SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SG - BESKATNING VED AFSTÅELSE AF AKTIER, ANDELSBEVISER OG LIGN.

Afsnit SG - Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

Ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign. behandles fortjeneste eller tab som udgangspunkt efter reglerne i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier mv. (ABL). Dog behandles fortjeneste eller tab ved afståelse af konvertible obligationer i visse tilfælde i stedet efter reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7 eller § 7A.

I tilfælde, hvor beskatning ved afståelse af aktier i stedet skal ske efter udbyttebeskatningsreglerne i LL § 16 A eller § 16 B, skal hele afståelsessummen beskattes som udbytteindkomst, jf. PSL § 4 a.

S.G.1.1 Definitioner

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto. Der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan aktionæren i stedet få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe for at kunne tegne et "rundt" beløb. Hvor udleveringen af fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.

Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten helt eller delvis, vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et "rundt" beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle aktier kan tegnes een ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3 tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr. Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr. Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier (når forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: Et selskab kan udbyde helt eller delvis til fri nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se A.B.1.10.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende, se E.B.2.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller konvertering til aktier i selskabet. Tegningsretten til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under "Aktier".

Warrants er aktietegningsrettigheder, der giver erhververen ret, men ikke pligt, til på et senere tidspunkt, sædvanligvis efter 3 år at tegne aktier i et selskab til en forud fastsat tegningskurs, også kaldet exercisepris. Udstedelse af warrants medfører således en senere kapitaludvidelse i det warrantudstedende selskab.

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, investeringsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger, andelsbeviser og lign. værdipapirer samt aktie- og tegningsretter vedrørende disse.

Reglerne omfatter endvidere warrants samt konvertible obligationer og tegningsretter vedrørende disse, men ikke andre obligationer.

De særlige tilfælde hvor konvertible obligationer beskattes efter KGL er omhandlet i KGL § 6, stk. 2 om gevinst og tab på konvertible obligationer i fremmed valuta, KGL § 7, stk. 7 om beskatning af gevinst på konvertible obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet, samt endelig KGL § 7 A om beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler. Om det nærmere indhold af disse bestemmelser henvises til cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 om KGL, punkt 82 ff.

Reglerne i ABL gælder, uanset at der ikke udstedes egentlige aktiebreve eller andelsbeviser mv., lsr. 1968.6.

Reglerne gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også for andele i f.eks. andelsboligforeninger (lsr. 1966.21 og 85) og andelshaveforeninger (lsr. 1971.114). Vedrørende evt. skattefritagelse efter den såkaldte parcelhusregel i EBL § 8, stk. 4, henvises til S.G.3.9.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter.

Reglerne omfatter således ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver som nævnt under S.A.1.8.2 og andele i kommanditselskaber. Deltagere i kontoførende investeringsforeninger beskattes ligeledes ikke efter reglerne i ABL, men efter reglerne i investeringsforeningsloven, jf. lovbek. nr. 654 af 8. okt. 1987.

Aktier og lign. er anset at foreligge i lsr. 1974.8 (vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral) og i lsr. 1983.152 (forpagters salg af retten til at levere kartofler til en andelsfabrik).

Aktier og lign. er ikke anset at foreligge vedrørende indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond, som alene kunne tilbagebetales med højst det indskudte beløb, lsr. 1985.171.

En vedtagen, men ikke registreret udvidelse af aktie- eller anpartskapitalen i et registreret selskab omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1, giver ikke ret

til tabsfradrag for aktier eller anparter. Dette gælder uanset årsagen til den manglende registrering. Se ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514) og Skat 1988.10.602 (lsr).

S.G.1.3 Afståelse mv.

Reglerne om aktieavancebeskatning i ABL finder som udgangspunkt anvendelse ved afståelse, jf. lovens § 1, stk. 2.

Salg

Ved afståelse tænkes først og fremmest på almindeligt frit salg. Et salg anses for sket på aftaletidspunktet. Dette gælder, uanset betalingen først sker senere, og uanset parterne har aftalt, at overdragelsen juridisk og skattemæssigt først skal finde sted samtidig med betalingen, se lsr. 1977.117. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd). * Hvor vidt der i disse tilfælde er indeholdt sådanne særskilte aftaler, som tillige er omfattet af KGL's regler om finansielle instrumenter, må bedømmes konkret. * Om baissespekulation henvises til S.G.2.4.5.

Tvangsindløsning

Sker afståelsen ved tvangsindløsning efter reglerne i aktieselskabslovens §§ 20 b og 20 c, og overdrages aktierne ikke inden udløbet af den frist, der efter lovens § 20 c, stk. 1, fastsættes i bek. i Statstidende, anses aktierne for afstået på den i Statstidende anførte dato for fristens udløb, Skat 1988.10.616 (sd). Et evt. senere indgået forlig om indløsningskursen udsætter ikke afståelsestidspunktet, Skat 1988.6.342 (lsr.).

* Skattepligtig fusion

I TOLD*Skat Nyt 1992.6.191 (TS) ansås aktier i det ophørende (indskydende) selskab i anledning af en skattepligtig fusion først for afstået på datoen for generalforsamlingens endelige vedtagelse af fusionen. Aktierne ansås for afstået til børskursen pr. denne dato for de tilbyttede aktier. *

Erstatnings- og forsikringssummer

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, ABL § 1, stk. 4, jf. LOSI § 4, stk. 1. Erstatning for annullering af en aftale om aktiesalg er behandlet som et salg, lsr. 1970.7.

Gave eller arveforskud

Overdragelser ved gave eller arveforskud sidestilles med salg, henholdsvis køb, ABL § 1, stk. 4, jf. LOSI §§ 4 og 5. Om gaveoverdragelser til børn mv. og om overdragelseskurs, se hhv. S.G.1.3.2 og S.G.2.4.7.3.

Aktieombytning - vedtægtsændring

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, sidestilles med salg, uanset aktierne har samme kursværdi, skd. 2.22.

Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med salg, se skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984, pkt. 9, sidste afsnit.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. * Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt i øvrigt opnås herved.

Vedtægtsændringer der alene angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret, som i RR 1981 SM 187, eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling som i TfR 1985.248 og SKAT 1988.12.795 - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Ligeledes i TOLD*SKAT Nyt 1992.5.156, hvor formålet med vedtægtsændringen var at begrænse A-aktiernes stemmeret til forholdet 101, i overensstemmelse med aktieselskabslovens § 67, stk. 1. Tilsvarende gælder, såfremt vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellig stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold. Se i denne forbindelse TOLD*SKAT Nyt 1992.13.384.

I t&s nyt 1991.1.36 anså Ligningsrådet en ophævelse af den eksisterende opdeling af et selskab i to aktieklasser med forskellig stemmeret, kombineret med udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne for afståelse. Afgørelsen er påklaget til Landsskatteretten.

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser (stam- og præferenceaktier) anses normalt at indebære en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Se TOLD*SKAT Nyt 1992.12.350.

I SKAT 1989.2.155 havde vedtægtsændringen udelukkende til formål at gennemføre et generationsskifte i selskabet mellem en fader og hans to sønner uden formel overdragelse af aktier. I forbindelse med en vedtægtsændring var aktiekapitalen i faderens helejede selskab forhøjet fra nom. 100.000 kr. til nom. 500.000 kr. Samtidig blev kapitalen opdelt i A- og B-aktier med maksimal stemmeret til B-aktierne, ligesom det blev bestemt, at den fremtidige værditilvækst udelukkende skulle tilfalde B-aktierne, idet A-aktierne kun kunne indløses for en fast pris med tillæg af pristalsregulering. Kapitalforhøjelsen på nom. 400.000 kr gennemførtes således, at faderen modtog nom. 200.000 kr fondsaktier, fordelt ligeligt på A- og B-aktier, mens hans hidtidige beholdning på 100.000 kr. blev ændret til A-aktier. De to sønner tegnede hver nom. 100.000 kr. B-aktier til pari.

Ligningsrådet anså, at der i dette tilfælde forelå afståelse af de af faderen, indtil vedtægtsændringen, tilhørende aktier i selskabet. *

Opløsning af et interessentskab

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver interessent bliver ejer af aktier svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, anses for hver enkelt interessent som et salg for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne, HD af 11. feb. 1983 (skd. 66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

* Om omdannelse mv. af et aktieselskab til et kommandit-"aktieselskab", se TOLD*SKAT Nyt 1992.8.247. *

Overdragelse af egne aktier til aktionærerne

Et selskabs salg af egne aktier til aktionærerne i samme forhold, som aktionærerne i forvejen ejer aktier i selskabet, udløser ingen beskatning i selskabet, idet forholdet sidestilles med overkurs ved aktietegning og derfor er skattefri. Sker salget i et andet forhold, behandles selskabets salg af de egne aktier efter de gældende regler om aktieafståelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, lsr. 1973.1, og TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158. Udloddes aktierne i samme forhold, som aktionærerne ejer aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet kan ikke fradrage tab på aktierne.

Afkald på tegning til favørkurs

Overlader en aktionær vederlagsfrit retten til tegning af aktier til favørkurs til andre ud fra en gavebetragtning, udbyttebetragtning eller lign., anses tegningsretten for afstået til værdien i handel og vandel.

En hovedaktionær er eksempelvis anset at have afstået tegningsretter til værdien i handel og vandel i et tilfælde, hvor han ønskede at overlade selskabet til 3 medarbejdere, som han lod tegne nye aktier til kurs 100, idet den hidtidige aktiekapital samtidig blev gjort stemmeløs. Skattekursen på de gamle aktier var 600. * I modsætning hertil anses der ikke at foreligge afståelse af tegningsret, hvor nuværende aktionærer i forbindelse med en aktieemision vederlagsfrit lader nye investorer tegne aktier til markedskurs, TOLD*SKAT Nyt 1992.11.331. *

Tab på aktier i depot hos vekselerer

For aktier, som er lagt i depot hos et vekselererfirma, der har genbelånt aktierne, anses der ikke at foreligge et fradragsberettiget tab ved afståelse efter ABL, hvor tabet alene beror på vekselererfirmaets manglende evne til at dække aktionærens tilgodehavende. Se lsr. 1970.93-94, 1973.5, 1980.126 og Skat 1988.7.391 (lsr.).

Indløsning af konvertible obligationer

Ved indløsning af konvertible obligationer behandles fortjeneste eller tab som udgangspunkt efter reglerne i ABL eller evt. efter reglerne i KGL § 6, stk. 2, § 7, stk. 7, eller § 7 A, se S.G.1.2. og skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984, pkt. 23 c.

Om tilsidesættelse af kurs 100 som afståelsessum for en hovedanpartshaver, som ønskede indløsning i stedet for konvertering til anparter, uanset at de konvertible gældsbreves kursværdi umiddelbart forud for indløsningen måtte anses at overstige kurs 100, se Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr.).

Ved indløsning af konvertible obligationer forud for forfaldstidspunktet eller på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb, behandles fortjeneste eller tab ikke efter ABL/KGL, men efter LL § 16 B, stk. 1. Om sidstnævnte tilfælde, se Skat 1988.2.98 (sd) og 1989.6.476 (lsr.).Indløsning af konvertible obligationer - afståelsestidspunkt

Afståelsestidspunktet ved indløsning af konvertible obligationer er behandlet i ØLD af 7. april 1986 (Skat 1986.4.271). Retten fandt, at der ikke forelå afståelse den 18. dec. 1989 i et tilfælde, hvor der var tale om konvertible obligationer, som var udstedt i 1983, og som forfaldt til kontant indfrielse til kurs 170 den 18. nov. 1990, såfremt de ikke var konverteret til aktier i selskabet senest den 18. dec. 1989.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab med en større aktionærkreds.

Salg og tilbagekøb

I en række tilfælde er der taget stilling til, om et aktiesalg med tilbagekøb efter salget kan sidestilles med et egentligt salg.

Finder salget og genkøbet sted samme dag, betragtes salget som usket. Er der gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, om der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Se UfR 1965.802.Ø, lsr. 1966.82-83 og 1984.105 samt TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364.

* Er der truffet aftale om salg af aktier, således, at sælgeren har ret til på et senere tidspunkt at tilbagekøbe aktierne til en bestemt pris må det vurderes, om der foreligger to adskilte aftaler, der skal behandles efter reglerne i henholdsvis ABL og KGL. *

Salg eller maskeret udbytte

For en aktionær med bestemmende indflydelse, som påtænkte at sælge en del af sine aktier i et moderselskab til dets helejede datterselskab, fandt Ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i ABL, men at hele afståelsessummen måtte anses for skattepligtig udlodning for hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet RR 1984. SM 143.

Derimod har Skattedepartementet ikke statueret beskatning efter LL § 16 A, stk. 1, ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af aktieposten i et moderselskab til dets helejede datterselskab RR 1968. SM 25.

Om et tilfælde, hvor en hovedaktionær ved salg af tegningsretten til konvertible obligationer til trediemand ansås at have modtaget en maskeret udlodning svarende til handelsværdien af tegningsretten, se Skat 1989.3.238 (lsr.).

Om afgørelser, hvor der ikke er fundet grundlag for at statuere maskeret udbytte, se ØLD af 1. juli 1988 (Skat 1988.9.534), Skat 1988.5.287 (lsr.) og Skat 1990.2.134 (lsr.).

Likvidationsudlodninger

Likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. ABL § 1, stk. 3.

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 A, stk. 3. Om likvidationsudlodninger, se S.G.3.1.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger omfattet af LL § 16 A, i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen i et selskab, som ikke er i likvidation, behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter bestemmelsens stk. 2. Om disse udlodninger, se S.G.3.2.

Afståelser omfattet af LL § 16 B

Afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 1, om afståelse til selskabet, og afståelser omfattet af LL § 16 B, stk. 2, 4 og 5, om afståelse til holdingselskaber mv., behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, såfremt der dispenseres efter LL § 16 B, stk. 6. Om disse afståelser, se henholdsvis S.G.3.3 og S.G.3.4.

Indskud i pensionsordning

Indskud af aktier i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af PL, sidestilles med afståelse, og udlodning af aktier fra en sådan pensionsordning anses for en anskaffelse, jf. ABL § 9. Se i øvrigt S.G.4.2.

Skattefri fusion

Ved fusion spaltning mv. efter FUSL regler udløses ikke nogen beskatning for aktionærerne i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Bliver aktierne ved fusionen udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået. Om skattefri fusion, se S.G.3.5.

ABL § 13, stk. 2-4

Om ABL § 13, stk. 2-4, se S.G.3.6.

Arveudlæg

I ABL §§ 10 og 13 c er indeholdt regler om arveudlæg af aktier. Om disse regler, se S.G.3.7.

Succession ved familieoverdragelse

I ABL § 11 er indeholdt regler om succession ved familieoverdragelse af aktier, se S.G.3.8.

S.G.1.3.1 Ægtefællers afståelse af aktier

Hver ægtefælle skal medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier mv. mellem samlevende ægtefæller udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab, jf. KSL § 26 B. Dette gælder, selv om aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jf. lsr. 1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand, jf. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt. 14, samt t&s nyt 1991.13.719 og * TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675, der begge er kommenteret i i TfS 1992.43.484 om ægtefællers aktionærstatus ved separation og skilsmisse. Se i øvrigt S.G.2.1. *

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

S.G.1.3.2 Gaveoverdragelse

Bortgivelse af aktier mv. som gave eller arveforskud sidestilles med salg, jf. ABL § 1, stk. 4.

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. kan overdrageren have betinget overdragelsen således, at der ikke kan antages at være sket nogen overdragelse. At overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have fundet sted. Se Skat 1989.3.208 (ØLD).

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets almindelige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at T&S-regionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt T&S-regionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det er dog en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.

Om overdragelseskurs ved gaveoverdragelse, se S.G.2.4.7.3.

S.G.1.3.3 Barns afståelse af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KSL § 5, stk. 2, lsr. 1975.107 og Skat 1988.10.607 (lsr.).

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

I ABL § 13 a er indeholdt en regel om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt efter denne bestemmelse, beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst efter de generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3 eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller tab samt fradrag for tab henvises til S.G.1.4.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2, indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk. 2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV. Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af ABL's almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på følgende

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, jf. ABL § 13 a, stk. 3. Se S.G.1.4.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jf. ABL § 13 a, stk. 5. Se S.G.1.4.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 6. Se S.G.1.4.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme fortjeneste, jf. ABL § 13 a, stk. 7. Se S.G.1.4.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jf. ABL § 13 a, stk. 8. Den pålignede skat bortfalder ligeledes i visse tilfælde, hvor aktionæren ophører med at være hovedaktionær. Se S.G.1.4.5.

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bek.nr. 769, kap. 5 og bek.nr. 770, begge af 19. nov. 1990.

S.G.1.4.1 Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde

1. Når en persons fulde skattepligt efter KSL § 1, ophører som følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

2. Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter flytningen af sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

3. Når aktier - som ejes af en person eller et selskab mv., som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a - enten udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.

En person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d, og som ejer aktierne som en del af denne erhvervsvirksomhed, beskattes som hidtil af aktieavancer efter ABL's almindelige bestemmelser. For disse aktier beregnes således ikke en skat efter reglerne i ABL § 13 a, jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelsen omfatter såkaldte næringsaktier, se Skat 1988.5.297 (skd.).

S.G.1.4.2 Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KSL § 1, KSL § 2, stk. 1, litra d, eller SSL § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5 år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i følgende tilfælde

1. Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud af de seneste 10 år.

2. For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13 a, stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter ABL § 13 a, stk. 9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning. Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3. For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier. Reglen vedrører kun disse aktier, og reglen vedrører kun udlæg til en modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet, henvises til S.G.3.7.

4. For aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling. Reglen vedrører kun disse aktier.

S.G.1.4.3 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for fraflytningen mv., se S.G.1.4.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning, se skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige regler i ABL, jf. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 2c, 3 og 4, samt ABL §§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jf. ABL § 13 a, stk. 6.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk. 1 (værdien ved fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6 (faktisk fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved omberegningen efter ABL § 13 a, stk. 6, gives der ved tilbagebetalingen af for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved fraflytningen, og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk. 5, nævnte tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med henstandstillæg, jf. ABL § 13 a, stk. 10.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL, se skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 13 og 14.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, skal der til afståelsessummen medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, jf. ABL § 13 a, stk. 11.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 1, kan fradrages dansk skat, som efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter ABL § 13 a, stk. 1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter LL § 16 B, stk. 6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk. 6.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6, bortfalder, såfremt der ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19. nov. 1990.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk. 1, eller den omberegnede skat efter ABL § 13 a, stk. 6, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed, se S.G.1.4.1, pkt. 3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk. 1, og er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk. 5. Hvis der efter nedslaget resterer en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter henstandsreglerne i stk. 5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, gives nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten beregnes efter ABL § 13 a, stk. 1, eller der sker omberegning efter ABL § 13 a, stk. 6.

S.G.1.4.4 Henstand med skattebetaling

T&S-regionerne samt København og Frederiksberg kommunes skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 5 og bek.nr. 417 af 6. juni 1991.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jf. nærmere bek.nr. 770 af 19. nov. 1990. I bek. er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes af T&S i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den officielle diskonto pr. 1. jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller aktionæren dør.

Ved dødsfald kan T&S-regionerne samt København og Frederiksberg kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk. 6, ved lempelse for udenlandske skatter efter ABL § 13 a, stk. 7, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13 a, stk. 8, henvises til ABL § 13 a, stk. 10, samt S.G.1.4.3 og S.G.1.4.5.

S.G.1.4.5 Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jf. ABL § 13 a, stk. 8.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig, eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er i behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.

Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.

For hovedaktionærer, som på tidspunktet for skattepligtens indtræden skulle beskattes efter ABL §§ 2 eller 4, bortfalder den pålignede fraflytningsskat ligeledes, hvis aktionæren efter fraflytningen ophører med at være hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3. Dette gælder dog kun for de aktier, som er i behold på tidspunktet for den ændrede status, se skd.cirk. nr. 327 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 34.

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

Reglerne om den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. fremgår af ABL, jf. lovbek. nr. 865 af 22. okt. 1992 som ændret ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992. Til ABL knytter sig flg. cirkulærer

- skd.cirk. nr. 1 af 2. jan. 1984 (i det følgende kaldet 1984-cirk.).

- skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987 om ABL § 2 b.

- skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, om ABL § 2 a og § 13 a-§ 13 c.

- skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

Reglerne om fradrag for tab på aktier mv. er udtømmende angivet i ABL, Skat 1988.6.347 (lsr.).

Et selskabs tab ved afståelse af aktier mv. kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter SSL § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt FBL § 10. Begrænsningen gælder kun for de tilfælde, hvor tabet vedrører almindelig indkomst, se 1984-cirk., pkt. 13.

S.G.2.1 Aktiearter - hovedaktionærstatus

Beskatningsreglerne i ABL er forskellige, afhængig af om aktierne mv. er

1. Andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b.

Der er tale om andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6.

Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der inden for de seneste 10 år har været omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages i et modtagende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et selskab, hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.

Loven er trådt i kraft den 3. juni 1990, og den har virkning for andele i selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret skattepligtstatus ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår endnu ikke er udløbet.

2. Næringsaktier omfattet af ABL § 3.

Aktier anses som næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

3. ABL § 2 a aktier.

ABL § 2 a vedrører aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, når 3 nærmere angivne betingelser i bestemmelsens stk. 1, er opfyldt.

Beskatningen er forskellig afhængig af, om aktionæren er hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, eller almindelig aktionær.

* 4. Lånefinansierede aktier omfattet af ABL § 2 c.

ABL § 2 c vedrører aktier, der er erhvervet for lånte midler, når det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller anden værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd. *

5. Hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4.

Der er tale om aktier, som ejes af en hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, og som ikke er omfattet af pkt. 1-4 foran.

6. Almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.

Der er tale om aktier, som ikke er omfattet af pkt. 1-5 foran.

Arten af aktier mv. bedømmes i ovennævnte rækkefølge.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer, jf. ABL § 4, stk. 5.

Hvem er hovedaktionær

En aktionær anses som hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3, hvis vedkommende enten selv eller samtidig tilsammen med de i ABL § 4, stk. 3, nævnte pårørende eller selskaber, fonde mv. på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 4, stk. 2 ændret. En aktionær anses herefter også som hovedaktionær, hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, såfremt han på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år forud for aktieafståelsen har ejet aktier svarende til 25% eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Bestemmelsen har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec. 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992 eller senere.

I TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1299 er gengivet en bindende forhåndsbesked om et selskab, der foretog kapitaludvidelse i november måned 1986. Kapitaludvidelsen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i marts 1987. Direktøren ejede forud for kapitaludvidelsen i november 1986 28 % af aktiekapitalen og 40,2% af den samlede stemmeværdi. Efter udvidelsen ejede han 21% af kapitalen og 32,2% af stemmeværdien. Ligningsrådet anså tegningsfristens udløb i november måned 1986 for at være det korrekte udgangspunkt for beregning af tidspunktet for direktørens ændring af aktionærstatus. Afgørelsen er kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1991.22.1300. *

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter FBL er dog ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer. Dette gælder både i relation til beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat 1987.12.895 (sd).

Ved opgørelsen af aktiekapitalen og stemmeværdien i et selskab ved afgørelsen af, om der indenfor de seneste 5 år er ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved afgørelsen af, om der er rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, er det ikke afgørende, hvem der har ejet aktierne, hvortil stemmeretten er knyttet, men hvem der har rådet over stemmeretten.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

De pårørende, hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk. 3, er aktionærens ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Har aktionæren ikke samtidig tilsammen med de pårørende ejet aktier eller rådet over stemmer, skal de pårørendes aktiebeholdning ikke medregnes, se Skat 1987.3.224 (sd).

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes ikke.

* En ægtefælle, der ved separation fik udlagt 22,5% anparter i et ApS, der indtil separationen, havde været fuldt ud ejet af den anden ægtefælle, succederede i sidstnævnte ægtefælles skattemæssige anskaffelsessum og tidspunkt samt hovedaktionærstatus. Den ægtefælle, der fik anparterne udlagt, kunne derfor ikke efter separationen afhænde anparterne skattefrit efter ABL § 4, stk. 1, sidste punktum, TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675.

I t&s nyt 1991.13.719 havde en hustru i forbindelse med separation fået udlagt en aktiepost, som under ægteskabet havde tilhørt manden. Aktieposten udgjorde mindre end 25 % af aktiekapitalen, men manden var hovedaktionær, idet mandens far ejede den resterende aktiepost i selskabet. Spørgsmålet var herefter, om hustruen efter separationen kunne sælge aktieposten skattefrit efter ABL § 4, stk. 1, sidste punktum. Landsskatteretten henviste til 1984-cirk. punkt 14, hvoraf fremgår, at hustruen overtager mandens hovedaktionærstilling, men at denne hovedaktionærstilling som følge af svigerfamiliens aktiebesiddelse ville ophøre straks ved separationen. Aktieposten kunne derfor sælges skattefrit.

Forskellen på de to foran referede afgørelser er, at mandens hovedaktionærstatus i sagen TOLD*SKAT Nyt 1992.21.675 afhang af hans egen aktiebesiddelse, medens mandens hovedaktionærstatus i sagen t&s nyt 1991.13.719 afhang af hans fars aktiebesiddelse. Når hustruerne i de to sager får overdraget aktieposter på under 25%, succederer de i mændenes hovedaktionærstatus. Ved separation eller skilsmisse er det kun den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere svigerfamilies aktiebesiddelser, der bortfalder. Den hovedaktionærstatus, der følger af den tidligere ægtefælles aktiebesiddelser, bortfalder derimod ikke. *

De selskaber, fonde mv., hvis aktiebeholdning medregnes, jf. ABL § 4, stk. 3, er selskaber, fonde mv., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Bestemmende indflydelse er anset at foreligge, hvor personkredsen rådede over 43,8 pct. af stemmeværdien i et børsnoteret selskab. Bestemmende indflydelse er ikke anset at foreligge, hvor der var tale om rådighed over 33 1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, Skat 1987.1.62 (sd), men derimod i et tilfælde, hvor der var rådighed over 50 pct. af stemmeværdien, Skat 1990.10.805. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1992.21.673. *

Hvis aktionæren er hovedaktionær i ét selskab, og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Om hovedaktionærstatus for et medlem af en indkøbsforening omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a, i relation til beskatning af likvidationsprovenu, se Skat 1987.5.363 (sd).

Bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, har pligt til på forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om aktionærforholdene, som de er i besiddelse af, jf. skattekontrollovens § 8 D, stk. 2. Se 1984-cirk., pkt. 39.

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

For andelsbeviser mv. omfattet af ABL § 2 b medregnes fortjeneste eller tab ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst, uanset ejertidens længde.

ABL § 2 b vedrører andelsbeviser mv. i andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, og i visse foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6. Til ABL § 2 b knytter sig skd.cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987.

Ved lov nr. 356 af 1. juni 1990 er ABL § 2 b udvidet til også at omfatte andelsbeviser mv. i andelsselskaber, der indenfor de seneste 10 år har været omfattet af en af de nævnte bestemmelser i SSL, samt aktier mv. der modtages i et fortsættende selskab, der efter reglerne i FUSL fusioneres med et selskab, hvor de ombyttede andelsbeviser ville være omfattet af ABL § 2 b.

Loven er trådt i kraft d. 3. juni 1990, og den har virkning for andele i selskaber, der på eller efter denne dato ændrer skattepligtsstatus. Loven har dog ikke virkning for andele i selskaber, der inden lovforslagets fremsættelse, d.v.s. inden den 17. april 1990, har truffet endelig beslutning om aktivitetsændring mv., selv om selskabet ikke har ændret skattepligtsstatus ved lovforslagets ikrafttræden, fordi dets indkomstår endnu ikke er udløbet.

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a eller 4, samt de foreninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.

Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1, stk. 1, nr. 6, omfatter ABL § 2 b, kun foreninger, hvis omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.

Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller løsøre.

Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er erhvervsdrivende, skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen som sådan må anses for omfattet af bestemmelsen.

Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det gælder eksempelvis andelsboligforeninger.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. bestemmelsens stk. 1. Dette gælder dog kun for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber mv., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt. Se hertil Skat 1989.12.955 (LSR).

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet efter reglerne i ABL § 16 A, stk. 1, således at beskatning af fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b, forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LL § 16 A, stk. 3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser mv., jf. bestemmelsens stk. 2. Dette gælder dog kun for afståelser, som finder sted den 22. maj 1987 eller senere. Der kan dog dispenseres fra denne beskatning, jf. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) mv. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Dispensation

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk. 2, ved afståelse, således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige regler i ABL, jf. ABL § 2 b, stk. 5. Ansøgning om dispensation indgives til den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 654 af 18. sept. 1990. Der kan dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22. maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk. 1. Dispensation kan kun gives enkeltvis for den konkrete afståelse. Betingelserne for dispensation er nærmere beskrevet i pkt. 5 i skm-cirk. nr. 175 af 3. nov. 1987, hvor det bl.a. er anført, at det er en forudsætning for dispensation, at afståelsessummen for andelen først og fremmest kan anses som vederlag for retten til at aftage eller levere et produkt, d.v.s. vederlag for den fordel, der ligger i at have andelsselskabet som handelspartner. Der kan derimod ikke meddeles dispensation, såfremt afståelsessummen alene eller i overvejende grad må anses som vederlag for selskabets formue. * Om dispensationspraksis se TOLD*SKAT Nyt 1992.17.520. *

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk. 1. Beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B, stk. 6, og ABL § 2 b, stk. 5. I sådanne situationer vil dispensation efter ABL § 2 b, stk. 5 dog som udgangspunkt være udelukket, idet afståelsessummen normalt alene vil udgøre vederlag for selskabets formue.

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

For næringsaktier omfattet af ABL § 3, medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den personlige indkomst uanset ejertidens længde.

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

For bankers beholdning af aktier vil udgangspunktet normalt være, at der er tale om næringsaktier, se ØLD af 15. juni 1967, jf. skd. 4.38 (ejertid ca. 60 år). I et konkret tilfælde er en sparekasses aktiepost i en bank anset for anlægsaktier, Skat 1989.8.612 (lsr.). Afgørelsen er indbragt for domstolene. Et sparekasseaktieselskab kunne ikke indtræde i den tidligere sparekasses hovedaktionærstatus, se TfS 1991.92.

Om et specielt tilfælde, hvor en banks aktietab ikke var omfattet af ABL's § 3, se t&s nyt 1991.20.1149.

Bankers aktier i andre finansierings-, investerings- og bankaktieselskaber betragtes dog som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, herunder udenlandske bankdatterselskaber, se Skat 1986.9.566 (sd).

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser. Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje, men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.

I lsr. 1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans almindelige indkomst.

En prokurist i et vekselérfirma blev efter han indtrådte som medinteressent almindelig indkomstbeskattet af fortjenester ved salg og indfrielse af aktier og obligationer bl.a. under henvisning til hans hurtige køb og salg af værdipapirer og hans tilknytning til kapitalmarkedet gennem stillingen i vekselerfirmaet, se TfS 1991.367.

I Skat 1989.9.646 (VLD) blev en tømrermester, som dels personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, ikke anset for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et ejendomsselskab.

Se kommentaren i t&s nyt 1991.12.669, hvori det konkluderes, at der kan forekomme næringsaktier uden for området for handelsnæring. Kommentaren vedrører VLD af 25. okt. 1990 (t&s nyt 1991.3.112), hvorved det fastslås, at den fortjeneste, der opnås ved salg af håndværkeraktier, som udgangspunkt skal beskattes som almindelig indkomst, at en oprindelig næringsformodning kan afkræftes, og at også den avance, der ligger ud over pari, skal beskattes som almindelig indkomst.

Den omstændighed, at aktier i et selskab er erhvervet for at kunne få leveret varer, medfører ikke, at der foreligger næringsaktier. Se Skat 1987.4.276 (lsr - købmandskæden OCEKA) og Skat 1988.6.347 (lsr.).

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i 1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt efter 1970, Skat 1987.4.276 (lsr.).

* Et selskab, der drev produktionsvirksomhed, anvendte likvide midler til køb af værdipapirer. Selskabet var ikke omfattet af ABL § 3, TOLD*SKAT Nyt 1992.4.117. *

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig almindelig indkomst (personlig indkomst) uden hensyn til ejertidens længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det én gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra den kommunale skattemyndighed, jf. T&S-cirk. 1990-15.

Anvendes realisationsprincippet, opgøres fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden i ABL § 6, stk. 2 og 3.

Anvendes lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller tab som forskellen mellem aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, træder anskaffelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, træder afståelsessummen i stedet for den formueskattepligtige værdi ved indkomstårets slutning.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL § 3 samt til bek. nr. 3 af 6. jan. 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier.

S.G.2.4 Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2 a, 2 c og 4

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået.

Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det denne aktie, som anses for afstået først.

Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, er det en forholdsmæssig del af den ældste aktie, som anses for afstået. Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen.

Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til aktier.

S.G.2.4.1 ABL § 2 a aktier

For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a. Til bestemmelsen knytter sig skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 40-53.

ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18. feb. 1987 af aktier udstedt af selskaber mv., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, samt afståelser den 18. feb. 1987 eller senere af aktier udstedt af selskaber mv., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet mv. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Udenlandske holdingselskaber, der alene har til formål at eje aktier i andre udenlandske datterselskaber, må anses som virksomheder af finansiel karakter, uanset at datterselskaberne selv udøver erhvervsmæssig virksomhed, TfS 1990.104.

Om de 3 betingelser i øvrigt, se nærmere skd.cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 6, pkt. 43-47.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27. nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som almindelig indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod forhøjes fortjenesten ved afståelse den 18. feb. 1987 eller senere med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den 27. nov. 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1. jan. 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi pr. 1. jan. 1986, jf. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 1. jan. 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 1. punktum, smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1. jan. 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 1.jan. 1986.

For aktier, som er erhvervet før den 18. feb. 1987, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber mv., der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18. feb. 1987, træder kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes kursværdi pr. 18. feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18.feb. 1987 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 1. pkt., smh. med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 18. feb. 1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 18. feb. 1987.

S.G.2.4.2 Lånefinansierede aktier

* Ved lov nr. 491 af 24. juni 1992 (koncerninterne fordringer) er der indført en ny regel i ABL § 2 c, som medfører beskatning ved salg af aktier. Reglen gælder såvel hovedaktionæraktier som almindelige aktier. Den finder anvendelse, når de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Loven retter sig alene mod lånefinansieret erhvervelse af aktier i finansieringsselskaber, hvor låntagningen, aktieerhvervelsen og selskabets virke sammen fungerer som alternativ til personers egen lånefinansierede erhvervelse af fordringer. Forslaget retter sig derimod ikke mod lånefinansieret køb af aktier i f.eks. pengeinstitutter eller driftsselskaber.

S.G.2.4.2.1 Erhvervelse for lånte midler

Erhvervelse for lånte midler anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med låneoptagelse.

Efter bestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at beskatning efter særbestemmelsen kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af aktierne m.v. og låneoptagelsen klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger. Førstnævnte betingelse vil f.eks. være opfyldt, hvis lånet er optaget med sikkerhed i aktierne mv. Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentligt element af skøn, og derfor, har reglen alene virkning for aktier mv. der erhverves i perioden den 16. juni 1992 til 31. dec. 1993. Se afsnit S.G.2.4.2.4.

I lovforarbejderne er anført, at hovedparten af de kendte arrangementer opererer med lånoptagelse og køb af fordringer m.v. for beløb i en størrelsesorden på mindst 5 mio. kr. Som udgangspunkt behøver ligningsmyndighederne normalt ikke at interessere sig for beløbsstørrelser på under 1 mio., når der tages udgangspunkt i de arrangementer, der udbydes for øjeblikket (d.v.s. ved lovens vedtagelse).

Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Den finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning.

S.G.2.4.2.2 § 2 c's midlertidige anvendelse

Ligningsrådets kompetence

Bestemmelsen har alene virkning for aktier, som erhverves indtil den 31. december 1993.

Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse. Denne bestemmelse er indsat med henblik på at sikre en ensartet praktisiering af bestemmelsen over hele landet. For grupper af skattepligtige, som under ensartede omstændigheder har deltaget i fælles arrangementer med lånefinansieret erhvervelse af aktier, vil Ligningsrådet kunne træffe bestemmelse for deltagerne under et.

S.G.2.4.2.3 Beskatning

Når aktiesalget er omfattet af ABL § 2 c finder ABL §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Er aktierne omfattet af ABL §§ 2 a eller 3, finder § 2 c ikke anvendelse.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af § 2 c medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst). Tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde. Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktier gældende regler i ABL § 5.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 c medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst (kapitalindkomst), og tab kan ikke fratrækkes uanset ejertidens længde. Fortjenesten opgøres efter ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i § 7.

S.G.2.4.2.4 Ikrafttræden mv.

Bestemmelsen har virkning for aktier, som er erhvervet senest den 31. dec. 1993. Skattepligtige, der skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan ved opgørelsen af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige aktier under et.

Efter lovbestemmelsen skal en af følgende to betingelser være opfyldt, for at beskatning kan finde sted. Enten skal en sammenhæng mellem erhvervelsen af fordringer mv. og lånoptagelse klart fremgå af omstændighederne ved erhvervelsen, eller også skal det optagne lån stå i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger.

Sidstnævnte betingelse forudsætter et væsentlig element af skøn, og i tilfælde, hvor alene denne betingelse er opfyldt, har bestemmelsen ikke virkning for aktier mv. erhvervet forud for den 16. juni 1992.

I TOLD*SKAT Nyt 1992.21.670 er gengivet en bindende forhåndsbesked, hvor Ligningsrådet fandt aktionærerne i et selskab omfattet af § 2 c. Selskabets portefølje var for 90%»s vedkommende anbragt i sikre værdipapirer med forudsigeligt afkast. Aktionærerne overvejede herefter at anlægge en mere risikopræget investeringsstrategi, hvorefter 60% af porteføljen skulle forblive investeret i sikre værdipapirer. De resterende 40% skulle investeres i værdipapirer med ikke forudsigeligt afkast. Ligningsrådet fandt dog ikke, at den påtænkte omlægning af porteføljen ville bringe aktionærerne udenfor bestemmelsens område, se TOLD*SKAT Nyt 1992.24.853.

S.G.2.4.3 Hovedaktionæraktier - ABL § 2 og § 4

S.G.2.4.3.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen, som gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se S.G.2.4.3.3.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst.

* Et eksempel på reglernes anvendelse kan ses i TOLD*SKAT Nyt 1992.21.674. *

Aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter FBL kan ikke fratrække tab ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid, idet de ikke er omfattet af de regler, der gælder for hovedaktionærer.

1 pct.-reglen

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for skattefrihed efter 1 pct.-reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som er i behold efter afståelsen, se S.G.2.4.3.2.

Ifølge 1 pct.-reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

Selv om aktionæren har afstået 1 pct. eller mindre, sker der dog beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt. 15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets løb kan der - forudsat betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til aktiekapitalen.

Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.-reglen, medmindre de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en aktionær - som var hovedaktionær i det indskydende selskab, men som ikke er hovedaktionær i det modtagende selskab - afgørende, hvorvidt der i det modtagende selskab er afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det indskydende selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det indskydende selskab og ved fusionen også bliver hovedaktionær i det modtagende selskab, er det derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen i det modtagende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992 er ABL § 13, stk. 1 ændret således, at der ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det indskydende selskab tillige ville have udløst beskatning efter ABL § 4. Ændringen har virkning for afståelse af aktier, når beslutning om fusion er truffet i et eller flere af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992 eller senere. *

S.G.2.4.3.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på én gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab efter aktiernes pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.-reglen. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at aktierne ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum (E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, se S.G.2.4.7.

Overgangsregler

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig, afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1. Aktionæren var hovedaktionær den 1. juli 1981, og dette var fortsat tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette tidspunkt

De aktier, som han ejede den 1. juli 1981, indgår i den samlede anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi), som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1. juli 1981. Ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers anskaffelsessum.

2. Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1. juli 1981

Han kan vælge, enten at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1. juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer. Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af, hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte, såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og har han efter 1. juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

3. Aktionæren var den 1. juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke længere tilfældet ved første afståelse efter den 1. juli 1981

Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.

4. Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne (gennemsnitsmetoden).

Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

S.G.2.4.3.3 Særlige fradrag

I hovedaktionærers fortjenester, der skal beskattes som særlig indkomst, gives ifølge ABL § 7 flg. fradrag

10 pct. fradrag

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes fortjenesten således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til pkt. 18 i 1984-cirk.

Bundfradrag på 65.000 kr.

I årets nettofortjeneste - den efter 10 pct. fradrag samlede fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder, uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved afståelser efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden, medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40d.

S.G.2.4.4 Almindelige aktier - ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste pkt.

S.G.2.4.4.1 Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Afståelse inden 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jf. ABL § 2, stk. 1, og beløbet henregnes til kapitalindkomsten.

Årets tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste omfattet af ABL § 2, stk. 1, ved afståelse af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier.

Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

S.G.2.4.4.2 Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter den såkaldte aktie- for- aktiemetode.

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.

Aktie- for-aktie metoden

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie- for-aktie-metoden).

Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab, jf. først ind - først ud reglen, se S.G.2.4. Selv om aktiens handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab.

S.G.2.4.5 Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt i 1962 og er i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En "hausse-spekulant", der har erhvervet almindelige aktier eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som anført under S.G.2.4.1-2.4.4.

Ved "baisse-spekulation", hvor en aktionær spekulerer i en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning. Beskatningen sker efter reglerne i ABL om afståelse inden 3 års ejertid, selv om den enkelte spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år. Se lsr. 1966.13. Udlån af aktier til en baissespekulant vil som udgangspunkt blive anset for en afståelse, Skat 1989.8.619 (sd).

Foregår baisse-spekulationen med egne aktier, således at aktieejeren sælger en aktiepost i håb om økonomisk fordel ved senere tilbagekøb til en lavere kurs, anses der at foreligge et salg henholdsvis et køb i relation til de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler.

S.G.2.4.6 Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden). Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for først afståede (først ind- først ud-reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden, eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

S.G.2.4.6.1 Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til aktieafgift og eventuel købsprovision samt evt. forbundne advokat- og revisorudgifter. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

S.G.2.4.6.2 62-kursen

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1. jan. 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. jan. 1962 i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

S.G.2.4.6.3 Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som normalt svarer til aktiernes pålydende.

Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se S.B.1.5.1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, se LV E.H.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De tegnede aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. - hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

S.G.2.4.6.4 Fondsaktier

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

I modsætning hertil anses tildelte aktieretter, der afstås for anskaffet samtidig med moderaktien, se S.G.2.4.6.5. På grund af denne forskel kan der opstå afgrænsningsspørgsmål, se Skat 1990.8.626 (LSR), hvor en afståelse, bl.a. under hensyn til at registrering ikke var sket, blev anset for at omhandle aktieretter. Der kan herefter ikke anses at foreligge fondsaktier ved afståelse forud for registreringen, såfremt fondsaktieudvidelsen er rettidigt anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, d.v.s. inden en måned efter beslutningen. For så vidt angår tildelte aktieretter i børsnoterede selskaber skal der, uanset at fondsaktieudvidelsen er registreret, ikke anses at foreligge afståelse af fondsaktier ved salg i den periode på normalt 10 børsdage, hvori der foregår en børsnoteret omsætning af aktieretter.

For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er erlagt for aktieretten.

S.G.2.4.6.5 Afståelse af aktieret eller tegningsret

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr. Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre aktierne omfattes af ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved hovedaktionærers afståelse af tegningsret, se S.G.2.4.7.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem moderaktierne og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd. 61.147 og 148.

S.G.2.4.6.6 Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier, se S.G.2.4.6.3.

* Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten på et nulrente konvertibelt obligationslån med en påtænkt løbetid på 1 år var skattepligtig som almindelig indkomst i henhold til ABL § 2, og at konvertible obligationer ikke er omfattet af KGL's bestemmelser, når der er tale om udsteders kursgevinst/tab, jf. TOLD*SKAT Nyt 1992.22.722. *

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1. juli 1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til LV A.H.3.1.2.

S.G.2.4.6.7 Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

Om den skattemæssige behandling af medarbejdere, der som led i deres ansættelsesforhold erhverver konvertible obligationer, se LV A.B.1.10.1.4.

S.G.2.4.6.8 Konvertering af andre fordringer

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end pålydende, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum svarende til fordringens handelsværdi, se HD af 27. okt. 1977 (skd. 45.119), ØLD af 24. marts 1980 (skd. 55.314) og lsr. 1984.7.

I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af gæld, for hvilken aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring mod selskabet til aktiekapital.

S.G.2.4.6.9 Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk. 2, er anskaffelsessummen 0 kr.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.

S.G.2.4.6.10 Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr. efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11 og Skat 1986.5.335 (lsr). Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se S.G.2.4.1.

S.G.2.4.6.11 Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

S.G.2.4.6.12 Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

Hvor erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling efter reglerne i ABL § 11, anses aktierne for anskaffet af erhververen for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren, se S.G.3.8.

S.G.2.4.6.13 Andelsbevis i andelsboligforening

Anskaffelsessummen for et andelsbevis i en andelsboligforening udgør normalt det beløb, som er betalt ved købet af andelsbeviset.

Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med evt. yderligere indskud.

Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der er betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset. Dette gælder også i tilfælde, hvor en andelshaver skal betale forskellen mellem den forhøjede husleje og en evt. lejers husleje, ØLD af 21. okt. 1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af andelsboligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsesummen for andelsbeviset.

Har andelshaveren afholdt udgifter til forbedring af lejligheden, kan de afholdte forbedringsudgifter medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

S.G.2.4.7 Afståelsessum

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og udgift til aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL § 1, stk. 4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages. Gaveafgift o.lign. kan ikke sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.

Om godkendt fradrag i afståelsessummen for den kapitaliserede værdi af fremtidige pensionsforpligtelser, som sælgeren som led i salgsaftalen påtog sig over for nogle af selskabets funktionærer, se lsr. 1976.76.

Om nægtet fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som sælgerne ydede en direktør i selskabet, uden at pensionstilsagnet var omtalt i forbindelse med salget, se lsr. 1976.174.

Ved salg af andelsbevis i en andelsboligforening udgør afståelsessummen hele salgssummen, uanset en del af denne evt. er ulovlig dusør, lsr. 1966.21.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i LOSV, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelsen af disse, jf. lovens § 4, stk. 5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk mønt, se S.G.2.4.6.10.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de regler, der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten. Tegningsretten anses for anskaffet for det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretten, se S.G.2.4.6.5.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således

B ----- A * C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under ét - B er pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.

S.G.2.4.7.1 Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

En salgspris kan normalt ikke tilsidesættes, men der kan forekomme tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette kan specielt forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber eller selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde kan en åbenbart urimelig kurs fraviges, HD af 6. april 1987 (Skat 1987.6.392), lsr. 1964.102 og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) og ØLD af 29. juni 1984 (skd. 72.90) fandtes det ikke godtgjort, at salget var sket til en lavere kurs end handelsværdien. Se i øvrigt Skat 1987.6.444. (lsr-kurs ansat som skønnet af 2 af skifteretten udpegede vurderingsmænd) og Skat 1987.8.594) (lsr- kurs ansat som skønnet af brancheforeningens revisor).

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Ved en anpartshavers samtidige salg af anpartskapitalen på nom. 30.000 kr. i et selskab, der havde drevet underskudsgivende virksomhed, og en fordring på selskabet, ansås salgssummen på i alt 30.000 kr. for alene at vedrøre overdragelsen af anparterne, Skat 1988.12.784 (lsr).

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.

S.G.2.4.7.2 "Konstruerede" tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan henvises til

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret.

ØLD af 29. jan. 1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab.

ØLD af 7. dec. 1984 (skd. 74.434), hvor tabet var en direkte og forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og dennes svigersøn aftalte lån.

HD af 13. feb. 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab.

* ØLD af 18. feb. 1992 (TfS 1992.156), hvor ØL anså en aktiehandel atypisk, idet aktiebreve ikke var ustedt, og idet handlen var sket på kredit uden angivelse af betalingstiden. Der var derfor ikke holdepunkter for at de trufne aftaler og dispositioner efter deres karakter kunne føre til fradrag for tab ved salg af aktierne. *

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af 23. maj 1984 (skd. 71.745) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1991.23.1364, hvor lsr. ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte et salg i skattemæssig henseende. *

S.G.2.4.7.3 Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af T&S-regionen er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, anses som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.

Af skd.cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982, pkt. 17 om værdiansættelse af unoterede aktier fremgår, at kursen kan beregnes efter de af Ligningsrådets fastsatte retningslinier for beregning af formueskattekurser. Det er kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Afgiftspligten indtræder efter udløbet af det kalenderår i hvilket gaven er ydet, jf. § 45 i lov om afgift af arv og gave. Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1992 af aktier i et selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1991, medens kursen ved afståelse i dec. 1992 skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1992, idet der i begge tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen af formueskattekursen pr. 1. jan. 1993. Afstås aktierne i det pågældende selskab i jan. 1993, beregnes kursen på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1992 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som benyttes ved beregningen af formueskattekursen pr. 1. jan. 1994.

Ved gaveoverdragelse til en person, der er indkomstskattepligtig af gaven, sker kursberegningen efter de samme regler, som anvendes ved salg mellem interesseforbundne parter.

Det vil som udgansgpunkt sige, at der ved overdragelse i regnskabsårets første 11 måneder tages udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber forud for overdragelsen. Ved overdragelse i regnskabsårets sidste måned tages der udgangspunkt i det regnskabsår, der udløber umiddelbart efter overdragelsen.

I begge tilfælde anvendes de på overdragelsestidspunktet kendte faktorer.

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6. apr. 1987 (Skat 1987.6.392).

Det er ikke altid, at der alene kan lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der er handlet. F.eks. kan aftalte afbetalingsvilkår i et gældsbrev danne grundlag for en gavebetragtning, se lsr. 1982.106.

Ved opgørelse af fortjenesten kan vedtægtsmæssigt fastsatte kurser ikke altid anvendes, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31. jan. 1977 (skd. 44.46).

Ved ØLD af 23. feb. 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i 1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

S.G.2.4.7.4 Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.

S.G.2.4.7.5 Aftægtsydelse og lign.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte afståelsessituation.

Om nægtet fradrag for aktietab, da kapitalværdien af pristalsregulerede, løbende ydelser ansås at modsvare aktiernes anskaffelsessum, se HD af 27. nov. 1978 (UfR 1979.64).

Om beskatning af den kontante salgssum med tillæg af den kapitaliserede værdi af konsulentgage for år, hvor der ikke blev præsteret nogen arbejdsindsats, se HD af 11. jan. 1982 (skd. 61.163).

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter SL § 4 c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

S.G.2.4.7.6 Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for trediemand. * Om et sådant tilfælde, se LSR's kendelse refereret i TfS 1992.588. Der var her tale om, at en tidligere hovedaktionær i forbindelse med et generationsskifte solgte sin resterende aktiepost til et andet selskab. Salget fandt sted i januar 1984. Ved salget betingede hovedaktionæren sig udbyttet for regnskabsåret 1983, som blev deklareret i aug. 1984. LSR fandt, at klageren med rette ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst havde medregnet såvel udbyttet som skattegodtgørelse heraf. Med hensyn til udbyttet måtte hovedaktionæren nemlig anses som "udbyttemodtager", jf. SSL § 17 A, (nu ophævet). TOLD*SKAT Nyt 1992.22.723. vedrører et tilfælde, hvor en række aktionærer benyttede et købstilbud fra en storaktionær til at sælge deres aktieposter. Aktionærerne havde forbeholdt sig et års udbytte af aktierne. Udbyttet blev vedtaget af generalforsamlingen en uge efter aktiesalgene. Told- og Skattestyrelsen udtalte som sin opfattelse, at det udbetalte udbytte også skattemæssigt skulle behandles som udbytte for de aktionærer, der havde benyttet sig af købstilbudet. Styrelsen lagde herved vægt på den ovenfor refererede LSR-afgørelse. *

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand, må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0. Se Skat 1985.5.142 (sd - likvidation af anpartsselskab, hvis aktiver skulle overdrages til et af anpartshaveren nystiftet selskab).

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling, jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. * Se også TOLD*SKAT Nyt 1992.1.17, hvor Landsskatteretten på baggrund af konkrete praktiske forhold anså en generalforsamlingsbeslutning om ophør den 3. april 1989 for at være afholdt i naturlig kontinuitet med regnskabsafslutningen den 31. dec. 1988. *

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som udbytteindkomst.

Ved udlodning af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Om beskatning ved udlodning som likvidationsprovenu af en spærret bankkonto, hvis indestående først kunne udbetales på et senere tidspunkt på grund af en mortifikationssag vedrørende et bortkommet pantebrev, se Skat 1988.12.796 (sd).

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes anskaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre det på et tidspunkt forinden selskabets endelige opløsning må anses for dokumenteret, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af likvidationsprovenu, jf. ØLD af 3. dec. 1980 (skd. 58.277), lsr. 1982.81 og 1985.10. I sidstenævnte situation må evt. tabsfradrag foretages i det år, hvori tabet således må anses for konstateret, og ikke først i et eventuelt senere opløsningsår, Skat 1989.2.145. (lsr).

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jf. lsr. 1984.8.

I t&s nyt 1991.10.554 kommenteres ØLD af 12. marts 1991 (t&s nyt 1991.10.513), hvorved det blev fastslået, at tab på anparter ikke alene kan, men tillige skal fradrages i det år, hvori indskudskapitalen må anses for tabt. Dommen er anket til Højesteret. Det kan ikke af dommen udledes, hvad der er gældende i situationer, hvor et selskab går konkurs, men hvor aktiekapitalen efterfølgende viser sig ikke at være gået tabt. Om sidstnævnte situation, se t&s nyt 1991.12.666.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som udbytteindkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet afståelsessummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Om et tilfælde hvor en udbetaling til hovedaktionæren ansås for forhåndsudlodning af likvidationsprovenu og ikke som påstået af hovedaktionæren, et aktionærlån, se t&s nyt 1991.12.644.

Eventuel dispensation

I henhold til LL § 16 A, stk. 3, kan den kommunale skattemyndighed, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens udbytteindkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat, skal derefter behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes ved avance-/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til "de afståede aktier" svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, skal medregnes til den almindelige indkomst som udbytte, jf. LL § 16 A. Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jf. lsr. 1984.8.10 og Skat 1988.8.484 (lsr).

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i

forbindelse med nedskrivningen, men for hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte aktie-for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Den nedskrevne aktiebeholdning er de ældste aktier. Ved eventuel beskatning i forbindelse med en senere afståelse af den resterende aktiebeholdning er det således alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning, som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Dette gælder, uanset på hvilken måde nedskrivningen sker, da det afgørende i relation til anvendelse af aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en nedskrivning af aktiebeholdningens pålydende.

Udlodningsbeløbet forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.

Eventuel dispensation

Ifølge LL § 16 A, stk. 2, kan den kommunale skattemyndighed tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som udbytteindkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Normalt vil tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab i tilknytning til kapitalnedskrivningen har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter.

Det forudsættes således, at der er sket en vis aktivitetsindskrænkning og ikke blot et mindre eller imidlertidigt frasalg af driftsmidler el.lign.

Ved vurderingen af om aktiviteten er indskrænket, kan der henses til koncernens samt aktionærernes samlede forhold, herunder om aktiviteten er afhændet til købere, som i forhold til koncernen og aktionærerne er fremmede.

Dispensationen baseres på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, hvorved der endvidere henses til om kapitalnedsættelsen sker kort tid efter aktivitetssalget (indenfor ca. 11/2 år), om udlodningen nogenlunde svarer til de midler, der er indkommet ved salget, samt om der fortsat er en ikke uvæsentlig aktivitet i selskabet (koncernen).

Endelig er det en forudsætning for dispensation efter LL § 16 A, stk. 2, at nedskrivningen berører aktionærerne forholdsmæssigt lige meget, således at deres aktionærmæssige indflydelse på selskabet ikke forrykkes.

Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation. Dispensation i et tilfælde som det foreliggende vil alene tjene til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler. Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af den resterende aktiebeholdning.

Af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til LL § 16 A, stk. 2, LL § 16 B, stk. 6, og LOSI § 17, stk. 3 (nu LL § 16 A, stk. 3), fremover strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller devis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation. Dette kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold. Se skd.cirk. nr. 137 af 30. dec. 1987, kap. 1, pkt. 20.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som afstået, er aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for salg i almindelighed. Om fastsættelsen af afståelsestidspunktet, se Skat 1990.5.393.

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som udbytteindkomst efter PSL § 4a, jf. LL § 16 B, stk. 1. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke fradrages.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL § 31, stk. 2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 4, stk. 2 og 3.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver konverteret til aktier, anses som udgangspunkt ikke for omfattet af lovbestemmelsen, jf. 1984-cirk. pkt. 23c. Indløsningssummen anses dog for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse. Indløsningssummen anses ligeledes for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses på forfaldstidspunktet til et beløb, som overstiger det aftalte indløsningsbeløb ifølge gældsbrevet, se Skat 1989.6.476 (lsr).

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab, således at hele afståelsessummen skal medregnes til udbytteindkomsten efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4a.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se Skat 1987.8.607 (skd).

Overtager en andelshaver i en andelsboligforening andelslejligheden som ejerlejlighed i forbindelse med afståelse af andelsbeviset til andelsboligforeningen, bliver andelshaveren almindelig indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af andelshaveren overtagne del af pantegælden, jf. LL § 16 B, stk. 1. Der kan dispenseres efter bestemmelsens stk. 6, Skat 1988.6.351 (skd).

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Beskatningen reducerer ikke anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet, idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før afståelsen til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum, jf. pkt. 4 i 1984-cirk. Det er de ældste aktier, der anses for afstået til selskabet.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort efter reglerne i LOSV § 4, stk. 2-4.

Afståelse af tegningsret til det udstedende selskab behandles som afståelse af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk. 6, kan der meddeles dispensation, således at beskatningen finder sted efter aktieavancebeskatningsreglerne. Dispensationen gives af den kommunale skattemyndighed, når afståelsen af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delafståelse til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele afståelsessummen ville medføre helt urimelige resultater. Det skal bl.a. vurderes om aktionæren reelt har opgivet sin indflydelse på den udbyttegivende aktivitet.

I Skat 1986.7.484 (skd) gav Skattedepartementet dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier mv. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Dispensationen indebærer, at udlodningen omfattes af ABL., herunder af ABL § 2 b. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved afståelse af disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes værdi og dermed salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1, har villet skabe et værn mod.

Aktionærer, der ønsker at afstå aktier, vil hyppigt lade en bank formidle afståelsen, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager "egne aktier" fra en aktionær til videreafståelse, omfattes denne overdragelse til banken ikke af LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren må beskattes som ved afståelse til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den enkelte aktionær.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

S.G.3.4 Afståelse til holdingselskaber mv.

Reglerne om aktieafståelse til holdingselskaber mv., som også gælder ved afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, findes i LL § 16 B, stk. 2-5.

I øvrigt henvises til skd.cirk. nr. 50 af 13. maj 1985 (i det følgende kaldet 1985-cirk.).

Reglerne omfatter visse tilfælde af aktieafståelse til holdingselskaber, hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i denne forbindelse ikke alene dækker selskaber, men også fonde og foreninger. Herudover omfatter reglerne visse tilfælde af et selskabs afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.

Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. bestemmelsens stk. 7.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelser (1985-cirk. pkt. 2.b.) samt på aktieafståelser, som er omfattet af reglerne i LOSV (1985-cirk. pkt. 7).

Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, skal hele afståelsessummen medregnes i overdragerens udbytteindkomst respektiv selskabets skattepligtige indkomst. Ligningsrådet kan tillade, at fortjeneste eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk. 6. Vederlægges en del af afståelsessummen med aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af afståelsessummen efter aktieavancebeskatningsreglerne, jf. bestemmelsens stk. 2, sidste pkt.

I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, kan anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i forbindelse med afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges til grund ved senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af aktier i et selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som er i behold efter afståelsen.

Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning efter ABL i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt. 3.e.

Afståelsessummen forhøjes med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i LOSV.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser i LL § 16B, stk. 2-6.

Beskatning ved afståelse til holdingselskaber (stk. 2)

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct. (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jf. stk. 2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes efter reglerne i ABL.

Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i denne forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de først ombyttes med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt. 3.a.).

* I t & s nyt 1991.10.551 fandt Ligningsrådet, at overdragelse af 5 aktieposter i samme selskab til 5 forskellige selskaber ikke ville være omfattet af LL § 16 B, stk. 2-5, idet hver enkelt selskab ikke blev indehaver af mindst 25 pct. af datterselskabskapitalen. Se tilsvarende TOLD*SKAT Nyt 1992.23.767. *

Når overdrageren er en person (stk. 3)

Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse mv., eller på grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jf. stk. 3.

Personers aktieafståelse beskattes således kun efter stk. 2, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de konkrete omstændigheder. At overdrageren eksempelvis fortsætter som direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse. Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en bestem

mende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt. 4).

I Skat 1987.1.62 (sd) fandt Ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være omfattet af LL § 16 B, stk. 2, ved salg af alle deres aktier i selskab S, uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H hver for sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation til bestemmelsens stk. 3.

I Skat 1987.3.226 (sd) fandtes en aktiesælger ikke at kunne udøve en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var ansat som funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.

Beskatning af tidligere års aktieafståelse (stk. 4.)

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5 senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen finder sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den del af afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår til og med 1990. Fra indkomståret 1991 medregnes afståelsessummen i udbytteindkomsten. En eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jf. stk. 4. Se i øvrigt 1985-cirk. pkt. 3.b.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs afståelse af aktier til et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser betragtes under ét, hvis de finder sted indenfor de 5 senest forudgående indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket under ét.

Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk. 4, henvises til 1985-cirk. pkt. 8.

Særlige regler, hvor overdrageren er et selskab (stk. 5)

Ved selskabers aktieafståelser finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, jf. stk. 5, 1. pkt.

Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men tilsammen en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne selskab, når samme aktionærkreds også bliver ejere af aktier i holdingselskabet.

En sådan fælles overenskomst fandtes ikke at foreligge i tilfælde af overdragelse af et datterselskab inden for en koncern, der var ejet af en bred og mere ubestemt personkreds, Skat 1989.2.154 (sd).

For selskaber finder stk. 2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jf. stk. 5, 2. pkt.

Som ved afståelse til holdingselskaber er det en forudsætning, at erhververen er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde som det i stk. 2 nævnte holdingselskab, se Skat 1988.7.414 (skd).

* I TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1158 havde S A/S en aktiekapital på 1.245.000 kr. S A/S ejede som egne aktier 240.000 kr., mens resten var ejet af personen A og fonden B med henholdsvis nom. 855.000 kr aktier og nom. 150.000 kr. A var formand for fondsbestyrelsen i B. Det var tanken at S A/S vederlagsfrit skulle skulle overdrage egne aktier med nom. 162.000 kr. til fonden B og nom 78.000 kr. til A.

Ud over, at denne overdragelse, i ulige forhold, til aktionærerne, ansås som maskeret udbytte efter LL § 16 A, fandt Ligningsrådet at gaveoverdragelsen tillige ville være omfattet af LL § 16 B, stk. 5 for S A/S.

Ved afgørelsen af, om A måtte anses at have væsentlig indflydelse i fonden B, blev der henset til, at det var oplyst, at A var formand for fondsbestyrelsen. Dette medførte dels, at A's stemme var udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed, dels at A havde vedtægtsmæssig andel i den kollektive tegningsret. Der måtte endvidere henses til, at bestyrelsen efter fondsvedtægternes § 4 sammensattes i første række af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer i S A/S, i hvilket selskab A ejede ca 85% af den på generalforsamlingen stemmeberettigede aktiekapital. Afgørelsen er kommenteret i TfS 1992.11.319. *

Om et tilfælde hvor en omvendt lodret skattepligtig fusion blev anset for at indeholde en aktieoverdragelse omfattet af LL § 16 B, stk. 5, se Skat 1990.12.976 (lsr).

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL § 2, stk. 5 og § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jf. LL § 16B, stk. 5, sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret, hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk. pkt. 5 d).

Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. dec. 1984 (1985-cirk. pkt. 8).

En fonds aktieafståelse er omfattet af LL § 16 B, stk. 5, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er dette tilfældet, finder FBL § 10 om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, Skat 1988.11.694 (skd).

Eventuel dispensation

I medfør af bek. nr. 417 af 6. juni 1991 kan Ligningsrådet dispensere fra beskatning efter LL § 16B, stk. 2, 4 og 5, således at aktieavancebeskatningsreglerne i stedet finder anvendelse, jf. LL § 16B, stk. 6.

Retningslinierne for dispensation er indeholdt i i 1985-cirk. pkt. 9, hvortil henvises.

Om en konkret sag vedrørende dispensation for et moderselskab ved udlodning af datterselskabsaktier som likvidationsprovenu til moderselskabets hovedaktionær, se Skat 1988.7.411 (skd).

Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel på 51 pct. anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166 (skd).

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 309 af 25. maj 1987 henvises til S.G.3.2.

Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af eventuelle gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med de afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker kursnedskrivning på de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at de eventuelle gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til mindsterenten på afståelsestidspunktet, jf. KGL § 7, stk. 3.

Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller til pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til T&S-cirk. 1992-6 af 30. april 1992 om sambeskatning af selskaber, pkt. 2.4.2.

S.G.3.5 Skattefri fusion

Anvendes FUSL's regler om "skattefri fusion mv.", skal aktionærerne beskattes efter reglerne i FUSL §§ 9 og 11. Om skattefri fusion mv., se SD 1.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke udløses beskatning i det omfang, aktier i det indskydende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det modtagende selskab. Aktionærerne skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier ligeledes for næringsaktier.

ABL § 13, stk. 1

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det indskydende selskab, der er modtaget som vederlag for aktier i det modtagende selskab, behandles som hovedaktionæraktier hvis aktionæren var hovedaktionær i det indskydende selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det modtagende selskab. Er han ikke hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning efter ABL § 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler.

Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden den 20. april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved afståelse inden for de første 5 år efter fusionen.

Såvel ved fusion før som efter den 20. april 1983 gælder således, at en aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det indskydende selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det indskydende selskab blev bragt ned under 25 pct.

Hvis aktionæren ikke var "ophørende" hovedaktionær ved fusionen, skal de modtagne aktier behandles som hovedaktionæraktier uden hensyn til besiddelsestidens længde. Tegnes der aktier i det modtagende selskab ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, skal disse aktier behandles som hovedaktionæraktier på linje med de ved fusionen modtagne aktier og anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktierne.

Er aktionæren hovedaktionær i det modtagende selskab, finder beskatning sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn til besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier (i det indskydende selskab) ville have udløst beskatning.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, vedrørende virksomhedsskatteloven og andre skattelove, ændredes bl.a. ABL § 13, stk. 1, således, at aktionæren ved afståelse af aktier i det modtagende selskab tillige beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det indskydende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Ændringen betyder at reglerne i lovens § 4 og § 13, stk. 1 skal gælde sideløbende.

Eksempelvis skal en person, der efter en fusion fortsætter som hovedaktionær i det modtagende selskab, være under hovedaktionærgrænsen og ude af 5 års perioden i såvel det indskydende som det modtagende selskab før hovedaktionærbeskatningen ophører.

På tilsvarende måde er bestemmelsen i ABL § 13, stk. 4, som successesion på aktionærsiden i forbindelse med uegentlig fusion, ændret.

Ændringerne har virkning for afståelse af aktier, når beslutning om fusion er truffet i et eller flere af de fusionerede selskaber den 17. nov. 1992 eller senere. *

Om skattefri fusion af en kontoførende investeringsforening med en udloddende investeringsforening som fortsættende forening, se Skat 1986.11.671 (sd).

Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion, se S.G.2.4.3.1.

Såfremt aktierne ved fusion eller spaltning bliver vederlagt med andet end aktier i det modtagende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på fusionsdatoen, h.h.v. spaltningsdatoen. Overstiger indløsningskursen den børsnoterede kurs på fusionsdatoen, anses aktierne for afstået til indløsningskursen, Skat 1988.8.471 (lsr).

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab, gælder det ovenfor anførte for denne del. I FUSL § 9, stk. 3, er der givet nærmere regler om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det indskydende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23. juni 1976 om beskatning ved fusion af aktieselskaber mv., der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr. 127 af 3. juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne aktier, som et modtagende selskab erhverver.

FUSL finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske selskaber, bortset fra tilfælde omhandlet i FUSL § 15, stk. 3, men i lovens § 15, stk. 6, er der givet den kommunale skattemyndighed, jf. bek. nr. 417 af 6. juni 1991, mulighed for at bestemme, at aktionærer, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber mv.

S.G.3.6 ABL § 13, stk. 2-4

* ABL § 13, stk. 2-4 omhandler de særlige tilfælde af succession på aktionærsiden, hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab (uegentlig fusion). Stk. 2 og 3, der er nye, omfatter de tilfælde hvor såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, mens stk 4, tidligere stk. 2, omhandler andre tilfælde. Succession efter stk. 4. kræver Ligningsrådets tilladelse.

Efter ABL § 13, stk. 2, har aktionærerne i det erhvervende selskab ved ombytning af aktier adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/ EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Ved ombytning af aktier forstås i denne forbindelse, jf. ABL § 13, stk. 3, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

De nye regler i ABL § 13, stk. 2 og 3, har virkning fra og med indkomståret 1992.

Den dagældende bestemmelse i ABL § 13, stk. 2, der nu er stk. 4, er opretholdt sideløbende med de nye regler i stk. 2 og 3, med en terminologi, der er i overensstemmelse med fusionsskatteloven og med et nyt indhold, der lovfæster Ligningsrådets dispensationspraksis.

Efter ABL § 13, stk. 4, kan Ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10% af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler. De modtagne aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter § 2.

ABL § 13, stk. 4, kan anvendes i de tilfælde, hvor det ene af selskaberne eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat". Disse regler kan også anvendes af selskabsdeltagere i de selskaber, der er omfattet af dette begreb, i stedet for eller som supplement til de nye regler. Reglerne kan således anvendes, når det erhvervende selskab erhverver den resterende del af aktiekapitalen i det erhvervede selskab.

De særlige omstændigheder, som kan bevirke, at tilladelse gives, kan være, at opkøb er sket med hjemmel i § 13, stk. 2 og 3, som omhandler succession ved ombytning af aktier, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er danske selskaber eller selskaber hjemmehørende i en EF-medlemsstat. Særlige forhold gør sig også gældende, når det kan godtgøres, at opkøbene er sket af forretningsmæssige årsager og ikke med henblik på at kontantvederlægge bestemte aktionærer.

Hovedaktionærens aktionærstatus efter ABL § 13, stk. 4, bedømmes efter de samme retningslinier, som gælder efter ABL § 13, stk. 1, se også LSR i t&s nyt 1991.17.949. Det bemærkes, at den udvidelse af anvendelsesområdet for ABL § 13, stk. 4, der er en følge af lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, vedrørende virksomhedsskatteloven og andre skattelove - hvorefter der ved afståelse af de modtagne aktier tillige sker beskatning efter § 4, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler - svarer til ændringen af ABL § 13, stk. 1 og der henvises derfor til omtalen heraf ovenfor under S.G.3.5. *

ABL § 13, stk. 4, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier mv. omfattet af ABL §§ 2 a, 2 b, 2 c eller 3.

S.G.3.7 Arveudlæg

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som er omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus. Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk. 3, succederer udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

I henhold til ABL § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

For aktier mv. omfattet af ABL § 2 a, 2 b eller 3, kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten eller udlæg med succession. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen i afdødes/boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr. 64 af 26. sept. 1981 til ABL, pkt. 47.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c

Ved lov nr. 310 af 25. maj 1987 er der indsat en bestemmelse i ABL som § 13 c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den 18. feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter LOSV.

Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den endelige boopgørelse.

Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

T&S-regionerne kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget, se bek. nr. 80 af 14. feb. 1991 om beskatning af dødsboer mv.

S.G.3.8 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan anvendes ved en persons overdragelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 og § 4, når den enkelte overdragelse omfatter aktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. Overdragelse til flere erhververe i sameje betragtes i denne sammenhæng som en enkelt overdragelse. * I TOLD*SKAT Nyt 1992.5.155 tiltrådte Ligningsrådet, at overdragelse af en ideel anpart af en aktiepost, hvor den ideelle anpart repræsenterede 26,01 % af stemmerne, kunne ske efter reglerne om succession ved familieoverdragelse *. Endvidere kan reglerne anvendes ved en persons overdragelse af aktier omfattet af ABL § 2 b og § 3, uanset aktiepostens størrelse.

Konvertible obligationer kan, såfremt de ved afståelse skal behandles efter reglerne i ABL, overdrages med succession, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Da konvertible obligationer er uden stemmeværdi, er adgangen til succession dog betinget af, at der til erhververen samtidig overdrages hovedaktionæraktier, der udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien, medmindre obligationerne er omfattet af ABL § 3.

* Stemmeværdien opgøres på grundlag af den samlede stemmeværdi af aktier, der ikke ejes af selskabet, idet stemmeværdien i aktieavancebeskatningslovens forstand forstås i overensstemmelse med aktieselskabsloven, herunder denne lovs § 67, stk 3, hvorefter der ikke kan udøves stemmeret for et selskabs beholdning af egne aktier. TOLD*SKAT Nyt 1992.4.128. (Dep.). *

Reglerne gælder ikke for aktier omfattet af ABL § 2 a og 2 c, eller for almindelige aktier omfattet af ABL § 2 og § 4, stk. 1, sidste punktum.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan kun anvendes ved overdragelse til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Reglerne kan ikke anvendes, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter KSL § 1, eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

Reglerne om succession ved familieoverdragelse kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der ved overdragelsen konstateres et tab.

Anvender parterne ved overdragelsen reglerne om succession i ABL § 11, gælder følgende

Overdrageren beskattes ikke af fortjeneste ved overdragelsen.

Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Hvis overdrageren afstår hele sin aktiepost og evt. konvertible obligationer til samme erhverver, og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, gælder dog 5-års reglen i ABL § 4, stk. 2, medmindre aktierne er omfattet af ABL § 13.

* Ved lov nr. 1030 af 19. dec. 1992, om virksomhedsskatteloven og andre skattelove er der i ABL § 4, stk. 2 indsat en særlig 10-årsfrist for aktier der er erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Som en konsekvens heraf, og i den hensigt at hindre omgåelse ved benyttelse af reglerne om succession ved familieoverdragelse, er ABL § 11, stk. 2, 4. pkt. ændret med følgende indhold. "Hvis overdrageren afstår hele sin aktiepost til erhververen og aktieposten udgør mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller mere end 50 pct. af stemmeværdien, indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling på den måde, at der sker beskatning efter § 4, stk. 2, 1. pkt., dog efter § 4, stk. 2, 2. pkt., hvis aktierne hidrører fra en omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, medmindre aktierne er omfattet af § 13".

Bestemmelserne har virkning for afståelse af aktier, når virksomhedsomdannelsen har fundet sted den 14. dec. 1992 eller senere, samt hvor virksomhedsomdannelsen har fundet sted før den 14. dec. 1992, når beslutning om tilførsel af kapital er truffet den 17. nov. 1992 eller senere. *

Hvis aktierne overdrages til flere erhververe er successionen evigtvarende, selv om aktierne erhverves i sameje. Ved opgørelse af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne, behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren.

Erhververen kan ikke fratrække underskud fra indkomstår før erhvervelsen i fortjeneste ved erhververens overdragelse af aktierne.

Parternes beslutning om, at erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Hvis de værdiansættelser, parterne har lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling. Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter. at den afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om ændringen.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og administration af reglerne om succession ved familieoverdragelse.

Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr. 78 af 29. maj 1989 om succession ved familieoverdragelse.

S.G.3.9 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

Ifølge EBL § 8, stk. 4, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter ABL, når følgende betingelser er opfyldt

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400 m2.

Fritagelsesbestemmelsen omfatter alene fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse og finder således ikke anvendelse med hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu.

Med hensyn til betingelsen under a bemærkes, at det afgørende er antallet af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under andelsboligforeningen eller selskabet. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr. eller ej.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede lejlighed.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret til et grundareal, se lsr. 1984.125 (havelod) og 1985.96.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir har haft i selskabets eller foreningens formue.

Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).

Eksempel

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.

2-1/2 år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr. og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således

20 fortjeneste 18.000 kr. * ---- = 12.000 kr. 30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i ABL.

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser

1. Hvor en kapital bestående af aktier mv. i henhold til trediemands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.

2. Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3. Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne mv. i de under pkt. 1 og 2 nævnte tilfælde skal hos den aktuelle ejer af kapitalen behandles skattemæssigt efter reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier mv. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet "aktuel ejer" vedrørende aktier, som indgår i båndlagte kapitaler, kan nævnes følgende eksempler

En skatteyder, som ved gave eller arv har erhvervet aktier, der er båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live, anses som den aktuelle ejer, uanset den omhandlede båndlæggelse, skd. 39.293 og lrs. 1977.134.

Hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset som aktuel ejer.

En rentenyder kan derimod ikke anses for ejer af en båndlagt kapital, hvis det er bestemt, f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør. Se lsr. 1976.20, hvor kapitalen ikke fandtes at have nogen aktuel ejer i et tilfælde, hvor kapitalen ved rentenyderens død skulle udbetales til hendes livsarvinger.

Hvor det er bestemt, at de båndlagte aktier ved rentenyders død skal falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, således at rentenyder har testationsret med hensyn til kapitalen, anses rentenyder som aktuel ejer, lsr. 1971.112.

Rentenydelsesindkomsten ansås tidligere for personlig indkomst, men efter fornyede overvejelser vil SKD anse livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have den båndlagte kapital for kapitalindkomst. Hvis rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den som udbytteindkomst, se TfS 1991.530.

* Denne afgørelse er udførligt kommenteret i TOLD*SKAT Nyt 1992.6.196. Se også i tilslutning hertil TOLD*SKAT Nyt 1992.17.511, om en løbende udbetaling (rentenydelse) fra en trust i USA til en her i landet hjemmehørende person. Landsskatteretten fandt, at ydelserne skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer. *

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder, udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så længe værdipapirerne er led i en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, jf. PL § 45.

S.G.4.3 Køberet mv.

Køberettigheder omfattes af de nye regler i KGL om beskatning af gevinst og tab på finansielle instrumenter. Der henvises til LVA. D.2.

Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til A.B.1.10.1.

S.G.1 Området for aktieavancebeskatning

S.G.1.1 Definitioner

S.G.1.2 Aktier, andelsbeviser og lign.

S.G.1.3 Afståelse mv.

S.G.1.4 Fraflytter beskatning - ABL § 13 a

S.G.2 Reglerne om aktieavancebeskatning

S.G.2.1 Aktiearter - hovedaktionærstatus

S.G.2.2 Regler for andelsbeviser - ABL § 2 b

S.G.2.3 Regler for næringsaktier - ABL § 3

S.G.2.4 Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - ABL §§ 2, 2

S.G.3 Særlige beskatningsregler ved visse afståelser mv.

S.G.3.1 Likvidationsudlodning

S.G.3.2 Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

S.G.3.3 Afståelse til selskabet

S.G.3.4 Afståelse til holdingselskaber mv.

S.G.3.5 Skattefri fusion

S.G.3.6 ABL § 13, stk. 2-4

S.G.3.7 Arveudlæg

S.G.3.8 Succession ved familieoverdragelse - ABL § 11

S.G.3.9 Aktielejligheder og andelsboliger - parcelhusreglen

S.G.4 Særlige forhold

S.G.4.1 Båndlagte kapitaler

S.G.4.2 Anbragt i pensionsordning

S.G.4.3 Køberet mv.