E19922P00E12

PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING MV.

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1992

Den fulde tekst PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING MV. Open official source

Afsnit EL - Konkurs, Akkord og Gældssanering mv.

E.L.1 Konkursskatteloven

Ved lov nr. 359 af 6. juni 1991 KONKSL. blev der indført regler for skatteydere, hvis bo er under konkursbehandling, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 68 af 20. maj 1992.

E.L.1.1 Lovens område

Konkursskatteloven gælder navnlig for danske konkurser, og konkursskatteloven gælder ikke ved frivillig akkord i konkurs, tvangsakkord i konkurs og gældssanering i konkurs, her gælder akkordreglerne. Loven har virkning for alle konkursboer, hvor fristdagen er den 27. december 1990 eller senere, jf. § 21.

E.L.1.2 Skattepligt

Personer, hvis bo er under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre skattemyndighederne statuerer skattepligt, jf. § 6.

Afgørelsen om skattepligt træffes af den kommune, der har foretaget forskudsregistrering af skyldneren for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges, jf. Bek. nr. 417 af 6 juni 1991 § 3, stk. 1, nr, 11. Såfremt kommunen antager, at indkomsten i boet vil overstige 100.000 kr. efter fradrag af tidligere års underskud, og der er rimelig udsigt til, at skatten kan inddrives, kan kommunen statuere skattepligt af konkursindkomsten inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget opgørelse over boets aktiver og passiver fra bostyret, jf. §§ 14 og 15. Kommunens afgørelse om skattepligt kan påklages til told- og skatteregionen, der inden 3 måneder fra klagens modtagelse kan træffe afgørelse om skattepligt.

Regionens afgørelse er endelig jf. bek. nr. 417 af 6. juni 1991 § 3, stk. 1, 11 og § 14, stk. 1, stk. 4 og stk. 5.

Hvis fristerne for at statuere skattepligt ikke overholdes af henholdsvis kommunen eller regionen, vil der ikke være skattepligt. Der kan dog senere og i hele konkursperioden statueres skattepligt, hvis der indgår et nyt aktiv i boet, som ville have medført skattepligt, men ikke, hvis der udgår et passiv, jf. § 15, stk. 3. Bostyret skal give skattemyndighederne særskilt meddelelse om sådanne ændringer.

I disse tilfælde kan der statueres skattepligt inden fire uger fra modtagelsen af denne meddelelse ellers vil der ikke være skattepligt, medmindre der allerede tidligere er statueret skattepligt. En afgørelse om skattepligt kan altid ændres til en afgørelse om skattefrihed.

E.L.1.3 Konkursindkomst

Hvis der statueres skattepligt, er det indtægter og udgifter fra konkursboets aktiver og passiver fra konkursdekretets afsigelse til konkursens slutning samt personens indtægter og udgifter fra indkomstårets begyndelse til dekretets afsigelse, der er skattepligtige - (bortset fra personens anden indkomst jf. E.L.1.4). Denne indkomst kaldes konkursindkomsten, jf. § 7.

E.L.1.3.1 Virksomhedsskat

Virksomhedsskattelovens regler kan ikke anvendes på konkursindkomst. Når indkomst bliver konkursindkomst bliver virksomhedsskat vedrørende tidligere år endelig jf. VSL § 1, stk.. 1 og § 15, stk. 5, som ændret ved lov nr. 363, af 6. juni 1991.

E.L.1.3.2 Skatteberegningen

Konkursindkomst beskattes ifølge LOSI § 2, nr. 17, som særlig indkomst. Ved beregningen af skatten af konkursindkomsten, gives der et fradrag på 100.000 kr., jf. § 11, stk. 5.

E.L.1.3.3 Selvangivelsen

Selvangivelser vedrørende konkursindkomsten skal indgives inden udløbet af den frist, der gælder for indgivelse af selvangivelse for det år, hvori konkursen sluttes.

Der skal selvangives særskilt vedrørende konkursindkomsten for det indkomstår, hvori dekretet afsiges og for hvert enkelt af de følgende indkomstår under konkursen samt for perioden fra begyndelsen af det sidste indkomstår under konkursen og indtil konkursens slutning, jf. § 10.

Konkurslovens regler om boets omfang afgrænser konkursindkomsten, denne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 11.

Udbytter over 30.600 kr. (1992-niveau) indgår i konkursindkomsten med 90%. Da konkursindkomst beskattes som særlig indkomst, bliver den endelige beskatning af udbytter over 30.600 kr. derved på 45% ligesom udbytteindkomst uden for konkurstilfælde. Ved udbytter, der ikke overstiger 30.600 kr. beregnes og indeholdes der en endelig skat på 30%. Se også LV S.F.1.1 og PSL § 8 a om udbytteindkomst.

Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift i betalingsstandsningsperioden og under konkursbehandling var fradragsberettiget, jf. Skat 1986.8.517, hvor lsr. konkret anså 75 pct. at udgifterne til kurator for fradragsberettigede driftsomkostninger. Se tilsvarende lsr. 1985.113.

Omkostninger ved konkursbehandlingen iøvrigt, herunder udgifter til registrering, proklama, optælling af varelager, kuratorsalær og skifteafgift har ikke karakter af driftsudgifter og kan derfor ikke fratrækkes.

KSL § 25 A vedr. ægtefællers skattepligt af erhvervsvirksomhed finder ikke anvendelse, hvis ejerægtefællen er under konkurs ved udløbet af indkomståret, jf. § 9, stk. 1. KSL § 25 A, stk. 7 gælder dog fra indkomstårets begyndelse indtil konkursdekretets afsigelse.

Det er stadigvæk personen, der er skattesubjekt, og bostyret skal forsyne skyldneren med de oplysninger, der er nødvendige, for at han kan lave selvangivelserne, jf. § 10, stk. 2.

Tvister om oplysningspligten afgøres af Skifteretten.

E.L.1.3.4 Skattebetalingen

En skyldner, der er pålignet særlig indkomstskat af en konkursindkomst skal betale denne skat. Denne skat påhviler alene skyldneren og kan således ikke anmeldes i denne persons konkursbo.

E.L.1.4 Anden indkomst

Konkursindkomsten omfatter ikke skyldnerens A-indkomst eller skyldnerens indkomst fra driften af ægtefællens virksomhed, eventuel løn og andre ydelser, der udbetales af boet samt lejeværdi, hvis skyldneren får tilladelse til at benytte boets ejendom, jf. § 7, stk. 2 og 3 og § 8. Indkomst udenfor konkursindkomst selvangives på sædvanlig måde inden for de sædvanlige frister.

Det vil typisk kun være fradrag, der knytter sig til erhvervelsen af A-indkomsten, der vil kunne fratrækkes i anden indkomst f.eks. udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent, befordring og øvrige lønmodtagerudgifter, der kan henføres under ligningsmæssige fradrag.

E.L.1.5 Skal der statueres skattepligt

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der skal statueres skattepligt, må der lægges vægt på, hvilke skatter, der vil blive udløst fra indkomstårets begyndelse til konkursens afslutning jf. E.L.1.3 vedrørende både personlig indkomst f.eks. indkomst i egen virksomhed (med undtagelse af den under pkt. E.L.1.4 nævnte anden indkomst), kapitalindkomst f.eks. renteindtægter og særlig indkomst f.eks. ved boets salg af aktiver, der kan indebære beskatning i form af genvundne afskrivninger.

Det skal endvidere vurderes, om en vis rimelig del af den skat, der pålignes, kan inddrives efter fradrag af tidligere års underskud og efter fradrag af bundfradraget 100.000 kr.

Det kan være af betydning, at en samlevende ægtefælle hæfter solidarisk, jf. KSL § 72, stk. 2.

E.L.1.6 Underskudsfremførsel

Indtil 1990 var der ikke hjemmel til at begrænse underskudsfremførsel i anledning af en mellemkommende konkurs.

E.L.1.6.1 Underskud fra tidligere år

Dette er jf. 1.1 ændret, således at underskud fra året før konkursåret eller tidligere indkomstår ikke kan fratrækkes i konkursåret og senere indkomstår hos skyldneren. Sådanne underskud kan kun fratrækkes i konkursindkomsten, jf. § 12, stk. 1.

E.L.1.6.2 Underskud fratrukket hos ægtefællen

Underskud, som ellers kan fratrækkes hos skyldnerens ægtefælle, kan heller ikke fratrækkes hos ægtefællen i konkursåret eller senere indkomstår. Et sådant underskud kan kun fratrækkes i konkursindkomsten, jf. § 12, stk. 1.

Overskud og underskud fra fallentens virksomhed, skal når den anden ægtefælle driver virksomheden, henføres til ejerægtefællen d.v.s fallenten og indgå i konkursindkomsten.

Dette gælder selvom indkomsten fra virksomheden tidligere blev beskattet hos den ægtefælle, der drev virksomheden. Tidligere års underskud fra virksomheden kan heller ikke fremføres hos den ægtefælle, der driver virksomheden hverken i konkursåret eller senere år, jf. § 12, stk. 5.

Disse underskud fremføres hos ægtefællen til fradrag i konkursindkomsten.

Ved opgørelsen af virksomhedens underskud hos skyldnerens ægtefælle nedsættes ægtefællens indtægter, der ikke vedrører virksomheden, med ægtefællens udgifter, der ikke vedrører virksomheden. Jf. § 12, stk. 6.

E.L.1.6.3 Underskud i konkursindkomsten

Underskud fra tidligere indkomstår jf. P.S.L. § 13, stk. 1 og 2 og VSL § 13, stk. 4 kan fremføres eller tilbageføres for samtlige indkomstår under konkursen i konkursindkomsten d.v.s. indtil konkursen sluttes, selvom 5 års begrænsningen for underskudsfremførsel i LL § 15 overskrides, jf. § 12, stk. 2 og 3.

Et underskud i konkursindkomsten kan hverken fratrækkes i øvrig indkomst hos skyldneren eller skyldnerens ægtefælle i de år, boet er under konkursbehandling eller i senere indkomstår, jf. § 12, stk. 4.

E.L.1.7 Formueskattepligt

I relation til formueskat værdiansættes aktiver og passiver der inddrages under konkursen til 0,- kr., jf. § 16.

E.L.1.8 Betalingsstandsning

Anmeldelse af betalingsstandsning, jf. konkurslovens kapitel 2, har ingen skattemæssige konsekvenser for skatteyderen.

E.L.1.9 Dødsboer

Når en person, der er afgået ved døden, erklæres konkurs, anvendes dødsbobeskatningsreglerne i tiden fra dødsfaldet frem til dødsbobehandlingens slutning. KONKSL's regler anvendes ikke.

Eventuelle skattekrav anmeldes i boet som massekrav.

E.L.1.10 Afslutning af konkursen

Et konkursbo sluttes i almindelighed ved, at der foretages en opgørelse af boet og udlodning af bomassen til kreditorerne efter konkursordenen jf. konkurslovens kap. 18.

Bekendtgørelse om boets slutning indrykkes i Statstidende. Boet anses for sluttet når skifteretten har stadfæstet udkastet til regnskab og udlodning og ankefristen (4 uger fra stadfæstelsen) er udløbet, uden at anke er sket.

Det er først når boet er sluttet, der skal indgives selvangivelser vedrørende konkursindkomsten jf. pkt. 1.3.3.

Hvis en påbegyndt konkurs afsluttes ved tvangsakkord i konkurs, gældssanering i konkurs, frivillig akkord i konkurs eller som solvent efter konkurslovens § 144 gælder KONKSL's regler jf. § 13 ikke.

Det vil således være nødvendigt, selv i de konkursboer, hvor der ikke er statueret skattepligt, at bostyret kan forsyne skatteyderen med de oplysninger, der er nødvendige for, at han kan lave selvangivelserne, da konkursen kan sluttes på en sådan måde, at KONKSL's regler om skattefrihed bortfalder med tilbagevirkende kraft, fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkursdekretet blev afsagt.

E.L.2 Akkord og gældssanering

E.L.2.1 Regler om akkord og gældssanering

De almindelige regler om tvangsakkord findes i konkurslovens afsnit III. Reglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV. Konkursloven jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 1. sep. 1986, er senest ændret ved lov nr. 363 af 6. juni 1991.

En frivillig akkord er defineret i PSL § 13 a, stk. 4, LL § 15, stk. 3 og VSL § 13 stk. 7, som en aftale om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Ved lov nr. 363 af 6. juni 1991 er der endvidere indført regler vedrørende akkord, gældssanering og underskudsfremførsel i disse situationer.

Reglerne har virkning for frivillige akkorder, tvangsakkorder og gældssaneringer, hvor fristdagen efter konkursloven er den 27 dec. 1990 eller senere. De har virkning for frivillige akkorder, når aftalen om frivillig akkord er indgået den 27. dec. 1990 eller senere, eller fristdagen efter konkursloven er den 27 dec. 1990 eller senere.

* En akkord d.v.s. en samlet ordning vil typisk omfatte tilfælde, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer i overensstemmelse med konkurslovens regler. Ved en samlet ordning kan også forstås tilfælde, hvor der ikke er en sådan fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav gives en fuld dividende. Det forhold, at der skal være tale om en samlet ordning, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der også vil kunne foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor kun en enkelt eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Har aftalen ikke et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer, har gældseftergivelsen ikke betydning for adgangen til at fremføre et underskud.

En samlet ordning kan også foreligge, selv om gæld, som er særligt og tilstrækkeligt sikret, f.eks. ved håndpant, ikke nedsættes samtidig med skyldnerens øvrige gæld. *

E.L.2.2 Beskatning ved akkord og gældssanering

* En gældseftergivelse er som regel skattepligtig efter reglerne i kursgevinstloven KGL jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 28. juli 1992, idet det kun er personers fordringer og gæld i danske kroner, der er fritaget for beskatning, jf. LVA B.7.1.4 og LVS C.1.2.2.

Fordelen ved eftergivelse af selskabers og fondes gæld skal i henhold til KGL § 5 stk. 1 medregnes til den skattepligtige indkomst, medmindre gældseftergivelsen er skattefri efter KGL § 6 a jf. nedenfor. Fordelen ved eftergivelse af personers gæld i fremmed valuta, skal i henhold til KGL § 6 stk. 1 medregnes til den skattepligtige (kapital)indkomst, medmindre gældseftergivelsen er skattefri efter KGL § 6 a jf nedenfor.

Fordelen ved eftergivelse af personers gæld i danske kroner er derimod ikke omfattet af KGL, men kan være skattepligtig (som personlig indkomst) efter SL § 4 jf. nedenfor.

En gældseftergivelse, der fremkommer som led i akkord eller gældssanering, er undtaget for beskatning, jf. KGL § 6 a, stk. 1 og 2, medmindre gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Gældseftergivelsen begrænser debitors adgang til at fremføre underskud i det omfang den er skattefri.

Dette gælder uanset om debitor er insolvent eller ej.

Når det skal vurderes om fordringen er nedskrevet til en lavere værdi end dens reelle værdi, er det af betydning om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition.

Dette antages at være tilfældet når formuen alene udgør, hvad der er nødvendigt for virksomhedens fortsatte drift, lsr. 1985.91 samt lsr. 1986.72.

Ved vurderingen skal der ikke tages hensyn til en eventuel ægtefælles formue. Se Skat 1989.6.472.

En generel ordning samt en hovedkreditors tiltrædelse af en ordning, vil normalt indicere at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

En gældseftergivelse kan blive skattepligtig, når gælden ikke nedskrives til under den reelle værdi f.eks. i gavemiljø eller hvis kreditor ikke søger at inddrive gælden.

En gældseftergivelse fra en bank til et kommanditselskab ansås ikke for skattefri, idet den, uanset den var forretningsmæssigt motiveret, ikke var begrundet i kommanditisternes manglende betalingsevne. Banken havde ikke forsøgt resthæftelsen på anparterne inddrevet, jf. t&s nyt 1991.10.551. B.F. *

E.L.2.3 Indkomstopgørelsen i akkord-/gældssaneringsåret

Der skal ikke ske nedskrivning af varedebitorer og varelager til de i akkordstatus konstaterede lavere værdier, jf. Skat 1986.8.522. ligesom der ikke er hjemmel til at nedsætte afskrivningsgrundlaget for driftsmidler eller andre anlægsaktiver, selv om disse er vurderet lavere i akkordstatus, lsr. 1969.120. Indkomsten i akkordåret opgøres i øvrigt efter skattelovgivningens almindelige regler. Omkostninger ved akkord og gældssanering kan være fradragsberettiget som driftsomkostninger. Der skal således bl.a. ikke ske begrænsninger i adgang til at fratrække driftsomkostninger afholdt i tiden forud for akkorden, uanset at betalingsforpligtelsen helt eller delvist bortfalder i forbindelse ned akkorden.

Udgiften til tilsyn med en virksomheds løbende drift i betalingsstandsningsperioden og under konkursbehandling kan være fradragsberettiget, jf. Skat 1986.8.517, hvor lsr. anså 75% af udgifterne til kurator for fradragsberettigede driftsomkostninger. Se tilsvarende lsr. 1985.113. Udgifter til udarbejdelse af budgetter og ansøgningsskemaer til brug ved ansøgning om gældssanering, der blev bevilget, kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, idet udgifterne var afholdt med henblik på virksomhedens fortsættelse, Skat 1988.2.88.

Det afgørende for om udgifterne kan fratrækkes er, om de kan karakteriseres som driftsomkostninger eller ej.

E.L.2.4 Krav på skat af særlig indkomst deltager ordningen

Når en person opnår tvangsakkord eller gældssanering, er et krav på særlig indkomstskat vedrørende indkomst helt frem til henholdsvis akkordens slutning eller afsigelse af gældssaneringskendelsen nu omfattet af ordningen på samme måde som de fordringer, der var stiftet inden henholdsvis akkordforhandlingernes åbning eller gældssaneringssagens indledning, (som simpelt krav).

Hvis der, som et led i bestræbelserne for at gennemføre en akkord eller gældssanering bortsælges aktiver, således at der, f.eks. på grund af genvundne afskrivninger, udløses en særlig indkomst, er den hertil knyttede særlige indkomstskat således omfattet af ordningen, selvom den først kan pålignes og opkræves efter akkordens slutning eller afsigelse af gældssaneringskendelsen.

Krav der iøvrigt er omfattet af en akkord eller gældssanering opgøres inklusive renter pr. datoen for akkordforhandlingernes åbning, henholdsvis gældssaneringssagens indledning og fyldestgøres ved udlodning for hver gældspost for sig med akkordens henholdsvis gældssaneringens dividende.

* Ifølge gældende praksis anses delvis betaling til fuld indfrielse af en gæld, der består af hovedstol og renter for forlods at dække renter jf. LVA

E.1.1.2. Når kreditor har modstående interesser, er det kreditor, der har bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets anvendelse.

Den omtalte praksis følges således, medmindre parterne har aftalt eller kreditor har tilkendegivet anden anvendelse af den delvise betaling. *

E.L.2.5 Begrænsning af underskudsfremførsel

I LL § 15, stk. 2 og 3, PSL § 13 A samt VSL 13, stk. 6 og 7 er der endvidere indført begrænsninger i adgangen til at fremføre underskud. Når en person i et indkomstår opnår en akkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud fra det pågældende indkomstår og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat.

Hvis der eksempelvis opnås en akkord med en dividende på ialt 300.000 kr., og den samlede gæld udgjorde 900.000 kr., er gældseftergivelsen 600.000 kr. Et uudnyttet fradragsberettiget underskud skal således nedsættes med dette beløb 600.000 kr. Hvis underskud fra flere indkomstår skal nedsættes, nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra et senere år.

Underskudsbegrænsningen sker både i den personlige indkomst og den skattepligtige indkomst.

Hvis der f.eks. i 1992 opnås en akkord med 30% i dividende vedrørende en gæld på i alt 500.000 kr. er dividenden 150.000 kr. og gældseftergivelsen 350.000 kr. Et underskud på 600.000 kr. skal således begrænses med 350.000 kr. Det er herefter kun restunderskuddet på 250.000 kr. der er fradragsberettiget.

Begrænsningen i underskudsfremførsel overføres til en samlevende ægtefælle, når skyldnerægtefællen ejer virksomheden, og den samlevende ægtefælle driver virksomheden jf. PSL § 13, A stk. 2 og 3.

* Når der indgås en aftale om betinget saldokvittering f.eks. med en bank, som er hovedkreditor, skal begrænsningen af underskudsfremførsel ske straks i det indkomstår aftalen indgås, således at debitor ikke stilles anderledes end den skatteyder, der opnår akkord eller gældssanering i skifteretten.

Når der f.eks. i 1992 indgås aftale med en bank om betaling af 1.500 kr. pr. måned i 8 år. således at der opnås saldokvittering, når de 8 år er gået, og aftalen er overholdt, skal begrænsningen i underskudsfremførsel ske i indkomståret 1992. *

E.L.2.6 Underretning om ordningens udfald

Skifteretten bekendtgør udfaldet af akkordforhandlinger i Statstidende og hvis der ikke stadsfæstes akkord, sendes der tillige meddelelse herom til alle fordringshavere, jf konkurslovens § 183.

Udfaldet af en gældssaneringssag meddeles til samtlige kendte fordringshavere og hvis et forslag om gældssanering tages helt eller delvis til følge bekendtgøres dette tillige i Statstidende, jf. konkurslovens § 218.

E.L.3 Forældelse

* Beskatning ved forældelse af personers og selskabers fordringer/gæld i fremmed mønt og selskabers fordringer/gæld i danske kroner er nu reguleret i kursgevinstloven, KGL, jf. LVA og LVS.

For så vidt angår beskatning ved forældelse af personers fordringer/gæld i danske kroner gælder Ligningsrådets anvisning fra 1988 stadig.

Ovenstående gælder også ved forældelse af krav der ikke er blevet dækket i forbindelse med en konkursbehandling. *

Det blev indtil 1988 antaget at fordelen ved forældelse af gæld, der modsvaredes af tidligere fratrukne driftsudgifter var skattepligtig med det nominelle beløb i forældelsesåret, jf. VLD af 22. juli 1987 (Skat 1987.9.646).

Ved HD af 30 juni 1988, Skat 1988.8.462 har Højesteret stadfæstet Vestre Landsrets dom, men med en anden begrundelse.

E.L.3.1 Anvisning

Som følge af denne dom vedtog Ligningsrådet i 1988 følgende anvisning ved. den skattemæssige behandling af forældet gæld

"Ved Højesterets dom af 30. juni 1988 er det fastslået, at der ved forældelse af gældsposter, der som udgifter har været fratrukket ved skatteopgørelsen, som udgangspunkt er opnået en indkomstskattepligtig fordel for skyldneren.

Højesteret udtalte, at der ved fastsættelsen af den skattepligtige indkomst som følge af forældelsen må foretages en vurdering af fordringerne under hensyn til skatteyderens betalingsevne på tidspunktet for forældelsens indtræden.

Højesteret fandt det uden betydning, at skatteyderen i tiden fra stiftelsen af gælden til forældelsestidspunktet ikke havde fortsat den virksomhed, hvori gælden var pådraget.

Højesteret lagde herefter til grund, at appellanten i 1975 var i stand til at betale de omhandlede fordringer, der i 1980 bortfaldt ved forældelse.

Appellanten havde ikke sandsynliggjort, at hans betalingsevne i 1980 var forringet på en sådan måde, at dette kunne føre til, at den skattepligtige værdi af fordringernes forældelse blev fastsat til et lavere beløb end gældens nominelle størrelse.

Den indtil 1987 gældende praksis, hvorefter den skattepligtige fordel som følge af forældelsen udgør gældens nominelle beløb, jf. ligningsvejledningen 1987, afsnit C.1.1., kan som følge af dommen ikke opretholdes.

Der må på baggrund af skyldnerens økonomiske forhold på forældelsestidspunktet foretages en bedømmelse af gældens værdi på dette tidspunkt, og den skattepligtige fordel ansættes til denne værdi. Fastsættelsen af gældens værdi på forældelsestidspunktet må ske efter en samlet vurdering af skyldnerens betalingsevne. Der kan ved denne vurdering anlægges de samme betragtninger som ved gældseftergivelse, jf. LVE L.2.2. Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan fordelen ved forældelsen ansættes til fordringens værdi for kreditor.

Fordelen ved forældelse er kun skattepligtig i det omfang, der er tale om forældelse af gæld, der tidligere er kommet skatteyderen skattemæssigt til gode i form af en skattebesparelse, f.eks. i kraft af et omkostningsfradrag, afskrivning, underskudsoverførsel eller underskudsfremførsel. Er dette ikke tilfælde og foreligger der ikke en gave eller maskeret udbytte, er fordelen ved forældelsen skattefri.

I UfR 1977.141H (Skd. 42.202) fandt Højesteret det ikke påvist, at gælden var kommet skatteyderen skattemæssigt til gode, og der var derfor ikke tilført skatteyderen en skattepligtig fordel.