Legislator Case Law & Legislation
E19917MA0025 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1991 1339 MN. VÆRDIBEREGNING - ANDELSBOLIGBYGGERI

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1991

1339 Mn. Værdiberegning - andelsboligbyggeri

Der har overfor nævnet været rejst spørgsmål om den momspligtige værdi for et andelsboligbyggeri.

Direktoratet for Toldvæsenet (nu: Told- og Skattestyrelsen) fandt, at et entreprenørselskab skulle efterbetale 112.000 kr. i moms, da den momspligtige værdi for byggeri for egen regning af 23 andelsboliger var opgjort med et for lavt beløb for arkitekt-, ingeniør- og byggesagshonorar.

Selskabet rejste imidlertid spørgsmål om værdigrundlaget for hele byggeriet og krævede tilbagebetaling af et momsbeløb på ca. 204.000 kr.

Selskabet havde opgjort momsgrundlaget efter dets egen metode. Byggeriet var solgt til en fast pris, og momsen var beregnet ud fra dette grundlag.

Toldvæsenet havde brugt to principper ved dets værdiopgørelse. I den ene del (håndværkere, materialer mv.) var der brugt en kalkuleret salgspris, da der ikke fandtes en almindelig salgspris. I den anden del (arkitekt-, ingeniør- og byggesagshonorarer) var der anvendt et beløb, således at de omhandlede honorarer svarer til et gennemsnit basere på 10 andre andelsprojekter i området, hvor sådanne omkostninger udgjorde fra 6,1 - 12,6% med et gennemsnit på 8,8% af de samlede byggeomkostninger. Toldvæsenet havde ansat disse udgifter til honorarer til 8,4%. Dette fandt selskabet forkert.

Selskabets opgørelsesmetode udviste et dækningsbidrag på 1,8%. Ved benyttelse af toldvæsenets opgørelse konstateredes en dækningsgrad på 10,3%. En sammenligning med selskabets forskellige byggerier for fremmed regning påviste en dækningsgrad på 16,8%.

Nævnet var enig med selskabet i, at en værdiberegning, der anvender kalkulationsmetoden, principielt ikke i denne beregning bør sammenblandes med andre metoder (gennemsnitsberegning for de tre honorarer). Nævnet fandt imidlertid, at toldvæsnets samlede resultat var rimeligt. Nævnte stadfæstede derfor afgørelsen og godkendte dermed afgiftsgrundlaget for momsberegningen.

Nævnet kunne ikke acceptere selskabets beregninger og det beregnede momstilsvar. Man lagde derved vægt på, at selskabets metode alene gav plads for et dækningsbidrag på 1,8%, mens selskabets arbejder for fremmed regning viste et dækningsbidrag på ca. 16%.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →