Legislator Case Law & Legislation
E19917MA0013 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1991 1327 TSS. UDLEJNINGSGARANTI

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1991

1327 TSS. Udlejningsgaranti

Ved salg af ejendomme, der er beregnet til erhvervsmæssig udlejning, indgås ofte en garantiaftale, der garanterer køber et beløb svarende til normallejen for en periode, der kan svinge mellem 2 og 5 år. Garantilejen gælder kun de lokaler, der ikke er blevet udlejet. Lokaler, der har været udlejet og senere opsiges inden for garantiperioden, er ikke omfattet af garantiaftalen.

Styrelsen traf afgørelse om, at huslejegarantien er momsfri, idet der er lagt vægt på, at huslejegarantien ikke dækker en momspligtig leverance, men snarere har karakter af en erstatning.

Afgørelsen indebærer, at de lokaler, der er dækket af garantien, ikke kan betragtes som udlejet. Hvis lokalerne ikke udlejes indenfor 6 måneders fristen, er de omfattet af de almindelige regler om regulering af det momsbeløb, den frivilligt registrerede udlejer kan medregne til den indgående moms.

Anmodning om forlængelse af fristen for udlejning vil af told- og skattevæsenet som hidtil blive vurderet under hensyn til de aktuelle muligheder for at etablere lejemål af den pågældende karakter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →