Legislator Case Law & Legislation
E19917MA0009 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1991 1323 DEP. IDRÆTSFORENINGERS MOMSPLIGT

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1991

1323 Dep. Idrætsforeningers momspligt

Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at en idrætsforenings enkelte afdelinger i relation til momslovens bestemmelser ikke har selvstændig status, medmindre de har egen bestyrelse, egne vedtægter og egen regnskabsaflæggelse.

Spørgsmålet blev rejst af en idrætsforening, hvis samlede indtægter fra sponsorer, reklamer og kiosksalg oversteg 10.000 kr., således at foreningen skulle momsregistreres.

Foreningen ønskede, at den 4 afdelinger blev betragtet som selvstændige, og at indtægterne kunne fordeles på afdelingerne i overensstemmelse med deres andel i indtjeningen. Foreningen henviste til, at indtægterne herved ville blive anvendt fuldt ud til almennyttige formål.

Skatteministeren udtalte, at det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, litra b, at bl.a. foreninger hører til de virksomheder, som er moms- pligtige efter loven.

Vedrørende spørgsmålet om afgrænsning af den enhed, hvis afsætning er afgørende for, om 10.000 kr.'s grænsen for registrering er overskredet, er anlagt den linje, at afdelinger i en idrætsforening for at opnå selvstændig status skal have egen bestyrelse, egne vedtægter og egen regnskabsaflæggelse. I den forbindelse er det meget afgørende, hvem der hæfter for forpligtelserne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →