MOMSVEJL., AFGØRELSER 1991 1320 MN. RENOVATION
Statutory Text (1 Articles)
1320 Mn. Renovation
En kommune spurgte Momsnævnet, om den skal medregne en ekstraordinær forhøjelse af renovationsafgiften til den momspligtige værdi.
Sagen drejede sig oprindelig om moms dels af kommunens indskudsbeløb i en forbrændingsanstalt, dels om moms af den forhøjede renovationsafgift, som kommunen pålignede brugerne (borgere og virksomheder) i de næste 10 år for at dække indskuddet i forbrændingsanstalten.
Styrelsen fandt, at der ikke skal betales moms af indskudsbeløbet, der må betragtes som et kapitalindskud, hvorimod kommunen skal betale moms af det samlede beløb, som afkræves brugerne for renovationsydelsen, jf. momslovens § 7, stk. 1 og stk. 2, litra c.
Nævnet traf afgørelse om, at kommunen skal betale moms af hele renovationsafgiften, herunder forhøjelsen af renovationsafgiften i de næste 10 år, jf. lovens § 7, stk. 1.
Afgørelsen er i overensstemmelse med hidtidig nævnspraksis.