Legislator Case Law & Legislation
E19917MA0002 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1991 1316 TSS. DOKUMENTATION VED SALG TIL TURISTER

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1991

1316 TSS. Dokumentation ved salg til turister

Styrelsen har imødekommet et ønske om lempelse af dokumentationskravet vedrørende salg af varer, der udføres som rejsegods efter reglerne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 413 af 13. juni 1989 om fritagelse for moms af varer, der udføres som rejsegods.

Styrelsen har godkendt en ordning, hvorefter Danish Tax-Free Shopping A/S opbevarer de fakturaer/udførselsangivelser, som udstedes af de tilsluttede virksomheder i forbindelse med salg af varer, der udføres som rejsegods, og som er attesteret af de kompetente myndigheder.

Salgsvirksomhedens umiddelbare dokumentation for det momsfrie salg vil i stedet bestå af et kontoudtog fra Danish Tax-Free Shopping A/S.

Godkendelsen blev gjort betinget af, at kontoudtoget indeholder

- dato for kontoudtogets udfærdigelse

- den tilsluttede virksomheds navn og adresse

- faktura nr. og dato

- momsbeløbets størrelse

- kontoudtogets nr. i forhold til andre udskrevne kontoudtog til virksomheden.

Det er også en betingelse, at fakturaerne opbevares således, at Danish Tax-Free Shopping A/S på told- og skattevæsenets forlangende kan fremlægge de attesterede fakturaer/udførselsangivelser for en given virksomhed og for en given periode.

Fakturaerne skal opbevares i mindst 5 år.

Danish Tax-Free Shopping A/S skal endvidere sørge for, at der på kontoudtogene kun medtages turistsalg, som opfylde de i bekendtgørelsen anførte betingelser for momsfritagelse.

Bekendtgørelsen er ophævet. Se nu bekendtgørelse nr. 1209 af 23. december 1992.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →