PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AI - BESKATNING AF INDKOMST OG FORMUE VED DØDSFALD

Afsnit AI - Beskatning af indkomst og formue ved dødsfald

Når en skatteyder afgår ved døden ophører pågældendes skattepligt. Skattepligten vedrørende afdødes aktiver påhviler herefter enten den efterlevende ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo m.v. eller ved skifte m.v., det derved etablerede dødsbo.

Der er herved tilvejebragt en vis kontinuitet i skattepligten. Det samme gør sig i et vist omfang gældende ved beskatningen af fortjeneste eller tab på visse skattemæssige aktiver og ved af- eller nedskrivninger, idet succession sikrer en videreførsel af afdødes forhold.

Følgende forkortelser er anvendt

skd. vejl: Skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning (1989)

Vedel: J.F.E. Vedel, Dødsbobeskatningen 5.udg.

Værdiansættelsescirkulæret: Skd. cirkulære nr.185 af 17.nov. 1982.

Dødsbobek. Skatteministeriets bek. nr.80 af 14.feb. 1991.

A.I.1 Beskatning i dødsåret

A.I.1.1 KSL § 13 uskiftet bo m.v.

Beskatningen i dødsåret sker efter KSL §§ 13 eller 14 afhængig af valget af skifteform.

Beskatning efter KSL § 13 sker i de tilfælde, hvor

a. længstlevende overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

b. bobehandlingen ændres fra skifte til uskiftet bo, jf. KSL § 20 C, stk.1, 3 pkt. og stk.2.

Er der forinden sket skifte med en eller flere arvinger, sker beskatningen dog efter KSL § 14 jf. § 20 C, stk.1, 4 pkt. En arvings afkald på arv mod vederlag fra boet anses i denne forbindelse ikke som en udskiftning af den pågældende arving, jf. ØLD af 27.juni 1984 samt SKAT 1988.8.474.

c. længstlevende har fået boet udlagt uden skiftebehandling i henhold til SKL § 57, stk.1, jf. KSL § 20, stk.3.

d. længstlevende har fået udsættelse med arveafgiftspligten efter AAL § 14 A.

AAL § 14 A forudsætter at afdøde ikke efterlader sig livsarvinger. Bestemmelsen kan ikke anvendes hvor afdødes særarving har givet arveafkald mod vederlag se ØLD af 8.dec. 1986 (SKAT 1987.2.90).

I situation b. og d. ophæves en eventuel mellemperiode beskatning af afdøde og /eller en eventuel beskatning af dødsboet. I situation d skal der dog indgives endelig boopgørelse, som behandles på normal måde.

Indkomstansættelsen

I § 13 situationen beskattes længstlevende af begge ægtefællers indkomst i det indkomstår, hvori dødsfaldet sker, men indkomsten deles op i to ansættelser. Den ene medtager afdødes indkomst fra indkomstårets begyndelse indtil dødsfaldet (delansættelsen), medens den anden medtager længstlevendes indkomst i hele indkomståret.

Længstlevende indtræder i det hele i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til aktiver, der var fælleseje, samt aktiver der var omfattet af et skilsmissesæreje, jf. KSL § 29.

Fuldstændigt særeje

Afdødes fuldstændige særeje indgår ikke i det uskiftede bo og er ikke omfattet af en udsættelse med arveafgiftspligten, hvorfor indtægten heraf for tiden efter dødsfaldet beskattes i særboet, jf. KSL § 14, stk.10. Afkast af særejet for tiden indtil dødsfaldet beskattes ved længstlevendes delansættelse ligesom afdødes øvrige indkomst.

Ved opgørelsen af afdødes indkomst skal der foretages et "3. pct. fradrag" efter LL § 8 F. Da indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år, udgør fradraget 3. pct. af den personlige indkomst i denne periode, dog højst 1/12 af 3.700 (1991) for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger. Ved ansættelsen af længstlevendes indkomst beregnes der "3. pct. fradrag" for et helt år.

KSL § 25 A, stk.3 om overførsel af virksomhedsoverskud til en medarbejdende ægtefælle kan ikke anvendes på de to ansættelser.

A.I.1.1.1 Afgrænsning mellem afdødes og længstlevendes ansættelse

Hvad angår afgrænsningen af de to ansættelser overfor hinanden, herunder periodisering/fordeling af virksomhedsindkomst, renteindtægter- og udgifter, overførsel af underskud mellem ansættelserne m.v. henvises til skd. vejl. p. 88-90., samt SD-cirkulære 1987-14. Vedrørende cirkulærets pkt. 5. skal det bemærkes, at fradrag for renteudgifter betalt i henhold til LL § 5, stk.8 (afdødes skyldige renter) alene tilkommer særboet eller en efterlevende ægtefælle. Fradragsretten kan ikke overgå til andre skattepligtige,f.eks. børn eller universalarvinger.

A.I.1.1.2 Skatteberegning

Som nævnt foretages skatteberegningen på grundlag af to indkomstopgørelser, hvis såvel afdøde som længstlevende har haft skattepligtig indkomst. Ved en skatteloftsberegning efter PSL § 19, stk.2 er det ligeledes begge ægtefællers ansættelser der lægges til grund, * t&s nyt 1991.18.1035 & 1991.18.1021, 1991.18.1018. *

Samlevende

Var ægtefællerne samlevende ved dødsfaldet og lever længstlevende ikke sammen med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret, beregnes skatten af afdødes indkomst uden anvendelse af bundfradrag i 6 pct. skatten (jf. bekg. nr. 287 af 19.04.1988). Skatteværdien af bundfradraget fradrages i periodeskatten og et eventuel uudnyttet fradrag overføres til forhøjelse af længstlevendes fradrag efter PSL § 8, stk.1.

Skatteværdien af et fuldt personfradrag fradrages ligeledes i afdødes periodeskatter og et eventuel uudnyttet fradrag kan overføres til længstlevende.

Længstlevendes indkomst er en helårsindkomst - som beregnes på sædvanlig vis. En uudnyttet del af 6 pct. bundfradraget og personfradraget kan overføres til afdøde.

Udbytteindkomst

Hver ægtefælle opgør desuden sin udbytteindkomst i overensstemmelse med PSL § 2, jf. § 4a.

Kan en af ægtefællerne ikke anvende det i PSL § 8a nævnte grundbeløb på 30.000 kr. (det beløb hvoraf der betales 30 pct. skat) kan den uudnyttede del overføres til den anden ægtefælle jf. PSL. § 8a, stk.4.

Ikke samlevende

Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende ved dødsfaldet, kan overførsel af 6 pct. bundfradrag, personfradrag og grundbeløbet vedrørende udbytteindkomst (PSL § 8a) ikke ske. Afdødes 6 pct. bundfradrag og personfradrag gives i den efter PSL § 14 omregnede helårsindkomst.

Hvis to ægtefæller afgår ved døden efter hinanden i samme år og længstlevende sidder i uskiftet bo efter førstafdøde, beregnes længstlevendes delansættelse i overensstemmelse med reglerne i KSL § 13, det vil sige på samme måde som førstafdødes, selvom der skiftes ved længstlevendes død.

Sidstafdøde svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb.

Personfradraget

Ifølge PSL § 10, stk.9, skal der ved ansættelsen af afdødes skat bruges det personfradrag, som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet, ligesom der ved ansættelsen af længstlevendes skat bruges det personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet, se oversigten (A.I.1.2.4) samt PSL cirk. pkt. 115-118.

Afdødes underskud

Ifølge KSL § 29 kan afdødes underskud i såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst fremføres til længstlevende efter PSL og VSL's almindelige regler. Indgår nogle af afdødes aktiver i et særbo, kan særboet og ægtefællen frit vælge, hvorledes afdødes underskud skal fordeles imellem dem. Begrænsningen i cirk. til PSL pkt. 107 og VSL pkt. 179 skal således ikke følges, * TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1230. *

A.I.1.2 KSL § 14 skifte m.v.

Beskatning efter KSL § 14 sker i de tilfælde, hvor

a. boet efter afdøde undergives skiftebehandling,

b. boet efter afdøde udlægges for begravelsesomkostningerne,

c. boet udlægges, fordi afdøde intet ejede,

d. boet udlægges, efter skiftelovens § 10, stk.2.

I en § 14 situation vil skatten af afdødes indkomst i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, som hovedregel være endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige skatter, som forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter indtjent før dette tidspunkt. Der kan dog indenfor visse frister stilles krav om, at der foretages en afsluttende ansættelse vedrørende afdødes indkomst for tiden indtil dødsfaldet (mellemperioden), jf. KSL § 14, stk.3, 6 og 9.

A.I.1.2.1 Afsluttende ansættelse

I situation a. kan såvel boet som skattemyndighederne kræve afsluttende ansættelse, medens en sådan kompetence alene tilkommer længstlevende ægtefælle i situation b. - d. incl.

Ved begravelsesudlæg, samt udlæg fordi afdøde intet har efterladt sig skal den efterlevende ægtefælle begære afsluttende ansættelse inden 1 måned efter skiftebehandlingens afslutning jf. KSL § 14, stk.9. Der kan ikke dispenseres herfra.

Opkrævning af restskat sker kun i tilfælde a. og kun når denne overstiger 10.000 kr., medens udbetaling af overskydende skat alene sker når dette beløb overstiger 1.000 kr.

Ved lov nr. 363 af 6.juni 1991 er KSL § 14 ændret, således at reglerne i stk.1 og 2, samt 6-9 om afsluttende ansættelser m.v. ikke gælder for konkursindkomst (lov nr. 359 af 6.juni 1991). Af konkursskattelovens § 7, stk.2 fremgår hvilken indkomst, der indgår i konkursindkomsten.

Afgrænsning mellem afdødes og længstlevendes ansættelse

Hvis der sker en ansættelse af indkomsten, omfatter denne afdødes indkomst for indkomståret indtil dødsfaldet. Længstlevende er indkomstskattepligtig i hele indkomståret og beskattes af sin indkomst. De to ægtefællers indkomst afgrænses overfor hinanden efter de almindelige regler, der gælder for ægtefæller.

Om skattemæssige af- og nedskrivninger (jf. KSL § 15 B), periodisering af renteindtægter og udgifter, samt fordeling af formuegoder mellem ægtefællerne (jf. LL § 15 C) henvises til skd. vejl. s. 60 og 80 ff, samt SD-cirk. 1987-14. Vedrørende cirkulærets pkt. 5 skal det bemærkes at betaler boet renteudgifterne i boets første indkomstår fradrages de fuldt ud i dette år. Der sker ingen forholdsmæssig fordeling på mellemperioden og boets første indkomstår.

Reglerne om overførsel til medarbejdende ægtefælle anvendes ikke jf. KSL § 25 A, stk.6. Hele overskuddet for tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad drev virksomheden. Underskud kan som hidtil ikke overføres mellem de to ansættelser, se lsr. 1974.82.

Fra dødsfaldet overgår skattepligten af afkastet fra hele fællesboet og afdødes eventuelle særeje til boet (boerne), uanset om det (de) i det konkrete tilfælde er skattepligtigt eller ej. Udbyttet af den under skiftet inddragne formue, det vil sige afdødes særeje og hele fællesejet, er den længstlevende ægtefælles indkomstopgørelse uvedkommende, jf. Skat 1986.2.157.

Får længstlevende udlagt rentebærende aktiver fra dødsboet som arv eller boslod, bliver pågældende derfor kun beskattet af de renter, der forfalder efter udlægstidspunktet med fradrag af de til skæringsdato/udlægstidspunktet beregnede renter, der beskattes i dødsboet.

A.I.1.2.2 Længstlevendes ansættelse

Længstlevende beskattes som foran nævnt af sin egen indkomst i dødsåret og det eller de følgende år, hvori dødsboet er under skiftebehandling.

I denne indkomst indgår bl.a. løn- og pensionsindtægter efter afdøde (efterløn, efterpension m.v.), udbetalinger fra længstlevendes egne pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikring, indeksordninger m.v., samt løbende udbetalinger fra afdødes pensionsordninger, som i kraft af begunstigelsesbestemmelser tilfalder længstlevende.

Såfremt der i boet indgår en erhvervsvirksomhed, som længstlevende driver eller deltager i, eller såfremt længstlevende på anden måde udfører arbejde for boet, skal den længstlevende beskattes af et arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for andre, se KSL § 20 E.

Til længstlevendes indkomst under skiftebehandlingen medregnes derimod ikke beløb, som dødsboet udbetaler som renter eller udbytte af boslod eller arvelod, jf. KSL § 28, ligesom længstlevende heller ikke i denne periode skal beskattes af lejeværdi eller værdi af fri bolig, selv om pågældende bebor dødsboets en- eller tofamilieshus, ejerlejlighed, stuehus m.v. Lejeværdien beskattes i det skattepligtige bo og medregnes desuden i den endelige boopgørelse.

A.I.1.2.3 Skatteberegning

I en § 14 situation beregnes afdødes og længstlevendes skat uafhængig af hinanden. Længstlevendes skat beregnes på sædvanlig vis, medens afdødes skat beregnes efter omregning til helårsindkomst efter reglerne i PSL § 14, jf. skd. vejl. s.64-67.

Personfradrag og bundfradrag i 6 pct. skatten

Antallet af personfradrag og bundfradrag i "6 pct." skatten, jf. PSL § 8, stk.3, afhænger af, hvorvidt afdøde var enlig eller gift og samlevende med ægtefællen. Der kan ikke ske overførsel af de her nævnte fradrag mellem de to ansættelser.

Hvis ægtefællerne var samlevende i skattemæssig henseende i dødsåret gives to personfradrag og to bundfradrag i "6 pct." skatten ved længstlevendes skatteberegning for dødsåret, medmindre længstlevende ved årets udløb var samlevende med en ny ægtefælle, jf. PSL § 10, stk.7. Ved beregningen af afdødes skat anvendes ligeledes to personfradrag og to bundfradrag i "6 pct." skatten.

I lsr.1980.34, jf. skd. 69.179, fandt lsr, at der ved beregning af skatten af den afsluttende mellemperiodeansættelse for en afdød enke, der havde siddet i uskiftet bo efter sin i samme indkomstår afdøde mand, skulle indrømmes nedslag med skatteværdien af to (helårlige) personfradrag, uanset at indkomstansættelsen for enken omfattede en kortere periode end et år, og uanset at det i sådanne tilfælde normalt er helårsskatten, der nedsættes med personfradrag.

Er afdøde enlig eller er samlivet mellem ægtefællerne ophævet før dødsåret, f.eks. fordi den ene ægtefælle er flyttet på plejehjem elle ægtefællerne iøvrigt lever faktisk adskilt, har hver ægtefælle ret til et bundfradrag i "6 pct." skatten og et personfradrag.

Ifølge PSL § 10, stk.9, skal der ved ansættelsen af afdødes skat bruges det personfradrag som afdøde var berettiget til forud for dødsfaldet, ligesom der ved nedsættelsen af længstlevendes skat bruges det personfradrag, som længstlevende var berettiget til forud for dødsfaldet.

Var samlivet i skattemæssig henseende ophævet mellem ægtefællerne, har længstlevende dog ret til det personfradrag, som han er berettiget til ved udgangen af indkomståret, jf. i det hele nedenstående oversigt samt PSL-cirk. pkt.111-114.

Udbytteindkomst

Uanset om ægtefællerne var samlevende eller ej tilkommer der hver af dem et grundbeløb efter PSL § 8a. Der kan ikke ske overførsel af uudnyttet grundbeløb mellem ansættelserne.

Underskudsoverførsel

Har afdøde haft et skattemæssigt underskud for indkomstårene før dødsfaldet eller i mellemperioden, der kan fremføres i medfør af PSL § 13 eller VSL § 13, kan den længstlevende ægtefælle (eller en arving) ikke begære dette fradraget i sin indkomstansættelse for dødsåret. Heller ikke underskud fra afdødes erhvervsvirksomhed i tiden efter dødsfaldet kan fratrækkes i længstlevendes indkomstansættelse, før fra det tidspunkt, hvor virksomheden eventuelt udlægges fra dødsboet til ægtefællen. Se i øvrigt herom samt om "carry back" lsr.1974.82., samt skd. vejl. s. 123, 126 og PSL cirk. pkt.105-109 og VSL cirk. pkt.156-182.

A.I.1.2.4 Formuebeskatning

Såfremt ægtefællerne ikke er separerede på det tidspunkt, hvor den ene ægtefælle afgår ved døden, vil den anden ægtefælle få overført afdødes bundfradrag ved beregning af formueskatten for dødsåret og de 4 efterfølgende indkomstår, uanset om boet efter afdøde skiftes eller længstlevende sidder i uskiftet bo eller får boet udlagt uden skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk.1.

Overførselsreglen finder anvendelse både for samlevende ægtefæller og for ægtefæller, der ikke bor sammen på dødstidspunktet, f.eks. fordi den ene ægtefælle bor på plejehjem.

Reglen kan endvidere anvendes i det tilfælde, hvor ægtefællerne ikke har været gift et helt indkomstår, før den ene ægtefælle afgår ved døden. Det er således uden betydning for reglens anvendelse hvor længe ægteskabet har bestået.

Indgår den efterlevende ægtefælle nyt ægteskab, bortfalder muligheden for overførsel af den afdødes bundfradrag fra og med det indkomstår, hvor nyt ægteskab indgås jf. PSL § 18.

Forskudt indkomstår

Havde afdøde forskudt indkomstår gælder der specielle regler for skatteberegningen jf. skd. vejl. s. 195 ff samt KSL §§ 90 - ff.

Oversigt over anvendelsen af personfradrag i dødsåret

A. Uskiftet bo og andre Afdøde Efterlevende ægtefælle § 13-tilfælde 1. Samlevende ved dødsfaldet 1 alm. personfradrag a. længstlevende ikke pensionist forud for dødsfaldet b. længstlevende pensionist 1 pensionistfradrag forud for dødsfaldet (gift), se note 1 c. afdøde ikke pensionist 1 alm. personfradrag d. afdøde pensionist 1 pensionistfradrag (gift), se note 1 2. Ikke samlevende ved dødsfaldet a. længstlevende ikke 1 alm. personfradrag pensionist forud for dødsfaldet b. længstlevende pensionist forud for dødsfaldet 1 pensionistfradrag (ugift) c. afdøde ikke pensionist 1 alm. personfradrag d. afdøde pensionist 1 pensionistfradrag (ugift) B. Skifte samt begravelsesudlæg m.v. 1. Samlevende ved dødsfaldet a. længstlevende ikke pensionist 2 alm. personfradrag forud for dødsfaldet (note 3) b. længstlevende pensionist forud for dødsfaldet 2 pensionistfradrag (gift) se note 1 og 3 c. afdøde ikke pensionist 2 alm. personfradrag d. afdøde pensionist 2 pensionistfradrag (gift), se note 1 2. Ikke samlevende ved dødsfaldet a. længstlevende ikke pensionist 1 alm. personfradrag, se note 2 b. længstlevende pensionist 1 pensionistfradrag (ugift), se note 2 c. afdøde ikke pensionist 1 alm. personfradrag d. afdøde pensionist 1 pensionistfradrag (ugift) 3. Enlige - herunder "papirløse parforhold" a. afdøde ikke pensionist 1 alm. personfradrag b. afdøde pensionist 1 pensionistfradrag (ugift) *

Note 1: Er ægteskabet indgået i årets løb anvendes personfradraget for ugifte pensionister.

Note 2: Det er længstlevendes status ved indkomstårets udløb, der er afgørende for størrelsen af dennes personfradrag.

Note 3: Der gives alene ét personfradrag til længstlevende, hvis denne har indgået nyt ægteskab i dødsåret.

Er længstlevende pensionist, bruges personfradraget for enlige pensionister.

Personfradragene i 1991

Alm. personfradrag: 30.800 kr. (til staten). 24.100 kr. (til kommunen).

Pensionistpersonfradrag for samlevende ægtefæller: 30.800 kr.

Forhøjet pensionistpersonfradrag for reelt enlige og for gifte, der ikke er samlevende i dødsåret, samt hvor ægteskabet er indgået i dødsåret: 54.900 kr. Bundfradrag i "6 pct." skatten: 155.100 kr.

* Se dog særreglen vedrørende reelt enlige afsnit A.B.5.

A.I.2 Dødsboets beskatning

Et dødsbo, der opstår i forbindelse med skifte m.v. ved en skatteyders død, er et selvstændigt skattesubjekt. Skiftes der både fælleseje og særeje behandles boerne som to skattemæssige boer.

Et dødsbo løber i skattemæssig henseende fra dødsfaldet til boets afslutning ved udlodning til ægtefællen, arvinger m.v. Ved privat skifte kan det skattemæssige dødsbo max. løbe i 15 mdr. Efter 15 mdr.'s dagen overgår skattepligten til arvinger, ægtefælle m.v. jf. KSL 20, stk.4. Offentligt skiftede skifteretsboer og eksecutorboer kan forløbe uden tidsmæssig begrænsning.

Om boets skattemæssige opståen henvises til skd. vejl. s.99 ff.

A.I.2.1 Skatteberegning

Dødsboet betaler indkomstskat med 50 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. PSL § 15, stk.1. Den skattepligtige indkomst består af almindelig indkomst, særlig indkomst og udbytteindkomst.

Boet indtræder i det hele i skattepligten vedrørende afdødes aktiver. Se * t&s nyt 1991.17.954, hvor et bo blev anset for skattepligtigt af avance ved salg af malerier. *

Udbytteindkomst der ikke overstiger et grundbeløb på 30.000 kr beskattes endeligt med 30 pct. Dette gælder uanset om boet iøvrigt er skattefrit. Jf. nedenfor under 2.1.1.

Har boet udbytteindkomst, der overstiger 30.000 kr indgår 75 pct. af det overskydende beløb i boets skattepligtige indkomst. Den indeholdte udbytteskat modregnes i boets skat efter KSL § 67.

I boets beregnede indkomstskat gives et fradrag på 4.000 kr. (1991) for hver måned ved hvis begyndelse boet er skattepligtig, jf. PSL § 15, stk.2.

Skiftes et fællesbo og et særbo samtidig, tilkommer der hvert af boerne et halvt bofradrag.

Et uudnyttet fradrag i boskatten kan ikke overføres mellem boerne. Ved det ene bos ophør tilkommer det fulde bofradrag det andet bo, jf. skd. vejl. s.127.

A.I.2.1.1 Skattefri boer

Et ellers fuldt skattepligtig dødsbo, der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, kan fritages for at betale skat, når det ikke overstiger en vis størrelse jf. PSL § 16. Boet er skattefritaget, hvis boet aktiver ved dødsfaldet ikke overstiger 738.400 kr. (1991) og boets nettoformue ved dødsfaldet ikke overstiger 568.000 kr. (1991).

Bortfald af skattefrihed

Boets skattefrihed bortfalder dog hvis

1. Skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger mere end 15 mdr. efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt,

2. der ved den afsluttende ansættelse af afdødes indkomst eller ved ansættelsen af længstlevendes indkomst foretages større af- eller nedskrivninger på boets aktiver end angivet i KSL § 14, stk.4, eller

3. summen af de nettoværdier, hvortil aktiverne efter den endelige boopgørelse udlægges til arvinger, ægtefæller og legatarer, overstiger et beløb der fastsættes ved lov.

Beløbet efter nr.3 er i 1991 681.600 kr.

Hvis fællesejet og særejet skiftes samtidig, skal henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer sammenlægges, medens der ikke sker sammenlægning af nettoværdierne i de endelige boopgørelser i et fælles bo og et særbo.

Bortfalder skattefriheden har det virkning allerede fra dødsfaldet, således at dødsboet skal selvangive og indkomstbeskattes allerede fra dette tidspunkt.

Det er ligningsmyndighederne, der giver boet meddelelse om bortfald af skattefrihed, og fastsætter en frist for boets indgivelse af selvangivelse for de indkomstår, der er udløbet på det tidspunkt hvor det konstateres at skattefriheden er bortfaldet.

A.I.2.2 Skattepligtens overgang til ægtefælle, arving m.v.

Skattepligtens overgang fra dødsboet til ægtefælle, arvinger m.v.

a -

ved offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet

b -

ved overgang fra privat skifte til offentligt skifte senest 15 mdr. efter dødsfaldet

c -

ved privat skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgang fra offentlig skifte til privat skifte og behandlingen afsluttet senest 15 mdr. efter dødsfaldet.

d -

ved uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og senere skiftebehandlingen i længstlevende ægtefælles levende live

A.I.2.2.1 Indkomstskattepligtens overgang fra bo til ægtefælle, arvinger m.v.

Dødsboet er indkomstskattepligtig af afkastet af de i boet værende aktiver.

En arving, ægtefælle m.v. skal først medtage indtægter af udlagte aktiver fra det tidspunkt, hvor de udlægges til den pågældende. Dette gælder, selvom boet udbetaler renter og udbytter af boets aktiver til den pågældende, jf. § 28.

Det vil sige enten fra skæringsdatoen i den endelige boopgørelse eller ved á conto udlæg fra udlægsdatoen.

Ved á conto udlæg skal der indsendes meddelelse herom til skattemyndighederne efter KSL § 17, stk.2, eller på anden måde føres bevis for aktivets udlæggelse, se LSR 1976.79, 1980.146 og 1982.121. I dødsbobek. § 18, stk.3, er det anført i hvilke tilfælde meddelelse kan undlades.

Det er skifteretten, der har kompetencen til at afgøre, hvornår et á conto udlæg af arv kan anses for foretaget.

Tidspunktet for den faktiske udlevering af aktiverne spiller ingen rolle, det er beslutningen om udlæg, der er afgørende.

Underskuds fremførsel/overførsel

En afdød persons eventuelle underskud kan fratrækkes i dødsboets indkomst under forudsætning af, at der er foretaget afsluttende ansættelse for mellemperioden - ligesom et underskud ved en afsluttende ansættelse for mellemperioden eller ved dødsboets indkomstansættelser kan videreføres til boets senere indkomstansættelser, KSL § 32, stk.1, 2, 3 og i visse tilfælde til den længstlevende ægtefælles indkomstansættelse.

Kildeskattelovens regler om fremførsel af underskud ved dødsfald er tilpasset PSL og VSL's underskudsregler.

Et dødsbo er ikke omfattet af PSL's almindelige regler om opdeling af den skattepligtige indkomst i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det er derfor alene afdødes underskud vedrørende den skattepligtige indkomst, der kan fremføres til fradrag i dødsboets indkomst (KSL § 31). Underskud i den personlige indkomst kan ikke fremføres til fradrag i dødsboets indkomst.

Selvom der er en efterlevende ægtefælle, kan underskuddet i afdødes personlige indkomst ikke overføres eller fremføres til denne. Resterende virksomhedsskat kan fradrages i boets skatter efter VSL § 10, stk.3.

Carry back

Hvis et dødsbos egen indkomstopgørelse (det vil sige uden overførsel af afdødes eller længstlevendes ægtefælles, eventuelle negative indkomst) udviser underskud, der ikke kan udnyttes fuldt ud, kan boet kræve et beløb på 30% af det således uudnyttede underskud udbetalt af skattemyndighederne. Boet kan dog ikke kræve et beløb udbetalt, der overstiger summen af de skattebeløb, som boet har betalt i indkomst- og formueskat, og som afdøde samt en eventuel ægtefælle har betalt af indkomst indtjent i dødsåret og de to foregående indkomstår eller af formue vedrørende samme periode, jf. KSL § 31, stk.3, § 32, stk.4. Der henvises i øvrigt til skd. vejl. s.126.

Renter af arveforskud m.v.

Er der under behandlingen udbetalt forskud på en arv m.v., og bliver arven reduceret med renter af forskuddet, er denne renteudgift ikke fradragsberettiget i arvingens skattepligtige indkomst, og renten er ikke skattepligtig indkomst for boet. HD af 5.nov. 1969, UfR 1970.8 og skd. 11.50. * Se desuden t&s nyt 1991.4.190. *

I lsr. 1981.28 blev boet anset for skattepligtig af et rentebeløb fra et pantebrev, som afdødes enke havde udstedt i forbindelse med udlæg af boets ejendom til hende. Pantebrevet blev udlagt til afdødes søn pr. skæringsdagen. Retten fandt, at disse renter var skattepligtige i boet, da det drejede sig om et reelt tilgodehavende hos enken. Se desuden lsr.1984.124.

A.I.2.2.2 Formueskat

I her nævnte situationer gælder følgende regler

Et dødsbo er formueskattepligtigt af de aktiver, der er i boet ved indkomstårets udløb, jf. KSL § 18, stk.4. Formueopgørelsen sker efter de almindelige regler herom.

Formueskattepligten gælder for et helt år - også i dødsåret - selvom boet kun har eksisteret i kortere tid, jf. KSL § 18, stk.2. Afdøde er ikke formueskattepligtig i mellemperioden. Afdødes forfaldne forskudsregistrerede formueskatter tilbagebetales i forholdet: antal dage i mellemperioden divideret med 365. Formueskatteberegningen foretages med samme pct. som for personer. Bundfradraget er som for en enlig, jf. PSL's § 18, stk.5. Skattelofts reglen i PSL § 19 omfatter ikke dødsboer.

(SKAT 1990.1.56).

Formueskattepligten af boets aktiver overgår til ægtefællen, arvinger m.v. på det tidspunkt aktiverne udlægges. Det vil sige på skæringsdagen eller ved á conto udlæg på udlægsdatoen.

Arvingen m.v. er herefter formueskattepligtig for hele det indkomstår, hvori udlægget sker, men kun for den del af aktiverne, der er i behold ved arvingens indkomstårs udgang, jf. i det hele skd. vejl. s.127.

A.I.2.2.3 Særligt om senere skifte af uskiftet bo

Ved senere skifte af uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live træder datoen for skifterettens imødekommelse i stedet for dødsfaldet i relation til 15. mdr.'s fristens udløb ved privat skifte.

Skifte af uskiftet bo

Efter KSL § 32 kan underskud i længstlevendes skattepligtige indkomst, der ikke kan udnyttes ved overførsel efter PSL/VSL til de følgende år, fradrages i boets skattepligtige indkomst.

Underskud i længstlevendes personlige indkomst kan ikke fradrages i boets indkomst, men fremføres uden om boet til fradrag i længstlevendes indkomst for senere indkomstår. Underskud i boets skattepligtige indkomst fradrages i længstlevendes skattepligtige indkomst i det omfang, det overføres fra boet til længstlevende, jf. PSL cirk. pkt.105-109 samt VSL cirk. pkt.156182, samt skd. vejl. s.142 ff.

Uskiftet bo påny

Hvor boet påny udleveres til hensidden i uskiftet bo, bortses der fra skiftebehandlingen, og den længstlevende ægtefælle indkomst- og formuebeskattes, som om skiftebehandlingen ikke havde fundet sted. Er der skiftet med enkelte arvinger eller legatarer, vil disse være skattepligtige af de udlagte aktiver efter de almindelige regler om udlæg.

Er der i forbindelse med udlæg til arvinger/legatarer konstateret skattemæssige fortjenester eller tab, skal dette tages i betragtning ved opgørelsen af længstlevendes skattepligtige indkomst, jf. KSL § 32, stk.5, hvorefter arvingen/legataren skal anvende udlægsværdien som skattemæssig anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunktet, succession finder således ikke sted.

A.I.2.3 Skifte udover 15 mdrs.-dagen

a. privat skifte udover 15 mdrs.-dagen.

b. offentligt skifte, der overgår til privat skifte efter at der er forløbet 15 mdr. fra dødsfaldet.

Arvinger, derunder en efterlevende ægtefælle (men ikke legatarer) bliver skattepligtige af boets indtægter efter 15. mdrs. dagen og formueskattepligtige fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen udløber. Indkomst og formue - derunder også den del, der endnu ikke er udlagt til eventuelle legatarer - medregnes i de pågældendes indkomst- og formueopgørelse i forhold til deres andel i det resterende bo, jf. KSL § 20, stk.4.

Ved opgørelsen af boets indkomst medregnes fortjeneste eller tab på aktiver, som ved fristens udløb endnu ikke er udlagt, i samme omfang som hvis de på dette tidspunkt var solgt til deres værdi i handel og vandel, lsr.1976.78. Dette gælder dog ikke fortjeneste og tab vedrørende almindelige aktier og faste ejendomme, der er omfattet af EABL.

Ved overgang mellem offentligt og privat skifte træder datoen for udlevering til privat skifte i stedet for udløbet af 15. mdrs. fristen.

A.I.3 Udlægsmodtagerens stilling med hensyn til aktiver udlagt fra et dødsbo

Når et aktiv udlægges til en ægtefælle, arving m.v. overgår indkomst- og formueskattepligten vedrørende aktivet til modtageren.

Reglerne om udlægstidspunktet, periodisering af afkast m.v. er beskrevet ovenfor under A.I.2.2.

A.I.3.1 Succession

Udlæg kan ske med eller uden succession. KSL's hovedregel er, at udlægsmodtagere succederer, når skattemæssige aktiver udlægges med fortjeneste fra et skattepligtigt bo.

Der behøver dog ikke ske succession ved udlæg af skattemæssige aktiver. Dels kan boet kræve, at udlægsmodtageren ikke succederer, hvilket medfører, at den ved udlægget konstaterede avance beskattes som indkomst for boet, og at udlægsmodtageren herefter som anskaffelsessum skal anvende udlægsværdien, og iøvrigt stilles som om han havde købt det pågældende aktiv. Dels kan succession være udelukket se nedenfor under A.I.3.2.

Succession betyder, at modtageren stilles, som om det udlagte aktiv var anskaffet af ham selv på det tidspunkt, hvor afdøde, ægtefællen eller boet i sin tid har anskaffet aktivet. Udlægsmodtageren ligestilles tillige med den oprindelige erhverver ved afgørelsen af, om aktivet må anses for anskaffet i f.eks. spekulationshensigt eller næringsøjemed. Det antages ikke, at en udlægsmodtager, der er succederet i afdødes spekulationshensigt, har mulighed for over en årrække at lade aktivet overgå til sin anlægsformue.

Udlæg med succession kan kun ske fra skattepligtige boer.

Salg af aktiver

Salg af boets aktiver til arvinger, ægtefælle eller legatarer sidestilles med udlæg. Successionen omfatter også udlagte aktiver, hvis værdi overstiger det beløb, modtageren har krav på som arvelod, boslod eller legat, se skd.56.35.

Successionen sker med hensyn til afskrivninger, nedskrivninger, opgørelse af avance m.v. jf. KSL § 33, stk.1.

Det er muligt, at á conto udlægge en del af et aktiv med succession og under bobehandlingen sælge denne andel sammen med boets resterende andel, jf. lsr.1982.131. Derimod er der ikke hjemmel til at udlægge en del af et aktiv til en arving med succession og samtidig udlægge resten af aktivet til samme arving med krav om beskatning efter KSL § 33, stk.5.

Er afdøde landmand, og har han indgået en mælkeophørskontrakt med EF-direktoratet, kan hans arvinger, succedere i denne kontrakt. Successionen er begrundet i kontraktsvilkårene og ikke i udlæg fra et dødsbo.

Skd. har truffet afgørelse om, at en sådan kontrakt ikke er et aktiv i dødsboet. Der beregnes ikke arveafgift af værdien af kontrakten, jf. Skat 1989.4.438.

Passivpost

Hvis en ægtefælle, arving m.v. succederer i medfør af KSL § 33 (eller VSL § 18) beregnes passivpost efter KSL § 33 A eller VSL § 18, stk.3.

Passivpost beregnes for at give kompensation for den skjulte skattebyrde som udlægsmodtageren overtager. Passivposten har betydning for både bodelingen og arveafgiftsberegningen, jf. i øvrigt skd. vejl. s.168 ff.

Afskrivning

Når et aktiv udlægges med succession kan udlægsmodtageren foretage et helt års afskrivning i udlægsåret.

Investeringsfond

I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan henlæggelse til investeringsfond overtages af en ægtefælle eller højst én arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser. Ved skifte skal overtagelsen senest ske ved indgivelse af boopgørelsen, jf. IFL § 10, stk.4.

En i uskiftet bo hensiddende enke videreførte ikke den afdøde mands virksomhed, men påbegyndte inden 1 år efter dødsfaldet anden selvstændig erhvervsvirksomhed. Man tillod enken at overtage de af hendes afdøde mand foretagne henlæggelser til investeringsfond, skd. 1.14.

Når en investeringsfondshenlæggelse overtage ved skifte, kan der ikke beregnes passivpost efter KSL § 33 A. Skifteretten kan imidlertid tillade af en til skatteforpligtelsen svarende gældspost optages i boopgørelsen.

Skattedepartementet har jf. pkt.47 i værdiansættelsescirk. (nr.185 af 17.nov. 1982) fastsat fradraget til 25 pct. af den samlede henlæggelse.

A.I.3.2 Successions udelukkelse

Når succession er udelukket anses modtageren for at have erhvervet det udlagte aktiv på udlægstidspunktet, til det i boopgørelsen anførte beløb (værdien på udlægsdagen).

Der indtræder ikke succession ved udlæg fra et skattefrit bo. De almindelige betingelser for skattefrihed er beskrevet ovenfor.

Genoptagelsesboer

Da privat skiftede boer, der genoptages, aldrig er skattepligtige, kan der ikke ske udlæg med succession herfra. Skattepligten påhviler i stedet de berettigede i boet, også når genoptagelsen sker inden 15 mdrs. fristens udløb.

Derimod er et offentligt skiftet bo, der genoptages til offentligt skifte altid skattepligtligt.

Avancebeskatning i boet

Succession er ligeledes udelukket, hvis boet vælger at lade sig beskatte af den avance, der konstateres ved arveudlæg. Der kan ikke konstateres tab ved arveudlægget.

Privat skifte udover 15. mdr's. fristen

Fortsætter et privat skifte udover 15. mdr's dagen, beskattes boet af avancen på de aktiver, der er i behold i boet ved fristens udløb, hvorfor der ikke kan ske succession heri.

Uskiftet bo påny

Skifter en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo med enkelte arvinger, og får længstlevende derefter påny udleveret boet til hensidden i uskiftet bo, kan arvingerne ikke succedere med hensyn til de udlagte aktiver. Ægtefællen anses derimod fortsat for at have succederet.

A.I.3.3 Eksempler på virkningen af succession

Driftsmidler

En udlægsmodtager, der overtager alle en virksomheds driftsmidler og benytter dem erhvervsmæssigt, kan afskrive på den saldo, hvormed driftsmidlerne indgik i boets afsluttende skatteansættelse se i skd. vejl. s. 185, samt Lov.nr.217 af 10.april 1991.

Overtages der aktiver, der er straksafskrevet, jf. AL § 3, stk.1 og 2, er anskaffelsessummen 0 kr.

Hvis udlægsmodtageren ikke benytter de udlagte driftsmidler kan han ikke foretage skattemæssige afskrivninger. Ved salg skal han beskattes af evt. fortjeneste eller have fradrag for tab beregnet i forhold til aktivernes saldoværdi eller andel heraf i boets afsluttende ansættelse.

Blandede driftsmidler

Anvender udlægsmodtageren et udlagt blandet driftsmiddel til blandet benyttelse, kan han fortsætte afskrivningen på den værdi, hvortil driftsmidlet var optaget i boets afsluttende ansættelse.

Benyttes et driftsmiddel efter udlægget alene til privat eller til blandet benyttelse, skal der efter AL § 32 ske opgørelse af avance/tab. Avancen/tabet opgøres som forskellen mellem aktivets værdi i handel og vandel og den værdi, hvormed det indgik i boets afsluttede ansættelse. Den skattepligtige del af avancen tages i betragtning i det indkomstår, hvor udlægget er sket.

Varelagre

Et arvet varelager anses for anskaffet til den værdi, hvortil varelageret er nedskrevet i boets afsluttende ansættelse. Dette gælder, hvad enten udlægsmodtageren viderefører afdødes virksomhed, eller han kun overtager varelageret eller en del heraf.

Anvender udlægsmodtageren ikke varelageret erhvervsmæssigt, kan han ikke foretage nedskrivninger. Tab og fortjeneste i forhold til varelagerets nedskrevne værdi eller andel i boets afsluttende ansættelse, beskattes/fradrages i afhændelsesåret, se tillige skd. vejl. s. 188.

Aktier m.v.

Ved lov nr.295 af 10.juni 1981 er der gennemført væsentlige ændringer i reglerne om succession med hensyn til aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Med hensyn til aktier, der er omfattet af ABL § 2 (almindelige aktier), indtræder der som hovedregel ikke succession. Udlægsværdien er udlægsmodtagerens fremtidige anskaffelsessum.

Skattefri virksomhedsomdannelse

Succession indtræder dog for så vidt angår aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med omdannelse (evt. boets omdannelse) af en personligt ejet virksomhed efter lov nr.594 af 4.sept. 1986 om skattefri virksomhedsomdannelse; se iøvrigt skd. cirk. af 4.jan. 1984, pkt.26-35.

Næring

For så vidt angår aktier, der er omfattet af ABL § 3, det vil sige aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller aktier omfattet af ABL § 2a, kan succession finde sted efter de hidtil gældende regler, jf. KSL § 33, stk.3.

Hovedaktionær

Hovedaktionæraktier, jf. ABL § 4, kan udlægges med succession, såfremt aktieposten har været i afdødes og boets samlede besiddelse i mere end 3 år. Ved en besiddelsestid på under 3 år behandles aktierne som almindelige aktier. Hvis udlægsmodtageren selv er hovedaktionær på udlægstidspunktet og bliver ved med at være det, er successionen uden begrænsning. Hvis udlægsmodtageren ikke selv er hovedaktionær, er successionens virkninger begrænset til maksimalt 5 år for udlægget. Beskatning ved afhændelse kan kun ske indtil det tidspunkt, hvor afdøde selv kunne være blevet beskattet, medmindre udlægsmodtageren selv i mellemtiden er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne.

Der henvises til skd. cirkl. af 2.jan. 1984, pkt.25-37, LV om aktionærer og selskaber, afsnit SH. 2. Se iøvrigt J.F.E. Vedel i UfR 1981 B, s.349-352 og skd.cirkl. nr.164 af 26. sept. 1981, pkt.23-41.

Ved udlæg af aktier til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet iflg. ABL § 13 c af fortjenesten, i samme omfang som hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Fast ejendom - næring

Er en fast ejendom erhvervet af afdøde, længstlevende ægtefælle eller boet i næringsøjemed, vil udlægsmodtageren indtræde i den oprindelige erhververs skattemæssige stilling, såfremt der ved udlægget konstateres en fortjeneste, det vil sige hvis ejendommen udlægges til en værdi, der overstiger anskaffelsessummen m.v. reduceret med eventuelle skattemæssige afskrivninger. Fortjeneste eller tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum reduceret med eventuelle afskrivninger indgår i udlægsmodtagerens personlige indkomst. Se iøvrigt skd. cirk. af 22.nov. 1983 om afskrivningsloven, pkt.174.

- i øvrigt

Succession sker stadig vedrørende fortjeneste efter LOSI § 2, nr.2 (genvundne afskrivninger), se J.F.E. Vedel, UfR 1982 B, s.347 og skd. cirk. nr.216 af 17.dec. 1982.

Parcelhuse

Udlægsmodtager, der får udlagt et en- eller tofamiliehus, et sommerhus eller en ejerlejlighed, som boet kunne have solgt skattefrit efter EBL § 14, stk.3, indtræder ikke i denne ret til at sælge uden beskatning. For at undgå beskatning ved salget skal udlægsmodtageren opfylde de i EBL § 8 eller § 9, stk.4, angivne betingelser. Har en evt. ægtefælle boet i huset før dødsfaldet, anses betingelserne dog for opfyldt.

Når beskatning skal ske (jf. EBL §§ 5 og 6) anses ejendommen erhvervet af ægtefælle, arving eller legatar på udlægstidspunktet for udlægsværdien, idet der ikke kan succederes. Dette gælder også, hvis ejendommen hørte til den længstlevende ægtefælles bodel i fællesejet.

Genvundne afskrivninger

Fortjeneste vedrørende bygninger og særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, hvorpå der kan afskrives, foreligger, hvis det beløb, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige boopgørelse, en større end anskaffelsessummen og eventuelle forbedringsudgiftermed fradrag af de foretagne afskrivninger, se lsr. 1985.114.

For bygninger m.v., anskaffet den 1.jan. 1982 eller senere, kan opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ske i forhold til det nedskrevne beløb, jf. AL § 29. Hvis udlægsmodtageren derfor afhænder ejendommen beskattes hans eventuelle fortjeneste som særlig indkomst, jf. LOSI § 2, nr.2 og 18 c.

Vedrørende afhændelse af ejendomme, som afdøde har erhvervet før 15.marts 1968, henvises til skd. vejl. 113.

Afskrivningsgrundlag

Afskrivningsloven blev ændret i 1982, hvorfor der gælder et regelsæt for bygninger som afdøde har erhvervet før 1.jan. 1982 og et for bygninger erhvervet efter denne dato, jf. skd. vejl. s. 187. Fra og med indkomståret 1991 er adgangen til pristalsregulering bortfaldet jf. lov nr.217 af 10.april 1991.

Pantebreve

Vedrørende succession i kursgevinstlovens regler henvises til A.D.2 samt skd. cirk. 120 af 9.okt. 1986, pkt.21-24 samt 27 ff.

A.I.1 Beskatning i dødsåret

A.I.1.1 KSL § 13 uskiftet bo m.v.

A.I.1.2 KSL § 14 skifte m.v.

A.I.2 Dødsboets beskatning

A.I.2.1 Skatteberegning

A.I.2.2 Skattepligtens overgang til ægtefælle, arving m.v.

A.I.2.3 Skifte udover 15 mdrs.-dagen

A.I.3 Udlægsmodtagerens stilling med hensyn til aktiver udlagt fra et dødsbo

A.I.3.1 Succession

A.I.3.2 Successions udelukkelse

A.I.3.3 Eksempler på virkningen af succession