Legislator Case Law & Legislation
E19907MA0056 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1990 1304 TSS. INGEN TILBAGEBETALING AF MOMS FOR ULOVLIGT SPIL

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1990

1304 TSS. Ingen tilbagebetaling af moms for ulovligt spil

En idrætsklubs støtteforening oprettede under foreningen en spilleklub, som drev virksomhed med spil på spilleautomater m.v. Foreningens formål var at støtte idrætsforeningen økonomisk.

Politiet foretog ransagning i støtteforeningen, der mistænktes for ulovligt spil. Alle foreningens aktiviteter, bankindeståender og en kontantbeholdning blev beslaglagt i forbindelse med ransagningen.

Der blev rejst tiltale mod foreningens ledelse for overtrædelse af straffeloven for ulovligt hasardspil, fordi der blev udbetalt gevinster i form af kontanter.

Spilleklubbens aktivitet blev ved dom afsagt af en kriminalret kendt ulovlig. Ved dommen blev nogle af de implicerede idømt bøde, og der blev foretaget konfiskation af spilleautomater og et pengebeløb.

Efter domsafsigelse anmodede støtteforeningens advokat om, at foreningen måtte få refunderet den betalte moms, da foreningens spilleaktivitet var kendt ulovlig.

Regionen meddelte afslag med den begrundelse, at det var en forudsætning for tilbagebetaling, at momsbeløbet vedrørende spillevirksomheden, blev tilbagebetalt til de enkelte købere(spillere) af ydelsen, hvilket i praksis ville være umuligt, bl.a. fordi regnskabsmaterialet i stort omfang var bortkastet.

Advokaten ankede regionens afgørelse. Anken blev at Told- og Skattestyrelsen fremsendt til Skatteministeriet, departementet, da styrelsen anså sig for inhabil, fordi man havde udtalt sig til regionen om, hvorledes sagen burde afgøres.

Ved sagens fremsendelse henviste styrelsen til momslovens § 17, stk. 10, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis en momsregistreret virksomhed i en faktura anfører moms med et for stort beløb eller i en faktura over leverancer, hvoraf der ikke skal betales moms, anfører momsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløb er incl. moms, skal momsbeløbet indbetales til toldvæsenet. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

Skatteministeriet, departementet, meddelte advokaten, at man var enig i den af regionen anførte begrundelse og dermed i den trufne afgørelse.

Advokaten indbragte herefter sagen for Folketingets Ombudsmand.

Folketingets Ombudsmand udtalte i afgørelsen, at den virksomhed, for hvilken der blev indbetalt moms, var ulovlig, og at der som følge heraf skulle ske betaling af moms til toldvæsenet.

Ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at der (principielt) var et tilbagebetalingskrav for momsen, at de berettigede til at modtage beløbene var de enkelte købere (spillere), og at støtteforeningen ikke var den rette kreditor.

Ombudsmanden bemærkede, at støtteforeningen ikke har godtgjort, at foreningen kan optræde som fuldmægtig for de rette kreditorer, at man ikke fandt at kunne kritisere, at Skatteministeriet/toldvæsenet ikke havde søgt at tilvejebringe oplysninger om, hvem der var rette kreditorer, at det i praksis forekommer umuligt at få afklaret, hvem der var rette kreditorer.

Ombudsmanden konkluderede, at han således i det hele ikke havde grundlag for at kritisere Skatteministeriets afgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →