MOMSVEJL., AFGØRELSER 1990 1117 MN. KONSULENTBISTAND
Statutory Text (1 Articles)
1117 Mn. Konsulentbistand
Der har over for nævnet været rejst spørgsmål om, hvorvidt en journalists arbejde med en ældrehøring, for en kommune, er momspligtig konsulentbistand.
Ældrehøringen var en bunden opgave, der gik ud på at indhente svar på en række konkrete spørgsmål, som kommunen ønskede klarlagt.
Opgaven blev løst ved at afholde en række møder og ved at interviewe et stort antal ældre borgere i kommunen.
Arbejdet svarer til og konkurrerer med det arbejde, som analyseinstitutter udfører, herunder en del af socialforskningsinstituttets arbejde. Der er tidligere truffet afgørelse om, at der her er tale om momspligtig virksomhed, jf momslovens § 2, stk 2.
Journalistforbundet har udtalt, at interviews udført af en journalist aldrig har været momspligtig virksomhed.
Nævnet har truffet afgørelse om, at når arbejdet udføres for en kommune, er det momspligtig konsulentbistand, jf momslovens § 2, stk 2. Havde arbejdet derimod været udført for en bladredaktion, er nævnet enig med forbundet i, at der i det tilfælde er tale om momsfrit arbejde, jf momslovens § 2, stk 3, pkt 1.