Legislator Case Law & Legislation
E19907MA0030 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1990 1114 DFT. EDB-KURSER

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1990

1114 DfT. Edb-kurser

Kursusvirksomhed, der har karakter af egentlig undervisning, og hvor kurset baserer sig på et standard programmel og har til formål at uddanne brugeren til at vurdere og anvende et produkt, betragtes som momsfri undervisning efter momslovens § 2, stk 3, pkt c.

Undervisning omfatter således indlæring af mere almen karakter og henvender sig sædvanligvis til en bred gruppe af personer. Der kan være tale om både generelle og specifikke kurser i brugen af edb. Formålet er at bibringe eleverne en mere generel viden om edb eller speciel viden fx om edbprogrammets funktioner og muligheder.

Konsulentvirksomhed, der ikke har karakter af egentlig undervisning, jf ovenstående, men har karakter af instruktion og udelukkende henvender sig til køber af en virksomheds produkter, og hvor køber er forpligtet til at deltage i sælgers kurser, betragtes som momspligtig konsulentvirksomhed efter momslovens § 2, stk 2.

Konsulentvirksomhed omfatter sædvanligvis en analyse og vurdering af en konkret situation (et konkret projekt), og munder ofte ud i et løsningsforslag.

Denne virksomhed har altså ikke den momsfri undervisnings brede sigte, men henvender sig normalt til én virksomhed eller snæver gruppe af virksomheder.

Se også Mn.529 og Mn.1034.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →