Legislator Case Law & Legislation
E19907MA0010 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1990 1092 MN. KONSULENTVIRKSOMHED

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1990

1092 Mn. Konsulentvirksomhed

Et selskab rejste spørgsmål om, hvorvidt selskabets aktiviteter i form af kapitalformidling mv er undtaget fra momspligten efter momslovens § 2, stk 3, punkt j, som finansieringsvirksomhed.

Selskabets aktiviteter kan sammenfattes således

1. Gennemførelse af tegning af kommanditanparter, herunder udfærdigelse af tegningsmateriale, udsendelse af tegningsmateriale, herunder tegningsprospekt, nødvendig annoncering, antagelse af revisor-, advokat- og konsulentbistand, udfærdigelse af anlægs- og driftsbudgetter med budgetforudsætninger.

2. Gennemførelse af lånetilsagn fra långiver.

3. Oprettelse af vedtægter, stiftelse af kommanditselskab, stiftelse af komplementarselskab og udfærdigelse af øvrige nødvendige dokumenter i forbindelse hermed.

Udgifter, herunder gebyrer og omkostninger ved køb af selskaber, betales af de respektive selskaber selv. De øvrige udgifter, der er forbundet med leveringen af disse ydelser, udlægges (afholdes) af selskabet. Honorar til selskabet, når et projekt gennemføres, fremkommer ved at trække de positive udgifter fra det bruttohonorar, der er fastsat i kontrakten.

Nævnet traf afgørelse om, at selskabets virksomhed må betragtes som momspligtig konsulentbistand.

Nævnet lagde vægt på, at selskabet ikke finansierer projekter, der gennemføres. For projekter, der "falder på gulvet", og hvor selskabet selv må bære udgifterne, fandt nævnet ikke, at der er tale om finansieringsvirksomhed, men om tab i forbindelse med de risici, der findes ved al erhvervsvirksomhed.

Nævnet havde bemærket sig, at en advokat eller konsulent, der havde midlerne og turde løbe risikoen, kunne levere præcis det produkt, som selskabet leverer til sine kunder.

Endvidere fandt nævnet, at oprettelse af erhvervsvirksomheder (momspligtigt advokat- og revisorarbejde mv) i øvrigt må betragtes som erhvervsmæssig virksomhed i sig selv, og at den pågældende virksomhed har fradragsret for momsen, hvis virksomheden skal udøve momspligtige aktiviteter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →