MOMSVEJL., AFGØRELSER 1990 1086 MN. ANDEN EGENTLIG SUNDHEDSPLEJE
Statutory Text (1 Articles)
1086 Mn. Anden egentlig sundhedspleje
En alternativ behandler rejste spørgsmål om, hvorvidt udøvelse af en blanding af fysioterapi og kiropraktik er undtaget fra momspligten efter momslovens § 2, stk 3, punkt a, som anden egentlig sundhedspleje.
Det fremgår af sagen, at behandlingen ikke sker efter direkte henvisning fra læger, men de behandlingssøgende opsøger behandleren på eget initiativ eller efter anbefaling fra bekendte eller i visse tilfælde fra læger.
Behandleren har ikke gennemgået en uddannelse i kiropraktik, og der gives ikke tilskud til behandlingerne efter den offentlige sygesikringsordning.
Nævnet traf afgørelse om, at den alternative behandling ikke er undtaget fra momspligten efter momslovens § 2, stk 3, punkt a, som anden egentlig sundhedspleje.
Nævnet lagde vægt på, at behandlingerne ikke er godkendt som anden egentlig sundhedspleje, at behandlingerne ikke er tilskudsberettigede efter den offentlige sygesikring, og at behandlingerne ikke sker efter lægelig henvisning.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at behandleren ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser for, at behandlingerne falder ind under undtagelsesbestemmelsen for kiropraktik (Mn.930).