PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PÅ - SYN OG SKØN VED LANDSSKATTERETTEN

Afsnit PÅ - Syn og skøn ved Landsskatteretten

1) Ved den nye skattestyrelseslov er der indført syn og skøn i forbindelse med sager, der er indbragt for Landsskatteretten.

Syn og skøn er et bevismiddel, der anvendes for at sikre bevis til brug for retssager. Bevismidlet består i en sagkyndig besvarelse af faktiske spørgsmål (i modsætning til retsspørgsmål) til brug for bevisbedømmelsen i en retssag. Der træffes ikke under syn og skøn retlige afgørelser, men der tilvejebringes et vurderings- og bedømmelsesgrundlag til brug herfor. Reglerne om syn og skøn findes i retsplejelovens kapitel 19.

Derudover indeholder retsplejelovens § 343 en særlig bestemmelse om anvendelse af syn og skøn, selv om det ikke sker til brug for verserende retssager (isoleret bevisoptagelse). Det er denne regel, der efter skattestyrelseslovens § 30, stk.1, finder tilsvarende anvendelse ved landsskatteretssager.

På skatteområdet er syn og skøn primært anvendelig i værdiansættelsesspørgsmål, som indgår i klagesagen for Landsskatteretten. Reglen finder ikke anvendelse i vurderingssager, idet vurderingsmyndighederne har adgang til at foretage besigtigelse af ejendommen og til at betjene sig af særlig sagkyndig bistand.

2) Reglen i skattestyrelseslovens § 30 betyder, at retsplejelovens § 343 er direkte anvendelig allerede i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen.

Det indebærer, at en part vil kunne begære landsskatteretssagen sat i bero, samtidig med at parten indgiver begæring om syn og skøn ved de almindelige domstole. Landsskatteretten kan fastsætte en frist i den enkelte sag, inden for hvilken spørgsmålet om eventuel afholdelse af syn og skøn skal være afklaret, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk.2.

Henvisningen til retsplejelovens § 343 betyder, at det er de almindelige domstole, der udmelder syn- og skønsmændene, og at retsplejelovens regler om afholdelse af syn og skøn er gældende.

Landsskatteretten fastsætter endvidere en frist, inden for hvilken klageren og skattemyndighederne skal meddele retten, om skønserklæringen giver parterne anledning til at ændre deres påstande i sagen for Landsskatteretten.

3) Retsplejelovens regler om syn og skøn er følgende

Syn og skøn kan kun afholdes efter begæring af parterne i en sag. Den part, der begærer udmeldelse af syn og skøn, betegnes som rekvirenten. Anmodning om isoleret bevisoptagelse ved syn og skøn indgives af rekvirenten til byretten på det sted, hvor genstanden for forretningen forefindes. Findes genstanden i udlandet, indgives anmodning om syn og skøn til byretten på det sted, hvor eventuel senere retssag skal anlægges her i landet. Retsafgiften er 400 kr. Det er generelt en betingelse for udmeldelse af syn og skøn, at retten finder udmeldelsen hensigtsmæssig.

Rekvirentens modpart under en eventuel senere retssag skal med en uges varsel af retten eller af rekvirenten underrettes om det retsmøde, hvori der træffes beslutning om udmeldelse af syn og skøn, og om selve bevisførelsen.

Udgifterne til syn og skøn afholdes af rekvirenten. Retten kan pålægge rekvirenten at betale sagsomkostninger til modparten. Derimod kan det ikke pålægges modparten at betale omkostninger i anledning af afholdt syn og skøn til rekvirenten. De omkostninger, som rekvirenten har afholdt, kan imidlertid indgå i omkostningsbestemmelsen under en eventuel efterfølgende retssag.

Syn og skøn foregår i overensstemmelse med de almindelige regler om bevisførelse i retsplejelovens kapitel 19.

Grundlaget for et syn og skøn er et eller flere spørgsmål (skønstemaet), der besvares i een eller flere skønserklæringer, eventuelt suppleret med besvarelse af mundtlige spørgsmål under den senere mundtlige forhandling ved retten (afhjemlingen). Som syn- og skønsmænd udmeldes sagkyndige, der skal være uvildige.

Skønstemaet kan indeholde spørgsmål stillet af hver af parterne eller af parterne i fællesskab. Spørgsmålene skal være klare, og de skal angå bestemte punkter og ikke efterlyse en generel vurdering eller angå en juridisk vurdering. Skønstemaet bør udformes så omhyggeligt, at alle de punkter, som parterne ønsker belyst, er dækket.

Der kan eventuelt under afhjemlingen i byretten stilles klargørende og uddybende spørgsmål.

Skønsmændene skal så vidt muligt underrette parterne om syns- og skønsforretningens foretagelse.

Skønsmændene udarbejder en skriftlig erklæring, som indeholder deres svar. Erklæringen fremsendes til retten og til parterne. Såfremt parterne eller en af dem ønsker det, foretages derefter en afhjemling ved byretten af syns- og skønsforretningen ved, at skønsmændene møder i retten og bekræfter eller eventuelt supplerer eller korrigerer deres skriftlige erklæring.

Syn og skøn, som er foretaget inden retssag anlægges, er under en eventuel senere retssag undergivet grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed. Tilsvarende gælder ved Landsskatteretten. Syn og skøn er herefter et bevismiddel, der ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved Landsskatteretten. I praksis vil skønserklæringens resultat formentlig blive lagt til grund for Landsskatterettens kendelse.

4) Efter skattestyrelseslovens § 30 og forretningsordenen for Landsskatteretten, § 24 er det formelt set den skattemyndighed, hvis ansættelse er påklaget, der er part i skattesagen. Det betyder, at det typisk er skatteankenævnet, der er part i skattesagen ved Landsskatteretten. Det gælder dog ikke ved overspringelsessager, hvor den kommunale skattemyndighed må anses som part, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk.5. Endvidere må Ligningsrådet for så vidt angår klagesager vedrørende bindende forhåndsbesked anses for at være part i landsskatteretssagen.

Landsskatteretten er ikke part i sagen og kan derfor ikke begære udmeldelse af syn og skøn. Det følger imidlertid af det for Landsskatteretten gældende officialprincip, at Landssskatteretten kan vejlede sagens parter og eventuelt opfordre parterne til at lade udmelde syn og skøn. Landsskatteretten har endvidere mulighed for undtagelsesvis at indkalde syns- og skønsmændene til at udtale sig i et retsmøde, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten, § 15, stk.2.

Retsplejeloven bygger på en forudsætning om, at det alene er sagens parter, der kan begære syn og skøn. Det er herefter den pågældende skattemyndighed, der i givet fald træffer afgørelse om, der skal begæres afholdt syn og skøn ved byretten.

Klageren eller den skattemyndighed, hvis afgørelse er påklaget, underretter skriftligt Landsskatteretten om begæringen om udmeldelse af syn og skøn. Med underretningen fremsendes kopi af rekvirentens begæring med byrettens påtegning samt kopi af skønstemaet.

Rekvirenten skal samtidig med, at han underretter Landsskatteretten om syns- og skønsforretningens afslutning, fremsende retsbogsudskrift og skønsmændenes udtalelse til Landsskatteretten.

Er klageren rekvirent, skal han samtidig meddele Landsskatteretten, om han ønsker klagen opretholdt.

Er skattemyndighederne rekvirent, kan Landsskatteretten forespørge klageren, om klagen ønskes opretholdt eller trukket tilbage. Undlader klager at besvare Landsskatterettens forespørgsel, anses klagen for opretholdt. Der henvises nærmere til forretningsorden for Landsskatteretten, § 24.

5) Kommunalbestyrelsen udpeger skatteankenævnene, og den kommunale skattemyndighed yder sekretariatbistand til skatteankenævnene. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der afholder udgifterne ved ankenævnenes virksomhed. Ansvaret for sagernes indhold påhviler imidlertid alene nævnets medlemmer, idet kommunalbestyrelsen ikke har nogen instruktionsbeføjelse.

Kompetencen til at forlange syn og skøn i sager, der er afgjort af skatteankenævnet, henhører under skatteankenævnet. Omkostningerne ved syn og skøn efter begæring af skatteankenævnet er derfor en kommunal udgift.

Told- og Skatteregionerne kan yde bistand i forbindelse med udmeldelse af syn og skøn efter retningslinier fastsat af T&S.

6) Det praktiske arbejde for skattemyndighederne består i at tage stilling til, hvorvidt der skal begæres udmeldt syn og skøn ved retten. I bekræftende fald skal begæringen affattes og indsendes til byretten på det sted, hvor den genstand eller fordring m.v., der ønskes vurderet, befinder sig. Skattemyndigheden skal i så fald give Landsskatteretten besked om, at der er begæret syn og skøn, idet Landsskatterettens behandling skal stilles i bero. Skattemyndighederne skal endvidere tage stilling til, om man skal lade sig repræsentere ved en advokat. Endelig skal skattemyndighederne tage stilling til den eller de personer (skønsmænd), som retten agter at udmelde, udfærdige selve skønstemaet samt lade sig repræsentere under afhjemlingen.

Hvis skatteyderen begærer syn og skøn, består skattemyndighedernes opgave i at være repræsenteret i det retsmøde, hvor syn og skøn udmeldes, og udtale sig om skønsmanden og skønstemaet, samt lade sig repræsentere ved afhjemlingen. Det vil derfor normalt være nødvendigt, at skattemyndighederne er repræsenteret i disse retsmøder. I modsat fald kan der ikke senere fremsættes indsigelse (der indtræder faktisk præklusion).

Under den nugældende skattestyrelseslov må det anses for undtagelsen, at skattemyndighederne begærer udmeldelse af syn og skøn.

7) Efter bemærkningerne til skattestyrelsesloven antages formuleringen af den tidligere skattestyrelseslovs § 29, stk.1, 1.pkt., at afskære udmeldelse af syn skøn ved byretten, førend Landsskatteretten har taget stilling til sagen, eller 6-måneders fristen er udløbet, jf. også Vejle byrets kendelse i TfS 1987.762.436, hvor det antages, at der ikke i retsplejelovens § 343 er hjemmel til at udmelde syn og skøn, sålænge den i skattestyrelsesloven foreskrevne rekursadgang ikke er udnyttet.

Der er nu ved skattestyrelseslovens § 30, stk.1, tilvejebragt direkte lovhjemmel for anvendelse af syn og skøn, når en sag er indbragt for Landsskatteretten. Skatteministeriet, Departementet, har over for Told- og Skattestyrelsen givet udtryk for, at almindelige forvaltningsretlige fortolkningsprincipper fører til, at bestemmelsen udtømmende regulerer mulighederne for anvendelse af syn og skøn i skattesager. Der skal således sluttes modsætningsvis fra bestemmelsen, at syn og skøn ikke kan anvendes for så vidt angår sager for andre skattemyndigheder.

8) Endelig bemærkes, at optagelse af syn og skøn uden retssag ikke er et sådant retligt skridt, der afbryder forældelse i medfør af 1908-forældelseslovens § 2. Derimod suspenderes 6-måneders fristen (overspringelsesfristen) i skattestyrelseslovens § 31, stk.1, 2.pkt., når Landsskatterettens behandling af sagen er udsat på klagerens, dvs. skatteyderens meddelelse til Landsskatteretten om, hvorvidt klagen opretholdes jf. skattestyrelseslovens § 30, stk.3.