PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PM - NEDSLAG FOR RENTE- OG PENSIONSINDTÆGTER

Afsnit PM - Nedslag for rente- og pensionsindtægter

Lov nr.343 af 4.juni 1986 indeholder regler om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.134 af 28.nov. 1986, som i store træk gengives i det følgende.

Betingelser for nedslag

Der gives kun nedslag i skatteansættelsen for personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Den skattepligtige skal endvidere være fyldt 67 år senest ved udgangen af det år, skattebetalingen vedrører, jf. § 1.

Det er ikke en betingelse, at der fremsættes begæring om nedslag. I praksis beregnes nedslaget for renteindtægter og udbetalinger fra ATP automatisk. Det samme gælder andre nedslagsberettigede pensioner m.v., hvorom der gives oplysning i de årlige oplysningssedler. Med henblik på at sikre, at samtlige nedslagsberettigede indtægter indgår i beregningsgrundlaget, kan den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen oplyse om disse.

Beregningsgrundlaget

Nedslaget beregnes på grundlag af den skattepligtiges indtægter i indkomståret i form af

a. nettorenteindtægter og

b. løbende pensionsudbetalinger m.v.

Ad a. Renterne opgøres som summen af de skattepligtige renteindtægter med fradrag af renteudgifter, jf. § 2, stk.2. Nedslaget beregnes således på grundlag af nettorenteindtægten. Overstiger renteudgifterne renteindtægterne, eller bliver nettorenteindtægten nul, kan der ikke beregnes nedslag for renteindtægter. Eventuelle nettorenteudgifter skal ikke fragå ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v. (jf. nedenfor under b).

Udbytte af aktier og lignende værdipapirer anses ikke som renter og indgår derfor ikke i den nedslagsberettigede renteindtægt.

Renteindtægter og -udgifter, der indgår i en virksomhed, som vælges beskattet efter virksomhedsskatteloven, skal ikke medregnes ved beregning af nedslag for renter. Når der i § 2, stk.2, henvises til selvstændig erhvervsvirksomhed, som drives af den skattepligtiges eventuelle ægtefælle, skal det ses i sammenhæng med reglene om opgørelse af en samlet nettorenteindtægt for samlevende ægtefæller. Til belysning af virksomhedsskattelovens konsekvenser for rentenedslagsloven kan der henvises til eksemplet i cirkulærets pkt.7.

Ad b. De løbende pensionsudbetalinger m.v. opgøres som summen af

1) løbende ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PL § 2 og §§ 5-7 f.eks. udbetalinger fra pensionskasse, ATP, livrente, overlevelsesrente og invaliderente.

Også løbende ydelser fra ordninger, der er valgt beskattet efter PL § 50, medregnes med de 70 pct. af udbetalingerne, som indgår i indkomsten.

Endvidere medregnes udbetalinger fra rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed, der er omfattet af PL § 8 og § 11 A samt udbetalinger fra renteforsikringer, der er tegnet før PL's ikrafttræden, og som dengang var omfattet af RFL § 1, stk.1, litra c.

2) løbende ydelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver. Der tænkes hermed på ydelser fra de såkaldte uafdækkede pensionsordninger. Ved uafdækkede pensionsordninger forstås ordninger, hvor pensionsforpligtelsen ikke er afdækket gennem indbetaling af bidrag til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.m.,

3) understøttelser fra den skattepligtiges tidligere arbejdsgiver samt fra hjælpe- og understøttelsesfonde, pensionsreguleringsfonde og lignende institutioner, hvortil den tidligere arbejdsgiver har ydet bidrag. Det er ikke en betingelse for at få beregnet nedslag på grundlag af disse indtægter, at understøttelsen er fastsat som en løbende ydelse.

4) udbetalinger, som nævnt i de foregående punkter, der tilfalder den skattepligtige som følge af, at ægtefællen har været ansat i en virksomhed.

Ikke pristalsregulering

Udbetalinger fra forsikringer og opsparingsordninger, hvortil staten yder indekstillæg i henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, giver ikke ret til nedslag, jf. § 2, stk.4.

Tilsvarende gælder for pensionsudbetalinger, der reguleres i forhold til prisudviklingen. Tjenestemandspension berettiger dog til nedslag, idet pristalsreguleringen er suspenderet.

Er der derimod ikke ret til regulering i forhold til prisudviklingen, kan der beregnes nedslag på grundlag af udbetalingerne, selv om de faktisk suppleres med tillæg i de enkelte år.

Kun almindelig indkomst

Der beregnes ikke nedslag af beløb, der ikke indgår i den almindelige indkomst. Hvis den skattepligtige i forbindelse med sin fratræden fra arbejdsgiveren f.eks. modtager et beløb, der skal beskattes som særlig indkomst efter § 2, stk.1, nr.10, i LOSI, berettiger beløbet således ikke til nedslag.

Beregning af nedslaget

Nedslaget i den skattepligtige indkomst udgør 30 pct. af summen af de renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger m.v., der berettiger til nedslag. Nedslaget kan ikke overstige 3.600 kr. Det betyder, at der højst kan beregnes nedslag af renteindtægter og løbende pensionsudbetalinger m.v. på tilsammen 12.000 kr., jf. § 3, stk.1.

Overstiger den skattepligtige indkomst i 1990 før nedslaget 74.200 kr., nedsættes nedslagsbeløbet med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den skattepligtige indkomst før nedslaget overstiger beløbsgrænsen på 74.200 kr., jf. § 3, stk.2. Er den skattepligtige indkomst på 81.400 kr. eller derover, bortfalder derfor ethvert nedslag. Beløbsgrænsen reguleres efter PSL § 20.

Nedslag gives i den skattepligtige indkomst. Der gives også nedslag, når den skattepligtige indkomst er negativ eller bliver negativ i forbindelse med nedslaget.

Efter PSL § 4, stk.1, nr.9, fradrages nedslaget endvidere ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Nedslaget for samlevende ægtefæller

For en skattepligtig, der er gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, beregnes nedslaget i den skattepligtige indkomst efter reglerne i § 4, jf. §§ 5-6. Udgangspunktet er fortsat de almindelige gældende principper for beregning af nedslag, jf. ovenfor. Der er alene indsat særlige regler for beregning af nedslaget for renteindtægter. Reglerne om eventuel aftrapning af nedslaget er som konsekvens heraf blevet tilpasset disse særregler.

Nedslaget for renteindtægter beregnes på grundlag af summen af ægtefællernes nettorenteindtægt (samlede renteindtægter minus renteudgifter). Renteindtægten opgøres under eet. Overstiger ægtefællernes samlede renteudgifter deres samlede renteindtægter, eller bliver nettorenteindtægten nul, kan der som for enlige skatteydere og ikke-samlevende ægtefæller ikke beregnes nedslag for renteindtægter, og nettorenteudgifterne fragår ikke ved beregning af nedslag for eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v. I sådanne tilfælde sker en eventuel aftrapning af et nedslag for løbende pensionsudbetalinger m.v. efter samme principper som for enlige skatteydere og ikke-samlevende ægtefæller, jf. § 3, stk.2.

Begge ægtefæller - ret til nedslag

Er begge ægtefæller berettiget til nedslag, fordeles deres nettorenteindtægt mellem dem på en sådan måde, at de normalt får størst muligt nedslag, jf. § 5. For at opnå dette skal der ved fordelingen først tages hensyn til, hvorvidt de i forvejen har andre nedslagsberettigede indtægter i form af løbende pensionsudbetalinger m.v., idet nedslagsberettigede indtægter på i alt 12.000 kr. svarer til det maksimale nedslag på 3.600 kr.

Der skal dernæst tages hensyn til aftrapningsgrænsen på 74.200 kr. Lovens § 4, stk.2, giver særlige regler om beregningen af aftrapningen for samlevende ægtefæller med en samlet nettorenteindtægt. For hver ægtefælle opgøres en reguleret skattepligtig indkomst, og nedslagsbeløbet nedsættes med 50 kr. for hver fulde 100 kr., hvormed den regulerede indkomst overstiger 74.200 kr. Den regulerede skattepligtige indkomst opgøres som den skattepligtige indkomst (før nedslag) med tillæg af fratrukne renteudgifter og med fradrag af renteindtægter (skattepligtig indkomst før renter), og med tillæg af den del af ægtefællernes nettorenteindtægt, der henføres til den skattepligtige efter reglerne i § 5 eller § 6.

Princippet i fordelingsreglen i § 5 er, at der »fyldes« op til de nævnte henholdsvis 12.000 kr. og 74.200 kr. Der henføres først nettorenteindtægt til den ægtefælle, der har den laveste skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v. efter § 2, stk.3, jf. stk.4, må højst udgøre 12.000 kr., og det må derudover ikke være så stort, at det bringer denne regulerede skattepligtige indkomst op over 74.200 kr. Ægtefællernes øvrige nettorenteindtægt eller en del af den henføres derefter til ægtefællen med den højeste skattepligtige indkomst før renter. Det henførte beløb må ikke bringe denne ægtefælles regulerede skattepligtige indkomst op over 74.200 kr. Resterende nettorenteindtægt henføres til ægtefællen med den laveste skattepligtige indkomst før renter, forudsat at den regulerede skattepligtige indkomst ikke herved overstiger 74.200 kr. Endelig henføres eventuel yderligere nettorenteindtægt til den ægtefælle, der har det laveste nedslagsberettigede beløb efter den foretagne fordeling af nettorenteindtægten med tillæg af løbende pensionsudbetalinger m.v., jf. § 5, stk.5.

Såfremt ægtefællernes skattepligtige indkomster før renter er lige store, betragtes den ældste ægtefælles skattepligtige indkomst før renter som den laveste.

Overstiger begge ægtefællers skattepligtige indkomster før renter 74.200 kr., vil der ikke ske nogen fordeling af ægtefællernes nettorenteindtægt. Det følger da af § 5, stk.5, at nettorenteindtægten skal henføres til den ægtefælle, der har den laveste nedslagsberettigede indtægt i form af løbende pensionsudbetalinger m.v. opgjort efter § 2, stk.3, jf. stk.4.

Nedslaget beregnes som 30 pct. af den skattepligtiges henførte nettorenteindtægt med tillæg af eventuelle løbende pensionsudbetalinger m.v.

Opgørelsen af en samlet nettorenteindtægt for ægtefællerne og fordelingen af den sker med henblik på beregning af nedslag. Der er alene tale om beregningsregler, der ikke i øvrigt medfører en ændret fordeling af renterne mellem ægtefællerne ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst.

Se eventuelt eksemplerne i skd.cirk.

Kun den ene - ret til nedslag

Hvis kun den ene af de samlevende ægtefæller er berettiget til nedslag, henføres ægtefællernes nettorenteindtægt til denne ægtefælle. Der henføres dog kun så stor en nettorenteindtægt til den nedslagsberettigede ægtefælle, at den regulerede skattepligtige indkomst højst når op til aftrapningsgrænsen på 74.200 kr. (lovens § 6).

Nedslaget beregnes som 30 pct. af den henførte nettorenteindtægt med tillæg af den skattepligtiges eventuelle pensionsudbetalinger m.v., dog højst af 12.000 kr.

Ved dødsfald

Afgår den ene ægtefælle ved døden i indkomståret, beregnes eventuelt nedslag for den længstlevende ægtefælle efter reglerne i § 3, som omfatter ugifte og ægtefæller, der ikke er samlevende ved indkomstårets udløb.

Sker beskatningen i dødsåret efter reglerne i KL § 14, skal eventuelt nedslag for afdøde ligeledes beregnes efter reglerne i § 3. KL § 14 finder anvendelse, når boet efter afdøde skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet. Ifølge § 14 er afdødes indkomst skattepligtig frem til dødsfaldet. Der kan derfor også beregnes nedslag for den afdøde.

Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, beskattes længstlevende ifølge KL § 13 af begge ægtefællers indkomst i dødsåret. Der foretages dog to ansættelser. Den ene indeholder afdødes indkomst indtil dødsfaldet, og den anden indeholder den længstlevende ægtefælles indkomst. Det er den længstlevende, der beskattes af ægtefællernes indkomst i dødsåret, og der er derfor dennes alder, der er afgørende for, om der eventuel kan indrømmes nedslag for renteindtægter. Nedslag beregnes på grundlag af hver af de to indkomstansættelser og de renteindtægter m.v., der indgår i de pågældende indkomstansættelser. Der kan således efter omstændighederne blive tale om samtidigt nedslag på op til 3.600 kr. i begge skatteansættelser.