E19902P00010

PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1990

Den fulde tekst PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER Open official source

Afsnit PJ - Udlæg fra dødsboer

1. Skattepligtens overgang til udlægsmodtageren Med kildeskatteloven er der tilvejebragt en vis kontinuitet i beskatningen af indkomst og formue ved dødsfald. Ved privat og offentligt skiftede dødsboer afløses afdødes skattepligt, der ophører ved dødsfaldet, af en skattepligt for dødsboet under visse nærmere betingelser vedrørende boets størrelse, se J 2.2.1.

Ved boer, der overtages til hensidden i uskiftet bo eller udlægges uden skifte i henhold til skiftelovens § 57, stk.1 i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, opstår der ikke noget skattepligtigt dødsbo, men her indtræder ægtefællen direkte i afdødes skattepligt.

Ikke alene med hensyn til skattepligten er der ved kildeskatteloven gennemført kontinuitet, men også ved beskatning af fortjeneste eller tab på visse skattemæssige aktiver og ved af- eller nedskrivninger sker der med visse undtagelser en videreførelse af afdødes forhold, en succession i afdødes skattemæssige stilling, såvel for boets som for ægtefællens, arvingens og legatarens vedkommende, se J 2. Vedrørende de særlige regler for ægtefæller, se B 1.5.4.

Der henvises iøvrigt til J.F.E.Vedel: Dødsbobeskatningen, 5. udg., samt Skattedepartementets vejledning i reglerne om dødsbobeskatning m.v. (1989). Om beskatningsforholdene vedrørende fast ejendom, se H 1.4.

1.1. Offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgang fra privat skifte til offentlig skiftebehandling senest 15 måneder efter dødsfaldet

Arvingen, legataren og ægtefællen skal ikke beskattes af deres arvelod/legat (legatarens andel af boet) eller boslod i det under skifte værende bo. Indkomsten af udlagte aktiver skal først medregnes fra den dag, de udlægges til den pågældende, enten fra skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller evt. fra en tidligere udlægsdato, såfremt aktivet er udlagt særskilt. Dette gælder, selv om boet udbetaler renterne og udbyttet af boets formue til den pågældende, jf. KL § 28. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse på et egentligt gældsforhold, f.eks. hvis arvingen har en prioritet i afdødes ejendom. Sådanne renter skal medregnes til den berettigedes skattepligtige indkomst.

Udfører arvingen/legataren eller den efterlevende ægtefælle arbejde for boet, skal den pågældende indkomstbeskattes af et beløb, der svarer til det arbejdsvederlag, som kunne opnås ved tilsvarende arbejde udført for fremmede, jf. KL § 20 E.

Aktieudbytte, der deklareres efter skæringsdagen i boopgørelsen, beskattes fuldt ud hos udlægsmodtageren, medens renter af obligationer, bankindestående m.v. skal medregnes efter de almindelige regler, d.v.s. efter forfaldstidspunktet, med fradrag af beregnede renter som er beskattet i boet. Om periodisering af renter i dødsboer, se skd.vejledning om dødsbobeskatning m.v. samt SD-cirk.1987-14.

Udlægsmodtageren bliver først formueskattepligtig af det udlagte aktiv i det indkomstår, hvori skæringsdagen for den endelige boopgørelse ligger, og kun af den del, der er i behold ved indkomstårets udløb, jf. KL. § 18, stk.5. Er skæringsdatoen 31.dec. 1990, er arvingen formueskattepligtig for hele 1990.

Tidspunktet for aktivernes faktiske udlevering spiller ingen rolle for spørgsmålet om, hvornår udlægsmodtagerne skal beskattes af aktiverne og deres afkast. Det er skæringsdagen i den endelige boopgørelse, der er afgørende, eller evt. udlægsdatoen, såfremt udlæg er foretaget før skæringsdagen, og de pågældende skal i deres formueopgørelse medregne deres nettotilgodehavende, selv om faktisk udlevering endnu ikke har fundet sted. (Anslået arveafgift kan fradrages ved formueopgørelsen).

Acontoudlæg

Er der allerede inden skiftets afslutning (skæringsdagen) foretaget udlæg af enkelte aktiver, beskattes disse aktiver og indkomster heraf hos udlægsmodtagerne fra udlægstidspunktet, d.v.s. fra det tidspunkt, hvor indtægter og udgifter, der hidrører fra det udlagte aktiv, ikke længere indgår i boet. I lsr.1976.79 blev en påstand om, at en fast ejendom forlods var udlagt til ægtefællen, ikke taget til følge, bl.a. fordi der ikke var indgivet den i KL § 17, stk.2, 2.pkt. krævede meddelelse om forlods udlæg; det afgørende i disse sager er, at der ved indgivelse af acontomeddelelse eller på anden måde føres bevis for en tidligere vedtagelse af udlægsdatoen, jf. ligeledes lsr.1980.146 og 1982.131. Det henhører under skifterettens kompetence at tage stilling til, hvornår et acontoudlæg af arv kan anses for foretaget.

Negativ afskrivningssaldo

Hvis der under bobehandlingen er opstået en negativ afskrivningssaldo, og dødsboet er uafsluttet ved det pågældende indkomstårs udløb, kan dødsboet vælge, om saldoen skal indtægtsføres i dette år, eller eventuelt overføres til det næstfølgende år. Såfremt det sidste vælges, og dødsboets skattepligt er ophørt, skal indtægtsførelsen ske hos den, der har fået driftsmidlerne m.v. udlagt, skd. 34.263.

Underskudsoverførsel

Har afdøde haft et skattemæssigt underskud for indkomstårene før dødsfaldet eller i mellemperioden, der kan fremføres i medfør af PSL § 13 eller VSL § 13, kan den længstlevende ægtefælle (eller en arving) ikke begære dette fradraget i sin indkomstansættelse for dødsåret. Heller ikke underskud fra afdødes erhvervsvirksomhed i tiden efter dødsfaldet kan fratrækkes i længstlevendes indkomstansættelse, før fra det tidspunkt, hvor virksomheden eventuelt udlægges fra dødsboet til ægtefællen. Se i øvrigt herom C 3.3 og 3.4 og lsr.1974.82.

Renter af arveforskud m.v.

Er der under bobehandlingen udbetalt forskud på en arv m.v., og arven bliver reduceret med renter af forskuddet, er denne renteudgift ikke fradragsberettiget i arvingens skattepligtige indkomst, og renten er ikke skattepligtig indkomst for boet. HD af 5. nov. 1969, UfR 1970.8 og skd. 11.50.

I lsr.1981.28 blev boet anset for skattepligtig af et rentebeløb fra et pantebrev, som afdødes enke havde udstedt i forbindelse med udlæg af boets ejendom til hende. Pantebrevet blev udlagt til afdødes søn pr. skæringsdagen. Retten fandt, at disse renter var skattepligtige i boet, da det drejede sig om et reelt tilgodehavende hos enken.

I lsr.1984.124 ansås et dødsbo ikke for indkomstskattepligtig af renter af de sælgerpantebreve, som arvingerne havde udstedt til boet i forbindelse med arvingernes overtagelse af 2 ejendomme den 1.okt. 1980, idet gælden ifølge sælgerpantebrevene ansås som gæld til arvingerne selv. Modsvarende havde arvingerne ikke rentefradragsret. Derimod var boet skattepligtig af (og arvingerne kunne fradrage) renter af ejerskiftelån - optaget i forbindelse med arvingernes overtagelse af ejendommen - for tidsrummet 1.jan.-9.feb. 1981, idet ejerskiftelånet, der var hjemtaget den 9.feb. skulle forrentes fra den 1.jan. 1981.

1.2. Privat skifte

A. Privat skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller boet er overgået fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og behandlingen afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Her gælder ganske de samme regler som anført under J 1.1 om offentligt skifte.

B. Fortsætter det private skifte efter 15 måneder fra dødsdagen, bliver arvingerne, derunder en efterlevende ægtefælle (men ikke legatarer), skattepligtige af boets indtægter efter 15 månedersdagen og formueskattepligtige fra begyndelsen af det indkomstår, hvori fristen udløber. Indkomst og formue - derunder også den del, der endnu ikke er udlagt til eventuelle legatarer - medregnes i de pågældendes indkomst- og formueopgørelse i forhold til deres andel i det resterende bo, jf. KL § 20, stk.4.

Skiftet anses at fortsætte efter 15 månedersdagen, hvis den endelige boopgørelse ikke på denne dag er indleveret til skifteretten. Kan det på anden måde dokumenteres, at bobehandlingen er afsluttet, kan der bortses fra foran nævnte skattemæssige konsekvenser af KL § 20, stk.4. Dokumentation kan f.eks. foreligge ved en dateret og underskrevet tilførsel i boets skifteprotokol, ved at udlevering af boets aktiver har fundet sted, dokumenteret f.eks. ved deres modtagelse i udlægsmodtagerens åbne depot eller notering i aktiebog eller lignende.

Indlevering af blanket S 326 (Meddelelse om udlæg med succession) er ikke i sig selv en betingelse for at anse et privat skifte for at være afsluttet.

Ved opgørelsen af boets indkomst medregnes fortjeneste eller tab på aktiver, som ved fristens udløb endnu ikke er udlagt, i samme omfang som hvis de på dette tidspunkt var solgt til deres værdi i handel og vandel, lsr.1976.78. Dette gælder dog ikke fortjeneste og tab vedrørende almindelige aktier og faste ejendomme, der er omfattet af EBL.

C. Offentligt skiftet bo, der overgår til privat skifte, efter at der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

Her gælder de samme regler som under B. foran for privat skifte efter 15 måneder fra dødsdagen, idet udleveringen til privat skifte træder i stedet for udløbet af 15-månedersfristen.

1.3. Uskiftet bo m.v.

Uskiftet bo eller udlevering efter skiftelovens § 57, stk.1 eller (for dødsfald 1.1.1977 eller senere) udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden, jf. arveafgiftslovens § 14A. Der henvises til B 1.5.4.1. og det følgende afsnit J 1.4.

1.4. Skifte og derefter uskiftet bo

Skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og derefter udlevering af hele boet til hensidden i uskiftet bo/skiftelovens § 57, stk.1.

Dødsfaldet er indtrådt 1.1.1977 eller senere

I tilfælde, hvor et bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har været under skifte og derefter udleveres til hensidden i uskiftet bo, samt i tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle efter reglen i § 14A i lov om afgift af arv og gave opnår udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele arvebeholdningen, sker beskatningen efter KL § 13.

Længstlevende ægtefælle vil således være indkomstskattepligtig af ægtefællernes samlede indkomster i dødsåret efter reglerne i KL § 13, jf. B. 1.5.4.1., ligesom ægtefællen efter reglen i KL § 29, stk.2 succederer i afdødes skattemæssige stilling, jf. J 2.1.

Det bemærkes, at en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde og/eller en eventuel foretagen beskatning af dødsboet ophæves. Derimod skal endelig boopgørelse indgives og behandles på normal måde, når der er meddelt udsættelse med arveafgiftspligtens indtræden.

Hvis der inden udleveringen til hensidden i uskiftet bo eller udsættelsen efter arveafgiftslovens § 14A er sket en fuldstændig udskiftning af en eller flere arvinger (partielt skifte) skal den efterlevende ægtefælle ikke beskattes efter KL § 13. Der kan derimod foretages mellemperiodebeskatning og bobeskatning efter reglerne i KL § 14 og §§ 16-18, jf. § 20 C, stk.1, 4. pkt. og stk. 2, 2. pkt., se lsr.1974.184.

En arvings arveafkald mod vederlag anses i denne forbindelse ikke for et partielt skifte med denne arving, ØLD af 27.juni 1984 (skd.71.801).

1.5. Uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og senere skiftebehandling i længstlevende ægtefælles levende live

De under 1.1. og 1.2. anførte regler gælder, idet datoen for skiftebegæringens imødekommelse i relation til 15-månedersfristens udløb ved privat skifte træder i stedet for dødsfaldet. Om overførsel af længstlevendes underskud til boet og omvendt, se KL § 32, stk.2 og 3.

Hvor boet påny udleveres til hensidden i uskiftet bo, bortses der fra skiftebehandlingen, og den længstlevende ægtefælle indkomst- og formuebeskattes, som om skiftebehandling ikke havde fundet sted. Er der skiftet med en enkelt eller enkelte arvinger/legatarer, vil disse være skattepligtige af de udlagte aktiver fra udlægsdatoen, ligesom længstlevendes skattepligt med hensyn til sådanne aktiver ophører på dette tidspunkt. Er der i forbindelse med udlæg til en arving/legatar konstateret skattemæssige fortjenester eller tab, skal dette tages i betragtning ved opgørelsen af længstlevendes skattepligtige indkomst, jf. KL §32, stk.5, hvorefter arvingen/legataren skal anvende udlægsværdien som skattemæssig anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt; succession finder altså ikke sted.

Om negativ saldo på afskrivningskonto, se J 1.1 og skd. 34.263.

2. Udlægsmodtageres stilling med hensyn til udlagte aktiver

2.1. Succession

Kildeskattelovens hovedregel er, at udlægsmodtagere, når skattemæssige aktiver udlægges med fortjeneste fra et skattepligtigt bo, indtræder i boets og dermed i afdødes eller den efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling (de succederer) med hensyn til afskrivninger, nedskrivninger, opgørelse af avancer m.v., jf. KL §33, stk.1.

Udlægsmodtageren kan endvidere fortsætte afdødes og boets afskrivninger uden for afskrivningslovens område, selv om der ikke er hjemmel til at beskatte en eventuel fortjeneste i dødsboet.

Succession betyder, at modtageren stilles, som om det udlagte aktiv var anskaffet af ham selv på det tidspunkt, hvor afdøde, ægtefællen eller boet i sin tid har anskaffet aktivet. Udlægsmodtageren ligestilles tillige med den oprindelige erhverver ved afgørelsen af, om aktivet må anses anskaffet i spekulationshensigt eller i næringsøjemed. Det kan ikke antages, at en udlægsmodtager, der er succederet i afdødes spekulationshensigt, har mulighed for over en årrække at lade aktivet overgå til sin anlægsformue.

Salg af boets aktiver til arvinger og legatarer eller længstlevende ægtefælle sidestilles med udlæg. Successionen omfatter også udlagte aktiver, hvis værdi overstiger det beløb, modtageren har krav på som arvelod, boslod eller legat. Se skd. 56.35.

Det er ikke udelukket at acontoudlægge en del af et aktiv med succession og under bobehandlingen sælge denne andel sammen med boets resterende andel, jf. lsr. 1982.131. Derimod er der ikke hjemmel til at udlægge en del af et aktiv til en arving med succession og samtidig udlægge resten af aktivet til samme arving med krav om beskatning efter KL §33, stk.5.

Er afdøde landmand og har han indgået en »mælkeophørskontrakt« med EF-direktoratet, kan hans arvinger succedere i denne kontrakt.

Successionen er begrundet i kontraktsvilkårene og ikke i udlæg fra et skattepligtigt bo.

Skattedepartementet har truffet afgørelse om, at en sådan kontrakt ikke er et aktiv i boet. Der beregnes ikke arveafgift af værdien af kontrakten, jf. Skat 1989.4.348.

Passivpostberegning

Såfremt der ved udlægget kan konstateres en skattepligtig fortjeneste i forhold til anskaffelsessum, saldoværdi m.v., tages der ved beregningen af arveafgiften og ved opgørelsen af arveparten hensyn hertil, idet udlægsmodtageren kan godskrives en passivpost, der skal modsvare den latente skattebyrde, han overtager ved i stedet for udlægsværdien at skulle anvende afdødes, den efterlevende ægtefælles eller boets anskaffelsessum/saldoværdi m.v. som sin anskaffelsessum. Passivposten beregnes efter reglerne i KL § 33A og er uden indflydelse på udlægsmodtagerens indkomst- og formuebeskatning iøvrigt.

Udlægsmodtagers afskrivning

Udlægsmodtageren kan, når han succederer, i udlægsåret foretage et helt års afskrivning efter AL's almindelige regler. Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke i det indkomstår, hvor udlægget finder sted, jf. KL § 33 A, stk.10.

Successionsudelukkelse

Der behøver dog ikke ske succession ved udlæg af skattemæssige aktiver. Dels kan boet kræve, at udlægsmodtageren ikke succederer, hvilket medfører, at den ved udlægget konstaterede avance beskattes som indkomst for dødsboet, og at udlægsmodtageren herefter som anskaffelsesværdi skal anvende udlægsværdien og iøvrigt stilles, som om han havde købt det pågældende aktiv, dels sker der efter KL i visse tilfælde ikke succession, jf. nedenfor J 2.2.

Investeringsfondshenlæggelse

I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved døden, kan henlæggelsen overtages, ved skifte dog senest ved indgivelse af boopgørelsen af en ægtefælle eller højst een arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.

En i uskiftet bo hensiddende enke videreførte ikke den afdøde mands virksomhed, men påbegyndte inden 1 år efter dødsfaldet anden selvstændig erhvervsvirksomhed. Man tillod enken at overtage de af hendes afdøde mand foretagne henlæggelser til investeringsfond, skd. 1.14.

I skd. 38.215, blev der ligeledes givet tilladelse til overtagelse af mandens henlæggelser, selv om enkens hensidden i uskiftet bo ikke blev etableret i umiddelbar tilslutning til dødsfaldet.

Når en investeringsfondshenlæggelse overtages ved skifte, kan der ikke beregnes passivpost efter KL § 33A, men skifteretten kan tillade en til skatteforpligtelsen svarende gældsposts optagelse i boopgørelsen. Skattedepartementet har, jf. punkt 47 i skd.cirk.nr.185 af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning, fastsat fradraget til 25 pct. af den samlede henlæggelse.

2.1.1. Eksempler på virkningen af succession

2.1.1.1. Driftsmidler

A. En udlægsmodtager, der overtager alle en virksomheds driftsmidler og benytter dem erhvervsmæssigt, kan afskrive på den saldo, hvormed driftsmidlerne indgik i boets afsluttende skatteansættelse, hvorved bemærkes, at boet er berettiget til at foretage afskrivning også i sit sidste indkomstår.

B. Hvis kun en del af driftsmidlerne overtages, foretages der en beregning af det beløb, hvormed aktiverne indgår i saldoværdien i boets afsluttende skatteansættelse. Om muligt udfindes beløbet på grundlag af anskaffelsessummen for de pågældende aktiver og de på saldoværdien fra anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter. Kan disse oplysninger ikke fremskaffes, må andelen af saldoværdien beregnes efter følgende brøk

Saldoværdien i boets De modtagne driftsmidlers afsluttende ansættelse x udlægsværdi ---------------------------------------------------- Samtlige driftsmidlers udlægsværdi.

Overtager udlægsmodtageren driftsmidler, hvis anskaffelsessum straks er fradraget i indkomsten, jf. AL § 3, stk.1 og 2, skal han som anskaffelsessum regne med 0 (nul) kroner.

C. Hvis udlægsmodtageren ikke benytter de udlagte driftsmidler, kan han ikke foretage skattemæssige afskrivninger, men sælger han de modtagne driftsmidler, skal han beskattes af eventuel fortjeneste eller have fradrag for tab beregnet i forhold til aktivernes saldoværdi eller andel af saldoværdi i boets afsluttende ansættelse.

D. Under forudsætning af, at udlægsmodtageren anvender et udlagt blandet driftsmiddel til blandet benyttelse, kan han fortsætte afskrivningen på den værdi, hvortil driftsmidlet var optaget i boets afsluttende skatteansættelse.

E. Udlægges et driftsmiddel, der efter udlægget alene benyttes til private eller til både erhvervsmæssige og private formål, skal der efter AL § 32 ske opgørelse af avancen. Avancen/tabet opgøres som forskellen mellem aktivets værdi i handel og vandel og den værdi, hvormed det indgik i boets afsluttende skatteansættelse. Den skattepligtige del af avancen eller tabet tages i betragtning i det indkomstår, hvori skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger, eller i det år, hvori udlæg forinden måtte være sket.

2.1.1.2. Varelagre

Et arvet varelager skal anses anskaffet til den værdi, hvortil varelageret er nedskrevet i boets afsluttende ansættelse. Dette gælder, hvad enten udlægsmodtageren viderefører afdødes virksomhed, eller han kun overtager varelageret eller en del heraf.

En udlægsmodtager er ikke ved opgørelsen af varelageret ultimo bundet til at anvende samme opgørelsesmåde, som er anvendt ved boets afsluttende skatteansættelse. Dette forudsætter dog, at varelageret anvendes i pågældendes erhvervsvirksomhed. Er dette ikke tilfældet, kan han ikke foretage nedskrivninger, men tab og fortjeneste i forhold til varelagerets nedskrevne værdi i boets afsluttende ansættelse, eller andel af denne værdi beskattes/fradrages i afhændelsesåret.

Anvendes det udlagte varelager eller en del deraf til private formål, skal der ske beskatning efter reglerne om forbrug af egne varer, d.v.s. varerne anses udtaget til den værdi, hvortil de er udlagt, med tillæg af den i boet foretagne nedskrivning.

2.1.1.3. Aktier m.v.

Ved lov nr. 295 af 10.juni 1981 er der gennemført væsentlige ændringer i reglerne om succession med hensyn til aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Med hensyn til aktier, der er omfattet af aktiebeskatningslovens (ABL) § 2, (almindelige aktier) indtræder der som hovedregel ikke succession. Udlægsværdien er udlægsmodtagerens fremtidige anskaffelsessum.

Succession indtræder dog for så vidt angår aktier eller anparter, der er erhvervet i forbindelse med omdannelse (evt. boets omdannelse) af en personligt ejet virksomhed efter lov nr. 264 af 8.juni 1983 om skattefri virksomhedsomdannelse, se iøvrigt skd.cirk. af 4.jan. 1984, pkt.26-35.

For så vidt angår aktier, der er omfattet af ABL § 3, d.v.s. aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller aktier omfattet af ABL § 2a, kan succession finde sted efter de hidtil gældende regler, jf. KL § 33, stk.3.

Hovedaktionæraktier, jf. ABL § 4, kan udlægges med succession, såfremt aktieposten har været i afdødes og boets samlede besiddelse i mere end 3 år. Ved en besiddelsestid på under 3 år behandles aktierne som almindelige aktier. Hvis udlægsmodtageren selv er hovedaktionær på udlægstidspunktet og bliver ved med at være det, er successionen uden begrænsning. Hvis udlægsmodtageren ikke selv er hovedaktionær, er successionens virkninger begrænset til maksimalt 5 år fra udlægget. Beskatning ved afhændelse kan kun ske indtil det tidspunkt, hvor afdøde selv kunne være blevet beskattet, med mindre udlægsmodtageren selv i mellemtiden er blevet omfattet af hovedaktionærreglerne.

Der henvises til skd.cirk. af 2.jan. 1984, pkt.25-37 samt vejledningen om aktionærer og selskaber.

Udlægsmodtagere, der med succession og eventuel passivpost har fået udlagt almindelige aktier før 1.juli 1981, kan afhænde disse uden beskatning, når der er forløbet 3 år fra arveladers anskaffelse af aktierne, bortset fra næringsaktier. Se iøvrigt J. F. E. Vedel i UfR 1981 B s. 349-352 og skd.cirk. nr.164 af 26.sept. 1981, punkterne 23-41.

Ved udlæg af aktier til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet iflg. ABL § 13 c af fortjenesten, i samme omfang som hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Bestemmelsen i ABL § 13 c har virkning for aktier m.v. i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den 18.feb. 1987 eller senere.

2.1.1.4. Fast ejendom - næring

Er en fast ejendom erhvervet af afdøde, længstlevende ægtefælle eller boet i næringsøjemed, vil udlægsmodtageren indtræde i den oprindelige erhververs skattemæssige stilling, såfremt der ved udlægget konstateres en fortjeneste, d.v.s. hvis ejendommen udlægges til en værdi, der overstiger anskaffelsessummen m.v. reduceret med eventuelle skattemæssige afskrivninger. Fortjeneste eller tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum reduceret med eventuelle afskrivninger indgår i udlægsmodtagerens personlige indkomst. Se iøvrigt skd.cirk. af 22.nov. 1983 om afskrivningsloven, pkt. 174.

- i øvrigt

Med hensyn til fast ejendom i øvrigt, der udlægges fra et dødsbo 1.juli 1982 eller senere, sker der ikke succession. Udlægsværdien er modtagerens anskaffelsessum, jf. lov nr.247 af 9.juni 1982. Succession sker stadigt vedr. fortjeneste efter LOSI § 2, nr.2 (genvundne afskrivninger), se J. F. E. Vedel, UfR 1982 B, s.347.

Se i øvrigt H 1.4 og skd.cirk.nr.216 af 17.dec. 1982.

2.1.1.5. Parcelhusreglen

En udlægsmodtager, der får udlagt et en- eller tofamilieshus, et sommerhus eller en ejerlejlighed, som boet kunne have solgt skattefrit efter EBL § 14, stk.3, indtræder ikke i denne ret til at sælge uden beskatning, men skal selv for at undgå beskatning ved salget opfylde de i EBL § 8 eller § 9, stk.4, angivne betingelser derfor. Som anskaffelsessum anvendes den værdi, hvortil ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter KL 20, stk.2, eller 20 C, stk. 4, og som anskaffelsestidspunkt anvendes udlægstidspunktet.

Ægtefællens stilling adskiller sig dog fra andre arvingers, hvis den efterlevende ægtefælle boede i huset før dødsfaldet.

Ved anvendelse af EBL §§ 5 og 6 om avanceopgørelse m.v., når beskatning skal ske, anses ejendommen erhvervet af ægtefælle, arving eller legatar på udlægstidspunktet for udlægsværdien, idet der ikke kan succederes. Dette gælder også, hvis ejendommen hørte til den længstlevende ægtefælles bodel i fællesejet.

2.1.1.6. Genvundne afskrivninger

Fortjeneste vedrørende bygninger og særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, hvorpå der kan afskrives, foreligger, hvis det beløb, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige boopgørelse, er større end anskaffelsessummen og eventuelle forbedringsudgifter med fradrag af de foretagne afskrivninger, se lsr. 1985.114. For bygninger m.v., anskaffet den 1.jan. 1982 eller senere, kan opgørelse af den skattepligtige fortjeneste ske i forhold til det pristalsregulerede nedskrevne beløb, jf. AL § 29. Hvis udlægsmodtageren derfor afhænder ejendommen, beskattes hans eventuelle fortjeneste som særlig indkomst, jf. LOSI § 2, nr.2, og § 18 C.

AL 1968 indeholder en særlig overgangsordning for ejendomme og installationer erhvervet før den 15.marts 1968, og hvorpå der efter den tidligere afskrivningslov kun har været foretaget ordinære (levetids-) afskrivninger og ikke ekstraafskrivning, forlods afskrivning eller forskudsafskrivning. Ved salg m.v. af sådanne ejendomme og installationer kan der højst ske beskatning af den del af fortjenesten, der svarer til de for skatteåret 1969/70 og følgende år foretagne afskrivninger. Det betyder i praksis, at kun de i henhold til AL 1968 foretagne afskrivninger i disse tilfælde kan beskattes som genvundne afskrivninger.

2.1.1.7. Afskrivningsgrundlag

Udlægsmodtageren af en afskrivningsberettiget bygning eller installation i en afskrivningsberettiget bygning, udlagt før den 1.jan. 1982, har altid ret til i de første 10 år efter udlægget at foretage de høje begyndelsesafskrivninger i AL §§ 22 og 23. Afskrivningsgrundlaget er den værdi, hvortil bygningen eller installationen er nedskrevet i tiden indtil udlægget, jf. de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2.

Udlægsmodtageren af en bygning m.v., udlagt den 1.jan. 1982 eller senere, skal ligeledes anvende de tidligere regler i AL § 24 A, stk.2, såfremt afdøde eller boet har anskaffet den afskrivningsberettigede bygning m.v. før den 1.jan. 1982, jf. §14, stk.3 i lov nr.197 af 18.maj 1982 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget m.v.

Hvis bygningen m.v. er anskaffet af afdøde eller boet den 1.jan. 1982 eller senere, gælder der derimod ikke længere særregler for successionen, idet AL §24 A er ophævet for disse aktiver.

2.1.1.8. Pantebreve

Hvis der fra et dødsbo udlægges pantebreve, og afdøde i henhold til KGL var indkomstskattepligtig af kursavancer herpå, vil udlægsmodtageren succedere i pligten til at medregne kursavancer i den skattepligtige indkomst, såfremt udlægsværdien overstiger den skattemæssige værdi af pantebrevene, og boet ikke vælger at lade sig beskatte af den ved udlægget konstaterede avance på pantebrevene. Se i øvrigt E 5.3.3.

2.2. Ikke succession

2.2.1. Udlæg fra et skattefrit bo

Vedrørende betingelserne for skattefrihed for boet henvises til KL § 16,stk.1 og 2, jf. stk.6. Et dødsbo er efter de p.t. gældende beløbsgrænser i PSL § 16 skattepligtigt, hvis aktivmassen ved dødsfaldet overstiger 724.100 kr. Et dødsbo er endvidere skattepligtigt, hvis nettoformuen ved dødsfaldet overstiger 557.000 kr. Endeligt er dødsboet skattepligtigt, hvis bobeholdningen overstiger 668.400 kr.

Om betingelserne for skattefrihed når dødsfaldet har fundet sted før 1.jan. 1978, se ligningsvejledningen for 1979, afsnit J 2.2.

Man må være opmærksom på, at et ellers skattefrit bo bliver skattepligtigt, såfremt skæringsdagen ligger mere end 15 måneder efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette tidspunkt.

Der indtræder ikke succession ved udlæg fra et skattefrit bo. Den udlægsmodtager, der får udlagt aktiver fra et skattefrit bo, skal som anskaffelsessum benytte den værdi, hvortil han har fået aktivet udlagt. Udlægstidspunktet anvendes som anskaffelsestidspunkt.

Genoptagelsesboer (KL § 20A)

Et offentligt bo, der genoptages som offentligt skiftet bo efter at have været afsluttet, er altid skattepligtigt, uanset størrelsen af de under skiftet inddragne aktiver. Privat skiftede boer, der genoptages, er derimod aldrig skattepligtige. Her påhviler skattepligten de berettigede i boet, også når genoptagelsen sker, inden der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

2.2.2. Avance beskattet i boet

Som berørt i det foregående sker der ikke nogen succession, hvis boet lader sig beskatte af avancen, der konstateres ved arveudlæg. Udlægsværdien i den endelige boopgørelse udgør arvingens anskaffelsessum.

2.2.3. Tabsaktiver

Konstateres der tab ved udlæg til udlægsmodtagere, påvirker dette alene boets indkomstansættelse. Udlægsmodtageren, der får aktivet udlagt, anses at have erhvervet aktivet på udlægstidspunktet for det beløb, hvormed det er opført i en boopgørelse.

2.2.4. Privat skifte udover 15 måneder

I et privat skiftet bo, der ikke er afsluttet inden 15 måneder efter dødsfaldet, beskattes boet af avance på aktiver, der er i behold i boet ved fristens udløb, og der sker ingen succession, for så vidt angår disse aktiver, jf. foran J 1.2.B. sidste afsnit. Udlægsmodtagere skal som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil aktiverne er ansat i den boopgørelse, der indsendes efter KL § 20, stk.2 (værdien i handel og vandel på 15 månedersdagen efter dødsfaldet). I boet sker der beskatning af avancer optil handelsværdien.

2.2.5. Uskiftet bo i forbindelse med skifte med enkelte arvinger.

I tilfælde, hvor en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter med enkelte arvinger, og derefter påny får boet udleveret til hensidden i uskiftet bo, indtræder arvingerne ikke i længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktiver. Arvingerne skal anvende den værdi, hvortil aktivet er udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum.

I modsætning til partielt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, sidestilles udleveringen af restboet til den fornyede hensidden i uskiftet bo ikke i den her omhandlede situation med udlæg fra boet.

Reglen i KL § 29, stk.4, anvendes således ikke på det uskiftede bos aktiver i dette tilfælde, men den længstlevende ægtefælle anses fortsat for at have succederet i medfør af KL § 29, stk.1.