Legislator Case Law & Legislation
E19897MA0004 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1989 0072H UFR UDLEJNING AF PARKERINGSPLADS/GARAGE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1989

0072H UfR Udlejning af parkeringsplads/garage

Højesterets dom af 29. november 1989

En advokat anlagde sag mod Skatteministeriet med påstand om, at hans virksomhed med udlejning af garager er undtaget fra momspligten efter momslovens § 2, stk 3, punkt h, hvorefter udlejning, bortforpagtning og administration af fast ejendom er undtaget fra momspligten.

Sagen vedrører udlejning af et garageanlæg, som består af 2 garagebygninger med i alt 24 enkelte garager. Garageanlægget er opført i forbindelse med en bebyggelse bestående af 37 kædehuse. Garageanlægget ejes af en person, der ikke har tilknytning til bebyggelsen eller området. Nogle af garagerne udlejes til beboerne i kædehusene, mens andre udlejes til personer, som bor i nærheden men dog udenfor selve området.

Momsnævnet traf afgørelse om, at den omhandlede udlejning af garager omfattes af momspligten, idet der er tale om individuel udlejning uden direkte forbindelse med udlejning af bolig.

Ved dom, afsagt af Østre Landsret den 27. juni 1986, blev momsnævnets afgørelse omstødt.

Landsretten anførte, at "en naturlig sproglig forståelse af "parkeringspladser" i momsloven ikke omfatter garager".

Til brug for sagens behandling besluttede Højesteret at benytte muligheden for at bede EF-domstolen om en præjudiciel afgørelse.

EF-domstolen meddelte

6. momsdirektiv skal fortolkes således, at begrebet "udlejning af pladser til parkering af køretøjer" omfatter udlejning af ethvert areal, der er bestemt til parkering af køretøjer, herunder lukkede garager. Medlemslandene kan ikke momsfritage udlejning af pladser til parkering af køretøjer, hvis udlejning ikke sker i nær tilknytning til en momsfri udlejning af fast ejendom.

Højesteret frifandt den 29. november 1989 Skatteministeriet, idet Højesteret ikke fandt grundlag for at antage, at momsloven kan fortolkes anderledes end 6. momsdirektiv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →