MOMSVEJL., AFGØRELSER 1989 0657Ø UFR LOKAL-TV - ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED

§ 1

KIS bistår fra 1. oktober 1984 og indtil videre dog mindst i en periode af seks måneder - LF med udøvelsen af den TV programvirksomhed, LF skal udøve i henhold til sin TV sendetilladelse.

§ 2

KIS forestår den programmæssige, tekniske og økonomiske drift af programvirksomheden. Denne virksomhed sker for KIS's egen regning, hvorfor eventuelt underskud skal bæres af KIS.

§ 3

I forbindelse med LF's lokal-TV forsøg vil mulighederne for abonnement-TV blive undersøgt som en del af virksomheden.

§ 4

For tilskud, bidrag, gaver mv., det være sig fra offentlig eller privat side, til LF producerer KIS efter LF's bestyrelses anvisninger TV programmer til udsendelse inden for forsøgets identitet og formål.

§ 7

Det er begge parters udtrykkelige ønske, at sendetilladelsen med Lokalradio og TV-udvalgets godkendelse overføres til KIS. Begge parter vil arbejde på en sådan overførsel. LF skal efter en eventuel overførsel have indsigt i og indflydelse på TV forsøget.

LF har den overordnede redaktionelle ledelse af programvirksomheden, men ethvert retligt ansvar for udsendelserne skal påhvile en af KIS ansat ansvarshavende redaktør.

Af sagsøgerens regnskab for året 1984, der dækker perioden fra den 4. oktober til den 31. december 1984, fremgår, at indtægterne har udgjort 0 kr, udgifterne 5.314.772 kr. Egenkapitalen, 6,5 mill. kr, der var tilvejebragt i form af indskud på 2 mill. kr. fra A/S Nordisk Films Kompagni og 2 mill. kr. fra Københavnske Dagblades TV I/S, 1,5 mill. kr. fra Gutenberghus og 1 mill. kr. fra Aller Press A/S, androg dermed ultimo 1984 1.185.228 kr.

Sagsøgerens resultatopgørelse for 1985, der dækker hele kalenderåret, udviser indtægter på 1.668.890 kr. og et negativt resultat på 57.331.735 kr. I årets løb var af Gutenberghus indskudt 15,5 mill. kr, af A/S Nordisk Films Kompagni 15 mill. kr, af Københavnske Dagblades TV I/S knap 14 mill. kr. og af Aller Press A/S 9 mill. kr. De samlede aktiver androg ultimo 1985 12.544.772 kr. heraf tilgodehavende moms for 2. - 4. kvartal 1985 4.515.572 kr. Egenkapitalen androg 560.928 kr. Aller Press A/S var i årets løb udtrådt med en andel i underskud på 8.876.032 kr, og ultimo 1985 udtrådte Københavnske Dagblades TV I/S med en underskudsandel på 16.151.901 kr.

Ved skrivelse af 9. december 1985 meddelte sagsøgte vidnet administrationschef Karl Skovbæch Pedersen følgende, hvorved bemærkes, at Weekend TV og sagsøgeren er identiske

"Direktoratet for Toldvæsenet har meddelt ministeriet, at Weekend TV den 1. oktober 1984 er blevet momsregistreret, og har spurgt, om virksomhedens registrering kan opretholdes.

Direktoratet har nærmere oplyst, at Distriktstoldkammer 3 (Sydvest), hvorunder virksomheden er registreret, i august i år blev opmærksom på, at virksomheden eventuelt var blevet registreret i strid med de gældende retningslinier.

Virksomheden har for oktober kvartal 1984 og januar kvartal 1985 fået udbetalt godt 3,4 mio kr. i negative afgiftstilsvar, mens distriktstoldkamret har tilbageholdt det anmeldte negative afgiftstilsvar på små 2 mio. kr. for april kvartal under hensyn til usikkerheden om virksomhedens momsmæssige stilling.

Virksomhedens direktør, Jens Jordan, har efter et møde på toldkamret i en skrivelse af 30. august anført, at Weekend TV er i gang med erhvervsmæssigt at opbygge en tv-produktionsvirksomhed med henblik på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter tv-produktioner. Weekend TV har ikke selv sendetilladelse, og har derfor som udgangspunkt for virksomheden indgået en samarbejdsaftale med en sendetilladelsesindehaver.

De har på et møde i direktoratet den 3. oktober nærmere redegjort for Weekend TV's virksomhed.

På et møde i ministeriet den 5. ds. har De bl.a. gjort gældende, at Weekend TV ikke ville have ofret så mange penge på virksomheden, hvis ikke der var muligheder for en betydelig fremtidig indtjening, og at forsøgsperioden ikke kan betragtes isoleret, men må anses som en produktudviklingsperiode. De mener ikke, at det er rimeligt at nægte virksomheden fradragsret for de nødvendige udviklingsomkostninger.

Ministeriet meddelte i 1982 kulturministeriet, at virksomheder, som får tilladelse til forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed, ikke i den 3 årige forsøgsperiode er omfattet af registreringspligten efter momsloven, og at der heller ikke i forsøgsperioden vil være mulighed for valgfri registrering. Afgørelsen er gengivet i Kulturministeriets "Vejledning om nogle retlige forhold af særlig betydning for lokale radio og fjernsynsforsøg".

Weekend TV er omfattet af denne afgørelse. Det bemærkes, at det er uden betydning, om en virksomhed under forsøgsordningen selv har fået en sendetilladelse eller blot benytter en sådan.

Weekend TV burde ikke have været registreret. Afmeldingen vil efter omstændighederne ske med virkning fra 1. juli 1985.

I skrivelse af 13. januar 1986 svarede Skovbæch Pedersen, at sagsøgeren mente sig berettiget og forpligtet til at være momsregistreret. Det hedder i brevet blandt andet

"Forholdet er det, at interessenterne alle, og især de tilbageværende, nemlig Nordisk Films Kompagni A/S og Gutenberghus, er stærkt erhvervsmæssigt engageret i kommunikationsvirksomhed af enhver art.

- - -

Weekend TV eller Kanal 1 København/Kanal Plus er organiseret som et fællesprojekt, hvor interessenterne netop på grund af mediaområdets vanskelige tilgængelighed og store kapitalbehov har set sig nødsaget til at se stort på tidligere konkurrentforhold og samle kræfterne om et udviklingsprojekt, der kunne sikre de enkelte virksomheders og deres medarbejderes fremtidige overlevelsesmuligheder.

For interessenterne er det uden for enhver tvivl, at et udviklingsprojekt, hvor programredaktion og -produktion foretages enten med henblik på salg til Danmarks Radio, udenlandske stationer eller blot til internt udviklingsformål vil være omfattet af de enkelte virksomheders momsregistrering eller i givet fald en fælles registrering. Det må tillige være uden for enhver rimelig tvivl, at dette ville gælde uanset, om de mere eller mindre færdige udviklingsprodukter blev solgt og uanset til hvilken pris. Det må være vor suveræne afgørelse hvilken prisdannelse, der skal være gældende.

Det eneste forhold, ministeriet begrunder sin afgørelse med i sin skrivelse af 9. ds., er, at ministeriet i 1982 har meddelt Kulturministeriet, at sendetilladelsesindehavere ikke omfattes af registreringspligten eller -retten.

Mundtligt har ministeriet uddybet disse betragtninger derhen, at Folketinget ved vedtagelsen af lov om radiovirksomhed alene har omtalt en type tilskud, nærmere bestemt et mindre beløb fra stat og amter/kommuner.

Dette har imidlertid ingen betydning for vore selskaber allerede af den grund, at interessentskabet ikke har sendetilladelse og derfor aldrig fra Kulturministeriet har modtaget den i ministeriets brev omtalte "Vejledning om nogle retlige forhold af særlig betydning for lokale radio og fjernsynsforsøg".

Såfremt ministeriet måtte have ret i sin antagelse af, at pligtig registrering ikke kan komme på tale - og ministeriets brev af 9. ds. må vel nærmest forstås derhen - er den foretagne registrering at anse for en efter ministeriets opfattelse fejlagtigt foretagen frivillig registrering.

En sådan kan ikke ophæves før to år efter registreringen (Momslovens § 6).

På denne baggrund fastholder Weekend TV kravet om at være momsregistreret, og vi anmoder om at vor sag genoptages af ministeriet.

- - -

Under alle omstændigheder må momsgodtgørelse af de anførte grunde finde sted for indgående afgift hidrørende fra kontrakter, indgået før ministeriets afgørelse er kommet frem det vil sige den 10. december 1985".

Som svar herpå modtog Skovbæch Pedersen en skrivelse af 29. januar 1986 fra sagsøgte, hvorefter ministeriet med den givne begrundelse måtte fastholde, at Weekend TV var blevet momsregistreret ved en fejl. Da virksomheden imidlertid først i august 1985 af toldvæsenet var blevet gjort opmærksom på, at registreringen eventuelt ikke kunne opretholdes, tillodes det efter omstændighederne, at afmeldingen først fik virkning fra den 1. oktober 1985. Samtidig frafaldt ministeriet krav om, at Weekend TV afgiftsberigtigede sine driftsmidler mv. ved afmeldelsen.

Som advokat for sagsøgeren påklagede landsretssagfører Spang- Hanssen i skrivelse af 30. juni 1986 denne afgørelse, idet han anmodede ministeriet om at tillade, at Weekend TV, der nu havde indstillet sin virksomhed, momsregistreredes for perioden fra den 1. oktober 1984 til virksomhedens ophør den 31. marts 1986.

Det hedder i brevet blandt andet

"Baggrunden for, at Weekend TV blev nægtet momsregistrering, var, at Ministeriet for Skatter og Afgifter i 1982 meddelte Kulturministeriet, at virksomheder som får tilladelse til forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed, ikke i den 3-årige forsøgsperiode er omfattet af registreringspligten efter momsloven, og at der heller ikke i forsøgsperioden ville være mulighed for valgfri registrering.

Ministeriet overser herved, hvad der var ministeriets egen forudsætning for, at foreninger/virksomheder, der fik tilladelse til forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed, ikke i forsøgsperioden ville være omfattet af registreringspligten efter merværdiafgiftslovens § 3, stk. 1.

Det udtales således efter denne konklusion i ministeriets brev af 2. december 1982 til Kulturministeriet, at "det er herved forudsat, at aktiviteterne i forsøgsperioden hovedsagelig bliver finansieret ved offentlig støtte uden egentlige egenindtægter, således at der ikke bliver tale om erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 3, stk. 1".

Weekend TV opfylder på ingen måde denne forudsætning, idet Weekend TV ikke blev finansieret ved offentlig støtte, men ved bidrag fra interessenterne, Nordisk Films Kompagni A/S, Gutenberghus, Aller Press og De Københavnske Dagblade. For Weekend TV's vedkommende har der således utvivlsomt været tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Endvidere skal jeg bemærke, at fortolkningen af reglerne i merværdiafgiftsloven for så vidt angår forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed blev fastsat i en vejledning, der var affattet af Kulturministeriet. Det kan ikke være rigtigt, at Kulturministeriet fastsætter nærmere bestemmelser om, hvorledes regler der hører under Ministeriet for Skatter og Afgifter, skal administreres."

Den 11. juli 1986 svarede sagsøgte, at ministeriet fastholdt den trufne afgørelse, idet det bemærkedes, ". . . at det med afgørelsen fra 1982 var forudsat, at aktiviteterne i forsøgsperioden hovedsagelig blev finansieret ved offentlig støtte uden egentlige egenindtægter, for eksempel reklameindtægter. Baggrunden var derfor, som De anfører, at der ikke bliver tale om erhvervsmæssig virksomhed i momsmæssig henseende.

Selv om det har vist sig, at den offentlige støtte ikke har kunnet klare finansieringsbehovet, ændrer det ikke grundsynspunktet om, at der i denne forsøgsperiode ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der har da også allerede i ministeriets meddelelse til kulturministeriet været taget højde for muligheden for private tilskud.

Weekend TV har - ligesom de øvrige forsøgsvirksomheder - ikke efter ordningen haft mulighed for egentlige egenindtægter og har derfor måttet finansiere sin virksomhed på anden vis, hvilket er sket ved bidrag fra interessenterne."

Under denne sag, der er anlagt den 1. november 1986, har sagsøgeren nu over for det sagsøgte ministerium nedlagt følgende endelige påstande

Principalt, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har været momsregistreringspligtig i perioden 1. oktober 1985 - 30. april 1986, således at sagsøgte er pligtig til at refundere negativt afgiftstilsvar 2.831.446,97 kr. til sagsøger med tillæg af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6% fra sagens anlæg, til betaling sker.

Subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den for sagsøgeren gældende momsregistrering ikke har kunnet tilbagekaldes med virkning for perioden forud for den 10. december 1985, således at sagsøgte er pligtig at refundere negativt afgiftstilsvar for perioden 1. oktober 1985 - 10. december 1985 med tillæg af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med tillæg på 6% fra sagens anlæg, til betaling sker.

Det i den principale påstand nævnte beløb på 2.831.446,97 kr. svarer, reguleret for efterposteringer, til det beløb på 2.974.510 kr, som ifølge sagsøgerens driftsregnskab for 1986 udgør den tilgodehavende moms for 4. kvartal 1985 og 1. og 2. kvartal 1986. Resultatopgørelsen for dette regnskabsår udviser indtægter på 73.851 kr. og et underskud på 11.698.110 kr, medens egenkapitalen udgør 3.115.569 kr, efter at der i årets løb var indskudt 8.714.516 kr. af A/S Nordisk Films Kompagni og 6.800.000 kr. af Gutenberghus.

Det ovenfor nævnte brev af 2. december 1982 fra sagsøgte til Kulturministeriet fremkom som svar på sidstnævnte ministeriums forespørgsel af 30. september 1982, hvori det hedder

"Efter lov nr. 249 af 27. maj 1981 om ændring af lov om radio og fjernsynsvirksomhed kan ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og radiorådet give andre end Danmarks Radio tilladelse til en forsøgsmæssig spredning af lyd og billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg inden for enkelte lokale områder, ligesom der kan gives tilladelse til en forsøgsmæssig fordeling af sådanne programmer ved hjælp af kabelanlæg.

Ministeren for kulturelle anliggender har i september 1981 nedsat et udvalg, som har til opgave at udarbejde forslag til retningslinier for forsøgenes gennemførelse, behandle og foretage indstilling vedrørende ansøgninger om tilladelse til lokal forsøgsvirksomhed og afgive indstilling om anvendelsen af de tilskudsmidler, der forventes at være til rådighed ved forsøgene. Udvalget skal tillige følge forsøgene med henblik på afgivelse af en redegørelse, der eventuelt kan danne grundlag for en varig ordning med lokal radio og fjernsynsvirksomhed.

Den statslige støtte til en forsøgsmæssig lokal programvirksomhed i en 3 årig periode vil maksimalt andrage 6 mill. kr. Den statslige støtte forudsætter en støtte af tilsvarende størrelse fra kommunal side - ikke for hvert enkelt projekts vedkommende, men for forsøgsvirksomheden som helhed.

Så vidt det er ministeriet bekendt, er radio og fjernsynsudsendelser, herunder lokale udsendelser, afgiftspligtige i henhold til merværdiafgiftslovens § 2, stk. 3, punkt d.

Under henvisning hertil skal man anmode om en udtalelse angående de merværdiafgiftsmæssige spørgsmål i forbindelse med iværksættelsen af den omtalte forsøgsmæssige lokale programvirksomhed. Af særlig interesse vil være en belysning af eventuelle muligheder for momsfritagelse eller momsrefusion for så vidt angår statslige og kommunale tilskud til forsøgsvirksomheden.

Da de endelige vilkår for den lokale programvirksomhed må forventes at blive fastsat i slutningen af oktober d.å., og da der i den forbindelse skal udarbejdes en generel vejledning for de enkelte forsøgsvirksomheder - omfattende blandt andet de skatte og afgiftsmæssige problemer - tillader man sig at anmode om svar efter omstændighederne snarest belejligt."

I svaret af 2. december 1982 fra sagsøgte hedder det blandt andet

"Det fremgår af sagen, at ifølge lov nr. 249 af 27. maj 1981 om ændring af lov om radio og fjernsynsvirksomhed kan ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder og radiorådet give andre end Danmarks Radio tilladelse til en forsøgsmæssig spredning af lyd og billedprogrammer ved hjælp af henholdsvis radio og kabelanlæg inden for enkelte lokale områder.

Det fremgår videre, at der er nedsat et særligt udvalg, som har til opgave at udarbejde forslag til retningslinier for forsøgenes gennemførelse, behandle og foretage indstilling vedrørende ansøgninger om tilladelse til lokal forsøgsvirksomhed og afgive indstilling om anvendelsen af de tilskudsmidler, der forventes at være til rådighed for forsøgene.

Udvalget skal tillige følge forsøgene med henblik på afgivelse af en redegørelse, der eventuel kan danne grundlag for en varig ordning med lokal radio og fjernsynsvirksomhed. De statslige tilskud vil i den 3-årige forsøgsperiode andrage maksimalt 6 mill. kr. og forudsætter tilskud af tilsvarende størrelse for forsøgene som helhed fra kommunal side.

Af en vejledning om tilladelse til forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed fremgår bl.a., at forsøgene ikke må finansieres ved hjælp af reklamer eller kommerciel sponsorvirksomhed, og at reklamer i eller i tilknytning til programmerne ikke må forekomme.

Endelig har ministeriet over for Direktoratet for Toldvæsenet telefonisk oplyst, at hele det økonomiske grundlag for forsøgene er de statslige og kommunale tilskud, men at tilskud af privat karakter kan forekomme blot disse ikke får karakter af at være reklame eller kommerciel sponsorvirksomhed. "Licens", som det kendes fra Danmarks Radio, er ikke af udvalget forudsat anvendt.

I denne anledning skal man meddele, at foreninger/virksomheder, som får tilladelse til forsøg med lokal radio og fjernsynsvirksomhed, ikke i den nævnte 3-årige forsøgsperiode er omfattet af registreringspligten efter merværdiafgiftslovens § 3, stk. 1. Der vil ikke i forsøgsperioden være mulighed for valgfri registrering.

Det er herved forudsat, at aktiviteterne i forsøgsperioden hovedsageligt bliver finansieret ved offentlig støtte uden egentlige egenindtægter, således at der ikke bliver tale om erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 3, stk. 1.

Såfremt der efter forsøgsperiodens udløb etableres en permanent ordning med lokal radio og tv, må spørgsmålet om registrering efter merværdiafgiftsloven tages op til fornyet overvejelse."

I Kulturministeriets "Vejledning om nogle retlige forhold af særlig betydning for lokale radio og fjernsynsforsøg" af 28. februar 1983 er sagsøgtes skrivelse af 2. december 1982 gengivet.

Under domsforhandlingen er der afgivet vidneforklaring af ovennævnte administrationschef Karl Skovbæch Pedersen og af kontorchef Martin Regnar.

Karl Skovbæch Pedersen har forklaret, at han i 1978 blev ansat som direktionssekretær i Gutenberghus og var administrativ leder af Weekend TV fra den 1. oktober 1984 til ultimo marts 1986. Alle 4 interessenter opererer på kommunikationsmarkedet og besluttede at gå sammen, da der var tegn på opblødning med hensyn til Danmarks Radios monopol.

Forestillingen om, at man skulle kunne etablere nogen form for TV-virksomhed ved investering af 350.000 kr. er komplet urealistisk, og det stod fra begyndelsen interessenterne klart, at der skulle betydelige kapitaltilførsler til, hvis man ville gøre sig håb om at kunne hamle op med den udenlandske konkurrence, som måtte påregnes. Hvad interessenterne derimod ikke havde forudset, var, at problemerne vedrørende tvkommunikation her i landet ikke ville blive løst ved den 3-årige forsøgsperiodes udløb, idet Folketinget ved "lappeløsninger" i 1986 og 1987 forhalede en endelig afgørelse. Var dette ikke sket, er der ingen tvivl om, at sagsøgeren havde stået stærkt i forhold til indenlandske og udenlandske konkurrenter, efter forsøgsperiodens udløb.

Da problemerne ikke var afklaret og da toldvæsenet tilmed afskar momsrefusionen, måtte sagsøgeren selvsagt indstille sin virksomhed, men den omstændighed, at den indtil da havde givet underskud, er en ganske normal foreteelse som svarer til hvad Sky Channel og TV 3, der sender fra Sverige, har måttet igennem. Sagsøgeren fandt det vigtigt at komme i kontakt med en så bred kundekreds som muligt med henblik på senere at opnå indtægter ved reklamer eller ved salg af produktioner.

Desuden undersøgte sagsøgeren løbende muligheden for finansiering ved salg af dekodere, idet sagsøgeren dog efter undersøgelser skønnede at man på langt sigt ville have de bedste indtjeningsmuligheder, hvis der ikke indførtes dekodere. Det er nok tvivlsomt, om et overskud kunne være tilvejebragt uden liberalisering af reglerne om reklamering i tv. Efter interessentskabets ophør har Gutenberghus og A/S Nordisk Films Kompagni hver for sig fortsat dele af den virksomhed, der hidtil var blevet drevet af interessentskabet.

Vidnet har videre forklaret, at han ved samarbejdsaftalens indgåelse var på det rene med at Lokal-TV Fonden ikke var momspligtig, da den jo blev finansieret ved offentlig støtte. Anderledes forholdt det sig jo med interessentskabet, hvis momsregistrering ingen anfægtede, før spørgsmålet blev rejst af distriktstoldkamret i sommeren 1985. Indtil da havde sagsøgeren indrettet sig i tillid til, at det negative afgiftstilsvar ville blive refunderet, idet man for eksempel intet personale antog, men klarede sig med arbejdskraft, udlånt af interessenterne, som oppebar honorar ifølge deres fakturaer med tillæg af moms.

Kontorchef Martin Regnar har forklaret, at hans tjenestested er Distriktstoldkammer 3, hvor han er ansvarlig for virksomhedsregistreringen. Vidnet har ikke haft noget med registreringen af sagsøgeren i 1984 at gøre, men fik i sommeren 1985 kendskab til, at sagsøgte i 1982 havde truffet afgørelse i spørgsmål om momspligten for lokal tv-stationer under forsøgsordningen. Vidnet forelagde spørgsmålet om sagsøgerens momsregistrering for sin chef, der efter en telefonsamtale med en kontorchef i departementet indkaldte Jens Jordan til et møde som fandt sted den 16. august 1985. I et påfølgende brev af 30. s.m. gentog Jordan i skriftlig form, hvad han havde oplyst mundtligt på mødet, idet han samtidig fremsendte kopi af samarbejdsaftalen og Lokal-TV Fondens sendetilladelse mv.

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand anført, at det følger af § 3, stk. 1, i loven om almindelig omsætningsafgift, at den, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, har pligt til at svare moms. I praksis strækkes momspligten såvel som skattepligten vidt, og på momsområdet er det i realiteten kun hobbyvirksomhed, der falder udenfor. I betragtning af, at alle 4 interessenter i forvejen erhvervsmæssigt drev kommunikationsvirksomhed, er der ingen tvivl om, at toldvæsenet ved registreringen i 1984 med rette anså sagsøgeren for at være momspligtig. Tanken om, at interessenterne skulle investere millionbeløb i en virksomhed, uden at det skete med senere økonomisk gevinst for øje, er absurd, og der er derfor intet grundlag for at hævde, at virksomheden ikke er af erhvervsmæssig karakter. Sagsøgtes tilbageholdelse af sagsøgernes momsregistrering er sket uden anden begrundelse end henvisningen til sagsøgtes afgørelse af 2. december 1982, men de forudsætninger, som denne afgørelse byggede på, nemlig at aktiviteterne i forsøgsperioden hovedsageligt blev finansieret ved offentlig støtte, har som udviklingen formede sig, ikke holdt stik, og sagsøgtes tilbagekaldelse af registreringen er derfor i virkeligheden ganske ubegrundet.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at registreringen pr. 1. oktober 1984 har karakter af en begunstigende forvaltningsakt, der efter almindelige forvaltningsretlige regler ikke kan tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft. Da tilbagekaldelsen først er sket ved sagsøgtes skrivelse af 9. december 1985 modtaget dagen efter har sagsøgeren krav på momsrefusion for tiden indtil den 10. december 1985.

Sagsøgte har gjort gældende, at sendetilladelsen nok er meddelt den omtalte Lokal-TV Fond, men at den faktisk er udnyttet af sagsøgeren, der derfor i afgiftsmæssig henseende må være ligestillet med fonden, der ikke på noget tidspunkt har været momspligtig. Den offentlige støtte til den forsøgsmæssige lokale programvirksomhed var forudset ydet med i alt 12 mill. kr. over en 3-årig periode, men det fremgår af Skatteministeriets skrivelse af 2. december 1982, at man var opmærksom på, at tilskud af privat karakter kunne forekomme. Derimod har det aldrig været tanken at finansiere virksomheden ved momsrefusion, der alene for sagsøgerens vedkommende vil beløbe sig til ca en halv snes millioner kroner, hvis der gives sagsøgeren medhold i den principale påstand.

Paralleller til skatteområdet kan ikke uden videre drages i et tilfælde som det foreliggende, fordi interessentskabet nok kan momsregistreres men ikke er selvstændige skattesubjekter. At anse sagsøgerens virksomhed som ikke-erhvervsmæssig er velbegrundet i betragtning af, at de opnåede indtægter var minimale, og at der ingen udsigt var til opnåelse af noget overskud uden en lovændring, som sagsøgeren ikke kunne have nogen berettiget forventning om inden for en overskuelig fremtid. At frakende sagsøgerens virksomhed karakter af erhverv er desuden i god overensstemmelse med EF's sjette direktiv af 17. maj 1977, hvori artikel 4.2 bestemmer, at som økonomisk virksomhed blandt andet anses transaktioner, der omfatter udnyttelse af goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Sådanne foreligger ikke og har ikke på noget tidspunkt kunnet påregnes af sagsøgeren.

Over for sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte anført, at registreringen som anført foran er sket ved en fejl, og at det ville være ulovligt, dersom denne fejl ikke blev rettet når opmærksomheden blev henledt på den. Dette skete i august 1985, og fra dette tidspunkt måtte sagsøgeren, som allerede ved samarbejdsaftalens indgåelse var bekendt med sagsøgtes afgørelse vedrørende Lokal-TV Fondens momsmæssige stilling, være klar over at momsregistreringen kunne blive tilbagekaldt, hvorfor det ikke kan hævdes, at afgørelsen af 9. december 1985 har fået tilbagevirkende kraft.

Landsretten finder det ved det fremkomne godtgjort, at de erhvervsvirksomheder, som stiftede det sagsøgende interessentskab, har indgået den foreliggende samarbejdsaftale med erhvervsmæssigt formål for øje, således at sagsøgeren med rette er blevet momsregistreret som sket fra 1. oktober 1984 at regne.

Idet den omstændighed, at interessentskabet endnu ikke ved dets ophør ultimo marts 1986 havde givet overskud, ikke findes at kunne medføre andet resultat, må afmeldelsen af sagsøgeren fra momsregistreringen pr. 1. oktober 1985 anses for sket med urette.

Som følge af det anførte tages sagsøgerens principale påstand til følge.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Ministeriet for Skatter og Afgifter, bør anerkende, at sagsøgeren, Kanal 1, København I/S, har været momsregistreringspligtig i perioden 1. oktober 1985 - 30. april 1986, således at sagsøgte er pligtig at refundere negativt afgiftstilsvar 2.831.446,97 kr. til sagsøgeren med tillæg af en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6% fra sagens anlæg, til betaling sker.

I sagsomkostninger betaler sagsøgte til sagsøgeren 125.000 kr.

Det idømte er at udrede inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

HRD 25.10. Modregning - samregistrerede virksomheder

Højesterets dom af 25. oktober 1989

Østre Landsrets dom af 15. marts 1989

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Direktoratet for Toldvæsenet, har været berettiget til at foretage modregning over for et sagsøgeren, Kay Wilhelmsen under konkurs, tilkommende krav på momsgodtgørelse (negativt momstilsvar) med et krav, som Eksportkreditrådet havde mod Kay Wilhelmsen Invest A/S, hvilket selskab i henhold til merværdiafgiftslovens § 5, stk 3, har været momsregistreret under ét med Kay Wilhelmsen.

Der har ikke under sagen været rejst tvivl om, at der foreligger en sådan identitet mellem sagsøgte og Eksportkreditrådet, at kravet om gensidighed for så vidt er opfyldt. Derimod har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgte kan anvende statskassens krav mod Kay Wilhelmsen Invest A/S til modregning mod sagsøgeren.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende

I 1974 foretoges af toldvæsenet efter begæring fælles registrering af Kay Wilhelmsen og Kay Wilhelmsen Invest A/S, jf. merværdiafgiftslovens § 5, stk 3.

I 1982 måtte Eksportkreditrådet indfri en garanti for Øresø Industri A/S, for hvilken Kay Wilhelmsen Invest A/S havde påtaget sig selvskylderkaution. Efter at sidstnævnte selskab var gået konkurs, anmeldte Eksportkreditrådet den 10/8 1982 sit krav i boet i den anledning med 1 010 598,67 kr. samt renter.

I foråret 1982 havde et andet selskab, nemlig Kay Wilhelmsen Invest A/S, udført en række byggearbejder for Kay Wilhelmsen, hvilket gav anledning til det i denne sag omhandlede negative momstilsvar. Den 12/7 1982 standsede Kay Wilhelmsen sine betalinger, og den 27. samme måned erklæredes han konkurs.

Også Kay Wilhelmsen Invest A/S blev erklæret konkurs, og toldvæsenet anmeldte et større momskrav i dette bo.

Den 12/12 1985 forelå en revisoropgørelse af momsmellemværendet mellem på den ene side toldvæsenet og på den anden side Kay Wilhelmsen og et af denne personligt drevet firma, Hvidovre Bio, samt Kay Wilhelmsen Invest A/S. Opgørelsen, der størrelsesmæssigt er anerkendt af denne sags parter, viste negative afgiftstilsvar for Kay Wilhelmsen med 4 988 936 kr. og for Kay Wilhelmsen Invest A/S med 13 083 kr., men positivt afgiftstilsvar for Hvidovre Bio med 38 295 kr. For de tre fællesregistrerede virksomheder udgjorde det samlede negative afgiftstilsvar således 4 963 724 kr., hvilket beløb sagsøgeren den 9/1 1986 krævede betalt af toldvæsenet.

Da toldvæsenet nægtede at betale beløbet, anlagdes denne sag under hvilken sagsøgeren oprindeligt krævede betaling af 4 963 724 kr. med renter, medens sagsøgte påstod frifindelse. der er mellem parterne indgået aftale om afbrydelse af forældelsesfristen.

Efter at toldvæsenet under sagen har betalt 3 953 125,33 kr. med tillæg af renter, har sagsøgeren nedlagt følgende endelige påstande

1. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøger et beløb stort 1 010 598, 67 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1/4 1986, indtil betaling sker.

2. Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostninger beregnet i forhold til et beløb på 4 963 724 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 997 515,67 kr. med procesrente fra den 1/4 1986.

Til støtte for 1. led af boets påstand har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgtes modregning er uberettiget, idet der ikke er identitet mellem Kay Wilhelmsen og Kay Wilhelmsen Invest A/S, hvorfor der ikke foreligger den til modregning fornødne gensidighed.

En fællesregistrering efter merværdiafgiftslovens § 5, stk 3, medfører efter samme paragrafs stk 4, at de omhandlede virksomheder i momsmæssig henseende betragtes som én virksomhed, således at der ikke skal beregnes moms ved vareoverførsler mellem de fællesregistrerede virksomheder, og således at der beregnes et samlet momstilsvar på grundlag af de enkelte virksomheders negative eller positive momstilsvar.

Endvidere medfører fællesregistreringen i medfør af lovens § 24, 2. punktum, at de enkelte virksomheder hæfter solidarisk for det samlede momstilsvar.

Der er derimod ikke i loven hjemmel til at pålægge virksomhederne solidarisk hæftelse for andre krav. Tværtimod må man slutte modsætningsvis fra den særlige hæftelsesregel, der er indsat i lovens § 24, 2. punktum.

Den omstændighed, at toldvæsenet med frigørende virkning kan betale et samlet negativt momstilsvar til enhver af de fællesregistrerede virksomheder, er kun udtryk for en legitimationsregel og kan ikke danne grundlag for en solidarisk hæftelse i forhold til Eksportkreditrådet. Også de i interessentskabs- og samejeforhold gældende begrænsninger i modregningsadgang taler i denne retning, ligesom det samlede negative momstilsvar ikke kan betragtes som en samfordringsret, der kun kan gøres gældende af de fællesregistrerede virksomheder i fællesskab. En imødekommelse af sagsøgtes synspunkt ville give staten en vilkårlig modregningsadgang, der væsentligt ville forrykke forholdet mellem kreditorerne.

Sagsøgte har anført, at det følger af merværdiafgiftslovens § 5, stk 4, at et samlet negativt momstilsvar vedrørende flere fællesregistrerede virksomheder kan udbetales med frigørende virkning til enhver af virksomhederne. Det samlede negative momstilsvar vedrørende Kay Wilhelmsen, Kay Wilhelmsen Invest A/S og Hvidovre Bio er da også ved nærværende sag indbetalt af sagsøgeren alene. Kravet på udbetaling af det negative momstilsvar er imidlertid af toldvæsenet fyldestgjort ved modregning med statskassens krav mod Kay Wilhelmsen Invest A/S vedrørende en eksportkredit.

Fællesregistrering af virksomheder skaber hverken interessentskabs- eller samejeforhold, men alene en særlig retsstilling i forhold til toldvæsenet, således at virksomhederne i denne relation betragtes som én virksomhed.

Der må i hvert fald kunne foretages modregning over den del af det negative momstilsvar, som ifølge revisoropgørelsen hidrører fra Kay Wilhelmsen Invest A/S, og som udgør 13 083 kr.

Landsretten skal udtale

Det har under sagen ikke været bestridt, at fællesregistreringen i medfør af merværdiafgiftslovens § 5, stk 3, af Kay Wilhelmsen og Kay Wilhelmsen Invest A/S medfører, at enhver af virksomhederne kan indbetale det samlede krav på negativt momstilsvar, og at toldvæsenet kan frigøre sig for kravet ved udbetaling til enhver af virksomhederne.

Herefter findes den af toldvæsenet over for sagsøgerens krav på momsgodtgørelse foretagne modregning med statskassens krav hos Kay Wilhelmsen Invest A/S vedrørende en eksportgaranti at have været berettiget. Det bemærkes, at der efter forarbejderne til merværdiafgiftsloven ( Ft 1966/67, Till. A, 2. samling, sp 340) ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra lovens § 24, 2. pkt.

Som følge af det anførte vil sagsøgte være at frifinde.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der må gives sagsøgeren medhold i, at boet er berettiget til sagsomkostninger i form af incassosalær mv af det beløb på 3 953 125,33 kr., som sagsøgte betalte efter sagens anlæg.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Direktoratet for Toldvæsenet, frifindes for sagsøgerens, Kay Wilhelmsen under konkurs, krav under denne sag.

Inden 14 dage betaler sagsøgte dog i sagsomkostninger til sagsøgeren 55 000 kr.

Højesteretsdom

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: P. Christensen, Funch Jensen, Munch, Hermann og Wendler Pedersen.

Appellanten har gentaget sin påstand om, at indstævnte tilpligtes at betale 1 010 598, 67 kr. med procesrente fra den 1/4 1986.

Indstævnte har påstået stadfæstelse, subsidiært har indstævnte nedlagt samme subsidiære påstand som for landsretten.

Højesteret finder, at momslovens § 5, stk 3 og 4, jf § 23, må forstås således, at enhver af de fællesregistrerede virksomheder har stilling som kreditor i forhold til toldvæsenet. Da momsgodtgørelsen således også tilkommer Kay Wilhelmsen Invest A/S, har modregningen været berettiget, og Højesteret stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom bør ved magt at stande. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.

0657Ø UfR Lokal-tv - erhvervsmæssig virksomhed

Østre Landsrets dom af 28. marts 1989

Et interessentskab blev anset for stiftet med erhvervsmæssigt formål for øje og dermed momspligtigt, selv om det gav underskud.

4 erhvervsvirksomheder stiftede i 1984 et interessentskab I, som anmeldtes til momsregistrering pr. 1. oktober s.å. og indgik aftale med en fond, der havde tilladelse til at drive lokal fjernsynsvirksomhed. Ifølge aftalen påtog I sig den programmæssige, tekniske og økonomiske drift af programvirksomheden for egen regning, hvorfor eventuelt underskud skulle bæres af I. Med virkning fra 1. oktober 1985 slettedes I af momsregistret, idet Skatteministeriet hævdede, at registreringen var sket ved en fejl.

Det blev anset for godtgjort, at erhvervsvirksomhederne havde stiftet I og indgået samarbejdsaftalen med erhvervsmæssigt formål for øje, og at momsregistreringen den 1. oktober 1984 derfor var sket med rette. Da den omstændighed, at I ved dets ophør i marts 1986 endnu ikke havde givet overskud, ikke kunne medføre andet resultat, fandtes afmeldelsen fra momsregistreringen den 1. oktober 1985 at være sket med urette.

Denne sag udspringer af, at sagsøgeren, Kanal 1, København I/S, med virkning fra den 1. oktober 1985 blev afmeldt fra registrering som momspligtig. Sagsøgeren gør gældende, at afmeldingen er sket med urette, medens sagsøgte, Ministeriet for Skatter og Afgifter, er af den modsatte opfattelse.

Det sagsøgende interessentskab stiftedes i 1984 af Aller Press A/S, A/S Nordisk Films Kompagni og Gutenberghus og anmeldtes til momsregistrering pr. 1. oktober 1984. Registrering fandt sted i overensstemmelse hermed. I november samme år indtrådte Københavnske Dagblades TV I/S som medinteressent, således at der ultimo 1984 var 4 interessenter.

Den 4. oktober 1984 indgik sagsøgeren en samarbejdsaftale med Lokal-TV Fonden i Det Grønne Område, som ved skrivelse af 6. september 1983 fra Kulturministeriet havde fået tilladelse til forsøg med lokal fjernsynsvirksomhed i tiden indtil den 31. marts 1986 på vilkår blandt andet, at reklamer i eller i tilknytning til programmerne ikke må forekomme, og at sponsorvirksomhed ikke er tilladt. Samtidig bevilgede ministeriet fonden et tilskud til forsøgsvirksomhed på 350.000 kr.

I samarbejdsaftalen betegnes sagsøgeren som KIS og medkontrahenten som LF. Det hedder i aftalen blandt andet