Legislator Case Law & Legislation
E19887MA0051 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1988 0183H UFR BYGGERI - EGET ARBEJDE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1988

0183H UfR Byggeri - eget arbejde

Højesterets dom af 27. januar 1988

En gårdejer havde i perioden 1973-1981 ved siden af sin virksomhed inden for landbrug tillige været beskæftiget med byggevirksomhed, da han til dels med eget arbejde og på egne grunde havde opført huse til videresalg.

Opførelse af et parcelhus til eget brug fandtes herefter omfattet af momslovens § 11, stk. 1, således at der skal betales moms af eget arbejde efter momslovens § 8, stk. 3.

Østre Landsrets dom af 8. august 1986

Under denne sag, der er anlagt den 25. januar 1985, har sagsøgeren, en gårdejer, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at tilbagebetale et momsbeløb på 7.632 kr. incl renter og retsafgift, og med procesrente fra sagens anlæggelse.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, at gårdejeren i perioden 1972-79 opførte og solgte 5 huse bygget på egne grunde. I 1978-79 opførte gårdejeren yderligere et parcelhus til sig selv.

Gårdejeren udførte selv murerarbejdet ved opførelsen af de to første huse, mens han ved opførelsen af de øvrige huse udførte murer- og tømrerarbejdet sammen med en ansat arbejdsmand.

Gårdejeren gjorde gældende, at han ikke skal betale moms af eget arbejde på parcelhuset, fordi han er ufaglært selvbygger og i de sidste 25 år har været selvstændig inden for landbruget. Han mente derfor ikke, at byggearbejdet kan falde inden for han normale arbejds- og fagområde.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 13. oktober 1983 fastslået, at gårdejerens arbejde med byggeri ikke har medført en sådan fagtilknytning, at han kan indkomstbeskattes af værdien af eget arbejde eller af mestersalær vedrørende byggeriet af parcelhuset til eget brug.

Momsnævnet har ligesom toldvæsenet anset gårdejeren for også at være beskæftiget med byggevirksomhed, så han i relation til byggeriet af eget parcelhus er omfattet af momslovens § 11, stk. 1, om moms af eget forbrug.

Faguddannelsen som sådan har derfor inden for momssystemet ingen særlig betydning for momsberegningen af eget arbejde, når det ligger fast, at gårdejeren rent faktisk udførte murer- og tømrerarbejdet i både de huse, som solgtes, og i huset til eget brug.

Moms af eget arbejde skal ske efter momslovens § 8, stk. 3.

Rettens bemærkninger

Det lægges til grund, at sagsøgeren fra 1973-1981 ved siden af sin virksomhed inden for landbrug tillige har været beskæftiget med byggevirksomhed, idet han til dels med eget arbejde og på egne grunde har opført huse til videresalg.

Opførelsen af en bolig til egen brug findes herefter omfattet af momslovens § 11, stk. 1, således at der skal betales moms af eget arbejde efter lovens § 8, stk. 3. Herefter frifindes sagsøgte.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes for sagsøgerens påstand under denne sag. I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage 2.500 kr. til sagsøgte.

Højesterets dom af 27. januar 1988

Appellanten har gentaget den i Landsretten nedlagte påstand. Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Af de grunde, der er anført af Landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom bør ved magt at stande.

I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten 2.500 kr. til indstævnte, Skatteministeriet. De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdom forkyndelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →