MOMSVEJL., AFGØRELSER 1988 1050 DEP. REGULERING AF PRISAFSLAG I KONKURSBOER
Statutory Text (1 Articles)
1050 Dep. Regulering af prisafslag i konkursboer
Skatteministeriet har behandlet en sag om prisafslag, ydet af et betalingsstandsningsbo vedrørende leverancer i perioden før betalingsstandsningen.
Sagen drejede sig om et byggefirma, som på betalingsstandsningstidspunktet havde nogle igangværende og netop færdiggjorte entrepriser. I betalingsstandsningsperioden fremsatte kunderne krav om prisafslag eller anden godtgørelse på grund af fejl og mangler ved entrepriserne. Da byggefirmaet måtte konstatere, at kravene var helt eller delvis berettigede, blev der udstedt kreditnotaer med moms.
Toldvæsenet modregnede boets krav på momsregulering i sit simple krav for perioden før betalingsstandsningen.
Skatteministeriet fastholdt modregningen og begrundede afgørelsen med, at grundlaget for regulering af momstilsvaret allerede har være til stede ved leveringen og har kunnet konstateres før betalingsstandsningen, således at leverancerne ikke har haft den værdi, der er anført på fakturaerne.
Den momspligtige værdi har dermed været ansat for højt ved leveringen, og en senere kreditering af manglerne bør derfor henføres til den periode, hvor leveringen er sket. Det vil bringe leveringsperiodens momstilsvar i overensstemmelse med de faktiske leverancer af varer og momspligtige ydelser.