MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 0167H UFR VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE - SALG AF LASTBILER MED KØRETILLAD

0167H UfR Virksomhedsoverdragelse - salg af lastbiler med køretillad

Højesterets dom af 27. januar 1987

Da vognmand P ophørte med at drive vognmandsforretning, købte automobilhandler S P's 3 lastbiler og 2 anhængere samt 3 køretilladelser. S solgte bilerne til forskellige kunder og køretilladelserne til et transportfirma. Da overdragelsen ikke kunne anses som led i hel eller delvis overdragelse af P's vognmandsvirksomhed til S var S berettiget til at beregne indgående afgift efter momsloven.

Østre Landsrets dom af 2. november 1984

Under denne sag har sagsøgeren, Automobilfirma S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til i opgørelsen for april kvartal 1982 i den indgående afgift efter merværdiafgiftsloven at medregne et afgiftsbeløb på 80.960 kr. vedrørende køb af fem vogne fra vognmand P.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Danmarks Automobilforhandler Forening har været procestilvarslet under sagen og har udtalt sig til støtte for sagsøgeren.

Sagen er opstået på grund af uenighed om fortolkning af momslovens § 12, stk. 5, og § 11, stk. 4.

Omstændighederne i sagen er følgende

Sagsøgeren, der driver virksomhed med køb og salg af automobiler, særligt lastbiler og tilbehør dertil, stod i forretningsmæssig forbindelse med vognmand P, idet man havde solgt forskellige lastbiler mv til ham. I forbindelse med vognmand P's afvikling af sin virksomhed på grund af økonomiske vanskeligheder købte sagsøgeren 3 brugte lastbiler og 2 brugte påhængsvogne samt 3 kørselstilladelser. Sagsøgerens køb, der for så vidt angår bilerne og påhængsvognene blev berigtiget ved udstedelsen af 5 kreditnotaer, medens kørselstilladelserne blev betalt kontant, indeholdt et momsbeløb på 80.960 kr, som sagsøgeren i opgørelsen for april kvartal 1982 medtog som indgående afgift.

Sagsøgerens salg af automobiler mv til vognmand var sket på kontantbasis, dog således at sagsøgeren havde kautioneret for lån, som vognmanden optog til finansiering af købene. I februar 1982 modtog sagsøgeren fra en sagfører meddelelse om, at vognmandens økonomiske situation var blevet "noget anstrengt". På et kreditormøde den 1. april 1982 på sagsøgerens kontor, i hvilket møde en repræsentant for sagsøger deltog, blev det meddelt , at vognmandsforretningen ophørte, og den nærmere afvikling af forretningen blev drøftet.

Vognmandens aktiver blev på mødet opgjort til at bestå af følgende

Ejendommen matr.nr. 16 c Vang, der tjente som beboelse og sæde for vognmandsforretningen, diverse indbogenstande, 1 personbil, 1 campingvogn, 1 bus, 3 lastbiler, 3 påhængsvogne samt 3 tilladelser til godskørsel. Til finansiering af boets behandling købte sagsøgeren de nævnte 3 kørselstilladelser for i alt 6.000 kr. Det blev besluttet at lade driftsmateriellet vurdere, hvorefter købstilbud kunne forventes fra sagsøgeren eller firmaet. Bussen blev af karrosserifabrikken taget tilbage for restgælden. Da vurderingerne forelå, købte sagsøgeren de 3 lastbiler og de 2 påhængvogne, medens en påhængsvogn blev købt af firmaet. Ejendommen blev overtaget af en panthaver.

Ved skrivelse af 22. juni 1982 afmeldte vognmanden sin virksomhed over for Thisted Distriktstoldkammer med ophør pr 30. juni 1982. Der blev angivet 0 kr. i afgiftstilsvar for april kvartal. Den 3. september 1982 indgav han efterangivelse, hvoraf fremgik en udgående afgift på 80.300 kr, en indgående afgift på 1.732 kr. og et afgiftstilsvar på differencen 78.568 kr.

Ved skrivelse af 19. oktober 1982 meddelte Frederikshavn Distriktstoldkammer sagsøgeren, at overtagelse af driftsmidlerne fra vognmanden var omfattet af momslovens § 12, stk. 5, da der var "tale om overdragelse af driftsmidler som led i overdragelse af en virksomhed, og at dette skal ske excl moms, jf. momslovens § 12, stk. 5." Thisted Distriktstoldkammer annullerede herefter vognmandens efterangivelse.

Sagsøgeren gjorde ved skrivelse af 2. november 1982 indsigelse over for distriktstoldkamret og anførte, at de 3 lastvogne og 2 påhængsvogne var købt på sædvanlig måde med henblik på videresalg, og at der ikke var tale om overdragelse af en virksomhed eller en del deraf. Man henviste endvidere til, at andre vognmænd havde overtaget den kørsel, som vognmanden havde haft. Distriktstoldkamret fastholdt sin afgørelse, der herefter blev indbragt for sagsøgte, Skatteministeriet.

Sagsøgte meddelte ved skrivelse af 5. august 1983 til sagsøger, at distriktstoldkamrets afgørelse fastholdes. Der er under sagen givet vidneforklaring af automobilfirmaets direktør og bogholder.

Direktøren hos sagsøgeren, har forklaret, at selskabet driver virksomhed med køb og salg af biler, men ikke kørselsvirksomhed. På det omhandlede tidspunkt omsatte man årligt ca 100 nye og ca 300 brugte lastbiler. Markedet var i 1982 noget trægt, og de omhandlede lastbiler og anhængere blev først videresolgt 1 til 6 måneder efter, at de var købt hos vognmanden. Dennes kunder gik til andre vognmænd. Sagsøgeren har ikke benyttet køretøjerne til vognmandskørsel eller anden kørsel. Man lagde penge ud for de 3 kørselstilladelser, som blev forsøgt overdraget til andre vognmænd. Der var oprindeligt tale om en forudbetaling for kørselstilladelserne, men dette blev ikke godkendt af direktoratet. Sagsøgeren har den interesse i at formidler kørselstilladelser, at man får større mulighed for salg af køretøjer. De 3 kørselstilladelser blev solgt til et transportfirma i Skagen for 5.000 kr. pr. stk., men der blev dog ikke solgt køretøjer i den forbindelse. De omhandlede køretøjer blev solgt til gamle kunder.

Bogholderen hos sagsøgeren har forklaret, at han deltog i kreditormødet den 1. april 1982 hos vognmandens sagfører. Det var meningen, at kørselstilladelserne skulle sælges videre. Køretøjerne blev ligeledes købt til videresalg. De blev efter ombygning og klargøring solgt nogle måneder senere.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at momslovens § 11 indeholder hovedreglerne for afgiftspligtig omsætning, medens lovens § 12, herunder stk. 5, indeholder undtagelserne. Det er ubestridt, at det overdragne var driftsmidler, og at sagsøgeren var momsregistreret, men der var ikke tale om overdragelse af en virksomhed eller en del heraf. Der blev således ikke overdraget debitorer, kundekreds eller inventar, oprettet konkurrenceklausuler eller lignende, ligeså lidt som der skete nogen videreførelse af vognmandens virksomhed. § 12, stk. 5, bør fortolkes indskrænkende, således at hovedreglen i § 11, stk. 4, kommer til anvendelse i tvivlstilfælde som det foreliggende. Dette er i overensstemmelse med almindelige fortolkningsprincipper. § 12, stk. 5, havde oprindelig, da den blev vedtaget i folketingssamlingen 1966/67 (sammenholdt med Folketingstidende tillæg A, 1966/67, 2 samling, spalte 291 og 326), kun det indhold, at man ved overdragelse af en virksomheds varelager, maskiner og andre driftsmidler kunne vælge at se bort fra merværdiafgift.

Det fremgår af forarbejderne, at man den gang anså det for mest praktisk, at der i disse specielle tilfælde ikke skete berigtigelse af afgift. Denne valgmulighed gav anledning til ændring af bestemmelsen i folketingssamlingen 1968/69 (sammenholdt med Folketingstidende tillæg A 1968/69, spalte 2514 og 2520), hvorefter afgiften ikke kunne medregnes. Som begrundelse herfor blev der i forarbejderne henvist til de særlige afregningsregler for landbruget mv, hvorved afregningsfristen for merværdiafgiften var blevet forlænget fra 6 til 9 måneder. Virksomhederne kunne derfor i visse tilfælde have interesse i at beregne afgift ved virksomhedsoverdragelse, idet der herved kunne opnås et rentefrit lån fra statskassen svarende til det beregnede afgiftsbeløb. Motiverne til lovændringen omtaler kun landbrug mv med lange afregningsfrister, medens der ikke i øvrigt er vejledning at finde til forståelse af § 12, stk. 5. Reglen er imidlertid praktisk, når en ny indehaver skal fortsætte med at drive den registrerede virksomhed.

Baggrunden for, at § 11, stk. 4, i ophørssituationen henfører overdragelse af driftsmidler mv til den afgiftspligtige omsætning, er - som det siges -, at det overdragne ellers vil henstå "momsafløftet". Når baggrunden for § 12, stk. 5, er den, at der ikke skal kunne opnås et "rentefrit lån af statskassen", må dette forudsætte, at driftsmidlet stadig har status som sådant, det vil sige, at det ikke videresælges af erhververen. Dette er imidlertid tilfældet i den foreliggende sag, hvor køretøjerne indgik i sagsøgers varelager, og ved salg herfra udløses der moms. Tankegangen med det "rentefrie lån" fra statskassen må derfor sammenholdes med, om driftsmidlet bevarer status som sådant. - Det kan ikke udledes af lovens ord i § 12, stk. 5, at det er sælgerens forhold, der er afgørende. Bestemmelsen taler om "indehaver", hvilket antyder, at køberen skal drive virksomheden videre. Det har således betydning, om det købte bevarer sin status hos køberen. Når det hævdes af sagsøgte, at vognmandsvirksomhedens ophør tyder på en overdragelse af virksomheden, er dette uholdbart, da § 11, stk. 4, sidste pkt, netop omhandler ophørssituationen, idet det solgte ellers ville henstå "momsafløftet".

Den virkelige begrundelse for den af sagsøgte anlagte fortolkning af de omhandlede lovbestemmelser er, at man ønsker frit at kunne vælge den som debitor, der i den givne situation er mest solid.

Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at overdragelsen på grund af omfanget af det overdragne falder ind under lovens § 12, stk. 5. Lovens § 11, stk. 4, omhandler de ordinære salgssituationer og den i sidste pkt nævnte ophørssituation forudsætter, at salget af driftsmidler mv sker løbende i form af stykvis salg under afviklingen af virksomheden. § 12, stk. 5, vedrører alene sælgerens forhold og stiller som krav overfor køberen alene, at denne skal være momsregistreret. Herved er overdragelsen momsmæssigt neutral, hvilket ikke vil være tilfældet, hvis køberen ikke er momsregistreret. Er køberen momsregistreret, skal der ikke - eller som motiverne nævner det "må i intet tilfælde" - berigtiges moms.

I december 1967 blev der gennemført en forlængelse af den almindeligt gældende afregningsfrist fra 20 dage efter kvartalets udløb til 1 måned og 20 dage efter kvartalets udløb.

Hensynet bag § 12, stk. 5, hvorefter et rentefrit lån fra statskassen skal forhindres, gælder således for alle brancher. I det foreliggende tilfælde skete overdragelsen efter ønske fra vognmanden da han ophørte med virksomheden. Stort set hele virksomheden blev overdraget til sagsøgeren. Det er uden betydning, om den faste ejendom blev overdraget. Goodwill blev der heller ikke tale om, da den var meget lille, lige så lidt som der overførtes personale, da virksomheden havde været drevet uden ansatte. Virksomheden havde således kun bestået af de overdragne køretøjer og de 3 kørselstilladelser. Sagsøgeren havde endvidere en særlig interesse i købet, idet hans tab blev nedskrevet blot ved udstedelsen af kreditnotaer, hvortil kom udsigten til at få momsen tilbagebetalt af det offentlige, samt udsigten til fortjeneste ved videresalg. Kørselstilladelserne indbragte dertil en fortjeneste ved videresalg på 150 pct kort tid efter, at de var købt.

Landsretten skal udtale

Under hensyn til arten og omfanget af de til sagsøgeren overdragne aktiver, derunder særligt den omstændighed, at overdragelsen omfattede samtlige til vognmanden udstedte tilladelser til godskørsel, og til oplysningerne om baggrunden for overdragelsen, må denne anses for at være led i en overdragelse af i hvert fald en del af vognmandens virksomhed til sagsøgeren. Da endvidere sagsøgeren drev registreret virksomhed, kunne overdragelsen derfor som følge af momslovens § 12, stk. 5, ikke være medregnet til den afgiftspligtige omsætning i vognmandens virksomhed. Det følger deraf, at sagsøgeren ikke er berettiget til at medtage momsen af det erhvervede som indgåede afgift. Sagsøgerens påstand kan derfor ikke tages til følge, og sagsøgte vil være at frifinde.

Thi kendes for ret

I sagsomkostninger betaler sagsøgeren, Automobilfirmaet inden 14 dage efter denne doms afsigelse til sagsøgte 10.500 kr.

Højesterets dom af 27. januar 1987

Appellanten har gentaget sin påstand.

Indstævnet har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der afgivet fornyet forklaring af automobilfirmaets bogholder.

Appellanten, der alene drev automobilhandel, benyttede ikke vognene og kørselstilladelserne, men videresolgte vognene til forskellige kunder og kørselstilladelserne til et transportfirma. Da overdragelsen fra vognmanden herefter ikke kan anses som led i en hel eller delvis overdragelse til appellanten af vognmandsvirksomheden, jf. momslovens § 12, stk. 5, tager Højesteret appellantens påstand til følge.

Thi kendes for ret

Indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at appellanten, Automobilfirmaet er berettiget til i opgørelsen for april kvartal 1982 i den indgående afgift efter momsloven at medregne et afgiftsbeløb på 80.960 kr. vedrørende køb af fem vogne fra vognmanden.

I sagsomkostninger for Landsret og Højesteret skal indstævnte inden 14 dage fra denne højesteretsdom afsigelse betale 23.000 kr. til appellanten.