Legislator Case Law & Legislation
E19877MA0057 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 1020 MN. FRADRAGSRET FOR ANSKAFFELSE OG DRIFT AF BUS

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1987

1020 Mn. Fradragsret for anskaffelse og drift af bus

Der har været rejst spørgsmål om fradragsret for moms ved anskaffelse og drift af en bus. Bussen anvendes til transport af - medarbejdere fra banegården til virksomhedens forskellige afdelinger ved arbejdets start, - medarbejdere til banegården fra virksomhedens forskellige afdelinger ved arbejdets slutning, - medarbejdere mellem virksomhedens afdelinger, og - gæster til og fra de forskellige afdelinger.

Nævnet har truffet afgørelse om, at der ikke er fradragsret for virksomhedens buskørsel mellem banegården og virksomhedens afdelinger, idet kørslen må anses som en naturalydelse til personalet, jf momslovens § 16, stk 3, punkt c.

Nævnet traf også afgørelse om, at kørsel mellem virksomhedens forskellige afdelinger vedrører virksomhedens momspligtige omsætning, hvis medarbejderne præsterer arbejde på begge arbejdssteder (afdelinger) umiddelbart før og efter kørslen. Der er herefter fuld fradragsret for momsen, der vedrører denne kørsel, efter momslovens § 16, stk 1.

Nævnet traf endelig afgørelse om, at der ikke er fradragsret for bussens anvendelse til kørsel med gæster, idet denne betragtes som repræsentation, jf lovens § 16, stk 3, punkt e.

Se også Mn.866, Mn.987, Mn.1044 og Mn.1125.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →