Legislator Case Law & Legislation
E19877MA0043 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 1004 DEP. REGULERING AF INDGÅENDE MOMS - FAST EJENDOM

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1987

1004 Dep. Regulering af indgående moms - fast ejendom

En advokat indbragte for et konkursbo efter et byggefirma, en afgørelse truffet af Direktoratet for Toldvæsenet. Sagen drejede sig om regulering af indgående moms for en fast ejendom, som firmaets indehaver solgte til sin hustru umiddelbart efter, at byggefirmaet var trådt i betalingsstandsning og havde indstillet driften.

Ejendommen havde hidtil været anvendt til beboelse og erhverv, men anvendtes efter salget udelukkende til beboelse. Toldvæsenet havde herefter krævet regulering af tidligere fratrukket moms.

Advokaten anførte, at salget i en sådan grad havde karakter af tvangssalg, at det måtte sidestilles med en tvangsauktion, hvor der ikke skal ske regulering. Advokaten begrundede det med, at ejendommen ikke kunne være solgt på en sådan måde, at der kunne fremkomme blot tilnærmelsesvis dækning af pantekreditorerne.

Ministeriet for skatter og afgifter traf afgørelse om at indehaverens overdragelse af ejendommen til ægtefællen ikke findes at kunne sidestilles med salg af ejendommen på tvangsauktion, hvor der ikke skal ske regulering.

Ministeriet bemærkede endvidere, at der ikke er hjemmel til at undlade regulering ved salg fra virksomheder under betalingsstandsning eller konkursboer. Ministeriet har på denne baggrund erklæret sig enig i den afgørelse, som Direktoratet for Toldvæsenet havde truffet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →