Legislator Case Law & Legislation
E19877MA0042 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 1003 DEP. FRADRAGSRET FOR UDGIFTER TIL ADVOKAT, EJENDOMSMÆGLER OG AR

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1987

1003 Dep. Fradragsret for udgifter til advokat, ejendomsmægler og ar

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt en tømmerhandel er berettiget til at medregne et momsbeløb til den indgående moms. Beløbet udgør momsen i forbindelse med nogle udgifter til advokat, ejendomsmægler og arkitekt, som tømmerhandelen har afholdt ved overtagelse og senere salg af nogle faste ejendomme på tvangsauktion. Overtagelsen af ejendommene på auktion har været nødvendigt for at sikre varetilgodehavender.

Direktoratet for Toldvæsenet udtalte i sagen, at der er en så tæt sammenhæng mellem erhvervelsen på auktion og salget af ejendommene samt virksomhedens omsætning af varer og momspligtige ydelser, at der bør indrømmes fradragsret efter lovens § 16,

stk 1.

Direktoratet pegede i denne forbindelse på, at overtagelsen af ejendommene på tvangsauktion alene er sket for at sikre varetilgodehavender og således ikke har haft til formål at opnå en momsfri fortjeneste ved salg af fast ejendom.

Ministeriet for skatter og afgifter var enig med Direktoratet for Toldvæsenet i, at tømmerhandelen har fradragsret for momsen af de omhandlede udgifter til advokat, ejendomsmægler og arkitekt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →