Legislator Case Law & Legislation
E19877MA0040 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 1001 DEP. RETUROLIE VED OVERGANG TIL GASFYR

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1987

1001 Dep. Returolie ved overgang til gasfyr

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt en privatperson kunne få refunderet et momsbeløb i forbindelse med salg af en restbeholdning af olie.

Ved overgang til gasfyr blev en olietank sløjfet. Dette arbejde blev udført af et firma, som samtidig købte den olie, der var tilbage i tanken. I afregningsprisen for restbeholdningen var foretaget et fradrag af moms med 18,03 pct.

Olien var i sin tid købt hos et olieselskab.

Spørgeren mente, at der var tale om en returnering af varerne, og at momsen som følge deraf skulle godtgøres.

Ministeriet for skatter og afgifter meddelte, at forbrugere ved returnering af en vare ofte kan få pengene tilbage herunder også momsen.

Betingelserne for, at forhandleren kan foretage momsmæssig regulering - og forbrugeren få momsen tilbage - er imidlertid som altovervejende hovedregel, at varen tages tilbage af den oprindelige sælger, og at tilbagebetalingsprisen ikke overstiger den oprindelige salgspris.

Kun for varer, fx bøger, der kutymemæssigt ombyttes/tilbagekøbes af en virksomhed inden for samme branche, er der en videre adgang til at få momsen tilbage ved returnering.

Se også Dep.351, Dep.457, Dep.741 og Dep.818.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →