Legislator Case Law & Legislation
E19877MA0031 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 0991 DEP. MOMS AF ERHVERVSDRIVENDES FRIVILLIGE ARBEJDE TIL

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1987

0991 Dep. Moms af erhvervsdrivendes frivillige arbejde til

idrætsforening

Der har været rejst spørgsmål om momsfritagelse for køb af materialer til en idrætsforenings klubhus, og om betaling af moms af erhvervsdrivendes frivillige arbejde ved klubhusets opførelse. Materialerne til klubhuset blev leveret til nettopriser plus moms, og huset blev opført på frivillig basis af bl a lokale erhvervsdrivende i deres fritid.

Ministeren for skatter og afgifter meddelte, at der ikke var hjemmel i momsloven til at godtgøre momsen af de materialer, der blev brugt ved opførelsen af klubhuset.

De erhvervsdrivende skulle ikke betale moms af deres hjælp til opførelsen af klubhuset.

I tilknytning hertil meddelte departementet, at i afgørelsen ligger, at en person ikke skal hindres i en personlig, gratis og frivillig indsats på linie med andre, blot fordi han er indehaver af en momsregistreret virksomhed.

Afgørelsen betyder ikke, at en person fra sin momsregistrerede virksomhed uden momsberigtigelse kan benytte varer eller driftsmidler, fx en lastbil, til formål uden for virksomheden. Momsregistrerede personer kan derfor ikke generelt bistå foreninger mv, uden at der skal betales moms, selv om der ikke ydes betaling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →