MOMSVEJL., AFGØRELSER 1987 0963 MN. LEGAL OPINIONS
Statutory Text (1 Articles)
0963 Mn. Legal Opinions
En advokat rejste spørgsmål om momspligten for erklæringer, Legal Opinions, som han afgiver over for Dansk Eksportfinansieringsfond.
Ved afgivelsen af en sådan erklæring attesterer han som advokat, at låneaftalen mellem fonden som långiver og den udenlandske låntager er gyldig efter dansk ret.
Der er ikke tale om rådgivning for udenlandsk regning, selv om den udenlandske låntager i sidste instans skal bære udgiften for advokatydelsen i forbindelse med afgivelse af Legal Opinions.
Dette skyldes, at advokatens ydelse leveres til fonden, som så kræver hans vederlag refunderet af den udenlandske låntager.
Nævnet traf afgørelse om, at den nævnte advokatydelse er momspligtig efter lovens § 2, stk 2, således at ydelsen ikke kan undtages fra momspligten efter lovens § 2, stk 3, pkt j (som finansieringsvirksomhed).
Nævnet henviste i denne forbindelse til afgørelse nr 620, hvorefter advokaters ydelser til penge- og realkreditinstitutter i form af redegørelser og analyser til brug i konkrete sager er momspligtige.