DOBBELTBESKATNING 1987 AFSNIT DO 2 - INDGÅEDE OVERENSKOMSTER OG AFTALER

Artikel 9 Vederlag for personligt arbejde

Beskatningsretten til »Konkursausfallgeld«, der ved tyske virksomheders konkurs udbetales af Bundesanstalt fur Arbeit til arbejdstagere som erstatning for tabt løn, tilkommer Tyskland, hvis arbejdet er udført der, jfr. art.9. (Skd.medd. nr.48, s.21). Tilsvarende gælder for Kurzarbeiter- und Schlechtwettergeld, hvilke beløb udbetales af den tyske arbejdsgiver, idet de har en sådan tilknytning til det tyske ansættelsesforhold og den tyske lønindkomst, at beløbene anses for omfattet af art.9.

Artikel 10 Vederlag fra staten m.v.

Medarbejdere ved Det tyske Kulturinstitut i København er siden 1.jan. 1972 blevet lønnet fra den tyske Forbundsfinanskasse i Munchen, hvorefter beskatningsretten vedrørende de pågældende lønninger tilfalder Tyskland, jfr. overenskomstens art.10.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked meddelt, at indkomst fra Bundesstelle fur Aussenhandelsinformation (BFAI) er omfattet af overenskomstens art.10, idet det er en offentlig afdeling under det tyske økonomiministerium.

Artikel 11 Pension vedr. tidligere tjenesteforhold

Hvis der tilfalder en herboende person en privat livrente fra Forbundsrepublikken, omfattes dette forhold af art.11, stk.1, i overenskomsten, og i henhold til denne bestemmelse har bopælsstaten beskatningsretten.

En fra Versorgungsanstalt des Bundes und der Lander modtaget Ruhegeld i forbindelse med tidligere offentlig ansættelse i Tyskland er at betragte som en offentlig pension omfattet af overenskomstens art.11, stk.2, og medtages derfor i den skattepligtige indkomst, men giver ret til nedslag (exemption) her i landet.

Artikel 12. Vederlag fra staten m.v.

Skattedepartementet har udtalt, at Frankrig har beskatningsretten vedrørende løn til ansatte ved Det officielle franske Turistkontor i København, idet kontoret henhører under en fransk statsinstitution. Danmark har progressionsforbehold, jfr. art.19, stk.2.

Beskatningsretten til den løn, som en dansk skatteyder modtager for arbejde udført i Frankrig for den offentligretlige juridiske person KTAS, tilkommer Danmark i medfør af art.12, jfr. Skat 87.7.522.

Ansatte ved Den franske Skole er skattepligtige her af indtægterne, idet Den franske Skole er en selvejende institution, og indtægterne er derfor ikke omfattet af overenskomstens art.12. Østre landsrets dom af 22.nov. 1976).

En pensioneret fransk betjent, som fik pension fra Frankrig udbetalt via det danske socialministerium, blev af landsskatteretten anset skattepligtig hertil. Advokaten anså pensionen for omfattet af overenskomstens art.12, men heri var landsskatteretten ikke enig, »da pensionen ikke grunder sig i en arbejds- eller tjenesteydelse direkte til det offentlige«.

Artikel 12 indeholder en særlig bestemmelse om provisionsindtægter. De kan beskattes i bopælslandet, dog således, at der i kildestaten kan ske en beskatning med 4 %.

Artikel 13. Private pensioner

Danmark har som bopælsland beskatningsretten til invaliditetsydelser modtaget fra La Caisse Regionale d'Assurance Maladie de Strasbourg, idet der ikke har været tale om ansættelsesforhold til offentlige franske myndigheder, jfr. Skat 1987.12.844.

Artikel 14. Vederlag for personligt arbejde

I henhold til indgået aftale vedrørende overenskomstens art.14 anses tjeneste ombord på luftfartøjer for udøvet i den stat, hvor den virkelige ledelse befinder sig, hvorfor beskatningsretten til løn fra SAS Danmark til en i Frankrig bosat stewardesse tilkom Danmark.

Artikel 15. Indtægt ved liberalt erhverv

Art.15 blev ved HD af 31.okt. 1980 (Skd.medd. nr.56, s.50-52) ikke anset at være til hinder for beskatning her i landet af indkomst ved en kunstmalers salg her i 1970 af grafiske arbejder, som var udført i Frankrig i årene 1961-62, medens den pågældende var bosiddende i Frankrig og undergivet indkomstbeskatning der.

Artikel 16. Professorregel

En fransk lærerinde ankom her til landet den 1.jan. 1975 og har fra og med den 1.sept. 1976 undervist ved »Ecole Francaise«. Efter skattedepartementets opfattelse har vedkommende ikke taget ophold i Danmark for at give undervisning og er følgelig ikke omfattet af art.16.

Andre afgørelser

I relation til art.19, stk.2, antaget, at skatteberegningen for de indkomster, hvortil Danmark som kildestat har beskatningsretten, kan foretages efter den skattesats, der svarer til hele den skattepligtiges samlede begrænset skattepligtige indkomst, idet den i vejledningen (skattedepartementets cirkulære af 12.okt. 1960) beskrevne retstilstand er ændret i forbindelse med kildeskattelovens ikrafttræden. (Skd.medd. nr.55, s.295).

Taxe Professionelle er en lokal fransk skat for selskaber, der beregnes dels på grundlag af den årlige »lejeværdi« af bygninger benyttet i erhverv og af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, dels på grundlag af en del af de lønninger (1/5), som et fransk selskab udbetaler. Skattedepartementet har udtalt, at ved opgørelsen af en sambeskatningsindkomst for et 100% ejet fransk datterselskab, skal Taxe Professionelle anses som en fradragsberettiget udgift.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Færøerne.

Der er med virkning fra 1.jan. 1987 indgået en ny overenskomst med Færøerne, jfr. overenskomst af 12.aug. 1986.

Overenskomsten bygger på OECD-modelkonventionen og dobbeltbeskatning ophæves som hovedregel efter creditmetoden.

Aftalen gælder ikke formuebeskatningen.

Studerende Artikel 20

I skattedepartementets cirkulære nr.183 af 30.aug. 1977 er der under henvisning til art.11 i 1968-overenskomsten givet en vejledning om beskatningen af færøske uddannelsessøgende i Danmark. I henhold til cirkulæret er de færøske »studerende«, der midlertidigt og udelukkende i studieøjemed opholder sig i anmark, fritaget for beskatning af

a. beløb modtaget fra Færøerne eller udlandet til underhold, studier eller uddannelse,

b. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der har forbindelse med studierne eller uddannelsen,

c. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der er nødvendige for deres ophold.

Fritagelsen er betinget af

1) at skatteyderen er eller umiddelbart før tilflytningen var hjemmehørende på Færøerne,

2) at opholdet i Danmark er midlertidigt, og

3) at opholdet udelukkende sker som studerende, lærling eller lign.

Legater her fra landet er ikke fritaget for beskatning her.

Medens der vedrørende a. og b. ikke gælder nogen beløbsgrænser, er fritagelsen efter c. begrænset af formuleringen »nødvendige for deres ophold«. Ifølge ligningsrådet skal der for 1987 regnes med et beløb på 42.000 kr. Fra 1987 gives fradraget i den personlige dkomst. Der indrømmes ud over dette fradrag normalt personfradrag.

I den nye overenskomst findes bestemmelserne om studerende i art.20. Der er i forhold til den tidligere overenskomsts art.11 en forskel med hensyn til de beløb, der er nævnt under b. ovenfor. Herefter vil studerende, der modtager beløb som vederlag for tjensteydelser, der har forbindelse med studierne eller uddannelsen alene være fritaget for beskatning af det beløb, der svarer til det af ligningsrådet fastsatte beløb for nødvendigt underhold.

I en protokol til art.20 er det bestemt, at i tilfælde hvor bestemmelserne i art.11 i 1968-aftalen medfører en større skattebegunstigelse, skal denne bestemmelse kunne påberåbes til og med den 31.dec. 1987.

Fradrag i henhold til art.20 kan ikke medføre overførsel af uudnyttet fradrag til følgende indkomstår, ligesom overførsel af uudnyttede fradrag til den studerendes ægtefælle heller ikke kan finde sted. Fradraget er det samme for en ugift og en gift »studerende«. Kun hvis begge ægtefæller er færøske »studerende«, kan der indrømmes dobbelt fradrag.

Et færøsk folketingsmedlem blev anset begrænset skattepligtig her af folketingsgagen, Skd.medd. nr. 29, s. 174.

Beskatningsretten til arbejdsløshedsunderstøttelse ydet fra en dansk arbejdsløshedskasse til en på Færøerne bosiddende, tilkom i medfør af art. 3, stk. 1 (1968-aftalen), Færøerne, Skd.medd. nr. 56, s. 35.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Gambia, se under Anquilla.

Ghana (tidl. Guldkysten), se under Anquilla.

Gilbert og Ellice øerne, se under Anquilla.

Grækenland.

Bekg. nr.46 af 4.5.1965 - skibs- og luftfart.

Grønland.

Bekg. nr. 475 af 21.11.1979 # Aftale af 18.10.1979 - indkomst- og formueskat samt bistand i skattesager # Bekg. nr. 449 af 9.8.1984 af tillægsaftale af 15.6.1983 # Bekg. nr.520 af 21.12.1979 om danske arbejdsgiveres indeholdelse af kildeskat til Grønland # Bekg. nr. 521 af 21.12.1979 vedrørende beskatning under ophold i Grønland (overgangsbestemmelsen i § 2 i lov nr.517 af 21.12.1979) # Bekg. nr.37 af 20.jan. 1986 om bistand i skattesager # Bekg. nr.186 af 24.3.1987 om tillægsaftale af 26.11.1986 vedr. beskatning i forbindelse med kulbrinteaktiviteter # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.40 af 23.1.1980 # SD-cirkulære nr.1980-18.

Aftalen gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden.

Skattemæssigt hjemsted - art.4 # Indkomst af fast ejendom - art.6 # Udbytter - art.10 # Renter - art.11 # Royalties - art.12 # Kapitalgevinster - art.13 # Gage, løn o.l. - art.15 (60-dages regel, i modsætning til den i almindelighed forekommende 183-dages regel) # Bestyrelseshonorarer - art.16 # Kunstnere og sportsfolk - art.17 # Studerende - art.18 (om »nødvendigt ophold«, se nedenfor) # Dødsboer - art.19 # Andre indkomster - art.20.

Efter den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 3, stk.4, blev personer, der tog ophold i Grønland, fritaget for skattepligt efter kildeskattelovens § 1, nr.1, og 2, hvis opholdet i Grønland varede 2 år eller mere uden anden afbrydelse end ferie og lignende.

Efter de nuværende bestemmelser, jfr. A 1.2.2., vil en person, der udrejser til Grønland, og som bevarer sin bopæl i Danmark, være fuldt skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 1, nr.1, uanset hvor længe opholdet i Grønland varer.

Efter den grønlandske indkomstskattelov vil den pågældende blive anset for fuldt skattepligtig til Grønland senest efter 6 måneders ophold der.

Dobbeltdomicil

Den herved opståede konflikt løses efter dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4, der bestemmer, at den pågældende i henhold til dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser skal anses for at være bosat i den del af riget, hvor han opholder sig, men dog således at opholdet skal have en varighed af 6 måneder uden anden afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende. Grønland vil således i dobbeltbeskatningsaftalens forstand efter 6 måneders ophold der blive betragtet som »bopælsland« (fra opholdets begyndelse).

6 - mdrs. ophold

Ved udmåling af opholdsperioden regnes i hele kalendermåneder, og såvel til- som fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det faktiske dagantal i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland med ankomst 5. januar og udrejse 4.juli samme år anses for et ophold på 6 måneder, og 6 måneders betingelsen i art.4, stk.2, er dermed opfyldt.

Ferie o.l.

Det må i det enkelte tilfælde konkret afgøres, om der både med hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om »kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie eller lignende«.

For ferie skal det normalt gælde, at den skal være aftalt som led i arbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde kan derfor anses for ferie i denne sammenhæng.

For såvidt angår varigheden af »ferie eller lignende« foretages afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat dageantal, hvorfor den overgrænse for ferie o.l. på 42 dage inden for 6 måneder, der er fastsat i ligningslovens § 33A, er uden selvstændig betydning i relation til overenskomstens art.4, stk.2.

Som eksempler på kortvarige ophold p.g.a. ferie eller lign. kan nævnes, 1) Offentlig ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie, 6 uger, tilligemed afspadsering af overarbejde og mistede fridage, 11 uger, ialt 17 uger. 2) Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc. 3) Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.

Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende er normalt endvidere kortvarige kursusophold, graviditetsorlov, hospitalsophold o.l.

Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre at opholdet i Grønland er afbrudt.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.

Sømænd

Vedrørende udstedelse af sømandsskattekort for sømænd, der er bosat i Grønland og er undergivet dansk sømandsbeskatning, se Skd.med. nr.52, s.45-46.

En dansk styrmands beskæftigelse på et i Danmark hjemmehørende fiskerfartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, anses for at have afbrydende virkning på hans ophold i Grønland, med den følge, at dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor Danmark måtte anses for »bopælsland« i medfør af artikel 4, jfr. lsr.1982.186.

Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og som gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i Grønland, og som følge deraf ikke er undergivet den danske sømandsskatteordning, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at Grønland i dobbeltbeskatningsaftalens forstand skal anses som »bopælsland« - også ved anvendelse af artikel 15, stk.2, anses Grønland som »bopælsland«, se Skd.medd. nr.54, s.207-08.

Domicil- og kildelandsstatus

Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som »kildeland«. Danmark kan alene beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i kildeskattelovens § 2. En væsentlig undtagelse herfra er alle arter af pensioner (såvel offentlige og private som sociale pensioner), idet sådanne indkomster kun kan beskattes i »bopælslandet«. Der er ingen mulighed for tilbagesøgning af nogen del af indeholdt dansk udbytteskat (f.t. 30 pct); dette gælder også for så vidt angår personer, der har opgivet bopælen i Danmark.

En skatteyder arbejdede i perioden 26.april til 31.okt. i Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i treholdsskift og arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge. Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage. Landsskatteretten fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i perioden 26.april til 31. okt. 1983 måtte anses for at have været hjemmehørende i Grønland i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, se Skat 1987.2.137.

Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder kan Danmark beskatte den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som »kildeland« (f.eks. lønindtægt i forbindelse med udstationering til Grønland i over 60 dage).

Den tidligere bestemmelse i LL § 9 A om et særligt Grønlandsfradrag i lønindtægt indtjent i Grønland er ophævet fra og med 1980. Endvidere bemærkes, at anvisningen om arbejde i udlandet fremdeles ikke gælder for lønindtægt indtjent i Grønland. Derimod kan der nu indrømmes fradrag for dobbelt husførelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Bortset herfra må lønmodtagere, der har opholdt sig i Grønland i mindre end 6 måneder, henvises til at dokumentere eller sandsynliggøre deres merudgifter i forbindelse med lønarbejdet i Grønland (under hensyntagen til eventuelt sparet hjemmeforbrug).

Selv om Grønland under alle omstændigheder har beskatningsretten til globalindkomsten, når opholdet i Grønland varer mindst 6 månder, således at Danmark alene kan gennemføre »kildelandsbeskatning«, er der i flere henseender forskel på den skattemæssige behandling af henholdsvis de skatteydere, hvis fulde skattepligt efter KL § 1 fortsat består under opholdet i Grønland, og de skatteydere, der under grønlandsopholdet alene er omfattet af bestemmelserne i KL § 2 om begrænset skattepligt (eller som slet ikke er skattepligtige til Danmark), se foran s.15.

Ophør af fuld skattepligt

Dersom den fulde skattepligt ophører ved udrejsen til Grønland (eller senere), forholdes der på tilsvarende måde som ved ophør af fuld skattepligt i forbindelse med fraflytning til fremmed stat eller Færøerne, jfr. afsnit A i ligningsvejledningen.

Bevarelse af fuld skattepligt

Hvis den fulde skattepligt vedvarer under grønlandsopholdet, skal skatteyderen fortsat benytte sædvanlig selvangivelsesblanket for fuldt skattepligtige, og der skal i det indkomstår, da grønlandsopholdet påbegyndes (respektive det indkomstår, i hvilket opholdet ophører) ikke foretages omregning til helårsindkomst (PSL § 14), ligesom bestemmelsen om beregning af formueskat i PSL § 18, stk.3, ikke kommer i betragtning.

Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke »automatisk« ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets eventuelle ophør afgøres konkret efter samme retningslinier, som hvis der var tale om (erhvervsmæssigt begrundet) ophold i udlandet - jfr. afsnit B 1.1 i ligningsvejledningen for 1982.

Endvidere vil skatteyderen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst til Danmark fortsat have fradragsret for sådanne udgifter, som efter almindelige regler kan fradrages af fuldt skattepligtige personer, f.eks. underholdsbidrag (LL §§ 10 og 11), løbende ydelser (LL § 14, stk.2), præmier og indskud omfattet af pensionsbeskatningsloven, og renter af studielån, almindelige forbrugslån m.v. Endvidere vil et netto underskud ved drift af erhvervsvirksomhed i Grønland kunne fradrages, uanset om Grønland måtte have beskatningsretten til evt. overskud. Det er som anført alene et netto underskud der kan fradrages, idet beløb, der har karakter af driftsudgift i relation til erhvervelsen af indkomst, til hvilken Grønland har beskatningsretten, kun kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse i det omfang sådanne udgifter overstiger den nævnte grønlandske indkomst. Heraf følger bl.a., at der ikke i den danske indkomstopgørelse kan fratrækkes udgifter ved erhvervelse af lønindkomst, som alene beskattes i Grønland.

Endelig skal skatteberegningen naturligvis foretages som for fuldt skattepligtige personer i almindelighed. Da Danmark i de her omhandlede tilfælde kun er »kildeland«, skal positiv grønlandsk indkomst ikke på nogen måde påvirke skatteberegningen her i landet; det samme gælder positiv udenlandsk eller færøsk indkomst.

Indskud efter etableringskontoloven, investeringsfondsloven og pensionsbeskatningsloven fra personer, der er skattepligtige i Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.

Efter bestemmelsen i PSL § 13, stk.5, 1.pkt., om overførsel af underskud mellem ægtefæller, skal der ved opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst ses bort fra indtægter, der beskattes i Grønland og ikke i Danmark.

Studerende

I henhold til art. 18, stk. 1, vil beløb, som en grønlandsk studerende eller lærling modtager til underhold, studium eller uddannelse, medens han i studie- eller uddannelsesøjemed opholder sig i Danmark, ikke blive beskattet i Danmark, for så vidt sådanne beløb kommer fra kilder i Grønland.

Som kilder i Grønland anses også statens institutioner og lignende i Grønland, eksempelvis Rigsombudet, Sundhedsvæsenet, Politiet, Den Kongelige Grønlandske Handel og Grønlands Tekniske Organisation.

Som grønlandsk studerende i Danmark anses

- personer, der modtager uddannelsesstøtte efter de grønlandske regler (f.eks. fra Hjemmestyrets Danmarkskontor), men også den, der f.eks. som følge af egenindtægt, ikke er berettiget til at modtage sådan uddannelsesstøtte, blot de uddannelsesmæssige betingelser for at modtage uddannelsesstøtten opfyldes.

- personer, der under studium, uddannelse, kursus eller lignende fra kilder i Grønland modtager løn eller lignende, eksempelvis lærlinge, årskursister (lærere m.v.) og andre, der under uddannelse/kursus aflønnes af en grønlandsk arbejdsgiver, incl. statens institutioner i Grønland, således f.eks. grønlandske politibetjentelever på kursusophold i Danmark, skd.nr.72, s.65.

- personer, hvis forældre i henhold til lov eller særlig overenskomst modtager (grønlandsk) uddannelsestilskud.

Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til studiet/uddannelsen/kurset eller lignende. Både grunduddannelse, efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i egenskab af tillidsrepræsentant.

Det er ej heller et krav, at den studerende, umiddelbart før studiet/uddannelsen/kurset var bosat i Grønland, eller at opholdet udelukkende er i studie- eller uddannelsesøjemed.

De særlige regler om »studerende« gælder dog kun under selve studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en periode uden studier eller lignende, eksempelvis med almindeligt erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller efter studiet, finder reglerne således ikke anvendelse.

Efter art.18, stk.2, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark (dvs. indtægter som ikke efter stk.1 er skattefrie) indrømmes det såkaldte studerendefradrag. Fradraget gives som et almindeligt ligningsmæssigt fradrag, og den studerende er derudover berettiget til almindelige ligningsmæssige fradrag, herunder lønmodtagerfradrag, samt personfradrag.

Studerendefradraget for 1987 er 42.000 kr.

Fra 1987 gives fradraget i den personlige indkomst.

Studerendefradraget skal dog reduceres med de indtægter, som efter stk.1, ikke kan beskattes i Danmark, d.v.s., at såfremt de efter stk.1 skattefrie indtægter overstiger studerendefradraget, »bortfalder« dette.

I øvrigt henvises til kommentaren i skattedepartementets vejledning til aftalens enkelte artikler.

Rentetilskud efter lov nr.292 af 9.7.1982 om gældssanering af statsgaranterede studielån skal beskattes i det land, hvor modtageren på udbetalingstidspunktet er bosiddende. Da tilskuddene udbetales kvartalsvis skulle raterne vedr. de 3 første kvartaler beskattes i Grønland, hvor klageren var bosiddende indtil 4.aug. og raten vedr. oktober kvartal beskattes i Danmark, jfr. utrykt lsr-kendelse af 2.7.1987.

Udbytter

Udbytte fra datterselskaber i Grønland er ikke omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk.3, idet der i Grønland indrømmes det udloddende selskab fuldt fradrag for udbyttet. I medfør af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, artikel 22, indrømmes der credit i Danmark for den grønlandske udbytteskat af udbytter udbetalt af selskaber med hjemsted i Grønland til fysiske og juridiske personer, der er skattepligtige her i landet af udbytterne, Skd.nr.72, s.68.

Lempelse

En i Danmark hjemmehørende person solgte i 1981 sin faste ejendom beliggende i Grønland. Der var forud for salget løbende foretaget afskrivninger på ejendommen efter danske regler. Ved afhændelsen fremkom ved opgørelsen af den grønlandske indkomst en fortjeneste ved ejendomssalget på kr. 295.945. Den grønlandske skat af denne fortjeneste udgjorde kr. 56.218, hvoraf 5.041 kr. kunne henføres til beskatning af genvundne afskrivninger på 26.532. Ved opgørelsen af den danske indkomst forelå der alene avance vedrørende de genvundne afskrivninger. Avancen blev opgjort til kr. 126.819 og ved skatteberegningen blev der indrømmet credit for 5.041 kr., svarende til den til Grønland betalte skat vedrørende genvundne afskrivninger. Skatteyderen mente, at den i Grønland foretagne beskatning af fortjeneste af den faste ejendom måtte betragtes som en helhed og at der ved skatteberegningen skulle indrømmes credit for de i Grønland ialt betalte skatter på kr. 56.218, hvilket Vestre Landsret tiltrådte, jfr. Skat 1987.6.427.

Inddrivelse skattekrav

Ifølge afgørelse fra skattedepartementet sker inddrivelse af grønlandske skattekrav i udlandet efter samme regler som andre skattekrav gennem de danske diplomatiske repræsentationer.

Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i Grønland, se SD-cirkulære 1985-30.

Holland.

Bekg. nr.9 af 21.2.1958 # Overenskomst af 20.2.1957 # Skattedepartementets cirkulære nr.265 af 21.12.1960 (vejledning) # Bekg. nr.1 af 10.1.1962 - udvidelse til de nederlandske Antiller. Overenskomsten vedrørende de nederlandske Antiller og Aruba er opsagt med virkning fra den 1.1.1987 for de nederlandske Antiller og Arubas vedkommende og med virkning fra 1.1.1988 for Danmarks vedkommende # Bekg. nr.67 af 10.9.1966 - tillægsoverenskomst af 20.1.1966 # Bekg. nr. 33 af 1.3.1968 vedr. de nederlandske antiller # Skattedepartementets cirkulære nr. 103 af 26.4.1968 om tillægsoverenskomsten af 20.1.1966.

Overenskomsten er en creditoverenskomst og vedrører både indkomst- og formueskat.

Løn for tjenesteydelser udført ombord i danske skibe eller luftfartøjer i international trafik af personer med bopæl i Holland er helt fritaget for dansk skat (art.17).

Vedrørende arbejdsudleje mener Holland ikke at arbejdsstaten har beskatningsretten til lønindkomst, idet de anser udlejeren for at være arbejdstagerens arbejdsgiver. Der er herefter opnået enighed mellem Danmark og Holland om, at 183-dages reglen i art.14 finder anvendelse, således at arbejdsstaten kun kan beskatte, når opholdet i arbejdsstaten overstiger 183 dage pr. år. Da den dansk-hollandske dobbeltbeskatningsoverenskomst imidlertid ikke omfatter kontinentalsoklen, gælder denne begrænsning kun for de arbejdstagere, der arbejder onshore, jfr. Skat 1987.10.745.

Den i Holland opkrævede »Purchase Tax« er en omsætningsafgift, som ikke er omfattet af overenskomstens art.1.

En hollandsk invalidepensionsydelse ydet på grund af ophold i tysk koncentrationslejr ansås i overensstemmelse med en af det hollandske finansministerium afgiven udtalelse for omfattet af overenskomstens art.4 og ikke af art.15 (om bl.a. pensioner som erstatning for tilskadekomst, jfr. art.4). Skd.medd. nr.39, s.281. I overensstemmelse med en henstilling fra det hollandske finansministerium fritages ydelser fra Uitkeringsraad til dækning af medicinudgifter og hushjælp til ofre for forfølgelse i tiden 1940-45 for beskatning her i landet, Skd.medd. nr. 43, s. 260.

Hollandske søfolk er begrænset skattepligtige af dagpenge fra Direktoratet for søfarende eller de sociale udvalg, men i henhold til art.17 er de helt skattefrie her, da Holland har beskatningsretten.

Hollandske AOW-pensioner (Algemene Ouderdomswet) anses for omfattet af art.15, nr.1, således at beskatningsretten tilkommer Holland, Skd.medd. nr. 32, s. 94.

Da bidrag til de hollandske sociale forsikringsordninger (AOW) ikke anses for en skat, som er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen mellem Nederlandene og Danmark, kan der ikke efter overenskomsten lempes for betalte bidrag til disse ordninger. (Skd.nr.76, s.741).

Et dansk moderselskab var sambeskattet med et hollandsk datterselskab, som i Holland havde fået udbetalt et W.I.R. Premium-tilskud. Dette beløb, som er en art investeringstilskud, fragik i den pålignede hollandske skat. Den skattenedsættelse, som herefter skulle indrømmes det danske moderselskab, skulle beregnes på grundlag af den pålignede hollandske skat uden nedslag for W.I.R. Premium-tilskuddet.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Indien.

Bekg. nr.33 af 21.7.1961 # Overenskomst af 16.9.1959 # Skattedepartementets cirkulære nr.85 af 29.4.1963 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode). Gælder ikke formueskat.

Indonesien.

Bkg. nr.14 af 30.1.1987 # Overenskomst af 28.12.1985.

Dobbeltbeskatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan« beskattes i Indonesien (art.23, stk.3, litra a) og b)). Er der tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i Indonesien, anvender Danmark som bopælsland »ny exemption«-metoden (art.23, stk.3, litra c)).

Overenskomsten har virkning fra 1.1.1987 og omfatter ikke formueskat.

Iran.

Notevekslinger af 3.9. og 13.9.1956 - S.A.S.

Irland.

Bekg. nr.8 af 25.1.1965 # Overenskomst af 4.2.1964 # Skattedepartementets cirkulære nr.79 af 9.5.1967 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (ny metode), og vedrører både indkomst- og formueskat.

Det fremgår af en afgørelse fra skattedepartementet, at såfremt et fra et irsk datterselskab til et dansk moderselskab udbetalt aktieudbytte er skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk.3, er lempelse efter overenskomstens art.23 udelukket.

Island, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV Dobbeltbeskatning 1983.

Israel.

Bekg. nr.85 af 10.11.1966 # Overenskomst af 27.6.1966 # Skattedepartementets cirkulære nr.270 af 20.12.1968 (vejledning) # Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat.

Dobbeltbeskatning undgås efter 2 principper

Dersom en her bosiddende person oppebærer aktieudbytte, renter eller royalty fra Israel, kan disse indtægter beskattes i Israel, jfr. art.10, 11 og 12, og der gives nedslag her efter creditmetoden, jfr. art.23, stk.2. Såfremt beskatning finder sted i Israel efter overenskomstens øvrige bestemmelser, undgås dobbeltbeskatningen ved anvendelse af exemptionsmetoden (ny metode), jfr. art.23, stk.1.

Aktieudbytte fra Israel må højst beskattes der med 25 pct., hvilket må iagttages, når credit indrømmes her. Uanset at den israelske skat på udbytter og renter er nedsat for en begrænset tidsperiode, indrømmes der credit her, som om der alligevel er betalt (højst) 25 pct. i Israel. (matching credit).

Den danske udbytteskat vedrørende personer bosat i Israel må højst andrage 15 pct.

Et kibbutzophold kan ikke betragtes som arbejde i udlandet, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag i overensstemmelse med bestemmelserne herom. Ydelser under et kibbutzophold i Israel i form af kost og logi, lommepenge samt betaling af afdrag på studiegæld, blev anset for arbejdsvederlag, der i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen med Israel alene var undergivet beskatning i Israel, Skat 1986.10.608.

Italien.

Bekg. nr.81 af 30.7.1968 # Overenskomst af 10.3.1966 (arvemidler) # Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 26.2.1980 (bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr.82 af 30.7.1968). Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskatten. Den har i Danmark virkning fra 1.januar 1978.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst eller formue, som »kun kan« beskattes i Italien, anvender Danmark som bopælsland »ny exemption«-metoden (art.24).

Jamaica, se under Anquilla.

Japan.

Bekg. nr.132 af 16.12.1968 # Overenskomst af 3.2.1968 # Skattedepartementets cirkulære nr.104 af 31.3.1970, (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten (se dog art.8, stk.3).

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men der er dog tale om ren exemption i tilfælde omfattet af art.20 og 21 samt art.19, stk.1, 2.pkt. jfr. art.23, stk.1 (a) og stk.2 (a).

Jomfruøerne, se under Anquilla.

Jordan.

Bekg. nr. 114 af 21.10.1974 - skibs- og luftfart.

Jugoslavien.

Bekg. nr.70 af 30.6.1982 af overenskomst af 19.3.1981 # Skattedepartementets cirkulære nr.179 af 1.11.1982 (vejledning) # Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskatten og har virkning fra 1.januar 1983.

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention.

Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark efter »creditmetoden«, idet dog »ny exemption«-metoden anvendes på indtægt og formue, der »kun kan« beskattes i Jugoslavien. Art.22, stk.3, indeholder endvidere en særregel om »matching credit«.

Kenya.

Bekg. nr. 78 af 20.9.1973 # Overenskomst af 13.12.1972 (indkomst og formue) med virkning fra 1.1.1972 # Skattedepartementets cirkulære nr.9 af 10.1.1974, (vejledning). # Overenskomsten er i hovedprincippet en creditoverenskomst; men der er dog i art.25, stk.3 hjemmel til i særlige tilfælde at afhjælpe dobbeltbeskatning af lønindkomst ved hjælp af exemption med progressionsforbehold (gl. metode).

Kiribati, se under Anquilla.

Kina.

Bekg. nr. 57 af 5.11.1962 - studerende og lærlinge. Danmark har med virkning fra 1.1.1987 indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Kina.

Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark efter »creditmetoden«, idet dog »ny exemption«-metoden anvendes på indtægt, der »kun kan« beskattes i Kina. Art.23, stk.3 og 4 indeholder endvidere en særregel om »matching credit«. Overenskomsten omfatter ikke formueskat.

Der er for studerende i art.21, stk.1, (ii) fastsat en regel, der svarer til den, der gælder vedr. færøske og grønlandske studerende. Beløbet til nødvendigt underhold er for indkomståret 1987 fastsat til 42.000 kr. Beløbet gives i den personlige indkomst.

Korea.

Bekg. nr. 45 af 27.3.1979 # Overenskomst af 11.10.1977 # Skattedepartementets cirkulære nr. 130 af 7. august 1979 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 8. januar 1979, og har virkning for indkomster erhvervet fra og med den 1. januar 1977. For indkomster erhvervet ved offentlige hverv har overenskomsten dog virkning allerede fra og med den 1. januar 1973.

Dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden. For så vidt angår indkomst i form af udbytte til et dansk moderselskab skal der tages hensyn til den »underliggende selskabsskat«, som det koreanske datterselskab svarer af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udloddes. Endvidere henvises til artikel 21, stk. 4, der indeholder særregler om »matching credit«.

Kuwait.

Bekg. nr. 81 af 13.9.1977 - luftfartsindtægter.

Libanon.

Bekg. nr. 41 af 23.6.1967 - skibs- og luftfart.

Luxembourg.

Bekg. nr.95 af 23.9.1982 af overenskomst af 17.11.1980. Cirkulære nr.74 af 28.4.1982 (vejledning).

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

Malawi, se under Anquilla.

Malaysia.

Bekg. nr. 53 af 4.8.1972 # Overenskomst af 4.12.1970 # Skattedepartementets cirkulære nr.226 af 28.oktober 1974 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 4.juni 1971 og har i Danmark virkning fra og med begyndelsen af skatteåret 1968/69.

Dobbeltbeskatning undgås enten efter creditmetoden eller efter exemption med progressionsforbehold (ny metode). Se dog art.XXI, stk.6 (ren exemption).

Vedrørende aktieudbytte kan nævnes, at den »udbytteskat«, der betales i Malaysia, ikke er udbytteskat, men en selskabsskat (p.t. = 40%). Overenskomsten medfører ingen ændring af den tidligere praksis, hvorefter man har betragtet skatten som om den var udbytteskat og har indrømmet nedslag efter reglerne i ligningslovens § 33 (= credit), jfr. pkt.19 i vejledningen.

Malta.

Bekg. nr.67 af 27.6.1975 # Overenskomst af 26.3.1975 # Skattedepartementets cirkulære nr.138 af 4.august 1975 (vejledning).

Overenskomsten, der omfatter såvel indkomst- som formuebeskatningen, er en creditoverenskomst og trådte i kraft den 14.juni 1975.

For Danmarks vedkommende gældende fra den 1.januar 1974 og for Maltas vedkommende for ligningsår, der begynder den 1.januar 1975. For så vidt angår kildeskatter finder overenskomsten i begge stater anvendelse fra og med den 1.januar 1974.

Uanset at den maltesiske skat er helt eller delvis nedsat for en begrænset periode, skal Danmark give credit på sædvanlig måde, d.v.s. som om ingen sådan nedsættelse var sket (matching credit).

For så vidt angår renter og royalties er det endvidere bestemt, at Danmark skal give creditnedslag for maltesisk kildeskat på sådanne ydelser, som om beskatningen havde andraget 25 % (Artikel 24).

Mauritius, se under Anquilla.

Montserrat, se under Anquilla.

Nederlandene, se under Holland.

Nevis, se under Anquilla.

New Zealand.

Bekg. af 28.10.1981. Overenskomst af 10.10.1980. Overenskomsten finder i Danmark anvendelse fra og med 1. januar 1981. Skattedepartementets cirkulære nr.14 af 3.2.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Dobbeltbekatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan« beskattes i New Zealand (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i New Zealand, anvender Danmark som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Nigeria, se under Anquilla. Nigeria har opsagt overenskomsten pr. 31.3.1979.

Skattedepartementet har anset overenskomsten for bortfaldet med virkning fra 1.1.1980 for Danmarks vedkommende, jfr. Skat 1987.1.58.

Norden.

Bekg. af 22. marts 1983 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Skattedepartementets cirkulære af 6.1.1984 (vejledning) # Bekg. nr. 49 af 28.5.1973 af nordisk aftale af 9.11.1972 om bistand i skattesager. Bekg. nr. 4 af 19.1.1978 af tillægsaftale af 21. juli 1976 til nordisk bistandsaftale af 9. november 1972 # Bekg. nr. 81 af 9.9.1983 af tillægsaftale af 11.6.1981 til bistandsaftalen # Bekg. nr.108 af 15.12.1987 af overenskomst af 18.2.1987.

Vedrørende overenskomster mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning af arvemidler henvises til nedenstående særskilte afsnit for de enkelte nordiske lande.

Den 22. marts 1983 blev den første multilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomst underskrevet af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Den trådte i kraft den 29. december 1983 og har virkning fra den 1. januar 1984. Den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er ændret med virkning fra 1.1.1988, således at der fremover gives exemption ved lønindkomst fra de andre nordiske lande.

I forbindelse med ændringen er 183-dages reglen også blevet ændret, således at beskatningsretten tilkommer bopælsstaten såfremt lønmodtageren ikke opholder sig i arbejdsstaten i 183 dage inden for en 12 måneders periode.

Overenskomsten er baseret på OECD's modeloverenskomst, men de fleste specielle regler fra de nu ophævede bilaterale aftaler mellem de implicerede lande er medtaget i form af en særlig protokol.

I overenskomstens artikel 3 er det fastlagt, at overenskomsten gælder for kontinentalsoklen, men derimod ikke for Færøerne og Grønland.

Et dansk moderselskab, der modtager udbytter fra norske og svenske datterselskaber er ikke i medfør af artikel 10, stk.8, 2.afsnit i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale skattefri af udbytterne, selv om moderselskabet ejer mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet. Spørgsmålet om udbytterne er skattefrie må efter skattedepartementets opfattelse afgøres efter bestemmelsen i SSL § 13, stk.3.

Ved beregning af dageantal vedrørende 183-dages reglen i artikel 15 medregnes såvel hele som brudte døgn i arbejdsstaten. Ferie, weekend-ophold eller andre ophold uden for arbejdsstaten skal derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage og lignende arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod medregnes til de 183 dage.

Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder sig) i et af de nordiske lande fra søndag aften til fredag eftermiddag vil alene den efter fredagen følgende lørdag i den pågældende uge fragå ved beregning af opholdets længde i det pågældende land.

Skattedepartementet har udtalt, at artikel 15, stk. 3, ikke indebærer, at søfolk fra et nordisk land, der tager hyre i et andet lands rederi, men på et skib bare-boat-chartret fra og indregistreret i det førstnævnte nordiske land, også skal beskattes i førstnævnte nordiske land.

Hvis eksempelvis således en i Danmark hjemmehørende person tager hyre på et af et svensk rederi bare-boat-chartret dansk indregistreret skib, vil Sverige have beskatningsretten til den pågældendes løn.

Den fællesnordiske aftale giver således samme resultat som de tidligere tosidede aftaler. Ethvert nordisk land, der optræder som »tredieland« ved afgørelsen af spørgsmålet om beskatningsretten til vederlag ombord på skib, er »udenlandsk« i forhold til befragterens hjemland. (Skd. 71.109).

Af overenskomstens artikel 18 fremgår, at kildelandet har beskatningsretten til pensioner, uanset om der er tale om private, offentlige eller sociale pensioner.

Ifølge art.20, stk.2, er studerende, der under midlertidigt ophold i en anden kontraherende stat har beskæftigelse i denne anden stat i højst 100 dage inden for samme kalenderår, skattefri i ovennævnte stat af den del af indtægten, der ikke overstiger en månedsindkomst på 2.000 svenske kroner, dog max. 6.000 svenske kroner pr. kalenderår eller modværdien i anden nordisk valuta.

Fradraget på de 6.000 svenske kroner pr. år er indført for at have et standardiseret »minimumsfradrag«. Fradraget skal opfattes som et bundfradrag, der reducerer personfradraget.

Som noget nyt er der i artikel 21 medtaget bestemmelser om forretningsvirksomhed og personlige tjenesteydelser udenfor en kontraherende stats kyst.

Ifølge denne artikel foreligger der driftssted,, hvis en forretningsvirksomhed i en eller flere perioder, som overstiger 30 dage indenfor en 12-måneders periode, har foretaget udforskning eller udnyttelse af naturforekomster på den anden stats havbundsområde. Denne bestemmelse er altså en fravigelse fra den sædvanlige bestemmelse i artikel 5 om fast driftssted.

For så vidt angår lønindkomst, som en person erhverver ved arbejde ud for den anden kontraherende stats kyst, har arbejdsstaten beskatningsretten til vederlaget, hvis arbejdet finder sted i mere end 30 dage indenfor en 12-måneders periode. Det vil sige også denne bestemmelse fraviger den sædvanlige bestemmelse i artikel 15 om beskatningsretten til personlige tjenesteydelser. Det skal bemærkes, at indtil 1.1.1988 lempes lønindkomsten efter creditmetoden og ikke efter exemption-metoden, som der fejlagtigt er anført i vejledningen.

Finland.

Overenskomst af 18.7.55 - arvemidler - ændret ved bekg. nr.68 af 20.8.76.

Ved en noteveksling mellem de nordiske lande er den nordiske dobbeltbeskatningsaftale udvidet til også at omfatte landskabet Åland for så vidt angår den finske kommuneskat. Udvidelsen har virkning fra 1. januar 1984. (Skd. 70 p. 411).

Island.

Islandske studerende og praktikanter, som udelukkende i studie- eller praktikøjemed opholder sig i Danmark, og som er eller umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i et af de nordiske lande, er fritaget for beskatning af beløb fra udlandet til dækning af underhold, studium eller uddannelse, jf. art. 20, stk. 1.

Hvis den islandske studerende eller uddannelsessøgende, som umidelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, har indkomst ved beskæftigelse i Danmark for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studiet, beskattes ifølge protokollens afsnit X kun den del af indkomsten herved, som overstiger, hvad der svarer til 20.000 sv.kr. pr. kalenderår.

I øvrigt finder - i henhold til protokollens afsnit X - de maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som nødvendige for færøske og grønlandske studerendes ophold, også anvendelse for islandske studerende i Danmark (for 1986: 41.000 kr. og for 1987: 42.000 kr.). Dette fradrag gives fra 1987 i den personlige indkomst. Skattefriheden i henhold til protokollens afsnit X gælder for den normale studietid, dog højst for seks på hinanden følgende kalenderår.

Norge.

Overenskomst af 23.5.56 vedr. arvemidler.

Såfremt en her bosat person har oppebåret lønindtægter i Norge, og disse ikke er beskattet der, kan den pågældende beskattes her af disse indtægter, jf. protokollens afsnit IX.

Præmie til Norsk Folketrygd er fradragsberettiget som forsikringsudgift under den (nu ophævede) begrænsede fradragsret.

En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske krigspensionslove fået tillagt en løbende månedlig ydelse som følge af en under den 2. verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne kunne ikke sidestilles med de i LL § 7, litra h), omhandlede skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.

Skattedepartementet fandt, at et dansk selskab der udlejede arbejdskraft til Norge inden for off-shore sektoren, ikke havde fast driftssted i Norge.

NORDITA-stipendiater (fra Norge og Sverige) har som hovedregel bevaret bopæl i hjemlandet. Da der ikke i overenskomsten er særlige bestemmelser vedrørende stipendiater, har bopælslandet beskatningsretten, og såfremt stipendiaten har bevaret bopæl i Norge, vil stipendiet fra Nordita altså ikke skulle beskattes her.

Sverige.

Overenskomst af 27.10.53 - arvemidler - med tillægsaftale af 29.8.74 (bekg. nr.1 af 3.1.74). Se endv. cirk. nr.116 af 24.okt. 1985.

Den svenske vinstdelningsskat er omfattet af art.2, stk.4, i den nordiske dobbeltbeskatningsaftale.

Grænsegængere

Efter afsnit XII i protokollen til den nordiske overenskomst er den i art. 15, stk. 4 i overenskomsten af 16.11.1973 omhandlede »grænsegængerregel«, hvorefter beskatningsretten til arbejdssvederlag tilkommer bopælslandet, gældende indtil udløbet af kalenderåret 1986. Ved bekendtgørelse af overenskomst af 15.4.1986 med Sverige, er der indgået overenskomst om en ny grænsegængerregel. Overenskomstens regler er i store træk af samme indhold som de tidligere gældende. Det er dog bestemt, at overenskomsten kun finder anvendelse i tilfælde, hvor arbejdet vedvarer i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, samt hvor der er tale om et varigt personligt arbejde, hvilket vil sige et ansættelsesforhold, som er indgået i den hensigt at være den skattepligtiges hovedbeskæftigelse. Overenskomsten finder anvendelse på indkomst, som erhverves fra og med den 1.1.1987.

Tidligere var en grænsegænger begrebsmæssigt en person, der boede i et land og dagligt tog over grænsen for at arbejde i et andet land. Efter den 31.12.1973 kan personer bosat i Sverige, og som arbejder her, også blive betragtet som grænsegængere, selv om de tager bopæl her og opholder sig her i ugens 5 dage og tager hjem i weekenden. Man må i sådanne tilfælde ved hjælp af overenskomstens art. 4, litra a-d afgøre, hvilket land der kan betragtes som bopælslandet, og som herved får beskatningsretten. Vedrørende fortolkningen af ordet »hjemmehørende« i artikel 4 har skattedepartementet i en konkret sag udtalt, at afgørelsen i første instans må træffes på grundlag af detaillerede oplysninger om den pågældendes bopælsmæssige tilknytningsforhold til de to lande.

Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må anses for at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på detaillerede oplysninger om de økonomiske og personlige forhold i begge lande. Under »økonomiske forhold« henhører enhver form for økonomisk interesse og tilknytning. Under »personlige forhold« henhører ikke blot ægteskabelige men også andre personlige forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og familiær tilknytning til børn eller andre slægtninge.

Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst, medens den personlige tilknytning er størst til det andet land, kan dette kriterium (personlige og økonomiske forbindelser) ikke anvendes til afgørelse af, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand, og man må herefter forsøge at afgøre spørgsmålet på grundlag af nøjagtige oplysninger om, hvor den pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet af et år. En skønsmæssig oplysning om »en uge i hvert land skiftevis«, kan ikke uden nærmere dokumentation for rigtigheden heraf lægges til grund for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller ikke kan afgøres på grundlag af oplysninger om den pågældendes ophold i de to lande, vil den pågældendes statsborgerforhold være afgørende. Såfremt statsborgerforholdet til et af landene skal lægges til grund, må dokumentation for dette statsborgerforhold præsteres.

Et dansk selskab ville beskæftige medarbejdere, der var ansat i selskabets helejede datterselskab i Sverige. De pågældende ville bevare deres svenske bopæl og daglig rejse frem og tilbage mellem Danmark og Sverige (ca. 225 dage om året). Medarbejderne forblev ansat i det svenske datterselskab og fik også herfra løn m.v. udbetalt. Selv om forholdet måtte blive anset som omfattet af begrebet »arbejdsudleje«, havde Sverige efter skattedepartementets opfattelse i henhold til »grænsegængerreglen« beskatningsretten til lønindkomsten.

Underholdsbidrag til børn

Fra og med 1.januar 1973 gælder følgende vedrørende underholdsbidrag til børn (pkt.18 i skd.s cirkulære nr.72 af 18.1.1974)

a. Er bidragene fastsat efter svensk ret, er de (bortset fra 1.500 kr.) ikke fradragsberettigede i Sverige og skal ikke medregnes til den danske modtagers skattepligtige indkomst. Af praktiske grunde omfatter den danske fritagelse også de 1.500 sv.kr., for hvilke der er givet fradrag i Sverige.

b. Er bidragene fastsat efter dansk ret, skal de medregnes til den danske modtagers skattepligtige indkomst, mens de tillades fradraget i den svenske bidragyders svenske skattepligtige indkomst.

Aftalen gælder også i tilfælde, hvor bidragene lovligt ydes i henhold til en privat (skriftlig) aftale, der ikke er godkendt af offentlig myndighed. Hvor bidragene ydes i h.t. skriftlig, ikke af offentlig myndighed godkendt aftale er det endvidere i de under a. nævnte tilfælde en forudsætning, at yderen ikke er dansk - mens det i de under b. nævnte tilfælde er en forudsætning, at han er dansk.

Aftalens anvendelse forudsætter ansøgning til skattedepartementet i det omfang de danske skatteregler skal fraviges, og til det svenske »Riksskatteverket« i det omfang svensk ret skal fraviges.

Vedrørende Nordita-stipendiater: Se under Norge.

Fast ejendom

Beskatningsretten til indkomst ved salg af fast ejendom, beliggende i Sverige, tilkommer Sverige (art.13), og der indrømmes alene credit ved beskatningen her i landet, jfr. art. 25, stk. 1, for betalt svensk skat, hvad enten indkomsten her i landet er undergivet alm. eller særlig indkomstskat.

Bor skatteyderen i Sverige og afstås ejendom her i landet, kan Danmark beskatte fortjenesten, opgjort efter danske regler.

Vedrørende genvundne afskrivninger ved salg af fast ejendom i Sverige, se lsr. 1980.207.

Ved værdiansættelsen af en svensk ejendom, anvendes den til grund for svensk kommunalbeskatning liggende vurdering.

Den svenske kommuneskat af en fast ejendoms »garantibelop« (2 pct. af »taxeringsvardet«) anses for en indkomstskat, og ikke en ejendomsskat, Skd.medd. nr. 10, s. 146.

Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom tilkommer Sverige i medfør af art.6. Indkomsten opgøres efter danske regler, idet lejeværdi fratrukket standardfradrag og prioritetsrenter udgør ejendommens over/underskud. Der indrømmes således ikke fradrag for svensk villaskat. Hvis der efter denne opgørelse ikke fremkommer nogen positiv indkomst skal dobbeltbeskatningsoverenskomstens lempelsesregler ikke anvendes (utrykt lsr.-kendelse af 24.8.1987).

Pensioner m.v.

I henhold til art. 18 er det udelukkende kildestaten, der har beskatningsretten til såvel offentlige som private pensioner, livrenter og sociale ydelser. En fra Sverige udbetalt pension til en i Danmark hjemmehørende person kunne således kun beskattes i Sverige.

Skattedepartementet har udtalt, at selv om Sverige i det konkrete tilfælde ikke kunne udnytte sin beskatningsret på grund af den interne lovgivning, har Danmark ikke nogen subsidiær beskatningsret. Pensionen medregnes ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst, men ved skatteberegningen gives exemption-lempelse efter art. 25, stk. 1, b. (Skd. 70.74).

Beskatningsretten til dansk arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt til en i Sverige bosat person tilkommer Danmark i henhold til art. 18. (Skd.medd. nr. 43/1977, s. 260 og lsr. 1981.198).

Offentlige hverv

En dansk statsborger, som havde et barn i døgnpleje, fraflyttede til Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag fra Københavns magistrat, idet barnet flyttede med til Sverige. Ifølge skattedepartementet er plejevederlaget vederlag for varetagelsen af hverv i kommunens tjeneste, således at artikel 19 skal finde anvendelse.

En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) udsendes som ulandsmedarbejder, bliver i Sverige beskattet som embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen fra SIDA er omfattet af overenskomstens artikel 19 (offentlige hverv). Tekstanmærkningerne vedrørende danske ulandsfrivillige finder således ikke anvendelse, Skd.medd. nr. 42, s. 183. Lønindtægt fra »Individuell Manniskohjalp« i Sverige kan ikke sidestilles med indtægt fra SIDA.

En læge, der var ansat på et svensk sygehus, og som hver dag rejste frem og tilbage mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Sverige, var omfattet af art. 19, stk. 1, således at hans lønindkomst alene kunne beskattes i Sverige.

Arbejdsvederlag udbetalt af Stockholms Universitet til en professor med bopæl i Danmark anset for omfattet af artikel 19, stk.1, hvorfor Sverige har beskatningsretten til vederlaget, der dog skal medregnes i beskatningsgrundlaget i Danmark, således at Danmark giver nedslag efter »ny-exemption-reglen«, skd.nr.75, s.562.

Skattedepartementet har meddelt, at ingen af nedennævnte institutioner har en sådan karakter af offentlige institutioner, at indkomst hidrørende fra disse skal behandles efter art. 19

Malmø Stadsteater

Stiftelsen Malmø Koncerthus

Helsingborgs koncertforening

H/B Goteborgs Musiksalskap

A/B Folkets Park

Stockholms Parkteater

Musik- og teaternamden, Lund

Institut for Rikskoncerter

Sveriges TV A/B

Sveriges Riksradio A/B

Det kongelige Teater er efter skattedepartementets opfattelse omfattet af art.19 i den nordiske overenskomst, hvorfor Danmark har beskatningsretten til lønindkomst i de tilfælde, hvor en medarbejder ved Det kongelige Teater er bosat i Sverige.

Kunstnere og sportsfolk

Bevillningsavgift (artistskat), der af en her bosat person erlægges i Sverige, udgør 30% af bruttoindtægten. Afgiften erlægges af artisten, d.v.s. fratrækkes forinden udbetaling finder sted.

Såfremt der med arrangøren er truffet aftale om »fri skat«, beregnes afgiften til 42,86% af nettoydelserne, hvilket modsvarer 30% af bruttobeløbet. Afgiften erlægges af arrangøren udover den aftalte løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun indrømmes, såfremt der foreligger en af arrangøren underskreven kvittering for indeholdelse af afgiften eller en af de svenske skattemyndigheder udfærdiget attest for den indbetalte afgift.

Norge, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV Dobbeltbeskatning 1983.

Pakistan.

Bekg. nr. 4 af 6.2.1963 # Overenskomst af 4.9.1961 - indkomst # Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 10.10.1963 (vejledning).

Danmark har med virkning fra 1.1.1988 indgået en ny overenskomst med Pakistan.

Overenskomsten er en creditoverenskomst.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Der henvises til den i slutningen af skattedepartementets cirkulære udfærdigede skematiske oversigt.

Philippinerne.

Bekg.nr.116 af 5.12.1973 - overenskomst af 16.12.1966. Overenskomsten omfatter ikke de kommunale indkomstskatter, herunder den amtskommunale indkomstskat. Skattepligtige til Danmark har imidlertid krav på nedslag for eventuel philippinsk kommuneskat i medfør af reglen i ligningslovens § 33.

Skattedepartementets cirkulære nr.195 af 12.september 1974 (vejledning).

Overenskomsten - som for Danmarks vedkommende er trådt i kraft med virkning fra 1.4.1974 og i Philippinerne fra 1.1.1974 - er dels en creditoverenskomst og dels en exemptionsoverenskomst (gl. metode).

Art.XIII (5), hvorefter hver af staterne har ret til at beskatte egne statsborgere af lønindkomst, er ikke til hinder for anvendelsen af nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A. (Skd.medd. nr. 48, s. 22).

Polen.

Bekg.nr.2 af 6.1.1977 # Overenskomst af 6.4.1976 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.8 af 11.januar 1977.

Overenskomsten gælder fra den 1.januar 1974.

Dobbeltbeskatning løses primært ved creditmetoden.

Enkelte indkomster, der i henhold til overenskomsten kun kan beskattes i Polen (jfr. art.8, art.13, stk.3 og art.19), medtages alene som progressionsindtægt her (ny exemption).

En polsk filminstruktør, der i en periode på 3 måneder arbejdede som gæstelærer ved Den danske Filmskole, blev anset for omfattet af art.20 i den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Portugal.

Bekg.nr. 2 af 16. januar 1974, af overenskomst af 3.3.1972 # Skattedepartementets cirkulære nr. 76 af 26. februar 1974 (vejledning).

Overenskomsten vedrører alene indkomstskatter.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved exemption med progressionsforbehold (ny metode). Vedrørende aktieudbytte, renter og royalties indrømmes dog credit.

Det herværende »Portugals Turistbureau« er en statsinstitution, og de der ansattes løn m.v. er derfor omfattet af overenskomstens artikel 19, stk.1.

Portugal har i medfør af artikel 18 beskatningsret til pension fra Jurist- og Økonomforbundets pensionskasse til en i Portugal bosat person, der har været offentlig ansat på overenskomstvilkår (Skd.medd. nr. 48, s. 34).

I henhold til artikel 10, 11 og 12 har Portugal begrænset sin skat af udbytte, rente og royalty-beløb, som oppebæres fra kilder i Portugal af personer (herunder selskaber), som er hjemmehørende i Danmark.

De portugisiske myndigheder har i den anledning udfærdiget blanketter

a) dels til begæring om forhåndsfritagelse for portugisisk skat udover de procenter af indkomst, som Portugal som kildestat har ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt portugisisk kildeskat.

Det portugisiske finansministerium har også udsendt en vejledning (instruktion) vedrørende benyttelsen af blanketterne. Vejledningen og blanketterne er oversat til dansk.

Der benyttes samme slags formular til ansøgning vedrørende skat af udbytte, rente og royalty

ad a) Blanket II Dn, når der begæres (delvis) fritagelse allerede i forbindelse med udbetaling af beløbet (skattenedsættelse ved kilden). Forhåndsfritagelse for den portugisiske skat ses ifølge den portugisiske vejledning ikke at kunne ske ved kilden for andre modtagere af indkomst end handelsselskaber o.l. (sociedade comercial ou civil sob forma comercial) hjemmehørende i Danmark. Denne kategori af indkomstmodtagere kan heller ikke få forhåndsfritagelse, hvis indkomsten hidrørende fra Portugal består af indkomst af ikke-registrerede portugisiske ihændehaverpapirer, se vejledningens punkt III A sammenholdt med B.

ad b) Blanket I Dn, når indkomsten er oppebåret af en fysisk person, der ønsker tilbagebetaling af for meget erlagt portugisisk skat.

Blanket III Dn, når indkomsten er oppebåret af selskaber i alle tilfælde, hvor forhåndsfritagelse for den portugisiske kildeskat ikke kan ske, smh. ad a) ovenfor, eller ikke har fundet sted.

Blanketter kan rekvireres i amtsskatteinspektoraterne, og såfremt skatteyderen er hjemmehørende i København, Frederiksberg eller Gentofte kommune, i den pågældende kommunes skatteforvaltning. Endvidere kan de rekvireres i skattedepartementets 7. kontor og i Portugal.

Der er fastsat en 4-års frist for tilbagesøgning regnet fra tidspunktet for skattens opkrævning. (Skd.medd. nr. 55, s. 305-06).

Rhodesia, se under Zimbabwe.

Rumænien.

Bekendtgørelse nr. 20 af 23. februar 1978 # Overenskomst af 13. december 1976 # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 262 af 14. december 1977.

Overenskomsten har virkning fra den 1.januar 1974 - for formue dog pr. 31. december 1974.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved creditmetoden, se dog artikel 25, stk. 2 c (ny exemption).

Artikel 16 Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt

Renteydelser ydet i henhold til tysk lovgivning om Angestelltenversicherung - love af 23.febr. 1957 og senere - der ydes igennem Bundesversicherungsanstallt fur Angestellte i Berlin for så vidt angår funktionærer og gennem Landesversicherungsanstallt fur Angestellte i Lubeck for så vidt angår arbejdere, og som begge er private selskaber, er skattepligtige her i landet. Da overenskomsten ikke indeholder særregler om beskatningsretten med hensyn til beløb, der udbetales i henhold til reglerne om lovpligtig socialforsikring, har Danmark jfr. art.16, beskatningsretten som bopælsland, og der ydes ingen lempelse fra dansk side, lsr.1974.97, ØLD af 28.9.1981, Skat 1986.2.166, Skat 1987.12.844 vedr. løbende invaliditetsydelse og utrykt lsr.-kendelse af 23.3.1987 - beløb udbetalt af Landesversicherungsanstallt Schleswig-Holstein i Lubeck i forbindelse med omskoling i Tyskland var omfattet af art.16.

De tyske socialrenter udbetales gennem socialministeriet i henhold til den dansk-tyske socialforsikringsoverenskomst af 14.aug. 1953, jfr. bekendtgørelse nr.44 af 7.okt. 1954. De omhandlede forsikringer må i skattemæssig henseende betragtes som pensionsordninger med løbende udbetalinger, men udbetalte eengangsbeløb kan ikke beskattes i henhold til pensionsbeskatningsloven med en afgift, da loven ikke anses for at finde anvendelse på ydelser fra udlandet.

Anden fra tysk side ydet »lovpligtig socialforsikring« er ligeledes fuldt ud skattepligtig her i landet, idet overenskomsten i modsætning til nyere overenskomster ikke indeholder særregler om beskatningen af sådanne beløb.

ATP er omfattet af art.16 (dvs. at bopælsstaten har beskatningsretten), Skd.medd. nr.56, s.35. Arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt af arbejdsløshedsforsikringen i Tyskland til en i Danmark bosiddende person anses ligeledes for omfattet af overenskomstens art.16, skd.nr.74, s.401 og Skat 1987.2.142.

Pension fra Seemannskasse der See-Berufgenossenschaft (løbende ydelser) er ikke skattepligtig i Tyskland. Skattedepartementet har meddelt at Danmark har beskatningsretten til pensionen i henhold til art.16, evt. art.11, stk.1, når den udbetales til en person, der er fuld skattepligtig til Danmark.

En eengangsudbetaling i forbindelse med ophævelse af en tysk »Angestellten-Rentenversicherung« som erstatning for de i løbet af 10 år indbetalte præmiebeløb kunne ikke anses for indkomstskattepligtig her i landet.

Andre afgørelser

En skatteyder, der modtog enkepension fra Tyskland, mente sig berettiget til 2 personfradrag (nu forhøjet personfradrag). Påstanden blev afvist, idet bestemmelsen i KL § 37 B (nu PSL § 10, stk.2) efter departementets formening kun refererer sig til den danske forsorgslovgivning, Skd.medd. nr.17, s.108.

Bidrag til den tyske arbejdsløshedsforsikring er fradragsberettiget efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk.1, sammenholdt med kildeskattelovens § 24, stk.1, nr.4 - se nu LL § 9, stk.2 - og skal henføres til den »udenlandske« indkomst. (Skd.medd. nr.47, s.287).

Om et tilfælde, hvor tysk indkomst oversteg den samlede her i landet skattepligtige indkomst, se Skd.medd. nr.19, s.5.

Bestemmelserne i art.19 er ikke til hinder for omregning til helårsindkomst (KL § 35, stk.3 nu PSL § 14), jfr. lsr.1981.186.

Kommanditister m.v.

I lsr 1972.3 er refereret en afgørelse med en herboende komplementar i et tysk kommanditselskab, der foretog varelagernedskrivninger i den samlede her i landet skattepligtige indkomst og opskrivning i det følgende år, med et overskud i den tyske virksomhed til følge, for hvilket der skulle gives exemptionsnedslag ved beskatningen her i landet.

Denne anvendelse af samspillet mellem underskudsreglerne og dobbeltbeskatningsreglerne er ikke længere mulig, jfr. § 3 i varelagerloven.

Renter, som en tysk kommanditist i et dansk kommanditselskab skulle betale til en tysk bank for et lån, han havde optaget for at være i stand til at yde indskuddet i kommanditselskabet, kunne efter landsskatterettens opfattelse fratrækkes i hans overskudsandel i det danske selskab, fordi forbindelsen mellem renteudgift og erhvervsindkomsten i Danmark var tilstrækkeligt dokumenteret.

Der spurgtes, om en dansk kommanditist, der deltager i et tysk kommanditselskab, i sin danske skattepligtige indkomst kan fratrække Gewerbesteuer, der er pålignet kommanditselskabet som sådant i Tyskland.

Skattedepartementet udtalte, at Gewerbesteuer ikke kan sidestilles med de i ligningslovens § 14, stk.1, nævnte skatter af næring eller med driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a, men må anses for en indkomst- og formueskat, der ikke kan fradrages, Skd.medd. nr.28, s.75.

I lrs.1983.61 er refereret en afgørelse om fortolkningen af begrebet »fast driftssted« i overenskomstens art.2 (1) 4, jfr. art.4 (1). Et af en dansk skatteyder i Tyskland oprettet kommanditselskab havde et kontorlokale til rådighed hos selskabets tyske revisor. Det var ikke ved skiltning eller på anden vis tilkendegivet, at kommanditselskabet drev virksomhed på den pågældende adresse, og der blev ikke modtaget kundebesøg i lokalet. Alt arbejde for selskabet blev udført af skatteyderen fra hans kontor i Danmark. Kontorlokalet i Tyskland kunne derfor ikke anses for et i art.2's forstand fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvist udøvedes, og skatteyderen fik følgelig ikke medhold i, at nogen del af hans indkomst var tysk indkomst.

Der er opnået enighed mellem skattedepartementet og det tyske finansministerium om, at den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale ikke berører de 2 kontraherende staters mulighed for at tage udligningsskat, når udbytte, der er modtaget fra det andet land, videreudloddes. (Skd. nr. 47, s. 287-88).

Aktionærer

En dansk aktionær i et tysk selskab blev anset berettiget til dansk nedslag for 15% betalt tysk udbytteskat af maskerede udlodninger (»Gewinne verdeckt ausgeschuttet«) fra selskabet under hensyn til, at »maskeret udlodning« fra et tysk selskab medfører såvel en forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved beskatningen i Tyskland som krav om tysk udbytteskat.

Et i Tyskland bosiddende kapitalanlagegesellschaft, der har udbudt en »Publikumsfond« (dvs. en del af andelshaverne er fuldt skattepligtige i Tyskland, mens en anden del af andelshaverne er begrænset skattepligtige i Tyskland) skal behandles som kapitalselskaber i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand også med hensyn til tilbagebetaling af dansk udbytteskat, skd.nr.74, s.400.

Ved ansøgning om tilbagebetaling af tysk »Kapitalvertragsteuer« i h.t. art.12 og 13 forefindes tyske blanketter, hvor amtsskatteinspektoraterne (skattedir. i København, Frederiksberg og Gentofte) skal attestere dansk bopæl. Det til de tyske myndigheder beregnede eksemplar af andragendet skal sendes direkte til de tyske myndigheder: Bundesamt fur Finanzen, Koblenzer Strasse 63-65, 53 - Bonn - Bad Godesberg.

En livrente (Leibrenten), som er indført som »Reallast« (grundbyrde) for en tysk, fast ejendom i en »Grundbuch« (tingbog i det tyske tinglysningssystem), anses som en »brugsrettighed til fast ejendom« som er indført i artikel 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 30.januar 1962, hvortil Tyskland som kildestat har beskatningsretten. Livrenten var opstået som vederlag ved salg af ejendommen. Skd.nr.73, s.230.

Sambeskatning

Et herværende aktieselskab, som var sambeskattet med tre tyske datterselskaber, for hvilke der var medregnet overskud på 508.185 kr. og 5.752 kr. samt et underskud på 411.434 kr. påstod sig ved skatteberegningen berettiget til et nedslag svarende til den del af skatterne som forholdsmæssigt faldt på den positive tyske indtægt på 513.937 kr. Landsskatteretten fandt, at nedslaget kun skulle indrømmes i forhold til nettoindtægten fra Tyskland.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

Uganda, se under Anquilla. Der er truffet mundtlig aftale om, at overenskomsten med Storbritannien af 27.marts 1950 fortsat skal praktiseres. Ugandas skatteår er kalenderåret.

Ungarn.

Bekg. nr.131 af 12.11.1979 # Overenskomst af 24.10.1978 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 54 af 17.3.1980.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden, dog exemption med progressionsforbehold, ny metode for så vidt angår offentlige hverv (artikel 19), og enkelte andre tilfælde.

United Kingdom, se under Storbritannien.

USA.

Bekg. nr. 1 af 11.1.1949 # Overenskomst af 6.5.1948 - indkomst # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.232 af 12.9.1949 # Bekg.nr.26 af 24.6.1952 - aftale vedrørende fritagelse for skatter og afgifter for så vidt angår visse af De Forenede Staters udgifter til det fælles forsvar # Noteveksling af 6.7.1987 vedr. skibs- og luftfartsindtægter.

Overenskomsten af 6.5.1948 omfatter ikke formueskatten, og dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden, jfr. art.XV.

Uanset, hvad der er fastsat i overenskomsten, kan Danmark som bopælsland ved skatteansættelsen medregne enhver art af indkomst, jfr. art.XV (b) - , men der skal indrømmes credit for så vidt angår indkomst omfattet af overenskomsten, art.III, IX, X (1), XIII og XIV samt lønindtægt indtjent i De Forenede Stater.

Personer, der i USA alene beskattes som »non-resident aliens«, kan ikke siges at være beskattet i USA efter de for derboende personer gældende regler (KL § 1, nr.2), jfr. Skd.medd. nr.15, s.12.

Ifølge bekg. nr.646 af 22.9.1987 opfylder indkomstbeskatning til USA betingelserne i KL § 1, stk.1, nr.2, 3. og 4.pkt., således som bestemmelsen er affattet ved lov nr.309 af 25.5.1987.

Artikel VI Aktieudbytte

Beskattes som hovedregel i USA med 15 pct. Modtageren er iflg. aftalen berettiget til credit på 15 pct. af nettoudbyttet (brutto-skat), dvs. et nedslag på 12 3/4 pct., dog højst den forholdsmæssige andel af de danske skatter, der falder på det fra USA beskattede udbytte. Da LL § 33 gælder ved siden af overenskomsten og hjemler fradrag for - normalt - de fulde 15 pct. betalt i USA, har brøken 12 3/4 pct. ingen praktisk betydning.

Artikel X Pensioner

Vedrørende beskatningen af pensionsindtægter fra USA har Skattedepartementet i december 1967 udsendt følgende vejledning

A. Offentlige pensioner

For så vidt angår pensioner, der udbetales af den amerikanske stat eller af en anden amerikansk offentlig myndighed, har USA i henhold til overenskomstens artikel X, stk.1, beskatningsretten. Såfremt USA herefter beskatter en offentlig pension, opstår der dobbeltbeskatning, som ifølge den forannævnte artikel XV ophæves ved, at Danmark i de på grundlag af den samlede skattepligtige indkomst (herunder den amerikanske pension) beregnede skatter, skal give et nedslag for de skatter, der er erlagt i USA af den omhandlede indtægt. Nedslag kan dog højst gives med et beløb, der svarer til, hvad der af de danske skatter falder på pensionen fra USA.

B. Social security pensions

Såfremt pensionsindtægten består i »social security« eller anden offentlig ydelse, der af særlige grunde ikke beskattes i USA, vil der ved skatteberegningen her i landet blive givet et nedslag i de pålignede skatter svarende til forholdet mellem størrelsen af den udbetalte »social security« og størrelsen af den samlede indkomst.

Fra og med 1973 beskattes social security hos modtageren dvs. evt. hos hustruen.

Skd. har udtalt, at den hidtidige praksis vedrørende den skattemæssige behandling af social security fra USA skal fortsætte også i tilfælde, hvor pensionen beskattes i USA med 15 pct.

De af en skatteyder til social security erlagte ydelser betragtes som amerikansk skat, hvorfor sådanne ydelser giver ret til credit, hvis arbejdet er udført i USA.

En amerikansk banks herværende filial indbetaler bidrag til amerikansk social security for lokalt ansatte amerikanske statsborgere med bopæl her i landet.

Udtalt,

at bidragene er en fradragsberetiget driftsudgift for den herværende bankfilial,

at bidragene for medarbejderne er en skat, der ikke kan fradrages ved deres indkomstopgørelse,

at der skal indeholder A-skat også af den til bidragene svarende del af medarbejdernes løn,

at bidragene ikke berettiger til »credit-nedslag«, hverken i medfør af art.XI (1) i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6.maj 1948 eller i medfør af LL § 33, da lønnen udbetales for arbejde udført her i landet, samt

at der ikke i pensionsbeskatningsloven er hjemmel til at godkende individuelle ordninger af den omhandlede karakter. (Skd.medd. nr.48, s.21-22).

C. Private pensioner

For så vidt angår pensionsindtægter, der hidrører fra et privat selskab eller lignende, tilkommer beskatningsretten Danmark i henhold til overenskomstens art.X, stk.2. USA skal undlade at beskatte sådan indtægt, men såfremt den pågældende pensionsmodtager er amerikansk statsborger, beskatter USA dog sådanne indtægter, og der vil derfor i disse tilfælde i de danske skatter blive indrømmet et nedslag, svarende til de amerikanske skatter, dog højst med et beløb, der svarer til den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på indtægterne fra USA.

Ad A. og C. Efter amerikansk ret beskattes visse løbende pensioner således, at modtageren er skattefri af den del af ydelserne, der forholdsmæssigt svarer til hans eget bidrag til pensionsordningen, men skattepligtig af den øvrige del. Når modtagerens eget bidrag er mindre end 3 års pension, gennemføres skattefritagelsen dog således, at de udbetalte pensionsydelser er helt skattefri, indtil der i alt er udbetalt et beløb svarende til den pågældendes eget bidrag, og derefter beskattes senere ydelser fuldt ud.

Så længe pensionen er helt skattefri i USA efter denne regel, indrømmes der efter omstændighederne et nedslag i de danske skatter med så stor en del heraf, som forholdsmæssigt falder på den for amerikansk beskatning fritagne pension.

Veteranpension behandles på samme måde som ovennævnte »social security«. Tilsvarende gælder også periodiske pensionsydelser fra »United States of America Railroad Retirement Board«.

Pension fra hæren (Retired pay) er omfattet af art.X, stk.1, i overenskomsten, hvorfor Danmark i henhold til art.XV ved beregningen af skatten giver nedslag for de skatter, der er erlagt i USA.

Artikel XI Vederlag for personligt arbejde

I henhold til art.XI beskattes vederlag for personligt arbejde eller tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet, som hovedregel i det land, hvori arbejdet udføres. Herfra er der imidlertid i art.XI (2) (a) og (b) 2 undtagelser

En 90 dages/3.000 dollars regel og en 180 dages regel.

Vedrørende 180 dages reglen, se lsr.1980.204.

Et i USA hjemmehørende selskab havde fast driftssted i Danmark. De amerikanske ansatte, der udførte arbejde for det faste driftssted i Danmark var omfattet af art.XI i den dansk-amerikanske overenskomst. Herefter tilkom beskatningsretten til de amerikanske ansattes løn alene Danmark, såfremt de pågældende opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for et kalenderår.

Artikel XIII Studerende

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at støtte fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd og fra Nato Science Fellowship Programme til et forskningsprojekt i USA er omfattet af overenskomstens art.XIII, uanset at den pågældende er kandidat.

En overlæge, der som deltager i udvekslingsprogrammet under Smith-Mundt-loven havde opholdt sig 6 måneder i USA som »senior fellow« ved Harward universitetets hospital, blev anset for fuldt indkomstskattepligtig af den fra det pågældende hospital oppebårne indtægt, som ikke kunne anses for et rejselegat.

Endvidere ville der ved indkomstopgørelsen være at indrømme fradrag for de med den pågældendes egen hen- og tilbagerejse forbundne udgifter, reduceret med et passende beløb for værdien af hans personlige eget forbrug.

Endelig ville der ved skatteberegningen være at indrømme den pågældende nedslag for de i USA erlagte skatter i overensstemmelse med bestemmelserne i art.XV i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Artikel XIV Professorreglen

En »professorregel« findes i art.XIV.

Den i art.XIV omtalte 2-års periode regnes fra den pågældendes ankomst her til landet og ikke fra det tidspunkt, hvor undervisningen begynder, Skd.medd. nr.5, s.55. Betingelsen om, at den pågældende skal undervise her, kan anses for opfyldt, selv om undervisningen alene består i enkeltstående forelæsninger eller foredrag for andre professorer eller for studerende, og den pågældende iøvrigt driver forskning her i landet, Skd.medd. nr.8, s.3.

En amerikansk professor, der i et »sabbatår« oppebar halv løn fra sit amerikanske universitet, og som i denne periode skulle tilknyttes Københavns Universitet, ville, såfremt stillingen her i landet var forbundet med undervisning og ikke alene bestod i forskning, være skattefri her også af den amerikanske lønindtægt, idet denne efter omstændighederne fandtes at kunne sidestilles med det for undervisningen oppebårne vederlag (Revisorbl. 1968/69, s.20).

Bidrag til social security

Den skat, som opkræves i USA under forkortelsen FICA berettiger også til credit her, hvis arbejdet er udført i USA.

Det gælder dog ikke lønindtægt ved arbejde her i landet (art.11). Det betyder f.eks., at en af arbejdstageren betalt FICA-tax (bidrag til social security), fsv. denne skat har relation til arbejdet her i landet, ikke giver adgang til nedslag (credit) i Danmark. Da der er tale om en skat, vil FICA-tax heller ikke kunne fradrages i indkomsten.

Lempelse efter LL § 33

Dersom en her bosat person ved salg af aktier i USA pålignes skat der, og avancen opgjort efter de danske regler for opgørelse af særlig indkomst her medfører påligning af særlig indkomstskat, vil der her blive indrømmet den pågældende nedslag i den særlige eller almindelige indkomstskat, jfr. LL § 33.

En amerikansk statsborger med bopæl her i landet blev anset berettiget til nedslag i medfør af LL § 33 for så vidt angår de skatter, den pågældende i USA er pålignet af indtægter fra amerikanske kilder, som Danmark som bopælsland havde beskatningsretten til i henhold til den mellem Danmark og USA indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst, men som USA også beskatter, fordi den pågældende er amerikansk statsborger.

Andre afgørelser

»Texas school tax« sidestilles med en efter dansk lov fradragsberettiget ejendomsskat, Skd.medd. nr.37, s.131.

Når en her bosat person modtager underholdsbidrag fra sin i USA bosatte tidligere ægtefælle til sig selv eller sit barn, indrømmes nedslag i de her pålignede skatter bevillingsmæssigt ved henvendelse til skattedepartementets 7.kontor.

En herboende 28-årig amerikaner modtog understøttelse (Educational allowance) med 298 dollars om måneden fra »Veterans Administrations« i USA. Da vedkommende dokumenterede, at understøttelsen var skattefri i USA efter samme regler som veteranpension, blev beløbet i overensstemmelse med Skattedepartementets afgørelse beskattet her ligesom veteranpension.

Vedrørende beskatning af trainee-indtægter under arbejde i USA henvises til lsr.1958.7.

Amerikanske statsborgere, der er stationeret her i landet i henhold til den mellem Danmark og USA under 27.1.1950 afsluttede overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område, er i henhold til den nævnte overenskomst skattepligtige til den danske stat efter de for diplomatisk personale gældende regler.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

U.S.S.R., se under Sovjetunionen.

Vesttyskland, se under Tyskland.

Yemen Folkerepublikken (tidl. Aden), se under Anquilla. Skattedepartementet anser ikke overenskomsten for gældende.

Zambia.

Bekg.nr.120 af 8.12.1974 # Overenskomst af 13.9.1973 - indkomst # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.240 af 19.11.1974 # Overenskomsten omfatter ikke formueskat, og har forsåvidt angår Danmark virkning fra den 1. januar 1972.

Overenskomsten er en creditoverenskomst.

Beskatningsretten til vederlag og pensioner udbetalt for varetagelse af offentlige hverv i den ene stats tjeneste (artikel 19, stk.1) er tillagt denne stat med den virkning, at den anden stat - bopælsstaten - helt skal holde lønnen og pensionen ude fra opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ren exemption).

Creditnedslag for zambiansk udbytteskat gives tillige for den »underliggende selskabsskat«. Da Zambia for tiden ikke opkræver udbytteskat, gives creditnedslag alene på den underliggende zambianske selskabsskat (artikel 23, stk. 2 b).

Overenskomsten indeholder endvidere en bestemmelse om såkaldt »matching-credit«, hvorved Danmark forpligter sig til også at give creditnedslag for zambiansk skat, der er frafaldet i henhold til særlige love (artikel 23, stk.3).

Zanzibar, se under Tanzania.

Zimbabwe (tidl. Rhodesia). Af bekg. nr.25 af 26.3.1986 fremgår, at den udvidede dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 27.3.1950 ikke længere omfatter Zimbabwe (tidligere Rhodesia og Nyasaland). Overenskomsten anses for bortfaldet fra 1.4.1973 for Zimbabwes vedkommende og fra 1.1.1974 for Danmarks vedkommende.

Ægypten.

Bekg. nr. 15 af 15.5.1959 - luftfart.

Østrig.

Bekg.nr.17 af 21.3.1962 # Overenskomst af 23.10.1961 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.138 af 7.6.1962 # Bekg.nr.127 af 28.11.1968 - udvidelse til Færøerne # Bekg.nr.15 af 28.1.1972 - ændringsprotokol af 29.10.1970 til overenskomsten # Skattedepartementets cirkulære nr.90 af 25.1.1972 (aftale om gennemførelsen af fritagelsen for den ved kilden fradragne skat af udbytte og renter) # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.137 af 22.6.1972.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode). (Dog credit for så vidt angår aktieudbytter, jfr. nedenfor).

I Skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor Danmark har givet afkald på beskatningsretten, kan der ikke kræves dokumentation for østrigsk beskatning som betingelse for skattefrihed her i landet.

Ifølge ændringen pr. 29.10.1970 kan aktieudbytte beskattes med 10 pct. i kildelandet, hvorefter bopælslandet må indrømme nedslag, hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at bruttoindkomsten medregnes i den skattepligtige indkomst, og at der indrømmes credit-nedslag med de 10 pct. - dog højst forholdsmæssigt fradrag.

Skattedepartementet har meddelt, at de ansatte hos Den Østrigske Handelsdelegerede i Danmark skatteretligt skal behandles som om de var ansat i Bundeswirtschaftskammer i Wien. Handelsdelegationen anses derfor for omfattet af udtrykket »andre offentligretlige juridiske personer« i art.16, stk.1, således at lønindtægter som oppebæres af de ansatte, er fritaget for beskatning i Danmark og i stedet undergives beskatning i Østrig.

Vedrørende den for studerende gældende 183-dages regel udtalte Statens Ligningsdirektorat, »at det alene er varigheden af den i art.17, stk.2 anførte lønnede beskæftigelse, der skal tages i betragtning ved opgørelsen af de omhandlede 183 dage, hvorimod varigheden af det samlede ophold her i landet i et kalenderår - herunder f.eks. ferie eller en ulønnet undervisningsperiode - vil være uden betydning i denne relation«.

Pensioner, der udbetales fra Pensionsversicherungsanstalt der Angestelten er sociale pensioner, som er omfattet af overenskomstens art.16, nr.1.

I lrs. 1983.155 er refereret en afgørelse, der har taget stilling til spørgsmålet, om prioritetsrenter vedrørende en herboende østrigers ejendom i Østrig kan holdes uden for den i art.4 nævnte indkomst af fast ejendom, ved beregningen af det beløb, for hvilket der kan gives exemption her i landet.

Landsskatteretten afgjorde, at skatteyderens skattepligtige indkomst her til landet måtte afgøres på grundlag af de her gældende regler for beregningen af driftsresultatet af fast ejendom, således at der skulle ske fradrag for prioritetsrenter.

Da driftsresultatet herefter var negativt, forelå der ikke nogen »indkomst af fast ejendom«, der kunne berettige til exemptionslempelse.

Østtyskland, se under D.D.R.

Artikel 18 indeholder en særlig bestemmelse af en type som findes i flere nyere overenskomster, om kunstneres og sportsfolks honorarer, der kan beskattes i den stat, hvori virksomheden udøves, selvom indtægten ikke går til de pågældende selv, men til en anden person, jfr. artiklens stk.2. Såfremt der er tale om aktiviteter, der er udført inden for rammerne af kulturaftalen af 29.august 1967 mellem Danmark og Rumænien, kan indkomsterne ifølge stk. 3 dog kun beskattes i udsendelsesstaten.

Artikel 21 indeholder en »professorregel«, der også gælder ophold i forskningsøjemed.

Ifølge artikel 22, stk.2 er uddannelsessøgende i et vist omfang fritaget for beskatning af lønindtægter. Fritagelsen, der er begrænset til 5 år fra ankomsten, omfatter beløb der må anses for nødvendige til underhold, undervisning eller uddannelse.

Rusland, se under Sovjetunionen.

Salomonøerne, se under Anquilla.

Schweiz.

Bekg.nr.117 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 - indkomst og formue # Bekg.nr.116 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 - arvemidler # Skattedepartementets cirkulære nr.219 af 16.oktober 1974 (vejledning) # Bekg. nr. 37 af 2.6.1978. (udvidelse til Færøerne).

Dansk udbytteskat refunderes fuldt ud (art.10) til modtagere hjemmehørende i Schweiz. Schweizisk fritagelse for skat af udbytte fra Schweiz gives i form af refusion af skatten (Verrechnungssteuer).

Den til brug ved refusion af schweizisk udbytteskat anvendte blanket R 89 fremsendes til statsskattedirektoratets 6. kontrolkontor, der videresender den til Schweiz.

Bopælsstaten har beskatningsretten vedrørende folke-, invalide- og enkepension. For personer, der flytter fra Danmark til Schweiz, vil den fulde skattepligt til Danmark som hovedregel bestå i medfør af bestemmelsen i KL § 1, nr.2, og Danmark vil derfor i 4 år fra fraflytningen kunne beskatte de nævnte pensioner.

Efter ændringen af KL § 1, nr.2, ved lov nr.309 af 25.5.1987, er det nu ved bekg. nr.646 af 22.9.1987 bestemt, at fuld skattepligt til Danmark efter fraflytning til Schweiz dog kan anses for ophørt, såfremt a) skatteyderen er schweizisk statsborger, eller b) skatteyderen undergives fuld schweizisk skattepligt og ikke kun pauschal-beskatning'. Skattedepartementet har meddelt, at erklæringen om ikke at være undergivet »Pauschalbesteuerung« er nødvendig, idet denne beskatningsform ifølge schweizisk ret ikke udelukker, at en skatteyder kan anses som »skattepligtig efter reglerne for bosiddende personer«, som det forstås i teksten på blanket F 54. Da »Pauschalbesteuerung« iøvrigt kun anvendes på betingelse af, at den pågældende ikke udøver og aldrig har udøvet økonomisk virksomhed i Schweiz, samt sker efter ansøgning, må F-54-CH-erklæringen eventuelt kræves fornyet med passende mellemrum, Skd.medd. nr.41, s.104 og nr.43, s.259.

Personer fra Danmark, der ansættes i CERN, beskattes her i landet fuldt ud, jfr. KL § 1, nr.1 og 2 samt overenskomstens art. 23, stk. 3. Først 4 år efter bopælsopgivelsen ophører dansk skattepligt.

Schweiziske statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, kan efter art.28, stk.3, i den skattepligtige indkomst fratrække bidrag til den offentlige schweiziske forsikring (AHV). Bidragene er ikke omfattet af den nu ophævede begrænsede fradragsret i pensionsbeskatningslovens § 50, lsr. 1983.62.

Sct. Christopher (Sct. Kitts), Nevis og Anguilla, se under Anquilla.

Seychellerne, overenskomsten er opsagt med virkning fra 1.4.1983, se bekg. af 23.9.1982.

Sierra Leone, se under Anquilla.

Singapore.

Bekg. af 3.2.1986, afløser den tidligere indgåede overenskomst af 7.3.1969. Den nye overenskomst har virkning for fysiske personer fra og med indkomståret 1985 og for selskaber m.v. fra og med skatteåret 1984/85.

Overenskomsten omfatter ikke formueskat og dobbeltbeskatning løses i hovedsagen ved exemption med progressionsforbehold (ny metode). Vedr. skibsfart i international trafik, renter royalties og bestyrelseshonorarer indrømmes dog credit.

Vedrørende udbytte - art.10 - har skattedepartementet tilsluttet sig følgende opfattelse: Udbytte til moderselskaber kan i Danmark beskattes med 5 pct., der kan refunderes 25 pct. Udbytte til andre kan i Danmark beskattes med 10 pct., der kan refunderes 20 pct. Der ydes ingen skattegodtgørelse til moderselskaber og andre selskaber. Med hensyn til fysiske personer ydes der 15 pct. skattegodtgørelse, der ligeledes kan beskattes med 10 pct.

Sovjetunionen.

Ved noteveksling af 21.marts og 10.maj 1960 er der truffet aftale om, at de i Danmark værende sovjetiske borgere, der er medarbejdere i sovjetiske foretagender, institutioner og organisationer, fritages for danske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjenester i de nævnte foretagender m.v.

Bekg.nr.40 af 30.4.1971 - prot. ang. gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte.

Danmark har med virkning fra 1.1.1988 indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Sovjetunionen # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.154 af 29.9.1987.

Spanien.

Bekg.nr.70 af 16.8.1973 af overenskomst af 3.7.1972 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.27 af 4.februar 1974.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1974 - vedrørende statslønninger og -pensioner dog fra 1.januar 1970.

Overenskomsten løser dobbeltbeskatning enten ved exemption med progressionsforbehold (ny metode) eller ved creditmetoden.

Skattedepartementet har meddelt socialministeriet, at understøttelse i henhold til § 23 i lov om offentlig forsorg om hjælp til danske statsborgere i udlandet omfattes af art.22. Hvis modtageren i henhold til art.4 har hjemsted i Spanien, har Spanien altså beskatningsretten til understøttelsen (Skd.medd. nr.32, s.95).

Pension fra Dyrlægernes Pensionskasse til en tidligere statsansat dyrlæge bosat i Spanien anset for omfattet af art. 18 (om private pensioner), da pensionskassen er en selvejende institution. (Skd.medd. nr. 47, s. 287).

Det samme gælder pension fra Jurist- og Økonomforbundets pensionskasse til en person, der har været offentlig ansat på overenskomstvilkår (Skd.medd. nr. 48, s. 34).

Tilsvarende med hensyn til pensioner, udbetalt fra Apotekervæsenets Pensionsordning. (Skd. medd. nr.76, p.745).

Beskatningsretten til en understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste ydet i medfør af økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 og betegnet som egenunderstøttelse tilkommer derimod Danmark i medfør af art. 19, stk. 1, (Skd.medd. nr. 50, s. 176).

Beskatningsretten til en pension fra KTAS's pensionskasse til en i Spanien bosat person tilkommer Spanien, idet KTAS efter art.19, stk.2, anses for at være en offentlig selvstyrende institution i staten, der driver forretningsvirksomhed (skd.medd. nr.66, s.251).

I henhold til artikel 10 og 11 har Spanien begrænset sin skat af udbytte og rente, som oppebæres fra kilder i Spanien.

De spanske myndigheder har i den anledning udfærdiget blanketter

a) dels til begæring om fritagelse for spansk skat udover de procenter, som Spanien som kildeskat har ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt kildeskat.

Der benyttes samme formular til ansøgning vedrørende skat af udbytte og af rente.

ad a) EE-D-Reduccion (peticion de reduccion), når der begæres (delvis) fritagelse allerede i forbindelse med udbetaling af beløbet (skattenedsættelse ved kilden); denne blanket udfyldes i 4 eksemplarer.

ad b) EE-D-Devolucion (peticion devolucion), når der søges om (delvis) tilbagebetaling af spansk skat, som allerede er indeholdt. Denne blanket udfyldes i 3 eksemplarer.

Fristen for indgivelse af tilbagebetalingsandragender til det stedlige spanske Delegacion de Hacienda er fastsat til eet år, som regnes fra følgende datoer

a) For så vidt angår udbytte

fra udløbet af 2-måneders-dagen, efter at nævnte indkomst forfaldt til betaling, og

b) For så vidt angår rente

fra udløbet af den sidste dag i den første måned, som følger det kalenderkvartal, hvori nævnte rente forfaldt til betaling.

Indsendelse til dansk skattemyndighed til attestation inden udløbet af de givne frister er herefter ikke tilstrækkelig.

Blanketterne kan rekvireres hos ansøgerens stedlige amtsskatteinspektorat eller, såfremt ansøgeren er hjemmehørende i Københavns, Frederiksberg eller Gentofte kommune, hos den pågældende kommunes skattedirektorat. (Skd.medd. nr. 53, s. 132-33).

Credit indrømmes dersom en her boende person i den skattepligtige indkomst medregner aktieudbytte fra Spanien, uanset at udbytteskatten i Spanien ved lov er frafaldet eller nedsat (såkaldt »matching credit«). Nedslaget i de danske skatter skal dog aldrig være større end svarende til den skat, som Spanien i henhold til overenskomsten har krav på - for aktieudbyttets vedkommende altså 15%. Tilsvarende problemer om credit kan også forekomme vedrørende renter.

Når der som i overenskomstens art.19, stk.1 står, at vederlaget kun kan beskattes i udbetalerstaten, betyder det, at indkomsten ikke kan medtages som progressionsindtægt her. (I nyere overenskomster giver metodebestemmelsen mulighed for progression i disse tilfælde).

Sri-Lanka.

Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 22.12.1981 # Skattedepartementets cirkulære nr.60 af 13.5.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den har i Danmark virkning fra 1.januar 1980. Den tidligere overenskomst med Ceylon er fra samme dato ophævet.

Dobbeltbeskatningen ophæves som hovedregel ved creditmetoden, idet Danmark dog skal indrømme nedslag efter »ny exemption«-metoden, hvor der er tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i Sri-Lanka. Art.22, stk.5, indeholder endvidere en særregel om »matching credit«.

Storbritannien.

Bekg. af 12.2.1981. Overenskomst af 11.11.1980. - Indkomst og kapitalvinding.

Overenskomsten har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, men indeholder modifikationer, se bl.a. art. 28. Overenskomsten finder i Danmark anvendelse fra og med 1978, men indeholder særlige overgangsbestemmelser, jfr. navnlig art. 29, stk. 3.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Den danske fondsbeskatning er omfattet af begrebet »skatter af samme eller væsentlig samme art«, jfr. art.2, stk.2.

Dobbeltbeskatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan« beskattes i U.K. (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i U.K., anvender Danmark som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Fast ejendom - art. 6 # erhvervsvirksomhed - art. 7 # skibs- og luftfart - art. 8 # udbytte - art. 10 # renter - art. 11 # royalties - art. 12 # kapitalgevinster - art. 13 # frit erhverv - art. 14 # løn - art. 15 (183 dages-regel i stk. 2) # bestyrelseshonorarer - art. 16 # kunstnere og sportsfolk - art. 17 # pensioner og livrenter - art. 18 (vedr. bidrag til pensionsordninger, se art. 28, stk 3) # offentlige hverv - art. 19 # studerende - art. 20 # andre indkomster - art. 21, stk. 1.

Ved redaktionens slutning forelå der endnu ingen vejledning til overenskomsten.

Med hensyn til overenskomsten af 27.3.1950 henvises til tidligere udgaver af ligningsvejledningen, afsnit O 2.

I modsætning til overenskomsten af 27.3.1950 indeholder overenskomsten af 11.11.1980 ikke nogen »professor-regel«.

Vedrørende arbejdsudleje mener England ikke, at arbejdsstaten har beskatningsretten til lønindkomsten, idet de anser udlejeren for at være arbejdstagerens arbejdsgiver. Der er herefter opnået enighed mellem Danmark og England om at 183-dages reglen finder anvendelse, således at arbejdsstaten kun kan beskatte, når opholdet i arbejdsstaten overstiger 183 dage pr. år, jfr. Skat 1987.10.745.

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health Insurance) har skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved beregningen af nedslag efter overenskomstens regler eller ved nedslag i henhold til ligningslovens § 33.

Skattedepartementet har meddelt, at den britiske pensionsordning the Provencial Insurance Company Pension Fund efter skattedepartementets opfattelse må anses som svarende til en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i Danmark, jf. den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1980, artikel 28, stk.3, skd. nr.73, side 230.

Personer, der ikke er danske statsborgere, er fra 1. januar 1980 fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller for the British Council i København. Fritagelsen gives som »fuld exemption«. (Skd.medd. nr. 66, s. 251).

En forsker, der havde opnået doktorgrad, ikke anset omfattet af artikel 20 i den dansk-engelske overenskomst, der omhandler studerende og erhvervspraktikanter. (Skd.nr.72, s.62).

Skattedepartementet har udtalt, at personer, som er undergivet engelsk »residentbeskatning«, og som er begrænset skattepligtige i Danmark af aktieudbytter, er berettiget til skattegodtgørelse efter art. 10, stk. 4, litra a, også selv om aktieudbyttet ikke er overført til eller modtaget i England og derfor (midlertidigt) fritaget for beskatning i England. Indtil overførsel til England er sket, har Danmark imidlertid i medfør af art. 28 den fulde beskatningsret til såvel udbytte som skattegodtgørelsen, dvs. er berettiget til efter KL § 2, stk. 4 og 5, at beskatte med 30% .

Oversigter vedr. artikel 10 (udbytte) i den dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Udbytte fra England

------------------------------------------------------------------- Udbytte- Engelsk Englands Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse ret ------------------------------------------------------------------- Selskab JA 5 pct. af 10, stk.3, litra a med mindst (1/2 skatte- (udbytte og (ii) og litra c 10 pct. godtgørelse) 1/2 skattegodt- aktier gørelse) ------------------------------------------------------------------- Fritaget NEJ 15 pct. af 10, stk.3, litra d for skat i udbytte Danmark ------------------------------------------------------------------- Fysisk JA 15 pct. af 10, stk.3, litra a person og (udbytte og (i) og litra b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) ------------------------------------------------------------------- Udbytte fra Danmark ------------------------------------------------------------------- Udbytte- Dansk Danmarks Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse ret ------------------------------------------------------------------- Selskab NEJ Ingen 10, stk.4, litra c med mindst 25 pct. aktier ------------------------------------------------------------------- Fritaget NEJ 15 pct. af 10, stk.4, litra d for skat i udbytte England ------------------------------------------------------------------- Fysisk JA 15 pct. af 10, stk.4, litra person og (udbytte og a og b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) -------------------------------------------------------------------

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

St. Lucia, se under Anquilla.

St. Vincent, se under Anquilla.

Sverige, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV Dobbeltbeskatning 1983.

Sydafrikanske Union.

Bekg. nr. 4 af 17.2.1951 - skibs- og luftfart. Af bekg. nr.24 af 26.3.1986 fremgår, at Danmark har opsagt overenskomsten med virkning fra 1.1.1986.

Sydyemen, se under Yemen Folkerepublikken.

Tanzania.

Bekg. nr. 11 af 7. februar 1977 af overenskomst af 6. maj 1976 # Skattedepartementets cirkulære nr.53 af 3.marts 1977 (vejledning).

Overenskomsten trådte i kraft den 31.december 1976 og finder anvendelse f.s.v. angår indkomst for 1977 og følgende år. Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat (dog finder der for tiden ingen formuebeskatning sted i Tanzania).

Dobbeltbeskatning undgås ved creditmetoden (hovedregelen) eller ved exemption med progressionsforbehold (ny metode). Sidstnævnte metode gælder i forbindelse med art.8, stk.1, art.13, stk.2, art.20 og 23. Opmærksomheden henledes på »matching-credit«-metoden i art. 23, stk.5 og 6.

Bestemmelsen i artikel 14 om eksperthonorar giver bopælsstaten ret til at beskatte sådanne honorarer, medens kildestaten maksimalt kan beskatte honorarerne med 20%. Vederlag af denne art kan være undergivet begrænset skattepligt i Danmark (som kildeland) såfremt det er omfattet af de nye regler i KL § 2, stk.1, litra b) og litra i) vedr. hhv. konsulenthonorarer og royaltybetaling. Herom henvises til LV A 2.2 og A 2.9.

Reglen i artikel 21, stk.2 åbner mulighed for, at en studerende i et vist omfang kan tage beskæftigelse i en af staterne uden at der bliver tale om beskatning i det land, hvor arbejdet udføres.

Stipendiater fra Tanzania kan tillige fritages for beskatning af stipendier modtaget fra Danmark, jfr. tekstanmærkningerne til de årlige finanslove. Fritagelse kan kun indrømmes af skattedepartementet.

Thailand.

Bekg.nr.13 af 24.2.1966 - overenskomst af 14.4.1965 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.129 af 6.6.1968.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode) - art.23.

Creditmetoden anvendes i forbindelse med skibsfart i international trafik og royalties (incl. salg af den til grund liggende rettighed - art.23).

Ved skibsfartindtægt giver Thailand som kildestat afkald på 50 pct. af sin skat. Om konsekvens heraf ved beskatningen i Danmark, se vejl. pkt.15.

Tjekkoslovakiet.

Bekg. af 11.7.1983 # Overenskomst af 5.5.1982 # Skattedepartementets cirkulære nr.8 af 13.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Den har virkning fra 1.januar 1983 og samtidig er den tidligere aftale af 25.10.1962 om luftfartsindtægter m.v. ophævet.

Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden. I de tilfælde, hvor en indkomst eller formue »kun kan« beskattes i Tjekkoslovakiet, ophæves dobbeltbeskatningen, når Danmark er bopælsland ved »ny exemption« med progressionsforbehold.

Trinidad og Tobago.

Bekg.nr.88 af 12.10.1971 # Overenskomst af 20.6.1969 - indkomstskat # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.75 af 14.februar 1974.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, jfr. art.XX - omfatter ikke formueskatten.

Tunesien.

Bekg. nr.78 af 29.7.1981 af overenskomst af 5.2.1981. Cirkulære nr.23 af 26.2.1982 (vejledning).

Tuvalu (tidl. Elliceøerne), se under Anquilla.

Tyskland. (Forbundsrepublikken)

Bekg.nr.7 af 25.2.1964 # Overenskomst af 30.1.1962 - indkomst og formue # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.174 af 11.8.1965 # Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af overenskomsten til staternes kontinentalsokkel) # Tillægsaftale af 9.9.1985 (udlevering af lovovertrædere og gensidig retshjælp i straffesager vedr. fiskal kriminalitet).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (ny metode). Dog credit for så vidt angår aktieudbytte (art.19 (4), sidste pkt.).

I skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor Danmark har givet afkald på beskatningsretten, må der ikke kræves dokumentation for beskatning i Tyskland som betingelse for skattefrihed her i landet.

Et kapitalanlagegesellschaft der har udbudt en »Publikumsfond« (en del af andelshaverne er fuldt skattepligtige i Tyskland, medens en anden del af andelshaverne er begrænset skattepligtige i Tyskland) skal behandles som kapitalselskaber i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand. Skattedepartementet har derfor meddelt, at selskabet kan anmode om tilbagebetaling af dansk udbytteskat i henhold til overenskomsten.

Beskatning af godtgørelser efter tyske erstatningslove

Ifølge art.11 (3) i overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland skal beskatningsretten til »pension, livrente og andre periodisk eller ikke periodisk udgående beløb, der udbetales af en af de kontraherende stater eller en enkelt stat (»Land«), en kommune, et kommunalforbund eller en anden offentligretlig juridisk person i en af staterne som godtgørelse for en skade, der er opstået som følge af krigshandlinger eller politisk forfølgelse, tilkomme den stat, hvorfra udbetalingen finder sted'. Bestemmelsen vil særlig finde anvendelse på beløb, der udbetales af Forbundsrepublikken som erstatning for nationalsocialistisk forfølgelse, og beskatningsretten til sådanne beløb vil herefter tilkomme Tyskland. Ifølge art.19 (4) er Danmark som bopælsland berettiget til i beskatningsgrundlaget, d.v.s. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - også at medregne de indkomster, hvortil Tyskland har beskatningsretten, men Danmark skal i den af den samlede indkomst beregnede skat indrømme fradrag for den del af skatten, der forholdsmæssigt falder på de indkomster, med hensyn til hvilke Tyskland har beskatningsret.

De godtgørelser, som reglen i art. 11 (3) finder anvendelse på, er især

1) Restitutionsydelser (Wiedergutmachungsleistungen) til ofre for nationalsocialistisk forfølgelse.

Der blev i 1953 vedtaget en lov om erstatning til ofre for nationalsocialistisk forfølgelse - Gesetz zur Entschadigung von Opfern der nationalsozialistischen Verfolgung (Bundesentschadigungsgesetz eller forkortet B.E.G.). Nævnte lov blev ændret ved lov af 29.juni 1956, men der eksisterer flere andre forbundslove samt love i de enkelte lande, som beskæftiger sig med erstatningsproblemet.

Der kan ifølge disse love betales erstatning for

a. Skade på liv, legeme, helbred og for frihedsberøvelse.

b. Skade på ejendom og formue (Schaden an Eigentum und Vermogen).

c. Skade i forbindelse med udøvelse af erhverv (Schaden im beruflichen und wirtschaftlichen Fortkommen).

De nævnte erstatninger er skattefrie i Forbundsrepublikken, og erstatningerne anføres at være fastsat under hensyn hertil.

Udover de ydelser, der udbetales i henhold til forbundserstatningsloven, omfattes også følgende godtgørelser af særreglen i art.11 (3), nemlig godtgørelser, der betales i henhold til lov af 25.juni 1958 om restitution for nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen (Gesetz zur Wiedergutmachung nationalsozialistischen Unrechts in der Kriegsopferversorgung) og lov af 25. juni 1958 om restitution for nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen for erstatningsberettigede i udlandet (Gesetz zur Wiedergutmachung nationalsozialistischen Unrechts in der Kriegsopferversorgung fur Berechtigte in Ausland).

Ydelserne består i almindelighed af en kapitalerstatning, en opsummeret renteydelse samt en løbende renteydelse.

2) Ydelser af offentlige midler til krigsinvalider, faldnes efterladte og med disse ligestillede personer.

Erstatning i anledning af krigsskade ydet i henhold til »Gesetz uber die Versorgung der Opfer des Krieges« (Bundesversorgungsgesetz - BVG).

For så vidt det drejer sig om ydelser, der tillægges på grund af tjenestetiden, finder dog overenskomstens almindelige regler i art.10 om ydelser fra det offentlige anvendelse.

Understøttelsen omfatter særligt rente til invalider og efterladte.

Et alment krav på understøttelse har personer, som under militærtjeneste eller i forbindelse med de for denne særegne forhold, ved direkte krigsindvirkning, krigsfangenskab eller internering i udlandet på grund af deres tyske statsborgerskab eller nationalitet har lidt skade på deres helbred. Er en understøttelsesberettiget død af følgerne af denne skade, kan understøttelsen på begæring tillægges de efterladte.

Hvis bestemte forudsætninger er opfyldt, kan der til bestemte formål i stedet for renten tilstås invaliderne en kapitalaffindelsessum.

Der er tale om ydelser fra den tyske stat, men ordningen administreres af »Versorgungsamt Flensburg«, og beløbene udbetales kun af praktiske grunde gennem en organisation kaldet »Kameradschaftshilfe Nordschleswig« i Åbenrå.

3) Ydelser i henhold til byrdeudligningsloven Lastenausgleichsgesetz)

Udligningsunderstøttelserne kan bevilges i form af renteydelser, kapitalaffindelse eller lån, som skal tilbagebetales. Under den her omhandlede særbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten art.11 (3) falder især følgende ydelser

Hovederstatning (Hauptentschadigung), krigsskaderenter (Kriegsschadenrenten), underholdshjælp og erstatningsrenter (Entschadigungsrenten), indboerstatning, herunder møbleringshjælp (Hausrathilfe).

Dansk rets regler og deres anvendelse på de tyske erstatningsydelser.

Der kan, som det fremgår af det foran anførte, blive tale om udbetaling fra tysk side dels af kapitalbeløb, dels af livrentebeløb.

Renteydelserne

Den danske skattelovgivning fastsætter indkomstskattepligt for alle periodiske ydelser og indeholder ikke regler, hvorefter sådanne ydelser kan fritages for indkomstskattepligt. Livrenter, som har karakter af en løbende ydelse, er indkomstskattepligtige i henhold til bestemmelsen i SL § 4 c, og dette må også gælde for efterbetalte rentebeløb, uanset om disse udbetales samlet. Derimod er modtageren ikke pligtig til at svare indkomstskat af livrentens kapitaliserede værdi.

Disse regler finder også anvendelse på de fra Tyskland udbetalte renteydelser, og beskatning af renteydelser modtaget fra Tyskland må principielt skulle ske, når retten er endeligt erhvervet ved den tyske kendelse.

I skattedepartementets cirkulære af 20. juni 1961 om ligningsloven (til § 7 m) anføres, at erstatninger for skade på og tab af formuegenstande må behandles efter de almindelige regler, hvilket også vil medføre skattefrihed, hvor erstatningen ydes for skade på private indbogenstande.

Da renteydelser er undergivet indkomstskattepligt her i landet, har man ikke fundet, at der har været grundlag for at søge hjemmel for skattefrihed for de fra tysk side modtagne renteydelser. Da Tyskland imidlertid i henhold til overenskomstens regler har beskatningsretten til disse ydelser, skal ydelserne medregnes ved beregningen af den skattepligtige indkomst. Men der gives nedslag med den del af skatten der forholdsmæssigt falder på indkomsten.

Kapitalbeløb

Skattedepartementet har efter omstændighederne fritaget kapitalerstatninger fra Tyskland - ydet i henhold til de nævnte erstatningslove - for særlig indkomstbeskatning.

Det vil ved gennemsyn af de tyske kendelser fremgå, hvilke beløb der udgør kapitalerstatning (Kapitalentschadigung), og hvilke der udgør renteydelser.

For at der kan gives fradrag for omkostninger, f.eks. sagførersalær, må udgiften dokumenteres, og udgiften må eventuelt fordeles forholdsmæssigt på eengangserstatning og opsummeret renteydelse.

Afsnit DO 2 - Indgåede overenskomster og aftaler

I det følgende nævnes de lande og områder, med hvilke der er indgået overenskomster eller aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning, samt nr. og dato og år for skattedepartementets cirkulære (vejledninger) vedrørende praktiseringen. Endvidere omtales særlige karakteristika for den enkelte overenskomst/aftale, og der henvises dels til de artikler i overenskomsterne, som man erfaringsmæssigt har mest brug for, dels gengives der eller henvises der til særlige afgørelser m.v.

Anquilla

Omfattes af overenskomsten af 27.3.1950 med Storbritannien og Nordirland.

Bekg. nr.44 af 13.7.1950 af overenskomst af 27.3.1950 # Skattedepartementets cirkulære nr.120 af 11.6.1951 og nr.268 af 16.10.1973, (vejledninger) # Bekg. nr.25 af 13.6.1955 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 og skattedepartementets cirkulære nr.101 af 16.6.1955, (om udvidelsen) # Bekg. nr.41 af 16.9.1959 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 og skattedepartementets cirkulære nr.61 af 16.3.1960, (om udvidelsen) # Bekg. nr.57 af 6.12.1961 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 # Bekg. nr.6 af 25.2.1964 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 # Bekg. nr.8 af 2.2.1966 om Trinidad og Tobagos opsigelse af overenskomst # Bekg. nr.6 af 24.1.1967 om ændring af overenskomst af 27.3.1950 og skattedepartementets cirkulære nr.219 af 18.10.1967 # Bekg. nr.49 af 21.5.1968 om udvidelse til Færøerne af overenskomstændring # Bekg. nr.76 af 22.8.1969 om ændring af overenskomst af 27.3.1950 # Bekg. nr.102 af 6.11.1969 om Malaysias opsigelse af overenskomst, for så vidt angår Malaya og Nordborneo # Bekg. nr.60 af 9.7.1971 om udvidelse af overenskomst (bekg. nr.76 af 22.8.1969) til også at gælde Færøerne # Bekg. nr.80 af 1.10.1973 - suppl. protokol af 8.2.1973 - aktieudbytte # Bekg. nr.38 af 6.5.1976 (udvidelse til Færøerne af suppl.prot. af 8.2.1973).

Antiqua. Overenskomsten er af den danske regering opsagt med virkning fra 1.jan. 1987 for Antiqua og Barbudas vedkommende og fra 1.jan. 1988 for Danmarks vedkommende.

Argentina.

Bekg. nr. 53 af 1.12.1949 - skibs- og luftfart.

Australien.

Bekg. nr. 33 af 22.3.1982 af overenskomst af 1.4.1981. # Skattedepartementets cirkulære af 4.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten, der har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, og som i Danmark finder anvendelse fra 1. januar 1982, omfatter ikke formueskatten. Overenskomsten er fra og med det australske skatteår 1985/86, der begynder 1.juli 1985, udvidet til også at omfatte territoriet Christmas Island.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i Australien, anvender Danmark som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 23).

Barbados, se under Anquilla.

Belgien.

Bekg. nr.5 af 20.1.1971 af overenskomst af 16.10.1969 # Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.166 af 27. juni 1972.

Overenskomsten trådte i kraft den 31.12.1970 og omfatter såvel indkomst- som formueskat. Dobbeltbeskatning undgås ved creditmetoden eller ved exemption med progressionsforbehold (ny metode).

Blanketterne nr.276 Div.-Aut. og 276 Int.-Aut. skal anvendes ved ansøgning om fritagelse for eller nedsættelse af belgisk skat af udbytte og renter, der hidrører fra Belgien og som udbetales til modtagere hjemmehørende i Danmark efter 1.jan. 1984.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Brasilien.

Bekg. nr.125 af 20.12.1974 # Overenskomst af 27.8.1974 - indkomst # Skattedepartementets cirkulære nr.148 af 5.5.1975 (vejledningen). # Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten, der har virkning fra den 1.januar 1975, er en exemptionsoverenskomst. Dog gives credit vedr. renter og royalties. Om »excess remittance tax« se vejledningen pkt.3.

Skattedepartementet har udtalt, at fortjeneste ved salg af aktier efter den brasiliansk/danske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan beskattes i begge lande (artikel 13, stk.3). Danmark skal imidlertid indrømme lempelse i den danske skat, uanset at Brasilien som kildestat ikke beskatter aktieavancen (»matching credit« - art.23, stk.2), jfr. Skat 1988.1.52.

Britisk Honduras (Belize), se under Anquilla.

Britiske Salomonøer, se under Anquilla.

Bulgarien.

Prot. af 24.11.1977 om gensidig skattefritagelse for danske og bulgarske statsborgere ansat i hjemlandets foretagender, institutioner eller organisationer. Bekg. nr.34 af 26.4.1978.

Canada.

Bekg. nr.61 af 18.10.1956 samt nr.83 af 26.8.1965 af overenskomst af 30.9.1955 og tillægsoverenskomst af 27.11.1964 # Skattedepartementets cirkulærer nr.137 af 20.9.1958 og nr.252 af 8.12.1965 (vejledningen).

Overenskomsten er en creditoverenskomst (art. 13) og omfatter ikke formueskat.

I artikel 11 i dobbeltbeskatningsaftalen af 30.september 1955 mellem Danmark og Canada er fastsat, at en professor eller lærer fra det ene statsområde, der modtager vederlag for undervisning ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i det andet statsområde under en midlertidig opholdsperiode af ikke over to år, skal være fritaget for at svare skat i dette andet statsområde af sådant vederlag.

I overensstemmelse med en udtalelse fra ligningsdirektoratet har skattedepartementet meddelt, at der ikke i praksis er udviklet nogen almindelig regel for hvor langt tidsfravær fra Danmark, der skal kræves, før ovennævnte regel på ny kan anvendes vedrørende samme person. Ligningsmyndighederne må foretage en konkret bedømmelse af, hvorvidt vedkommende ved udrejsen efter det første ophold her har haft til hensigt at forlade Danmark definitivt. Der må i øvrigt lægges afgørende vægt på, om opholdet her har den i art.11 forudsatte midlertidige karakter.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Cypern.

Bekg. nr.15 af 11.2.1983 # Overenskomst af 26.5.1981 # Skattedepartementets cirkulære nr.77 af 26.1.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat, og er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den finder i Danmark anvendelse fra 1.januar 1980.

Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden, men er der tale om indkomst eller formue, som »kun kan« beskattes i Cypern, anvender Danmark som bopælsland »ny extemption«-metoden. Uanset at den cypriotiske skat på renter og udbytter kan være lavere end henholdsvis 10 og 15 pct., indrømmes der for så vidt angår rente og udbytte fra Cypern credit i Danmark, som om der i Cypern er betalt 10 eller 15 pct. af bruttobeløbet (matching credit).

D.D.R.

Bekg. nr. 95 af 28.10.1981 af overenskomst af 15.12.1980. - Luftfartsindtægter.

Dominica, se under Anquilla.

E.F. Lov nr. 365 af 13. december 1978 om gensidig bistand inden for området direkte skatter mellem stater, der er medlem af De europæiske Fællesskaber.

Ved den pågældende lov, der (som lovforslag) er nærmere omtalt i Skd.medd. nr.47, s.260-62, er gennemført den lovgivning, der er nødvendig for at opfylde det af Rådet for De Europæiske Fællesskaber den 19.december 1977 vedtagne direktiv om gensidig bistand mellem medlemsstaternes myndigheder. (Rådets direktiv er optrykt som bilag til loven).

Loven er trådt i kraft den 1.januar 1979 og finder anvendelse på anmodninger om bistand, der er modtaget efter denne dato.

Ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.6 af 2.januar 1981 er statsskattedirektoratet udpeget som den danske kontaktmyndighed, der kan fremsætte eller modtage anmodning om bistand i henhold til Rådets direktiv.

Eire, se under Irland.

Den forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

England (og Nordirland), se under Storbritannien.

Falklandsøerne, se under Anquilla.

Fiji.

Opsagt med virkning fra 1.4.1975, jfr. udenrigsministeriets bekg. nr. 69 af 3.8.1974.

Finland, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV Dobbeltbeskatning 1983.

Forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

Frankrig.

Bekg. nr.36 af 27.6.1958 # Overenskomst af 8.2.1957 # Skattedepartementets cirkulære nr.218 af 12.10.1960 (vejledning).

Exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode) vedr. indkomst- og formueskat.

Fortjeneste, som en her bosat person opnår ved salg af fast ejendom i Frankrig, omfattes ikke af overenskomsten, således at hver af staterne kan beskatte i h.t. sin lovgivning, og ligningsrådet har udtalt, at det samme gælder fortjeneste ved salg af aktier.

Ved overførsel af negativ indkomst til ægtefælle skal personfradraget reduceres med positiv fransk indkomst, der i henhold til overenskomsten alene skal medregnes ved skatteberegningen i Danmark, Skat 1986.3.226 og Skat 1986.7.480.

Ansøgninger om fritagelse for fransk indeholdelsesskat i rente- og udbyttebetalinger skal - efter at være attesteret af den danske skattemyndighed - af ansøgeren eller dennes repræsentant fremsendes til det franske selskab (den franske sammenslutning), der udbetaler renten eller udbyttet eller eventuelt til den bank, bankier eller lign. i Frankrig, der har værdipapirerne i depot. Ansøgningen skal således ikke sendes til de franske skattemyndigheder. Der henvises i øvrigt til vejledningen på ansøgningsskemaet 5070 RF-DK.