E19873S00002

SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1987

Den fulde tekst SELSKABSBESKATNING 1987 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR Open official source

Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør

1. Skattepligtens indtræden

Skatteår

I henhold til SSL § 10, stk. 1, foretages skatteansættelsen for selskaber og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det indkomstår, der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. Et skatteår omfatter perioden fra d. 1.4 til d. 31.3 i det efterfølgende kalenderår (svarende til det tidligere finansår), se skd.76.752.

Skattetilsvar

Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«. Skattetilsvaret for det enkelte skatteår kan sidestilles med en slutskat uden erlæggelse af forskudsskat.

Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en skatteansættelse, der ligesom en slutopgørelse hviler på indtjeningen i en forløbet indtjeningsperiode: indkomståret.

Indkomstår

Indkomståret for selskaber og foreninger er den indtjeningsperiode, der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. For skatteåret 1988/89 (1.4.1988-31.3.1989) udgør indkomståret for et selskab med kalenderårsregnskab således kalenderåret 1987 (regnskabsårets udløb d. 31.12.1987 falder i skatteåret 1987/88, der omfatter perioden 1.4.1987-31.3.1988). Selskaber med forskudt regnskabsår, der omfatter perioden 1.4-31.3 har for skatteåret 1988/89 indkomståret 1.4.1987-31.3.1988, da dette falder sammen med det foregående skatteår. På tilsvarende måde vil selskaber med regnskabsåret 1.7-30.6 for skatteåret 1988/89 have indkomstår 1.7.1986-30.6.1987.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode, der træder i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et indkomstår, der i lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret 1987, for de i ovennævnte eksempler anførte selskaber med forskudt regnskabsår omfatte regnskabsperioden 1.4.1987-31.3.1988 resp. 1.7.1986-30.6.1987.

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved første skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse vil det hyppigt forekomme, at indkomståret omfatter en periode, der er kortere eller længere end 12 måneder. I enkelte tilfælde kan indkomståret omfatte mere end en regnskabsperiode. Dette vil f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab med regnskabsåret 1.5-30.4 får tilladelse til regnskabsomlægning til kalenderåret med en overgangsperiode fra d. 1.5 i det ene kalenderår til d. 31.12 i det efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på 2 regnskabsperioder f.eks. 1.5-30.4 og 1.5-31.12. Selv om indkomståret således er opdelt i to regnskabsperioder, skal perioderne tilsammen i skattemæssig henseende behandles som et indkomstår.

Den en gang valgte regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse fra amtsskatteinspektoratet, direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning eller Frederiksberg skattedirektorat, SD-cirk.1981-8.

1.1. Danske selskaber og foreninger

Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab eller en nystiftet forening skal foretages for det skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode, jfr. SSL § 4. Den første skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens længde.

Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der hidtil ikke har været skattepligtig, overgår til skattepligtig virksomhed, foretages første skatteansættelse ligeledes for det skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori skattepligten er indtrådt.

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden tidspunktet for stiftelsen. For bogføringspligtige - og bogføringspligt påhviler praktisk taget alle de i selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den første regnskabsperiode i henhold til industriministeriets bestemmelse højst udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog til 18 mdr.

Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i dannelse af selskabet eller foreningen interesserede parter har truffet aftale om stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber og fonde er der ved lovgivning fastsat særlige regler for stiftelsen, se herom nedenfor.

1.2. Hjemsted

Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jfr. SSL § 24. For aktie- og anpartsselskaber skal der ved optagelse i aktieselskabs-registeret (for forsikringsselskaber: i forsikringsregisteret) være truffet beslutning om hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i denne kommune, selv om selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.

Skatteansættelsen foretages i den kommune, der iflg. det i Aktieselskabsregisteret pr.15.1. registrerede er hjemstedskommune for selskabet.

Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre selskaber og foreninger være angivet hjemstedskommune, således at ansættelse foretages i denne kommune. Men ellers må ansættelsen finde sted i den kommune, i hvilken hovedkontoret findes, eller hvorfra bestyrelsen foregår.

Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af ministeren for skatter og afgifter (skattedepartementet), som ligeledes i særlige tilfælde kan bestemme, at et selskab eller en forening skal anses for at høre hjemme i en anden kommune end ovenfor angivet.

1.3. Udenlandske selskaber og foreninger

Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode for den her i landet udøvede skattepligtige virksomhed (SSL § 6, stk. 1), se dog under SA 2.1 om interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et udenlandsk selskab.

Udenlandske selskaber, foreninger m.v. skal, såfremt de oppebærer indkomst, som er omfattet af SSL § 2, stk.1, litra a og b, ansættes i den kommune, hvori virksomheden er beliggende. Modtager de udbytteindtægter, som i øvrigt er omfattet af LL § 16 A, stk.1, eller afståelsessummer omfattet af LL § 16 B, stk.2 eller 5, skal de ansættes i den kommune, i hvilken den virksomhed, hvorfra udbyttet eller afståelsessummen hidrører, er beliggende. Oppebærer de omhandlede selskaber, foreninger m.v. indkomst som rådgiver, konsulent eller anden medhjælp for en virksomhed her i landet, skal ansættelse foretages i den kommune, i hvilken den virksomhed, der udreder vederlaget, er beliggende, jfr. SSL § 24, stk.2.

Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og optages i aktieselskabsregisteret, og i forbindelse hermed skal hjemstedet for den danske filial angives. Skatteansættelsen af sådanne filialer må foretages i den kommune, der er registreret som hjemsted.

1.4. Specielt om danske aktieselskaber

Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et sådant selskab skattepligtigt, når det er indregistreret, jfr. SSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af sin virksomhed fra stiftelsen.

Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og dateret stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne og registeret - skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, hjemstedskommune, regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger skal ske.

Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6 mdr., for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse have foretaget anmeldelse til aktieselskabs-registeret. Overholdes denne frist ikke, vil registrering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet til eksistens.

Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til aktieselskabs-registeret rettidigt, bliver skattepligtig fra stiftelsen, selv om registreringen sker med stor forsinkelse, når blot registreringen sker på det oprindelige grundlag.

Kommer selskabet på grund af manglende registrering ikke til eksistens, henføres overskuddet/tabet af en virksomhed, der eventuelt har været drevet i det under stiftelse værende selskabs navn, til stifternes skattepligtige indkomst.

Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jfr. ØLD af 7.3.1984, se SD-cirk.1984.11.

Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed efter sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat, selv om den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor opløses), og selskabet hverken har indtægter eller udgifter.

Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt holdt formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere, idet meningen med stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne til en køber, som hurtigt har brug for et eksisterende selskab, hvortil han kan overdrage sin virksomhed. Et sådant »hvilende« selskab (»skuffeselskab«) er også omfattet af skattepligten. Se afsnit SD 1.3.

1.4.1. Stiftelse med tilbagevirkende kraft

Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende fra tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af stiftelsesdokumenterne.

Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der er indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder også, selv om den bestående virksomhed overdrages til selskabet fra dettes hovedaktionær. En aktionær, der køber et såkaldt »skuffeselskab« og til dette overdrager sin hidtidige private virksomhed, kan således ikke få overført indtægter fra tiden forud for overdragelsen til beskatning i selskabet, jfr. ØLD af 11.10.1979.

Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab indskyder sin virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori han/selskabet bliver hovedaktionær, godkendes det af skattemyndighederne, at virksomhedens overskud for tiden indtil 6 mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst i selskabet og holdes uden for hans/selskabets indkomst. Dog må indkomsterne ikke være opstået i tiden forud for udløbet af stifterens sidste normale regnskabsår. Foreligger der i selskabet/datterselskabet indkomster forud for de nævnte tidspunkter, skal de beskattes både hos stifteren og hos selskabet/datterselskabet, jfr. SD-cirk. nr.408 af 5.2.1975. De stedlige skattemyndigheder kan dog efter begæring nedsætte selskabets/datterselskabets indkomst med et beløb svarende til det hos stifteren beskattede, under forudsætning af at beløbet udbetales eller godskrives stifteren, jfr. også SD-cirk. nr. 414 af 16.4.1975 og SD-cirk. nr.485 af 20.10.1976.

Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende kraft«, medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens underskrift.

Vedrørende stiftelse med tilbagevirkende kraft, se tillige afsnit SD 1.3.1.

Se nærmere L 6.4.1.2 om skattefri virksomhedsomdannelse efter lbkg. nr.594 af 4.september 1986.

1.5. Fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af FBL

De almindeligt gældende regler for selskaber og foreninger om skattepligtens indtræden finder også anvendelse på fonde, foreninger og institutter m.v. omfattet af FBL, jfr. lovens § 2, stk.1. Det følger heraf, at den første skatteansættelse for nystiftede fonde m.v. finder sted for det skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabsperiode. Ansættelsen omfatter indkomst i hele den første regnskabsperiode uden hensyn til dens længde. Overgang fra skattefri virksomhed sidestilles i denne henseende med nystiftelse.

Skattepligten for fonde og foreninger indtræder på registreringstidspunktet. Skattepligten omfatter enhver indkomst, der erhverves fra stiftelsen. For at udstrække skattepligten til et tidspunkt, der ligger forud for registreringstidspunktet kræves, at indtægten er erhvervet efter FBL's ikrafttræden, se Skat 1987.2.147 og Skat 1987.4.294. Har fonden m.v. kalenderårsregnskab, der afsluttes pr. 31.dec. 1986, skal indtægten således være erhvervet 1.jan. 1987 eller senere.

Skattepligten for de i FBL § 1, nr.4, nævnte institutter indtræder på oprettelsestidspunktet.

De nye fondsbeskatningsregler har virkning fra og med indkomståret 1987, og indkomst, som en fond m.v. erhverver i en regnskabsperiode, der træder i stedet for indkomståret 1987, f.eks. 1.5.1986-30.4.1987, skal beskattes i skatteåret 1988/89, jfr. Skat 1986.6.421.

2. Skattepligtens ophør

2.1. Danske selskaber og foreninger

Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab m.v. enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.

Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der første gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4, skal der kun foretages en afsluttende ansættelse for selskabet eller foreningen. Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed indtræffer, og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den periode, hvor den skattepligtige virksomhed er drevet, jfr. SSL § 5, stk.3.

2.1.1. Afsluttende ansættelse

Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det skatteår, hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår foretages en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jfr. SSL § 5, stk.1, idet selskaber m.v. skal beskattes af alle indtægter indtil opløsning eller overgangen til skattefri virksomhed.

Reglerne i SSL § 5 finder ligeledes anvendelse på fonde m.v. omfattet af FBL, jfr. FBL § 2, stk.1.

Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster, som er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som ligger til grund for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen m.v. Ansættelsen skal omfatte hele denne periode uden hensyn til dens længde, som normalt kan variere fra nogle få dage til næsten 2 år. Se nærmere SD 2.1 om den afsluttende periode.

Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk.2, påhviler det likvidator - eller bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage anmeldelse om opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed inden 4 uger. Anmeldelsen skal være ledsaget af opgørelse af den skattepligtige indkomst for den afsluttende periode. Der er ikke udarbejdet specielle blanketter til selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er skattereglerne om selvangivelse anvendelige.

Efter den nævnte lovbestemmelse skal dokumenterne indsendes til statsskattedirektoratet, men ved SD-cirk. nr.527 af 1.6.1977 er amtsskatteinspektoraterne og Frederiksberg skattedirektorat bemyndiget til at iværksætte den ekstraordinære ansættelse for selskaber og foreninger hjemmehørende inden for deres distrikt. Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning har allerede i en årrække foretaget disse ansættelser for selskaber m.v. hjemmehørende i København. Opgørelsen indsendes til det inspektorat eller direktorat, som skal drage omsorg for ansættelsens foretagelse.

Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning m.v., kan den eller de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres administrativt, medmindre administrationen eller den eller de forsømmelige ønsker spørgsmålet afgjort ved domstolene. Desuden kan såvel anmeldelse som indkomstopgørelse fremtvinges ved pålæg af dagbøder.

Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en eventuel likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende selskabsskatter, såfremt der ikke ved opløsningen er afsat tilstrækkelige midler til dækning af skattekravene. Ansvaret for betaling af skatter kan gøres gældende for skattekrav, som er anmeldt i boet eller som likvidator og/eller aktionærer kendte eller burde kende. Ansvaret kan dog ikke gøres gældende for et større beløb end den til aktionærer eller medlemmer i alt foretagne udlodning.

Opløsning

Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for opløst. I almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når beslutning herom er truffet af den kompetente forsamling, for aktieselskaber vil dette sige generalforsamlingen.

For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved skifteretten, fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved konkursbehandlingens afslutning med fordeling af midlerne til kreditorerne, jfr. lsr. 1980.201 og Skd.57.145.

Ved ØLD af 7.marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et selskab, der undergives konkursbehandling, først ophører når selskabet i forbindelse med konkursens ophør endeligt opløses, se SD-cirk.1984.11.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets midler. Datoen for dette regnskabs sluttidspunkt kan i almindelighed anses for opløsningsdatoen, se nærmere SD 2.1. For aktie- og anpartsselskaber er den juridiske opløsning først sket, når selskabet er hævet i aktieselskabs-registeret, men denne dato kan ikke tillægges betydning i relation til perioden for den afsluttende ansættelse. Et under likvidation værende aktieselskab, for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse efter SSL § 5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst, idet det (endnu i 1984) fortsat var registreret i aktieselskabsregisteret, og idet det fortsat oppebar skattepligtige renteindtægter samt var part i en verserende højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den ekstraordinære ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af ordinære ansættelser for den forløbne periode. Om tidspunktet for selskabets opløsning i relation til aktionærernes beskatning, se K 2.1.

Skattedepartementet har i cirkulære af 3.nov. 1987 om beskatning af visse andelsbeviser m.v. udtalt, at et anvendelsesselskab eller en forening tidligst kan anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige forskrifter for formen for opløsningen, sker denne undertiden meget formløst, ofte på den måde, at der blot udarbejdes et afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må opløsningen også betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som slutdato.

Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres som solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret i at kende et muligt resterende skattekrav, inden det endelige likvidationsregnskab udarbejdes til forelæggelse for den afsluttende generalforsamling. Teoretisk set kan det endelige skattekrav først opgøres, når det vedtagne regnskab foreligger. Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises likvidator eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt skattekrav på grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden frem til den planlagte afsluttende generalforsamling. Det således udregnede skattekrav kan anses for det endelige krav, med mindre de resterende skatter opgjort på grundlag af det endelige vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den beregning, som er foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se Skd.70.433.

Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, være identisk med denne dato. Se ØLD af 16.oktober 1985.

Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var taget hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret (genoptaget). Hvorvidt reassumptionsboet bliver skattepligtigt af de yderligere indtægter, afgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. I tilfælde af skattepligt omfatter skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til den derefter følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før reassumptionen kan fradrages i reassumptionsboets indtægt i overensstemmelse med reglen i LL § 15.

Vedrørende opløsning, se tillige nedenfor under afsnit SD 2.

Overgang til skattefri virksomhed

Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en forening opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for fremtiden bliver skattefri.

Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det skatteår, hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær ansættelse m.v. gælder samme regler som ved opløsning, hvorfor der henvises til det ovenfor anførte. Uanset at der ikke ved overgangen til den skattefri virksomhed sker afhændelse af driftsaktiver og lign., skal der ske beskatning som ved salg, jfr. SSL § 5, stk.4.

Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter vedtægtsændring opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra skattepligten ifølge SSL § 3, stk.1, nr.4, beskattes ved en afsluttende ekstraordinær ansættelse i henhold til SSL § 5, stk.1.

Også for et selskab, der flytter til Grønland, skal der foretages afsluttende ansættelse, se SSL § 5, stk.5.

2.2. Udenlandske selskaber og foreninger

Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2, stk.1a, b og f, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed finder sted.

De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder også anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og foreninger.

3. Overgang fra en beskatningsform til en anden

De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan, hvad grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to principielt forskellige grupper, nemlig kooperative virksomheder, SSL § 1, nr. 3a og nr. 4, og de andre selskaber og foreninger.

Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder, hvoraf navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk.1, nr.6, omhandlede foreninger m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed.

Ændringer af vedtægter o.lign. kan bevirke, at et selskab eller en forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil. SSL § 5 A-C giver regler om beskatning ved sådan overgang til anden beskatningsform. Reglerne finder tillige anvendelse på fonde m.v. omfattet af FBL, jfr. FBL § 2, stk.2 og 3.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5 A-C, at ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i retlig forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab m.v. med efterfølgende stiftelse af et nyt.

Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie- eller anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at selskabet må likvideres, og i så fald kommer de i afsnit SB 2 beskrevne regler i SSL § 5 til anvendelse.

3.1. Overgang til kooperationsbeskatning

SSL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk.2, 1. pkt., til skattepligt i medfør af § 1, stk.1, nr.3a eller nr.4, eller i medfør af § 1, stk.2, 2.pkt.

SSL § 5 A finder også anvendelse på overgang fra skattepligt i medfør af FBL § 1 til skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3 a eller nr.4 eller i medfør af SSL §1, stk.2, 2.pkt., jfr. FBL § 2, stk.2.

Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst opgjort efter de almindelige regler om indkomstopgørelse, medens det efter overgangen beskattes af en indkomst opgjort som en procentdel af formuen.

Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven, herunder begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer, forlods afskrivning med investeringsfondsmidler samt henlæggelser til investeringsfonds.

Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på maskiner, inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på varelagre kun påvirke den formuemæssige værdi af disse aktiver, og vil således indirekte medføre reduktion af den skattepligtige indkomst. Selskabet vil ikke i fremtiden kunne foretage henlæggelse til investeringsfond, jfr. investeringsfondslovens § 2, stk.2, og det er ikke omfattet af reglerne i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. LOSI § 13, 4.pkt.

Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og selskabet skal for samme skatteår ansættes ekstraordinært af indtægten fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund for den ordinære ansættelse for nævnte skatteår og indtil tidspunktet for overgangen.

Ifølge SSL § 5 A, stk.3, medfører overgangen, at selskabets henlæggelser til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på tidspunktet for overgangen, skal efterbeskattes.

Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de formuegoder, som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin hidtidige skattepligtige virksomhed, idet formuegoderne skal betragtes som solgt til handelsværdien ved overgangen.

Det bestemmes i stk. 2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter den ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform, skal indsende anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om selskabets likvidation, (jfr. foran SB 2.1.1.).

Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for det skatteår, der begynder efter udløbet af den første regnskabsperiode som kooperativ virksomhed.

Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om, at der »springes et skatteår over«.

3.2. Overgang fra kooperationsbeskatning

I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der hidtil har været kooperative virksomheder, jfr. SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4, samt § 1, stk.2, 2.pkt., og som følge af ændringer i de organisatoriske forhold for fremtiden er omfattet af andre af selskabsskattelovens skattepligtsbestemmelser. SSL § 5 B finder tilsavrende anvendelse ved overgang af skattepligt i medfør af SSL § 1, stk.1, nr.3a og 4 samt § 1, stk.2, 2.pkt., til skattepligt i medfør af FBL § 1, jfr. FBL § 2, stk.2.

Her foreligger den omvendte situation af den, som er omtalt under SB 3.1. Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på en formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst, der opgøres med grundlag i et driftsregnskab.

Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra udløbet af det regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening med regnskabsår 1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks. d. 20.10.1987 sådanne vedtægtsændringer, at den ikke længere er kooperativ i skattemæssig forstand. Selv om foreningen ved begyndelsen af skatteåret 1988/89 rent organisatorisk ikke længere er kooperativ, skal den ansættes for dette skatteår efter samme regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1987-30/6 1988, svarende til skatteåret 1989/90, beskattes foreningen fortsat som kooperativ forening. Først for skatteåret 1990/91 (regnskabsåret 1/7 1988-30/6 1989) skal beskatning ske efter reglerne for foreningens fremtidige skattepligtsstatus.

Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke foretages en ekstraordinær ansættelse.

Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold har virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for indkomstopgørelsen anvende de almindelige gældende regler om afskrivninger, varelagernedskrivning, investeringsfondshenlæggelse m.v.

3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer

SSL § 5 C, jfr. FBL § 2, stk.3, indeholder overgangsregler ved skattepligtsændringer i andre tilfælde end dem, der er omtalt under SB 3.1. og SB 3.2. I disse andre tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i fremtiden efter samme hovedprincip som hidtil, altså enten på grundlag af et sædvanligt driftsregnskab eller på grundlag af en formueopgørelse, som det vil være tilfældet, når en indkøbsforening bliver produktions- og salgsforening eller omvendt.

Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det regnskabsår, hvori de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal således ikke foretages ekstraordinær ansættelse.

Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger, investeringsfondshenlæggelser m.v., skal der ikke ske beskatning som følge af skattepligtsændringen, jfr. bestemmelsens stk. 2, hvor der er foreskrevet succession med hensyn til nedskrivninger, anskaffelsessummer m.v.