E19872P00015

PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PO - UDENLANDSK INDKOMST

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1987

Den fulde tekst PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PO - UDENLANDSK INDKOMST Open official source

Afsnit PO - Udenlandsk indkomst

1. Beskatningsprincip - indkomst fra udlandet

Om overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, se vejledningen »Dobbeltbeskatning 1987«.

1.1. Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr. SL §§ 4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se herom »Dobbeltbeskatning 1987«.

1.1.1. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning herom.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde.

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene pr. 1.jan. 1987 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien, og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb kan der gives et nedslag efter de lignende myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for statsskattedirektoratet.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de skattelignende myndigheder.

For visse erhvervsejendomme kan der gives nedslag i medfør af LL §§ 18 B og C. Se G 5.3.2.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1987

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes for indkomståret 1987 efter kursen for det pågældende lands valuta på erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere ændringer i kursværdien efter reglerne i KGL § 6. Se E 5.3.3.5.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1987

I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1987.

1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret 1987 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for tidligere år.

2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes til indkomsten for indkomståret 1987.

Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved indkomstopgørelsen, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til statsskattedirektoratet til afgørelse af eventuel efterbeskatning.

Indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende valutakurs, men der kan indrømmes et nedslag, når købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges statsskattedirektoratet.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der, skal altid medregnes omregnet efter den officielle alutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jfr. D 2.3.28, kan der ikke gives nedslag.

I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

1.1.2. Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

1.1.3. Trainees

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet, og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra sådant vederlag.

1.2. Skatteberegningen

1.2.1. Personfradrag

Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget til forhøjet personfradrag efter PSL § 10, stk.2, som kun omfatter pensioner ifølge de danske sociale pensionslove, lsr. 1974.190, skd. 37.139 og 50.183.

I et tilfælde, hvor en gift kvinde havde haft indtægt i Sverige, men ikke i Danmark, fandt landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at overføre nogen del af hustruens personfradrag til fradrag i ægtemandens indkomst ved beregningen af de ham påhvilende skatter, lsr. 1972.182, jfr. ØLD af 14.februar 1974.

1.2.2. Formuenedslag m.v.

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten ifølge PSL § 19, stk.2, betragtes også som en skatteberegningsregel, jfr. for eksempel lsr. 1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel etode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jfr. skd.49.130.

2. Nedslag i henhold til ligningslovens § 33

Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i »udlandet« af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst, har vedkommende krav på et nedslag svarende til

1) Den i »udlandet« erlagte skat - dog højst

2) den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den »udenlandske« indkomst.

Beregningen foretages i praksis i langt de fleste tilfælde på samme måde som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk.2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må beskatte med 15 pct., hvorfor der herfra kun gives § 33-nedslag med de 15 pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller ej.

Nedslaget er betinget af, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en betingelse, at den udenlandske skat er betalt i det indkomstår, den vedrører. En »senere« påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.

I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet på grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en procentvis andel af selskabets omsætning. Skatterne reguleres efterfølgende, idet der foretages en opgørelse af den skattepligtige indkomst på grundlag af de faktiske indtægter og udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi Arabien kan i overensstemmelse med LL § 33 bringes til fradrag i de danske skatter, skd.73.231.

Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter danske regler er positiv, lsr.1984.174.

Om lempelse for skat betalt af en i udlandet beliggende filial til tredjeland, se Skat 1986.9.564.

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale »Lohnsteuer« til myndighederne i DDR for de i selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33.

En skatteyder, som var kommanditist i et rederi, der havde hjemsted på Færøerne, blev ved salg af rederiets skib beskattet i Danmark af avancen. Partrederiet, som i henhold til færøsk lov var et selvstændigt skattesubjekt, er efter det oplyste ikke blevet beskattet af avancen ved salg af skibet på Færøerne.

Lsr. fastslog, at den dansk/færøske dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kunne finde anvendelse, da der ikke var tale om, at samme indkomst var beskattet hos samme skattesubjekt i begge lande. Og da skatteyderen ikke kunne dokumentere, at partrederiet var blevet beskattet af avancen på Færøerne, kunne der heller ikke gives nedslag efter LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved indkomstopgørelsen anvendte kurs.

Der kan ved tilbagebetaling af en del af den udenlandske skat opstå kurstab eller -gevinst på hjemtagelsestidspunktet. Sådanne tab eller fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske indkomster (lsr. 1976.99).

LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A.

Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få nedslag i henhold til LL § 33. Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg m.v., der ikke er omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL § 33.

3. Ligningslovens § 33 A

Ifølge LL § 33 A er lønindkomst erhvervet i udlandet under visse betingelser fritaget for beskatning i Danmark. Se eventuelt skd.cirk. nr.177 af 27.sept. 1982.

LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KL § 1, og lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

3.1. Lønindkomst

Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige regler medregnes i indkomståret.

I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes den under ferien udbetalte løn for det år, hvor ferien holdes. Efterfølgende ferieløn er således ikke omfattet af LL § 33 A, Skd.71.660.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige aturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en udenlandsk arbejdsgiver.

Et stipendium fra Statens Jordbrugs- og veterinærvidenskabelige Forskningsråd, som var bevilget i forbindelse med et forskningsprojekt på et udenlandsk universitet, anses ifølge en bindende forhåndsbesked fra ligningsrådet ikke omfattet af LL § 33 A, stk.1, da indkomsten ikke er erhvervet i et tjenesteforhold.

3.2. Ophold uden for riget

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks. langturschauffører, der er udstationeret til udlandet for at udføre arbejde bestående i eksportkørsel mellem Danmark og udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd.76.739.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er erhvervet under ophold uden for riget.

Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A kan ikke påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter. Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold i Danmark oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33 A.

Ved HRD af 18.marts 1986 blev der indrømmet nedsættelse i medfør af LL § 33 A for en skatteyder, der var udstationeret i Tjekkoslovakiet som salgskonsulent, idet hans regelmæssige kortvarige ophold i Danmark, der i vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes at vedrøre hans salgsarbejde i udlandet og måtte anses som nødvendige for udførelsen af dette arbejde (Skat 1986.4.255).

3.3. Mindst 6 måneder

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 måneders-perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark, gælder som en samlet opholdsperiode.

Hvis der under et ophold uden for riget arbejdes dels for en privat arbejdsgiver og dels for en dansk offentlig myndighed, foretages beregningen af 6 måneders perioden også her under et således, at der gives lempelse for lønindkomsten, der er oppebåret i det private ansættelsesforhold.

Eksempelvis vil en skatteyder, der har arbejdet 3 måneder i et privat ansættelsesforhold i Venezuela og derefter 3 måneder for Danida som firmaekspert, få lempelse for lønindkomsten fra nezuela.

Opholdet uden for riget er ikke begrænset til arbejdsophold. Således medtages f.eks. ferieophold i udlandet også ved beregning af 6 måneders-fristen, lsr.1986.65.

Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år) kan der kun tages hensyn til perioder med fuld skattepligt, lsr.1979.192.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige årsager, jfr. lsr.1981.95 (LL § 33 A ikke anset anvendelig, selv om ophør af ansættelsesforholdet skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og lsr.1983.59 (arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).

3.4. 42-dagesreglen

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Ordene »ferie eller lignende« indbefatter ethvert ophold inden for riget, uanset årsagen til dette. Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4 dages ophold i Danmark (skd.70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget udover 42 dage inden for et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i Danmark forlænges. Eksempelvis vil et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller lignende i Danmark af en varighed af 77 dage.

Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et udlandsophold, kan ikke medregnes til 6 måneders-perioden.

3.5. Nedslagsreglen

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og indkomsten opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst. Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte ny exemptionsmetode. Ved nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, stk.1, kan der ikke gives credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre indkomstarter samtidig med nedslag efter § 33 A, stk.1, foretages beregningerne hver for sig med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst, den personlige indkomst og kapitalindkomsten og de dertil svarende danske skatter.

Eksempel

Skatte- Personlig Kapital- pligtig indkomst indkomst indkomst Løn (fra Danmark) 170.000 170.000 Løn (udenlandsk) 50.000 50.000 Nettokapitalindkomst -25.000 -25.000 3 pct. fradrag - 3.200 -------- -------- -------- 220.000 -25.000 191.800 Skatte- beregning Lempelsesberegning Almindelig indkomstskat 51 pct (f.eks.) x 191.800 97.818 - skatteværdi af personfradrag 12.110 ------- 85.708 x 50.000 85.708 --------------- = 22.343,06 191.800 12 pct.'s skat 12 pct. x (220.000-200.000) 2.400 Nedslag for det skrå skatteloft (220.000-200.000) x 0,003 60 ------ 2.340 x 50.000 2.340 -------------- = 531,82 220.000 6 pct.'s skat 6 pct. x (220.000-130.000) 5.400 5.400 x 50.000 --------- -------------- = 1.227,27 Samlet skat 93.448,00 220.000 ---------- Samlet lempelsesbeløb 24.102,15 24.102,15 ---------- Skat 69.345,85 ----------

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, stk.5, kan der ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag for arbejde i udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet den udenlandske indkomst, hvorfor udlandsfradraget ikke kan henføres til det underskud, der efter KL § 26 (nu PSL § 13) kan overføres til en ægtefælle, Skd.71.660.

Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge pkt.95 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 til PSL vælge, at lempelsesreglerne i dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have betydning i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller efter PSL § 13, og med hensyn til fremførsel af underskud, hvor en dobbeltbeskatningsaftale lemper beskatningen efter exemption med progressionsforbehold (gl. metode).

3.6. Udsendt af den danske stat m.v. - LL § 33 A, stk.2

Nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed, jfr. § 33 A, stk.2. Denne undtagelsesregel omfatter således en videre kreds end den kreds af udsendte personer, der er omfattet af KL § 1, nr.5.

Personer, der har et egentligt ansættelsesforhold ved IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslande), anses ikke for omfattet af undtagelsesreglen i § 33 A, stk.2, og er derfor berettiget til nedslag efter § 33 A, stk.1. Dette gælder derimod ikke for medarbejdere ved offentlige styrelser, der udlånes til eller stilles til rådighed for IFU, jfr. Skat 1986.9.563.

Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne anses for omfattet af nedslagsreglen i LL § 33 A, skd.39.291. Det samme gælder velfærdssekretærer udsendt af handelsflådens velfærdsråd og ansatte i I/S Datacentralen.

Det er som foran nævnt en forudsætning for skattefrihed, at de pågældende er ansat og aflønnet af ovennævnte institutioner. Medarbejdere ved offentlige styrelser m.v., der udlånes uden tjenestefrihed eller stilles til rådighed for private foretagender, kan således ikke opnå nedslag efter LL § 33A, stk.1, jfr. bl.a. skd.76.740 om offentligt ansatte, stillet til rådighed for Danmarks Erhvervsfond.

3.7. Ikke ved tjeneste ombord på skibe m.v. - LL § 33 A, stk.2

Nedslagsreglen gælder heller ikke for lønindkomst ved tjeneste ombord på skibe - herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette gælder, hvad enten skibene eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark eller i udlandet.

Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste ombord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige forekomster af olie, gas eller kondensat. Undtagelsesreglen omfatter såvel skibe og luftfartøjer, der anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde, hotelfartøjer og andre fartøjer og installationer, herunder borerigge, som anvendes i lignende øjemed i forbindelse med sådan virksomhed.

Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.

Arbejde som lods i en privatejet havn i udlandet blev af ligningsrådet ikke anset som lønindkomst ombord på skibe, og derfor kunne der gives nedslag for indtægten.

En garantimester, der var ansat og aflønnet af et dansk skibsværft, blev ikke anset for ansat til sædvanlig tjeneste ombord på skibet (jfr. LL § 33 A, stk.2) i den periode, hvor han var udsendt til en udenlandsk havn i forbindelse med værftets garantiforpligtelse, hvorfor han var berettiget til nedslag i medfør af § 33 A, stk.1 (Skat 1987.5.348).

En skatteyder, der var ansat på et amerikansk indregistreret fiskerfartøj, blev ikke anset for omfattet af LL § 33 A, stk.1, da han, uanset han ikke var omfattet af sømandsskattelovens regler, måtte anses for omfattet af LL § 33 A, stk.2, idet han havde gjort tjeneste ombord på et skib (Skat 87.10.731).

Om LL § 33 B, som hjemler et særligt ligningsmæssigt fradrag ved lønarbejde på udenlandske skibe m.v., se D 2.3.29.

3.8. Ikke hvor Danmark har beskatningsret efter en dobbeltbeskatningsaftale - LL § 33 A, stk.3

Nedslagsreglen gælder heller ikke, i det omfang en ) dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor et udlandsophold påbegyndes eller afsluttes med en opholdsperiode, der ikke overstiger 183 dage inden for et kalenderår eller ved anvendelsen af den såkaldte »professor-regel«, som findes i en række dobbeltbeskatningsaftaler. Ved beregningen af 183-dages reglen medregnes samtlige opholdsdage i arbejdsstaten, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen, se herved Skat 1986.7.468.

Reglen i LL § 33 A, stk.3, har ingen betydning for beregningen af tidsfristen i § 33 A, stk.1.

Eksempel

En skatteyder udrejser den 1.september 1983 til et land, med hvilket Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183 dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1.august 1984. Under opholdet erhverver den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted i det andet land. Opholdet uden for riget har strakt sig over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk.1, for så vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen beskatningsretten til den lønindkomst, der erhverves i perioden 1.september-31.december 1983 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det andet land har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode (mere end 183 dage inden for et kalenderår). Efter LL § 33 A kan der herefter ikke gives nedslag vedrørende den lønindkomst, der er erhvervet i 1983, medens nedslagsreglen finder anvendelse på den lønindkomst, der er erhvervet i 1984 (se også lsr.1982.183).

Praksis

En medarbejder i SAS forespurgte, om reglen i LL § 33 A kunne finde anvendelse ved hans beskatning i Danmark under hans udstationering og ophold i Sovjetunionen. I henhold til artikel 2, stk.2, i protokol af 9.februar 1971 til luftfartsoverenskomsten af 31.marts 1956 med Sovjetunionen er medarbejdere og tjenestemænd i det danske luftfartsselskab, som er statsborgere i Danmark og ifølge overenskomsten befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, fritaget for sovjetiske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde for det danske luftfartsselskab. Denne bestemmelse betyder, at en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til sådan lønindkomst, og at der ikke ved medarbejderens skatteansættelse i Danmark som fuldt skattepligtig vil kunne indrømmes nedslag i skatterne i medfør af LL § 33 A, stk.1 (skd.55.295).

3.9. Overgangsregel for ophold påbegyndt før 13.juni 1982

Se eventuelt LV 86 side 1005.

4. Internationale og danske organisationer

Internationale organisationer

Ved lov nr.567 af 30.11.1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. bestemmes, at der ved mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes internationale organisationer og institutioner samt disses embedsmænd, og personer, der optræder på de pågældende institutioners vegne, særlige rettigheder og immuniteter.

Skattefriheden for organisationernes embedsmænd gives som »fuld exemption« (objektiv fritagelse) eller som »gammel eller ny exemption« (d.v.s. med progression). Den metode der skal anvendes fremgår af den pågældende overenskomst.

I øjeblikket kan skattefritagelse indrømmes personer ansat ved bl.a. følgende internationale organisationer (herunder F.N. og F.N.'s hjælpeorganisationer)

ADB - Asian Development Bank - Den Asiatiske Udviklingsbank - Overenskomst af 4.dec. 1965.

AFDB - African Development Bank - Den Afrikanske Udviklingsbank - Overenskomst af 4.aug. 1963.

AFDF - African Development Fund - Den Afrikanske Udviklingsfond - Overenskomst af 29.nov. 1972.

CE - Conseil de l'Europe, Council of Europe, Europarådet - Overenskomst af 2.sep. 1949, tillægsprotokol af 6.nov. 1952.

CEMT - Conference Europeenne des Ministeres des Transport - Det fremgår af CEMT-slutakt af 1953, at sekretariatet administrativt er integreret med OECD's sekretariat, for hvilket der gælder bestemmelser om skattefrihed.

ECMWF - European Centre for Medium Range Weather Forecasts - Det Europæiske Center for mellemfristede vejrprognoser - Konvention af 11.okt. 1973.

EF - Tjenestemænd ansat ved EF beskattes i henhold til art.13 og 14 i EF-traktaten af 25.marts 1957 - Se tillige det særlige afsnit nedenfor.

EIB - European Investment Bank - Den Europæiske Investeringsbank, Luxemborg - EF-traktatens art.13 og 14 er gældende.

EMBO - European Molecular Biology Organisation.

EMBL - European Molecular Biology Laboratory.

EMBC - European Molecular Biology Conference.

EPS - Traktat om det europæiske udenrigspolitiske samarbejde.

ESA - European Space Agency - Den europæiske rumorganisation, Paris - Konvention af 30.maj 1975.

ESO - European Southern Observatory - Europæisk Organisation for astronomisk forskning af den sydlige stjernehimmel - Konvention af 5.okt. 1962.

ESRO - se ESA.

Europafonden - Protokol om Europafondens Immuniteter.

EURATOM - The European Atomic Energy Community - Det europæiske atomenergifællesskab, Bruxelles - Traktat tiltrådt 1.jan. 1973.

Firenceinstituttet - Konvention om Det Europæiske Universitetsinstitut af 19.apr. 1972 - Protokol om Det Europæiske Universitetsinstituts privilegier og Immuniteter art.12.

FN - De Forenede Nationer - Konvention af 13.feb. 1946 om FN's rettigheder og immuniteter - Konvention af 21.november 1947 om rettigheder og immuniteter for særorganisationerne - Tillæg til FN's konvention om rettigheder og immuniteter for særorganisationer - 7.dec. 1962.

Herunder hører følgende sær- og underorganisationer

Den internationale Domstol.

ECA - FN's Økonomiske kommission for Afrika.

ECCA - FN's Økonomiske kommission for Latinamerika.

ECE - FN's Økonomiske kommission for Europa.

FAO - FN's levnedsmiddels- og landbrugsorganisation.

EPTA - FN's udvidede tekniske bistandsprogram for mindre udviklede lande.

ICAO - Organisationen for international civil luftfart.

IRBD - Interbank. International Bank for Reconstruction and Development (World Bank) - Den internationale bank for genopbygning og økonomisk udvikling. Verdensbanken - Overenskomst af 27.juli 1944.

IFC - Det internationale finansieringsinstitut.

ILO - Den internationale arbejdsorganisation.

IMO - Den internationale rådgivende søfartsorganisation.

IMF - International Monetary Fund - Den internationale valutafond - Overenskomst af 22.juli 1944.

ITO - Den internationale handelsorganisation, hvoraf GATT er andel.

ITU - International Telecommunications Union - Den internationale telekommunikations union - Værtslandeaftale.

UNDP - United Nations Development Programme. (SKD 55.302).

UNEP - United Nations Environment Programme. (SKD 67.374).

UNHCR - FN's højkommissariat for flygtninge.

UNIDO - United Nations Industrial Development Organization.

UN's international School, New York.

Helsingforskommissionen - Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersø-området af 22.marts 1974.

IAEA - International Atomic Energy Agency - Den internationale Atomenergi Organisation - Overenskomst af 1.juli 1959.

ICES - International Council for the Exploration of the Sea - Det internationale havbundsundersøgelsesråd - Overenskomst af 24.juli 1968. P & I baseret på FN-konventionen af 13.feb. 1946.

ICSID - International Centre for Settlement of Investment Disputes - Det internationale center til bilæggelse af investeringstvister (institution tilknyttet Verdensbanken) - Konvention af 18.marts 1965.

IDB - The Inter-American Development Bank - Den interamerikanske udviklingsbank - Overenskomst af 8.apr. 1959.

IEA - The International Energy Agency - Det internationale energi agentur - Oprettet 15.nov. 1974 - Skattefrihedsmæssigt en integreret del af OECD.

NATO - North Atlantic Treaty Organisation - Den nordatlantiske traktats organisation - Overenskomst om status for NATO's organisation, medlemmernes repræsentanter samt organisationens internationale stab af 20.sep. 1951 (art.19) - Overenskomst i henhold til NATO mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland af 27.apr. 1951 (art.7) - Protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til NATO af 28.aug. 1952 (art.7) - Overenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater om gensidig bistand på forsvarets område af 27.jan. 1950 - Overenskomst mellem deltagerne i NATO vedrørende status for deres styrker af 19.juni 1951 (art.10).

NCM - Nordic Council of Ministers - Nordisk Ministerråd - Aftale af 12.apr. 1973.

OECD - Organization for Economic Co-operation and Development - Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling - Oprettet 30.sep. 1961.

Oslo-konventionen - konvention til forhindring af havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer af 15.feb. 1972.

Paris-kommission - Konvention til forhindring af landbaseret havforurening af 4.juni 1974.

Patent-konvention - Den europæiske patentkonvention af 5.okt. 1973 - Protokol og P & I art.16: Ansatte ved Den europæiske patentmyndighed betaler skat til organisationen og er herved fritaget for national indkomstskat (med visse undtagelser).

UNICEF - United Nations Children's Fund - De forenede nationers børnefond - Værtslandeaftale vedr. UNIPAC.

UNESCO - Konvention om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale - Additional protocol to the multilateral convention for the avoidance of double taxation of copyright royalties - 13.dec. 1979 - Protokol af 26.nov. 1976 til UNESCO-overenskomst af 22.nov. 1950 om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale.

UPU - Universal Postal Union - Verdenspostunionen - Værtslandeaftale.

WHO - World Health Organization - Verdenssundhedsorganisationen - Overenskomst af 29.juni 1955/7.juli 1955 - P & I baseret på FN-konventionen af 13.feb. 1946.

Wiener-konventionen - 18.apr. 1961 om diplomatiske forbindelser - 24.apr. 1963 om konsulære forbindelser.

WMO - World Meteorological Organization - Den meteorologiske Verdensorganisation - Konvention af 11.apr. 1947.

Der foreligger protokol for følgende organisationer, der endnu ikke er tiltrådt

EUTELSAT - Organisation Europeenne de Telecommunication par satellite - Den europæiske telesatellit organisation.

EUMETSAT - Meteorologiske satelliter.

INMARSAT - International Maritime Satellite System - Den internationale maritime satellitorganisation - Konvention af 3.sep. 1976.

INTELSAT - International Telecommunications Satellite Organization - Den internationale telekommunikationssatellit organisation - Overenskomst af 20.aug. 1971.

Der foreligger ikke aftaler med følgende organisationer

CERN - European Council for Nuclear Research - Det europæiske råd for atomkerneforskning, Geneve, Schweiz - Danmark har ikke indgået aftale om skattefrihed.

EFTA - European Free Trade Association (4.jan. 1960) - Danmark udtrådt 1.jan. 1973.

FEDER - European Regional Development Fund - Den europæiske Fond for Regionaludvikling (oprettet 1.jan. 1975) - Spørgsmålet om privilegier er p.t. uafklaret.

METER-KONVENTIONEN - af 20.maj 1875/6.okt. 1921 - Ingen bestemmelser om skattefrihed for personale ved det ved konventionen oprettede internationale Bureau for Mål og Vægt med sæde i Paris - Aftale indgået mellem Bureauet og den franske regering om, at det ved bureauet ansatte personale er fritaget for indkomst- og formueskat til den franske stat.

Skattefritagelsen indrømmes kun på begæring, og under forudsætning af, at der fra den organisation, hvor den pågældende er ansat, foreligger erklæring om, at vedkommende er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i art ... i konvention af ... vedrørende ... (navnet på den pågældende organisation).

Ansøgningen om skattefritagelse indsendes til det lokale skattevæsen, bilagt den foran omtalte erklæring.

Skattefritagelsen gives som »fuld exemption« (»objektiv fritagelse«) og der kan ikke fratrækkes driftsudgifter eller befordringsudgifter vedrørende erhvervelsen af den skattefrie løn.

Pensionsbidrag til F.N. er ikke fradragsberettiget, skd. 31.12.

Pensioner, udbetalt af FN's pensionsfond, som led i det tidligere ansættelsesforhold, er skattepligtige.

En ved UNICEF ansat dansker spurgte, hvordan han ville blive beskattet af sin pension, hvis han tager bopæl her. Pensionsordningen ville komme til udbetaling i 1976, dels i form af et engangsbeløb svarende til 1/3 af ordningens værdi, dels ved en løbende livsbetinget alderspension med tilknyttet enkepension svarende til resten af ordningens værdi. Man svarede, at ordningen ikke kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens bestemmelser, og at der derfor ikke blev tale om afgift efter denne lov. Engangsbeløbet måtte derfor anses for skattefrit, jfr. statsskattelovens § 5, litra b, medens den løbende alders- og enkepension var indkomstskattepligtig, jfr. samme lovs § 4, litra c.

Det er fra skattedepartementet oplyst, at ansat personale ved visse internationale organisationer som

ECMWF (European Centre for Medium Range Weather Forecasts)

ESA (European Space Agency)

ESO (European Southernhemisphere Observatory)

ESRO (European Space Research Organization)

er skattefri af deres indtægt derfra; men at disse indtægter skal medtages ved skatteberegningen (progressionsforbehold). Fritagelsen er betinget af, at skatteyderen dokumenterer at være blevet beskattet i overensstemmelse med det interne beskatningssystem, der er indført i organisationen.

Løn fra Det europæiske Universitetscenter i Firenze skal ved skatteberegningen tages i betragtning efter princippet exemption med progressionsforbehold, »gammel metode«, og påvirker altså ikke indkomstansættelsen som sådan (lsr. 1981.194).

E.F.

Ansatte i organisationen anses objektivt skattefri af indtægten fra organisationen (fuld exemption).

»En ægtefælle til en EF-ansat er omfattet af bestemmelsen om objektiv skattefrihed, hvorefter begge ægtefæller skal betragtes, som om de har bevaret deres tidligere bopæl i Danmark. Dette gælder dog ikke ægtefæller, der er »selverhvervende«, hvilket efter skattedepartementets opfattelse betyder, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lignende.

Opmærksomheden henledes på, at E.F.-ansatte, der tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes som om de har bevaret bopæl her i landet, jfr. skattedepartementets cirk. nr.137 af 20.6.1973, lsr. 1981.106. Dette gælder også personer, der allerede ved ansættelsen i E.F. opholder sig i det land, hvori de skal forrette tjeneste og som ved ansættelsen er skattepligtig her til landet i henhold til KL § 1, jfr. skd. 29.174 og 63.349.

Bopælen anses også for bevaret i de tilfælde, hvor den ansatte flytter til en anden EF-medlemsstat for at forrette tjeneste for EF, skd.71.661.

En EF-tjenestemand var i medfør af art.14 i protokol om EF's privilegier fortsat fuldt skattepligtig til Danmark. Dette indebar, at han her skulle beskattes af sin samlede årsindtægt - bortset fra EF-lønnen - uanset dennes art og oprindelsessted. Da lejeværdi af egen bolig efter danske regler anses for indtægt, og beskattes uafhængigt af hvilken lønindkomst, der oppebæres, skulle EF-tjenestemanden her beskattes af lejeværdien af hans bolig i Luxembourg (Skat 1987.1.59).

En skatteyder var i 1974 tiltrådt en stilling i De europæiske Fællesskaber og havde i den forbindelse afviklet sin bopælmæssige tilknytning til Danmark. Siden 1979 havde skatteyderen som ansat i EF forrettet tjeneste i lande uden for EF. 4-års fristen i KL § 1, nr.2, skulle regnes fra den faktiske bopælsopgivelse, medens skattepligten efter art.14 i protokol vedrørende De europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter vedvarer sålænge, den ansatte under sin ansættelse i EF opholder sig på en medlemsstats område (Skat 1987.4.294).

Også pensioner fra E.F. er skattefri, skd. 32.96.

E.F.-freelance-tolke

De ved E.F.-parlamentet beskæftigede freelance-tolke er fra og med den 1.marts 1983 fritaget for national beskatning af vederlag for tolkevirksomhed ved parlamentet.

Freelance-tolke ved kommissionen er derimod ikke fritaget for beskatning.

Europa-skolen

Danmark har ved sin tiltrædelse af statutten for Europa-skolen indgået en international overenskomst, som forpligter Danmark til at give afkald på beskatning af de beløb, som skolen udbetaler de enkelte lærere i tilskud til den nationale nettoløn. Den fra hjemlandet udbetalte normale løn er altså fortsat skattepligtig indkomst. Statutten er tiltrådt den 24.8.1974 og har virkning fra datoen for Danmarks indtræden i E.F. den 1.1.1973

C.E.R.N.

Indtægten er ikke skattefri, og i henhold til den dansk-schweiziske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, artikel 23, stk.3, kan Danmark, sålænge fuld skattepligt efter KL § 1, nr.1 og 2 består, beskatte løn fra C.E.R.N., uanset at den pågældende er undergivet »pauschalbeskatning« i Schweiz.

Det er dog Schweiz der - i dobbeltbeskatningsterminologi - har beskatningsretten til C.E.R.N.-lønnen. Danmark skal derfor indrømme nedslag (creditnedslag for pauschalskat), henholdsvis skattefrihed for C.E.R.N.-lønnen efter LL § 33 A.

I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C.

De internationale organisationer I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C. formidler udenlandske studerendes praktikophold 2-3 sommermåneder i danske virksomheder. Der ydes en mindre løn, som dækker nødvendige leveomkostninger.

De pågældende er skattepligtige efter KL § 2 og de modtagne ydelser kan ikke henføres til B-indkomst. Visse dobbeltbeskatningsaftaler fritager for skattebetaling. Der indrømmes personfradrag efter de almindelige regler.

Praktikanter fra udviklingslande kan tillige (af ministeriet for skatter og afgifter) fritages for beskatning med hjemmel i tekstanmærkning til finansloven.

Det nordiske Ministerråds sekretariater m.v.

Ved aftale mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Nordisk Ministerråds sekretariat m.v. kan aftalelandene ikke kræve skat (herunder opkrævninger med tilsvarende virkning som direkte skatter) af løn og anden godtgørelse, som sekretariaterne udbetaler deres fast ansatte personale.

Myndighederne i aftalelandene har ret til at tage det fast ansatte personales løn og anden godtgørelse i betragtning ved beregning af skat, som i henhold til landets lov (eller gældende dobbeltbeskatningsaftaler) pålægges indtægt fra anden kilde end sekretariatet.

I Danmark er oprettet Nordisk Ministerråds Sekretariatet med adresse: St. Strandstræde 18, 1255 København K, tlf. 01 11 47 11.

Skattefritagelsesbestemmelsen vil være at praktisere således

Vederlag fra sekretariatet medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst, hvorefter den del, der forholdsmæssigt vedrører sekretariatsindkomsten, frafaldes (»ny exemption«), skd. 27.12.

Bestemmelsen i PSL § 13,stk.5, sidste pkt., kan ikke anvendes vedrørende personer ansat ved ministerrådets sekretariat.

U-landsfrivillige

Ved tekstanmærkning til de årlige danske finanslove bemyndiges ministeren for skatter og afgifter (skattedepartementet) til at fritage personer, der som led i Danmarks deltagelse i det internationale udviklingsarbejde - finansieret af danske statsmidler eller af Landsindsamlingens Fond for Udviklingslande - arbejder i disse lande, for ved indkomstopgørelsen at medregne det for nævnte arbejde oppebårne vederlag. Ansøgning herom indsendes til skattedepartementet, Slotsholmsgade 12, 1216 København.

Tilsvarende skattefritagelse vil efter indstilling fra styrelsen for internationalt udviklingssamarbejde kunne gives personer udsendt til udviklingslande af private internationale organisationer, der yder faglig bistand til sådanne lande.

Skattefritagelsen kan i samme omfang ligeledes indrømmes personer, der udsendes som FN-frivillige under FN's program for udsendelse af frivillige til bistandsarbejde i udviklingslandene.

Skattefritagelse kan herefter indrømmes personer, der som ulandsfrivillige er udsendt af DANIDA eller Mellemfolkeligt Samvirke. Skattefritagelsen gælder også feriegodtgørelse til korttidseksperter udsendt af Danida eller Mellemfolkeligt Samvirke.

Firmaeksperter (personer, ansat i et firma, som har indgået kontrakt med Danida om udførelse af et U-landsprojekt) har tidligere opnået skattefritagelse. For firmaeksperter, der begynder en udsendelsesperiode den 1.jan. 1987 eller senere er bevillingspraksis imidlertid ændret som følger

1) For udsendelser under 3 måneder bevilges ikke skattefritagelse.

2) For udsendelser i 3 måneder eller længere, men under 6 måneder, vil der fortsat kunne opnås skattefritagelse.

3) For udsendelser i 6 måneder eller længere bevilges ikke skattefritagelse, idet reglerne om skattenedsættelse i ligningslovens § 33A anvendes for disse udsendelser.

Ansøgning om skattefritagelse for udsendelse som firmaekspert indsendes til Danida, som efter påtegning om projektets finansiering videresender ansøgningen til skattedepartementet (Skat 1986.8.523).

Der kan ikke indrømmes skattefritagelse for vederlag der udbetales af NORAD (Direktoratet for udviklingshjælp i Oslo, Norge). Beskatningsretten til vederlaget tilkommer i medfør af artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst Norge, skd.68.23.

Skattefritagelse blev indrømmet dansk børnehavelærerinde ved I.U.C.W.'s (International Union for Child Welfare) børnehave- og uddannelsescenter i Istanbul, hvor vederlaget blev udbetalt af »Red Barnet«. Skattedepartementet har også indrømmet også fritagelse for beskatning til personer, der som led i det internationale udviklingsarbejde arbejdede i Botswana, Swaziland og Tanzania og som blev lønnet af The international Medical Cooperation Committee og til en i Bangladesh beskæftiget som var lønnet af U-landsforeningen Svalerne. Derimod blev fritagelse nægtet i et tilfælde, hvor pågældende i Nigeria var ansat som nursing sister under The Lutheran World Federation Department of World Service, idet vedkommendes arbejde ikke faldt ind under, hvad der forstås ved faglig bistand.

Efter at have gennemført et forskningsprojekt i 2 U-lande skulle en skatteyder udarbejde en forskningsrapport i Danmark. Tekstanmærkningen hjemler ikke fritagelse for beskatning af vederlag for arbejde udført her i landet, skd. 49.98.

Vederlag for arbejde udført som led i det internationale udviklingssamarbejde og udbetalt af et dansk foretagende med delvis refusion fra DANIDA vil alene kunne fritages for beskatning for så vidt angår den del af det samlede for det nævnte arbejde oppebårne vederlag, der hidrører fra danske statsmidler. (Skd. 56.38).

En dansker udsendt af SIDA, Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) er ansat som embedsmand og derfor omfattet af art.19 i dobbeltbeskatningsaftalen. En analog anvendelse af tekstanmærkningen er herefter ikke fornøden, skd. 42.183.

Ansøgninger om skattefritagelse for vederlag oppebåret af personer, der som led i Danmarks deltagelse i det internationale udviklingsarbejde, vil sædvanligvis kunne imødekommes for det løbende og de 5 foregående indkomstår.