PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN

Afsnit PK - Aktionærbeskatningen

1. Definitioner

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto, og der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet, kan han, mod afstempling, i stedet for interimsbeviser få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af fondsaktier derimod sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.

En udvidelse af et selskabs aktiekapital kan være nødvendig for at bevare et vist forhold mellem den ansvarlige kapital og omfanget af selskabets virksomhed.

Som det er tilfældet ved udlevering af fondsaktier skal der foretages en afstempling af de gamle aktier (eller afleveres en bestemt udbyttekupon) ved tegningen af de nye aktier. Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten (helt eller delvis), vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle aktier kan tegnes een ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil altså sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3 tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr. Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr. Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier (når forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: Et selskab kan udbyde (helt eller delvis) til fri nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs eller udloddes uden vederlag (maks. 6.000 kr. årligt). Se D 1.9.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se L 3.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller konvertering til aktier i selskabet. Flere børsnoterede selskaber har udbudt konvertible obligationslån på den måde, at der er givet aktionærerne tegningsret hertil i forhold til deres aktiebesiddelse. Tegningsretten til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«.

2. Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet

Som skattepligtigt udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, anparts- eller andelshavere, med undtagelse af fondsaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr. LL § 16 A.

Udbyttegivende selskaber skal efter KL § 65 indeholde udbytteskat på 30 pct. af det beløb, der udbetales eller godskrives aktionærerne som udbytte. Udbytteskatten er en indkomstskat, der af selskabet er indbetalt på aktionærernes vegne. For aktionæren indgår udbytteskatten ved årsopgørelsen som erlagt forskudsskat for det pågældende indkomstår.

Ved indkomstopgørelsen skal aktionæren medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den af selskabet tilbageholdte udbytteskat.

Udbyttet beskattes i almindelighed som kapitalindkomst, jfr. PSL § 4, nr.4, hvorimod udbytte vedrørende næringsaktier m.v. skal beskattes som personlig indkomst, jfr. PSL § 4, stk.3.

Efter KL § 65, stk. 4, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler, hvorefter der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som tilfalder visse selskaber, fonde og foreninger m.v., der ikke skal medregne udbyttet til indkomsten. Der henvises herom til bekendtgørelse nr.102 af 6.marts 1987.

Til indkomsten skal medregnes udbytte såvel fra danske som fra udenlandske selskaber. Udbytte fra udenlandske selskaber skal ligeledes medregnes med det fulde beløb altså også med den del af udbyttet (kuponskat), der i henhold til vedkommende lands skattelovgivning er tilbageholdt forinden udbetaling til aktionæren. Når den udenlandske stat har ubetinget krav på at beholde hele eller en del af det tilbageholdte beløb, nedsættes de her i landet beregnede skatter i henhold til LL § 33 eller til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, se vejledningen »Dobbeltbeskatning 1987«.

Den til udbytte fra danske selskaber knyttede skattegodtgørelse skal medregnes til indkomsten, se K 2.5.

Det er enhver udlodning fra selskabet, der betragtes som udbytte, uanset under hvilken betegnelse og uanset i hvilken form udlodningen finder sted.

Om udlodningsbeskatning i henhold til LL § 16 A, stk.1, ved hovedaktionærs salg af aktier i moderselskabet til et datterselskab, se K 3.2.12.

Pristalsregulering

Pristalsregulering af hovedaktionærs tilgodehavende i selskabet anses for en almindelig indkomstskattepligtig udlodning fra selskabet, jfr. SD-cirk. nr. 530 af 29. juni 1977, der nærmere angiver ligningsrådets retningslinier for overgangen til den ved lsr. 1976.128 fastlagte praksis, samt HD af 14.oktober 1980 (skd. 56.56) og VLD af 2.april 1985 (Skat 1985.5.121).

Likvidationsudlodning

Likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte, jfr. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LOSI § 17, stk. 3, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om den skattemæssige behandling af likvidationsudlodninger - herunder tidspunktet for et selskabs endelige opløsning i relation til aktionærerne, se K 3.6.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte, jfr. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL § 16 A, stk. 2, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.7.

Fondsaktier (friaktier)

Den i LL § 16 A hjemlede skattefrihed for værdien af fondsaktier gælder kun de fondsaktier, som erhverves på grundlag af aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab på tildelingstidspunktet.

Indkomstbeskatning vil kunne forekomme udfra et gavesynspunkt, hvis en aktionær som følge af afkald fra medaktionærer modtager fondsaktier udover det, der tilkommer ham i kraft af hans aktiebesiddelse, se UfR. 1958.1164.HD.

Det er ikke nogen forudsætning for skattefrihed efter LL § 16 A, at der er tale om nyudstedte aktier. Reglen finder også anvendelse, hvor et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse, eller hvor der sker forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi.

Nedskrivning på aktionærforskrivninger

I visse tilfælde sker der ved stiftelse af et aktieselskab ikke fuld indbetaling af hele aktiekapitalen, men aktionærerne udsteder forskrivninger (gældsbeviser) på den resterende del af den tegnede kapital.

Det forekommer hyppigt, at disse forskrivninger ikke gøres gældende med krav om indbetaling, men at der i stedet af det beløb, der er til disposition af selskabets overskud til udbytte m.v., anvendes en del til nedskrivning af aktionærernes forskrivninger. Disse nedskrivninger på aktionærernes forskrivninger kan ikke betragtes som fondsaktier, men beskattes som udbytte. Forholdet forekommer især hos forsikringsselskaber.

2.2. Maskeret udbytte

I en række tilfælde søges en udlodning, der i virkeligheden har karakter af udbytte, maskeret, enten for at sikre selskabet fradragsret for det udloddede beløb, eller for at undgå beskatning hos modtageren.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, har landsskatteretten i de senere år fulgt den praksis at anse beløb, der tidligere blev betragtet som maskeret udbytte, f.eks. lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o.lign., som tillæg til hovedaktionærens arbejdsvederlag fra selskabet, såfremt løntillægget ikke bringer hovedaktionærens aflønning op over, hvad der i relation til hans arbejdsindsats og selskabets art kan anses for rimeligt. Se bl.a. lsr.1982.104 og 1984.5 (vedr. et papirløst par, som sammenlagt havde den dominerende indflydelse i selskabet).

I Skat 1987.12.885 blev værdien af fri bolig, telefon og bil til rådighed ikke godkendt fordelt mellem selskabets hovedanpartshaver og dennes hustru (der begge var ansat i selskabet), men henførtes alene til beskatning hos hovedanpartshaveren.

I lsr.1985.8. anses afdrag på en fordring, der var købt for 1 kr., som yderligere løn.

Maskeret udlodning - hvorved udbytte søges maskeret som løn, tantieme eller lignende til den eller de hovedaktionærer i selskabet, der tillige er ansatte som funktionærer i selskabet - har ikke alene betydning for selskabets fradragsret, men med reglerne om skattegodtgørelse for udbytte har det også betydning for modtageren, om beløbet karakteriseres som udbytte eller som løn, tantieme eller lignende.

Af størst interesse for personbeskatningen er dog stadig de tilfælde, hvor der ydes aktionærer eller andelshavere særlige fordele i kraft af deres aktionær- eller andelshaverstilling, jfr. nærmere i det følgende.

Vedrørende maskeret udbytte kan i øvrigt henvises til ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.

Der er ved SD-cirk 1986-22 givet de lokale ligningsmyndigheder bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner efter nærmere i cirkulæret angivne retningslinier, se ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.6.

2.2.1. Vederlagsfri brug af selskabets ejendele

Spørgsmålet om beskatning af udlodning til aktionærer og andelshavere i form af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af selskabets ejendele kommer især frem i tilfælde, hvor aktionærer/andelshavere har hel eller delvis fribolig i selskabets ejendomme, eller hvor de har adgang til at benytte selskabets biler til privat brug.

Hel eller delvis fri bolig

Ved fastsættelse af lejeværdien af boliger, der vederlagsfrit eller mod kun delvis vederlag stilles til rådighed for et selskabs hovedaktionær(er), anvendes den objektive udlejningsværdi, jfr. HD af 14.maj 1984 (skd.70.592).

Værdien heraf må ansættes efter et skøn, men ved værdiansættelsen må man være opmærksom på forhold, der kan tale for en reduktion af værdien, f.eks. at hovedaktionæren selv har afholdt en del af vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at der er tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende eller med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det daglige boligforbrug, jfr. VLD af 30.nov. 1981 (skd. 61.206).

Til den ansatte lejeværdi skal lægges en skønsmæssigt ansat værdi af brændsel, el, gas og gartner m.v., såfremt udgifterne hertil betales af selskabet.

Aktie- og andelslejligheder

Indehavere af aktielejligheder og medlemmer af andelsboligforeninger, der bebor en af foreningens lejligheder, er kke - således som tilfældet er med ejerlejlighedsejere - ejere af lejligheden. Lejeværdien af boligen skal derfor ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, ligesom udgifter vedrørende lejligheden ikke kan fratrækkes.

Hvis der betales en uforholdsmæssig lav leje, kan der derimod blive tale om beskatning efter de nedenfor angivne retningslinier. Det er ikke her nogen forudsætning, at der er tale om en hovedaktionær.

Om afgrænsningen mellem andelslejligheder og boligkollektiver, se ligningsvejledningen for selskaber, SA 1.7.1.1.

Specielt om andelslejligheder SD-cirk.1982-2

Det af andelshaverne betalte boligbidrag til foreningen sidestilles med betalt leje for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Undertiden har andelshavere udstedt gældsbreve til foreningen helt eller delvis med det formål at konvertere en ikke-fradragsberettiget boligafgift til en fradragsberettiget renteudgift, se HD af 9.febr. 1981 (skd.57.192).

Ved SD-cirk. nr.461 af 12.maj 1976 og SD-cirk. nr.1977-5 af 25.okt. 1977 blev der givet regler om rentefradrag for andelshavere, der udstedte gældsbreve til deres andelsboligforening og om beskatningen af andelshaveres boligfordel ved indskud af kontante midler m.v.

I 1981 blev der gennemført en lovgivning om rentesikret andelsboligbyggeri, hvorved det forudsættes, at andelshaverne præsterer et kontant indskud (andel) på 20% af boligens anskaffelsespris, i praksis omkring 100.000 kr.

Herefter fandt ligningsrådet anledning til at revidere reglerne, og ved SD-cirk.1982-2 af 8.febr. 1982 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift blev både 1976-cirkulæret og 1977-cirkulæret ophævet med virkning fra og med indkomståret 1982.

Ved 1982-cirkulæret er forskrifterne inden for andelsboligområdet ændret i forskellig henseende.

Ligningsmyndighederne må herefter foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold, i alle tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligforeningen.

Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes skattemæssigt som en nullitet jfr. f.eks. Skat 1986.6.400.

Som det nærmere fremgår af de i cirkulæret anførte eksempler og retningslinier vil gældsbrevet ikke kunne anses for reelt, medmindre der foreligger særlige forhold.

I Skat 1986.9.568 fandt ligningsrådet, at andelsbolighavere kunne få fradrag for renteudgifter vedrørende individuelle medlemslån i en bank, idet man herved henså til, at der var tale om gældsforhold til en bank og ikke til andelsboligforeningen. Det var endvidere forudsat, at andelsboligforeningen ikke på nogen måde hæftede for de individuelle lån, at ejendommen ikke tjente som pant for lånene, at ydelserne på lånene ikke indgik i foreningens regnskab, samt at det ved opkrævningen hos medlemmerne specificeredes, hvad der var henholdsvis boligafgift og ydelser på lån.

Hvis gældsforholdet må anerkendes, kan rentefradrag ikke nægtes, men i disse tilfælde anvendes reglerne om skattepligtig boligfordel (beskatning ved lav boligafgift) jfr. nærmere nedenfor. Denne beskatning indtræder også, hvor andelshaverens indskud ikke præsteres i form af et reelt gældsbrev til foreningen, men ved kontant indskud, herunder depositum og forudbetalt husleje. Det er dog i alle tilfælde en forudsætning, at en tilsvarende nedsættelse af boligafgiften kan påvises.

Den skattepligtige boligfordel opgøres som forskellen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, idet der ved »normalleje« skal forstås den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20% af ejendommens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med tillæg af yderligere 5% af disse beløb til dækning af driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid accepteres uden beskatning af en boligfordel.

Boligfordelen vil normalt svare til bankudlånsrente af den finansiering, andelshaverne har ydet ud over normalindskuddet (25% af anskaffelsesprisen, dog mindst 30.000 kr.). Ved indskud i form af reelt gældsbrev træder den aktuelle gældsbrevsrente i stedet for banklånsrenten.

Det følgende taleksempel viser opgørelsen for en af foreningen nyanskaffet ejendom, idet de anførte samlede beløb må fordeles ud på de enkelte andelshavere i forhold til deres andele.

Købesum 2.000.000 kr. Heraf kontant indskud 700.000 kr. Reelle gældsbreve (til 12% rente p.a.) 400.000 kr. Realkredit (til 13% rente p.a.) 900.000 kr. ------------- I alt 2.000.000 kr. ------------- Skattepligtig boligfordel 200.000 kr. (faktisk kontant indskud: 700.000 kr. - normalindskud 500.000 kr.) til bankrente f.eks. 22% p.a. 44.000 kr. 400.000 kr. gældsbreve til 12% rente p.a. 48.000 kr. ------------- Boligfordel 92.000 kr. -------------

Boligfordelen skal under alle omstændigheder reduceres med en eventuel rente, som andelshaverne får udbetalt af foreningen.

Den opsparing i andelsboligforeningen, der i årenes løb sker gennem afdrag på og indfrielse af ejendommens pantegæld såvel som gennem den almindelige værdistigning på ejendommen, anses ikke som indskud i cirkulærets forstand.

Cirkulæret omfatter også fritidshuse (sommerhuse).

Af skd. 54.206 fremgår, at den omkostningsbestemte leje ikke udgør et maksimum for den »normalleje«, som skal beregnes ifølge cirkulæret.

Specielt om aktie- og anpartslejligheder

Ved SD-cirk. 1983-47, som gælder fra og med indkomståret 1981, er det bestemt, at SD-cirk. 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartshavere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Om de nærmere retningslinier henvises til cirkulæret.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets biler

De af ligningsrådet fastsatte kilometertakster for værdien af funktionærers gratis benyttelse af arbejdsgiverens biler kan også anvendes, når en hovedaktionær har bil til rådighed. Se D 1.7.5.

En revisor, der havde fået stillet en bil til rådighed af det selskab, hvori han var hovedaktionær, var som en konsekvens af sit valg af selskabsform bundet til at anvende de af ligningsrådet fastsatte satser, som støttes på beregninger af gennemsnitlige kilometerudgifter ved en given årlig kørsel, således at de på dette grundlag opgjorte beløb tilsigtede at svare til den besparelse, som brugeren opnåede ved at have fri bil til disposition for sin private kørsel. Værdien af den private kørsel opgjort efter de gennemsnitlige faktiske udgifter pr. kørt kilometer det pågældende år kunne derfor ikke anerkendes, lsr. 1980.133.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets formuegenstande iøvrigt

I andre tilfælde af en hovedaktionærs helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af formuegenstande, som tilhører et selskab, må værdien af benyttelsesretten ansættes efter et skøn. Brugsværdien for hovedaktionæren af et selskabs malerier og antikviteter, som f.eks. er anbragt på hans bopæl, kan normalt fastsættes efter regler for ansættelse af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift, (jfr. § 3, nr.5 i bekg. nr.161 af 28.marts 1973), 6 pct. af genstandens værdi, lsr. 1978.125.

Fri telefon

Dækker selskabet hovedaktionærens samlede faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi som hovedregel kan ansættes til 1.200 kr. forudsat hovedaktionærens private telefonbrug ikke er ekstraordinært stort.

2.2.2. Overdragelse af formuegenstande til selskabet til overpris

Såfremt en hovedaktionær overdrager formuegenstande til selskabet til en pris, der væsentligt overstiger formuegodets værdi i handel og vandel, må den opnåede merpris anses som skattepligtigt udbytte, lsr. 1976.101 og lsr. 1977.4. Dette gælder uanset karakteren af det overdragne formuegode, altså også hvor overdrageren ellers ikke efter de sædvanlige regler ville være skattepligtig af avancen ved salget. Hvis f.eks. en skatteyder, der hverken er spekulant eller næringsdrivende med hensyn til værdipapirer, overdrager et pantebrev til det selskab, hvori han er hovedaktionær, til en kurs, der overstiger, hvad han ville kunne opnå ved salg til anden side, skal han beskattes af forskellen mellem den objektive kursværdi og den opnåede kurs, men ikke af forskellen mellem anskaffelsessummen og den objektive kursværdi, jfr. bl.a. lsr. 1984.102.

I lsr. 1981.131 blev en merpris på knap 8 pct. (12.000 i forhold til 160.000) ikke anset for så væsentlig, at der var grundlag for beskatning af udlodning til aktionæren.

I lsr.1982.107 havde en hovedanpartshaver udstedt og overdraget to pantebreve nom. 600.000 kr., 20% rente og 3% afdrag efter første ejerskifte - med sikkerhed i to personligt ejede ejendomme - til det selskab, hvori han var hovedanpartshaver. Kontantlånsrenten i kreditforeninger udgjorde på udstedelsestidspunktet 16-17%. Købesummen for pantebrevene havde klageren ladet indestå i selskabet som et tilgodehavende, der ifølge vedtægterne ikke skulle forrentes. Ligningsmyndighederne havde anslået kursværdien af pantebrevene til 80 og havde følgelig beskattet 120.000 kr. som maskeret udlodning. Lsr. fandt imidlertid ikke, at der var tilflydt hovedanpartshaveren nogen økonomisk gevinst, som kunne beskattes som maskeret udbytte. Lsr. fandt derimod, at hovedanpartshaveren og anpartsselskabets gensidige påtagelse af gældsforpligtelser af samme beløbsmæssige størrelse over for hinanden ikke kunne antages at medføre, at der påhvilede hovedanpartshaveren en reel gældsforpligtelse, der berettigede til rentefradrag i hans indkomstopgørelse.

I Skat 1986.3.217 blev en merpris på 85.000 kr. ved overdragelse af goodwill ved firmaomdannelse beskattet som maskeret udlodning hos overdrageren.

Hvor der er tale om overdragelse af goder ved hvis salg, der bliver tale om beskatning af avancen med særlig indkomstskat, beskattes merprisen som udbytte med almindelig indkomstskat, medens den særlige indkomst opgøres med det overdragne godes handelsværdi på overdragelsestidspunktet som afståelsessum. Se også lsr. 1980. 186 og 187 om selskabets indfrielse af pante- eller gældsbrev til hovedaktionær.

En overdragelse af en fast ejendom til en pris, der ligger inden for +/- 15 pct. af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med årsreguleringer, vil normalt ikke blive anfægtet skattemæssigt, jfr. ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.3.

Hvor kontantprisen ligger uden for +/- 15 pct. af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med årsreguleringer, sker der ikke kun beskatning i det omfang, kontantprisen ligger uden for 15 pct.'s grænsen, men af hele forskelsbeløbet, se i øvrigt Skat 1987.9.656.

2.2.3. Erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til underpris

Såfremt en hovedaktionær fra selskabet overtager formuegoder til en pris, der ligger under godets handelsværdi, skal han beskattes af forskellen mellem handelsværdien og den faktisk betalte pris som udbytte, lsr. 1961.6, 1957.20 og 1971.11.

Handelsværdien fastsættes på grundlag af markedsværdien på det tidspunkt, den endelige købsaftale indgås, jfr. lsr. 1980.37.

En overdragelse af en fast ejendom til en pris, der ligger inden for +/- 15 pct. af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med årsreguleringer, vil normalt ikke blive anfægtet skattemæssigt, jfr. ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.3. Se i øvrigt K 2.2.2.

I et tilfælde, hvor en hovedaktionær i forbindelse med selskabets likvidation overtog nogle ejendomme til underpris, blev den herved opgjorte udlodning anset som yderligere likvidationsudlodning og beskattet som særlig indkomst, da selskabet var endeligt opløst i udlodningsåret, lsr. 1976.100.

Udlodning til en aktionær fra et selskab i likvidation, bestående af selskabets fordring på aktionæren, ansættes til fordringens handelsværdi, SD-cirk. 1980-44.

Hvis den reducerede pris i forhold til handelsværdien på overdragelsestidspunktet skyldes, at aktionæren har haft en køberet, må en eventuel udbyttebeskatning afhænge af, hvorvidt der på tidspunktet for erhvervelsen af køberetten har været tale om en udlodning, lsr. 1959.97.

Aktionærer i boligaktieselskaber, som opdeler deres ejendomme i ejerlejligheder, der overdrages til aktionærerne til en pris under handelsværdien, er skattepligtige af den derved opnåede fordel.

Ligeledes skal andelshavere i andelsboligforeninger beskattes af forskellen mellem handelsværdien for lejligheden og den lavere pris, der måtte være betalt til andelsboligforeningen. Se K 3.14.3.4.

Ved et selskabs udvidelse af aktiekapitalen blev de nye aktier overtaget af de gamle aktionærer i forhold til deres hidtidige aktieposter i selskabet. Betalingen for de nye aktier skete i form af pantebreve, hvis kursværdi måtte anses for lavere end aktiernes pålydende, men lsr. fandt ikke, at der herved var sket udlodning af udbytte, lsr. 1972.103. Afgørelsen må ses ud fra det synspunkt, at den eventuelle fordel tilfaldt aktionærerne i samme forhold, som deres aktiebesiddelse tilsagde, og dermed kunne sidestilles med friaktier.

En hovedaktionærs indfrielse af nogle sælgerpantebreve til »underkurs« fandtes ikke at indeholde nogen udlodning fra selskabet. Ved købet af ejendommen i sin tid havde overdragelsessummen ikke været lavere end markedsværdien, og indfrielseskursen svarede til pantebrevenes handelsværdi, UfR 1975, s.596 HD (skd. 35.70).

Ekstraordinært afdrag på pantebrev udstedt af selskab til hovedaktionær i forbindelse med overdragelse af fabriksejendom blev derimod anset som maskeret udlodning, lsr. 1980.186.

Ændring af 8% sælgerpantebrev til usikret anfordringstilgodehavende som led i rekonstruktion og krav fra selskabets bankforbindelse kunne kun beskattes som aktionærfordel, hvis fordringens reelle værdi var steget som følge af ændringer i afviklingsvilkår, rentebetaling og sikkerhed, lsr.1982.16.

I Skat 1986.9.551 fandt landsskatteretten, at en hovedaktionær, som havde optaget et lån i selskabet til køb af obligationer fra selskabet, og som for lånet havde udstedt et gældsbrev, havde modtaget en udlodning fra selskabet svarende til forskellen mellem obligationernes kursværdi og gældsbrevsfordringens kursværdi.

2.2.4. Rabatordninger for aktionærer

En rabatordning for et selskabs aktionærer, som er mere gunstig end den, der ydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning til aktionærerne, som må beskattes, hvadenten der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke.

Omfatter en rabatordning ikke udelukkende et selskabs aktionærer, men også en bredere kreds af personer udenfor aktionærkredsen (f.eks. via medlemsskab af diverse indkøbsforeninger m.v.), anses en rabat til aktionærerne ikke som skattepligtigt udbytte.

Det samme gælder, hvis de ansatte i virksomheden kan opnå samme rabat som aktionærerne, jfr. lsr. 1981.190.

I Skat 1987.1.43 fandt lsr., at den merrabat, som en anpartshaver opnåede i forhold til øvrige ansatte i selskabet, i princippet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra selskabet, men retten kunne dog tiltræde, at beløbet som forudsat ved ansættelsen blev anset som et løntillæg.

I skd. 60.34. blev bonus - som en bank som led i overskudsfordelingen ydede til aktionærer, der enten havde indlån på opsigelse eller havde lånt penge i banken - sidestillet med udbytte.

En overrente på 2% p.a., som en bank ydede til indlånere, der tillige var aktionærer i banken, kunne dog ikke sidestilles med udbytte, hvori der skulle indeholdes udbytteskat. Overrenten udmåltes udelukkende i forhold til indlånets størrelse.

I lsr. 1982.178 havde en blikkenslager dels opnået rabatter i forhold til det anpartsselskab, hvori han ejede halvdelen af anpartskapitalen, og dels i forhold til dette selskabs leverandører. Lsr. fandt, at han alene kunne beskattes af rabatter opnået i forhold til anpartsselskabet.

2.2.5. Dækning af aktionærudgifter

Det forekommer, at selskaber afholder udgifter, som er uden forbindelse med selskabets virksomhed, men som har deres baggrund i hovedaktionærens interesser.

Som eksempler på, at sådanne udgifter er anset for en udlodning, kan nævnes lsr. 1971.10 (bidrag til trossamfund), lsr. 1977.163 (50-års fødselsdagsmiddag), lsr. 1980.181 og 182 (hovedaktionærens jubilæum) og lsr.1982.15 (uddannelsesudgifter) samt lsr. 1983.91 (gaveydelser til hovedanpartshaverens børn i form af bestyrelseshonorarer og løn).

Derimod blev en arkitekt, der ejede 51 pct. af aktiekapitalen i et rådgivende ingeniørfirma, ikke anset for skattepligtig af receptionsudgifter, som selskabet havde afholdt i anledning af hans 60 års fødselsdag, da afholdelsen af receptionen fandtes at være konkret forretningsmæssigt begrundet, jfr. Skat 1987.2.140.

Som nævnt under K 2.2. har lsr. i de senere år fulgt den praksis at anse mere sædvanlige ydelser såsom lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o. lign. som yderligere løn til hovedaktionæren, hvis hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet og forholdet mellem arbejdsindsats og aflønning i øvrigt levner plads hertil, jfr. lsr.1982.12 (50 års-fødselsdag) og 108 (sølvbryllupsfest) og lsr. 1983.148 (60-års fødselsdag).

I lsr.1986.70 blev kursusudgifter, som et selskab havde afholdt i forbindelse med hovedanpartshaverens videreuddannelse til statsautoriseret revisor, anset som yderligere løn for hovedanpartshaveren, da han ikke kunne sidestilles med en funktionær i revisionsvirksomheden.

To grovvareforeninger (indkøbsforeninger) fusionerede pr. 1/6 1985. Der var ikke tale om en skattefri fusion. Ifølge den fortsættende forenings vedtægter skulle medlemmerne tegne en andelskapital på 5% af gennemsnittet af deres normale indkøb for de sidste 3 år. De hidtidige medlemmer af den fortsættende forening havde allerede indbetalt deres andelskapital, hvorimod medlemmerne af den ophørende forening først efter fusionen skulle igang med at oparbejde en tilsvarende andelskapital, hvilket skulle ske over 5 år regnet fra fusionsdatoen. Medlemmerne af den fortsættende forening måtte således konstatere et rentetab sammenlignet med de andre medlemmer og skulle derfor over perioden have udbetalt et beløb svarende til de andres rentefordel. Ligningsrådets bindende forhåndsbesked gik ud på, at beløbet, under hensyn til hvorledes det blev opgjort, og hvad det skulle dække, var almindeligt skattepligtigt for modtagerne i henhold til ligningslovens § 16 A, stk.1. Under hensyn til tidspunktet for retserhvervelsen og til den korte udbetalingsfrist ansås det fulde beløb skattepligtigt i indkomståret 1985, jfr. Skat 1986.11.670.

2.2.6. Aktionærlån

I aktieselskabsloven, der trådte i kraft den 1.januar 1974, blev det efter den tidligere aktieselskabslov gældende forbud mod aktionærlån ikke opretholdt. Udlån til aktionærer måtte efter lovens § 115 dog kun finde sted mod betryggende sikkerhed og alene i det omfang, selskabets egenkapital oversteg den bundne egenkapital.

I anpartsselskabsloven fandtes en tilsvarende bestemmelse i § 84. Ifølge de i juni 1982 vedtagne ændringer til aktieselskabsloven er der genindført forbud mod aktionærlån fra den 18. juni 1982, ligesom allerede etablerede lån skal afvikles som oprindeligt aftalt, dog senest den 1.jan.1993.

Ved udlån af kontanter (pengelån) fra et selskab til dets hovedaktionær vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så fordelagtige for hovedaktionæren, at de alene kan antages opnået i kraft af aktionærens dominerende indflydelse i selskabet. En fordel i form af rentefrihed eller reduceret rente i forhold til markedsrenten, repræsenterer en skattepligtig udlodning, med dertil knyttet skattegodtgørelse, lsr. 1957. 4 og 5. Såfremt den aftalte rente er lavere end Nationalbankens diskonto på gældsstiftelsestidspunktet plus 4 %, anses rentevilkårene for at indeholde en fordel for aktionæren, jfr. SD-cirk. nr. 1978-31 og 1982-24.

Beskatningen af fordelen sker i princippet hos selskabet med differencen mellem den anslåede rente og selskabets faktiske renteindtægt, jfr. lsr. 1981.129. Derimod skal fordelen ikke medregnes i aktionærens skattepligtige indkomst, da en indtægtsføring hos denne anses at modsvares af en yderligere rentefradragsret. Aktionæren skal derfor alene beskattes af skattegodtgørelsen af det som maskeret udbytte ansete beløb.

I henhold til SD-cirk. nr.1982-24 kan den i SD-cirk. 1978-31 omtalte indkomstbeskatning af en anslået rente i hovedaktionærselskabet og af skattegodtgørelsen hos hovedaktionæren undlades, når hovedaktionæren udfører arbejde for elskabet, og det samlede vederlag til hovedaktionæren (incl. den manglende forrentning af aktionærlånet) efter den eksisterende praksis om løn til hovedaktionæren ikke er af en sådan størrelsesorden, at aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte, jfr. f.eks. lsr.1984.5. Efter PSL er løn personlig indkomst, medens renteudgifter er kapitalindkomst. I de tilfælde, hvor rentefordelen betragtes som tillæg til hovedaktionærens arbejdsvederlag i selskabet, skal han derfor nu medregne rentefordelen som yderligere lønindtægt og fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift.

I de tilfælde, hvor manglende forrentning fortsat skal beskattes som maskeret udbytte, d.v.s. navnlig de tilfælde, hvor hovedaktionæren ikke udfører arbejde for selskabet, kan de lokale ligningsmyndigheder indrømme hovedaktionæren fradragsret for en til forhøjelsen af selskabet svarende renteudgift, såfremt hovedaktionæren indbetaler den i SD-cirk.1978-31 fastsatte rente til selskabet, eller renten godskrives selskabet over hovedaktionærens mellemregningskonto med selskabet.

Aktionæren kan ikke beskattes af et beløb svarende til differencen mellem låneprovenuet og den kursværdi, som de aftalte lånevilkår betinger.

Med hensyn til lån, som opstår ved at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet til betaling af private udgifter, gælder, at sådanne låneaftaler - ligesom andre aftaler om udlån fra et selskab til dets hovedaktionær - i skattemæssig henseende må anerkendes, når aktionæren er solvent, jfr. i øvrigt ligningsvejledningen for selskaber, afsnit SC 1.2.5.2.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse som maskeret udbytte.

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger

Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer o.lign.

Nogle foreninger udsteder omsættelige indskudsbeviser (investeringsbeviser). Disse behandles skattemæssigt ganske som aktier og enhver form for udbytte beskattes som udbytte af aktier.

Andre foreninger udsteder ikke investeringsbeviser, men indlånsbeviser i bankbogslignende form, og for medlemmer af disse »kontoførende« foreninger er der i lovbekendtgørelse nr.654 af 8.okt. 1987 givet nærmere regler om beskatningen af renter, udbytte og overskud.

2.3.1. Indlåns-konti

Medlemmernes indestående i kontoførende investeringsforeninger opskrives hvert år med en til deres andel svarende part af udbyttet på de af foreningen ejede værdier, ligesom indeståendet jævnligt - normalt en gang om året - korrigeres for de kurssvingninger, der har været på foreningens aktivmasse. Om indskud og udtræk uden for de normale reguleringsterminer gælder for hver forening særskilte regler.

Beskatningsreglerne er i korthed (idet der i øvrigt henvises til lovbekendtgørelse nr.654 af 8.okt. 1987) således

Medlemmerne skal ved opgørelsen af deres indkomst medregne den andel i indvundne renter og udbytter, der er tilskrevet deres indestående i årets løb. Den del af det tilskrevne beløb, der vedrører udbytter, sidestilles med aktieudbytte, hvori der her i landet er indeholdt udbytteskat, og medregnes til indkomsten med tillæg af indeholdt udbytteskat. Der er knyttet skattegodtgørelse til dette beløb, jfr. K 2.5. Resten af det tilskrevne beløb medregnes som renteindtægt.

Om beskatningen af fortjeneste eller tab, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt, henvises til K 3.12.

2.3.2. Omsættelige investeringsbeviser

De foran omtalte regler i lovbekg. nr.654 af 8.okt. 1987 finder ikke anvendelse på investeringsforeninger, der udsteder omsættelige investeringsbeviser. Investeringsbeviserne behandles skattemæssigt som aktier, og foreningen skal indeholde udbytteskat af udlodninger (KL § 65, stk.3). Medlemmerne er almindeligt indkomstskattepligtige af al udlodning fra foreningen, hvad enten beløbene hidrører fra foreningens udbytte- og renteindtægter eller fra realisation af dens værdipapirer. Investeringsbeviser i nogle af disse foreninger handles på børsen.

En del af foreningerne udlodder ikke udbytte, men lader udbytte og renteindtægter forblive i foreningen, hvorved foreningsformuen og dermed investeringsbevisernes værdi forøges. Disse akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige på lige fod med selskaber, jfr. SSL § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Ved afståelse af investeringsbeviser behandles avance/tab skattemæssigt efter samme regler, som gælder for salg af aktier.

Om skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende investeringsforeninger, se K. 2.5.

2.4. Beskatningstidspunktet

Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. At udbyttet først kan kræves udbetalt det følgende år er uden betydning for beskatningstidspunktet, lsr. 1962.98. Acontoudbytte, som forekommer i enkelte selskaber, beskattes i udbetalingsåret.

2.5. Skattegodtgørelse

Dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster lempes gennem en godtgørelsesordning ved, at der til den del af selskabsindkomsten, der udloddes som udbytte til aktionærerne, knyttes en skattegodtgørelse på 25 pct. af det udloddede udbytte. Skattegodtgørelsen skal medregnes i indkomstopgørelsen for det år, hvori udbyttet er skattepligtigt, jfr. LL § 16 A, stk.1.

Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren ved slutskatteberegningen (modregnes i slutskatten). Se nærmere skd.cirk. nr.37 af 10.februar 1977.

Skattegodtgørelsen beskattes i almindelighed som kapitalindkomst, jfr. PSL § 4, nr.4, hvorimod skattegodtgørelse vedrørende næringsaktier m.v. skal henregnes til den personlige indkomst, jfr. PSL § 4, stk.3.

2.5.1. Udbytte, hvortil knyttes skattegodtgørelse

Ifølge SSL §17 A er der knyttet skattegodtgørelse til: 1. Udbytte, der udloddes af de i SSL §1, stk.1, nr.1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af udbyttet, der udloddes, jfr. SSL §17 A, stk.1.

2) Udbytte, der udloddes af udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af SSL §1, stk.1, nr.6. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne aktieudbytter m.v., jfr. SSL §17 A, stk.2. Den procentdel af udlodningen fra de nævnte investeringsforeninger, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., beregnes således

Foreningens samlede aktieudbytteindtægt x 100 ------------------------- Foreningens samlede udlodning

Herved bliver udlodningen i videst muligt omfang betragtet som hidrørende fra udbyttet, jfr. skd.63.354.

Den procentdel af udlodningen, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., kan højst andrage 100.

Se i øvrigt ligningsrådets anvisning om skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende investeringsforeninger, jfr. Medd. fra SD og LR, jan. 1988.

3) Udbytte, der tilskrives kontiene hos medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jfr. K 2.3.1. Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af det tilskrevne beløb, som hidrører fra andel i aktieudbytte m.v.

Uden for ordningen falder udbetalinger fra sparekasser, brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger, indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, akkumulerende investeringsforeninger, jfr. SSL § 1, stk.1, nr.2a, 3, 3a, 4, 5 og 5a samt foreninger og institutioner m.v. omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, bortset fra udloddende investeringsforeninger.

Uden for ordningen falder endvidere udbytte udloddet af selskaber, der er begrænset skattepligtige, jfr. SSL § 2.

Udbytte fra udenlandske selskaber til danske aktionærer berettiger ikke til skattegodtgørelse for den i udlandet betalte selskabsskat.

For udbytte fra selskaber, der efter ovennævnte regler er omfattet af ordningen, gælder, at skattegodtgørelse gives ved udlodning af deklareret udbytte samt andre udlodninger, der efter lovgivningen eller praksis henregnes til udbytte.

Ud over deklareret udbytte er der knyttet skattegodtgørelse til

1) Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktie-, anparts- eller andelskapital, med mindre der ved dispensation efter LL § 16 A, stk.2 er givet tilladelse til, at udlodningen i stedet skattemæssigt behandles efter samme regler som ved afståelse af aktier.

2) Udlodning i form af vederlag for afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab samt udlodning i form af vederlag ved visse aktieafståelser m.v. til holdingselskaber, medmindre der gives dispensation i medfør af LL § 16 B, stk.6.

3) Udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, med mindre der er givet dispensation i medfør af § 17, stk.3 i LOSI.

4) Maskeret udlodning.

2.5.2. Aktionærer, der er omfattet af ordningen

Som udgangspunkt er det kun udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, der kan opnå skattegodtgørelse.

Udbyttemodtagere, der alene er begrænset skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, jfr. KL §2, stk.1, litra f, kan således ikke opnå skattegodtgørelse.

Undtagelse herfra gælder dog i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er berettiget til skattegodtgørelse i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået obbeltbeskatningsoverenskomst.

Om beskatning af eventuel skattegodtgørelse til udbyttemodtagere, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, henvises til KL §2, stk.1, litra g, og til SSL §2, stk.1, litra d (jfr. A 2.7 og A 2.10.1).

Om udbyttemodtagende dødsboer, selskaber og foreninger m.v. henvises til skattedepartementets cirkulære af 10.februar 1977, pkt.2, og ligningsvejledning, selskaber, afsnit SI.

3. Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser o.lign.

Reglerne om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer findes i lovbekendtgørelse nr.698 af 5.nov. 1987 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (kaldet ABL).

Iøvrigt henvises til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 til ABL (i det følgende kaldet 1984-cirk.) samt skd.cirk. nr.175 af 3.nov. 1987.

Ved lov nr.565 af 19.dec. 1985 indførtes en ny bestemmelse i ABL § 2 a om aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v. reglerne om beskatning af aktier omfattet af ABL § 2 a, er senere ændret ved lov nr.310 af 25.maj 1987 med virkning for aktieafståelser den 18.feb. 1987 eller senere.

Se nærmere K 3.5.1.3.

Nye regler

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er indført nye bestemmelser i ABL som §§ 13 a-13 c om aktieavancebeskatning ved fraflytning m.v. Reglerne har virkning ved skattepligtsophør, hjemstedsflytning m.v. den 18.feb. 1987 eller senere. Se nærmere K 3.2.14 samt K 3.2.2 og 3.2.3.

Ved lov nr.311 af 25.maj 1987 er der indført en ny bestemmelse i ABL som § 2 b om beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger. Loven har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5.marts 1987 eller senere, og for afståelse af andelsbeviser m.v den 22.maj 1987 eller senere. Se nærmere K 3.4.1

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet?

Reglerne om aktieavancebeskatning omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. De gælder også for aktieretter og tegningsretter til aktier m.v. samt for konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Konvertible obligationer, som ikke opfylder mindsterentekravet i KGL (kursgevinstloven) § 7, skal dog behandles skattemæssigt efter reglerne i KGL § 6, stk.3, og § 7, stk.7, såfremt gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst efter ABL og afståelsessummen heller ikke beskattes som almindelig indkomst efter LL § 16 B.

KGL § 6, stk.3, og § 7, stk.7, gælder for konvertible obligationer, som er anskaffet henholdsvis udstedt den 2.oktober 1985 og senere. Se evt. nærmere E 5.3.3.2.6. (Konvertible obligationer).

Reglerne om aktieavancebeskatning kommer endvidere til anvendelse på omsættelige beviser (investeringsbeviser) for indskud i investeringsforeninger, hvad enten disse foreninger er akkumulerende eller udloddende. For kontoførende investeringsforeninger er der derimod givet særlige regler, se K 3.12.

Reglerne om beskatning af avance ved salg af andelsrettigheder gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også f.eks. andelsboligforeninger (se lsr. 1966.21 og 1966.85) og andelshavekolonier.

For aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, er der i EBL § 8 fastsat regler om fritagelse for beskatning, når visse betingelser er opfyldt, se K 3.13.

Det er ikke nogen betingelse, at der er udstedt egentlige aktiebreve eller andelsbeviser (lsr. 1968.6), men det er en forudsætning for beskatning efter disse regler, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter. Således falder f.eks. obligationer, pantebreve, andele i interessentskaber og kommanditselskaber uden for disse beskatningsregler.

En vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral blev sidestillet med en andelskapital, og ved vognmandens udtræden blev det fulde tilbagebetalte beløb derfor anset som indkomstskattepligtigt i medfør af LL § 16 B, stk.1 (med mulighed for dispensation), lsr. 1974.8.

Ifølge lsr. 1983.152 skulle fortjenesten ved en forpagters salg af retten til at levere kartofler til en andelsfabrik beskattes efter LOSI § 2, nr.6 (afståelse af aktier m.v.).

I lsr.1985.171 fandtes et kooperativt aktieselskabs indskudsbeviser i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond ikke at kunne sidestilles med aktier og lign., allerede fordi indskuddene alene kunne tilbagebetales med højst det indskudte beløb, og således ikke kunne anses som udtryk for indehavernes ejendomsret til en andel i hele fondens formue.

Warrants

En bank havde udbudt et 7-årigt 5 3/4 pct. obligationslån på 100 mio. DM til kurs 105. Til lånet var knyttet såkaldte warrants, hvorefter personer m.v., der havde købt obligationer, havde ret til i perioden 18.marts 1986-17.marts 1990 at tegne aktier i banken til kurs 326, som var gældende på tidspunktet for beslutningen om låneoptagelsen. For hver 1.000 DM i obligationer kunne tegnes nom. 1.100 kr. aktier. Warrants kunne klippes fra obligationen, således at værdipapirerne fremover ville blive handlet som enten obligationer inkl. warrants, obligationer alene eller warrants alene.

Ligningsrådet fandt, at de omhandlede warrants måtte betragtes som en form for tegningsrettigheder, som skattemæssigt skulle behandles med udgangspunkt i reglerne i ABL, se eventuelt nærmere Skat 1986.5.347.

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning?

Ifølge ABL § 1, stk.2, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst. Der er hermed først og fremmest tænkt på almindeligt frit salg.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, er, selvom aktierne havde samme kursværdi, blevet sidestillet med salg, skd. 2.22. Sker »ombytningen« gennem vedtægtsændring, således at karakteren af aktierne derved ændres, foreligger der i almindelighed ikke en skattemæssig overdragelse.

I et tilfælde, hvor et selskab havde en aktiekapital på 400.000 kr., som siden selskabets stiftelse i 1982 havde været ejet af en direktør og dennes svigerfader med halvdelen til hver, fandt landsskatteretten, at en fastfrysning af kursen pr. 30.september 1984 på de aktier, som tilhørte svigerfaderen, ikke kunne tillægges skattemæssig virkning ved en fremtidig overdragelse.

Aktiekapitalen skulle opdeles i nom. 200.000 kr. A-aktier og nom. 200.000 kr. B-aktier. Værdien af B-aktierne, som skulle tilhøre svigerfaderen, skulle fastfryses pr. 30. september 1984. Fremtidig værditilvækst, henholdsvis værdireduktion, påvirkede herefter alene den resterende A-aktiekapital, som skulle ejes af direktøren. Dette skulle også gælde ved evt. likvidation af selskabet.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at en aktiepost forinden overdragelse til en trediemand skulle tilbydes selskabets øvrige aktionærer til den pris og på de vilkår, trediemand tilbød, hvilket efter rettens opfattelse muliggjorde, at de pågældende B-aktier kunne blive afhændet til helt andre kurser end den fastfrosne kurs, således at fastfrysningen herefter for så vidt blev en ren proformadisposition, at der var tale om et familieaktieselskab, samt at fastfrysningen ikke kunne anses begrundet ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, Skat 1986.11.656.

Erstatning for annullation af en aftale om aktiesalg blev behandlet som et salg, lsr. 1970.7.

I lsr. 1970.93-94 og 1973.5 statueres, at udtrykkene »afhændelse« eller »afståelse« ikke omfatter det forhold, at en vekselerer, der har aktierne i depot uden genbelåningsret, uretmæssigt afhænder aktierne. Det herved lidte tab blev anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab.

I lsr.1980.126 fandtes der ikke at være tale om et fradragsberettiget tab for en skatteyder, der havde aktier liggende i depot hos et vekselererfirma som garanti for finansieringen af aktiekøbet og med ret til genbelåning for vekselererfirmaet, da tabet alene beroede på vekselererfirmaets manglende evne til at dække klagerens tilgodehavende, men ikke på, at de deponerede værdipapirer var solgt med tab.

I lsr.1985.95 fandtes derimod at foreligge et fradragsberettiget tab vedrørende aktier for en skatteyder, som havde en spekulationskonto i et vekselererfirma, der havde genbelånt hans aktier i en bank, som havde realiseret aktierne i forbindelse med vekselererfirmaets konkurs. Retten lagde til grund, at vekselereren efter det oplyste havde været beføjet til at foretage genbelåning, og skatteyderen fandtes herefter berettiget til at fradrage det ved bankens tvangsrealisation lidte tab.

En i 1972 indgået aftale om overdragelse af aktier indeholdt en bestemmelse om, at køberen havde ret og pligt til at erhverve hele aktiekapitalen i det pågældende selskab til en fast kurs. Overtagelsen af aktierne skulle ske efterhånden, som køberen betalte aktierne, men han skulle svare rente 10 pct. p.a. af kursværdien af de endnu ikke overtagne aktier, i hvilke sælgeren havde håndpanteret. Til trods for, at aftalen indeholdt en klausul om, at »Overdragelse finder juridisk og skattemæssigt sted samtidig med, at betalingen sker«, anså lsr. samtlige aktier for solgt på aftaletidspunktet i 1972, lsr. 1977.117.

For et konvertibelt obligationslån optaget i 1983 gjaldt, at obligationsejerne indenfor perioden 18.nov.-18.dec. i hvert af årene, 1986, 1987, 1988 og 1989 kunne forlange obligationerne konverteret til aktier. Obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18.dec. 1989, forfaldt til kontant indfrielse til kurs 170 den 18.nov. 1990. Ligningsrådet fandt, at de konvertible obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18.dec. 1989, i relation til aktieavancebeskatningsreglerne måtte anses for afstået den 18.dec. 1989 til det beløb, hvortil obligationerne forfaldt til kontant indfrielse i 1990. Ved ØLD af 7.april 1986 (Skat 1986.4.271) fandtes der, da obligationerne havde en løbetid på 7 år, ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse obligationerne for afstået i relation til aktieavancebeskatningsloven, hvis de ikke konverteres til aktier inden den i lånebetingelserne fastsatte tidsfrist af mindre end 1 år inden løbetidens udløb. Dommen var anket til Højesteret, men anken er senere hævet.

Dommen findes ikke at udelukke, at man i visse andre situationer kan statuere afståelse på det tidspunkt, hvor de konvertible obligationer senest kan konverteres til aktier i selskabet.

Afståelse findes efter omstændighederne at kunne statueres, hvis vilkårene for de konvertible obligationer udformes således, at restløbetiden efter det seneste konverteringstidspunkt er længere end den praktiske tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsen kan begrunde, eller hvis restløbetiden udgør en væsentlig større del af den samlede løbetid end i den foreliggende sag.

Afståelse findes eksempelvis også at kunne statueres, hvis der er tale om selskaber med en begrænset aktionærkreds, hvor en restløbetid ikke kan anses for begrundet i en praktisk tilrettelæggelse og finansiering af indfrielsesbeløbet, således som det typisk kan være tilfældet i et selskab med en større aktionærkreds.

Ifølge ABL § 1, stk.4, sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer.

I HD af 20. juni 1978 (skd. 47.306 og UfR 1978.648) forelå der hverken efter de påberåbte aftaler eller de afgivne forklaringer holdepunkter for at betragte de indgåede aftaler som svarende til køberet, og den opnåede fortjeneste ansås for almindelig indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4. Om køberet i øvrigt, se K 3.14.4.

En hovedaktionær, der ønskede at overlade selskabet til 3 medarbejdere ved at foretage en udvidelse af selskabets aktiekapital og lade medarbejderne tegne de nye aktier til pari, samt foretage en ændring af selskabets vedtægter, således at den hidtidige aktiekapital blev gjort stemmeløs, ansås at have afgivet tegningsret til tegning af de nye aktier til pari (skattekursen på de gamle aktier var 600) og blev derfor beskattet på samme måde, som hvis han havde solgt de pågældende tegningsrettigheder til værdien i handel og vandel.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, lsr. 1973.1. Såfremt aktierne udloddes i samme forhold som aktionærerne besidder aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet får ikke fradrag for tab på aktierne.

Det forekommer hyppigt i forbindelse med omlægning af driftsformer i landbruget, at andelshavere, især i andelsmejerier, ønsker at udtræde af andelsselskabet. Tilladelse hertil betinges ofte af, at den pågældende betaler et udtrædelsestilsvar. En sådan udtrædelse anses som afhændelse til selskabet, jfr. LL § 16 B, stk.1. Se evt. nærmere K 3.8.

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver af interessenterne bliver ejer af aktier, svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, betragtes for hver enkelt interessent som salg, for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne, jfr. HD af 11.febr. 1983 (skd.66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

3.2.1. Indskud i pensionsordning

I medfør af ABL § 9 sidestilles indskud af arbejdstagerens aktier, m.v. i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatning af pensionsordninger m.v., med afståelse. Omvendt anses udlodning af aktier m.v. fra en sådan pensionsordning for en anskaffelse.

3.2.2. Ægtefællers salg af aktier

Som følge af den ved lov nr.227 af 26.maj 1982 gennemførte skattemæssige ligestilling af ægtefæller, skal hver af ægtefællerne fra og med indkomståret 1983 medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende ægtefæller udløser i almindelighed ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab, jfr. KL § 26 B. Dette gælder selv om aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jfr. lsr. 1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand, jfr. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt.14.

Overdragelse til ægtefælle i udlandet - ABL § 13 b

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en ny bestemmelse i ABL som § 13 b, der har virkning for aktieoverdragelser den 18.feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 b beskattes fortjeneste eller tab ved overdragelse af aktier til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, efter de almindelige regler i ABL om afståelse af aktier til tredjemand.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er hovedaktionær i relation til ABL § 4, stk.2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri irksomhedsomdannelse.

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

3.2.3. Arveudlæg

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler

Ved udlæg af almindelige aktier er boet fritaget for beskatning uden hensyn til, om afdødes og boets samlede besiddelsestid for aktierne har været kortere end 3 år, jfr. ABL § 10, stk.1.

Arvingen indtræder ikke i afdødes skattemæssige stilling, men anses for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk.2.

Er der tale om hovedaktionæraktier, og er afdødes og boets samlede besiddelsestid indtil udlægget mindre end 3 år, er boet ligeledes fritaget for beskatning, jfr. ABL § 10, stk.1, og arvingen anses for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk.2.

Dette gælder dog ikke, hvis de udlagte aktier er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis boet i dette tilfælde ikke kræver sig beskattet, uagtet betingelserne herfor er til stede, udlægges aktierne med succession, jfr. ABL § 10, stk.4.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier efter 3 års besiddelsestid kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten i boet og udlæg med succession, jfr. ABL § 10, stk.3.

Ved udlæg med succession indtræder udlægsmodtageren i afdødes stilling både som hovedaktionær og med hensyn til afdødes anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Beskatning finder dog kun sted, hvis arvingen afstår aktierne inden 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær, jfr. ABL § 10, stk.3 og stk.4.

Hvis aktierne var afdødes næringsaktier, kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten i boet eller udlæg med succession. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen såvel i afdødes anskaffelsessum og -tidspunkt som i hans hensigt med erhvervelsen.

For aktier og andelsbeviser omfattet af henholdsvis ABL § 2 a og § 2 b kan boet ligeledes vælge mellem beskatning af fortjenesten i boet eller udlæg med succession. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen som ovenfor i afdødes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier eller andelsbeviser.

Ulægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en ny bestemmelse i ABL som § 13 c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den 18.feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den endelige boopgørelse.

Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget.

3.2.4. Gaveoverdragelse

Bortgivelse af aktier m.v. som gave eller arveforskud sidestilles med salg, jfr. ABL § 1, stk. 4.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets almindelige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. opstår der ofte spørgsmål om, hvorvidt overdrageren har betinget overdragelsen således, at der i virkeligheden ikke kan antages at være sket nogen overdragelse. Den omstændighed, at overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have fundet sted.

I Skat 1987.1.50 fandt lsr, at aktieoverdragelser til såvel skatteyderens børn som til hans broder var betinget i et sådant omfang, at de foretagne overdragelser ikke gav grundlag for, at der kunne gives fradrag for tab i klagerens indkomst.

Ved begge overdragelser havde klageren forbeholdt sig stemmeretten på aktierne, og ifølge selskabets vedtægter kunne aktierne ikke omsættes uden godkendelse fra den samlede bestyrelse, hvor klageren i kraft af sin stemmeret i realiteten havde hele indflydelsen.

I en konkret sag er det anset for tilstrækkeligt til godkendelse af en bindende gaveoverdragelse af aktier fra en far til umyndige børn, at der oprettes og stemples sædvanlig børsnota, at der foretages notering af ejerskiftet i selskabets aktieprotokol, at der foretages en registrering af dispositionen i såvel faderens som børnenes regnskaber, ligesom dispositionerne fremgår af selvangivelserne, at der foretages sædvanlig notering af transporten på aktiebrevet, samt at der sker en fysisk adskillelse af aktiebrevene.

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier. (Med hensyn til kravet om stemplet børsnota og notering i selskabets aktieprotokol bemærkes, at (rene) gaveoverdragelser ikke er omfattet af loven om børsstempel, og at et selskabs aktier ikke nødvendigvis er noteret på navn).

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at amtsskatteinspektoratet godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt amtsskatteinspektoratet måtte fastsætte en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det må dog være en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.

3.2.5. Barns salg af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KL § 5, stk.2, lsr. 1975.107.

3.2.6. Likvidation

Ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles fortjeneste eller tab på samme måde som ved afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum.

Likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte. I henhold til LOSI § 17, stk.3, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.6.

3.2.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte. I henhold til LL § 16 A, stk.2, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.7.

3.2.8. Salg til selskabet

Ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som almindelig indkomst, jfr. LL § 16 B, stk.1.

Ifølge LL § 16 B, stk.6, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Om de skattemæssige konsekvenser ved salg af aktier til det udstedende selskab henvises til K 3.8.

Ifølge LL § 16 B, stk.1, som ændret ved lov nr. 360 af 10.juni 1987 med virkning fra og med indkomståret 1987, finder denne bestemmelse ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier, som efter bestemmelsen i SSL § 31, stk.2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet ifølge til ABL § 4, stk.2 og 3.

3.2.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

Ved visse aktiesalg til holdingselskaber m.v. beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jfr. LL § 16B, stk.2-5.

Ifølge LL § 16B, stk.6, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Om den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskaber m.v. henvises til K 3.9.

3.2.10. Fusion

Ved fusion efter fusionslovens regler om »skattefri fusion« udløses ikke nogen øjeblikkelig beskatning for aktionærerne i det omfang aktier i det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke for det indkomstår, hvori ombytningen sker, medregne den fortjeneste eller det tab, som kan konstateres ved ombytningen, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses aktierne for afhændet til kursen på fusionsdatoen. Hvor kun en del af aktionærens aktier i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det anførte for denne del. Om opgørelse af fortjeneste/tab i forbindelse med kontant indløsning, se K 3.10.

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne aktier, som et fortsættende selskab erhverver ved fusionen, jfr. lovens § 10. Se K 3.10.

3.2.11. ABL § 13, stk.2

Ifølge ABL § 13, stk.2, kan ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor alle aktionærerne i det købte selskab som vederlag for de afståede aktier i dette selskab alene modtager aktier i det købende selskab.

Ved senere afhændelse af de modtagne aktier i det købende selskab behandles disse i skattemæssig henseende, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Endvidere sker beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke er hovedaktionær i det købende selskab, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler.

ABL § 13, stk.2, er nærmere gennemgået under K 3.11.

3.2.12. Salg af aktier i moderselskab til datterselskab

For en hovedaktionær, som påtænkte at sælge en del af sine aktier i et moderselskab til et af dets helejede datterselskaber, fandt ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i ABL, men at hele salgssummen måtte anses for skattepligtig udlodning for hovedaktionæren i henhold til LL § 16 A, stk.1. Afgørelsen blev begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet.

Derimod har skd. ikke statueret skattepligt efter LL § 16 A, stk.1, af afståelsessummen ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af sin aktiepost i et moderselskab til dets helejede datterselskab.

3.2.13. Salg og tilbagekøb (skattesalg)

I en række tilfælde er der taget stilling til, hvorvidt et salg med tilbagekøb umiddelbart efter salget, vil kunne sidestilles med et egentligt salg. Såfremt salget og genkøbet finder sted samme dag, vil et ved salget konstateret tab ikke kunne godkendes, idet salget betragtes som usket. Hvis der imidlertid er gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, hvorvidt der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der kan ved afgørelsen også lægges vægt på, om salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Til belysning af disse spørgsmål, se lsr. 1966.82 og 83 og 1984.105 samt UfR. 1965, s.802.Ø.

Såfremt et aktiesalg (med tab) sker på det vilkår, at sælgeren er berettiget til på forlangende at tilbagekøbe aktierne til samme kurs og derved reelt har garderet sig mod tab ved dispositionen, må fradrag for det ved salget konstaterede »tab« nægtes, lsr. 1974.103.

3.2.14. Fraflytterbeskatning ABL § 13 a

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en ny bestemmelse i ABL som § 13 a om aktieavancebeskatning ved fraflytning. Bestemmelsen har virkning for aktionærer, hvis skattepligt ophører eller hvis skattemæssige hjemsted flyttes den 18.feb. 1987 eller senere.

I tilfælde, hvor der indtræder skattepligt i forbindelse med fraflytning efter skattepligtsbestemmelsen i ABL § 13 a, beskattes fortjeneste eller tab som almindelig eller særlig indkomst efter de generelle beskatningsbestemmelser i ABL, det vil sige §§ 2, 2a, 2b, 3 eller 4. Vedrørende særregler for opgørelse af fortjeneste eller tab samt fradrag for tab henvises til K 3.2.14.3.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning finder anvendelse på såvel danske som udenlandske aktier. For aktier omfattet af ABL § 2, indtræder dog kun skattepligt efter ABL § 13 a, hvis aktionæren er hovedaktionær ifølge ABL § 4, stk.2 og 3, eller hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Reglerne omfatter samme arter af værdipapirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser.

Reglerne om aktieavancebeskatning ved fraflytning går i hovedtræk ud på følgende

- Aktieavancebeskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, jfr. ABL § 13 a, stk.3. Se K 3.2.14.3.

- Der kan ydes henstand med betalingen af pålignede skatter mod sikkerhed og betaling af tillæg indtil aktierne afstås eller aktionæren dør, jfr. ABL § 13 a, stk.5. Se K 3.2.14.4.

- Når aktierne realiseres eller aktionæren dør, kan skatten som hovedregel vælges omberegnet på grundlag af afståelsessummen/handelsværdien og besiddelsestiden på afståelses- hhv. dødstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.7. Se K 3.2.14.3.

- Der gives nedslag i den danske beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme fortjeneste, jfr. ABL § 13 a, stk.8. Se K 3.2.14.3.

- Den pålignede skat bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted i Danmark og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, såfremt aktierne ikke er afstået forinden, jfr. ABL § 13 a, stk.9. Se K 3.2.14.5.

Vedrørende reglerne om afsluttende ansættelse ved ophør af skattepligt samt om henstand efter ABL § 13 a henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr.313 af 25.maj 1987.

3.2.14.1. Indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a

Skattepligt efter ABL § 13 a, indtræder i følgende tilfælde

1) Når en persons fulde skattepligt efter KL § 1, ophører som følge af fraflytning, medmindre personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2, stk.1, litra d, og aktierne indgår som en del af denne erhvervsvirksomhed.

2) Når en person - uanset fuld skattepligt her til landet - efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medmindre personen efter flytningen af sit skattemæssige hjemsted ejer aktierne som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet.

3) Når aktier - som ejes af en person eller et selskab m.v., som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet, jfr. KL § 2, stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a - enten udgår af det faste driftssteds skattepligtige virksomhed, eller aktionæren ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed her i landet gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig her til landet.

I de under 1. og 2. anførte tilfælde indtræder skattepligten henholdsvis på tidspunktet for skattepligtsophøret og på tidspunktet for flytningen af skattemæssigt hjemsted. I det under 3. anførte tilfælde indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor aktierne udgår af virksomheden, eller hvor virksomheden ophører.

3.2.14.2. Aktionærens tilknytning til Danmark

Det er som hovedregel en betingelse for indtræden af skattepligt efter ABL § 13 a, at aktionæren har været skattepligtig efter KL § 1, KL § 2, stk.1, litra d, eller SSL § 2, stk.1, litra a, i en eller flere perioder på i alt 5 år inden for de seneste 10 år før tidspunktet for indtræden af skattepligt.

Hvis aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig i mindst 5 år.

Betingelsen om skattepligt i 5 år ud af de seneste 10 år gælder dog ikke i følgende tilfælde

1) Når aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelsen om at have været skattepligtig her til landet i 5 år ud af de seneste 10 år.

2) For aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter ABL § 13 a, stk.1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet ved tilbageflytning efter ABL § 13 a, stk.9. For disse aktionærer indtræder skattepligt således, selv om den tidsmæssige betingelse ikke er opfyldt ved den seneste fraflytning. Beskatningen sker på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den seneste fraflytning eller hjemstedsændring.

3) For aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier. Reglen vedrører kun udlæg til en modtager, som er skattepligtig her til landet. Vedrørende udlæg fra et dødsbo til en modtager, der ikke er skattepligtig af aktieavancer her til landet, henvises til K 3.2.3.

3.2.14.3. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Ved indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytning opgøres fortjeneste eller tab, som om aktierne var afstået på tidspunktet for skattepligtens indtræden, se K 3.2.14.1.

Aktierne anses for afstået for et beløb svarende til værdien af aktierne på dette tidspunkt. Denne værdi opgøres efter reglerne i skattedepartementets cirkulære nr.185 af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Et eventuelt tab kan kun fradrages efter de almindelige regler i ABL, men herudover gælder den begrænsning, at tab kun kan fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af ABL § 13 a, stk.1.

Fortjeneste og tab beskattes og opgøres i øvrigt efter de almindelige regler i ABL, jfr. herved henholdsvis ABL §§ 2, 2a, 2b, 3 og 4, samt ABL §§ 5, 6 og 7.

Omberegning af skatten

Aktionæren kan ved senere afståelse af aktierne som hovedregel vælge at få den skat, som er pålignet ved fraflytningen, omberegnet på grundlag af afståelsessummen og besiddelsestiden på dette tidspunkt, jfr. ABL § 13 a, stk.7.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten opgjort på grundlag af værdien og den faktiske ejertid på tidspunktet for dødsfaldet.

Ved skatteberegningen kan ligningsmyndighederne efter de almindelige regler tilsidesætte den faktiske afståelsessum, hvis afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand, og vilkårene afviger fra normale markedsvilkår.

Valget mellem beregning efter ABL § 13 a, stk.1 (værdien ved fraflytningen) eller omberegning efter ABL § 13 a, stk.7 (faktisk fortjeneste/tab) kan foretages særskilt for hver enkelt afståelse, og valget kan foretages, uanset om de pålignede skatter er betalt, eller der er givet henstand med betalingen.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten ved omberegningen efter ABL § 13 a, stk.7, gives der ved tilbagebetalingen af for meget betalt skat en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet, jfr. ABL § 13 a, stk.11.

Er der givet henstand med betalingen af de pålignede skatter ved fraflytningen,og vælges skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk.7, bortfalder den oprindelige beskatning og det i ABL § 13 a, stk.5, nævnte tillæg til henstandsbeløbet, og den omberegnede skat bliver ikke forhøjet med henstandstillæg, jfr. ABL § 13 a, stk.11.

Et eventuelt tab ved omberegning af skatten kan alene fradrages i en fortjeneste på andre aktier, der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning, og tillige kun i det omfang tabet i øvrigt er fradragsberettiget efter de almindelige regler i ABL.

Ved omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, skal der til afståelsessummen medregnes de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Dansk skat, der efter LL § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den omberegnede skat. Aktieavanceskatten kan dog højst nedsættes til 0.

I relation til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt aktionæren efter tidspunktet for indtræden af skattepligt i forbindelse med fraflytningen samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, for erhvervet samtidig med de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, jfr. ABL § 13 a, stk.12.

Reglen medfører blandt andet, at en aktionær, som vælger omberegning af skatten, og som efter fraflytningen har fået tildelt fondsaktier knyttet til moderaktier omfattet af fraflytterbeskatningen, først har afviklet hele fraflytterbeskatningen, når såvel moderaktierne som fondsaktierne er afstået.

Hvis aktionæren efter fraflytningen erhverver aktier uden udnyttelse af aktie- eller tegningsret, men til markedspris, holdes disse aktier uden for opgørelsen af fortjeneste eller tab ved omberegningen.

Bliver den efterfølgende aktieafståelse beskattet efter LL § 16 B, kan aktionæren ikke vælge omberegning ved afståelse af disse aktier. Ved beregning af skatten efter ABL § 13 a, stk.1, kan fradrages dansk skat, som efter LL § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter ABL § 13 a, stk.1. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Får aktionæren ved den efterfølgende aktieafståelse dispensation efter ABL § 16 B, stk.6, kan aktionæren vælge at få skatten omberegnet efter ABL § 13 a, stk.7.

Adgangen til omberegning efter ABL § 13 a, stk.7, bortfalder, såfremt der ikke rettidigt indgives selvangivelse ved afståelse af aktierne, jfr. nærmere bkg. nr.313 af 25.maj 1987 om afsluttende ansættelse m.v.

Lempelse for udenlandsk skat

I den beregnede skat efter ABL § 13 a, stk.1, eller den omberegnede skat efter ABL § 13 a, stk.7, kan fradrages skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland ved afståelse af aktier i det omfang, den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større beløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære.

Den danske skat skal ikke lempes for skat betalt i udlandet, når aktionæren har været begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, og aktierne indgår i denne erhvervsvirksomhed, se K 3.2.14.1., pkt.3. I disse tilfælde skal den danske beskatning ikke lempes, selv om der ved senere afståelse sker beskatning i bopælsstaten.

Hvis aktionæren har valgt at lade sig beskatte efter ABL § 13 a, stk.1, og er der ydet henstand med skattebetalingen, gives nedslaget for den udenlandske skat i den oprindeligt beregnede skat uden tillæg til henstandsbeløbet efter ABL § 13 a, stk.5. Hvis der efter nedslaget resterer en dansk beskatning, beregnes tillægget til denne resterende skat efter henstandsreglerne i stk.5.

Vælger aktionæren omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, gives nedslaget for den udenlandske skat i den omberegnede skat, og der beregnes ikke tillæg.

Er de pålignede skatter betalt ved fraflytningen, og nedsættes skatten for betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Dette gælder, uanset om skatten beregnes efter ABL § 13 a, stk.1,, eller der sker omberegning efter ABL § 13 a, stk.7.

3.2.14.4. Henstand med skattebetaling

Amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg kommunes skattedirektorater kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter, der er pålignet efter ABL § 13 a, stk.1, jfr. bestemmelsens stk.5.

Et afslag på anmodning om henstand kan påklages til statsskattedirektoratet inden for 4 uger fra den dag afslaget er meddelt aktionæren, jfr. ABL § 13 a, stk.6. Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Fristen på 4 uger kan efter omstændighederne fraviges.

Henstand er betinget dels af rettidig indgivelse af selvangivelse i forbindelse med fraflytningen og dels af rettidig indgivelse af selvangivelse eller meddelelse i forbindelse med afståelsen, jfr. nærmere bekendtgørelse nr.313 af 25.maj 1987 om afsluttende ansættelse m.v. I bekendtgørelsen er tillige indeholdt nærmere regler om sikkerhedsstillelse i forbindelse med henstand.

Når der gives henstand, beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra skattens forfaldstidspunkt, som er det tidspunkt, hvor den pålignede skat ville forfalde, hvis der ikke blev givet henstand. Dette tidspunkt fastsættes af statsskattedirektoratet i forbindelse med den afsluttende ansættelse.

Tillægget beregnes af skattebeløbet med en sats, som svarer til den officielle diskonto pr. 1.jan. for det enkelte kalenderår.

Tillægget er ikke fradragsberettiget. Omfatter henstanden kun en del af et indkomstår, foretages en forholdsmæssig fordeling af tillægget.

Henstandsbeløbet og tillægget forfalder, når aktierne afstås eller aktionæren dør.

Ved dødsfald kan amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg kommunes skattedirektorater dog tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde. Denne myndigheds afgørelse kan indbringes for statsskattedirektoratet, hvis afgørelse kan indbringes for skatteministeren.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, skal der betales renter af de forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Det samme gælder for forfaldne skattebeløb, som ikke er omfattet af henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Vedrørende nedsættelse eller bortfald af tillæg til henstandsbeløbet ved omberegning af skatten efter ABL § 13 a, stk.7, ved lempelse for udenlandske skatter efter ABL § 13 a, stk.8, samt ved bortfald af skatten efter ABL § 13 a, stk.9, henvises til ABL § 13 a, stk.11, samt K 3.2.14.3 og K 3.2.14.5.

3.2.14.5. Bortfald af pålignet skat

Den pålignede skat af aktieavancer ved fraflytning bortfalder, hvis aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet og dermed bliver omfattet af de almindelige aktieavancebeskatningsregler, jfr. ABL § 13 a, stk.9.

Dette vil være tilfældet, hvis aktionæren bliver fuldt skattepligtig, eller hvis aktiebesiddelsen bliver led i en begrænset skattepligtig virksomhed med fast driftssted her i landet.

Det er dog en forudsætning for bortfald af beskatning, at aktierne er i behold, når aktionæren igen får skattemæssigt hjemsted her i landet.

Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og det oprindelige anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter de almindelige regler.

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær

De skattemæssige konsekvenser ved afståelse af aktier m.v. er forskellige afhængig af, om aktionæren ejer aktierne i næringsøjemed, eller om aktionæren er hovedaktionær eller almindelig aktionær.

Herudover gælder særlige regler for aktier i visse udenlandske investeringsselskaber, jfr. ABL § 2 a, og for andelsbeviser i visse andelsselskaber, jfr. ABL § 2 b. Se henholdsvis K 3.5.1.3 og 3.4.1.

1) Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier o.lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

2) Aktionæren er hovedaktionær, hvis vedkommende enten selv eller sammen med visse nære pårørende eller selskaber m.v. på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, jfr. nærmere nedenfor.

3) Aktionæren er almindelig aktionær, hvis vedkommende hverken falder ind under pkt. 1 eller pkt. 2 foran.

Hvornår er man hovedaktionær

Aktionæren i et selskab er hovedaktionær, hvis vedkommende på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af selskabets aktiekapital eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

Aktie- og anpartsselskaber samt skattepligtige efter ndsbeskatningslovenr dog ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer. tte gælder både i relation til beskatning og opgørelse af fortjeneste eller tab, se Skat 1987.12.895.

Ved afgørelsen af, om aktionæren har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien i det anførte omfang, medregnes ikke alene vedkommendes egne aktier, men også aktier, som samtidig har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. To søskende, som i 1983 havde erhvervet hver 24,95 pct. af aktiekapitalen i et selskab som gave fra deres fader, og som ikke havde familiemæssig tilknytning til selskabets øvrige aktionærer og ikke på noget tidspunkt havde været aktionærer i selskabet samtidig med deres far, fandtes af ligningsrådet at have status som almindelige aktionærer fra erhvervelsestidspunktet i 1983. Faderens evt. indtræden i selskabets bestyrelse ville ikke ændre de pågældendes status som almindelige aktionærer, da faderen ikke havde aktier eller rådede over stemmer i selskabet, Skat 7.3.224.

I Skat 1987.5.363 fandt ligningsrådet, at et medlem af en indkøbsforening omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3 a, måtte betragtes som hovedaktionær i relation til beskatning af likvidationsprovenu efter ABL, såfremt medlemmet inden for de seneste 5 år forud for likvidationsudlodningen havde ejet 25 pct. eller mere af andelskapitalen (selskabskapitalen) beregnet efter reglerne i indkøbsforeningens vedtægter for udlodning ved opløsning, eller såfremt medlemmet inden for den nævnte periode havde rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes dog ikke.

Derimod medregnes aktier tilhørende selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse er ikke anset at foreligge i relation til 3 søskende, som hver for sig kun ville komme til at råde over 33 1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke børsnoteret selskab, jfr. Skat 1987.1.62.

Den stemmeret, som en aktionær på baggrund af faderens testamente havde udøvet på sine søskendes aktier indtil han fyldte 75 år, skulle medregnes ved afgørelsen af, om han inden for de seneste 5 år havde rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, da det efter ligningsrådets opfattelse ikke fandtes afgørende, hvem der havde ejet aktierne, hvortil stemmeretten var knyttet, men hvem der havde rådet over stemmeretten. Afgørelsen blev indbragt for landsskatteretten, som tiltrådte ligningsrådets afgørelse.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Ved afgørelsen af, om en aktionær indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, ses der bort fra selskabets beholdning af egne aktier.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i et selskab, og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Når en aktionær eventuelt sammen med en ægtefælle ikke selv ejer 25 pct. af selskabets aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, vil det afhænge af aktiebesiddelsen hos de ovennævnte nært pårørende eller selskaber m.v., om vedkommende anses for hovedaktionær.

For at skattemyndighederne kan få de nødvendige oplysninger herom, er der i skattekontrolloven indført en bestemmelse i § 8 D, stk.2, som pålægger bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, pligt til på forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om aktionærforholdene, som de er i besiddelse af. Se 1984-cirk. pkt. 39.

3.4. Andelsbeviser og næringsaktier

Der gælder særlige regler for andelsbeviser i visse andelsselskaber omfattet af ABL § 2 b, samt for næringsaktier omfattet af ABL § 3. For begge kategorier af aktier er det uden betydning, om aktionæren er almindelig aktionær eller hovedaktionær.

Fælles for andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b, og aktier omfattet af ABL § 3 er, at fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst uanset ejertidens længde, men medens fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b, er kapitalindkomst, er fortjeneste ved afståelse af næringsaktier omfattet af ABL § 3 personlig indkomst.

3.4.1. Andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b

For andelsbeviser m.v. i visse andelsselskaber og foreninger gælder særlige regler for beskatning af fortjeneste og tab ved likvidationsudlodning i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses og ved afståelse, jfr. ABL § 2 b, som er indsat ved lov nr.311 af 25.maj 1987. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.175 af 3.nov. 1987.

Loven gælder for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere, og for afståelser, der finder sted den 22.maj 1987 eller senere.

Hvilke selskaber og foreninger

De andelsselskaber og foreninger, der er omfattet af ABL § 2 b, er andelsselskaber omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.3 a og 4, samt de foreninger omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde.

Af de foreninger, som er omfattet af skattepligtsbestemmelsen i SSL § 1, stk.1, nr.6, omfatter ABL § 2 b, kun de foreninger, hvor foreningens omsætning med medlemmerne har tilknytning til medlemmernes erhvervsvirksomhed.

Det er uden betydning, hvilken art formuegoder eller rettigheder, der indgår i omsætningen mellem foreningen og medlemmerne, blot omsætningen er et led i medlemmernes erhvervsvirksomhed. Der kan eksempelvis være tale om varer, tjenesteydelser, entrepriser eller udlejning af fast ejendom eller løsøre.

Det er uden betydning, hvorledes overskuddet fordeles, ligesom det er uden betydning, om medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser. Det er ligeledes uden betydning, om formålet med foreningen er angivet i foreningens vedtægter. Det afgørende er en samlet bedømmelse af foreningens faktiske virksomhed. Der skal således ikke foretages en vurdering af hvert medlems tilknytning til foreningen. Enkelte medlemer, der ikke er erhvervsdrivende, skal derfor beskattes efter ABL § 2 b, såfremt foreningen som sådan må anses for omfattet af bestemmelsen.

Foreninger, der kun leverer varer, tjenesteydelser og lignende til medlemmernes privatforbrug, er ikke omfattet af reglen. Det gælder eksempelvis andelsboligforeninger. Fortjeneste og tab ved afståelse af andelsbeviser m.v. i de foreninger, der ikke er omfattet af ABL § 2 b, behandles skattemæssigt efter de almindeligt gældende regler i ABL.

Beskatning hos andelshaveren

ABL § 2 b omhandler fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr. bestemmelsens stk.1. Dette gælder dog kun for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5.marts 1987 eller senere.

Et andelsselskab eller en forening kan tidligst anses for endeligt opløst, når likvidationsregnskabet er godkendt.

Ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet eller foreningen endeligt opløses, beskattes hele udlodningsbeløbet efter reglerne i ABL § 16 A, stk.1, således at beskatning af fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen efter reglerne i ABL § 2 b, forudsætter, at der gives dispensation efter reglerne i LOSI § 17, stk.3.

ABL § 2 b omhandler endvidere fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser m.v., jfr. bestemmelsens stk.2. Dette gælder dog kun for afståelser, som finder sted den 22.maj 1987 eller senere. Der kan dog dispenseres fra denne beskatning, jfr. nærmere nedenfor.

Opgørelse af fortjeneste eller tab

Avancen eller tabet opgøres som forskellen mellem afståelsessummen/likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen. I tilfælde af delvis afståelse skal andelshaverens samlede anskaffelsessum for andelen(e) m.v. som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt imellem den afståede del heraf og den del, som andelshaveren beholder.

Dispensation

Der kan dispenseres fra beskatning efter ABL § 2 b, stk.2, ved afståelse, således at fortjeneste eller tab i stedet beskattes efter de almindelige regler i ABL, jfr. ABL § 2 b, stk.5. Ansøgning om dispensation indgives til amtsskatteinspektoraterne samt København og Frederiksberg kommunes skattedirektorater, jfr. bkg. nr.697 af 3.nov. 1987. Der kan dog kun dispenseres, hvis selskabet eller foreningen er stiftet før den 22.maj 1987, og det tillige må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter ABL § 2 b, stk.1. Dispensation kan kun gives enkeltvis for den konkrete afståelse.

Beløb, der udbetales ved udtræden af et andelsselskab, anses for vederlag for tilbagesalg af andele til det udstedende selskab, og hele afståelsessummen beskattes efter reglerne i LL § 16 B, stk.1. Beskatning af fortjeneste eller tab vedrørende afståelsessummen efter de almindelige regler i ABL forudsætter derfor, at der både gives dispensation efter LL § 16 B, stk.6, og ABL § 2 b,stk. 5.

3.4.2. Næringsaktier

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

Ved ØLD af 15.juni 1967 (skd. 4.38) ansås en bank for almindelig indkomstskattepligtig ved afståelse af en post aktier, selv om banken havde ejet aktierne i ca. 60 år.

I Skat 1987.3.212 blev en tømrermester, som dels personligt og dels via konsortier og selskaber, havde drevet en omfattende virksomhed med erhvervelse, opførelse og salg af faste ejendomme, anset for skattepligtig efter reglerne om næringsaktier ved salg af aktierne i et ejendomsselskab. Afgørelsen er indbragt for domstolene.

I Skat 1986.9.566 fandt ligningsrådet, at en banks aktier i et selskab, som banken havde etableret i 1983 sammen med nogle andre banker, og hvis formål var at drive bankvirksomhed, ikke kunne anses som erhvervet med videresalg for øje som led i bankvirksomheden, og aktierne blev derfor ikke betragtet som næringsaktier.

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma samt af et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af anpartskapitalen i to selskaber, overvejede på grund af svigtende helbred at afstå sin ideelle anpart af interessentskabet og dermed af dettes anpartsbesiddelser. Anparterne var erhvervet i 1975 og i 1981, og de var i interessentskabets regnskab opført under anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde øvrige anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes som næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, havde erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri at drive den del af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for vekselerervirksomhed ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man overvejede at indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det nære erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at sikre, at fremtidige ændringer i ejerforholdet til vekselererfirmaet også kom til at gælde ejerforholdet til selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje, men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.

I lsr.1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for hele tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for vekselererfirmaet til at dække deres anskaffelse. Retten kunne derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes indfrielse og nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans almindelige indkomst.

Aktier i købmandskæden OCEKA, som var erhvervet for at kunne få leveret varer derfra, blev af lsr. ikke anset for at være næringsaktier, Skat 1987.4.276. Analog sag er indbragt for domstolene.

Et selskab A, som indtil 1970 havde drevet handelsvirksomhed, men som i 1970 havde ændret vedtægterne således, at hovedformålet var investerings- og finansieringsvirksomhed, fandtes ikke at være skattepligtig efter reglerne om næringsaktier vedrørende en aktiepost i selskab B, som var anskaffet i anlægsøjemed før 1970, samt hertil knyttede fondsaktier, som var tildelt efter 1970, Skat 1987.4.276.

Beskatningen af næringsaktier

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes som skattepligtig almindelig indkomst uden hensyn til ejertidens længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige indkomst (lagerprincippet). Det en gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL § 3 samt til bekendtgørelse nr.3 af 6.januar 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier. Om håndværkeraktier, se L 3.6.4.

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - herunder aktier omfattet af ABL § 2 a

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier og hovedaktionæraktier behandles under K 3.5.1 og principperne for opgørelsen af fortjenesten eller tabet under K 3.5.2. De særlige regler vedrørende aktier, omfattet af bestemmelsen i ABL § 2 a, omtales i K 3.5.1.3.

Om anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for den enkelte aktie samt afståelsessummen, se henholdsvis K 3.5.3. og K 3.5.4.

Om fradrag i fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, se K 3.5.5.

Først ind - først ud

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået. Denne såkaldte først ind - først ud-regel er obligatorisk.

Først ind - først ud-reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først ud-reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til aktier.

For almindelige aktier (som ikke omfattes af ABL § 2 a) medfører først ind - først ud-reglen, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det alligevel anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, som lægges til grund. Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie.

For hovedaktionæraktier medfører først ind - først ud-reglen, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, som lægges til grund ved bedømmelsen af ejertidens længde. Det kan for hovedaktionæraktier, der ikke er omfattet af ABL § 2 a, få betydning dels i relation til, om beskatning skal ske som almindelig eller særlig indkomst, dels i relation til størrelsen af fradrag i evt. fortjeneste.

3.5.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab er dels afhængig af, om der er tale om almindelige aktier eller hovedaktionæraktier , herunder om aktierne omfattes af ABL § 2 a, og dels af besiddelsestidens længde.

3.5.1.1. Almindelige aktier - der ikke omfattes af ABL § 2 a

Afståelse inden 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og beløbet henregnes til kapitalindkomsten, jfr. PSL § 4.

Årets tab kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, omfattet af ABL § 2, stk.1. Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

3.5.1.2. Hovedaktionær- aktier - der ikke omfattes af ABL § 2 a

Afståelse inden 3 års ejertid

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst, jfr. ABL § 2, stk.1, og beløbet henregnes til kapitalindkomsten, jfr. PSL § 4.

Tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan fratrækkes efter samme regler, som gælder ved afståelse af almindelige aktier (der ikke omfattes af ABL § 2 a), se K 3.5.1.1.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen, som gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se K 3.5.5.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst.

Aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter fondsbeskatningsloven kan ikke fratrække tab ved afståelse af aktier efter 3 års ejertid, idet de ikke er omfattet af de regler, der gælder for hovedaktionærer.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved salg før den 1.januar 1984 kan dog fradrages i det omfang, tabet kan indeholdes i årets positive særlige indkomst. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i det omfang, det kan indeholdes i positiv særlig indkomst for de pågældende år. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

1 pct.reglen

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for skattefrihed efter 1 pct.reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som er i behold efter afståelsen, se K 3.5.2.2.

Ifølge 1 pct.reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

I Skat 1987.5.348 fandt lsr. dog, at vederlag, som A havde modtaget ved salg i årene 1981, 1982 og 1983 af henholdsvis 1/2 pct., 1 pct. og 1 pct. af aktiekapitalen i selskab B til selskab C og tilsvarende procenter af aktiekapitalen i selskab C til selskab B, ikke kunne anses for omfattet af 1 pct. reglen, men måtte anses som maskeret udlodning i medfør af LL § 16 A, idet de foretagne dispositioner ikke fandtes at indeholde en sådan realitet, at de i skattemæssig henseende kunne godkendes som salg. Aktiekapitalen i selskaberne B og C var før salgene ejet af A og dennes broder med halvdelen til hver, og broderen havde solgt aktier i samme omfang. Sagen er indbragt for domstolene.

Selv om aktionæren har afstået mindre end 1 pct., sker der dog beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt.15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets løb kan der - forudsat betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, medregnes et selskabs beholdning af egne aktier ikke til aktiekapitalen.

Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.reglen, medmindre de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med succession, jf. ABL § 10, stk.3 og stk.4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk.1, om fusion er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en aktionær - som var hovedaktionær i det ophørende selskab, men som ikke er hovedaktionær i det fortsættende selskab - afgørende, hvorvidt der i det fortsættende selskab er afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det ophørende selskab og ved fusionen også bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, er det derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen i det fortsættende selskab, (skd. 60.24 og 67.368).

1 pct. reglen gælder ikke for aktieafståelser omfattet af ABL § 2 a.

3.5.1.3. ABL § 2 a-aktier

For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler ved afståelse af aktier omfattet af ABL § 2 a, der vedrører aktier i visse udenlandske investeringsselskaber m.v., jfr. ABL som ændret ved lov nr.565 af 19.dec. 1985 og lov nr.310 af 25.maj 1987.

ABL § 2 a omfatter afståelser før den 18.feb. 1987 af aktier udstedt af selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, samt afståelser den 18.feb. 1987 eller senere af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som almindelig indkomst, og tab kan ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende regler i ABL § 5. Fortjeneste ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere forhøjes dog med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjeneste for aktier, som er erhvervet før den 27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v., der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder kursværdien på denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2 a beskattes som almindelig indkomst, og tab kan ikke fratrækkes. Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7. Derimod forhøjes fortjenesten ved afståelse den 18.feb. 1987 eller senere med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Ved beregningen af forhøjelsen træder for aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for anskaffet på denne dato.

Ved beregningen af fortjenesten for aktier, som er erhvervet før den 27.november 1985, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1.januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes kursværdi pr. 1.januar 1986, jfr. foran, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 1.januar 1986 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk.1, 1.punktum, smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1.januar 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 1.januar 1986.

For aktier, som er erhvervet før den 18.feb. 1987, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som er udstedt af selskaber m.v., der har flyttet hjemsted til Danmark inden den 18.feb. 1987, træder kursværdien pr. denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

Hvis beskatningen efter ABL § 2 a, sker på grundlag af aktiernes kursværdi pr. 18.feb. 1987, beskattes forskellen mellem kursværdien pr. 18.feb. 1987 og den faktiske anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk.1, 1.pkt., smh. med stk.2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 18.feb. 1987, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien pr. 18.feb. 1987.

3.5.1.4. Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt allerede i 1962 og er i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En »hausse-spekulant«, der har erhvervet almindelige aktier eller hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab skattemæssigt som anført under K 3.5.1.1., K 3.5.1.2. og K 3.5.1.3.

Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning som almindelig indkomst, selv om den enkelte spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år, jfr. til dels lsr. 1966.13.

Hvis der samtidigt gennemføres en »hausse/baisse-spekulation«, skal gevinst og tab på baisse-spekulationen opgøres uafhængigt af hausse-spekulationen.

3.5.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter den såkaldte aktie- for- aktie-metode, hvorimod fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode, se K 3.5.2.1. og K 3.5.2.2. Om fradrag i eventuel fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, se K 3.5.5.

3.5.2.1. Almindelige aktier

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.

Aktie-for-aktiemetoden

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab i øvrigt som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie- for-aktie-metoden).

Aktie- for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab, jfr. først ind - først ud reglen, se K 3.5. Selv om aktiens handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

3.5.2.2. Hovedaktionæraktier

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter gennemsnitsmetoden, også hvor aktierne er omfattet af ABL § 2 a. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se K 3.5.5.

Gennemsnitsmetoden

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på en gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab efter aktiernes pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.reglen. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at aktierne ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum (E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, se K 3.5.4.

Overgangsregler

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig, afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1) Aktionæren var hovedaktionær den 1.juli 1981, og dette var fortsat tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette tidspunkt

De aktier, som han ejede den 1.juli 1981, indgår i den samlede anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi), som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1.juli 1981. Ved den første afståelse efter den 1.juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers anskaffelsessum.

2) Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1.juli 1981: Han kan vælge enten, at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1.juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer. Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af, hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte, såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og har han efter 1.juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

3) Aktionæren var den 1.juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke længere tilfældet ved første afståelse efter den 1.juli 1981: Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.

4) Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne (gennemsnitsmetoden). Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

Vedrørende overgangsregler i relation til beskatning efter ABL § 2 a, se K 3.5.1.3.

3.5.3. Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør anskaffelsessummen for den pågældende aktie (aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden). Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, er det de først erhvervede aktier, som anses for først afståede (først ind- først ud-reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden, eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

3.5.3.1. Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til børsstempel/aktieafgift og eventuel købsprovision. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk.3.

3.5.3.2. 62-kursen

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1.januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

3.5.3.3. Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som normalt svarer til aktiernes pålydende. Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se ligningsvejledningen for selskaber, SD 1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, se L 6.4.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen. De tegnede aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000 kr. - hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

3.5.3.4. Fondsaktier

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er erlagt for aktieretten.

3.5.3.5. Afståelse af aktieret eller tegningsret

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr. Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen beskatning - medmindre aktierne omfattes af ABL § 2 a. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud-reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved hovedaktionærers afståelse af tegningsret, se K 3.5.4.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem moderaktierne og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd. 61.147 og 148.

3.5.3.6. Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for tegnede aktier, se K 3.5.3.3.

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1.juli 1981, anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1.juli 1981, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1.juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1.juli 1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1.juli 1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til N 3.1.2.

3.5.3.7. Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud-reglen sidestilles konvertible obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

3.5.3.8. Konvertering af andre fordringer

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end pålydende, og aktierne afhændes kort tid efter konverteringen, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum svarende til fordringens handelsværdi, jfr. HD af 27.oktober 1977 (skd. 45.119) og ØLD af 24.marts 1980 (skd. 55.314), samt lsr. 1984.7, hvor en del af en aktiekapitaludvidelse fandtes at være sket ved konvertering af tilgodehavender, idet indbetalinger i 1975 og 1976 måtte betragtes som fordringer på selskabet, indtil aktiekapitaludvidelsen blev vedtaget på en generalforsamling i oktober 1978.

I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af gæld, for hvilken aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt derfor, at aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med konvertering af en fordring mod selskabet til aktiekapital.

3.5.3.9. Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Såfremt medarbejderaktierne er erhvervet vederlagsfrit efter LL § 7 A, stk.2, er anskaffelsessummen 0 kr.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.

3.5.3.10. Udenlandske aktier

Betalingen for udenlandske aktier vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr. efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11 og Skat 1986.5.335. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se K 3.5.1.3.

3.5.3.11. Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

3.5.3.12. Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

3.5.3.13. Arvede aktier

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som er omfattet af ABL § 2 og § 4, gælder ifølge ABL § 10 følgende regler

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk.3, eller § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus. Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter udlægget, og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk.3, succederer udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

I henhold til ABL § 10, stk.4, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

Vedrørende arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, omfattet af ABL § 2a, se K 3.2.3.

Er aktionæren inden den 1.juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se skd.cirk.nr.64 af 26.september 1981 til ABL, pkt.47.

Udlægsmodtager hjemmehørende i udlandet - ABL § 13 c

Ved lov nr.310 af 25.maj 1987 er der indsat en ny bestemmelse i ABL som § 13 c, der har virkning for aktier i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt den 18.feb. 1987 eller senere.

Ifølge ABL § 13 c sker der ved udlæg af aktier fra dødsboet til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskatning i boet, i samme omfang som hvis aktierne var blevet solgt af boet.

For aktier omfattet af ABL § 2 gælder dette dog kun, hvis de er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den endelige boopgørelse.

Udlægsmodtagere indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med betaling af skatter af den opgjorte fortjeneste ved udlægget.

3.5.4. Afståelsessummen

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og udgift til børsstempel/aktieafgift samt de med salget evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL § 1, stk.4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages - men det bemærkes dog, at gaveafgift o.lign. ikke kan sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.

I et tilfælde, hvor sælgerne (af hele aktiekapitalen) som led i salgsaftalen påtog sig visse fremtidige pensionsforpligtelser over for nogle af selskabets funktionærer, og til sikring af forpligtelsen båndlagde en kapital, kunne den kapitaliserede pensionsforpligtelse fradrages i afståelsessummen, lsr. 1976.76. Derimod kunne der ifølge lsr. 1976.174 ikke indrømmes fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som aktiesælgerne ydede en i selskabet ansat direktør. Pensionstilsagnet var hverken mundtligt eller skriftligt omtalt i forbindelse med aktieoverdragelsen og kunne derfor ikke påvirke det vederlag, som opnåedes ved aktiesalget.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk.2-4, i loven om skattefri virksomhedsomdannelse, medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tabet ved afståelsen af disse, jfr. lovens § 4, stk.5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i udenlandsk mønt, se K 3.5.3.10.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de regler, der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen indbetaler for at udnytte tegningsretten.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således

B A x --- C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under et - B er pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.

3.5.4.1. Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs

Normalt kan man ikke tilsidesætte en salgspris, men der kan forekomme tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette vil specielt kunne forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde må en åbenbart urimelig kurs kunne fraviges, se f.eks. lsr. 1964.102 og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) fandtes det ikke antageliggjort, at en civilingeniør havde solgt sine aktier i et familieaktieselskab til et andet familieaktieselskab til en lavere værdi end handelsværdien.

I ØLD af 29. juni 1984 (skd.72.90) fandtes det ligeledes ikke godtgjort, at anparter var solgt til en lavere kurs end handelskursen, idet retten herved særligt henviste til de fremkomne oplysninger om den faldende aktivitet i selskabet, der bekræftedes gennem det senere forløb.

I HD af 6.apr. 1987 (Skat 1987.6.392) fandt Højesteret, at man ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber ikke alene kan lægge vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes. Højesteret henviste sagen til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne med bemærkning om, at udgangspunktet for værdiansættelsen af de omhandlede aktier fandtes at måtte være de af skattemyndighederne fastsatte kurser på aktierne, men således at udfaldet af det til brug for Højesteret foretagne skøn også blev taget i betragtning.

I en kendelse af 18.maj 1987 (Skat 1987.8.594) fandt lsr. intet grundlag for at tage den langt lavere skattekurs med i betragtning ved værdiansættelsen af aktier overdraget til et anpartsselskab med samme ejere, selv om der måtte antages at ligge skattemæssige årsager til grund for overdragelsen. Derimod fandt lsr. det godtgjort, at den kurs, som var ansat efter vurdering af brancheforeningens revisor, og som i øvrigt ikke afveg væsentligt fra den kurs, hvortil aktierne var handlet, svarede til aktiernes objektive handelsværdi.

En landsskatteretskendelse af 9.april 1987 (Skat 1987.6.444) vedrører værdiansættelse af et bos aktier i et ejendomsselskab, hvor der på den pågældende ejendom var lyst en deklaration om en ret for X-kommune til at købe ejendommen tilbage år 2022 eller senere uden at yde erstatning for bygninger eller andet. Et flertal i lsr. fandt det betænkeligt at fravige sagkyndige personers vurdering af aktiernes værdi i handelsøjeblikket til fordel for statsskattedirektoratets teoretiske beregninger, der i dette tilfælde afveg så stærkt fra de betragtninger, en almindelig køber måtte antages at anlægge, at de var mindre anvendelige.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se lsr. 1974.7.

3.5.4.2. »Konstruerede« tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan nævnes

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor selskabets kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret. Et selskab A blev stiftet i dec. 1961 med den ene stifter og hovedaktionær som direktør. En uge efter stiftelsen købte selskabet direktørens aktiebesiddelse i selskab B til en kurs på 425 ved udstedelse af gældsbrev. Ca. 4 måneder senere tilbagesolgte A en del af aktierne i B til direktøren til kurs 225, som blev afskrevet på gældsbrevet. Der kunne ikke påvises forhold i B's økonomi, som kunne berettige denne kursforskel.

ØLD af 29. jan.1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab. Selskabet fandtes ikke at have lidt noget tab, som kunne fradrages, idet retten lagde til grund, at selskabets køb af aktier var sket som led i hovedaktionærens bestræbelser på at erhverve aktiemajoriteten i det pågældende selskab, at salget af aktierne til moderselskabet måtte antages at være sket af skattemæssige grunde, og at selskabet ikke ville have solgt til samme kurs til anden side.

ØLD af 7.dec. 1984 (skd.74.434), hvor en hovedaktionærs fradrag for tab på aktier ved salg til en datter i december 1963 til kurs 25 blev nægtet, idet retten lagde til grund, at hovedaktionæren og datterens ægtefælle ved indgåelse af en låneaftale i september 1963 havde måttet forudse, at denne disposition førte til den i december samme år konstaterede nedgang i aktiernes værdi, således at tabet var en direkte og forudseelig følge af det mellem hovedaktionæren og svigersønnen aftalte lån.

HD af 13.februar 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab, da retten navnlig under hensyn til koncernens lukkede karakter, til misforholdet mellem de bogførte og de reelle værdier og til selskabernes begrænsede erhvervsmæssige aktivitet tiltrådte, at der i almindelighed ikke ved opgørelsen af de skattepligtige indkomster vil være grundlag for at anerkende fradragsret for tab bogført i forbindelse med interne ktiehandler, samt da det ikke fandtes godtgjort, at det af sagen omhandlede salg var foregået under omstændigheder, som kunne begrunde en undtagelse herfra.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes: HD af 23. maj 1984 (II 378/1981) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

3.5.4.3. Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af amtsskatteinspektoratet er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.

I skd. cirk. nr.185 af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning hedder det i pkt.17 om værdiansættelsen af unoterede aktier, at kursen i SD's kursliste kan være vejledende, men at man skal være opmærksom på, at disse kurser er beregnet på grundlag af årsregnskab for de pågældende selskaber, der ligger 1-2 år forud. Det er derfor ursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1987 af aktier i et selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1986, medens kursen ved afståelse i dec. 1987 skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1987, idet der i begge tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.jan. 1987. Afstås aktierne i det pågældende selskab i januar 1988, beregnes kursen på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1987 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.januar 1988.

Højesteret har ved dom af 25.maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd. 43.281). Se også HD af 6.apr. 1987 (Skat 87.6.392).

I lsr. 1982.106 fandt landsskatteretten, at der ved overdragelse af aktier til en familiefond ikke alene kunne lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der var handlet, men at der tillige måtte foretages en bedømmelse af, om der i de i gældsbrevet aftalte betalingsvilkår kunne ligge sådanne fordele for køberen, at der måtte anses at være ydet denne en gave.

Hvor der vedtægtsmæssigt er fastsat visse begrænsninger i aktiers omsættelighed og overdragelseskurser, kan de fastsatte overdragelseskurser ikke altid anvendes ved opgørelsen af fortjenesten. Dette gælder f.eks. ved familieoverdragelser, se skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31.jan. 1977 (skd.44.46).

Ved ØLD af 23.februar 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der i 1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

3.5.4.4. Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.

3.5.4.5. Aftægtsydelse o.l.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte afståelsessituation. I lsr. 1976.5 fandt retten ikke grundlag for at fastsætte nogen værdi af en ikke-kapitaliserbar løbende ydelse. Men ved HD af 27.nov. 1978 (UfR.1979.64) blev en aktionær nægtet fradrag for et aktietab, som han havde opgjort ud fra en afståelsessum på 0. Afståelsesvederlaget bestod i sin helhed af en halvårlig ydelse til sælgeren for dennes og den eventuelt overlevende ægtefælles livstid. Den løbende ydelse skulle pristalsreguleres efter nærmere aftalte regler. Fradraget nægtedes med den begrundelse, at aktionæren havde erkendt at have opnået fuldt vederlag for aktierne, og derfor måtte kapitalværdien af de pristalsregulerede ydelser modsvare anskaffelsessummen for aktierne.

Ved HD af 11.jan. 1982 (skd.61.163) blev en tidligere hovedaktionær - som havde solgt samtlige sine aktier til en koncern, og som havde indgået en konsulentaftale af ca. 11 års varighed med koncernen, men som rent faktisk kun arbejdede i virksomheden de første par år efter salget, hvorefter han flyttede til Spanien - beskattet af den kontante salgssum for aktierne med tillæg af den kapitaliserede værdi af konsulentgagen for aftalens sidste år, hvor der ikke blev præsteret nogen arbejdsindsats.

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4 c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

3.5.4.6. Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for trediemand.

Hvis overdrageren forbeholder sig udbytteretten, skal den kontante afståelsessum for aktierne forøges med kapitalværdien af den forbeholdte udbytteret, skd. 16.49.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand, må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.

3.5.5. Særlige fradrag for hovedaktionærer

I hovedaktionærers fortjenester opgjort efter foranstående regler kan foretages særlige fradrag som anført under K 3.5.5.1. og K 3.5.5.2.

Fradrag gives dog kun i fortjeneste, der skal beskattes som særlig indkomst - og fradrag gives således ikke i relation til beskatning med almindelig indkomstskat efter ABL § 2 a.

3.5.5.1. 10 pct. fradrag

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes fortjenesten således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med ottende besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til pkt. 18 i 1984-cirk.

3.5.5.2. Bundfradrag på 65.000 kr.

I årets nettofortjeneste - den under K 3.5.5.1. nedsatte samlede fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3 års ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder, uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved afståelser efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden, medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40 d.

3.6. Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres på samme måde som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til aktieselskabsregisteret. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Et selskab blev anset for endeligt opløst i det år, hvor anmeldelse var indgivet til aktieselskabsregisteret, selv om selskabet i mangel af dokumentation for betaling af skatter først blev slettet flere år senere.

En anpartshaver, som ejede hele anpartskapitalen i et selskab, som drev optikerforretning, påtænkte at likvidere selskabet. I forbindelse med likvidationen skulle aktiverne vedrørende optikerforretningen overdrages til et af ham nystiftet selskab, hvori han skulle være eneanpartshaver. Købet af aktiverne skulle ske mod kontant betaling finansieret ved lån i et pengeinstitut eller ved udstedelse af en fordring, som skulle løbe over 10 år med lige store halvårlige afdrag og med en forrentning svarende til diskontoen plus 4 pct. Ligningsrådet fandt, at fortjeneste eller tab ved likvidationsudlodningen - forudsat at denne skete i det kalenderår, hvori selskabet blev endeligt opløst - skulle beskattes efter reglerne i ABL, jfr. lovens § 1, stk.3. Ved eventuel udlodning af fordringen som likvidationsprovenu fandtes denne at kunne kursansættes til 90, jfr. Skat 1985.5.142.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af avancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16 A, stk.1 ske hos aktionæren som almindelig indkomst af hele udlodningsbeløbet.

Ved udbetaling af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes nskaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre skatteyderen kan dokumentere, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af likvidationsprovenu, jfr. ØLD af 3.dec. 1980 (skd.58.277), lsr.1982.81 og 1985.10.

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3.dec. 1980, når et selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jfr. lsr.1984.8.

Der gives kun tabsfradrag for aktier, der er omfattet af en registrering i aktieselskabsregisteret som aktie/anpartskapital. Tab på aktier vedrørende en vedtagen aktiekapitaludvidelse, som på grund af konkurs ikke opnåede registrering, gav således ikke ret til fradrag.

Ved ØLD af 26.marts 1984 (skd.70.514) blev tab ved likvidation af et selskab på aktier, som var erhvervet i forbindelse med en aktiekapitaludvidelse, som var blevet anmeldt, men ikke registreret, anset som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet beslutningen om kapitalforhøjelsen måtte anses for bortfaldet, da frafald af registrering måtte sidestilles med nægtelse af registrering.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som almindelig indkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet salgssummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Eventuel dispensation

I henhold til LOSI § 17, stk.3 (jfr. bkg. nr.394 af 22.juli 1981), kan amtsskatteinspektoraterne (eller direktoratet for Københavns eller Frederiksberg skattevæsen) dog, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat, skal derefter behandles efter ABL.Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.309 af 25.maj 1987 henvises til K 3.7.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen først ind-først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes ved avance/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til »de afståede aktier« svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

3.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes efter LL § 16 A som udbytte med almindelig indkomstskat. Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jfr. lsr. 1984.8.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk.1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men for hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte aktie-for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Ved eventuel beskatning i forbindelse med et senere salg af den resterende aktiebeholdning er det således alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning, som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Dette gælder, uanset på hvilken måde nedskrivningen sker, da det afgørende i relation til anvendelse af aktie-for-aktie-metoden er, at der sker en nedskrivning af aktiebeholdningens pålydende.

Ved udlodninger, der finder sted den 13.november 1985 eller senere, forhøjes udlodningsbeløbet med en eventuel negativ anskaffelsessum for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk.2-4 i loven om skattefri virksomhedsdannelse, jfr. L. 6.4.1.4.

Eventuel dispensation

I følge LL § 16 A, stk.2 (jfr. bkg. nr.524 af 11.okt. 1984), kan amtsskatteinspektoraterne (i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat) dog tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som almindelig indkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter reglerne for salg til andre end det selskab, som har udstedt aktierne. Normalt vil nævnte tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter.

Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, men nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder sted for at bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet, da dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til likvidation, hvorved bemærkes, at dispensation i et tilfælde som det foreliggende alene vil tjene til, at der i forbindelse med nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler. Dispensation gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således at anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved senere salg af den resterende aktiebeholdning. I overensstemmelse hermed har skattedepartementet tiltrådt en af statsskattedirektoratet truffen afgørelse, hvorefter en ansøgning om dispensation blev afslået for aktionærerne i et selskab, som nedsatte sin aktiekapital med 40 pct. til 24 mio. kr. til delvis dækning af en underskudssaldo på ca. 20 mio. kr. Selskabet havde en større aktionærkreds, og nedskrivningen skulle ske ved en ændring af de enkelte aktiers pålydende.

Af bemærkningerne til lov nr.309 af 25.maj 1987 om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt) fremgår, at dispensationspraksis i relation til LL § 16 A, stk.2, LL § 16 B, stk.6, og LOSI § 17, stk.3, fremover strammes, således at ikke alene selskabets forhold undersøges nøje, men at det også meget nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde, hvor dette medfører, at en beskatning helt eller devis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I denne forbindelse vil både aktionærens individuelle forhold - f.eks. besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold have betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, f.eks. i tilfælde, hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden bestemmende indflydelse på selskabets forhold.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som solgte, er aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for salg i almindelighed.

3.8. Salg til selskabet

Såfremt et salg (eller anden overdragelse) sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele salgssummen betragtes som almindelig indkomst, jfr. LL § 16 B, stk.1. Købesummen for de solgte aktier kan altså ikke fradrages, og fortjenesten er således lig med salgssummen.

Lovbestemmelsen finder ikke anvendelse ved afståelse af medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, som ifølge bestemmelsen i SSL § 31, stk.2, kun kan tilbagesælges til selskabet, medmindre medarbejderaktionæren er hovedaktionær i selskabet i relation til ABL § 4, stk.2 og 3, jfr. LL § 16 B, stk.1, som ændret ved lov nr.360 af 10.juni 1987 med virkning fra og med indkomståret 87.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver konverteret til aktier, anses ikke for omfattet af lovbestemmelsen, jfr. 1984-cirk. pkt. 23 c. Indløsningssummen anses dog for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse.

Beløb, som en andelshaver får udbetalt ved udtræden af et andelsselskab, anses som vederlag for tilbagesalg af andelsbeviset til det udstedende selskab, således at hele afståelsessummen skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst efter LL § 16 B, stk.1.

Om den skattemæssige behandling af et eventuelt udtrædelsestilsvar, se Skat 1987.8.607.

Bestemmelsen i LL § 16 B, stk.1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved salg af aktierne til selskabet at opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ved beskatningen sidestilles salgssummen med udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse. Beskatningen reducerer ikke anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet, idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før salget til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden, og som følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk.

Ved afståelser, som finder sted den 13.november 1985 eller senere, forhøjes afståelsessummen med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort efter reglerne i § 4, stk.2-4 i loven om skattefri virksomhedsomdannelse, jfr. L 6.4.1.4.

Salg af tegningsret til det udstedende selskab behandles ganske som salg af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk.6, kan der meddeles dispensation, således at beskatningen finder sted efter samme regler, som gælder for aktiesalg til andre. Dispensationen gives af amtsskatteinspektoraterne (og skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg kommuner), når salget af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk.1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delsalg til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele salgssummen ville medføre helt urimelige resultater.

I Skat 1986.7.484 gav skattedepartementet dispensation i forbindelse med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved tilbagesalg af disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af investeringsbevisernes værdi og dermed salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16 B, stk.1, har villet skabe et værn mod.

Aktionærer, der ønsker at sælge aktier, vil hyppigt lade en bank formidle salget, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en aktionær til videresalg, omfattes denne overdragelse til banken ikke af LL § 16 B, stk.1, men aktionæren må beskattes som ved salg til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den enkelte aktionær.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.309 af 25.maj 1987 henvises til K 3.7.

3.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

Reglerne om aktiesalg til holdingselskaber m.v., som også gælder ved afståelse af konvertible obligationer og retten til at tegne ådanne, findes i LL § 16B, stk.2-5, som affattet ved lov nr.615 af 19.december 1984.

I øvrigt henvises til skd. cirkulæreskrivelse af 24.januar 1985 samt skd.cirk. nr.50 af 13.maj 1985 (i det følgende kaldet 1985-cirk.).

Reglerne omfatter visse tilfælde af aktiesalg til holdingselskaber, hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i denne forbindelse ikke alene dækker selskaber, men også fonde og foreninger. Herudover omfatter reglerne visse tilfælde af et selskabs afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.

Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr. bestemmelsens stk.7.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelser (1985-cirk. pkt.2.b.) samt på aktieafståelser, som er omfattet af reglerne i loven om skattefri virksomhedsomdannelse (1985-cirk. pkt.7).

Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk.2-5, skal hele afståelsessummen medregnes i overdragerens skattepligtige almindelige indkomst. Ligningsrådet kan dog tillade, at fortjeneste eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk.6. Vederlægges en del af afståelsessummen med aktier i holdingselskabet, beskattes denne del af afståelsessummen dog efter aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk.2, sidste pkt.

I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk.2-5, kan anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i forbindelse med afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil kunne lægges til grund ved senere aktieafståelser. Er en hovedaktionærs delafståelse af aktier i et selskab således omfattet af disse bestemmelser, skal der foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som er i behold efter afståelsen.

Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven i tilfælde, hvor en del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet, henvises til 1985-cirk. pkt.3.e.

Ved afståelser, som finder sted den 13.november 1985 eller senere, forhøjes afståelsessummen med en eventuel negativ anskaffelsessum opgjort efter reglerne i § 4, stk.2-4 i loven om skattefri virksomhedsomdannelse.

Afståelsessummer omfattet af reglerne om aktiesalg til holdingselskaber giver ret til skattegodtgørelse, når afståelsessummen udredes af selskaber, der er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.1 og 2, men ikke, når afståelsessummen hidrører fra en forening, fond eller person, jfr.1985-cirk. pkt.6.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser i LL § 16B, stk.2-6.

Beskatning ved salg til holding- selskaber (stk.2)

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25 pct. (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jfr. stk.2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for indkomståret bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen, kan der ikke i denne forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de først ombyttes med aktier i et senere indkomstår (1985-cirk. pkt.3.a.).

Når sælger er en person (stk.3)

Ved en persons aktieafståelse finder stk.2 kun anvendelse, hvis vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v., eller på grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jfr. stk.3.

Personers aktiesalg beskattes således kun efter stk.2, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de konkrete omstændigheder. At aktiesælgeren eksempelvis fortsætter som direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse. Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en bestemmende indflydelse i et af de pågældende selskaber (1985-cirk. pkt.4).

I Skat 1987.1.62 fandt ligningsrådet, at 3 brødre ikke ville være omfattet af LL § 16 B, stk.2, ved salg af alle deres aktier i selskab S til et selskab, hvori ingen af brødrene hverken nu eller efter overdragelsen ejer aktier eller i øvrigt har indflydelse, uanset at de resterende ca. 43 pct. af aktiekapitalen i selskab S fortsat skulle ejes af selskab H, hvis aktiekapital var ejet af brødrene med hver en tredjedel. Brødrene fandtes ikke gennem deres aktiebesiddelse i H hver for sig at kunne udøve en væsentlig indflydelse i S i relation til bestemmelsens stk.3.

I Skat 1987.3.226 fandtes en aktiesælger ikke at kunne udøve en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, uanset at han var ansat som funktionær i selskabet og medlem af dets bestyrelse.

Beskatning af tidligere års aktiesalg (stk.4.)

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk.2-3, inden for de 5 senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori afståelsen finder sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den del af afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår, og en eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jfr. stk.4. Se i øvrigt 1985-cirk. pkt.3.b.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs salg af aktier til et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser betragtes under et, hvis de finder sted indenfor de 5 senest forudgående indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en overdragelse af knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne føre til et andet skattemæssigt resultat, end hvis overdragelsen var sket under et.

Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk.4, henvises til 1985-cirk. pkt.8.

Særlige regler, hvor sælger er et selskab (stk.5)

Ved selskabers aktieafståelser finder stk.2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, jfr. stk.5, 1.pkt.

Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et selskabs aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst mellem flere af selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre end 25 pct., men tilsammen en væsentlig del af aktiekapitalen i det overdragne selskab, når samme aktionærkreds også bliver ejere af aktier i holdingselskabet.

For selskaber finder stk.2 og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jfr. stk.5, 2.pkt. Som ved salg til holdingselskaber er det en forudsætning, at de pågældende personer eller en personkreds som foran nævnt er eller bliver indehavere af mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde som det i stk.2 nævnte holdingselskab, se nærmere 1985-cirk. pkt.5 c.

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL § 13, stk.1, nr.2, og 3, om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen, jfr. LL § 16B, stk.5, sidste pkt. I dette tilfælde er der således ikke skattefrihed for de udbytter, som selskabet har modtaget fra datterselskabet i indkomståret, hvori afståelsen finder sted, og de to indkomstår forud herfor (1985-cirk. pkt.5 d).

Baggrunden for reglen er, at selskabet ikke forinden afståelsen af aktierne i datterselskabet skal tømme dette gennem skattefri udbytter.

Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud for det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4.december 1984 (1985-cirk. pkt.8).

Eventuel dispensation

I medfør af bekendtgørelse nr.277 af 30.maj 1985 kan ligningsrådet dispensere fra beskatning efter LL § 16B, stk.2, 4 og 5, således at reglerne i aktieavancebeskatningsloven i stedet finder anvendelse, jfr. LL § 16B, stk.6.

Retningslinierne for dispensation er indeholdt i skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 24. januar 1985 pkt.5 samt i 1985-cirk. pkt.9, hvortil henvises.

Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel på 51 pct. anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166.

Om stramning af dispensationspraksis i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.309 af 25.maj 1987 henvises til K 3.7.

Dispensation vil normalt blive betinget af, at summen af eventuelle gældsbreves pålydende og den kontante del af købesummen er lig med de afståede aktiers kontantværdi, således at der ikke sker kursnedskrivning på de nævnte gældsbreve ved aktieavanceopgørelsen, samt at de eventuelle gældsbreve oprettes med en nominel rente, der mindst svarer til mindsterentekravet på afståelsestidspunktet, jfr. KGL § 7, stk.3.

Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller til pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet, henvises til SD-cirkulære 1985-41 af 17.december 1985 om sambeskatning af selskaber, pkt.2.4.2.

3.10. Fusion

Anvendes fusionslovens regler om »skattefri fusion«, skal aktionærerne beskattes efter reglerne i fusionslovens §§ 9 og 11.

Reglerne om »skattefri fusion« fremgår af lovbkg. nr.653 af 8.okt. 87. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976 og 24.september 1981 samt nr.175 af 3.nov. 1987.

En fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes hermed, således at det overdragende selskabs selvstændige eksistens ophører. Fusion foreligger herefter såvel, hvor det fortsættende selskab eksisterede før sammenslutningen, som hvor det først er dannet i forbindelse med denne.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke udløses nogen øjeblikkelig beskatning i det omfang, aktier i det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Se bl.a. Skat 1987.9.670.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier ligeledes for næringsaktier.

ABL § 13, stk.1

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det fortsættende selskab, der er modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles som hovedaktionæraktier, hvis aktionæren var hovedaktionær i det ophørende selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab. Er han ikke hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder beskatning efter ABL § 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden den 20.april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog tillige kun sted ved afståelse inden for de første 5 år efter fusionen. Såvel ved fusion før som efter den 20.april 1983 gælder således, at en aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det ophørende selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes efter de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de ombyttede aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det ophørende selskab blev bragt ned under 25 pct. Er aktionæren hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder beskatning sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn til besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier ville have udløst beskatning i det ophørende selskab.

En kontoførende investeringsforening påtænkte at fusionere skattefrit pr. 1/1 1989 med en udloddende investeringsforening med sidstnævnte som den fortsættende. Ved fusionen ville medlemmerne af den ophørende som vederlag for deres indskud (indeståender) i denne modtage investeringsbeviser i den fortsættende. Samtidig træder aktieavancebeskatningslovens 3 års-frist i stedet for 3 års-fristen efter 1967-loven om medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Medlemmerne af den kontoførende (ophørende) forening ønskede bindende forhåndsbesked til bekræftelse på, at de straks efter fusionsdatoen kunne afstå de modtagne investeringsbeviser uden skattemæssige konsekvenser i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.1, sidste pkt.

Ligningsrådet tiltrådte dette under følgende forudsætninger: 1. Den kontoførende forening skulle i de sidste 3 år forud for fusionsdatoen lukke for indskud fra medlemmerne, således at den ikke alene afviste nye indskud, men også således, at alle renter og udbytter indtjent på grundlag af regnskabet for 1985 og senere skulle udbetales til medlemmerne. 2. Ingen af medlemmerne måtte være hovedaktionærer i relation til ABL 3. Den skattefri fusion mellem de to investeringsforeninger måtte iøvrigt kunne tillades, jfr. Skat 1986.11.671.

Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk.1, om fusion, se K 3.5.1.2.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på fusionsdatoen.

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det ovenfor anførte for denne del. I fusionslovens § 9, stk.3, er der givet nærmere regler om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det ophørende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der henvises til loven samt til skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976, der igen henviser til pkt.23 i cirk. nr.127 af 3.juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Fusionsloven finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske selskaber, men i lovens § 15, stk.3, er der givet ministeren for skatter og afgifter mulighed for at bestemme, at aktionærer eller anpartshavere, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber.

Om fusion henvises i øvrigt til ligningsvejledningen for selskaber, SE 1.

3.11. ABL § 13, stk.2

Ifølge ABL § 13, stk.2, kan ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor alle aktionærerne i det købte selskab som vederlag for de afståede aktier i dette selskab alene modtager aktier i det købende elskab.

Ligningsrådet kan dog bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det købende selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte selskab. Ligningsrådet kan endvidere bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab vederlægges med andet end aktier i det købende selskab, jfr. 1984-cirk. pkt.38.

I konkrete tilfælde kan der dog dispenseres efter ABL § 13, stk.2, selv om det købende selskab ejer en ikke ubetydelig del af det opkøbte selskab, såfremt betingelserne for dispensation i øvrigt er opfyldte, Skat 1986.3.235. Derimod kan der ikke dispenseres, hvor en betydelig del af de købte aktier vederlægges med andet end aktier i det købende selskab.

Fritagelse for beskatning i medfør af ABL § 13, stk.2, medfører, at de modtagne aktier i det købende selskab ved senere afhændelse skattemæssigt behandles, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier. Endvidere sker beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke er hovedaktionær i det købende selskab, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler.

ABL § 13, stk.2, tager sigte på tilfælde, hvor aktieoverdragelsen antager karakter af en sammenslutning af det opkøbte og det købende selskab, således som det er tilfældet ved fusion.

ABL § 13, stk.2, omfatter ikke aktionærer, der som led i deres næringsvej har erhvervet aktier i det opkøbte selskab. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse på aktier omfattet af ABL § 2 a, eller andelsbeviser omfattet af ABL § 2 b.

3.12. Kontoførende investeringsforeninger

I investeringsforeningsloven, jfr. vbek. nr.654 af 8.okt. 1987r der givet nærmere regler om beskatningen af medlemmer af investeringsforeninger, der ikke udsteder omsættelige investeringsbeviser.

Ifølge disse regler skal medlemmerne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregne

1) Den del af årets renter og udbytter, som svarer til deres indestående i foreningen, se nærmere K 2.3.1.

2) Medlemmets andel af fortjeneste eller tab på visse fordringer og aktier m.v., som foreningen har realiseret i det pågældende indkomstår. Det drejer sig om realiserede kursgevinster på fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet i KGL § 7, realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2, nedsat med evt. tab efter samme bestemmelse, samt realiserede fortjenester som omhandlet i ABL § 2 a, jfr. investeringsforeningslovens § 2 (som denne er ændret med virkning fra og med indkomståret 1987.) Lovændringen finder anvendelse på kursgevinster på fordringer og fortjenester på aktier m.v., som foreningen har erhvervet efter den 10.dec. 1986.

3) Fortjeneste eller tab på medlemmernes indestående i foreningen, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt. Fortjeneste eller tab skal dog først medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori medlemmet hæver af sit indestående. Overdragelse, herunder gaveoverdragelse af en indskudskonto eller en del heraf sidestilles med hævning.

Ved hævning af en del af indeståendet betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning eller fraskrivning for fortjeneste eller tab som hævet først (§ 3, stk.3). Fortjeneste vedrørende beløb, som er hævet inden 3 år fra indskuddets foretagelse medregnes fuldt ud som almindelig indkomst, og tab kan fradrages i anden aktieavance, som skal medregnes til den almindelige indkomst efter 3-års reglen. Fortjeneste eller tab vedrørende beløb hævet efter 3 år fra indskuddets foretagelse udløser ikke skattepligt.

Om beskatning ved afhændelse m.v. af investeringsbeviser i investeringsforeninger, se K 3.1.

3.13. Aktielejligheder og andelsboliger - Fritagelse for beskatning

Den såkaldte »parcelhusregel« i EBL gælder også for aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, jfr. EBL § 8, stk.5. Herefter skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af sådanne værdipapirer ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., når følgende betingelser er opfyldt

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400 m2.

Det bemærkes, at fritagelsesbestemmelsen alene omfatter fortjenester eller tab ved afhændelse eller afståelse og således ikke finder anvendelse med hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af ikvidationsprovenu.

Med hensyn til betingelserne under a og b bemærkes

ad a) Det afgørende er herved antallet af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende andelsboligforening eller det pågældende selskab. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr. eller ej.

ad b) I tilfælde, hvor ejeren af værdipapiret eller hans husstand ikke har boet i lejligheden i de 2 år, der er fornødne til opnåelse af skattefritagelse, men hvor de øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder at den pågældende har ejet værdipapiret i mindst 2 år), kan amtsskatteinspektoraterne (eller Københavns og Frederiksbergs skattedirektorat), når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel eller delvis fritagelse. Fritagelse vil normalt blive indrømmet, såfremt stillingsskifte har nødvendiggjort erhvervelse af anden bolig, se i øvrigt H. 2.1.5.1.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede lejlighed.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver brugsret til et grundareal, jfr. lsr.1985.96.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir har haft i selskabets eller foreningens formue.

Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).

Eksempel

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en andelsboligforening, der er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.

Tre år senere sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr. og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således

20 fortjeneste 18.000 kr. x ---- = 12.000 kr. 30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., beskattes efter reglerne i ABL.

3.14. Særlige forhold

3.14.1. Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr.6-8 og LL § 16 ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være gældende for reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser

1) Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til trediemands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.

2) Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3) Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt.1 og 2 nævnte tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos den aktuelle ejer af kapitalen i henhold til reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt.3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet »aktuel ejer« kan nævnes følgende afgørelser

En skatteyder havde ved gavebrev erhvervet en post aktier, der var båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live. I båndlæggelsesperioden blev aktierne solgt. Da skatteyderen måtte anses for den aktuelle ejer af kapitalen, var han pligtig at svare særlig indkomstskat af fortjenesten ved salget af aktierne uanset den omhandlede båndlæggelse og rentenydelse.

Se også skd. 39.293, hvor børnene efter en afdød skatteyder måtte anses for aktuelle ejere af en båndlagt kapital, der i særboet efter afdøde var blevet udlagt til dem med respekt af en livsvarig rentenydelsesret for afdødes hustru. Børnene blev anset for indkomstskattepligtige af fortjenesten ved salg af tegningsrettigheder til de aktier, der indgik i den båndlagte kapital, og det uanset, at der ikke var mulighed for at benytte formuen eller dennes afkast til at betale skatten med, jfr. tilsvarende lsr. 1977.134.

I et tilfælde, hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset for aktuel ejer af kapitalen og derfor anset skattepligtig af fortjeneste ved salg af aktier og tegningsretter hidrørende fra den båndlagte kapital.

Er det derimod bestemt f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør, kan rentenyderen ikke beskattes af fortjeneste ved eventuelt salg af aktierne.

Se også lsr. 1976.20, hvor en kapital bl.a. bestående af aktier var båndlagt til rentenydelse, således at rentenyderen var uberettiget til at disponere over kapitalen i levende live. Ved rentenyderens død skulle kapitalen udbetales til hendes livsarvinger. Kapitalen fandtes ikke at have nogen aktuel ejer og der kunne derfor ikke ske beskatning ved afhændelse af nogle aktier, der hørte til kapitalen. Jfr. derimod lsr. 1971.112, hvor det var bestemt, at den til livsvarig rentenydelse båndlagte kapital ved rentenyderens død faldt i arv til dennes »lovlige arvinger«, hvilket måtte forstås som arvinger ifølge loven eller testamente. Da rentenyderen således havde testationsret med hensyn til kapitalen, fandtes hun at være aktuel ejer og blev derfor beskattet af avancen ved likvidationsudlodning vedrørende en post aktier.

3.14.2. Indestående på en opsparingskonto

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder, udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så længe værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL § 45.

3.14.3. Andelsboligforeninger m.v.

Om beskatning af eventuel hel eller delvis fribolig henvises til K 2.2.1.

Reglerne om beskatning af avance (tab) ved afståelse af andelsbeviser gælder ikke blot vedrørende egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også f.eks. andelsboligforeninger, lsr. 1966.21 og 85, men 3 års-reglen i ABL § 2 og bestemmelsen i EBL § 8, stk. 5, - der er omtalt under K 3.13. - betyder dog en væsentlig begrænsning af de tilfælde, der medfører beskatning. Om beskatning af visse andelsbeviser efter ABL § 2 b, henvises til K 3.4.1.

Hvor beskatning af avance (tab) helt eller delvis skal ske, opgøres avancen (tabet) som hidtil som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

3.14.3.1. Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen udgør normalt det beløb, som betales ved køb af andelsbeviset. Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med eventuelt yderligere indskud. Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der måtte være betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset, medmindre der efter vedtægterne er tale om yderligere indskud. Synspunktet er fastholdt i et tilfælde, hvor andelshaveren ikke selv havde beboet lejligheden, fordi den hidtidige lejer ikke kunne opsiges. Andelshaveren måtte betale differencen mellem lejerens husleje og den forhøjede husleje, men beløbet kunne ikke fradrages ved avanceopgørelsen, ØLD af 21.10.1975 (skd. 40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af boligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset.

3.14.3.2. Forbedringer

I en række tilfælde har sælgeren af et andelsbevis med tilknyttet boligret afholdt udgifter til forbedring af lejligheden. I disse tilfælde opgøres anskaffelsessummen som det for andelen betalte beløb med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringer. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsesummen for andelen.

3.14.3.3. Afståelsessummen

En henvisning til, at en del af prisen for et andelsbevis i et boligselskab i virkeligheden er ulovlig dusør, der i givet fald vil kunne konfiskeres bevirker ikke, at beskatning af nogen del af avancen kan undlades, lsr. 1966.21.

Bestemmelserne om maksimalprisen på andelsbeviser findes i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr.361 af 25.juli 1985 § 5 og § 16.

3.14.3.4. Overtagelse af andelslejlighed som ejerlejlighed

Overtager beboeren af en andelslejlighed denne som ejerlejlighed i forbindelse med afhændelse af sit andelsbevis til andelsboligforeningen, bliver han almindeligt indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af ham overtagne del af pantegælden, og kan ikke fradrage nogen anskaffelsessum for andelsbeviset, da der ikke dispenseres i henhold til LL § 16 B, stk.6.

3.14.3.5. Haveforeninger

En række haveforeninger er organiserede som andelsforeninger, således at andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaverne selv ejer det hus, der er opført på den havelod, som de har brugsretten til. Ved afhændelse og afståelse skal afståelsesvederlaget opdeles på huset m.v. og andelsbeviset, således at fortjeneste på ejendommen beskattes under hensyntagen til reglerne i EBL, medens fortjeneste på andelsbeviset beskattes efter reglerne i ABL og LL § 16 B, se lsr. 1971.114.

Da andelsbeviser i disse tilfælde ikke er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, men alene til en havelod, kan fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8 ikke finde anvendelse, hvorfor avance (tab) på andelsbeviset må beskattes efter reglerne i ABL, jfr. lsr. 1984.125.

Det bemærkes iøvrigt, at der efter udstykningslovens § 1 ikke må ske særskilt afhændelse eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom eller umatrikuleret areal. Aftaler indgået i strid hermed må anses for ugyldige i forhold til det offentlige. Der kan således ikke bestå gyldige ejerforhold til kolonihaver, parcelhaver o.lign., og der kan derfor ikke indrømmes den enkelte »haveejer« fradrag for ejendomsskatter o.lign., ligesom fortjeneste ved »afståelse« af grunden ikke kan henføres til reglerne om salg af fast ejendom, men eventuelt må beskattes efter reglerne om salg af andelsbevis.

3.14.4. Køberet

Gevinst ved udnyttelse af en køberet til aktier, d.v.s. en ret for en skatteyder til, når han ønsker det, at købe en post aktier til en på forhånd fastsat kurs, kan normalt ikke beskattes, men er køberetten f.eks. indrømmet som led i et ansættelsesforhold, er fordelen ved køberettens udnyttelse skattepligtig som et løntillæg, skd. 25.136.

Indkomstbeskatning kan eventuelt også ske udfra et gavesynspunkt.

Det bemærkes, at afgørelsen af, om der kan blive tale om indkomstbeskatning som følge af køberetten, må træffes på grundlag af forholdene ved køberettens stiftelse, medens spørgsmålet om omfanget af den opnåede fordel skal afgøres efter forholdene ved køberettens udnyttelse.

Skal værdien af køberetten beskattes, sker dette for det indkomstår, hvori køberetten bliver udnyttet.

Om et vederlag for opgivelsen af en køberet (der blev anset som en gave fra fader til søn) se lsr. 1973.9.

Medarbejdere, der får tildelt tegningsret til tegning af aktier til favorabel kurs, må ligeledes beskattes af den opnåede fordel. Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises til D 1.9.1.

1. Definitioner

2. Beskatningen af udbytter m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet

2.2. Maskeret udlodning

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger

2.4. Beskatningstidspunktet

2.5. Skattegodtgørelse

3. Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet?

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning?

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær

3.4. Andelsbeviser og næringsaktier

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - herunder ABL § 2 a-aktier

3.6. Likvidationsudlodning

3.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

3.8. Salg til selskabet

3.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

3.10. Fusion

3.11. ABL § 13, stk.2

3.12. Kontoførende investeringsforeninger

3.13. Aktielejligheder og andelsboliger - fritagelse for beskatning

3.14. Særlige forhold