LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1987 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1987

Ligningsinstruktionen for 1987

Denne ligningsinstruktion for indkomståret 1987 er udarbejdet til brug for myndighederne og indeholder en kort omtale af nye love, cirkulærer, anvisninger og konkrete afgørelser.

Afsnit 1. En kort gennemgang af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer, der har virkning for 1987. Endvidere er under punkt 1.19 medtaget diverse indeksregulerede beløb for 1987.

Afsnit 2. En oversigt over de ændringer, der er foretaget i ligningsrådets anvisninger efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.

Afsnit 3. En oversigt over samtlige cirkulærer fra statsskattedirektoratet, udsendt i perioden 18. januar 1987 til 28. december 1987, med kort omtale af cirkulærernes indhold.

Afsnit 4. Særlige afgørelser.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Personskatteloven

Lov nr. 151 af 19. marts 1986. Personskatteloven er hovedloven i skattereformen. Loven gælder for alle skattePligtige personer. Den indeholder reglerne om beregningen af skatterne.

Indkomstskatten til staten beregnes som summen af

1) Almindelig indkomstskat med 22 pct. af den skattepligtige indkomst, der overstiger personfradraget. Dertil kommer de kommunale skatter, således at den skattepligtige indkomst beskattes med i alt ca. 50 pct. Den skattepligtige indkomst opgøres stort set som i dag.

2) 12 pct.'s-indkomstskat af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. Den personlige indkomst omfatter løn, pension m.v.

3) 6 pct.'s-indkomstskat af den del af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. (for gifte personer et samlet bundfradrag på 260.000 kr.). Kapitalindkomst omfatter bl.a. renteindtægter og -udgifter.

Renteudgifter kan stadig fradrages med hele beløbet. Ved loven omlægges fradraget, således at det får samme skattemæssige værdi for alle. Det samme gælder de fleste af de øvrige fradrag, bortset fra bl.a. pensionsindbetalinger.

Personfradragene for personer over 18 år forhøjes. Der indføres et fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. Skatten af den sidst tjente krone nedsættes fra 73 pct. til 68 pct. for personlig indkomst og til ca. 50 (56) pct. for kapitalindkomst.

Loven indeholder overgangsregler for skatteydere, der i særlig grad berøres af ændringerne i skattereformen. Hermed sikres, at skattelettelser og skattestigninger fordeles over en årrække, således at skatteyderne får tid til at indrette deres økonomi på de ændrede skatteregler.

1.2. Virksomhedsskatteloven

Lov nr. 144 af 19. marts 1986. Med virksomhedsskatteloven er der indført en særlig virksomhedsordning for selvstændige erhvervsdrivende. Virksomhedsordningen er frivillig og kan anvendes af alle selvstændige erhvervsdrivende fra og med indkomståret 1987. Dog kan indkomst fra selvstændig skibsvirksomhed ikke indgå i virksomheden, når det er den skattepligtiges bierhverv.

Vælger den skattepligtige at anvende ordningen, opgøres virksomhedens indkomst som efter gældende regler, dvs. med fradrag for virksomhedens renteudgifter. Hvis virksomheden har overskud, opdeles dette i et kapitalafkast - forudsat at virksomhedens kapitalforhold giver grundlag herfor - og i et resterende overskud. Kapitalafkast er kapitalindkomst, der beskattes med ca. 50 pct., mens det resterende overskud er personlig indkomst, hvis det hæves. Vælger den skattepligtige at lade hele eller en del af det resterende overskud forblive i virksomheden, beskattes det kun med en foreløbig virksomhedsskat på 50 pct. Først når det opsparede overskud senere hæves, finder den endelige beskatning sted.

Hvis virksomheden har underskud modregnes dette først i et eventuelt opsparet overskud. Et resterende underskud fragår i den skattepligtiges øvrige indkomst. Underskuddet skal dog først fragå i positiv kapitalindkomst før det kan fragå i personlig indkomst.

1.3. Fondsbeskatningsloven.

Lov nr. 195 af 19. marts 1986 indebærer, at visse institutioner, der hidtil helt eller delvis har været skattefri, fra og med 1987 skal beskattes med 50 pct.

Loven gælder for det første for registrerede fonde, uanset om de er benævnt legater, selvejende institutioner, stiftelser eller andet.

For det andet gælder loven for registrerede foreninger, hvilket vil sige arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige organisationer, men derimod ikke sportsforeninger, kulturelle foreninger og lignende.

For det tredie gælder loven for kreditforeninger, finansieringsinstitutter og andre tilsvarende institutioner, der hidtil har været skattefri.

Beskatningen bygger i princippet på de regler, der gælder om beskatning af aktieselskaber. På grund af den særlige virkeform og det specielle formål, fonde, foreninger og institutter normalt har, indeholder loven dog en lang række lempelser i forhold til selskabsbeskatningen, således at resultatet som altovervejende hovedregel bliver, at fonde og foreninger kun beskattes af indtægt, der spares op, mens indtægt, der bruges til varetagelse af fondens eller foreningens formål, ikke beskattes.

1.4. Ligningsloven.

1.4.1. Privatforbrugsgrænsen.

Ved lov nr. 361 af 10. juni 1987 ændredes reglen i ligningsloven, hvorefter der i visse tilfælde skete en begrænsning i erhvervsdrivendes adgang til at foretage afskrivninger m.v.

Efter de hidtidige regler kunne erhvervsdrivende, hvis privatforbrug var større end det såkaldte ligningsmæssige privatforbrug (privatforbrugsgrænsen) på godt 120.000 kr., ikke foretage afskrivninger m.v., således at den skattepligtige indkomst blev lavere end denne grænse.

Ændringen består i, at denne regel ikke længere gælder for afskrivninger, som en erhvervsdrivende foretager inden for virksomhedsordningen. For de erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, gælder bestemmelsen dog fortsat i de særlige tilfælde, hvor den erhvervsdrivende foretager afskrivninger uden for ordningen eller overfører et underskud fra virksomhedsordningen til modregning i anden skattepligtig indkomst.

For erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen, gælder reglerne som hidtil.

Lovændringen har virkning fra og med indkomståret 1987.

1.4.2. Fuld renteperiodisering i til- og fraflytningssituationer.

Lov nr. 303 af 25. maj 1987. Loven medfører, at den skattemæssige behandling af renteudgifter og renteindtægter i til- og fraflytningssituationer kommer til at foregå efter ensartede regler, således at der - i modsætning til de hidtil gældende - regler skal foretages fuld renteperiodisering i alle situationer. Loven retter hermed op på den manglende symmetri, der kunne forekomme efter den hidtidige lovgivning, idet der f.eks. i tilflytningssituationer kunne forekomme dobbeltbeskatning af renteindtægter og ved fraflytning kunne mistes et rentefradrag.

Loven har virkning for renteindtægter og renteudgifter m.v., der forfaldt den 18. februar 1987 (fremsættelsesdatoen) eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før dette tidspunkt, gælder loven dog ikke for bagud forfaldne renteudgifter m.v.

1.4.3. Folketingsmedlemmers befordringsfradrag.

Lov nr. 280 af 13. maj 1987 medfører, at folketingsmedlemmer, ministre og danske medlemmer af Europaparlamentet ikke kan foretage fradrag for befordring, der er sket i forbindelse med deres arbejde som folketingsmedlemmer.

Baggrunden for dette er, at folketingsmedlemmer modtager et skattefrit omkostningstillæg, samt at de bl.a. har frikort til DSB og frirejse med SAS.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Folketingsmedlemmer m.v., der ikke har indgivet selvangivelse den 24. april 1987, kan heller ikke foretage befordringsfradrag for indkomståret 1986.

1.4.4. Begrænsning af fradragsret for lønmodtagere og visse konsekvensændringer som følge af skattereformen.

Lov nr. 194 af 9. april 1986. Loven går ud på, i overensstemmelse med skattereformaftalen, at begrænse fradragsretten for lønmodtagerudgifter, således at fradrag kun opnås i det omfang, de fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.

Begrænsningen omfatter ikke fradrag for befordring mellem skiftende arbejdssteder, befordring mellem bopæl og arbejdsplads, faglige kontingenter og arbejdsløshedsforsikring.

Godtgørelser, som en arbejdsgiver udbetaler en lønmodtager til dækning af udgifter til rejse- og befordring som følge af arbejdet, kan efter loven holdes uden for lønmodtagerens indkomstopgørelse, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af ligningsrådet. Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages i indkomstopgørelsen i det omfang, de dækkes af en sådan skattefri godtgørelse.

Desuden ophæves de specielle skatteberegningsregler for ægtefæller og reglerne om ekstra personfradrag for enlige forsørgere. Det ekstra personfradrag aftrappes i personskatteloven med 1/3 i 1987 og 2/3 i 1988, således at det først helt bortfalder i 1989.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

1.4.5. 3 pct.'s-fradrag.

Lov nr. 150 af 19. marts 1986. Loven er et led i skattereformaftalen af 19. juni 1985. Loven indfører et 3 pct.'s fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget udgør 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

1.4.6. Begrænsning af fradragsretten for »løbende ydelser«.

Lov nr. 149 af 19. marts 1986. Som noget nyt skal religiøse samfund, foreninger, stiftelser og institutioner have en særlig godkendelse til at modtage gaver i form af løbende ydelser. Denne godkendelse kan kun opnås af foreninger m.v., hvis de tilgodeser humanitære formål, forskning eller beskyttelse af naturmiljøet.

Loven begrænser endvidere adgangen til at fradrage løbende ydelser til de godkendte foreninger m.v. og religiøse samfund.

Således kan personer højst fradrage årlige ydelser, der svarer til 15 pct. af yderens personlige indkomst og positive kapitalindkomst. For selskaber sættes grænsen til 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst.

Ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr. årligt, kan dog altid fradrages uanset de indkomstafhængige beløbsgrænser.

1.4.7. Ændrede lejeværdiregler for 1987.

Lov nr. 345 af 4. juni 1986, indeholder to lempelser af lejeværdireglerne, der skal gælde fra og med 1987. Lempelserne betyder dels en begrænsning af de meget voldsomme stigninger i lejeværdierne for de større ejendomme, dels en begrænsning af stigningerne i efterlønsmodtageres og ældre førtidspensionisters lejeværdi.

For det første forhøjes grænsen for ejendomme, der er omfattet af den høje lejeværdiprocent fra 851.200 kr. til 1,2 mio. kr.

Det vil sige, at lejeværdien nu først beregnes med 7,5 pct. af den del af ejendomsværdien, der ligger over 1,2 mio. kr. Under denne grænse udgør lejeværdiprocenten 2,5 for personer under 67 år og 1,2 for personer, der er fyldt 67 år.

For det andet begrænses ved lovændringen de årlige stigninger i lejeværdien for efterlønsmodtagere og for førtidspensionister, der er fyldt 60 år. For disse grupper må lejeværdien for 1987 og følgende år højst stige med 1.000 kr. eller dog 20 pct. minus 2.500 kr. i forhold til det forrige års lejeværdi.

Sådanne regler gælder allerede for personer, der er fyldt 67 år.

1.5. Pensionsbeskatningsloven.

1.5.1. Ændring af reglerne om kapitalpension, indførelse af rateopsparing i pensionsøjemed, ophævelse af 2.000 kr.'s fradraget m.v.

Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 er en af de væsentligste ændringer, at der fra og med 1987 gives adgang for alle til at oprette kapitalpension for 25.000 kr. årligt. Den ordning, der hidtil kun har stået åben for lønmodtagere, kan altså herefter også bruges af selvstændige erhvervsdrivende og andre skattepligtige. Beløbet på de 25.000 kr. vil årligt blive reguleret på samme måde som f.eks. personfradraget.

En anden væsentlig ændring er indførelsen af en ny form for pensionsopsparing i pengeinstitutterne, en såkaldt rateopsparing i pensionsøjemed. Denne nye opsparingsform er i videst mulig omfang opbygget på samme måde som de rateforsikringer, som man allerede i dag kan tegne i forsikringsselskaberne. Det karakteristiske for disse ordninger er, at pensionen bliver udbetalt i rater over et aftalt åremål af mindst 10 år.

Til gengæld ophæves det såkaldte 2.000 kr.'s fradrag. Det er fradraget for udgifter til visse livsforsikringer og til syge- og ulykkesforsikringer. Under 2.000 kr.'s fradraget hører endvidere indskud på børneopsparingskonti og selvpensioneringskonto. Det er alene fradragsretten for disse udgifter, som ophæves ved skattereformen. Man kan altså fortsat indbetale på sine børneopsparings- og selvpensioneringskonti og derved opnå de øvrige skattefordele ved disse ordninger f.eks. vil rentetilskrivningen på børneopsparingskonti fortsat være skattefri, ligesom indestående på disse konti fortsat vil være fritaget for formueskat.

1.5.2. Pensionsordninger, ophævelse i utide og efterbeskatning af fraflyttere.

Lov nr. 312 af 25. maj 1987. Loven ændrer reglerne om efterbeskatning, når en dansk pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i utide. For fuldt skattepligtige personer afskaffes den gældende tillægsskatteberegning og erstattes af en egentlig indkomstbeskatning af det beløb, der hæves i utide m.v. For begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige personer indføres en særlig tillægsafgift. Tillægsafgiften er fastsat således, at denne afgift lagt sammen med den gældende afgift på 40 pct. eller 35 pct. medfører en samlet afgiftssats på 60 pct. Denne afgift skal betales af det beløb, der er hævet i utide.

Efter loven indføres der endvidere regler om efterbeskatning af arbejdsgiverindbetalinger til pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold, hvis indbetalingerne er forhøjet ekstraordinært i årene forud for emigration. Som hovedregel foretages der kun efterbeskatning indenfor en 5-årig periode forud for emigration.

For personer, der ikke er fuldt skattepligtige, åbner loven desuden mulighed for at undgå afgift og indkomstskat af udbetalinger fra rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed. Ændringen er en følge af, at det kun er fuldt skattepligtige personer, der kan fradrage indbetalingerne.

1.6. Kursgevinstloven.

1.6.1. Beskatning af kursgevinster ved fraflytning.

Lov nr. 307 af 25. maj 1987. Loven sikrer, at der sker beskatning af kursgevinster og tab på fordringer eller gæld, som er opnået, men ikke realiseret (afstået eller indfriet), inden skattepligten m.v. til Danmark ophører.

Loven sidestiller således ophør af skattepligt i forbindelse med fraflytning og flytning af skattemæssigt hjemsted med realisation, der kan udløse beskatning efter kursgevinstloven. Loven får kun betydning i de tilfælde, hvor kursgevinster eller -tab på fordringer eller gæld ville have været skattepligtige ved realisation (afståelse eller indfrielse). Det gælder bl.a. kursgevinster på fordringer, der ikke har opfyldt mindsterentekravet til den pålydende rente.

Loven omfatter også overdragelse af aktiver til en ægtefælle, der bor i udlandet.

Loven har virkning for kursgevinster og tab, når ophør af skattepligt m.v. er sket den 18. februar 1987 eller senere.

1.6.2. Beskatning af realkreditinstitutter m.v.

Lov nr. 281 af 13. maj 1987. Loven sikrer, at en utilsigtet beskatning af realkreditinstitutter m.v. undgås. Endvidere sikrer lovændringen en administrativ forenkling af beskatningen af de nævnte institutter.

Efter loven fritages realkreditinstitutter og kreditinstitutter, der efter lovgivningen skal overholde et balanceprincip i deres vedtægtsmæssige udlånsvirksomhed, fra at opgøre og medregne kursgevinster på pantebrevssiden og kurstab på obligationssiden.

Kursgevinstlovens almindelige regler vil fortsat gælde for den del af institutternes virksomhed, der ikke er omfattet af et krav om balance.

Endvidere udvides kredsen af finansielle institutioner, der kan udstede indeksobligationer med en pålydende rente på mindst 2 1/2 pct. med den virkning, at en eventuel indeksopskrivning og kursgevinst er skattefri for kreditor. Kredsen kommer således også til at omfatte Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Endelig sikrer lovændringen, at obligationer udstedt i serier, der var åbne henover den 2. oktober 1985, og som er lukkede med udgangen af 1985, fra 1. januar 1987 kan realiseres på samme vilkår som andre fordringer udstedt før den 2. oktober 1985.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

1.6.3. Udsættelse af ophævelse af ligningslovens § 4 m.v.

Ved lov nr. 928 af 19. december 1986, udskydes ophævelsen af spekulationsbeskatningen for pengefordringer og ligningslovens § 4, således at den først får virkning fra og med indkomståret 1988.

Selskaber m.v. som for indkomstårene 1986 eller 1987 omfattes af ligningslovens § 4 uden at være omfattet af § 2, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i senere indkomstår medregne gevinst og tab på de fordringer, som er i selskabets besiddelse ved udgangen af det seneste indkomstår, hvori selskabet er omfattet af ligningslovens § 4, og som omfattes af beskatning efter ligningslovens § 4. Dette gælder dog ikke gevinst eller tab på fordringer, der er anskaffet i indkomståret 1987 (forskudt regnskabsår) før den 18. december 1986.

1.7. Skattekontrolloven.

1.7.1. Oplysningspligt for visse B-indkomster og oplysningspligt og skattemæssige regnskabskrav for visse fonde og foreninger m.v.

Lov nr. 924 af 19. december 1986. Skattekontrolloven ændres på følgende områder

For det første udvides pligten til at oplyse skattemyndighederne om udbetaling af beløb, der er Bindkomst for modtageren.

Fra 1. januar 1987 skal enhver, der i sin virksomhed udbetaler honorar, Provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, oplyse skattemyndighederne om udbetalingen. Der er dog ikke oplysningspligt, hvis modtageren skal betale moms af beløbet.

Den udvidede oplysningspligt omfatter også betalinger til udenlandske personer, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende.

For det andet får registreringspligtige fonde og foreninger pligt til at oplyse skattemyndighederne om de uddelinger, de foretager i 1987 eller senere.

Disse ændringer vil gøre det muligt at udvide anvendelsen af erklærings-ordningen i forbindelse med selvangivelsen.

For det tredje får fonde og foreninger m.v., der er blevet skattepligtige som følge af fondsbeskatningsloven, pligt til at indsende regnskaber i forbindelse med selvangivelsen og i øvrigt føre regnskab efter nærmere fastsatte retningslinier.

1.7.2. Opbevaring og indsendelse af regnskabsmateriale.

Lov nr. 308 af 25. maj 1987. Loven præciserer pligten til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag til skattemyndighederne ikke alene vedrørende virksomhed her i landet, men også vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet.

Dernæst indfører loven en pligt til at opbevare regnskabsmateriale med bilag i Danmark, i det omfang den skattepligtige virksomhed ikke allerede er forpligtet hertil efter gældende regler. For skattepligtig virksomhed i udlandet er det dog tilstrækkeligt, at genparter af regnskabsmaterialet opbevares i Danmark, hvis originalmaterialet skal opbevares i udlandet efter udenlandske regler.

Endelig forpligter loven selskaber til at vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over aktionærer, der ejer mere end 25 pct. af kapitalen eller råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Loven har virkning fra den 18. februar 1987 (fremsættelsesdatoen). Dog har pligten til at opbevare regnskabsmateriale først virkning fra indkomståret 1988.

1.8. Kildeskatteloven.

1.8.1. Dødsbobeskatning.

Lov nr. 259 af 22. maj 1986. Loven indeholder de konsekvensændringer, som er en følge af, at begreberne personlig indkomst, kapitalindkomst og virksomhedsindkomst er indført ved lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven) og lov nr. 144 af 19. marts 1986 om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven).

De gældende regler om afsluttende ansættelse for mellemperioden, dvs. perioden for indkomstårets begyndelse til dødsfaldet, er tilpasset til de nye indkomst- og skattebegreber i personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Loven opretholder de gældende regler om fremførsel af afdødes underskud til længstlevende ægtefælle (ved uskiftet bo) uændret, idet der dog sker en tilpasning til de underskudsformer, der kan blive tale om efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven. Det drejer sig om underskud i skattepligtig indkomst, personlig indkomst og virksomhedsindkomst. På samme måde opretholdes reglerne om fremførsel af afdødes og længstlevendes underskud til dødsboet (ved skifte). Efter personskatteloven opgiver dødsboet imidlertid alene en skattepligtig indkomst, idet indkomsten ikke opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Det er derfor alene afdødes underskud i den skattepligtige indkomst, der kan overføres til dødsboet.

Loven har virkning fra 1987.

1.8.2. Fremrykket tilbagebetaling af overskydende skat.

Lov nr. 111 af 11. marts 1987. Efter loven er det tidligste tidspunkt for tilbagebetaling af overskydende skat rykket frem til 1. marts i det år, hvori ligningen foretages.

Efter de hidtil gældende regler udbetales overskydende skat i perioden 1. maj - 1. oktober i det år, ligningen foretages. Det er muligt at udsende en del af årsopgørelserne før den 1. maj. Udsendelse af postgiroanvisninger på overskydende skat sker samtidigt med udsendelse af årsopgørelsen. Perioden for tilbagebetaling af overskydende skat er derfor forlænget til 1. marts - 1. oktober i stedet for 1. maj - 1. oktober i det år, ligningen foretages.

Loven har virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 1986 og senere indkomstår. Loven finder første gang anvendelse i perioden 1. marts - 1. oktober 1987, hvor overskydende skat for indkomståret 1986 tilbagebetales.

1.8.3. Skattepligt.

Lov nr. 309 af 25. maj 1987. Loven medfører en justering af reglerne vedrørende ophør af skattepligt. Efter de hidtil gældende regler forbliver personer fuldt skattepligtige i 4 år efter, de har opgivet bopælen i Danmark, medmindre de betaler skat til et andet land. Efter loven er det nu en betingelse for ophør af skattepligt, at indkomstbeskatningsreglerne i det andet land ikke er åbenbart mere lempelige end i Danmark.

Endvidere udvider loven den begrænsede skattepligt for fysiske og juridiske personer til - når visse betingelser er opfyldt - af omfatte følgende

- vederlag, der modtaget fra en virksomhed her i landet, som rådgiver, konsulent eller lignende medhjælp

- alle løbende ydelser (herunder forpagtningsafgifter), uanset hvordan de beregnes

- såkaldt »maskeret udbytte eller udlodning« samt afståelsessummer fra tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab og fra »holdingsstiftelse«

- visse renteindtægter fra kilder her i landet

- royalty-indtægter (dog ikke »kunstnerroyalties såsom film, video, bøger m.v.«) fra kilder her i landet. I den forbindelse indfører loven en indeholdelsespligt for royalty-betalere her fra landet. Indeholdelsespligten omfatter dog kun royalty-betalinger til personer og selskaber i udlandet (dvs. personer og selskaber, som ikke allerede er skattepligtige til Danmark af royalty).

1.9. Aktieavancebeskatningsloven.

1.9.1. Aktieavancebeskatning ved fraflytning.

Lov nr. 310 af 25. maj 1987. Loven medfører, at der foretages en afsluttende ansættelse af visse aktieavancer, først og fremmest på hovedaktionæraktier, når aktionærens skattepligt ophører på grund af fraflytning m.v.

Der vil mod sikkerhed og betaling af et tillæg kunne ydes henstand med betaling af de pålignede skatter, indtil aktierne afståes eller aktionæren dør.

Når aktierne afståes, kan aktionæren vælge at få omberegnet skatten på grundlag af den faktiske afståelsessum.

Aktier, der overdrages til en skattemæssig samlevende ægtefælle, som bor i udlandet, anses efter loven for afstået og omfattes dermed af de almindelige aktieavancebeskatningsregler.

Efter loven beskattes ligeledes skattepligtige dødsboer ved udlæg af visse aktier til ægtefæller, arvinger eller legatarer, der ikke bor her i landet. Loven indeholder desuden en skærpelse af de særlige beskatningsregler, der gælder for aktier i visse udenlandske investeringsselskaber.

Loven har virkning for aktieavancer m.v., hvor ophør af skattepligt m.v. sker den 18. februar 1987 eller senere.

1.10. Fusionsloven. Ændring af fusionsloven.

Lov nr. 144 af 25. marts 1987. Loven forlænger fristen i fusionslovens § 8, stk. 6, fra 2 til 5 år, således at underskud fra årene forud for fusionen ikke kan fradrages ved det fortsættende selskabs indkomstopgørelse, medmindre selskaberne har været sambeskattet i de seneste fem indkomstår inden fusionsdatoen. Herved sikres, at selskaberne ikke stilles bedre ved fusionen end ved at opretholde sambeskatningen.

Er underskuddet omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3, skal selskaberne have været sambeskattet i de seneste 15 indkomstår forud for fusionen.

Loven finder anvendelse på fusioner, der finder sted efter den 14. januar 1987. De hidtil gældende regler finder dog anvendelse ved fusion med et datterselskab, såfremt sambeskatningsvilkårenes krav om aktiebesiddelse i datterselskabet var opfyldt den 14. januar 1987.

1.11. Afskrivningsloven.

1.11.1. Miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.

Lov nr. 74 af 18. februar 1987. Efter loven åbnes der mulighed for fuldt ud at straksafskrive udgifter til investering i anlæg til opbevaring af husdyrgødning og lignende miljøforbedrende foranstaltninger i landbruget. Det betyder, at udgifterne kan fradrages i den skattepligtige indkomst på en gang. Med en miljømæssig godkendelse af investeringerne kan landmanden herefter vælge enten at benytte den særlige straksafskrivning eller at søge om direkte tilskud til den nye miljøstøtteordning.

Den særlige adgang til straksafskrivning begrænses til investeringer inden udgangen af 1989 og kan benyttes for investeringer foretaget tilbage fra den 1. december 1985.

Loven skal træde i kraft samtidig med den nye miljøstøttelov for landbruget, som Folketinget vedtog den 18. december 1986 (L 64). Denne lov er i øjeblikket forelagt EF.

1.12. Investeringsfondsloven.

1.12.1. Ophør af erhvervsvirksomhed.

Lov nr. 306 af 25. maj 1987. Loven sikrer, at ikke anvendte henlæggelsesbeløb til investeringsfonds bliver efterbeskattet i forbindelse med ophør af skattepligt til Danmark. Der er i det væsentligste tale om at fastslå gældende praksis.

Efter de gældende regler er efterbeskatningen knyttet til ophør af erhvervsvirksomhed. Loven sidestiller således ophør af skattepligt til Danmark med ophør af erhvervsvirksomhed i investeringsfondslovens forstand.

Loven giver mulighed for at opretholde henlæggelser på de oprindelige vilkår, når et midlertidigt ophør af skattepligten varer mindre end et år. Det svarer til de gældende regler for midlertidigt ophør af erhvervsvirksomhed.

Skatteydere, hvis skattepligt er ophørt den 18. februar 1987 eller senere, skal bruge de nye regler.

1.13. Varelagerlov.

1.13.1. Begrænsning af adgangen til nedskrivning på udenlandske varelagre m.v.

Lov nr. 304 af 25. maj 1987. Loven udvider den hidtil gældende bestemmelse om begrænsning af nedskrivning på varelagre i udlandet. Begrænsningen omfatter således efter loven enhver nedskrivning på varelagre, der knyttet til en virksomhed uden for Danmark.

Loven betyder endvidere, at den skattekredit, der i tidligere år er givet personer i form af varelagernedskrivning, kommer til beskatning ved fraflytning.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987. Dette gælder dog ikke, hvis skattepligten er bortfaldet eller sambeskatningen er ophørt inden den 18. februar 1987.

1.14. Sømandsskatteloven. Forhøjelse af sømandsskatteprocenterne.

Lov nr. 787 af 26. november 1986. Efter loven forhøjes sømandsskatteprocenterne i overensstemmelse med stigningen fra 1986 til 1987 i de kommunale skatter i land. Ved tilpasningen af sømandsskatteordningen til skattereformen blev der ved fastsættelsen af beskatningsprocenten i sømandsskatteskalaen lagt en gennemsnitlig undskrivningsprocent for 1986 på 28,1 procent til grund. Den tilsvarende gennemsnitsprocent for 1987 er beregnet til 29.

Efter loven er sømandsskatteprocenterne herefter forhøjet således

45 pct. af de første 13.000 kr. månedlig

56 pct. af de næste 7.000 kr.

65 pct. af resten.

Herudover er den kommunale andel af sømandsskattebeløbene forhøjet under hensyntagen til forhøjelsen af beskatningsprocenterne.

1.15. Investeringsforeningslov.

1.15.1. Udvidet skattepligt for medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Lov nr. 108 af 11. marts 1987. Loven udvider skattepligten for medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, såfremt foreningen realiserer kursgevinster på fordringer, der ikke opfylder kravet til mindsterenten efter kursgevinstloven. Tidligere kunne kontoførende investeringsforeninger uden skattemæssige konsekvenser for hverken foreninger eller medlemmerne realisere kursgevinster på sådanne fordringer, hvis blot medlemmerne lod deres indskud i foreningen stå i mere end 3 år.

Med loven er der på tilsvarende måde gennemført en udvidet medlemsbeskatning, hvis foreningen realiserer skattefrie fortjenester på aktier, hvor aktieavancen for skattepligtige ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 eller 2 a.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Loven finder anvendelse på kursgevinster på fordringer og på fortjenester på aktier m.v., som foreningen har erhvervet efter den 10. december 1986. (Dagen for lovforslagets fremsættelse).

1.16. Medarbejderaktier m.v.

Lov nr. 360 af 10. juni 1987. Loven er et led i regeringens samlede reform med henblik på at fremme overskudsdelingen i virksomhederne.

Loven hæver for det første det beløb, der efter de gældende regler skattefrit kan udloddes i medarbejderaktier fra 200 kr. årligt pr. medarbejder til 6.000 kr. Bindingsperioden ændres samtidig fra 5 til 7 år. Udloddede beløb ud over 6.000 kr. beskattes som almindelig indkomst hos lønmodtageren.

Ændringerne af de hidtil gældende regler berører ikke adgangen til at udstede medarbejderobligationer som fortsat består.

Loven forbedrer for det andet mulighederne for udstedelse af medarbejderaktier m.v. i koncerner, der følger sambeskatningsreglerne for moder- og datterselskaber.

1.17. Nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

Lov nr. 343 af 4. juni 1986. Loven tilpasser reglerne om nedslag i skatteansættelsen til den gældende skattelovgivning og skattereformen.

Loven afløser den hidtil gældende lov på området, men principperne for beregning af nedslag for personer på 67 år eller derover videreføres stort set uændret.

Af ændringer i den nye lov kan nævnes, at det er tilstrækkeligt for at opnå nedslag, at den skattepligtige er fyldt 67 år ved indkomstårets udløb. Det maksimale nedslag er forhøjet med 100 kr. fra 3.500 til 3.600 kr. Ydelser fra rateopsparing i pensionsøjemed indgår efter loven i de nedslagsberettigede pensionsudbetalinger m.v. Derimod berettiger renter fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der drives af den skattepligtige eller dennes ægtefælle, ikke nedslag, hvis virksomheden vælges beskattet efter virksomhedsskatteordningen.

For samlevende ægtefæller beregnes nedslaget på grundlag af deres samlede positive nettorenteindtægt, der fordeles mellem ægtefællerne på en sådan måde, at de opnår størst muligt nedslag. Opgørelsen og fordelingen af nettorenteindtægten har kun betydning for beregning af nedslaget. Det medfører ikke en ændret rentefordeling ved ægtefællernes indkomstopgørelser. Loven afskærer ægtefæller fra at få nedslag for renter, hvis de tilsammen har nettorenteudgifter. Hermed ligestilles gifte pensionister med enlige.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

1.18. Ændring af reguleringsbestemmelser.

Lov nr. 227 af 22. april 1987. Loven ajourfører visse grundbeløb i skatte- og afgiftslovene.

Der er tale om følgende grundbeløb

1) Maksimalt fradrag for ejerboligandel ved avancebeskatning ved salg af fast ejendom.

2) Afgiftsbeløb for bindende forhåndsbesked.

3) Bundfradrag for totalisatorafgift.

De fastsatte grundbeløb er fremkommet ved en 2 pct.-regulering af de gældende 1986-beløb.

Dog er bundfradrag for totalisatorspil i forbindelse med hestevæddeløb, hundevæddeløb og kapflyvning med duer forhøjet udover en 2 pct.-regulering.

De gældende grundbeløb er hidtil blevet reguleret efter § 4 i udskrivningsloven, som nu er ophævet. Efter loven reguleres grundbeløbene fremtidigt efter personskattelovens § 20.

1.19. Personskatteloven.

1.19.1. Regulering af beløbsgrænser.

Lov nr. 362 af 10. juni 1987. Loven fastsætter reguleringstallet i personskatteloven for 1988.

Reguleringstallet, der regulerer en række beløbsgrænser i skattelovgivningen, er blevet fastsat til 104 for 1988. For 1987 er reguleringstallet 100. Beløbsgrænserne er herved blevet reguleret med 4 pct. fra 1987 til 1988.

Blandet de beløbsgrænser som reguleringstallet har betydning for kan nævnes personfradraget og børnefamilieydelsen.

Ved beregning af indkomstskat til staten stiger det almindelige personfradrag med 1.100 kr. fra 27.100 kr. til 28.200 kr. og ved kommuneskatternes beregning med 900 kr. fra 21.200 kr. til 22.100 kr. For gifte pensionister stiger personfradraget med 1.100 kr. pr. pensionist fra 26.200 kr. til 27.300 kr. og for enlige pensionister stiger personfradraget med 1.900 kr. fra 46.500 kr. til 48.400 kr. Enlige pensionister uden anden indkomst end folkepension med tillæg vil således - som hidtil - være fritaget for at betale skat.

Børnefamilieydelsen stiger med 200 kr. fra 5.000 kr. til 5.200 kr. Den udbetales med 1.300 kr. pr. kvartal.

Endvidere kan nævnes, at reguleringstallet regulerer beløbsgrænser ved beregning af 12 pct.'s og 6 pct.'s-skatterne, formueskattegrænsen (fra 1.278.700 kr. til 1.329.000 kr.) samt progressionsgrænsen (fra 1.200.000 kr. til 1.248.000 kr.) for beregning af lejeværdi m.v.

1.19.2. Indkomståret 1987.

For indkomståret 1987 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelsen i personskattelovens § 20.

Bundfradrag i personlig indkomst ved beregning af 12% - skat udgør 200.000 kr.

Bundfradrag i personlig indkomst - positiv kapitalindkomst ved beregning af 6% - skat udgør 130.000 kr.

Overgrænsen for 3% - fradraget, der beregnes af den skattepligtige indkomst, udgør 3.200 kr.

Personfradrag

Det almindelige personfradrag udgør til staten 27.100 kr. og 21.200 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør Personfradraget 26.200 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 46.500 kr. For ugifte under 18 år udgør personfradraget i 1987 18.800 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle.

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 25 A, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 117.300 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.

Den i § 3, stk. 2, i lov nr. 343 af 4. juni 1986 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 66.600 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, skt. 1, ændret ved lov nr. 148 af 19. marts 1986, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkosmtår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 25.000 kr.

Statsskatten består af følgende tre skatter

22 pct. af den skattepligtige indkomst.

12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr.

6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. For ægtepar udgør beløbet 260.000 kr.

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.278.700 kr.

Folkepensions- og dagpengebidrag er medregnet i 22 pct.'s skatten.

Overgangsordning for 1987 benyttes når

1) Positiv nettokapitalindkomst overstiger 60.000 kr.

2) Negativ nettokapitalindkomst overstiger 35.000 kr.

3) Ligningsmæssige fradrag overstiger 20.000 kr.

1.20. Beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser i visse andelsselskaber og foreninger.

Lov nr. 311 af 25. maj 1987. Ved loven er indsat en bestemmelse i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3a eller 4, og i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, når udlodningen finder sted i det indkomstår, hvori andelsselskabet eller foreningen endeligt opløses.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i de nævnte selskaber eller foreninger skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Loven ændrer endvidere lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, samt lov nr. 151 af 19. marts 1986 om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven).

Endelig ændrer loven også lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 24. september 1981, som ændret ved lov nr. 144 af 25. marts 1987.

Loven har virkning for udlodning af likvidationsprovenu i andelsselskaber m.v., der endeligt opløses den 5. marts 1987 eller senere, og for fusioner af andelsselskaber m.v. og for afståelse af andelsbeviser m.v., der finder sted den 22. maj 1987 eller senere.

2. ANVISNINGER

Nedenfor er anført de anvisninger, hvori der forekommer væsentlige ændringer, herunder ændringer i satser. Der er således ikke anført anvisninger, hvori der alene forekommer redaktionelle ændringer herunder tilpasning til skattereformens principper med hensyn til opdeling i indkomsttyper m.v.

2.1. 2 personfradrag.

I visse tilfælde kan enlige forsørgere få dobbelt personfradrag. For 1987 har ligningsrådet anset udgiften til det nødvendige underhold til børn over 17 år for at udgøre 35.000 kr.

2.2. Beskatning af plejevederlag.

Satserne for omkostningsgodtgørelsen, som er fradragsberettiget, er ændret. Desuden tilpasning til skattereformens principper.

2.3. Færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende.

Det beløb, der er nødvendigt for de studerendes ophold er fastsat til 42.000 kr. Ordningen er udvidet til også at omfatte islandske og kinesiske studerende. For kinesiske studerende gælder skattefritagelsen kun for arbejde, der ikke har forbindelse med den pågældenes studieophold.

2.4. Indskud i Dansk Krigs Søforsikring for Varer.

Anvisningen udgår.

2.5. Varelageropgørelse.

Bestemmelser om den skattemæssige opgørelse af varelager m.v. er ændret for så vidt angår landbrug, gartneri og planteskoler.

2.6. Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Reglerne for fradrag er ændret som følge af skattereformen. Satsen for kørsel indtil 12.000 kr. i et år er for perioden 1/1 - 30/6 1987 fastsat til 189 øre pr. km og for perioden 1/7 - 31/12 1987 til 199 øre pr. km. For kørsel over 12.000 km er satserne henholdsvis 107 og 108 øre pr. km.

2.7. Landbrugsbesætninger - pelsdyr.

Der er fastsat nye normalhandelsværdier pr. 31/12 1987.

2.8. Medhjælperes andel i lejeværdi.

Der kan for hver medhjælper, som har logi i stuehuset, fratrækkes 1.500 kr. årligt for andel i lejeværdien.

2.9. Grundforbedring.

Anvisningen vedrørende grundforbedring udgår.

2.10. Lønmodtageres indtægtsopgørelse.

Generelle regler vedr. fradrag

Det faste lønmodtagerfradrag er ophævet og erstattet af et nyt generelt fradrag på 3pct af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr.

Udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsPlads, skiftende eller flere samtidige arbejdspladser, kontingent til A-kassen og fagforening kan fradrages i den skattepligtige indkomst ved siden af det nye 3% »s fradrag. Øvrige lønmodtagerudgifter, som f.eks. udgifter til arbejdstøj, kan kun fradrages med det beløb, hvormed disse udgifter sammenlagt overstiger 3.000 kr.

Tilskud medregnes i den personlige indkomst, og fradrag foretages i den skattepligtige indkomst.

Værdi af frit kvarter for kontraktansat militært personale medregnes ved indkomstopgørelsen med 270 kr. pr. måned.

2.11. Godtgørelse af fortærings- og rejseudgifter.

Beløb, der udbetales til lønmodtagere til dækning af udgifter som følge af arbejdet, medregnes i den personlige indkomst. Dette gælder dog ikke beløb, der er godtgørelse for udgifter til befordring samt til ophold og fortæring under rejser, såfremt det udbetalte beløb, hvori der ikke er indeholdt A-skat, ikke overstiger satserne fastsat af ligningsrådet.

Hvor betingelserne for at modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt, men udbetaling er sket med lavere beløb end ligningsrådets satser, kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.

Fradrag for fortærings- og opholdsudgifter kan kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger 3.000 kr. Fradraget for befordring kan ske uden begrænsninger af bundfradraget på 3.000 kr.

Fradrag efter nedenstående regler kan alene gives såfremt lønmodtageren ikke har fået sine udgifter dækket gennem udbetaling af skattefri godtgørelse, hel eller delvis fortæring m.v.

Fradrag med større beløb end de nævnte kan kun gives efter dokumentation af samtlige afholdte udgifter.

Ved rejse uden overnatning i såvel indland som udland kan fradrag indrømmes med 8,10 kr. pr. påbegyndt time, såfremt rejsen har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig ud over 8 km fra arbejdsstedet og udearbejdet inden for en lønperiode ikke overstiger 50 pct. af arbejdstiden.

Ved rejse i Danmark, hvor det som led i arbejdets udførelse har været nødvendigt at overnatte ude, kan fradraget andrage

Logi: 125 kr. pr. døgn eller dokumenteret hoteludgift.

Fortæring: 180 kr. pr. døgn, der nedsættes med 30 kr. hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften. Hvor arbejdsgiveren yder hel eller delvis fri kost, nedsættes fradraget med 53 kr. for frokost, 53 kr. for aftensmad og 30 kr. for morgenmad.

Herudover kan fradrag foretages med 8,10 kr pr. påbegyndt time for afsluttende rejsedag.

Samtlige anførte beløb nedsættes ved udstationering med 1/3 fra og med den 29. dag.

I forhold til Færøerne kan anvendes samme fradrag som ved rejse i Danmark. I Grønland kan fradragene tillige anvendes, men med tillæg af 50%.

Ved rejse i udlandet kan fradraget andrage

Logi: 125 kr. pr. døgn eller dokumenteret hoteludgift.

Fortæring: Beløb svarende til satsen i finansministeriets cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet gældende pr. 1. januar 1987, der kan nedsættes med 15%, hvis morgenmad er inkluderet i hoteludgiften. Hvor arbejdsgiveren yder hel eller delvis fri kost nedsættes fradraget med 30% for frokost, 30% for aftensmad og 15% for morgenmad.

Samtlige anførte beløb nedsættes ved udstationering med 1/4 fra og med den 29. dag.

Lønmodtageren skal kunne dokumentere det faktiske antal rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres, for at fradrag gives i den skattepligtige indkomst med beløb svarende til de ovenfor nævnte satser.

Dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv, medregnes i henhold til statsskattelovens § 5 d ikke i indkomstopgørelsen og ved beregningen af det faste lønmodtagerfradrag, når de er oppebåret under udførelse af hverv, der har gjort der nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for hans hjemstedskommune. Som grænser for hjemstedskommunen regnes i denne forbindelse med de umiddelbart forud for 1. april 1970 eksisterende kommunegrænser.

Inden for de nævnte kommunegrænser kan ovennævnte regler i SD-cirkulære 1986-51 anvendes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

2.12. Skattefri godtgørelse til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.

Godtgørelse kan skattefrit udbetales med følgende satser

Ved rejser, der medfører natophold uden for den pågældendes opholdskommune

Udgiften til natophold samt 180 kr. pr. rejsedag med overnatning.

Hvis betalingen for overnatning indbefatter betaling for morgenmåltid, nedsættes fradraget for overnatningsudgiften med 30 kr.

Ved heldagsmøder: 150 kr. - over 4 timer.

Ved halvdagsmøder: 75 kr.

Det er en forudsætning, at mødet afholdes uden for den pågældendes sædvanlige arbejdssted.

Det samlede fradrag pr. mødedag uden overnatning kan ikke overstige 150 kr.

Såfremt overnatning kan dokumenteres, men udgiften ikke kan dokumenteres, udgør fradraget 265 kr. pr. rejsedag med overnatning. Fradrag af større beløb end de nævnte kan alene indrømmes efter dokumentation af samtlige afholdte udgifter eller efter de generelle satser i SD-cirkulære 1986-51, hvis dette cirkulæres betingelser i øvrigt er opfyldt. Der henvises endvidere til indledningsafsnittet i SD-cirkulære 1986-51.

2.13. Diæter og honorarer.

Diæter (mødediæter) og honorarer, der udbetales til amtsrådsmedlemmer og andre, der er valgt af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller kommunernes beboere, medregnes til den personlige indkomst, men de med deltagelsen i møder m.v. forbundne merudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Fradrag for sådanne merudgifter kan uden dokumentation for udgifternes størrelse godkendes med indtil 20% af diætbeløbet eller honoraret, dog højst 1.500 kr. Større fradrag kan alene indrømmes efter godtgørelse af udgifternes størrelse.

2.14. Isoleringsarbejdere.

Anvisningen vedrørende isoleringsarbejdere er udgået.

2.15. Uniform og arbejdsdragt m.v.

Fradragssatserne for udgifter til uniform og arbejdsdragt samt præsters særlige udgifter og fiskeres udgifter til søudstyr er ændret. Desuden sker beskatning af tilskud og fradrag for udgifter efter skattereformens principper.

2.16. Fodbold- og håndbolddommere m.v.

Det beløb, der anses for omkostningsgodtgørelse udgør 90 kr. pr. kamp.

2.17. Havnearbejdere.

Havnearbejdere beskæftiget med lastning og losning af skibe indrømmes uden dokumentation for udgifternes størrelse et fradrag på 2% af bruttolønnen, dog højst 1.800 kr. årligt for udgifter til arbejdstøj, overarbejde og natarbejde m.v.

Endvidere kan indrømmes et fradrag på 700 kr. til dækning af transport mellem mønstringssted og arbejdsplads.

Ud over dette fradrag kan ydes fradrag for udgifter til fagforeningskontingent samt til befordring mellem hjem og mønstringssted efter de sædvanlige regler.

Der kan ikke ved siden af ovennævnte fradrag indrømmes fradrag for ødelagt arbejdstøj i forbindelse med losning af industrifisk.

Såfremt der begæres fradrag for et større beløb end anført, må de med arbejdet forbundne udgifter dokumenteres eller sandsynliggøres.

2.18. Mælkeforhandlere.

De vejledende anvisninger vedr. mælkeforhandlere er udgået.

2.19. Normalværdien for kost og logi.

For medhjælpere ved husholdning og landbrug m.v. samt sygehuspersonale: 19.200 kr. årligt.

For militærpersonale (eksl. værnepligtige samt frivilligt personale i uddannelsestiden), der modtager frit kvarter: 270 kr. pr. måned.

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer.

I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkulærer udsendt i 1987.

1987-1 af 16. januar 1987 om årsomvurderingen pr. 1. januar 1987.

I cirkulæret angives retningslinier for årsomvurderingen.

1987-2 af 19. januar 1987 om satser for indkomståret 1987 vedrørende uniform og arbejdsdragt.

I cirkulæret fastsættes de årlige fradrag. I øvrigt henvises i cirkulæret til »Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, 1. hæfte«.

1987-3 af 26. januar 1987 om værdiansættelse af ædelmetaller ultimo 1987.

1987-4 af 2. februar 1987 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk. 1.

I cirkulæret gives retningslinier for opkrævning af ikke indeholdt A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk. 1. Det fremgår heraf bl.a. at når A-skat ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke indeholdte A-skat - den indeholdelsespligtige dog kun ved udvist forsømmelighed.

SD-cirkulære 1981-1 af 6. januar 1981 ophæves samtidig.

1987-5 af 12. februar 1987 om årsregulering pr. 1. januar 1987.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for årsreguleringens gennemførelse og reguleringssatser.

1987-6 af 12. februar 1987 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

I cirkulæret angives til hvilken kurs og effektiv rente private pantebreve og gældsbreve som hovedregel kan ansættes pr. 1. januar 1987.

1987-7 af 12. februar 1987 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Ved afståelse af fast ejendom opgøres fortjenesten på grundlag af kontantomregning af anskaffelses- og afhændelsessummer på grundlag af kurser, der kvartalsvis offentliggøres af statsskattedirektoratet.

Cirkulæret indeholder en vejledning herom og kurser vedr. 1. kvartal 1987.

1987-8 af 12. februar 1987 om afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v. i beboelsesejendomme.

I cirkulæret anføres, at disse maskiner skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør, og at disse maskiner derfor kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV. Den nye praksis har kun virkning for afskrivning på aktiver, der anskaffes efter offentliggørelse af cirkulæret.

1987-9 af 27. februar 1987 om afskrivning på bygninger af træ.

Med virkning for bygninger, der erhverves efter offentliggørelse af cirkulæret, kan træbygninger kun henføres til afskrivning efter en konkret vurdering af, om bygningerne må antages at have en kortere levetid end almindelige bygninger. Bygninger af trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse kan ikke afskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, d.

1987-10 af 18. marts 1987 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning).

Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal anskaffelsessummer pristalsreguleres. Pristallet for 1987 udgør 156,8.

1987-11 af 25. marts 1987 om den skattemæssige behandling af vindmøller.

Cirkulæret omhandler reglerne vedrørende den skattemæssige behandling af vindmøller, hvor ejeren aftager strøm direkte fra møllen, og hvor strømmen aftages via elforsyningsnettet.

1987-12 af 21. april 1987 om skattetræk og oplysningspligt for idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål.

Cirkulæret beskriver reglerne vedrørende

- udbetaling af omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede

- udbetaling af løn og omkostningsgodtgørelse

- tabt arbejdsfortjeneste

Cirkulæret gælder fra og med indkomståret 1987. Cirkulære 1984-22 ophæves samtidig.

1987-13 af 7. maj 1987 om foreninger og institutioner, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A.

Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver i 1986 med den virkning, at giveren kan fratrække disse.

Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til en enkelt forening eller institution er mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 300 kr. og kan højst udgøre 1.000 kr.

1987-14 af 8. maj 1987 om dødsbobeskatning - periodisering af renter i dødsåret.

Cirkulæret angiver ændret praksis vedrørende beskatning af renteindtægter, hvor en skatteyder er afgået ved døden.

1987-15 af 8. maj 1987 om personfradrag for efterlevende ægtefælle i dødsåret, ved uskiftet bo og andre tilfælde, hvor ansættelse sker efter kildeskattelovens § 13.

Cirkulæret ophævet ved SD-cirkulære 1987-31.

1987-16 af 8. maj 1987 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Cirkulæret angiver kurser vedrørende 2. kvartal 1987 for private pantebreve m.v.

1987-17 af 8. maj 1987 om kursansættelse af private pantebreve med opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

I cirkulæret angives hvilken effektiv rente og kurs private pantebreve og gældsbreve normalt vil kunne ansættes til pr. 1. april 1987.

1987-18 af 8. maj 1987 om bistand ved inddrivelse i nordiske lande af krav efter bistandsloven.

Tilbagebetaling af ydelser i henhold til sociallovgivningen kan ikke inddrives i de øvrige nordiske lande i henhold til aftalen om bistand i skattesager m.v.

1987-19 af 13. maj 1987 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for indkomståret 1987.

Cirkulæret omhandler de af ligningsrådet fastsatte vejledende mindstesatser vedrørende 1987 for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af telefonudgifter, privat andel af elektricitet og varme, olieforbrug, privat hestehold og privat benyttelse af bil.

1987-20 af 13. maj 1987 om takster for bespisning af forretningsforbindelser fra en virksomhedskantine.

Cirkulæret er gældende for repræsentationsudgifter, der afholdes i indkomståret 1987 og senere.

1987-21 af 14. maj 1987 om foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.

Cirkulæret opregner de fonde, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund/menigheder, der i 1987 kan modtage løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2, med fradragsret for giverne.

1987-22 af 4. juni 1987 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver.

Reguleringspristallet udgør for april 1986 og april 1987 henholdsvis 153,5 og 158,5.

1987-23 af 24. juni 1987 om kapitaliseringsfaktorer for unoterede aktier pr. 1. januar 1988.

De af ligningsrådet fastsatte kapitaliseringsfaktorer er pr. 1. januar 1988.

Indtjeningsevne: 5,0

Modificerede regel: 2,5

Udbytte: 19,0

Indre værdi 80%

De øvrige af ligningsrådet fastsatte regler om kursberegning, som fremgår af »Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet«, er uændrede.

1987-24 af 24. juni 1987 om mindsterenten for halvåret juli - december 1987.

Mindsterenten for 2. halvår af 1987 udgør lOpct p.a.

1987-25 af 24. juni 1987 om normalværdier for hjorte for indkomståret 1987.

For indkomståret 1987 har ligningsrådet fastsat følgende normalværdier

Krondyr: 2.800 kr.

Kronkalve: 1.600 kr.

Dådyr: 1.280 kr.

Dåkalve: 800 kr.

Såfremt værdien herved bliver lavere end værdien ved udgangen af indkomståret 1986 kan forskellen tilbageføres til fradrag i tidligere år efter ansøgning til ligningskommissionen.

1987-26 af 3. juli 1987 om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.v.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 2 og 3 er ændret således, at de hidtil gældende regler om bevilling af skattefritagelse for uddelinger og hensættelser til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål er erstattet af en fradragsordning med virkning fra skatteåret 1988/89 (indkomståret 1987).

For foreningsejede selskaber anses indkomst optjent af selskabet under visse forudsætninger for indtjent af foreningen i samme indkomstår og praktiseres ved, at selskabet indrømmes et ligningsmæssigt fradrag for beløbet, der anses for indtjent af foreningen.

Cirkulæret beskriver reglerne herfor.

De hidtil gældende regler om skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 4 berøres ikke af lovændringen og SD-cirkulære 1983-40 anvendes fortsat i disse tilfælde.

1987-27 af 12. august 1987 om kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion over fast ejendom m.v.

Cirkulæret er en ajourføring af tidligere cirkulære om kommunernes opgaver ved tvangsauktion over fast ejendom, under hensyn til ændringer i retsplejeloven og som følge af ændringer i lånerammer.

Samtidig ophæves KD-meddelelse 1971-42, SD-cirkulære 1981-5, 1984-9 og 1985-21.

1987-28 af 12. august 1987 om andelsboligforeninger.

Cirkulæret er ophævet ved cirkulære 1987-58 af 28. december 1987.

1987-29 af 12. august 1987 om »nødvendigt underhold« i henhold til personskattelovens § 26, stk. 5.

Efter personskattelovens § 26, stk. 5 kan personfradraget forhøjes for enlige forsørgere af børn over 17 år, såfremt barnet ikke selv har været i stand til at afholde mindst 50% af udgiften til det nødvendige underhold med tillæg af eventuelle særlige uddannelsesudgifter. Udgiften for det nødvendige underhold er for indkomståret 1988 fastsat til 36.000 kr. For 1988 udgør forhøjelsen af personfradraget 1/3 af det efter personskattelovens § 10 opgjorte personfradrag.

1987-30 af 12. august 1987 om kilometersatser gældende fra 1. juli 1987.

Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb

Kørsel indtil 12.000 km i eet år 199 øre pr. km.

Kørsel ud over 12.000 km i eet år 108 øre pr. km.

For skattefri befordringsgodtgørelse for benyttelse af egen bil gælder tidsvarende satser.

12.000 km grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver som skal føre kontrol med antallet af kørte kilometer.

I øvrigt henvises til SD-cirkulære 1986-51.

Satserne for privat kørsel i arbejdsgivers bil fremgår af SD-cirkulære 1986-48 og satserne for befordring hjem/arbejdsplads for 1987 af SD-cirkulære 1986-27.

1987-31 af 24. august 1987 om personfradrag for efterlevende ægtefælle i dødsåret.

Af cirkulæret fremgår at praksis vedrørende personfradrag for efterlevende ægtefælle i dødsåret er ændret som følge af en højesteretsdom, således at den efterlevende ægtefælle under visse betingelser er berettiget til både et personfradrag for gifte pensionister og et personfradrag for ugifte pensionister. Praksisændringen har virkning for indkomstårene 1978-86. Fra 1987 og frem gælder personskattelovens regler.

1987-32 af 4. september 1987 om værdi af fri bil.

Med virkning fra 1. januar 1988 er reglerne om beskatning af værdien af privat kørsel i arbejdsgiverens bil ændret. Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3,00 kr. og højst 8,00 kr. pr. km.

Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

De nærmere regler er beskrevet i cirkulæret.

1987-33 af 4. september om befordring mellem bopæl og arbejdsplads - kilometertakst for indkomståret 1988.

For indkomståret 1988 beregnes det daglige fradrag med følgende kilometertakster: 0 - 20 km intet fradrag

21 - 54 km 110 øre pr. km.

over 54 km 27,5 øre pr. km.

Anvendes egen bil til befordringen, og overstiger den daglige befordring 54 km, kan fradrag foretages med 105 øre pr. km for befordring ud over 20 km pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan anvendes.

1987-34 af 4. september 1987 om færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende.

Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold er for indkomståret 1988 fastsat til 44.000 kr.

De nærmere regler vedrørende beskatning af disse studerende fremgår af cirkulæret.

1987-35 af 4. september 1987 om bemyndigelse til ligningskommissionerne til at tillade, at lagerprincippet anvendes ved opgørelse af fortjeneste/-tab på fordringer.

1987-36 af 7. september 1987 om udmåling af konsolideringsfradrag (fondsbeskatningsloven).

Ifølge fondsbeskatningslovens § 5, stk. 3, kan fradrag for registreringspligtige foreningers hensættelse til konsolidering af foreningsformuen foretages med et beløb, der højst kan udgøre en andel af foreningsformuen, som svarer til den procent, hvormed reguleringspristallet for april i indkomståret er ændret i forhold til reguleringspristallet for april året før.

Reguleringspristallet udgør for april 1986 og april 1987 henholdsvis 153,5 og 158,5.

1987-37 af 17. september 1987 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

I cirkulæret angives hvilken effektiv rente og kurs private pantebreve og gældsbreve normalt vil kunne ansættes til pr. 1. juli 1987.

1987-38 af 17. september om kontantomregning af overdragelsessummer.

Cirkulæret angiver kurser vedrørende 3. kvartal 1987 for private pantebreve m.v.

1987-39 af 23. oktober 1987 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning.

Procentsatsen til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning udgør for indkomstårene 1985: 78,1%, 1986: 90,9%, 1987: 82,6% og 1988: 100%.

1987-40 af 23. oktober 1987 om kapitalafkastsatsen til brug for beregning af kapitalafkast efter virksomhedsskatteloven.

Kapitalafkastsatsen for indkomståret 1987 udgør 11%.

1987-41 af 23. oktober 1987 om rateopsparing i pensionsøjemed.

Amortisationsrenten ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3 for udbetalingsåret 1987 er fastsat til 5%.

1987-42 af 23. oktober 1987 om beskatning af frirejser til fly.

Skatteydere, der har fri rejse med fly mellem hjem og arbejdsplads, skal fra og med indkomståret 1988 beskattes af værdien af de faktisk foretagne frirejser, svarende til det fradrag, som den skattepligtige foretager.

1987-43 af 23. oktober 1987 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1987 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde m.v.

Der gives bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december eller senere generel henstand med for indsendelse af selvangivelse til 28. april 1988.

For selskaber og fonde gives generel henstand for indgivelse af selvangivelse for skatteåret 1988/89 (indkomståret 1987) til 30. juni 1988.

1987-44 af 23. oktober 1987 om udbetaling af overskydende skat som følge af forhøjelse af personfradrag i henhold til højesteretsdom af 27. marts 1987.

Cirkulæret angiver retningslinier for udbetaling af overskydende skat i disse tilfælde.

1987-45 af 30. oktober 1987 om afgangsførelse af bunden opsparing.

I cirkulæret angives regler for afgangsførelse af bunden opsparing som følge af uerholdelighed, fraflytning til udlandet, Grønland eller Færøerne, som følge af at skatteyderen er forsvundet, eller ved konkurs/dødsfald samt i tilfælde af gældssanering, akkord eller anden kreditorordning.

1987-46 af 30. oktober 1987 om den skattemæssige behandling af egen bil der anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

Cirkulæret indeholder en fyldig vejledning herom.

1987-47 af 4. november 1987 om fordeling af efterbetaling af løn, pension, understøttelse m.v.

Ligningskommissionerne bemyndiges til fremtidigt at afgøre anmodninger om tilbagefordeling af almindeligt skattepligtige indtægter, som ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

1987-48 af 6. november 1987 om ligningsplan for indkomståret 1987.

1987-49 af 20. november 1987 om normalværdi af kost og logi.

For 1988 har ligningsrådet fastsat værdien af kost og logi til 19.800 kr. pr. år.

Værdien af kosten er ansat således

43 kr. pr. dag for fuld kost.

33 kr. pr. dag for delvis fri kost, normalt 2 måltider.

22 kr. pr. dag for 1 måltid.

1987-50 af 1. december 1987 om frivillige kreditordninger og bemyndigelser vedrørende tvangsmæssige kreditordninger.

Cirkulæret indeholder en fyldig vejledning herom.

1987-51 af 1. december 1987 om døgnplejevederlag.

Fradragssatser for indkomståret 1987.

Hele plejevederlaget er skattepligtig som personlig indkomst. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives følgende fradrag

1. januar - 31. marts 1987: 1 og 2 barn - pr. barn: u. 10 år 77 kr. pr. døgn o. 10 år 81 kr. pr. døgn 3. og flg. børn - pr. barn: 72 kr. pr. døgn Fra 1. april 1987: 1. og 2. barn - pr. barn: u. 10 år 79 kr. pr. døgn o. 10 år 83 kr. pr. døgn 3. og flg. børn - pr. barn: 74 kr. pr. døgn

Mulighed for større fradrag ved dokumentation eller sandsynliggørelse af samtlige udgifter.

1987-52 af 4. december 1987 om sambeskatning af selskaber.

Cirkulæret indeholder enkelte ændringer i vilkår for sambeskatning af selskaber.

1987-53 af 4. december 1987 om satser for indkomståret 1988 vedrørende uniform og arbejdsdragt.

Nye satser for indkomståret 1988.

1987-54 af 4. december 1987 om landbrug m.v., indkomståret 1988: Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer.

Cirkulæret omhandler

Normaludgift pr. kostdag til medhjælpere som under visse forudsætninger kan ansættes til 32 kr.

Fradrag i lejeværdi for hver medhjælper, der har logi i stuehuset: 1.600 kr. årligt satser for værdi for forbrug af egne produkter for landbrugere.

1987-55 af 11. december 1987 om satser for indkomståret 1988 vedrørende fortæring.

Satser for indkomståret 1988 vedrørende fortæring

Dobbelt husførelse: pr. uge 400 kr.

Skur- og tærepenge: pr. dag 22 kr.

Fiskere

Fisketure normalt over et døgn: årlig fradrag: 10.200 kr., fradrag pr. fiskedag: 67 kr.

Fisketure normalt under et døgn: årligt fradrag 8.100 kr., fradrag pr. fiskedag 41 kr.

Satserne for udearbejde og overarbejde er ophævet.

1987-56 af 11. december 1987 om normalværdier pr. 31. december 1987 for heste og kreaturer m.v.

Cirkulæret opregner nye normalhandelsværdier.

1987-57 af 11. december 1987 om normalværdier pr. 31. december 1987 for pelsdyr.

Cirkulæret opregner nye normalværdier.

1987-58 af 28. december 1987 om fritagelse for pligten til at indsende standardiserede regnskabsoplysninger (virksomhedsskema m.v.).

I cirkulæret anføres hvilke grupper af skatteydere, der er fritaget for pligten til at indsende standardiserede regnskabsoplysninger.

SD-cirkulære 1987-28 af 12. august 1987 ophæves samtidig.

1987-59 af 28. december 1987 om fastsættelse af frist for indgivelse af oplysninger uden opfordring i henhold til skattekontrollovens § 7 og 7 B til skattemyndighederne.

Fristen for indgivelse af disse oplysninger for indkomståret 1987 er fastsat til 20. januar 1988.

4. Særlige afgørelser.

4.1. Opgørelsesmetode ved moderselskabs salg af aktier i datterselskab.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Skal M A/S, som inden for de seneste 5 år har været ejer af mere end 25% af aktiekapitalen i D A/S, ved afståelse af sine aktier i dette selskab opgøre fortjeneste eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6?

Det var oplyst, at M A/S ejede nom. 3.750.000 kr. A-aktier og nom. 841.500 kr. B-aktier D A/S. D A/S har en nom. aktiekapital på 45 mio. kr., hvor af 7,5 mio. kr. er A-aktier og 37,5 mio. kr. er B-aktier. En A-aktier er tillagt 10 gange så stor stemmeret som en B-aktie.

M A/S overvejer at sælge sine aktier i D A/S, men forinden dette eventuelt finder sted, ønsker man klarhed over, hvorledes avancen skal opgøres for aktier, der er nytegnet eller tildelt som fondsaktier inden for de sidste 3 år.

Selskabet har inden for de seneste 5 år været ejer af mere end 25% af aktiekapitalen i D A/S.

M A/S er imidlertid ikke omfattet af hovedaktionærbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, 1. pkt., hvorefter lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, ikke finder anvendelse på aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Hovedaktionærbeskatningen for aktieselskaber blev ophævet ved lov nr. 220 af 2. juni 1983 med virkning for afståelser den 1. januar 1984 eller senere.

Selskabets advokat har i forbindelse med anmodningen om bindende forhåndsbesked bl.a. anført følgende

På baggrund af formuleringen af aktieavancebeskatningsloven er det forespørgers opfattelse, at en ren objektiv ordfortolkning herunder navnlig bestemmelsen i § 4, stk. 5, fører til, at selskaber omfattet af ordlyden i § 6, stk. 1, skal foretage avanceopgørelsen efter de i samme paragraf som for værnsaktionærer gældende regler, dvs. efter gennemsnitsmetoden og således, at anskaffelsestidspunktet for aktie- eller tegningsretter føres tilbage til anskaffelsestidspunktet for moderaktien.

Såfremt det havde været hensigten at ændre reglerne om avanceopgørelsen for selskaber i forbindelse med lovændringen i 1983, måtte dette antages at ville have fundet klart udtryk i loven og dens motiver.

Dette er imidlertid ikke tilfældet, idet hverken lovens ordlyd eller motiverne giver belæg for en ændring af principperne for avanceopgørelsen.

Ligningsrådet svarede

M A/S's fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i D A/S efter mindre end 3 års ejertid skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2, medens fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års ejertid er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med lovens § 4, stk. 5, hvorefter aktieselskaber ikke er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglerne.

I relation til beskatning efter lovens § 2 findes fortjeneste eller tab at skulle opgøres efter reglerne i lovens § 5. Fortjeneste eller tab skal således opgøres efter den såkaldte aktie-for-aktie metode, og fondsaktier og tegnede aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktie- og tegningsretter, anses for erhvervet på tidspunktet for tildelingen af retterne.

Fortjeneste eller tab findes således ikke at skulle opgøres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, uanset af M A/S inden for de seneste 5 år har været ejer at mere end 25% af aktiekapitalen i D A/S.

Det bemærkes i denne forbindelse, at fortjeneste og tab i relation til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 opgøres efter reglerne i lovens § 5, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt. for skattepligtige, der er omfattet af den i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter lovens § 6, jf. lovens § 2, st. 3, 3. pkt., men aktieselskaber er ikke omfattet af lovens § 4, stk. 2 og 3, jf. lovens § 4, stk. 5.

Opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 5 i et tilfælde som det foreliggende findes i øvrigt ikke at være i uoverensstemmelse med lovens § 6, stk. 1, idet § 4, stk. 2 og 3, som bestemmelsen henviser til, netop ikke omfatter selskaber, jf. foran.

Der kan endvidere henvises til skattedepartementets cirkulære til aktieavancebeskatningsloven af 2. januar 1984, pkt. 40. f, hvoraf fremgår, at aktieselskabers anvendelse af gennemsnitsmetoden ved aktieafståelser efter den 1. januar 1984 forudsætter, at aktieselskabet før den 1. januar 1984 har anvendt gennemsnitsmetoden i forbindelse med beskatning efter hovedaktionærreglen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, idet M A/S ifølge de foreliggende oplysninger ikke tidligere har solgt aktier i D A/S. Anvendelse af gennemsnitsmetoden i det i cirkulæret anførte tilfælde findes i øvrigt at følge af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6.

4.2. De skattemæssige konsekvenser af at en livsforsikring udlægges fra et selskab til eneanpartshaveren.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

1) Kan en livsforsikringspolice tegnet af et anpartsselskab på en medarbejders liv udlægges til ene anpartshaveren som en del af likvidationsprovenuet?

2) Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil dette så medføre nogen ændring i livsforsikringspolicens nuværende formue- og indkomstskattefri status før og efter udlodning ved likvidationen?

3) Skal forsikringen ved udlodning fra selskabet værdiansættes i overensstemmelse med de principper, som er anvendt i en værdioversigt fra forsikringsselskabet?

Arkitekt A drev gennem et ham fuldt ud ejet anpartsselskab virksomhed som arkitekt. Anpartsselskabet havde den 7. oktober 1985 som forsikringstager tegnet en livsforsikring med A's hustru, som forsikrede.

Forsikringen, der begyndte den 1. juli 1986, var tegnet på det vilkår, at såfremt den forsikrede dør inden 7. oktober 1990, skulle der udbetales 2.300.000 kr. til selskabet, og det samme var tilfældet, såfremt hun levede denne dag. Der var ved forsikringens tegning indbetalt et eengangsindskud 2 mio. kr. af selskabet.

Ligningsrådet svarede

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 3, skal der svares en afgift på 40% af de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer, der ikke er omfattet af lovens kapitel 1, i det omfang de overstiger et grundbeløb på 5.300 kr. (1987-niveau). Dette gælder forsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er fremsat den 3. december 1985 eller senere, når forsikringstageren er et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1. Da forsikringen er tegnet før denne dato, har indskuddet været afgiftsfrit i henhold til de da gældende regler.

Ændringer i ejendomsretten til forsikringen, som ikke umiddelbart følger af forsikringsforholdet, således som dette forelå den 3. december 1985 eller af lovgivningen, vil indebære, at der i forhold til afgiftsreglen er tale om nytegning, jf. pkt. 184 i skattedepartementets cirkulære af 16. december 1986 om pensionsbeskatningsloven.

Da forsikringen ved selskabets likvidation og likvidationsudlodning til eneanpartshaveren overgår fra at være ejet af selskabet til at være ejet af eneanpartshaveren, vil der indtræde afgiftspligt for denne ved likvidationsudlodningen. Herudover vil forsikringen indgå i likvidationsprovenuet med den tilbagekøbsværdi (genkøbsværdi), den har på udlægstidspunktet.

Efter udlodning til hovedanpartshaveren vil forsikringens tilbagekøbsværdi og værditilvækst samt den endelige udbetaling af forsikringssummen fortsat være indkomst- og formueskattefri, jf. statsskattelovens § 12, nr. 2 og § 5 b samt pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5 og 6.

Det forhold, at selskabet træder i likvidation, bevirker ikke nogen ændring af forsikringens status.

4.3. Bidrag til et kulturelt arrangement anset som en reklameudgift.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Vil dansk erhvervsvirksomheder, der yder bidrag til arrangementet The Hans Christian Andersen Ballet Awards, kunne fratrække disse bidrag som driftsomkostninger?

Den 7. maj 1988 afholdes det internationale balletarrangement, The Hans Christian Andersen Ballet Awards, på De Kongelige Teater. Ved arrangementet vil den nystiftede H.C. Andersen balletpris blive uddelt for første gang.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er protektor for arrangementet, og der er nedsat et præsidium med direktører fra flere større danske erhvervsvirksomheder.

Det samlede program er budgetteret til 4,5 mio. kr., som påtænkes finansieret gennem sponsorbidrag fra danske erhvervsvirksomheder.

Sponsorerne vil blive opdelt i grupper, og afhængig af bidragets størrelse vil de enkelte sponsorer opnå ret til reklame i forbindelse med arrangementet, således at de største bidragsydere opnår de fleste rettigheder. Reklamen vil for hovedsponsoren bl.a. kommer til at bestå i positiv omtale af virksomheden i gallaprogrammet for The Hans Christian Andersen Awards 1988. Virksomhedens navn vil indgå i en helsides annonce i fire farver i gallaprogrammet og i landsdækkende helsides annonce for arrangementet samt i det Kongelige Teaters programmer sæsonnen 1987/88. Virksomhedens logo vil indgå i en udstilling af H.C. Andersen statuetten i det Kongelige Teaters foyer og virksomheden får ret til at anvende statuetten i reklamesammenhæng.

De mindste sponsorer vil blive nævnt i gallaprogrammet og i landsdækkende helsides annoncer om arrangementet.

Ligningsrådet svarede, at erhvervsvirksomheder, der yder bidrag til The Hans Christian Andersen Ballet Awards 1988, opnår reklame i et sådant omfang, at udgifterne hertil kan fratrækkes som driftsomkostninger af virksomhederne.

4.4. Familiefond i Liechtenstein ikke tillagt skattemæssig betydning.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Skal den formue der tilhører A's familiefond af 1986 med hjemsted i Liechtenstein beskattes i Danmark ved stifterens tilflytning til Danmark?

Omstændighederne var følgende

A flyttede i 1983, i en alder af 18 år, til udlandet, og havde ikke siden været hverken fuld eller begrænset skattepligt til Danmark.

Ved årsskiftet 1986/87 stiftede han Familienstiftung von 1986, med hjemsted i Liechtenstein.

A påtænkte nu at flytte tilbage til Danmark, og anmodede i forbindelse hermed om bindende forhåndsbesked vedrørende spørgsmålet, om fonden kunne godkendes som en selvstændig juridisk enhed, hvis formue var effektivt udskilt fra stifteren, således at stifteren ikke blev formueskattepligtig af familiefondens formue.

Af fondens vedtægter fremgik bl.a.

Fonden havde ingen kommercielle formål.

Fondens formål skulle være, at yde støtte til de medlemmer af stifterens familie der anføres i tillægsvedtægterne.

Endvidere kunne fondsbestyrelsen ved enstemmig beslutning yde støtte til almennyttige organisationer eller til personer, som efter fondsbestyrelsens skøn havde gjort sig særlig fortjent.

Støtten kunne ydes i form af gaver, lån eller kautioner. Dog kunne støtte til stifteren, andre indskydere eller med stifteren eller andre indskydere samlevende hustruer samt deres fælles børn under 18 år, som bor hos deres forældre, kun ydes af fondens overskud (det akkumulerede overskud) og under ingen omstændigheder af fondens kapital, således som denne var tilvejebragt ved modtagelse af gaver.

Ifølge tillægsvedtægter var A's far og bror indsat som beneficianter.

Fondsbestyrelsen bestod af A, A's far, A's bror samt yderligere et medlem. A var formand for livstid.

Ligningsrådet svarede

Ved bedømmelsen har man bl.a. lagt vægt på, at fonden ikke opfylder krav af tilsvarende karakter, som efter dansk fondslovgivning er en betingelse for at anse en fond for et i forhold til stifteren selvstændigt retssubjekt.

Endvidere har ligningsrådet ikke på det foreliggende grundlag anset det for godtgjort, at der ved stiftelsen af fonden i Liechtenstein er tilvejebragt eller kan tilvejebringes et sådant offentligt indseende med fondens virke, at fondskapitalen efter dansk skatteret kan anses udskilt fra stifterens formue.

Ligningsrådet fandet herefter ikke, at fondens kapital var effektivt udskilt fra stifterens formue, og kapitalen ville derfor blive beskattet som formue, der tilhørte stifteren.

4.5. Bestyrelsesmedlemmers rejse til Italien.

Statsskattedirektoratet fik af en kommune forelagt følgende

I 1985 foretog 10 bestyrelsesmedlemmer og 5 ledende funktionærer fra et kreaturslagteri A.m.b.A. en rejse til Italien, hvor man besøgte nogle vigtige importører af kød fra virksomheden. Alle rejsedeltagere medbragte ægtefæller.

Rejsen til de italiensk markedsområder blev foretaget af afsætningsmæssige hensyn, idet en væsentlig del af eksporten gik til Italien.

Udover at aflægge besøg hos væsentlige kunder i Italien blev der besøgt et køle- og frysehus i Rom samt adskillige detailforretninger. Formålet med disse besøg var at se, hvorledes det danske kød omsættes i Rom, idet Rom-området er et stort afgrænset område for afsætning af danske kobagfjerdinge.

Under henvisning til det angivne erhvervsmæssigt indhold af rejsen svarede statsskattedirektoratet, at bestyrelsesmedlemmerne og de ledende funktionærer ikke skulle beskattes af nogen værdi af rejsen, medens der skulle ske beskatning af rejsens værdi for deltagende ægtefæller. Værdien ansattes til 3.000 kr.

4.6. Studierejser for kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB.

En kommune spurgte statsskattedirektoratet om evt. skattepligt af værdien af studierejser for kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB.

Om kredsbestyrelsesmedlemmernes opgaver var oplyst, at de skulle holde kontakt til brugsforeningerne, være til stede ved åbning af nye butikker og deltage i kongresser og udvalg m.v.

Kredsbestyrelsesmedlemmerne er ulønnede og vælges for en periode på 3 år. Hvert kredsbestyrelsesmedlem tilbydes i sin valgperiode en rejse til et vest- eller østeuropæisk land.

Rejsernes gennemsnitlige værdi var fastsat til 3.850 kr. Rejserne varede 4 dage, hvoraf ca. 2 dage anvendtes til butiksbesøg, instruktion og foredrag. Rejsernes faglige indhold bestod i en orientering om vedkommende lands brugsforeningsbevægelse, butiksbesøg og besøg i en produktionsenhed. Rejsemål var f.eks. London, Budapest, Prag, Oslo, Moskva, Lissabon, Wien, Glasgow, Strasbourg og Gdansk.

Der kunne medtaget ledsager mod betaling af rejsens pris.

Under hensyn til det angivne faglige indhold svarede statsskattedirektoratet, at deltagerne i studierejserne ikke skulle beskattes af værdien af rejsen.

4.7. Driftsomkostninger.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Vil Ejendomsfirmaet E have fuld fradragsret for ydelser i form af rejser til personer, der anbefaler ejendomsfirmaet til andre og derved formidler salg af en ejerlejlighed?

Omstændighederne var følgende

Ejendomsfirmaet E påtænker at udsende en reklame i københavnsområdet. Meningen med reklamen er, at den skal opfordre modtageren til at anvise ejendomsfirmaet til familie, venner og bekendte, således at ejendomsfirmaet derved opnår at få familiens, venners eller bekendtes ejerlejlighed til salg.

Når ejendomsfirmaet har solgt den anviste ejerlejlighed aflønnes den person, der har anvist firmaet, med enten et gavekort til en rejse af værdi max. kr. 2.000, eller med en rejse til Lazanta Sport på De Canariske øer, hvor ejendomsfirmaet vil prøve at sælge en time-share lejlighed til modtageren, når denne er kommet hjem. Den person, hvis ejerlejlighed sælges, vil ikke kunne modtage en sådan gave. Ligningsrådet svarede

Ligningsrådet er af den opfattelse, at udgifterne til rejserne har karakter af en anvisningsprovision, der ikke kan betragtes som opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Der er herved især henset til, at frirejsen ikke gives til en forretningsforbindelse, men til en tredjemand, som ejendomsfirmaet ikke i øvrigt har forbindelse med. Det forhold, at firmaet vil forsøge at sælge en time-share lejlighed til modtagerne af en rejse til Lazanta Sport, findes ikke at fratage udgifterne karakteren af fuldt fradragsberettigede salgsomkostninger. Ligningsrådet finder således ikke, at udgifterne er repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, men må anses som fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger for ejendomsfirmaet.

Det bemærkes dog, at det er en forudsætning for, at fradraget kan godkendes, at firmaet kan dokumentere og specificere udgifterne til disse rejser, der er indkomstskattepligtige for modtagerne. Ejendomsfirmaet skal endvidere på begæring af skattemyndighederne kunne oplyse, hvem der har modtaget rejserne.

4.8. En assurandør anset for selvstændig erhvervsdrivende i henhold til § 1 i virksomhedsskatteloven.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Kan assurandør A anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i relation til virksomhedsskatteloven, således at han kan vælge at anvende reglerne i denne lov på indkomst fra virksomheden?

Omstændighederne var

Assurandør A startede som assurandør for Statsanstalten for Livsforsikring ifølge kontrakt af 1. april 1982. Agenturet henhører under et hovedagentur, hvor der foruden hovedagenturet er 7 underagenturer.

A er udelukkende provisionslønnet. Ifølge kontrakten skal 30 pct. af den modtagne provision afregnes til hovedagenturet. Disse 30% skal dække hovedagenturets omkostninger ved bl.a. at stillet et kontor med diverse hjælpemidler til rådighed. På hovedagenturets kontor er der ansat een kontorhjælp for de i alt 8 assurandører.

A skal selv afholde alle omkostninger i forbindelse med sin virksomhed som assurandør. Han har således oprettet kontor i sin egen bolig og ansat 1 kontormedarbejder, der aflønnes med ca. kr. 65.000 årligt, idet hovedagenturets kontorhjælp ikke er tilstrækkelig. Der er endvidere udgifter til bil, sponsorkontrakter, reklameartikler, kontorartikler, revisorbistand m.v.

Hvis der sker ændring i en tegnet forsikring indenfor de første 3 år, er assurandøren forpligtet til at tilbagebetale den udbetalte provision. Pligt til tilbagebetaling gælder tilsvarende ved ophør af samarbejdet med selskabet.

Ifølge selvangivelsen for 1985 havde A kr. 870.000 i indtægter fra Statsanstalten for Livsforsikring. Desuden var der indtægter på kr. 54.000 fra Almindelig Brand af 1792 og kr. 5.700 fra Kgl. Brand, i alt kr. 929.700, der er beskattet som A-indkomst. Udgifter i forbindelse med virksomheden androg kr. 342.000.

Ligningsrådet svarede

Da den nævnte driftsomkostninger efter deres art og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold, må A anses for som assurandør at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i relation til virksomhedsskatteloven, jf. dennes § 1, således at han kan vælge at anvende reglerne i denne lov på indkomst fra virksomheden.

4.9. Fradrag for stempelafgift i leasingselskab.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

1) Kan leasingselskabet L A/S fradrage stempelafgifter på kontrakter om udlejning af biler?

2) Kan stempelafgifter på kontrakter om udlejning af biler afskrives sammen med anskaffelsessummen for biler?

Leasingselskabet L A/S driver virksomhed med udlejning af bl.a. biler. Udlejningen sker hovedsageligt til erhvervsdrivende og lejeperioden er typisk 2-3 år. Udlejningen foregår således, at lejeren henvender sig med krav til bilmærke, farve ect., hvorefter leasingselskabet erhverver bilen. Efter lejeperiodens udløb afhændes bilen. Genudlejning finder kun sted ved ophævelse af lejekontrakter kort tid efter indgåelsen.

Efter lov nr. 699 af den 17. oktober 1986, § 59 A, skal lejekontrakter vedrørende biler, der er indgået for mere end 3 mdr., stemples med 4pct af det samlede vederlag. Ifølge stempellovens § 31 hæfter begge parter i et retsforhold for betaling af stempelafgiften. Stempeludgiften påtænkes af konkurrencemæssige grunde afholdt af selskabet og ikke af leasingtageren.

Ligningsrådet fandt, at stempeludgiften for selskabet måtte behandles som andre driftsomkostninger, således at udgiften kunne fradrages i det år, hvor den afholdes. Selskabet kan dog vælge at fordele udgiften til fradrag over løbetiden for pågældende lejekontrakt.

Stempeludgiften kunne ikke tillægges bilernes afskrivningssaldo, idet udgiften ikke vedrørte købet af bilerne.

4.10. Kommanditisters afskrivningsret ved udflagning til Singapore.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende

Kan deltagerne i kommanditselskabet K fortsat afskrive på skibet M/S S selv om skibet sælges til et aktieselskab i Singapore?

Kommanditselskabet K driver rederivirksomhed med skibet M/S S der sejler under dansk flag. A/S A er komplementar i selskabet med en ejerandel på 45%, medens 7 kommanditister tilsammen ejer de resterende 55%.

Selskabet påtænker at sælge skibet til et aktieselskab i Singapore. Baggrunden for salget er, at der vil være betydelige besparelser på skibets drift, såfremt det formelt er ejet af et selskab i Singapore.

Det er oplyst,

at skibet efter salget skal tilbageleases til kommanditselskabet,

at leasingydelsen skal svare til afdragene på købesummen, således at der ikke vil ske faktiske betalinger,

at der samtidig med salget indgås aftale om, at kommanditselskabet har ret og pligt til når som helst at købe skibet tilbage til en forud fastsat pris, der svarer til restgælden,

at den kontante del af købesummen skal svare til selskabets aktiekapital med fradrag af stiftelsesomkostninger,

at selskabet i Singapore ikke skal betale renter af den til enhver tid værende restgæld i skibet,

at samtlige aktier i Singapore-selskabet skal ejes af kommanditselskabet.

Det er videre oplyst, at salget af skibet udelukkende sker for at få dette registreret under Singapore-flag. Singapore-selskabet skal ikke have ansatte, ligesom det ikke skal have nogen form for aktivitet, men blot en adresse hos en administrator. Samtlige administrative og ledelsesmæssige funktioner skal udøves her i landet.

4.11. Et beløb fastsat ved forlig i anledning af tvist om en erhvervsudygtighedsforsikring var afgifts- og tillægsskattepligtig efter pensionsbeskatningsloven.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

1) Er et beløb på 800.000 kr., der er tilbudt A som led i et inden retlig forlig til fuld og endelig afgørelse af spørgsmål om dagpenge i henhold til en erhvervsudygtighedsforsikring indkomstskattefri?

2) Hvis dette ikke er tilfældet, hvorledes skal der så forholdes med det pågældende beløb?

3) I hvilket indkomstår skal beløbet i givet fald tages til indtægt for modtageren?

A tegnede som praktiserende læge i 1976 en erhvervsudygtighedsforsikring, hvorefter han var berettiget til at oppebære dagpenge med 938 kr. om dagen (indeksreguleret), hvis erhvervsevnen som følge af ulykkes- eller sygdomstilfælde blev nedsat med 50% eller derover. Dagpengene skulle betales så længe erhvervsevnen var nedsat med mindst 50%, dog længst til udløbet af det forsikringsår, hvor den forsikrede fylder 60 år.

A var forsikret og ejer af forsikringen, der i øvrigt ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 var selvangivet som fuldt fradragsberettiget.

Efter sygdom i 1981 var A ude af stand til at passe sin praksis, og modtog herefter dagpenge i henhold til forsikringsaftalen. I 1981 afhændede han sin praksis. Forsikringsselskabet ophørte pr. 1. august 1981 med at udbetale dagpenge efter forsikringen. Der anførtes forskellige begrundelser herfor.

Den 8. maj 1985 udtog A stævning mod forsikringsselskabet med påstand om genoptagelse af de ophørte dagpengeudbetalinger med tilbagevirkende kraft fra 1. august 1982. Landsretten havde under sagen tilkendegivet parterne, at sagen ville være mest egnet til afgørelse ved et indenretlig forlig. Forsikringsselskabet tilbød herefter at konvertere de løbende dagpengeydelser, der efter forsikredes opfattelse ifølge forsikringspolicen skulle være udbetalt fra den 1. august 1982 og indtil forsikringstagerens fyldte 60 år til et eengangsbeløb på 800.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af det krav, der lå til grund for stævningen.

Ligningsrådet svarede

Forsikringen må anses for omfattet af bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b, (invalidepensioner), jf. skd. 33.191 og ligningsvejledningen 1985, side 588 og side 631.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, svares der en afgift på 40% af det udbetalte beløb ved udbetalinger, der som i nærværende tilfælde ikke omfattes af § 20 (løbende udbetalinger). Endvidere skal der svares tillægsskat.

Afgiftspligten og pligten til at svare tillægsskat må anses for indtrådt ved udbetaling af det nævnte beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 38 og § 48.

4.12. Leasingaftale ikke anerkendt i skattemæssig henseende.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende

Kan A/S A fratrække leasingydelser til A/S F for leje af en bygning, som påtænkes opført på A's ejendom?

A/S A drev handelsvirksomhed med industrimaskiner og entreprenørmateriel.

Selskabet ejede en ejendom i X-købing, hvor man påtænkte at opføre en kontorbygning.

Bygningen ville blive på ialt 2.500 kvadratmeter plus 800 kvadratmeter kælder og skulle opføres for A's regning. Når bygningen var færdig skulle den sælges til F. Købesummen, der er lig med A's anskaffelsessum, er aftalt til 25 mio. kr., som skal erlægges kontant.

Fra 1987 og indtil 2007 påtænkes bygningen udlejet til A. Lejemålet er gensidigt uopsigeligt i lejeperioden. Den årlige leje er fastsat til kr. 3.311.175, der erlægges kvartalsvis forud. Lejen er beregnet som 3.311175% pr. kvartal af købesummen for bygningen.

I lejeperioden betaler A alle på ejendommen faldende skatter og afgifter, udgifter i forbindelse med ejendommens forsyning med vand, el, gas og lignende samt udgifter, der pålægges ejendommen til vedligeholdelse, renholdelse og belysning af vej samt udgifter til vedligeholdelse og drift af spildevandsafledningsanlæg. A har den fulde vedligeholdelsespligt med hensyn til bygningen, båd hvad angår det udvendige og det indvendige. endvidere påhviler det A at tegne brand-, hus-, grundejer- og ansvarsforsikring.

Efter 10 års lejemål har A ret til at købe bygningen til en pris, der udgør 80% af den samlede anskaffelsessum lig 20 mio. kr. Ved lejekontraktens udløb, dvs. i år 2007, har A ret til at købe bygningen til en pris, der andrager 10% af den samlede anskaffelsessum lig 2,5 mio. kr.

Endvidere er der aftalt en vis regulering af lejen i takt med ændringer af renteniveauet.

Ligningsrådet svarede

Statsskattedirektoratets vurderingsafdeling har udtalt, at den mellem parterne aftalte leje, der vil blive af en størrelsesorden på kr. 1.200 pr. kvm. etagemeter væsentlig skønnes at overstige det for tiden normale lejeniveau for kontor ejendomme inden for området. Dette lejeniveau ligger mellem kr. 750 og kr. 1.000 pr. etagemeter.

Efter ligningsrådets opfattelse kan det ikke anses for sandsynligt, at de aftalte tilbagekøbspriser for bygningen vil svare til bygningens reelle værdi på de tidspunkter, hvor køberetten kan gøres gældende.

Det er herefter ligningsrådets opfattelse, at leasingydelserne må indeholde betaling for bygningens merværdi ud over de aftalte tilbagekøbspriser. Leasingaftalen kan således ikke anerkendes som en sådan i skattemæssig henseende.

Det stillede spørgsmål må herefter besvares benægtende.

4.13. Genvundne afskrivninger - flere bygninger.

I ligningsvejledningen for 1986, side 532 er refereret landsskatterettens kendelse 1979, nr. 9, hvor opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en ejendom med flere bygninger blev foretaget samlet.

Denne praksis må anses for forladt, idet landsskatteretten ved kendelse af 12. januar 1987 (refereret i »skat, 1987, nr. 3, side 218) har fastslået, at opgørelse af genvundne afskrivninger ved salg af en ejendom med flere bygninger skal ske særskilt for hver enkelt bygning.

4.14. Dispensation fra kravet om 2 års beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Ifølge hidtidig praksis er fritagelse for beskatning i henhold til § 8, stk. 2, blevet indrømmet i forbindelse med forflyttelses/stillingsskift/separation og skilsmisse.

Salget skal her ske i umiddelbar forbindelse med forflyttelsen, separation osv.

Endvidere kan dispensation opnås ved dødsfald samt opløsning af et papirløst samliv, hvor parterne ejer hver en halvdel af ejendommen.

Dispensation kan i visse tilfælde gives ved flytning på grund af dokumenteret sygdom.

I forbindelse med en forespørgsel har statsskattedirektoratet, med skattedepartementets tiltrædelse, udtalt, at ejendomssalg nødvendiggjort såvel af flytning i forbindelse med ansættelse i stilling efter endt uddannelse, som flytning i forbindelse med ansættelse i stilling efter forudgående arbejdsløshedsperiode, nu også anses for omfattet af dispensationsadgangen i henhold til ejendomsvancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Det tilføjes, at dispensationsbestemmelsen ikke kan anvendes i forbindelse med et påtænkt salg af fast ejendom. Hvis amtsskatteinspektoraterne giver en vejledende udtalelse i forbindelse med et påtænkt salg, skal der derfor ikke gives klageadgang til statsskattedirektoratet.

4.15. Invaliders og kronisk syge befordringsfradrag.

Ligningslovens § 9 D bestemmer, at invalider og kronisk syge kan fratrække faktiske udgifter for deres transport mellem hjemmet og arbejdspladsen, forudsat at de kan godtgøre, at de har haft særlige udgifter til denne transport. De almindelige befordringsfradragsregler i ligningslovens § 9 C finder ikke anvendelse i disse tilfælde.

Bestemmelsen i sin nuværende affattelse har virkning fra og med indkomståret 1985 (jf. § 2 i lov nr. 274 af 6. juni 1984).

Et antal verserende sager i statsskattedirektoratet viser, at ligningsmyndighederne nogle steder ikke anser invalider og kronisk syge for omfattet af ligningslovens § 9 D i de tilfælde, hvor det er normalt, at den øvrige lokalbefolkning anvender eget transportmiddel til transporten mellem hjem og arbejdsplads, fordi offentlige transportmidler ikke er anvendelige. Som begrundelse herfor anføres en landsskatteretskendelse fra 1969 (1sr 1969.147) og en landsretsdom fra 1973 ØLD af 29. juni 1973).

Ved ændringen af befordringsfradragsreglerne (§§ 9 C og 9 D) var der ifølge lovforslagets bemærkninger ikke tilsigtet nogen ændring i realiteten for så vidt angår invaliders og kronisk syges befordringsfradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Imidlertid præciserede skattedepartementet, at det i forbindelse med lovgivningsarbejdet var forudsat at invalider og kronisk syge altid har fradrag for særlige udgifter.

Afsnit U2 i LV skal altså forstås således, at invalider og kronisk syge altid har fradrag for faktiske udgifter, og at normaltransportudgifter kun har betydning for bundfradragets størrelse, jf. eksempel 2.

4.16. Livsforsikring tegnet af et selskab var ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende

1) Har A/S Revisionskontoret K fradragsret for præmier betalt til en af selskabet ejet ophørende livsforsikring med reg. revisor R som forsikret, når selskabet tillige er forsikringstager?

2) Hvorledes vil beskatningsforholdene være ved en eventuel udbetaling af forsikringssummen til selskabet?

A/S Revisionskontoret K påtænkte at oprette separate ophørende livsforsikringer på hver af selskabets tre aktionærers liv. Selskabet skulle betale præmierne og eje forsikringerne. En eventuel udbetaling fra forsikringerne tilfaldt selskabet. Selskabet skulle være forsikringstager og udbetalingen ved forsikringsbegivenhedens indtræden skulle være på 1.000.000 kr. for hver af aktionærerne. Der var tale om rene risikoforsikringer uden opsparingselement.

Bonus skulle anvendes til forhøjelse af forsikringsdækningen. Forsikringerne udløb ved de forsikredes fyldte 60 år.

De tre aktionærer ejede i fællesskab selskabet, og aktiekapitalen var fordelt med en tredjedel til hver.

Hensigten med forsikringerne var at sætte selskabet i stand til at afkøbe afdødes enke dennes aktiepost i selskabet.

Ligningsrådet fandt, at den omhandlede forsikring ikke var omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 25. juni 1986 og lovbekendtgørelse nr. 358 af 2. juli 1984.

Præmien til forsikringen fandtes heller ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 eller ligningslovens § 8, stk. 3.

Udbetaling af forsikringssummen ved forsikringsbegivenhedens indtræden ansås for indkomstskattefri, jf. statsskattelovens § 5 b.

4.17. Virksomhedsomdannelse.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende

Kan skatteyders virksomhed med udlejning af 6 containere omdannes efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse pr. 1. januar 1987?

De nærmere omstændigheder var følgende

Skatteyder, der som hovederhverv drev en tandlægepraksis, havde i december 1985 anskaffet 6 containere til en samlet anskaffelsessum på 107.000 kr. Købesummen skulle erlægges i 6 rater, hvoraf første til femte rate, i alt 20% af købesummen, ville blive opkrævet i perioden fra købet indtil marts 1987. Sjette rate svarende til 80 pct. af købesummen skulle betales kvartalsvis og første gang i april 1986 og senest marts 1991. Sidstnævnte rate ville eventuelt kunne formidles ved et lån hos sælger. Sælger havde taget ejendomsforbehold til containerne.

Ifølge en leasingaftale var containerne udlejet for en periode på 5 3/4 år, hvorefter containerne skulle sælges. Bruger havde option til at overtage de leasede genstande til en nærmere aftalt pris.

I forbindelse med en udvidelse af skatteyderens containervirksomhed påtænkte han at stifte et selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Ved stiftelsen ønskedes containerne og investeringsfondshenlæggelser overdraget til selskabet.

Ligningsrådet svarede, at skatteyders virksomhed med udlejning af containerne måtte anses som en selvstændig virksomhed, der kunne omdannes til et selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Skatteyders uudnyttede henlæggelser til investeringsfonds og de hertil knyttede investeringsfondsindskud kunne overføres til selskabet uagtet, at investeringsfondshenlæggelserne hidrørte fra skatteyders tandlægevirksomhed.

4.18. Investeringsforenings overgang fra udloddende til akkumulerende.

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Kan investeringsforeningen R, når den overgår fra at være udloddende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til at være akkumulerende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, som indgangsværdier for aktier erhvervet forud for overgangsåret anvende enten den faktiske anskaffelsessum eller kursværdien primo overgangsåret efter eget valg?

Investeringsforeningen R, som var en udloddende forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, startede sin virksomhed i august 1985. Foreningen havde udelukkende investeret i aktier, hvoraf udenlandske aktier udgjorde den altovervejende del.

Baggrunden for anmodningen om bindende forhåndsbesked var, at investeringsforeningen påtænkte at

overgå til at være akkumulerende investeringsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a.

Det var foreningens advokats opfattelse, at der eksisterede en almindelig retsgrundsætning, ifølge hvilken skatteyderen i så tilfælde skulle stilles gunstigst muligt, således at denne opnåede valgfrihed mellem enten at anvende anskaffelseskursen eller primokursen i overgangsåret, alt efter hvilket der er højst.

For så vidt det var gjort gældende, at der måtte være valgfrihed mellem den faktiske anskaffelsessum og kursværdien primo overgangsåret, var det ligningsrådets opfattelse at en sådan valgfrihed krævede udtrykkelig lovhjemmel. I de tilfælde, hvor der er valgfrihed med hensyn til at anvende anskaffelsessummen eller en anden værdi, er der udtrykkelig lovhjemmel hertil, jf. herved aktieavancebeskatningslovens § 6 og § 8, selskabsskattelovens § 35 E og § 35 H vedrørende overgangsbestemmelserne for henholdsvis sparekasser og akkumulerende investeringsforeninger i forbindelse med indtræden af skattepligt, samt § 21 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v.

Der antages endvidere ikke at være hjemmel til at fravige de almindeligt gældende regler for opgørelse af fortjeneste eller tab ved salg af aktier i relation til skatteyder, som er flyttet her til landet, men har erhvervet aktierne forinden, der er indtrådt skattepligt her til landet, jf. herved Meddelelser fra Skattedepartementet nr. 23, side 4, nr. 4.

Ligningsrådet fandt herefter, at kursavance og kurstab på den pågældende investeringsforenings beholdning af aktier, som var erhvervet forud for overgangsåret, i skattemæssig henseende skulle beregnes med udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum, idet der ikke var hjemmel til at fravige aktieavancebeskatningslovens § 5 og § 6, hvorefter fortjeneste eller tab beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

4.19. Time-share.

Ligningsrådet er blevet anmodet om forhåndsbesked om følgende

1) Hvorledes beskattes det engangsbeløb, som et aktieselskab modtager som betaling for at stille hotellejligheder til rådighed på timeshare-basis i 99 år?

2) Har selskabet fradragsret for et beløb, som hensættes som reserve til fremtidige større vedligeholdelser og ombygninger, og som afgives til det interessentskab, som driver hoteller?

De nærmere omstændigheder var

En tidsbestemt brugsret til en hotellejlighed samt de øvrige faciliteter på hotellet (restauration, swimming-pool m.v.) skal overdrages på time-sharebasis.

Hver lejlighed skal sælges i 10 pakker a 5 uger i 99 år. Time-share-køberne stifter et interessentskab, b der driver hotellet, herunder bortforpagtning af restaurant og kiosk samt drift og vedligeholdelse af swimming-pool og vedligeholder samtlige lejligheder.

Selve hotellet bygges af et aktieselskab, som sælger ovennævnte brugsrettigheder og indgår i interessentskabet på lige fod med de øvrige timeshare-købere for den del af pakkerne, der ikke bliver solgt.

I aktieselskabets pris for brugsretten er indeholdt et beløb, som afsættes som reserve til fremtidige større vedligeholdelser og ombygninger. Beløbet tilhører interessentskabet.

Det omhandlede beløb tilkommer ikke i første omgang udlejeren (aktieselskabet). Beløbet skal anvendes til at dække kommende udgifter til større vedligeholdelse og ombygning af det udlejende aktieselskabs ejendom. Beløbet tilkommer først selskabet ved afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelse eller ombygning.

Ligningsrådet svarede

Ad 1.

Det omhandlede time-share-arrangement må skattemæssigt betragtes som en forudbetalt husleje. En forudbetaling af husleje for hele lejeperioden på 99 år, er en atypisk berigtigelsesform, der svarer til den, der finder sted ved erhvervelse af fast ejendom. Selskabet skal herefter beskattes fuldt ud af den modtagne eengangsydelse ekskl. vedligeholdelsesdelen, jf. nedenfor, ved indgåelsen af aftalen.

Ad 2.

I det omfang det beløb som hensættes til vedligeholdelse, anvendes til vedligeholdelse og ombygning af hotellet, må det afsatte beløb betragtes som et yderligere skattepligtigt vederlag for brugeretten. Beløbet skal først tages til indtægt af selskabet ved afholdelsen af udgifterne til vedligeholdelse eller ombygning.

4.20. Revisorfradrag for udgifter til kursus arrangeret af Foreningen af Registrerede Revisorer.

Statsskattedirektoratet fik af en kommune forelagt spørgsmålet om fradrag for udgifter til deltagelse i et af Foreningen af Registrerede Revisorer i 1985 afholdt kursus om fremtiden og den registrerede revisor med fokus på ledelse og rådgivning.

Skatteyderen, der var selvstændig revisor, havde ikke fået anerkendt fradragsret for udgifter til kurset, 2.950 kr.

Hensigten med kurset var angivet således: »At orientere om og at skabe forståelse og overblik over de nye krav, herunder den registrerede revisors muligheder for at bevare og udbygge sin position.« Indeholdet er beskrevet bl.a. som den menneskelige faktor, minimumskrav til ledelsesbeslutninger, den nye ledelsesmodel og den nye lederrolle.

Sagen blev forelagt ligningsrådet som svarede, at man var af den opfattelse, at den foreliggende praksis på området giver plads for en arbejdsregel, hvorefter der som altovervejende hovedregel er fradragsret for udgifter til faglige kurser, der foregår i Danmark, arrangeret af Foreningen af Registrerede Revisorer.

En tilsvarende arbejdsregel må også gælde andre tilsvarende faglige organisationers kurser. En undtagelse fra en sådan regel kunne f.eks. tænkes, hvis den faglige organisation påbegynder større uddannelsesforløb, der sigter imod omskoling eller ny kompetencegivende uddannelse.

Ligningsrådet meddelte herefter ligningskommissionen, at udgifter til det omhandlede kursus var fradragsberettigede, idet kurset, der var arrangeret af skatteyderens faglige forening, måtte anses for at have til formål at vedligeholde og ajourføre en moderne revisors faglige viden og uddannelse.

4.21. Bindende forhåndsbesked. Virksomhedsskatteloven. Døgnplejevirksomhed anset for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Kan G anvende virksomhedsskatteloven (lov nr. 144 af 19. marts 1986) på døgnplejevirksomhed?

Sagens omstændigheder var følgende

G etablerede med virkning fra 1. oktober 1986 et døgnplejehjem.

Døgnplejehjemmet har til huse i et nedlagt landbrug, med bebygget areal på 360 kvadratmeter, som er købt i 1986 for 365.000 kr. Der påtænkes foretaget ombygninger for 200.000 kr., og udgifterne til indretning og inventar er anslået til 50.000 kr. Plejehjemmet indrettes til 4 beboere, som G og 2 medarbejdere på skift skal føre tilsyn med. På nuværende tidspunkt er der 2 beboere. G bor privat i eget parcelhus et andet sted i byen.

Hjemmets helårlige drift er budgetteret således

Bruttoindtægt fra 4 beboere 1.000.000 kr.

Lønninger 320.000 kr.

Kost 120.000 kr.

Administration 60.000 kr.

Lokaleomkostninger 85.000 kr.

Diverse 115.000 kr.

Renteudgifter 100.000 kr. 800.000 kr. ------------- -------------

Forventet overskud 200.000 kr. -------------

Med virkning fra 1. januar 1987 er etableret en almindelig bogføring, hvor kassekladde vil blive ført daglig på grundlag af behørige bilag og ved benyttelse af bankkonto, som er oprettet til virksomhedens ind- og udbetalinger. G er tilmeldt SE-registret og ATP.

G modtager plejevederlag fra det offentlige efter standardsatser, der traditionelt betragtes som Aindkomst.

Ligningsrådet svarede

Virksomhedsskatteloven kan, jf. § 1, stk. 1, anvendes af personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af skattedepartementets cirkulære af 9. december 1986 om virksomhedsskatteloven, punkt 34, at vederlag, der er A-indkomst, som alt overvejende hovedregel ikke vil kunne betragtes som indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis erhvervelsen af en A-indkomst forudsætter afholdelse af væsentligt i lønmodtagerforhold, må virksomheden dog anses for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Under hensyn til virksomhedens art og omfang er rådet af den opfattelse, at G kan anses for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, og hun vil derfor kunne anvende virksomhedsskatteloven på indtægt ved døgnplejen.

4.22. Assurandør kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

En assurandør spurgte statsskattedirektoratet, om han kunne vælge at overgå til beskatning efter virksomhedsskatteordningen.

Det var oplyst, at indtægten fra forsikringsselskabet i 1986 var ca. 235.000 kr.

For indkomståret 1987 forventede skatteyderen, at driftsudgifterne som assurandør ville andrage ca. 100.000 kr., heraf biludgifter 65.000 kr., kontorbidrag 13.500 kr., annonceudgifter 10.000 kr., reklameudgifter 5.000 kr., udepenge 4.000 kr. og repræsentation 3.000 kr. Kontorbidraget vedrørte et fælles kontor for 10 assurandører under forsikringsselskabet.

Under hensyn til at indkomsten fra agenturet forudsætter afholdelse af betydelige driftsomkostninger, der efter deres art og omfang ligger væsentligt udover, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold, fandt statsskattedirektoratet, at agenturet kunne anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, således at assurandøren kunne vælge at anvende virksomhedsskatteordningen i forbindelse med beskatningen i 1987.

4.23. Gyllebeholder - levetid.

En gyllebeholder anses vurderings- og skattemæssigt som en bygning, og kan således afskrives som en sådan med indtil 6% årligt.

Statsskattedirektoratet har imidlertid udtalt, at der i medfør af afskrivningslovens § 22, stk. 2 bør indrømmes en højere afskrivningsprocent end den sædvanlige, idet en gyllebeholder må anses at have en relativ kort levetid på grund af de stærke syrer, der befinder sig i beholderen året rundt og følgelig gør en indvendig vedligeholdelse vanskelig.

Statsskattedirektoratet har under hensyn hertil fastsat levetiden til 25 år.

4.24. Ejendomsvurdering - Tørretumblere, opvaskemaskiner og tørreskabe.

Ligningsrådet vedtog den 11. juni 1965, at el- og gaskomfurer, køleskabe samt vaskerimaskiner, som tilhørte ejeren af en udlejningsejendom, måtte anses for sædvanligt tilbehør (installationer) til ejendommen og derfor i medfør af vurderingslovens § 9, stk. 2, skulle medtages ved ejendomsvurderingen. statsskattedirektoratet udvidede administrativt reglen til at gælde enhver form for beboelsesejendom.

På samme måde vedtog ligningsrådet den 30. maj 1978, at anse vaskemaskiner og hjemmefrysere som sædvanligt tilbehør (installationer) til den faste ejendom, hvad enten det drejede sig om en udlejningsejendom eller anden form for beboelsesejendom.

Statsskattedirektoratet indstillede til ligningsrådet, at også tørretumblere, opvaskemaskiner og tørreskabe fremtidig medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør (installation) til denne, idet udviklingen har vist, at disse effekter nu har stor udbredelse, og dertil er effekter, som følger den faste ejendom og handles sammen meå denne. I øvrigt har en i 1985 afsagt Vestre Landsretsdom (U.f.R. 1985, 242) for så vidt angår tørretumblere fastslået, at disse må anses omfattet af tinglysningslovens § 38.

De nævnte effekter, der - for så vidt angår udlejningsejendomme - hidtil har kunnet afskrives i medfør af afskrivningslovens afsnit I, vil herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives i henhold til afskrivningslovens afsnit IV.

Ligningsrådet vedtog på sit møde den 16. december 1986 at følge statsskattedirektoratets indstilling.

4.25. Ejendomsvurdering - solfangeranlæg.

En skatteyder klagede til ligningsrådet over, at statsskattedirektoratet havde anset et solfangeranlæg som sædvanligt tilbehør til det ham tilhørende parcelhus og ikke som løsøre.

Det var skatteyderens opfattelse, at et solfangeranlæg vurderings- og skattemæssigt burde behandles efter samme regler som vindmøller, idet der i begge tilfælde er tale om udnyttelse af vedvarende energikilder.

Den konkrete baggrund for skatteyderens henvendelse var, at den pågældende påtænkte at afhænde overskudsvarme til naboejendomme, hvorfor han på denne baggrund fandt, at hans anlæg burde sidestilles med den vurderings- og skattemæssige behandling af vindmøller, jf. SD-cirkulære 1985-15.

Statsskattedirektoratet har i den anledning udtalt følgende

Solfangeranlæg, der er placeret som en del af taget på en bygning, har ifølge praksis altid været anset som en egentlig bygningsbestanddel, medens solfangere, der er indrettet på anden måde, men som stadig er placeret i tilknytning til ejendommen, er anset som sædvanligt tilbehør til den faste ejendom. Den kan eksempelvis dreje sig om såkaldte solvarmere anbragt løst på taget, hvorfra opvarmet vand bliver benyttet som hel eller delvis opvarmning af ejendommen.

Begrundelsen herfor har været, at disse anlæg tjener til ejendommens opvarmning og derfor vurderingsmæssigt har været behandlet som andre opvarmningsanlæg (oliefyr, gasfyr etc.).

Det er statsskattedirektoratets opfattelse, at udviklingen med hensyn til solfangeranlæg ikke på indeværende tidspunkt kan sidestilles med den udvikling, som har fundet sted med hensyn til vindmøller. Man finder derfor, at solfangere i dag i praksis opsættes med henblik på den enkelte ejendoms opvarmningsmæssige forhold og derfor vurderings- og beskatningsmæssigt skal behandles efter den hidtidige praksis.

På baggrund heraf vedtog ligningsrådet i sit møde den 25. november 1986, at solfangeranlæg, der er placeret på taget af en bygning, men ikke indgår som en del af tagets konstruktion, fortsat skal medtages ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne.

Såfremt en kommende udvikling inden for brugen af solfangere afviger fra den hidtidige brug, vil ligningsrådet tage en fornyet stilling.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Personskatteloven

1.2. Virksomhedsskatteloven

1.3. Fondsbeskatningsloven

1.4. Ligningsloven

1.5. Pensionsbeskatningsloven

1.6. Kursgevinstloven

1.7. Skattekontrolloven

1.8. Kildeskatteloven

1.9. Aktieavancebeskatningsloven

1.10. Fusionsloven Ændring af fusionsloven

1.11. Afskrivningsloven

1.12. Investeringsfondsloven

1.13. Varelagerlov

1.14. Sømandsskatteloven

1.15. Investeringsforeningslov

1.16. Medarbejderaktier m.v.

1.17. Nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

1.18. Ændring af reguleringsbestemmelser

1.19. Personskatteloven

1.20. Beskatning af fortjeneste ved likvidationsudlodning og ved afståelse af andelsbeviser i visse andels- selskaber og foreninger.

2. Anvisninger

2.1. 2 personfradrag

2.2. Beskatning af plejevederlag 19

2.3. Færøske, grønlandske, islandske og kinesiske studerende

2.4. Indskud i Dansk Krigs Søforsikring for Varer

2.5. Varelageropgørelse

2.6. Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil

2.7. Landbrugsbesætninger - pelsdyr

2.8. Medhjælperes andel i lejeværdi

2.9. Grundforbedring

2.10. Lønmodtageres indtægtsførsel

2.11. Godtgørelse af fortærings- og rejseudgifter

2.12. Skattefri godtgørelse til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd

2.13. Diæter og honorarer

2.14. Isoleringsarbejdere

2.15. Uniform og arbejdsdragt m.v.

2.16. Fodbold- og håndboldsdommere m.v.

2.17. Havnearbejdere

2.18. Mælkeforhandlere

2.19. Normalværdien for kost og logi

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer

4. Særlige afgørelser

4.1. Opgørelsesmetode ved moderselskabs salg af aktier i datterselskab

4.2. De skattemæssige konsekvenser af at en livsforsik- ring udlægges fra et selskab til eneanpartshaveren

4.3. Bidrag til et kulturelt arrangement anset som en reklameudgift

4.4. Familiefond i Liechtenstein ikke tillagt skattemæssig betydning

4.5. Bestyrelsesmedlemmers rejse til Italien

4.6. Studierejser for kredsbestyrelsesmedlemmer i FDB

4.7. Driftsomkostninger

4.8. En assurandør anset for selvstændig erhvervsdrivende i henhold til § 1 i virksomhedsskatteloven

4.9. Fradrag for stempelafgift i leasingselskab

4.10. Kommanditisters afskrivningsret ved udflagning til Singapore

4.11. Et beløb fastsat ved forlig i anledning af tvist om en erhvervsudygtighedsforsikring var afgifts- og tillægsskattepligtig efter pensionsbeskatningsloven

4.12. Leasingaftale ikke anerkendt i skattemæssig henseende

4.13. Genvundne afskrivninger - flere bygninger

4.14. Dispensation fra kravet om 2 års beboelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2

4.15. Invaliders og kronisk syge befordringsfradrag

4.16. Livsforsikring tegnet af et selskab var ikke omfattet af pensionsbeskatningsloven

4.17. Virksomhedsomdannelse

4.18. Investeringsforenings overgang fra udloddende til akkumulerende

4.19. Time-share

4.20. Revisorfradrag for udgifter til kursus arrangeret af Foreningen af Registrerede Revisorer

4.21. Bindende forhåndsbesked. Virksomhedsskatteloven. Døgnplejevirksomhed anset for selvstændig erhvervsvirksomhed

4.22. Assurandør kunne anvende virksomhedsskatteordningen

4.23. Gyllebeholder - levetid

4.24. Ejendomsvurdering - Tørretumblere, opvaskemaskiner

4.25. Ejendomsvurdering - solfangeranlæg