Legislator Case Law & Legislation
E19867MA0032 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0543H UFR TAB PÅ UERHOLDELIGE FORDRINGER

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Stor vejledning 1986

§ 1

Sagsøgerens anpartsselskab (2) eller ordre køber af boet alt driftsmateriel og driftsinventar, herunder særligt navne- vare- mærkerettigheder af enhver art, samtlige software og alle kundekartoteker.

Endvidere købes af boet det boet tilhørende varelager. Varelageret er registreret pr 7. juli 1982, og hvori der måtte være uomstødelige udlæg, eller hvori der udøves tilbageholdelsesret, medfølger i det omfang dette kan frigivelse uden udgifter for boet.

Ordrebeholdningen og tilgodehavende hos repræsentanterne der blandt andet indeholder for meget betalt provision, overtages ligeledes.

Debitorerne overdrages på følgende vilkår

Kontrakterne overdrages som de er og forefindes, idet det oplyses, at en del af kontrakterne er til incasso, og at der verserer forbrugerklagenævnssager.

I forbindelse med overdragelsen er boerne ikke indtrådt i kontrakterne med kunderne.

Direktøren frafalder eventuelle licenskrav i forbindelse med overdragelsen af ordrebeholdning og debitorer.

Direktøren frafalder eventuelt krav, som incassokontoret måtte have mod boerne og omvendt.

Vi er bekendt med, at en del af kontrakterne kræver, at der leveres bøger, og vi forpligter os til at opfylde kontrakterne i henhold til disses ordlyd.

Overtagelsesdagen er fastsat til den 28. september 1982.

Stor vejledning 1986

§ 2

Sagsøgerens anpartsselskab (2) eller ordre overtager således aktiver for

Debitorer for 1.811.000 kr,

Herudover debitorbeholdningen på 4.546.000 kr,

samtlige debitorer er til incasso

Rettigheder til Liberkindhæfter

Inventar

Varelager

Ordrebeholdning

Tilgodehavende, forskud på provision, I alt 840.000 kr

der berigtiges som følger

Kontant betales 140.000 kr

Overtaget indbindingsforpligtelse 150.000 kr

Produktion af fremtidige årgange til opfyldelse

af kontrakter, der er indgået 550.000 kr

I alt 840.000 kr

Ovennævnte overdragelsessummer er excl moms. Eventuel moms, som mod forventning måtte blive krævet af toldvæsenet, er boerne uvedkommende. Køber overtager eller indfrier udenfor købesummen en eventuel momsreguleringsforpligtelse vedrørende investeringsgoder, jf momslov (momsvejledning, s 34 af 1978).

Stor vejledning 1986

§ 3

Boerne er forpligtet til at sælge boernes navne til sagsøgerens anpartsselskab (2) i det omfang dette er muligt. Såfremt det er juridisk lovligt og muligt er boet indstillet på at overdrage aktierne/anparterne vederlagsfrit, idet dette ikke må være til skade for boerne.

Stor vejledning 1986

§ 4

Telefon, frankeringsmaskine mv Køber indtræder i abonnementet på de vilkår, hvormed abonnement haves med telefonselskabet/postvæsenet og andre i det omfang man ønsker dette. Enhver udgift herved er boerne uvedkommende.

I det omfang køber ser sig nødsaget til at betale restancer, hidrørende fra tiden forud for den 7. juli 1982, kan disse ikke modregnes i de betalinger, køber skal foretage til sælger."

Købstilbuddet blev accepteret på en skiftesamling i konkursboerne den 24. september 1982.

Den 22. oktober 1982 tilskrev Odense Distriktstoldkammer direktøren om, at et bogforlag med ham som direktør i strid med merværdiafgiftslovens bestemmelser havde tilbageført afgiftsbeløb hidrørende fra salg af fordringer til underkurs til ApS under stiftelse (4). Konkursboet havde ikke ønsket at indtræde i en anke af en fogedretsafgørelse i sagen. I skrivelsen anførtes videre

"Det er toldkamret bekendt, at De fra de konkursramte selskaber har overtaget, dels varelager, dels en debitormasse, der er overtaget til underkurs.

Overtagelsen af varelageret fra konkursboet anses for at være sket i henhold til momslovens § 12, stk 5, og boet skal derfor ikke beregne afgift ved lagerets overdragelse til Dem. Da De har overtaget debitormassen til underkurs, kan der ikke godtgøres (tilbageføres) afgift i tilfælde af, at det efterfølgende viser sig, at en del af fordringerne er uerholdelige."

Den 22. februar 1983 indsendte anpartsselskabet (3) momsangivelse for oktober kvartal 1982, hvorefter momstilsvaret var - 62.228 kr.

Som følge heraf foretog Odense Distriktstoldkammer virksomhedsbesøg den 25. marts 1983. I en skrivelse af 19. april 1983 bemærkedes, at der ved opgørelsen af udgående afgift var tilbageført moms af tab på fordringer overtaget til underkurs fra de konkursramte selskaber - bogforlaget og anpartsselskab (2) - hvilket er i strid med merværdiafgiftslovens bestemmelser. Efter en berigtigelse opgjorde toldmyndighederne et positivt momstilsvar på

73.207 kr for oktober kvartal. Uenigheden om beregningen af moms gjorde sig fortsat gældende ved momsangivelserne i 1983-1984. Toldvæsenet har senest i skrivelse af 13. juli 1984 opgjort sagsøgerens momstilsvar for tiden oktober kvartal 1982 - januar 1984 til 732.751 kr.

Som følge af momstilsvaret indgav Direktoratet for Toldvæsenet i juli 1983 konkursbegæring mod anpartsselskabet (3) forlagsvirksomheden under stiftelse v/anpartsselskab (1). Skifteretten afviste ved kendelse af 29. august 1983 konkursbegæringen, idet fordringen fandtes at være af en sådan uklarhed, at begæringen ikke, da der endog er anlagt landsretssag om fordringens lovmæssighed, burde behandles.

Landsretten afviste ved kendelse af 17. februar 1984 et kæremål over kendelsen, da påstanden i kæremålet var rettet mod sagsøgerens anpartsselskab (1), og idet skifteretsbehandlingen ikke havde angået dette selskab. Samme dag indgav Direktoratet for Toldvæsenet konkursgegæring mod anpartsselskabet (1).

Ved en ny kendelse af 30. april 1984 afviste skifteretten begæringen med en tilsvarende begrundelse som i kendelsen af 29. august 1983. Også denne kendelse er indbragt for Landsretten, hvor sagen skal domsforhandles i december 1984.

Under sagen har sagsøgeren fremlagt uddrag af en intern vejledning til distriktstoldkamrene, som blev udleveret under virksomhedsbesøget den 25. marts 1983. Det hedder heri

"Overdragelse af fordringer

Der kan ikke foretages fradrag i den afgiftspligtige omsætning for den kursdifference, der opstår ved transport (salg eller overdragelse) til tredjemand af et tilgodehavende for leverancer af varer og afgiftspligtige ydelser til en lavere værdi end fordringens nominelle værdi.

Dette gælder også i tilfælde, hvor der opstår kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse af en virksomhed til en ny indehaver foretages en generel (liniær) nedskrivning af den samlede debitormasse eller der foretages nedskrivning af nogle nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, således at fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere værdi ned den nominelle.

Køberen af de(n) overdragne fordring(er) kan ikke foretage fradrag i den afgiftspligtige omsætning i det omfang, der senere konstateres eventuelle tab på fordringer, som er nedskrevet i forbindelse med overdragelsen. Der skal heller ikke svares afgift af eventuelle gevinster på de overtagne fordringer.

Hvis den ny indehaver i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse overtager virksomhedens debitorer på overdragelsestidspunktet til parti, vil der i afgiftsregnskabet for den nye virksomhed kunne foretages fradrag i den afgiftspligtige omsætning efter de almindelige regler i tilfælde af, at der efter overdragelsestidspunktet konstateres tab på de overtagne fordringer."

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand blandt andet anført, at der i forarbejderne til lovgivningen om merværdiafgift blev lagt vægt på, dels at der ikke skulle betales afgift, medmindre der forelå en merværdi, dels at der skulle gælde et neutralitetsprincip, idet der var tale om en forbrugsafgift, ikke en beskatning. Ved afbetalingsforhold, således som i nærværende sag, skal virksomhederne, fordi lovgivningsmagten sluttelig valgte leveringstidspunktet som det afgørende for momstilsvaret, erlægge afgift forud for betalingen.

Heraf følger, at der i de konkursramte selskaber er betalt moms af de 6,3 mill kr debitorer, som sagsøgeren overtog. Ordlyden af momslovens § 13, stk 6, fører til, at overdragelse af fordringer kan ske, uden at adgangen til at fradrage moms bortfalder, ligesom det er uden betydning, hvilken pris der er givet. Et andet resultat ville også stride mod det nævnte neutralitetsprincip, idet der til toldvæsenet ville være angivet beløb uden en tilsvarende merværdi. Yderligere har sagsøgeren gjort gældende, at det på den korrekte måde er konstateret, at fordringerne er uerholdelige.

Om det interne cirkulære - instruksen til distriktstoldkamrene - har sagsøgeren anført, at dette er uhjemlet, hvorfor kravet om kurs parti er en ulovlig betingelse. Den anden betingelse, nemlig at overdragelsen er led i en virksomhedsoverdragelse, er opfyldt, hvilket toldvæsenet i skrivelse af 22. oktober 1982 selv har anført. Til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgte indledningsvis henvist til, at det af forarbejderne til momslovens § 2 fremgår, at loven ikke omhandler omsætning af fordringer. Lovens § 13 indeholder nøje fastlagte undtagelser. Efter sammenhængen med § 13, stk 1, må stk 6, fortolkes således, at fradragsret kun haves, når det er virksomheden selv, der har leveret de varer eller ydelser, hvorpå der konstateres tab. Den nævnte fortolkning af stk 6 er i øvrigt i overensstemmelse med reglerne i stk 5 og 7. En naturlig sproglig forståelse af § 13, stk 6, udelukker således, at sagsøgeren som køber af fordringer til underkurs kan få den hævede fradragsret. Hertil kommer, at der ikke i forarbejderne er udtalelser om en købers mulighed for fradragsret.

Den anførte forståelse af § 13, stk 6, er nøje fulgt i toldvæsenets praksis. Dog er i toldvæsenets interne vejledning gjort en enkelt undtagelse - den ovenfor citerede - uden at dette har formel hjemmel i loven. Folketingets ombudsmand har imidlertid anført, at der må tilkomme toldmyndighederne en betragtelig frihed til at fastlægge retningslinier for praksis. For så vidt angår sagsøgerens situation, er den en anden end beskrevet i cirkulæret, der i øvrigt administreres særdeles restriktivt. Der er ikke overdraget fordringer til parti kurs, eller noget der minder herom. Endvidere er der ikke tale om en virksomhedsoverdragelse i cirkulærets forstand.

Hertil kommer, at det ikke ville være rimeligt at indrømme den ønskede fradragsret. Sagsøgeren har fået overdraget fordringer på nominelt ca 6,3 mill kr hvilket efter den påstand ville give et samlet "nettofradrag" på mere end 1,1 mill kr eller mere end prisen på 840.000 kr, der blev givet for de aktiver, som blev købt af konkursboerne. En ordning, som den sagsøger hævder skal gælde, ville endelig fratage sagsøgeren incitamentet til inkassere fordringerne. I øvrigt har toldvæsenet ikke taget stilling til, om der er tilvejebragt dokumentation for, at fordringerne er uerholdelige.

Rettens bemærkninger

Af de grunde, sagsøgte har anført, tiltrædes det, at der ikke i momslovens § 13, stk 6, eller dennes forarbejder er hjemmel til i et tilfælde som det foreliggende i momsangivelserne at kræve fradrag for noget tab på fordringer overtaget til underkurs.

Herefter, og da den af toldvæsenet fastlagte praksis findes at være i overensstemmelse med momslovens formål, gives der sagsøgte medhold i frifindelsespåstanden.

Thi kendes for ret

Sagsøgte Direktoratet for Toldvæsenet frifindes for sagsøgeren anpartsselskabet (1) påstand under denne sag. I sagsomkostninger betaler sagsøgeren inden 14 dage 9.000 kr til sagsøgte.

Højesterets dom af 27. maj 1986

Anpartsselskab (1) blev den 12. december 1984 erklæret konkurs ved kendelse afsagt af Østre Landsret. Efter at boet havde erklæret, at det ikke ville indtræde i sagen, er direktøren indtrådt i medfør af konkurslovens § 137, stk 1. Appellanten har gentaget den i Landsretten nedlagte påstand.

Indstævnte har påstået stadfæstelse.

Det tiltrædes, at anpartsselskab (1) ikke i medfør af momslovens § 13, stk 6, har krav på fradrag for tab på de fordringer, som selskabet havde erhvervet til underkurs fra de tre konkursboer.

Dommen vil herefter være at stadfæste.

I sagsomkostninger for Højesteret findes appellanten til indstævnte at burde betale 15.000 kr.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom bør ved magt at stande. I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, direktøren 15.000 kr til indstævnte, Direktoratet for Toldvæsenet. De idømte sagsomkostninger at betale inden 14 dage efter denne Højesterets doms afsigelse.

Stor vejledning 1986

0543H UfR Tab på uerholdelige fordringer

Højesterets dom af 27. maj 1986

Efter at nogle af direktør R's tidligere ledede selskaber var gået konkurs afkøbte R's anpartsselskab boerne en række kontrakter og i forbindelse hermed fordringer til et pålydende af godt 6 mill kr. Købesummen var 840.000 kr. Anpartsselskabet, der i mellemtiden også var gået konkurs, havde ikke i medfør af momslovens § 13, stk 6, krav på fradrag i moms for tab på de fordringer, der var erhvervet til underkurs.

Østre Landsrets dom af 31. oktober 1984

Under denne sag, der er anlagt den 17. november 1983, har sagsøgeren et anpartsselskab (1), påstået sagsøgte, Direktoratet for Toldvæsenet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgerens angivelsen af merværdiafgift for oktober kvartal 1982, skrivelsen udviser et negativt momstilsvar på 62.228,00 kr, er korrekt.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger er berettiget til i momsangivelsen at fradrage tab på uerholdelige fordringer, erhvervet til underkurs, jf momslovens § 13, stk 6. Sagsøgerens anpartsselskab (1) har siden 1982 været under navneændring til anpartsselskab (2), men ændringen er endnu ikke registreret.

Selskabet har forskellige aktiviteter og besluttede på et tidspunkt at udskille forlagsvirksomheden til endnu et anpartsselskab (3), der fortsat er under stiftelse med førstnævnte anpartsselskab (1) som stifter. Direktøren i selskaberne er den samme.

I efteråret 1982 var et aktieselskab og to anpartsselskaber under konkurs. Direktøren havde tidligere været indehaver af disse selskaber. Den 19. september 1982 afgav sagsøgerens anpartsselskab (2) eller ordre et tilbud om at købe en række aktiviteter af boerne. I købstilbuddet anførtes blandt andet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →