MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0541H UFR OVERDRAGELSE AF MASKINER

0541H UfR Overdragelse af maskiner

Højesterets dom af 22. maj 1986

Hovedparten af et aktieselskabs entreprenørmateriel overdroges til en af de hidtidige hovedaktionærer, to brødre, stiftet interessentskab, medens aktieselskabet, hvis aktier overtages af den enes søn, lejede maskinerne af interessentskabet og fortsatte driften af entreprenørvirksomheden.

Der antoges ikke sket en overdragelse af virksomheden eller en del af denne, og aktieselskabet kunne således ikke forlange moms svaret efter momslovens § 12, stk 5.

Østre Landsrets dom 16. april 1984

Under denne sag har sagsøgeren, R. T. I/S v/W. H. og W. G., påstået sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren har været berettiget til i 2. kvartal 1980 at foretage fradrag for indgående moms med 728.919 kr for køb af entreprenørmateriel fra aktieselskabet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, har påstået frifindelse.

I begyndelsen af året 1980 stiftede brødrene W. H. og W. G. det sagsøgende interessentskab med henblik på overtagelse af driftsmateriel mv fra aktieselskabet og udleje heraf. De nævnte brødre var indtil den 29. februar 1980 medlemmer af bestyrelsen i aktieselskabet, blandt andre sammen med den enes søn. Sidstnævnte blev fra nævnte dato administrerende direktør og eneaktionær i selskabet. Ved købekontrakten af 26. marts 1980 købte det sagsøgende interessentskab for en købesum af 13.615.000 kr excl moms, det aktieselskabet tilhørende driftsmateriel, der befandt sig dels her i landet dels i Algier. Som overtagelsesdag fastsattes den 20. marts 1980. Af købesummen blev 8.500.000 kr erlagt kontant, mens den i øvrigt skulle afdrages. Momsen skulle ifølge købekontrakten betales senest den 19. maj 1980.

Efter salget ejede aktieselskabet intet rullende materiel, men kun håndværktøj, kontorinventar og materialer, senere opgjort til i alt 907.000 kr.

Ved lejekontrakt af 16. april 1980 udlejede sagsøgeren det købte driftsmateriel til aktieselskabet pr 20. marts 1980 for en nærmere fastsat leje, således at lejeren i lejeperioden havde den fulde vedligeholdelsespligt. Salget blev faktureret af aktieselskabet den 30. juni 1980 med et momsbeløb på 728.919 kr.

Den 2. september 1980 standsede aktieselskabet betalingerne, og den 15. september 1980 blev selskabet erklæret konkurs. På dette tidspunkt var hele købesummen, med undtagelse af den del, der svarer til momsbeløbet, berigtiget. I sagsøgerens opgørelse af momstilsvaret for 2. kvartal 1980 var der fradraget et beløb på 728.919 kr. Ved skrivelse af 26. november 1980 nægtede vedkommende distriktstoldkammer under henvisning til § 12, stk 5, i lov om almindelig omsætningsafgift at godkende fradraget. Denne afgørelse er senere stadfæstet af sagsøgte.

Den 20. august 1981 indgik sagsøgeren et forlig med konkursboet omfattende mange mellemværender, blandt andet en gæld på 1,5 mill kr til boet. Boet anerkendte, som led i forliget, at sagsøgeren var ejer af det overdragne driftsmateriel og et krav på leje af driftsmateriel som massekrav. Sagsøgeren indgik på at udlevere boet et løsørepantebrev af 12. februar 1980, stort 10 mill kr vedrørende samme driftsmateriel i kvitteret stand til aflysning i personbogen.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at det følger af reglerne i loven om almindelig omsætningsafgift §§ 1, stk 2 og særligt 11, stk 4, at denne erhvervsmæssige omsætning af virksomhedens brugte driftsmidler er afgiftspligtig. Undtagelsesbestemmelsen i lovens § 12, stk 5, finder ikke anvendelse, da der ikke er sket nogen overdragelse af virksomheden eller en del af den. Aktieselskabet har fortsat sin hidtidige virksomhed uden afbrydelse, idet hele driftsmateriellet blev lejet af sagsøgeren. Aktieselskabet forventede på grund af den skete kapitaltilførsel, at kunne fortsætte sin virksomhed. Parterne i handlen har ikke udnyttet lovens regler til at opnå kredit. Det er uden betydning for sagsøgerens ret til afgiftsfradrag, at sagsøgeren først har betalt momsbeløbet efter konkursens indtræden.

Aftalen har gyldighed overfor aktieselskabets kreditorer, hvilket konkursboet har anerkendt ved det indgåede forlig. Selv om dette ikke skulle være tilfældet, må også dette forhold være uden betydning for afgiftspligten.

Sagsøgte har nærmere anført, at overdragelsen af så godt som alle aktieselskabets driftsmidler til sagsøgeren er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 12, stk 5. § 11, stk 4, omhandler kun ordinære salg, der er led i en løbende udskiftning. På grund af salget og den efterfølgende leje af driftsmateriellet er der sket en overførsel af en væsentlig del af selskabets virksomhed til et selvstændigt materielselskab.

Dispositionerne har fundet sted mellem selskaber, der på grund af den personkreds, der står bag, har et økonomisk interessefællesskab. Der er ikke tale om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, og de er i øvrigt led i det generationsskifte, der fandt sted. Afdragene blev ikke betalt til tiden. Parterne har udnyttet lovens regler til at opnår kredit, og bestemmelsen i lovens § 12, stk 5, er netop indført i 1969 (lov nr 173 af 30. april 1969) for at imødegå en sådan situation, jf bemærkningerne til lovforslaget i Folketingstidende 1968/69, tillæg A, sp 2520.

Subsidiært har sagsøgte anført, at der ikke foreligger et salg, men en pantsætning, og at der derfor ikke er afgiftspligt. Salget og den efterfølgende lejeaftale er kun indgået for at skaffe aktieselskabet kapital mod sikkerhed i driftsmidlerne. Forliget med konkursboet må ses i lyset af det oprettede og tinglyste løsørepantebrev.

Overdragelsen af hovedparten af aktieselskabets driftsmateriel til sagsøgeren findes ikke at kunne anses som eller sidestilles med overdragelse af virksomheden eller en del af denne. Det er herved taget i betragtning, at aktieselskabet, som straks lejede driftsmateriellet, efter det oplyste har fortsat sin entreprenørvirksomhed i uændret omfang, indtil selskabet senere standsede sin betalinger.

Da der efter oplysningerne om det tinglyste løsørepantebrev ikke er grund til at antage, at overdragelsen har haft til formål at skaffe sagsøgeren sikkerhed, tages sagsøgerens påstand til følge.

Thi kendes for ret

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, R. T I/S v/W. H. og W. G., har ret til i 2. kvartal 1980 at foretage fradrag for indgående moms med 728.919 kr for køb af entreprenørmateriel fra aktieselskabet. Sagsøgte betaler inden 14 dage fra denne doms afsigelse i sagsomkostninger til sagsøgeren 25.000 kr.

Højesterets dom af 22. maj 1986

Appellanten har gentaget sin frifindelsespåstand. Indstævnte at påstået stadfæstelse.

Appellanten har ikke for Højesteret gentaget sit subsidiære anbringende om, at der alene forelå en pantsætning og ikke et salg.

Af de i dommen i så henseende anførte grunde tiltrædes det, at der ikke ved de foretagne dispositioner er sket en overdragelse af virksomheden eller en del af denne til indstævnte.

Dommen vil derfor være at stadfæste. I sagsomkostninger for Højesteret findes appellanten at burde betale 30.000 kr til indstævnte.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom bør ved magt at stande.

I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, Skatteministeriet, Told- og Afgiftsdepartementet, 30.000 kr til indstævnte, R. T. I/S v/W. H. og W. G. De idømte sagsomkostninger at betale inden 14 dage efter denne Højesterets domsafsigelse.