MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0718Ø UFR REGULERING AF TAB I KONKURSBO

0718Ø UfR Regulering af tab i konkursbo

Østre Landsrets dom af 28. april 1986

En entreprenørvirksomhed anlagde sag mod Direktoratet for Toldvæsenet vedrørende regulering af tab på debitorer, der konstateres i forbindelse med behandlingen af et konkursbo.

Entreprenørvirksomheden havde en del udestående fordringer, hidrørende fra leverancer foretaget før betalingsstandsningen. Under konkursbehandlingen konstaterede kurator, at flere af fordringerne var uerholdelige.

Sagen drejede sig herefter om, hvorvidt konkursboet var berettiget til at afskrive momsen af tab på udestående fordringer på det tidspunkt, hvor tabet blev konstateret og dermed godskrive boet momsbeløbet, eller om kravet på tilbagebetaling af momsbeløbet måtte anses for stiftet samtidig med fordringernes stiftelse, således at toldvæsenet var berettiget til at modregne momsbeløbet i toldvæsenets simple krav i boet.

Konkursboet anførte under sagen, at det efter momslovens § 13, stk 1 og 2, er afgørende, hvornår levering af en vare finder sted, og ikke hvornår betaling sker, og at den momspligtige omsætning opgøres periodemæssigt. Var tabet konstateret, uden at selskabet var undergivet konkursbehandling, skulle fradrag være sket i den periode, hvor tabet blev konstateret. Dette må efter boets opfattelse også gælde i den foreliggende situation. Af momslovens § 22 a, stk 2, fremgår, at konkursens indtræden ikke har selvstændig betydning for afgiftsperioden. Skattemæssigt foretages fradrag for tab på forretningsdebitorer ligeledes i det indkomstår, hvor tabet konstateres.

Toldvæsenet anførte, at tab på forretningsdebitorer i relation til momsloven af kontrolhensyn bør henføres til den periode, hvor fordringen er stiftet, og at momslovens periodeafgrænsning ikke umiddelbart gælder i forbindelse med konkurs. Refusionskravet må anses som krav på tilbagebetaling af en ydelse, der er indbetalt før konkursens indtræden, og er derfor som en betinget fordring stiftet allerede ved den oprindelige levering.

Toldvæsenet gjorde gældende, at tilsvarende synspunkter finder anvendelse indenfor kautionsretten, hvor kautionistens regreskrav opstår ved påtagelse af kaution. Toldvæsenet må derfor være berettiget til at modregne konkursboets krav i toldvæsenets simple krav efter konkurslovens § 42.

Ved Østre Landsrets dom fik boet medhold i, at refusionskravet skal henføres til den periode, hvor tabet er konstateret. Retten udtalte, at det lægges til grund, at tabet på forretningsdebitorerne først har kunnet konstateres og gøres gældende efter konkursens indtræden.

Retten udtalte videre, at efter momslovens § 13 opgøres den momspligtige omsætning periodevis, og fradrag for tab sker efter bestemmelsens stk 1 og 2, sammenholdt med stk 6, i den periode, hvor tabet konstateres. Da indtræden af konkurs efter gældende ret, herunder om statens modregningsret i konkurs, ikke ses at medføre nogen ændring heri, og da de af toldvæsenet anførte hensyn ikke kan føre til andet resultat, tages konkursboets påstand til følge.

Dep.842 er herefter udgået.