Legislator Case Law & Legislation
E19867MA0005 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1986 0933 MN. FORUDBETALING - FINANSIERINGSVIRKSOMHED

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1986

0933 Mn. Forudbetaling - finansieringsvirksomhed

Der blev over for nævnet rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for månedlige acontobeløb, som private kunder indbetaler til et olieselskab på en oliekonto forud for leveringen af olie. De aftalte månedlige beløb dækker i gennemsnit kundens køb af olie i årets løb, således at kunden i perioder står i forskud og i andre perioder er bagud med betalingen.

Ministeriet for skatter og afgifter havde meddelt olieselskabet, at de nævnte forudbetalinger i henhold til merværdiafgiftslovens § 13, stk 3, jf 6. momsdirektivs art. 10, stk 2, skal medregnes til den afgiftspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgår til virksomheden.

Det blev anført af selskabet, at forudbetalingerne til olieselskabet er finansieringsvirksomhed, der ifølge lovens § 2, stk 3, pkt j, er undtaget fra afgiftspligten.

Nævnet traf afgørelse om, at indbetaling af de omhandlede acontobeløb ikke medfører, at olieselskabet kan anses for at drive finansieringsvirksomhed som anført i den nævnte lovbestemmelse. Nævnet lagde herved vægt på, at forudbetalingerne ikke foretages i opsparingsøjemed, men for at udjævne den årlige udgift til olieforbruget, ligesom der er en snæver forbindelse mellem indbetalingerne og vareleverancerne.

Det blev tilføjet, at olieselskabet kan foretage regulering i den afgiftspligtige omsætning, såfremt det tilbagebetaler kunden det fulde beløb, hvis kunden alligevel ikke ønsker olieleverancer fra selskabet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →