DOBBELTBESKATNING 1986 AFSNIT DO 2 - INDGÅEDE OVERENSKOMSTER OG AFTALER

artikel 4, der bestemmer, at den pågældende i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser skal anses for at være

bosat i den del af riget, hvor han opholder sig, men dog således

at opholdet skal have en varighed af 6 måneder uden anden

afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af

riget på grund af ferie eller lignende. Grønland vil således i

dobbeltbeskatningsaftalens forstand efter 6 måneders ophold der

blive betragtet som »bopælsland« (fra opholdets begyndelse).

6 - mdrs. ophold

Ved udmåling af opholdsperioden regnes i hele kalendermåneder, og

såvel til- som fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det

faktiske dagantal i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland

med ankomst 5. januar og udrejse 4. juli samme år anses for et

ophold på 6 måneder, og 6 måneders betingelsen i art. 4, stk. 2,

er dermed opfyldt.

Ferie o.l.

Det må i det enkelte tilfælde konkret afgøres, om der både med

hensyn til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om

»kortvarige ophold uden for den omhandlede del af riget på grund

af ferie eller lignende«.

For ferie skal det normalt gælde, at den skal være aftalt som led i

arbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold

til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne

periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde

kan derfor anses for ferie i denne sammenhæng.

For såvidt angår varigheden af »ferie eller lignende« foretages

afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat

dageantal, hvorfor den overgrænse for ferie o.l. på 42 dage inden

for 6 måneder, der er fastsat i ligningslovens § 33A, er uden

selvstændig betydning i relation til overenskomstens art. 4, stk. 2.

Som eksempler på kortvarige ophold p.g.a. ferie eller lign. kan

nævnes, 1) Offentlig ansat, som afvikler almindelig opsparet

ferie, 6 uger, tilligemed afspadsering af overarbejde og mistede

fridage, 11 uger, ialt 17 uger. 2) Pilot i turnusordning, 1 måneds

tjeneste - 1 måneds ferie etc. 3) Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders ferie etc.

Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende er

normalt endvidere kortvarige kursusophold, graviditetsorlov,

hospitalsophold o.l.

Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der

modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre at opholdet i

Grønland er afbrudt.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan

ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.

Sømænd

Vedrørende udstedelse af sømandsskattekort for sømænd, der er bosat

i Grønland og er undergivet dansk sømandsbeskatning, se Skd.med.

nr. 52, s.45-46.

En dansk styrmands beskæftigelse på et i Danmark hjemmehørende

fiskerfartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, anses for at have

afbrydende virkning på hans ophold i Grønland, med den følge, at

dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor

Danmark måtte anses for »bopælsland« i medfør af artikel 4, jfr.

lsr.1982.186.

Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og

som gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted

i Grønland, og som følge deraf ikke er undergivet den danske

sømandsskatteordning, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med

ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at

Grønland i dobbeltbeskatningsaftalens forstand skal anses som

»bopælsland« - også ved anvendelse af artikel 15, stk. 2, anses

Grønland som »bopælsland«, se Skd.medd. nr. 54, s.207-08.

Domicil- og kildelandsstatus

Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at

Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst

(globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for

sådanne indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til som »kildeland«. Danmark kan alene beskatte

disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de

indtægter, der er nævnt i kildeskattelovens § 2. En væsentlig

undtagelse herfra er alle arter af pensioner (såvel offentlige og

private som sociale pensioner), idet sådanne indkomster kun kan

beskattes i »bopælslandet«. Der er ingen mulighed for

tilbagesøgning af nogen del af indeholdt dansk udbytteskat (f.t.

30 pct); dette gælder også for så vidt angår personer, der har

opgivet bopælen i Danmark.

En skatteyder arbejdede i perioden 26. april til 31. okt. i

Grønland. Under arbejdsperioden arbejdede han i treholdsskift og

arbejdstiden oversteg i perioden væsentligt 40 timer pr. uge.

Overarbejdet blev afspadseret ved et ophold i Danmark på 59 dage.

Landsskatteretten fandt, at afbrydelsen af skatteyderens ophold i

Grønland måtte antages at have været kortvarig, hvorfor han i

perioden 26. april til 31. okt. 1983 måtte anses for at have været

hjemmehørende i Grønland i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomsten, se Skat 1987.2.137.

Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder kan Danmark beskatte

den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme

credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af

indtægter, som Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til som »kildeland« (f.eks. lønindtægt i

forbindelse med udstationering til Grønland i over 60 dage).

Den tidligere bestemmelse i LL § 9 A om et særligt Grønlandsfradrag

i lønindtægt indtjent i Grønland er ophævet fra og med 1980.

Endvidere bemærkes, at anvisningen om arbejde i udlandet fremdeles

ikke gælder for lønindtægt indtjent i Grønland. Derimod kan der nu

indrømmes fradrag for dobbelt husførelse, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Bortset herfra må lønmodtagere, der har opholdt

sig i Grønland i mindre end 6 måneder, henvises til at anvende det

almindelige lønmodtagerfradrag, eller at dokumentere eller

sandsynliggøre deres merudgifter i forbindelse med lønarbejdet i

Grønland (under hensyntagen til eventuelt sparet hjemmeforbrug).

Selv om Grønland under alle omstændigheder har beskatningsretten til

globalindkomsten, når opholdet i Grønland varer mindst 6 månder,

således at Danmark alene kan gennemføre »kildelandsbeskatning«, er

der i flere henseender forskel på den skattemæssige behandling af

henholdsvis de skatteydere, hvis fulde skattepligt efter KL § 1

fortsat består under opholdet i Grønland, og de skatteydere, der

under grønlandsopholdet alene er omfattet af bestemmelserne i KL §

2 om begrænset skattepligt (eller som slet ikke er skattepligtige

til Danmark).

Ophør af fuld skattepligt

Dersom den fulde skattepligt ophører ved udrejsen til Grønland

(eller senere), forholdes der på tilsvarende måde som ved ophør af

fuld skattepligt i forbindelse med fraflytning til fremmed stat

eller Færøerne, jfr. afsnit A i ligningsvejledningen.

Bevarelse af fuld skattepligt

Hvis den fulde skattepligt vedvarer under grønlandsopholdet, skal

skatteyderen fortsat benytte sædvanlig selvangivelsesblanket for

fuldt skattepligtige, og der skal i det indkomstår, da

grønlandsopholdet påbegyndes (respektive det indkomstår, i hvilket

opholdet ophører) ikke foretages omregning til helårsindkomst (KL

Artikel 12 indeholder en særlig bestemmelse om provisionsindtægter.

De kan beskattes i bopælslandet, dog således, at der i kildestaten

kan ske en beskatning med 4%.

artikel 14 om eksperthonorar giver bopælsstaten ret til at

beskatte sådanne honorarer, medens kildestaten maksimalt kan

beskatte honorarerne med 20 %. Vederlag af denne art er ikke

undergivet begrænset skattepligt i Danmark (som kildeland).

Reglen i artikel 21, stk. 2 åbner mulighed for, at en studerende i

et vist omfang kan tage beskæftigelse i en af staterne uden at der

bliver tale om beskatning i det land, hvor arbejdet udføres.

Stipendiater fra Tanzania kan tillige fritages for beskatning af

stipendier modtaget fra Danmark, jfr. tekstanmærkningerne til de

årlige finanslove. Fritagelse kan kun indrømmes af

skattedepartementet.

Thailand.

Bekg.nr. 13 af 24.2.1966 - overenskomst af 14.4.1965 - indkomst og

formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 129 af 6.6.1968.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med

progressionsforbehold (gl. metode) - art. 23.

Creditmetoden anvendes i forbindelse med skibsfart i international

trafik og royalties (incl. salg af den til grund liggende

rettighed - art. 23).

Ved skibsfartindtægt giver Thailand som kildestat afkald på 50 pct.

af sin skat. Om konsekvens heraf ved beskatningen i Danmark, se

vejl. pkt. 15.

Trinidad og Tobago.

Bekg.nr. 88 af 12.10.1971

Overenskomst af 20.6.1969 - indkomstskat

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 75 af 14. februar

1974.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, jfr. art. XX - omfatter

ikke formueskatten.

Tunesien.

Bekg. nr. 78 af 29.7.1981 af overenskomst af 5.2.1981. Cirkulære nr.

23 af 26.2.1982 (vejledning).

Tuvalu (tidl. Elliceøerne), se under Anquilla.

Tyskland. (Forbundsrepublikken)

Bekg.nr. 7 af 25.2.1964

Overenskomst af 30.1.1962 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 174 af 11.8.1965

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel)

Tillægsaftale af 9.9.1985 (udlevering af lovovertrædere og gensidig

retshjælp i straffesager vedr. fiskal kriminalitet).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med

progressionsforbehold (ny metode). Dog credit for så vidt angår

aktieudbytte (art. 19 (4), sidste pkt.).

I skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor

Danmark har givet afkald på beskatningsretten, må der ikke kræves

dokumentation for beskatning i Tyskland som betingelse for

skattefrihed her i landet.

Et kapitalanlagegesellschaft der har udbudt en »Publikumsfond« (en

del af andelshaverne er fuldt skattepligtige i Tyskland, medens en

anden del af andelshaverne er begrænset skattepligtige i Tyskland)

skal behandles som kapitalselskaber i den dansk-tyske

dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand. Skattedepartementet har

derfor meddelt, at selskabet kan anmode om tilbagebetaling af

dansk udbytteskat i henhold til overenskomsten.

Beskatning af godtgørelser efter tyske erstatningslove

Ifølge art. 11 (3) i overenskomsten til undgåelse af

dobbeltbeskatning mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland

skal beskatningsretten til »pension, livrente og andre periodisk

eller ikke periodisk udgående beløb, der udbetales af en af de

kontraherende stater eller en enkelt stat (»Land«), en kommune, et

kommunalforbund eller en anden offentligretlig juridisk person i

en af staterne som godtgørelse for en skade, der er opstået som

følge af krigshandlinger eller politisk forfølgelse, tilkomme den

stat, hvorfra udbetalingen finder sted'. Bestemmelsen vil særlig

finde anvendelse på beløb, der udbetales af Forbundsrepublikken

som erstatning for nationalsocialistisk forfølgelse, og

beskatningsretten til sådanne beløb vil herefter tilkomme

Tyskland. Ifølge art. 19 (4) er Danmark som bopælsland berettiget

til i beskatningsgrundlaget, d.v.s. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst - også at medregne de indkomster, hvortil

Tyskland har beskatningsretten, men Danmark skal i den af den

samlede indkomst beregnede skat indrømme fradrag for den del af

skatten, der forholdsmæssigt falder på de indkomster, med hensyn

til hvilke Tyskland har beskatningsret.

De godtgørelser, som reglen i art. 11 (3) finder anvendelse på, er

især

1) Restitutionsydelser (Wiedergutmachungsleistungen) til ofre for

nationalsocialistisk forfølgelse.

Der blev i 1953 vedtaget en lov om erstatning til ofre for

nationalsocialistisk forfølgelse - Gesetz zur Entschædigung von

Opfern der nationalsozialistischen Verfolgung

(Bundesentschædigungsgesetz eller forkortet B.E.G.). Nævnte lov

blev ændret ved lov af 29. juni 1956, men der eksisterer flere

andre forbundslove samt love i de enkelte lande, som beskæftiger

sig med erstatningsproblemet.

Der kan ifølge disse love betales erstatning for

a. Skade på liv, legeme, helbred og for frihedsberøvelse.

b. Skade på ejendom og formue (Schaden an Eigentum und Vermøgen).

c. Skade i forbindelse med udøvelse af erhverv (Schaden im

beruflichen und wirtschaftlichen Fortkommen).

De nævnte erstatninger er skattefrie i Forbundsrepublikken, og

erstatningerne anføres at være fastsat under hensyn hertil.

Udover de ydelser, der udbetales i henhold til

forbundserstatningsloven, omfattes også følgende godtgørelser af

særreglen i art. 11 (3), nemlig godtgørelser, der betales i

henhold til lov af 25. juni 1958 om restitution for

nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen (Gesetz zur

Wiedergutmachung nationalsozialistischen Unrechts in der

Kriegsopferversorgung) og lov af 25. juni 1958 om restitution for

nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen for

erstatningsberettigede i udlandet (Gesetz zur Wiedergutmachung

nationalsozialistischen Unrechts in der Kriegsopferversorgung fur

Berechtigte in Ausland).

Ydelserne består i almindelighed af en kapitalerstatning, en

opsummeret renteydelse samt en løbende renteydelse.

2) Ydelser af offentlige midler til krigsinvalider, faldnes

efterladte og med disse ligestillede personer.

Erstatning i anledning af krigsskade ydet i henhold til »Gesetz uber

die Versorgung der Opfer des Krieges« (Bundesversorgungsgesetz -

BVG).

For så vidt det drejer sig om ydelser, der tillægges på grund af

tjenestetiden, finder dog overenskomstens almindelige regler i

art. 10 om ydelser fra det offentlige anvendelse.

Understøttelsen omfatter særligt rente til invalider og efterladte.

Et alment krav på understøttelse har personer, som under

militærtjeneste eller i forbindelse med de for denne særegne

forhold, ved direkte krigsindvirkning, krigsfangenskab eller

internering i udlandet på grund af deres tyske statsborgerskab

eller nationalitet har lidt skade på deres helbred. Er en

understøttelsesberettiget død af følgerne af denne skade, kan

understøttelsen på begæring tillægges de efterladte.

Hvis bestemte forudsætninger er opfyldt, kan der til bestemte formål

i stedet for renten tilstås invaliderne en kapitalaffindelsessum.

Der er tale om ydelser fra den tyske stat, men ordningen

administreres af »Versorgungsamt Flensburg«, og beløbene udbetales

kun af praktiske grunde gennem en organisation kaldet

»Kameradschaftshilfe Nordschleswig« i Åbenrå.

3) Ydelser i henhold til byrdeudligningsloven (Lastenausgleichsgesetz

Udligningsunderstøttelserne kan bevilges i form af renteydelser,

kapitalaffindelse eller lån, som skal tilbagebetales. Under den

her omhandlede særbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

art. 11 (3) falder især følgende ydelser

Hovederstatning (Hauptentschædigung), krigsskaderenter

(Kriegsschadenrenten), underholdshjælp og erstatningsrenter

(Entschædigungsrenten), indboerstatning, herunder møbleringshjælp

(Hausrathilfe).

Dansk rets regler og deres anvendelse på de tyske erstatningsydelser.

Der kan, som det fremgår af det foran anførte, blive tale om

udbetaling fra tysk side dels af kapitalbeløb, dels af

livrentebeløb.

Renteydelserne

Den danske skattelovgivning fastsætter indkomstskattepligt for alle

periodiske ydelser og indeholder ikke regler, hvorefter sådanne

ydelser kan fritages for indkomstskattepligt. Livrenter, som har

karakter af en løbende ydelse, er indkomstskattepligtige i henhold

til bestemmelsen i SL § 4 c, og dette må også gælde for

efterbetalte rentebeløb, uanset om disse udbetales samlet. Derimod

er modtageren ikke pligtig til at svare indkomstskat af livrentens

kapitaliserede værdi.

Disse regler finder også anvendelse på de fra Tyskland udbetalte

renteydelser, og beskatning af renteydelser modtaget fra Tyskland

må principielt skulle ske, når retten er endeligt erhvervet ved

den tyske kendelse.

I skattedepartementets cirkulære af 20. juni 1961 om ligningsloven

(til § 7 m) anføres, at erstatninger for skade på og tab af

formuegenstande må behandles efter de almindelige regler, hvilket

også vil medføre skattefrihed, hvor erstatningen ydes for skade på

private indbogenstande.

Da renteydelser er undergivet indkomstskattepligt her i landet, har

man ikke fundet, at der har været grundlag for at søge hjemmel for

skattefrihed for de fra tysk side modtagne renteydelser. Da

Tyskland imidlertid i henhold til overenskomstens regler har

beskatningsretten til disse ydelser, skal ydelserne medregnes ved

beregningen af den skattepligtige indkomst. Men der gives nedslag

med den del af skatten der forholdsmæssigt falder på indkomsten.

Kapitalbeløb

Skattedepartementet har efter omstændighederne fritaget

kapitalerstatninger fra Tyskland - ydet i henhold til de nævnte

erstatningslove - for særlig indkomstbeskatning.

Det vil ved gennemsyn af de tyske kendelser fremgå, hvilke beløb der

udgør kapitalerstatning (Kapitalentschædigung), og hvilke der

udgør renteydelser.

For at der kan gives fradrag for omkostninger, f.eks. sagførersalær,

må udgiften dokumenteres, og udgiften må eventuelt fordeles

forholdsmæssigt på eengangserstatning og opsummeret renteydelse.

Socialforsikringsydelser og pensioner

Renteydelser ydet i henhold til tysk lovgivning om

Angestelltenversicherung - love af 23. februar 1957 og senere -

der ydes igennem Bundesversicherungsanstallt fur Angestellte i

Berlin for så vidt angår funktionærer og gennem

Landesversicherungsanstallt fur Angestellte i Lubeck for så vidt

angår arbejdere, og som begge er private selskaber, er

skattepligtige her i landet. Da overenskomsten ikke indeholder

særregler om beskatningsretten med hensyn til beløb, der udbetales

i henhold til reglerne om lovpligtig socialforsikring, har Danmark

beskatningsretten som bopælsland, og der ydes ingen lempelse fra

dansk side, lsr. 1974.97, ØLD af 28.9.1981 og Skat 1986.2.166.

De tyske socialrenter udbetales gennem socialministeriet i henhold

til den dansk-tyske socialforsikringsoverenskomst af 14. august

1953, jfr. bekendtgørelse nr. 44 af 7. oktober 1954. De omhandlede

forsikringer må i skattemæssig henseende betragtes som

pensionsordninger med løbende udbetalinger, men udbetalte

eengangsbeløb kan ikke beskattes i henhold til

pensionsbeskatningsloven med en afgift, da loven ikke anses for at

finde anvendelse på ydelser fra udlandet.

Anden fra tysk side ydet »lovpligtig socialforsikring« er ligeledes

fuldt ud skattepligtig her i landet, idet overenskomsten i

modsætning til nyere overenskomster ikke indeholder særregler om

beskatningen af sådanne beløb.

En fra Versorgungsanstalt des Bundes und der Lænder modtaget

Ruhegeld i forbindelse med tidligere offentlig ansættelse i

Tyskland er at betragte som en offentlig pension omfattet af

overenskomstens art. 11 (2) og medtages derfor i den

skattepligtige indkomst, men giver ret til nedslag (exemption) her

i landet.

En eengangsudbetaling i forbindelse med ophævelse af en tysk

»Angestellten-Rentenversicherung« som erstatning for de i løbet af

10 år indbetalte præmiebeløb kunne ikke anses for

indkomstskattepligtig her i landet.

Beskatningsretten til »Konkursausfallgeld«, der ved tyske

virksomheders konkurs udbetales af Bundesanstalt fur Arbeit til

arbejdstagere som erstatning for tabt løn, tilkommer Tyskland,

hvis arbejdet er udført der, jfr. art. 9. (Skd.medd. nr. 48, s.

21).

ATP er omfattet af art. 16 (dvs. at bopælsstaten har

beskatningsretten), Skd.medd. nr. 56, s. 35.

Arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt af

arbejdsløshedsforsikringen i Tyskland til en i Danmark bosiddende

person anses ligeledes for omfattet af overenskomstens art. 16,

skd.nr. 74, s.401.

Pension fra Seemannskasse der See-Berufgenossenschaft (løbende

ydelser) er ikke skattepligtig i Tyskland. Skattedepartementet har

meddelt at Danmark har beskatningsretten til pensionen i henhold

til art. 16, evt. art. 11, stk. 1, når den udbetales til en

person, der er fuld skattepligtig til Danmark.

En skatteyder, der modtog enkepension fra Tyskland, mente sig

berettiget til 2 personfradrag (nu forhøjet personfradrag).

Påstanden blev afvist, idet bestemmelsen i KL § 37 B (nu § 37,

stk. 5) efter departementets formening kun refererer sig til den

danske forsorgslovgivning, Skd.medd. nr. 17, s.108.

Indbetaling til pensionsordning i »Bundesversicherung fur

Angestellte« er fradragsberettiget indenfor 2.000 kr.'s grænsen.

Udtalt, at de af arbejdstagere i Tyskland betalte bidrag til

henholdsvis syge-, barsels- og dødsfaldsforsikring og til den

tyske folke-, enke- og invalidepensionsordning er

fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 50. Det

samme gælder udgifter til tysk Sozialversicherungsbidrag (utrykt

lsr.-kendelse af 20. maj 1986). Disse fradrag skal henføres til

den »danske« indkomst.

Bidrag til den tyske arbejdsløshedsforsikring er fradragsberettiget

efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, sammenholdt med

kildeskattelovens § 24, stk. 1, nr. 4 og skal henføres til den

»udenlandske« indkomst. (Skd.medd. nr. 47, s. 287).

Hvis der tilfalder en herboende person en privat livrente fra

Forbundsrepublikken, omfattes dette forhold af art. 11 (1) i

overenskomsten, og i henhold til denne bestemmelse har

bopælsstaten beskatningsretten.

Et herværende aktieselskab, som var sambeskattet med tre tyske

datterselskaber, for hvilke der var medregnet overskud på 508.185

kr. og 5.752 kr. samt et underskud på 411.434 kr. påstod sig ved

skatteberegningen berettiget til et nedslag svarende til den del

af skatterne som forholdsmæssigt faldt på den positive tyske

indtægt på 513.937 kr. Landsskatteretten fandt, at nedslaget kun

skulle indrømmes i forhold til nettoindtægten fra Tyskland.

Kommanditister m.v.

I lsr 1972.3 er refereret en afgørelse med en herboende

komplementar i et tysk kommanditselskab, der foretog

varelagernedskrivninger i den samlede her i landet skattepligtige

indkomst og opskrivning i det følgende år, med et overskud i den

tyske virksomhed til følge, for hvilket der skulle gives

exemptionsnedslag ved beskatningen her i landet.

Denne anvendelse af samspillet mellem underskudsreglerne og

dobbeltbeskatningsreglerne er ikke længere mulig, jfr. § 5 a i

varelagerloven.

Renter, som en tysk kommanditist i et dansk kommanditselskab skulle

betale til en tysk bank for et lån, han havde optaget for at være

i stand til at yde indskuddet i kommanditselskabet, kunne efter

landsskatterettens opfattelse fratrækkes i hans overskudsandel i

det danske selskab, fordi forbindelsen mellem renteudgift og

erhvervsindkomsten i Danmark var tilstrækkeligt dokumenteret.

Der spurgtes, om en dansk kommanditist, der deltager i et tysk

kommanditselskab, i sin danske skattepligtige indkomst kan

fratrække Gewerbesteuer, der er pålignet kommanditselskabet som

sådant i Tyskland.

Skattedepartementet udtalte, at Gewerbesteuer ikke kan sidestilles

med de i ligningslovens § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring

eller med driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a, men må

anses for en indkomst- og formueskat, der ikke kan fradrages,

Skd.medd. nr. 28, s.75.

I lrs.1983.61 er refereret en afgørelse om fortolkningen af begrebet

»fast driftssted« i overenskomstens art. 2 (1) 4, jfr. art. 4 (1).

Et af en dansk skatteyder i Tyskland oprettet kommanditselskab

havde et kontorlokale til rådighed hos selskabets tyske revisor.

Det var ikke ved skiltning eller på anden vis tilkendegivet, at

kommanditselskabet drev virksomhed på den pågældende adresse, og

der blev ikke modtaget kundebesøg i lokalet. Alt arbejde for

selskabet blev udført af skatteyderen fra hans kontor i Danmark.

Kontorlokalet i Tyskland kunne derfor ikke anses for et i art. 2's

forstand fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt

eller delvist udøvedes, og skatteyderen fik følgelig ikke medhold

i, at nogen del af hans indkomst var tysk indkomst.

Der er opnået enighed mellem skattedepartementet og det tyske

finansministerium om, at den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale

ikke berører de 2 kontraherende staters mulighed for at tage

udligningsskat, når udbytte, der er modtaget fra det andet land,

videreudloddes. (Skd. nr. 47, s. 287-88).

Aktionærer

En dansk aktionær i et tysk selskab blev anset berettiget til dansk

nedslag for 15% betalt tysk udbytteskat af maskerede udlodninger

(»Gewinne verdeckt ausgeschuttet«) fra selskabet under hensyn til,

at »maskeret udlodning« fra et tysk selskab medfører såvel en

forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved beskatningen

i Tyskland som krav om tysk udbytteskat.

Et i Tyskland bosiddende kapitalanlagegesellschaft, der har udbudt

en »Publikumsfond« (dvs. en del af andelshaverne er fuldt

skattepligtige i Tyskland, mens en anden del af andelshaverne er

begrænset skattepligtige i Tyskland) skal behandles som

kapitalselskaber i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts

forstand også med hensyn til tilbagebetaling af dansk udbytteskat,

skd.nr. 74, s.400.

Ved ansøgning om tilbagebetaling af tysk »Kapitalvertragsteuer« i

h.t. art. 12 og 13 forefindes tyske blanketter, hvor

amtsskatteinspektoraterne (skattedir. i København, Frederiksberg

og Gentofte) skal attestere dansk bopæl. Det til de tyske

myndigheder beregnede eksemplar af andragendet skal sendes direkte

til de tyske myndigheder: Bundesamt fur Finanzen, Koblenzer

Strasse 63-65, 53 - Bonn - Bad Godesberg.

En livrente (Leibrenten), som er indført som »Reallast« (grundbyrde)

for en tysk, fast ejendom i en »Grundbuch« (tingbog i det tyske

tinglysningssystem), anses som en »brugsrettighed til fast

ejendom« som er indført i artikel 3 i den dansk-tyske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 30. januar 1962, hvortil

Tyskland som kildestat har beskatningsretten. Livrenten var

opstået som vederlag ved salg af ejendommen. Skd.nr. 73, s.230.

Medarbejdere ved Det tyske Kulturinstitut i København er siden 1.

januar 1972 blevet lønnet fra den tyske Forbundsfinanskasse i

Munchen, hvorefter beskatningsretten vedrørende de pågældende

lønninger tilfalder Tyskland, jfr. overenskomstens art. 10.

Om et tilfælde, hvor tysk indkomst oversteg den samlede her i landet

skattepligtige indkomst, se Skd.medd. nr. 19, s. 5.

Bestemmelserne i art. 19 er ikke til hinder for omregning til

helårsindkomst (KL § 35, stk. 3), jfr. lsr. 1981.186.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

Uganda, se under Anquilla. Der er truffet mundtlig aftale om, at

overenskomsten med England af 27. marts 1950 fortsat skal

praktiseres. Ugandas skatteår er kalenderåret.

Ungarn.

Bekg. nr. 131 af 12.11.1979

Overenskomst af 24.10.1978 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 54 af 17.3.1980.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden, dog exemption med

progressionsforbehold, ny metode for så vidt angår offentlige

hverv (artikel 19), og enkelte andre tilfælde.

United Kingdom, se under England.

USA.

Bekg. nr. 1 af 11.1.1949

Overenskomst af 6.5.1948 - indkomst

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 232 af 12.9.1949

Bekg.nr. 26 af 24.6.1952 - aftale vedrørende fritagelse for skatter

og afgifter for så vidt angår visse af De Forenede Staters

udgifter til det fælles forsvar.

Overenskomsten af 6.5.1948 omfatter ikke formueskatten, og

dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden, jfr. art. XV.

Uanset, hvad der er fastsat i overenskomsten, kan Danmark som

bopælsland ved skatteansættelsen medregne enhver art af indkomst,

jfr. art. XV (b) - , men der skal indrømmes credit for så vidt

angår indkomst omfattet af overenskomsten, art. III, IX, X (1),

XIII og XIV samt lønindtægt indtjent i De Forenede Stater.

Vedrørende beskatningen af pensionsindtægter fra U.S.A. har

Skattedepartementet i december 1967 udsendt følgende vejledning

A. Offentlige pensioner

For så vidt angår pensioner, der udbetales af den amerikanske stat

eller af en anden amerikansk offentlig myndighed, har U.S.A. i

henhold til overenskomstens artikel X, stk. 1, beskatningsretten.

Såfremt U.S.A. herefter beskatter en offentlig pension, opstår der

dobbeltbeskatning, som ifølge den forannævnte artikel XV ophæves

ved, at Danmark i de på grundlag af den samlede skattepligtige

indkomst (herunder den amerikanske pension) beregnede skatter,

skal give et nedslag for de skatter, der er erlagt i U.S.A. af den

omhandlede indtægt. Nedslag kan dog højst gives med et beløb, der

svarer til, hvad der af de danske skatter falder på pensionen fra

U.S.A.

B. Social security pensions

Såfremt pensionsindtægten består i »social security« eller anden

offentlig ydelse, der af særlige grunde ikke beskattes i U.S.A.,

vil der ved skatteberegningen her i landet blive givet et nedslag

i de pålignede skatter svarende til forholdet mellem størrelsen af

den udbetalte »social security« og størrelsen af den samlede

indkomst.

Skd. har udtalt, at den hidtidige praksis vedrørende den

skattemæssige behandling af social security fra USA skal fortsætte

også i tilfælde, hvor pensionen beskattes i USA med 15% .

C. Private pensioner

For så vidt angår pensionsindtægter, der hidrører fra et privat

selskab eller lignende, tilkommer beskatningsretten Danmark i

henhold til overenskomstens artikel X, stk. 2. U.S.A. skal undlade

at beskatte sådan indtægt, men såfremt den pågældende

pensionsmodtager er amerikansk statsborger, beskatter U.S.A. dog

sådanne indtægter, og der vil derfor i disse tilfælde i de danske

skatter blive indrømmet et nedslag, svarende til de amerikanske

skatter, dog højst med et beløb, der svarer til den del af de

danske skatter, der forholdsmæssigt falder på indtægterne fra

U.S.A.

Ad A. og C. Efter amerikansk ret beskattes visse løbende pensioner

således, at modtageren er skattefri af den del af ydelserne, der

forholdsmæssigt svarer til hans eget bidrag til pensionsordningen,

men skattepligtig af den øvrige del. Når modtagerens eget bidrag

er mindre end 3 års pension, gennemføres skattefritagelsen dog

således, at de udbetalte pensionsydelser er helt skattefri, indtil

der i alt er udbetalt et beløb svarende til den pågældendes eget

bidrag, og derefter beskattes senere ydelser fuldt ud.

Så længe pensionen er helt skattefri i U.S.A. efter denne regel,

indrømmes der efter omstændighederne et nedslag i de danske

skatter med så stor en del heraf, som forholdsmæssigt falder på

den for amerikansk beskatning fritagne pension.

Veteranpension behandles på samme måde som ovennævnte »social

security«. Tilsvarende gælder også periodiske pensionsydelser fra

»United States of America Railroad Retirement Board«.

Pension fra hæren (Retired pay) er omfattet af art. X, stk. 1, i

overenskomsten, hvorfor Danmark i henhold til art. XV ved

beregningen af skatten giver nedslag for de skatter, der er erlagt

i U.S.A.

En herboende 28 årig amerikaner modtog understøttelse (Educational

allowance) med 298 dollars om måneden fra »Veterans

Administrations« i U.S.A. Da vedkommende dokumenterede, at

understøttelsen var skattefri i U.S.A. efter samme regler som

veteranpension, blev beløbet i overensstemmelse med

Skattedepartementets afgørelse beskattet her ligesom

veteranpension.

Vedrørende beskatning af trainee-indtægter under arbejde i U.S.A.

henvises til lsr. 1958.7.

De af en skatteyder til social security i U.S.A. erlagte ydelser

betragtes som amerikansk skat, hvorfor sådanne ydelser giver ret

til credit, hvis arbejdet er udført i U.S.A.

En amerikansk banks herværende filial indbetaler bidrag til

amerikansk social security for lokalt ansatte amerikanske

statsborgere med bopæl her i landet.

Udtalt,

at bidragene er en fradragsberettiget driftsudgift for den

herværende bankfilial,

at bidragene for medarbejderne er en skat, der ikke kan fradrages

ved deres indkomstopgørelse,

at der skal indeholdes A-skat også af den til bidragene svarende del

af medarbejdernes løn,

at bidragene ikke berettiger til »credit-nedslag«, hverken i medfør

af art. XI (1) i den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. maj 1948 eller i medfør af

ligningslovens § 33, da lønnen udbetales for arbejde udført her i

landet, samt

at der ikke i pensionsbeskatningsloven er hjemmel til at godkende

individuelle ordninger af den omhandlede karakter. (Skd.medd. nr.

48, s. 21-22).

Fra og med 1973 beskattes social security hos modtageren d.v.s. evt.

hos hustruen.

Den skat, som opkræves i U.S.A. under forkortelsen FICA berettiger

også til credit her, hvis arbejdet er udført i U.S.A.

»Texas school tax« sidestilles med en efter dansk lov

fradragsberettiget ejendomsskat, Skd.medd. nr. 37, s.131.

Når en her bosat person modtager underholdsbidrag fra sin i U.S.A.

bosatte tidligere ægtefælle til sig selv eller sit barn, indrømmes

nedslag i de her pålignede skatter bevillingsmæssigt ved

henvendelse til skattedepartementets 7. kontor.

Dersom en her bosat person ved salg af aktier i U.S.A. pålignes

skat der, og avancen opgjort efter de danske regler for opgørelse

af særlig indkomst her medfører påligning af særlig indkomstskat,

vil der her blive indrømmet den pågældende nedslag i den særlige

eller almindelige indkomstskat, jfr. LL § 33.

En amerikansk statsborger med bopæl her i landet blev anset

berettiget til nedslag i medfør af LL § 33 for så vidt angår de

skatter, den pågældende i U.S.A. er pålignet af indtægter fra

amerikanske kilder, som Danmark som bopælsland havde

beskatningsretten til i henhold til den mellem Danmark og U.S.A.

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst, men som U.S.A. også

beskatter, fordi den pågældende er amerikansk statsborger.

Det gælder dog ikke lønindtægt ved arbejde her i landet (art. 11).

Det betyder f.eks., at en af arbejdstageren betalt FICA-tax

(bidrag til social security), f.s.v. denne skat har relation til

arbejde her i landet, ikke giver adgang til nedslag (credit) i

Danmark. Da der er tale om en skat, vil FICA-tax heller ikke kunne

fradrages i indkomsten.

En overlæge, der som deltager i udvekslingsprogrammet under

Smith-Mundt-loven havde opholdt sig 6 måneder i U.S.A. som »senior

fellow« ved Harward universitetets hospital, blev anset for fuldt

indkomstskattepligtig af den fra det pågældende hospital oppebårne

indtægt, som ikke kunne anses for et rejselegat.

Endvidere ville der ved indkomstopgørelsen være at indrømme fradrag

for de med den pågældendes egen hen- og tilbagerejse forbundne

udgifter, reduceret med et passende beløb for værdien af hans

personlige eget forbrug.

Endelig ville der ved skatteberegningen være at indrømme den

pågældende nedslag for de i U.S.A. erlagte skatter i

overensstemmelse med bestemmelserne i art. XV i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I henhold til artikel XI beskattes vederlag for personligt arbejde

eller tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet, som

hovedregel i det land, hvori arbejdet udføres. Herfra er det

imidlertid i art. XI (2) (a) og (b) 2 undtagelser

En 90 dages/3.000 dollars regel og en 180 dages regel.

Vedrørende 90 dages/3.000 dollars reglen kan nævnes, at den i en

række tilfælde, hvor man ved forskudsregistreringen efter

»artistreglerne« har udstedt skattekort med 20%-træk ved

slutligningen kan medføre, at de pågældende slet ikke har været

skattepligtige her, men der må naturligvis foreligge dokumentation

for at vedkommende er fast bosat i U.S.A., før der gives afkald på

beskatningsretten.

Vedrørende 180 dages reglen, se lsr.1980.204.

Et i U.S.A. hjemmehørende selskab havde fast driftssted i Danmark.

De amerikanske ansatte, der udførte arbejde for det faste

driftssted i Danmark var omfattet af art. XI i den

dansk-amerikanske overenskomst. Herefter tilkom beskatningsretten

til de amerikanske ansattes løn alene Danmark, såfremt de

pågældende opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage inden for et

kalenderår.

En »professorregel« findes i art. XIV.

Den i art. XIV omtalte 2-års periode regnes fra den pågældendes

ankomst her til landet og ikke fra det tidspunkt, hvor

undervisningen begynder, Skd.medd. nr. 5, s.55. Betingelsen om, at

den pågældende skal undervise her, kan anses for opfyldt, selv om

undervisningen alene består i enkeltstående forelæsninger eller

foredrag for andre professorer eller for studerende, og den

pågældende iøvrigt driver forskning her i landet, Skd.medd. nr. 8,

s.3.

En amerikansk professor, der i et »sabbatår« oppebar halv løn fra

sit amerikanske universitet, og som i denne periode skulle

tilknyttes Københavns universitet, ville, såfremt stillingen her i

landet var forbundet med undervisning og ikke alene bestod i

forskning, være skattefri her også af den amerikanske lønindtægt,

idet denne efter omstændighederne fandtes at kunne sidestilles med

det for undervisningen oppebårne vederlag (Revisorbl. 1968/69

s.20).

Aktieudbytte - art. VI. Beskattes som hovedregel i U.S.A. med 15

pct. Modtageren er iflg. aftalen berettiget til credit på 15 pct.

af nettoudbyttet (brutto - skat), d.v.s. et nedslag på 123/4

pct., dog højst den forholdsmæssige andel af de danske skatter,

der falder på det fra U.S.A. beskattede udbytte. Da ligningslovens

Artikel 18 indeholder en særlig bestemmelse af en type som findes i

flere nyere overenskomster, om kunstneres og sportsfolks

honorarer, der kan beskattes i den stat, hvori virksomheden

udøves, selvom indtægten ikke går til de pågældende selv, men til

en anden person, jfr. artiklens stk. 2. Såfremt der er tale om

aktiviteter, der er udført inden for rammerne af kulturaftalen af

29. august 1967 mellem Danmark og Rumænien, kan indkomsterne

ifølge stk. 3 dog kun beskattes i udsendelsesstaten.

§§ 18 og 50 omhandlede arter, og renter af studielån, almindelige

forbrugslån m.v. Endvidere vil et netto underskud ved drift af

erhvervsvirksomhed i Grønland kunne fradrages, uanset om Grønland

måtte have beskatningsretten til evt. overskud. Det er som anført

alene et netto underskud der kan fradrages, idet beløb, der har

karakter af driftsudgift i relation til erhvervelsen af indkomst,

til hvilken Grønland har beskatningsretten, kun kan fradrages ved

den danske indkomstopgørelse i det omfang sådanne udgifter

overstiger den nævnte grønlandske indkomst. Heraf følger bl.a., at

der ikke i den danske indkomstopgørelse kan fratrækkes

lønmodtagerfradrag på grundlag af lønindkomst, som alene beskattes

i Grønland.

Endelig skal skatteberegningen naturligvis foretages som for fuldt

skattepligtige personer i almindelighed. Da Danmark i de her

omhandlede tilfælde kun er »kildeland«, skal positiv grønlandsk

indkomst ikke på nogen måde påvirke skatteberegningen her i

landet; det samme gælder positiv udenlandsk eller færøsk indkomst.

Indskud efter etableringskontoloven, investeringsfondsloven og

pensionsbeskatningsloven fra personer, der er skattepligtige i

Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.

Efter bestemmelsen i KL § 26, stk. 6, 2.pkt., om overførsel af

underskud mellem ægtefæller, skal der ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst ses bort fra indtægter, der

beskattes i Grønland og ikke i Danmark.

Studerende

I henhold til art. 18, stk. 1, vil beløb, som en grønlandsk

studerende eller lærling modtager til underhold, studium eller

uddannelse, medens han i studie- eller uddannelsesøjemed opholder

sig i Danmark, ikke blive beskattet i Danmark, for så vidt sådanne

beløb kommer fra kilder i Grønland.

Som kilder i Grønland anses også statens institutioner og lignende i

Grønland, eksempelvis Rigsombudet, Sundhedsvæsenet, Politiet, Den

Kongelige Grønlandske Handel og Grønlands Tekniske Organisation.

Som grønlandsk studerende i Danmark anses

- personer, der modtager uddannelsesstøtte efter de grønlandske

regler (f.eks. fra Hjemmestyrets Danmarkskontor), men også den,

der f.eks. som følge af egenindtægt, ikke er berettiget til at

modtage sådan uddannelsesstøtte, blot de uddannelsesmæssige

betingelser for at modtage uddannelsesstøtten opfyldes.

- personer, der under studium, uddannelse, kursus eller lignende fra

kilder i Grønland modtager løn eller lignende, eksempelvis

lærlinge, årskursister (lærere m.v.) og andre, der under

uddannelse/kursus aflønnes af en grønlandsk arbejdsgiver, incl.

statens institutioner i Grønland, således f.eks. grønlandske

politibetjentelever på kursusophold i Danmark, skd.nr. 72, s.65.

- personer, hvis forældre i henhold til lov eller særlig

overenskomst modtager (grønlandsk) uddannelsestilskud.

Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til

studiet/uddannelsen/kurset eller lignende. Både grunduddannelse,

efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere

anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder

kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i

egenskab af tillidsrepræsentant.

Det er ej heller et krav, at den studerende, umiddelbart før

studiet/uddannelsen/kurset var bosat i Grønland, eller at opholdet

udelukkende er i studie- eller uddannelsesøjemed.

De særlige regler om »studerende« gælder dog kun under selve

studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en

periode uden studier eller lignende, eksempelvis med almindeligt

erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller

efter studiet, finder reglerne således ikke anvendelse.

Efter art. 18, stk. 2, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i Danmark (dvs. indtægter som ikke efter stk. 1 er

skattefrie) indrømmes det såkaldte studerendefradrag. Fradraget

gives som et almindeligt ligningsmæssigt fradrag, og den

studerende er derudover berettiget til almindelige ligningsmæssige

fradrag, herunder lønmodtagerfradrag, samt personfradrag.

Studerendefradraget for 1986 er 41.000 kr.

Studerendefradraget skal dog reduceres med de indtægter, som efter

stk. 1, ikke kan beskattes i Danmark, d.v.s., at såfremt de efter

stk. 1 skattefrie indtægter overstiger studerendefradraget,

»bortfalder« dette.

I øvrigt henvises til kommentaren i skattedepartementets vejledning

til aftalens enkelte artikler.

Udbytter

Udbytte fra datterselskaber i Grønland er ikke omfattet af

bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet der i

Grønland indrømmes det udloddende selskab fuldt fradrag for

udbyttet. I medfør af den dansk-grønlandske

dobbeltbeskatningsaftale, artikel 22, indrømmes der credit i

Danmark for den grønlandske udbytteskat af udbytter udbetalt af

selskaber med hjemsted i Grønland til fysiske og juridiske

personer, der er skattepligtige her i landet af udbytterne,

Skd.nr. 72, s.68.

Lempelse

En i Danmark hjemmehørende person solgte i 1981 sin faste ejendom

beliggende i Grønland. Der var forud for salget løbende foretaget

afskrivninger på ejendommen efter danske regler. Ved afhændelsen

fremkom ved opgørelsen af den grønlandske indkomst en fortjeneste

ved ejendomssalget på kr. 295.945. Den grønlandske skat af denne

fortjeneste udgjorde kr. 56.218, hvoraf 5.041 kr. kunne henføres

til beskatning af genvundne afskrivninger på 26.532. Ved

opgørelsen af den danske indkomst forelå der alene avance

vedrørende de genvundne afskrivninger. Avancen blev opgjort til

kr. 126.819 og ved skatteberegningen blev der indrømmet credit for

5.041 kr., svarende til den til Grønland betalte skat vedrørende

genvundne afskrivninger. Skatteyderen mente, at den i Grønland

foretagne beskatning af fortjeneste af den faste ejendom måtte

betragtes som en helhed og at der ved skatteberegningen skulle

indrømmes credit for de i Grønland ialt betalte skatter på kr.

26.218. Landsskatteretten fandt at der alene kunne indrømmes

credit i det omfang det kunne dokumenteres, at der såvel i Danmark

som Grønland var sket beskatning af de samme genvundne

afskrivninger, hvorfor der blev indrømmet credit for kr. 5.041,

jf. Skat 1985.9.259.

Inddrivelse skattekrav

Ifølge afgørelse fra skattedepartementet sker inddrivelse af

grønlandske skattekrav i udlandet efter samme regler som andre

skattekrav gennem de danske diplomatiske repræsentationer.

Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i Grønland, se

SD-cirkulære 1985-30.

Holland.

Bekg. nr. 9 af 21.2.1958

Overenskomst af 20.2.1957

Skattedepartementets cirkulære nr. 265 af 21.12.1960 (vejledning)

Bekg. nr. 1 af 10.1.1962 - udvidelse til de nederlandske Antiller.

Overenskomsten vedrørende de nederlandske Antiller og Aruba er

opsagt med virkning fra den 1.1.1987 for de nederlandske Antiller

og Arubas vedkommende og med virkning fra 1.1.1988 for Danmarks

vedkommende

Bekg. nr. 67 af 10.9.1966 - tillægsoverenskomst af 20.1.1966

Bekg. nr. 33 af 1.3.1968 vedr. de nederlandske antiller

Skattedepartementets cirkulære nr. 103 af 26.4.1968 om

tillægsoverenskomsten af 20.1.1966.

Overenskomsten er en creditoverenskomst og vedrører både indkomst-

og formueskat.

Løn for tjenesteydelser udført ombord i danske skibe eller

luftfartøjer i international trafik af personer med bopæl i

Holland er helt fritaget for dansk skat (art. 17).

Den i Holland opkrævede »Purchase Tax« er en omsætningsafgift, som

ikke er omfattet af overenskomstens art. 1.

En hollandsk invalidepensionsydelse ydet på grund af ophold i tysk

koncentrationslejr ansås i overensstemmelse med en af det

hollandske finansministerium afgiven udtalelse for omfattet af

overenskomstens art. 4 og ikke af art. 15 (om bl.a. pensioner som

erstatning for tilskadekomst, jfr. art. 4). Skd.medd. nr. 39,

s.281. I overensstemmelse med en henstilling fra det hollandske

finansministerium fritages ydelser fra Uitkeringsraad til dækning

af medicinudgifter og hushjælp til ofre for forfølgelse i tiden

1940-45 for beskatning her i landet, Skd.medd. nr. 43, s. 260.

Hollandske søfolk er begrænset skattepligtige af dagpenge fra

Direktoratet for søfarende eller de sociale udvalg, men i henhold

til art. 17 er de helt skattefrie her, da Holland har

beskatningsretten.

Hollandske AOW-pensioner (Algemene Ouderdomswet) anses for omfattet

af art. 15, nr. 1, således at beskatningsretten tilkommer Holland,

Skd.medd. nr. 32, s. 94.

Da bidrag til de hollandske sociale forsikringsordninger (AOW) ikke

anses for en skat, som er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen

mellem Nederlandene og Danmark, kan der ikke efter overenskomsten

lempes for betalte bidrag til disse ordninger. (Skd.nr. 76,

s.741).

Et dansk moderselskab var sambeskattet med et hollandsk

datterselskab, som i Holland havde fået udbetalt et W.I.R.

Premium-tilskud. Dette beløb, som er en art investeringstilskud,

fragik i den pålignede hollandske skat. Den skattenedsættelse, som

herefter skulle indrømmes det danske moderselskab, skulle beregnes

på grundlag af den pålignede hollandske skat uden nedslag for

W.I.R. Premium-tilskuddet.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Indien.

Bekg. nr. 33 af 21.7.1961

Overenskomst af 16.9.1959

Skattedepartementets cirkulære nr. 85 af 29.4.1963 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med

progressionsforbehold (gl. metode). Gælder ikke formueskat.

Indonesien.

Danmark har med virkning fra 1.1.1987 indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Indonesien.

Iran.

Notevekslinger af 3.9. og 13.9.1956 - S.A.S.

Irland.

Bekg. nr. 8 af 25.1.1965

Overenskomst af 4.2.1964

Skattedepartementets cirkulære nr. 79 af 9.5.1967 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med

progressionsforbehold (ny metode), og vedrører både indkomst- og

formueskat.

Det fremgår af en afgørelse fra skattedepartementet, at såfremt et

fra et irsk datterselskab til et dansk moderselskab udbetalt

aktieudbytte er skattefri efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3,

er lempelse efter overenskomstens art. 23 udelukket.

Island, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til

LV Dobbeltbeskatning 1983.

Israel.

Bekg. nr. 85 af 10.11.1966

Overenskomst af 27.6.1966

Skattedepartementets cirkulære nr. 270 af 20.12.1968 (vejledning)

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat.

Dobbeltbeskatning undgås efter 2 principper

Dersom en her bosiddende person oppebærer aktieudbytte, renter eller

royalty fra Israel, kan disse indtægter beskattes i Israel, jfr.

art. 10, 11 og 12, og der gives nedslag her efter creditmetoden,

jfr. art. 23, stk. 2. Såfremt beskatning finder sted i Israel

efter overenskomstens øvrige bestemmelser, undgås

dobbeltbeskatningen ved anvendelse af exemptionsmetoden (ny

metode), jfr. art. 23, stk. 1.

Aktieudbytte fra Israel må højst beskattes der med 25 pct., hvilket

må iagttages, når credit indrømmes her. Uanset at den israelske

skat på udbytter og renter er nedsat for en begrænset tidsperiode,

indrømmes der credit her, som om der alligevel er betalt (højst)

25 pct. i Israel. (matching credit).

Den danske udbytteskat vedrørende personer bosat i Israel må højst

andrage 15 pct.

Et kibbutzophold kan ikke betragtes som arbejde i udlandet, hvorfor

der ikke kan indrømmes fradrag i overensstemmelse med

bestemmelserne herom. Ydelser under et kibbutzophold i Israel i

form af kost og logi, lommepenge samt betaling af afdrag på

studiegæld, blev anset for arbejdsvederlag, der i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalen med Israel alene var undergivet

beskatning i Israel, Skat 1986.10.608.

Italien.

Bekg. nr. 81 af 30.7.1968

Overenskomst af 10.3.1966 (arvemidler)

Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 26.2.1980 (bekendtgørelsen

afløser bekendtgørelse nr. 82 af 30.7.1968). Overenskomsten

omfatter såvel indkomst- som formueskatten. Den har i Danmark

virkning fra 1. januar 1978.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst

eller formue, som »kun kan« beskattes i Italien, anvender Danmark

som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 24).

Jamaica, se under Anquilla.

Japan.

Bekg. nr. 132 af 16.12.1968

Overenskomst af 3.2.1968

Skattedepartementets cirkulære nr. 104 af 31.3.1970, (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten (se dog art. 8, stk. 3).

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men der er dog tale om ren

exemption i tilfælde omfattet af art. 20 og 21 samt art. 19, stk.

1, 2. pkt. jfr. art. 23, stk. 1 (a) og stk. 2 (a).

Jomfruøerne, se under Anquilla.

Jordan.

Bekg. nr. 114 af 21.10.1974 - skibs- og luftfart.

Jugoslavien.

Bekg. nr. 70 af 30.6.1982 af overenskomst af 19.3.1981

Skattedepartementets cirkulære nr. 179 af 1.11.1982 (vejledning)

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskatten og har

virkning fra 1. januar 1983.

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's

modelkonvention.

Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark efter »creditmetoden«, idet dog

»ny exemption«-metoden anvendes på indtægt og formue, der »kun

kan« beskattes i Jugoslavien. Art. 22, stk. 3, indeholder

endvidere en særregel om »matching credit«.

Kenya.

Bekg. nr. 78 af 20.9.1973

Overenskomst af 13.12.1972 (indkomst og formue) med virkning fra 1.1.1972

Skattedepartementets cirkulære nr. 9 af 10.1.1974, (vejledning).

Overenskomsten er i hovedprincippet en creditoverenskomst; men der

er dog i art. 25, stk. 3 hjemmel til i særlige tilfælde at

afhjælpe dobbeltbeskatning af lønindkomst ved hjælp af exemption

med progressionsforbehold (gl. metode).

Kiribati, se under Anquilla.

Kina.

Bekg. nr. 57 af 5.11.1962 - studerende og lærlinge. Danmark har med

virkning fra 1.1.1987 indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Kina.

Korea.

Bekg. nr. 45 af 27.3.1979

Overenskomst af 11.10.1977

Skattedepartementets cirkulære nr. 130 af 7. august 1979

(vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 8. januar 1979, og har virkning

for indkomster erhvervet fra og med den 1. januar 1977. For

indkomster erhvervet ved offentlige hverv har overenskomsten dog

virkning allerede fra og med den 1. januar 1973.

Dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden. For så vidt angår

indkomst i form af udbytte til et dansk moderselskab skal der

tages hensyn til den »underliggende selskabsskat«, som det

koreanske datterselskab svarer af den fortjeneste, hvoraf udbyttet

udloddes. Endvidere henvises til artikel 21, stk. 4, der

indeholder særregler om »matching credit«.

Kuwait.

Bekg. nr. 81 af 13.9.1977 - luftfartsindtægter.

Libanon.

Bekg. nr. 41 af 23.6.1967 - skibs- og luftfart.

Luxembourg.

Bekg. nr. 95 af 23.9.1982 af overenskomst af 17.11.1980. Cirkulære

nr. 74 af 28.4.1982 (vejledning).

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

Malawi, se under Anquilla.

Malaysia.

Bekg. nr. 53 af 4.8.1972

Overenskomst af 4.12.1970

Skattedepartementets cirkulære nr. 226 af 28. oktober 1974

(vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 4. juni 1971 og har i Danmark

virkning fra og med begyndelsen af skatteåret 1968/69.

Dobbeltbeskatning undgås enten efter creditmetoden eller efter

exemption med progressionsforbehold (ny metode). Se dog art. XXI,

stk. 6 (ren exemption).

Vedrørende aktieudbytte kan nævnes, at den »udbytteskat«, der

betales i Malaysia, ikke er udbytteskat, men en selskabsskat (p.t.

= 40%). Overenskomsten medfører ingen ændring af den tidligere

praksis, hvorefter man har betragtet skatten som om den var

udbytteskat og har indrømmet nedslag efter reglerne i

ligningslovens § 33 (= credit), jfr. pkt.19 i vejledningen.

Malta.

Bekg. nr. 67 af 27.6.1975

Overenskomst af 26.3.1975

Skattedepartementets cirkulære nr. 138 af 4. august 1975

(vejledning).

Overenskomsten, der omfatter såvel indkomst- som formuebeskatningen,

er en creditoverenskomst og trådte i kraft den 14. juni 1975.

For Danmarks vedkommende gældende fra den 1. januar 1974 og for

Maltas vedkommende for ligningsår, der begynder den 1. januar

1975. For så vidt angår kildeskatter finder overenskomsten i

begge stater anvendelse fra og med den 1. januar 1974.

Uanset at den maltesiske skat er helt eller delvis nedsat for en

begrænset periode, skal Danmark give credit på sædvanlig måde,

d.v.s. som om ingen sådan nedsættelse var sket (matching credit).

For så vidt angår renter og royalties er det endvidere bestemt, at

Danmark skal give creditnedslag for maltesisk kildeskat på sådanne

ydelser, som om beskatningen havde andraget 25% (Artikel 24).

Mauritius, se under Anquilla.

Montserrat, se under Anquilla.

Nederlandene, se under Holland.

Nevis, se under Anquilla.

New Zealand.

Bekg. af 28.10.1981. Overenskomst af 10.10.1980. Overenskomsten

finder i Danmark anvendelse fra og med 1. januar 1981.

Skattedepartementets cirkulære nr. 14 af 3.2.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Dobbeltbekatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny

exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der

er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan«

beskattes i New Zealand (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om

indkomst, som »kun kan« beskattes i New Zealand, anvender Danmark

som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Nigeria, se under Anquilla. Nigeria har opsagt overenskomsten pr.

31.3.1979.

I forbindelse med forhandlinger fra den 18.-22. juni 1979 om

indgåelse af en generel ny overenskomst direkte mellem de 2 lande

er der truffet mundtlig aftale (»gentleman's agreement«) om, at

den tidligere overenskomst med England af 27.3.1950 fortsat skal

praktiseres i de 2 lande fra den 1. april 1979 at regne og indtil

videre. (Skd.medd. nr. 50, s. 175 og bekg. nr. 112 af 5.10.1979).

Det nuværende styre i Nigeria har i 1986 meddelt, at man ikke

anerkender den mundtlige aftale (»gentleman's agreement«) og at

man anser overenskomsten for opsagt med virkning fra 1. april

1979.

Fra 1. januar 1984 har Nigeria kalenderåret som skatteår.

Norden.

Bekg. af 22. marts 1983 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomst- og formueskatter. Skattedepartementets cirkulære af 6.1.1984 (vejledning)

Bekg. nr. 49 af 28.5.1973 af nordisk aftale af 9.11.1972 om bistand

i skattesager. Bekg. nr. 4 af 19.1.1978 af tillægsaftale af 21.

juli 1976 til nordisk bistandsaftale af 9. november 1972

Bekg. nr. 81 af 9.9.1983 af tillægsaftale af 11.6.1981 til

bistandsaftalen.

Vedrørende overenskomster mellem de nordiske lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning af arvemidler henvises til nedenstående

særskilte afsnit for de enkelte nordiske lande.

Den 22. marts 1983 blev den første multilaterale

dobbeltbeskatningsoverenskomst underskrevet af Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige. Den trådte i kraft den 29. december 1983

og har virkning fra den 1. januar 1984.

Overenskomsten er baseret på OECD's modeloverenskomst, men de fleste

specielle regler fra de nu ophævede bilaterale aftaler mellem de

implicerede lande er medtaget i form af en særlig protokol.

I overenskomstens artikel 3 er det fastlagt, at overenskomsten

gælder for kontinentalsoklen, men derimod ikke for Færøerne og

Grønland.

Et dansk moderselskab, der modtager udbytter fra norske og svenske

datterselskaber er ikke i medfør af artikel 10, stk. 8, 2.afsnit i

den nordiske dobbeltbeskatningsaftale skattefri af udbytterne,

selv om moderselskabet ejer mindst 25% af aktiekapitalen i

datterselskabet. Spørgsmålet om udbytterne er skattefrie må efter

skattedepartementets opfattelse afgøres efter bestemmelsen i SSL §

13, stk. 3.

Ved beregning af dageantal vedrørende 183-dages reglen i artikel 15

medregnes såvel hele som brudte døgn i arbejdsstaten. Ferie,

weekend-ophold eller andre ophold uden for arbejdsstaten skal

derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage og lignende

arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod

medregnes til de 183 dage.

Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder

sig) i et af de nordiske lande fra søndag aften til fredag

eftermiddag vil alene den efter fredagen følgende lørdag i den

pågældende uge fragå ved beregning af opholdets længde i det

pågældende land.

Skattedepartementet har udtalt, at artikel 15, stk. 3, ikke

indebærer, at søfolk fra et nordisk land, der tager hyre i et

andet lands rederi, men på et skib bare-boat-chartret fra og

indregistreret i det førstnævnte nordiske land, også skal

beskattes i førstnævnte nordiske land.

Hvis eksempelvis således en i Danmark hjemmehørende person tager

hyre på et af et svensk rederi bare-boat-chartret dansk

indregistreret skib, vil Sverige have beskatningsretten til den

pågældendes løn.

Den fællesnordiske aftale giver således samme resultat som de

tidligere tosidede aftaler. Ethvert nordisk land, der optræder som

»tredieland« ved afgørelsen af spørgsmålet om beskatningsretten

til vederlag ombord på skib, er »udenlandsk« i forhold til

befragterens hjemland. (Skd. 71.109).

Af overenskomstens artikel 18 fremgår, at kildelandet har

beskatningsretten til pensioner, uanset om der er tale om private,

offentlige eller sociale pensioner.

Ifølge art. 20, stk. 2, er studerende, der under midlertidigt ophold

i en anden kontraherende stat har beskæftigelse i denne anden stat

i højst 100 dage inden for samme kalenderår, skattefri i

ovennævnte stat af den del af indtægten, der ikke overstiger en

månedsindkomst på 2.000 svenske kroner, dog max. 6.000 svenske

kroner pr. kalenderår eller modværdien i anden nordisk valuta.

Fradraget på de 6.000 svenske kroner pr. år er indført for at have

et standardiseret »minimumsfradrag«. Fradraget skal opfattes som

et bundfradrag, der reducerer personfradraget.

Som noget nyt er der i artikel 21 medtaget bestemmelser om

forretningsvirksomhed og personlige tjenesteydelser udenfor en

kontraherende stats kyst.

Ifølge denne artikel foreligger der driftssted,, hvis en

forretningsvirksomhed i en eller flere perioder, som overstiger 30

dage indenfor en 12-måneders periode, har foretaget udforskning

eller udnyttelse af naturforekomster på den anden stats

havbundsområde. Denne bestemmelse er altså en fravigelse fra den

sædvanlige bestemmelse i artikel 5 om fast driftssted.

For så vidt angår lønindkomst, som en person erhverver ved arbejde

ud for den anden kontraherende stats kyst, har arbejdsstaten

beskatningsretten til vederlaget, hvis arbejdet finder sted i mere

end 30 dage indenfor en 12-måneders periode. Det vil sige også

denne bestemmelse fraviger den sædvanlige bestemmelse i artikel 15

om beskatningsretten til personlige tjenesteydelser.

Finland.

Overenskomst af 18.7.55 - arvemidler - ændret ved bekg. nr. 68 af 20.8.76.

Ved en noteveksling mellem de nordiske lande er den nordiske

dobbeltbeskatningsaftale udvidet til også at omfatte landskabet

Åland for så vidt angår den finske kommuneskat. Udvidelsen har

virkning fra 1. januar 1984. (Skd. 70 p. 411).

Island.

Islandske studerende og praktikanter, som udelukkende i studie-

eller praktikøjemed opholder sig i Danmark, og som er eller

umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i et af de

nordiske lande, er fritaget for beskatning af beløb fra udlandet

til dækning af underhold, studium eller uddannelse, jf. art. 20,

stk. 1.

Hvis den islandske studerende eller uddannelsessøgende, som

umidelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, har

indkomst ved beskæftigelse i Danmark for at opnå praktisk erfaring

i tilslutning til studiet, beskattes ifølge protokollens afsnit X

kun den del af indkomsten herved, som overstiger, hvad der svarer

til 20.000 sv.kr. pr. kalenderår.

I øvrigt finder - i henhold til protokollens afsnit X - de

maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som

nødvendige for færøske og grønlandske studerendes ophold, også

anvendelse for islandske studerende i Danmark (for 1985: 40.000

kr. og for 1986: 41.000 kr.). Skattefriheden i henhold til

protokollens afsnit X gælder for den normale studietid, dog højst

for seks på hinanden følgende kalenderår.

Norge.

Overenskomst af 23.5.56 vedr. arvemidler.

Såfremt en her bosat person har oppebåret lønindtægter i Norge, og

disse ikke er beskattet der, kan den pågældende beskattes her af

disse indtægter, jf. protokollens afsnit IX.

Præmie til Norsk Folketrygd er fradragsberettiget som

forsikringsudgift under den begrænsede fradragsret.

En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske

krigspensionslove fået tillagt en løbende månedlig ydelse som

følge af en under den 2. verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne

kunne ikke sidestilles med de i LL § 7, litra 1, omhandlede

skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i

henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.

Skattedepartementet fandt, at et dansk selskab der udlejede

arbejdskraft til Norge inden for off-shore sektoren, ikke havde

fast driftssted i Norge.

NORDITA-stipendiater (fra Norge og Sverige) har som hovedregel

bevaret bopæl i hjemlandet. Da der ikke i overenskomsten er

særlige bestemmelser vedrørende stipendiater, har bopælslandet

beskatningsretten, og såfremt stipendiaten har bevaret bopæl i

Norge, vil stipendiet fra Nordita altså ikke skulle beskattes her.

Sverige.

Overenskomst af 27.10.53 - arvemidler - med tillægsaftale af 29.8.74

(bekg. nr. 1 af 3.1.74). Se endv. cirk. nr. 116 af 24. okt. 1985.

Den svenske vinstdelningsskatten er omfattet af art. 2, stk. 4, i

den nordiske dobbeltbeskatningsaftale.

Grænsegængere

Efter afsnit XII i protokollen til den nordiske overenskomst er den

i art. 15, stk. 4 i overenskomsten af 16.11.1973 omhandlede

»grænsegængerregel«, hvorefter beskatningsretten til

arbejdssvederlag tilkommer bopælslandet, gældende indtil udløbet

af kalenderåret 1986. Ved bekendtgørelse af overenskomst af

15.4.1986 med Sverige, er der indgået overenskomst om en ny

grænsegængerregel. Overenskomstens regler er i store træk af samme

indhold som de tidligere gældende. Det er dog bestemt, at

overenskomsten kun finder anvendelse i tilfælde, hvor arbejdet

vedvarer i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, samt

hvor der er tale om et varigt personligt arbejde, hvilket vil sige

et ansættelsesforhold, som er indgået i den hensigt at være den

skattepligtiges hovedbeskæftigelse. Overenskomsten finder

anvendelse på indkomst, som erhverves fra og med den 1.1.1987.

Tidligere var en grænsegænger begrebsmæssigt en person, der boede i

et land og dagligt tog over grænsen for at arbejde i et andet

land. Efter den 31.12.1973 kan personer bosat i Sverige, og som

arbejder her, også blive betragtet som grænsegængere, selv om de

tager bopæl her og opholder sig her i ugens 5 dage og tager hjem i

weekenden. Man må i sådanne tilfælde ved hjælp af overenskomstens

art. 4, litra a-d afgøre, hvilket land der kan betragtes som

bopælslandet, og som herved får beskatningsretten. Vedrørende

fortolkningen af ordet »hjemmehørende« i artikel 4 har

skattedepartementet i en konkret sag udtalt, at afgørelsen i

første instans må træffes på grundlag af detaillerede oplysninger

om den pågældendes bopælsmæssige tilknytningsforhold til de to

lande.

Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må

anses for at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på

detaillerede oplysninger om de økonomiske og personlige forhold i

begge lande. Under »økonomiske forhold« henhører enhver form for

økonomisk interesse og tilknytning. Under »personlige forhold«

henhører ikke blot ægteskabelige men også andre personlige

forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og familiær

tilknytning til børn eller andre slægtninge.

Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst,

medens den personlige tilknytning er størst til det andet land,

kan dette kriterium (personlige og økonomiske forbindelser) ikke

anvendes til afgørelse af, hvor den pågældende må anses for

hjemmehørende i overenskomstens forstand, og man må herefter

forsøge at afgøre spørgsmålet på grundlag af nøjagtige oplysninger

om, hvor den pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet af

et år. En skønsmæssig oplysning om »en uge i hvert land

skiftevis«, kan ikke uden nærmere dokumentation for rigtigheden

heraf lægges til grund for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller

ikke kan afgøres på grundlag af oplysninger om den pågældendes

ophold i de to lande, vil den pågældendes statsborgerforhold være

afgørende. Såfremt statsborgerforholdet til et af landene skal

lægges til grund, må dokumentation for dette statsborgerforhold

præsteres.

Et dansk selskab ville beskæftige medarbejdere, der var ansat i

selskabets helejede datterselskab i Sverige. De pågældende ville

bevare deres svenske bopæl og daglig rejse frem og tilbage mellem

Danmark og Sverige (ca. 225 dage om året). Medarbejderne forblev

ansat i det svenske datterselskab og fik også herfra løn m.v.

udbetalt. Selv om forholdet måtte blive anset som omfattet af

begrebet »arbejdsudleje«, havde Sverige efter skattedepartementets

opfattelse i henhold til »grænsegængerreglen« beskatningsretten

til lønindkomsten.

Underholdsbidrag til børn

Fra og med 1. januar 1973 gælder følgende vedrørende

underholdsbidrag til børn (pkt. 18 i skd.s cirkulære nr. 72 af 18.1.1974)

a. Er bidragene fastsat efter svensk ret, er de (bortset fra 1.500

kr.) ikke fradragsberettigede i Sverige og skal ikke medregnes til

den danske modtagers skattepligtige indkomst. Af praktiske grunde

omfatter den danske fritagelse også de 1.500 sv.kr., for hvilke

der er givet fradrag i Sverige.

b. Er bidragene fastsat efter dansk ret, skal de medregnes til den

danske modtagers skattepligtige indkomst, mens de tillades

fradraget i den svenske bidragyders svenske skattepligtige

indkomst.

Aftalen gælder også i tilfælde, hvor bidragene lovligt ydes i

henhold til en privat (skriftlig) aftale, der ikke er godkendt af

offentlig myndighed. Hvor bidragene ydes i h.t. skriftlig, ikke af

offentlig myndighed godkendt aftale er det endvidere i de under a.

nævnte tilfælde en forudsætning, at yderen ikke er dansk - mens

det i de under b. nævnte tilfælde er en forudsætning, at han er

dansk.

Aftalens anvendelse forudsætter ansøgning til skattedepartementet i

det omfang de danske skatteregler skal fraviges, og til det

svenske »Riksskatteverket« i det omfang svensk ret skal fraviges.

Vedrørende Nordita-stipendiater: Se under Norge.

Salg af fast ejendom

Beskatningsretten til indkomst ved salg af fast ejendom, beliggende

i Sverige, tilkommer Sverige (art. 13), og der indrømmes alene

credit ved beskatningen her i landet, jfr. art. 25, stk. 1, for

betalt svensk skat, hvad enten indkomsten her i landet er

undergivet alm. eller særlig indkomstskat.

Bor skatteyderen i Sverige og afstås ejendom her i landet, kan

Danmark beskatte fortjenesten, opgjort efter danske regler.

Vedrørende genvundne afskrivninger ved salg af fast ejendom i

Sverige, se lsr. 1980.207.

Ved værdiansættelsen af en svensk ejendom, anvendes den til grund

for svensk kommunalbeskatning liggende vurdering.

Den svenske kommuneskat af en fast ejendoms »garantibelop« (2 pct.

af »taxeringsværdet«) anses for en indkomstskat, og ikke en

ejendomsskat, Skd.medd. nr. 10, s. 146.

Pensioner m.v.

I henhold til art. 18 er det udelukkende kildestaten, der har

beskatningsretten til såvel offentlige som private pensioner,

livrenter og sociale ydelser. En fra Sverige udbetalt pension til

en i Danmark hjemmehørende person kunne således kun beskattes i

Sverige.

Skattedepartementet har udtalt, at selv om Sverige i det konkrete

tilfælde ikke kunne udnytte sin beskatningsret på grund af den

interne lovgivning, har Danmark ikke nogen subsidiær

beskatningsret. Pensionen medregnes ved opgørelsen af den danske

skattepligtige indkomst, men ved skatteberegningen gives

exemption-lempelse efter art. 25, stk. 1, b. (Skd. 70.74).

Beskatningsretten til dansk arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt

til en i Sverige bosat person tilkommer Danmark i henhold til art.

18. (Skd.medd. nr. 43/1977, s. 260 og lsr. 1981.198).

Offentlige hverv

En dansk statsborger, som havde et barn i døgnpleje, fraflyttede til

Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag fra Københavns

magistrat, idet barnet flyttede med til Sverige. Ifølge

skattedepartementet er plejevederlaget vederlag for varetagelsen

af hverv i kommunens tjeneste, således at artikel 19 skal finde

anvendelse.

En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark)

udsendes som ulandsmedarbejder, bliver i Sverige beskattet som

embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen fra SIDA er

omfattet af overenskomstens artikel 19 (offentlige hverv).

Tekstanmærkningerne vedrørende danske ulandsfrivillige finder

således ikke anvendelse, Skd.medd. nr. 42, s. 183. Lønindtægt fra

»Individuell Mænniskohjælp« i Sverige kan ikke sidestilles med

indtægt fra SIDA.

En læge, der var ansat på et svensk sygehus, og som hver dag rejste

frem og tilbage mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i

Sverige, var omfattet af art. 19, stk. 1, således at hans

lønindkomst alene kunne beskattes i Sverige.

Arbejdsvederlag udbetalt af Stockholms Universitet til en professor

med bopæl i Danmark anset for omfattet af artikel 19, stk. 1,

hvorfor Sverige har beskatningsretten til vederlaget, der dog skal

medregnes i beskatningsgrundlaget i Danmark, således at Danmark

giver nedslag efter »ny-exemption-regel«, skd.nr. 75, s.562.

Skattedepartementet har meddelt, at ingen af nedennævnte

institutioner har en sådan karakter af offentlige institutioner,

at indkomst hidrørende fra disse skal behandles efter art. 19

Malmø Stadsteater

Stiftelsen Malmø Koncerthus

Helsingborgs koncertforening

H/B Gøteborgs Musiksælskap

A/B Folkets Park

Stockholms Parkteater

Musik- og teaternæmden, Lund

Institut for Rikskoncerter

Sveriges TV A/B

Sveriges Riksradio A/B

Det kongelige Teater er efter skattedepartementets opfattelse

omfattet af art. 19 i den nordiske overenskomst, hvorfor Danmark

har beskatningsretten til lønindkomst i de tilfælde, hvor en

medarbejder ved Det kongelige Teater er bosat i Sverige.

Kunstnere og sportsfolk

Bevillningsavgift (artistskat), der af en her bosat person erlægges

i Sverige, udgør 30% af bruttoindtægten. Afgiften erlægges af

artisten, d.v.s. fratrækkes forinden udbetaling finder sted.

Såfremt der med arrangøren er truffet aftale om »fri skat«, beregnes

afgiften til 42,86% af nettoydelserne, hvilket modsvarer 30% af

bruttobeløbet. Afgiften erlægges af arrangøren udover den aftalte

løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun

indrømmes, såfremt der foreligger en af arrangøren underskreven

kvittering for indeholdelse af afgiften eller en af de svenske

skattemyndigheder udfærdiget attest for den indbetalte afgift.

Norge, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til

LV Dobbeltbeskatning 1983.

Pakistan.

Bekg. nr. 4 af 6.2.1963

Overenskomst af 4.9.1961 - indkomst

Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 10.10.1963 (vejledning).

Overenskomsten er en creditoverenskomst.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Der henvises til den i slutningen af skattedepartementets cirkulære

udfærdigede skematiske oversigt.

Philippinerne.

Bekg.nr. 116 af 5.12.1973 - overenskomst af 16.12.1966.

Overenskomsten omfatter ikke de kommunale indkomstskatter,

herunder den amtskommunale indkomstskat. Skattepligtige til

Danmark har imidlertid krav på nedslag for eventuel philippinsk

kommuneskat i medfør af reglen i ligningslovens § 33.

Skattedepartementets cirkulære nr. 195 af 12. september 1974

(vejledning).

Overenskomsten - som for Danmarks vedkommende er trådt i kraft med

virkning fra 1.4.1974 og i Philippinerne fra 1.1.1974 - er dels en

creditoverenskomst og dels en exemptionsoverenskomst (gl. metode).

Art. XIII (5), hvorefter hver af staterne har ret til at beskatte

egne statsborgere af lønindkomst, er ikke til hinder for

anvendelsen af nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A. (Skd.medd.

nr. 48, s. 22).

Polen.

Bekg.nr. 2 af 6.1.1977

Overenskomst af 6.4.1976 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 8 af 11. januar 1977.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1974.

Dobbeltbeskatning løses primært ved creditmetoden.

Enkelte indkomster, der i henhold til overenskomsten kun kan

beskattes i Polen (jfr. art. 8, art. 13, stk. 3 og art. 19),

medtages alene som progressionsindtægt her (ny exemption).

En polsk filminstruktør, der i en periode på 3 måneder arbejdede som

gæstelærer ved Den danske Filmskole, blev anset for omfattet af

art. 20 i den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Portugal.

Bekg.nr. 2 af 16. januar 1974, af overenskomst af 3.3.1972

Skattedepartementets cirkulære nr. 76 af 26. februar 1974

(vejledning).

Overenskomsten vedrører alene indkomstskatter.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved exemption med

progressionsforbehold (ny metode). Vedrørende aktieudbytte, renter

og royalties indrømmes dog credit.

Det herværende »Portugals Turistbureau« er en statsinstitution, og

de der ansattes løn m.v. er derfor omfattet af overenskomstens

artikel 19, stk. 1.

Portugal har i medfør af artikel 18 beskatningsret til pension fra

Jurist- og Økonomforbundets pensionskasse til en i Portugal bosat

person, der har været offentlig ansat på overenskomstvilkår

(Skd.medd. nr. 48, s. 34).

I henhold til artikel 10, 11 og 12 har Portugal begrænset sin skat

af udbytte, rente og royalty-beløb, som oppebæres fra kilder i

Portugal af personer (herunder selskaber), som er hjemmehørende i

Danmark.

De portugisiske myndigheder har i den anledning udfærdiget

blanketter

a) dels til begæring om forhåndsfritagelse for portugisisk skat

udover de procenter af indkomst, som Portugal som kildestat har

ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt

portugisisk kildeskat.

Det portugisiske finansministerium har også udsendt en vejledning

(instruktion) vedrørende benyttelsen af blanketterne. Vejledningen

og blanketterne er oversat til dansk.

Der benyttes samme slags formular til ansøgning vedrørende skat af

udbytte, rente og royalty

ad a) Blanket II Dn, når der begæres (delvis) fritagelse allerede i

forbindelse med udbetaling af beløbet (skattenedsættelse ved

kilden). Forhåndsfritagelse for den portugisiske skat ses ifølge

den portugisiske vejledning ikke at kunne ske ved kilden for andre

modtagere af indkomst end handelsselskaber o.l. (sociedade

comercial ou civil sob forma comercial) hjemmehørende i Danmark.

Denne kategori af indkomstmodtagere kan heller ikke få

forhåndsfritagelse, hvis indkomsten hidrørende fra Portugal består

af indkomst af ikke-registrerede portugisiske ihændehaverpapirer,

se vejledningens punkt III A sammenholdt med B.

ad b) Blanket I Dn, når indkomsten er oppebåret af en fysisk person,

der ønsker tilbagebetaling af for meget erlagt portugisisk skat.

Blanket III Dn, når indkomsten er oppebåret af selskaber i alle

tilfælde, hvor forhåndsfritagelse for den portugisiske kildeskat

ikke kan ske, smh. ad a) ovenfor, eller ikke har fundet sted.

Blanketter kan rekvireres i amtsskatteinspektoraterne, og såfremt

skatteyderen er hjemmehørende i København, Frederiksberg eller

Gentofte kommune, i den pågældende kommunes skatteforvaltning.

Endvidere kan de rekvireres i skattedepartementets 7. kontor og i

Portugal.

Der er fastsat en 4-års frist for tilbagesøgning regnet fra

tidspunktet for skattens opkrævning. (Skd.medd. nr. 55, s.

305-06).

Rhodesia, se under Zimbabwe.

Rumænien.

Bekendtgørelse nr. 20 af 23. februar 1978

Overenskomst af 13. december 1976

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 262 af 14. december

1977.

Overenskomsten har virkning fra den 1. januar 1974 - for formue dog

pr. 31. december 1974.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved creditmetoden, se dog

artikel 20 i den dansk-engelske overenskomst, der omhandler

studerende og erhvervspraktikanter. (Skd.nr. 72, s.62).

Skattedepartementet har udtalt, at personer, som er undergivet

engelsk »residentbeskatning«, og som er begrænset skattepligtige i

Danmark af aktieudbytter, er berettiget til skattegodtgørelse

efter art. 10, stk. 4, litra a, også selv om aktieudbyttet ikke er

overført til eller modtaget i England og derfor (midlertidigt)

fritaget for beskatning i England. Indtil overførsel til England

er sket, har Danmark imidlertid i medfør af art. 28 den fulde

beskatningsret til såvel udbytte som skattegodtgørelsen, dvs. er

berettiget til efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt.,

at beskatte med 30 % .

Oversigter vedr. artikel 10 (udbytte) i den dansk-engelske

dobbeltbeskatningsoverenskomst

Udbytte fra England

-------------------------------------------------------------------- Udbytte- Engelsk Englands Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse ret -------------------------------------------------------------------- Selskab JA 5 pct. af 10, stk. 3, litra a med mindst 1/2 skatte- (udbytte og (ii) og litra c 10 pct. godtgørelse) 1/2 skattegodt- aktier gørelse) Fritaget NEJ 15 pct. af 10, stk. 3, litra d for skat i udbytte Danmark Fysisk JA 15 pct. af 10, stk. 3, litra a person og (udbytte og (i) og litra b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) -------------------------------------------------------------------- Udbytte fra Danmark -------------------------------------------------------------------- Udbytte- Dansk Danmarks Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse ret -------------------------------------------------------------------- Selskab NEJ Ingen 10, stk. 4, litra c med mindst 25 pct. aktier Fritaget NEJ 15 pct. af 10, stk. 3, litra d for skat i udbytte England Fysisk JA 15 pct. af 10, stk. 4, litra person og (udbytte og a og b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) --------------------------------------------------------------------

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Falklandsøerne, se under Anquilla.

Fiji.

Opsagt med virkning fra 1.4.1975, jfr. udenrigsministeriets bekg.

nr. 69 af 3.8.1974.

Finland, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til

LV Dobbeltbeskatning 1983.

Forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

Frankrig.

Bekg. nr. 36 af 27.6.1958

Overenskomst af 8.2.1957

Skattedepartementets cirkulære nr. 218 af 12.10.1960 (vejledning).

Exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode) vedr.

indkomst- og formueskat.

Fortjeneste, som en her bosat person opnår ved salg af fast ejendom

i Frankrig, omfattes ikke af overenskomsten, således at hver af

staterne kan beskatte i h.t. sin lovgivning, og ligningsrådet har

udtalt, at det samme gælder fortjeneste ved salg af aktier.

Ved overførsel af negativ indkomst til ægtefælle skal

personfradraget reduceres med positiv fransk indkomst, der i

henhold til overenskomsten alene skal medregnes ved

skatteberegningen i Danmark. Skat 1986.3.226. Se også Skat

1986.7.480.

Skattedepartementet har udtalt, at Frankrig har beskatningsretten

vedrørende løn til ansatte ved Det officielle franske Turistkontor

i København, idet kontoret henhører under en fransk

statsinstitution. Danmark har progressionsforbehold, jfr. art.

19, stk. 2.

I henhold til indgået aftale vedrørende overenskomstens art. 14

anses tjeneste ombord på luftfartøjer for udøvet i den stat, hvor

den virkelige ledelse befinder sig, hvorfor beskatningsretten til

løn fra SAS Danmark til en i Frankrig bosat stewardesse tilkom

Danmark.

Derimod er ansatte ved Den franske Skole skattepligtige her af

indtægterne, idet Den franske Skole er en selvejende institution,

og indtægterne er derfor ikke omfattet af overenskomstens art. 12.

(Østre landsrets dom af 22.11.1976).

En fransk lærerinde ankom her til landet den 1. januar 1975 og har

fra og med den 1. september 1976 undervist ved »Ecole Francaise«.

Efter skattedepartementets opfattelse har vedkommende ikke taget

ophold i Danmark for at give undervisning og er følgelig ikke

omfattet af art. 16.

En pensioneret fransk bankbetjent, som fik pension fra Frankrig

udbetalt via det danske socialministerium, blev af

landsskatteretten anset skattepligtig hertil. Advokaten anså

pensionen for omfattet af overenskomsten art. 12, men heri var

landsskatteretten ikke enig, »da pensionen ikke grunder sig i en

arbejds- eller tjenesteydelse direkte til det offentlige«.

I relation til art. 19, stk. 2, antaget, at skatteberegningen for de

indkomster, hvortil Danmark som kildestat har beskatningsretten,

kan foretages efter den skattesats, der svarer til hele den

skattepligtiges samlede begrænset skattepligtige indkomst, idet

den i vejledningen (skattedepartementets cirkulære af 12. oktober

1960) beskrevne retstilstand er ændret i forbindelse med

kildeskattelovens ikrafttræden. (Skd.medd. nr. 55, s. 295).

Art. 15 blev ved HD af 31.10.1980 (Skd. medd. nr. 56, s. 50-52) ikke

anset at være til hinder for beskatning her i landet af indkomst

ved en kunstmalers salg her i 1970 af grafiske arbejder, som var

udført i Frankrig i årene 1961-62, medens den pågældende var

bosiddende i Frankrig og undergivet indkomstbeskatning der.

Taxe Professionelle er en lokal fransk skat for selskaber, der

beregnes dels på grundlag af den årlige »lejeværdi« af bygninger

benyttet i erhverv og af maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, dels på grundlag af en del af de lønninger (1/5),

som et fransk selskab udbetaler. Skattedepartementet har udtalt,

at ved opgørelsen af en sambeskatningsindkomst for et 100% ejet

fransk datterselskab, skal Taxe Professionelle anses som en

fradragsberettiget udgift.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Færøerne.

Bekg. nr. 367 af 10.10.1968

Aftale af 24.9.1968

Skattedepartementets cirkulære nr. 76 af 21.4.1969 (vejledning)

Bekg. nr. 472 af 27.9.1971 om ændring af aftalen af 24.9.1968

Skattedepartementets cirkulære nr. 182 af 11.10.1971 om ændringen

Skattedepartementets cirkulære nr. 183 af 30. august 1977 (om

uddannelsessøgende).

Aftalen er exemptionsaftale med progressionsforbehold (ny metode).

Aftalen gælder ikke formuebeskatningen.

Vedrørende lempelse i henhold til aftalens artikel 11

De færøske »studerende«, der midlertidigt og udelukkende i

studieøjemed opholder sig i Danmark, er fritaget for beskatning

af

a. beløb modtaget fra Færøerne eller udlandet til underhold, studier

eller uddannelse,

b. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der har

forbindelse med studierne eller uddannelsen,

c. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der er

nødvendige for deres ophold.

Fritagelsen er betinget af

1) at skatteyderen er eller umiddelbart før tilflytningen var

hjemmehørende på Færøerne,

2) at opholdet i Danmark er midlertidigt, og

3) at opholdet udelukkende sker som studerende, lærling eller lign.

Skattedepartementet har i cirkulære nr. 183 af 30. august 1977 givet

nærmere retningslinier for praktiseringen af disse 3 betingelser.

Legater her fra landet er ikke fritaget for beskatning her.

Medens der vedrørende a. og b. ikke gælder nogen beløbsgrænser, er

fritagelsen efter c. begrænset af formuleringen »nødvendige for

deres ophold«. Ifølge ligningsrådet skal der for 1986 regnes med

et beløb på 41.000 kr. Af hensyn til kontroloplysninger på R 75

m.v. indrømmes fradraget som et ligningsmæssigt fradrag. Der

indrømmes ud over dette fradrag normalt personfradrag.

Det skattefrie beløb kunne til og med indkomståret 1977 også

fradrages i ægtefællens indkomst, hvis den »studerende« ikke selv

havde indtægter, hvori fradraget kunne udnyttes. Fra og med

indkomståret 1978 kan overførsel af uudnyttede fradrag til den

studerendes ægtefælle ikke finde sted. Fradraget er det samme for

en ugift og en gift »studerende«. Kun hvis begge ægtefæller er

færøske »studerende«, kan der indrømmes dobbelt fradrag.

Fradrag i henhold til art. 11 kan ikke medføre overførsel af

uudnyttet fradrag til følgende indkomstår.

Der indrømmes kun lønmodtagerfradrag - helt eller delvist - dersom

indtægten, som berettiger til lønmodtagerfradraget, er større end

det indrømmede færøfradrag.

Et færøsk folketingsmedlem blev anset begrænset skattepligtig her af

folketingsgagen, Skd.medd. nr. 29, s. 174.

Beskatningsretten til arbejdsløshedsunderstøttelse ydet fra en dansk

arbejdsløshedskasse til en på Færøerne bosiddende, må i medfør af

art. 3, stk. 1, anses for at tilkomme Færøerne, Skd.medd. nr. 56,

s. 35.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Gambia, se under Anquilla.

Ghana (tidl. Guldkysten), se under Anquilla.

Gilbert og Ellice øerne, se under Anquilla.

Grækenland.

Bekg. nr. 46 af 4.5.1965 - skibs- og luftfart.

Grønland.

Bekg. nr. 475 af 21.11.1979

Aftale af 18.10.1979 - indkomst- og formueskat samt bistand i

skattesager

Bekg. nr. 449 af 9.8.1984 af tillægsaftale af 15.6.1983

Bekg. nr. 520 af 21.12.1979 om danske arbejdsgiveres indeholdelse af

kildeskat til Grønland

Bekg. nr. 521 af 21.12.1979 vedrørende beskatning under ophold i

Grønland (overgangsbestemmelsen i § 2 i lov nr. 517 af 21.12.1979)

Bekg. nr. 37 af 20. jan. 1986 om bistand i skattesager

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 40 af 23.1.1980

SD-cirkulære nr. 1980-18.

Aftalen gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden.

Skattemæssigt hjemsted - art. 4

Indkomst af fast ejendom - art. 6

Udbytter - art. 10

Renter - art. 11

Royalties - art. 12

Kapitalgevinster - art. 13

Gage, løn o.l. - art. 15 (60-dages regel, i modsætning til den i

almindelighed forekommende 183-dages regel)

Bestyrelseshonorarer - art. 16

Kunstnere og sportsfolk - art. 17

Studerende - art. 18 (om »nødvendigt ophold«, se nedenfor)

Dødsboer - art. 19

Andre indkomster - art. 20.

Efter den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 3, stk. 4,

blev personer, der tog ophold i Grønland, fritaget for skattepligt

efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, og 2, hvis opholdet i Grønland

varede 2 år eller mere uden anden afbrydelse end ferie og

lignende.

Efter de nuværende bestemmelser, jfr. A 1.2.2., vil en person,

der udrejser til Grønland, og som bevarer sin bopæl i Danmark,

være fuldt skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 1,

uanset hvor længe opholdet i Grønland varer.

Efter den grønlandske indkomstskattelov vil den pågældende blive

anset for fuldt skattepligtig til Grønland senest efter 6 måneders

ophold der.

Med virkning fra 1. jan. 1987 er der indgået en tillægsaftale om

bl.a. beskatning i forbindelse med kulbrinteaktiviteter.

Dobbeltdomicil

Den herved opståede konflikt løses efter dobbeltbeskatningsaftalens

Artikel 21 indeholder en »professorregel«, der også gælder ophold i

forskningsøjemed.

Ifølge artikel 22, stk. 2 er uddannelsessøgende i et vist omfang

fritaget for beskatning af lønindtægter. Fritagelsen, der er

begrænset til 5 år fra ankomsten, omfatter beløb der må anses for

nødvendige til underhold, undervisning eller uddannelse.

Rusland, se under Sovjetunionen.

Salomonøerne, se under Anquilla.

Schweiz.

Bekg.nr. 117 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 - indkomst

og formue

Bekg.nr. 116 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 -

arvemidler

Skattedepartementets cirkulære nr. 219 af 16. oktober 1974

(vejledning)

Bekg. nr. 37 af 2.6.1978. (udvidelse til Færøerne).

Dansk udbytteskat refunderes fuldt ud (art. 10) til modtagere

hjemmehørende i Schweiz. Schweizisk fritagelse for skat af udbytte

fra Schweiz gives i form af refusion af skatten

(Verrechnungssteuer).

Den til brug ved refusion af schweizisk udbytteskat anvendte blanket

R 89 fremsendes til statsskattedirektoratets 6. kontrolkontor, der

videresender den til Schweiz.

Bopælsstaten har beskatningsretten vedrørende folke-, invalide- og

enkepension. For personer, der flytter fra Danmark til Schweiz,

vil den fulde skattepligt til Danmark som hovedregel bestå i

medfør af bestemmelsen i KL § 1, nr. 2, og Danmark vil derfor i 4

år fra fraflytningen kunne beskatte de nævnte pensioner.

Den fulde skattepligt kan dog anses for ophørt, hvis der foreligger

en F 54-CH-erklæring, der attesterer, at skatteyderen er

undergivet skattepligt efter reglerne for derboende og ikke er

undergivet »Pauschalbesteuerung«. Skattedepartementet har meddelt,

at erklæringen om ikke at være undergivet »Pauschalbesteuerung« er

nødvendig, idet denne beskatningsform ifølge schweizisk ret ikke

udelukker, at en skatteyder kan anses som »skattepligtig efter

reglerne for bosiddende personer«, som det forstås i teksten på

blanket F 54. Skattedepartementet er af den opfattelse, at

»Pauschalbesteuerung« ikke er en sådan indkomstbeskatning, som kan

bringe skattepligten i h.t. KL § 1, nr. 2 til ophør. Da

»Pauschalbesteuerung« iøvrigt kun anvendes på betingelse af, at

den pågældende ikke udøver og aldrig har udøvet økonomisk

virksomhed i Schweiz, samt sker efter ansøgning, må

F-54-CH-erklæringen eventuelt kræves fornyet med passende

mellemrum, Skd.medd. nr. 41, s.104 og nr. 43, s.259.

Personer fra Danmark, der ansættes i CERN, beskattes her i landet

fuldt ud, jfr. KL § 1, nr. 1 og 2 samt overenskomstens art. 23,

stk. 3. Først 4 år efter bopælsopgivelsen ophører dansk

skattepligt.

Schweiziske statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, kan efter

art. 28, stk. 3, i den skattepligtige indkomst fratrække bidrag

til den offentlige schweiziske forsikring (AHV). Bidragene er ikke

omfattet af den begrænsede fradragsret i pensionsbeskatningslovens

artikel 25, stk. 2 c (ny exemption).

§ 33 gælder ved siden af overenskomsten og hjemler fradrag for -

normalt - de fulde 15 pct. betalt i U.S.A., har brøken 123/4 pct.

ingen praktisk betydning.

Amerikanske statsborgere, der er stationeret her i landet i henhold

til den mellem Danmark og U.S.A. under 27.1.1950 afsluttede

overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område, er i

henhold til den nævnte overenskomst skattepligtige til den danske

stat efter de for diplomatisk personale gældende regler.

Personer, der i U.S.A. alene beskattes som »non-resident aliens«,

kan ikke siges at være beskattet i U.S.A. efter de for derboende

personer gældende regler (KL § 1, nr. 2), jfr. Skd.medd. nr. 15,

s. 12.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

U.S.S.R., se under Sovjetunionen.

Vesttyskland, se under Tyskland.

Yemen Folkerepublikken (tidl. Aden), se under Anquilla.

Skattedepartementet anser ikke overenskomsten for gældende.

Zambia.

Bekg.nr. 120 af 8.12.1974

Overenskomst af 13.9.1973 - indkomst

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 240 af 19.11.1974

Overenskomsten omfatter ikke formueskat, og har forsåvidt angår

Danmark virkning fra den 1. januar 1972.

Overenskomsten er en creditoverenskomst.

Beskatningsretten til vederlag og pensioner udbetalt for varetagelse

af offentlige hverv i den ene stats tjeneste (artikel 19, stk. 1)

er tillagt denne stat med den virkning, at den anden stat -

bopælsstaten - helt skal holde lønnen og pensionen ude fra

opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ren exemption).

Creditnedslag for zambiansk udbytteskat gives tillige for den

»underliggende selskabsskat«. Da Zambia for tiden ikke opkræver

udbytteskat, gives creditnedslag alene på den underliggende

zambianske selskabsskat (artikel 23, stk. 2 b).

Overenskomsten indeholder endvidere en bestemmelse om såkaldt

»matching-credit«, hvorved Danmark forpligter sig til også at give

creditnedslag for zambiansk skat, der er frafaldet i henhold til

særlige love (artikel 23, stk. 3).

Zanzibar, se under Tanzania.

Zimbabwe (tidl. Rhodesia). Af bekg. nr. 25 af 26.3.1986 fremgår, at

den udvidede dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af

27.3.1950 ikke længere omfatter Zimbabwe (tidligere Rhodesia og

Nyasaland). Overenskomsten anses for bortfaldet fra 1.4.1973 for

Zimbabwes vedkommende og fra 1.1.1974 for Danmarks vedkommende.

Ægypten.

Bekg. nr. 15 af 15.5.1959 - luftfart.

Østrig.

Bekg.nr. 17 af 21.3.1962

Overenskomst af 23.10.1961 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 138 af 7.6.1962

Bekg.nr. 127 af 28.11.1968 - udvidelse til Færøerne

Bekg.nr. 15 af 28.1.1972 - ændringsprotokol af 29.10.1970 til

overenskomsten

Skattedepartementets cirkulære nr. 90 af 25.1.1972 (aftale om

gennemførelsen af fritagelsen for den ved kilden fradragne skat af

udbytte og renter)

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 137 af 22.6.1972.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med

progressionsforbehold (gl. metode). (Dog credit for så vidt angår

aktieudbytter, jfr. nedenfor).

I Skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor

Danmark har givet afkald på beskatningsretten, kan der ikke kræves

dokumentation for østrigsk beskatning som betingelse for

skattefrihed her i landet.

Ifølge ændringen pr. 29.10.1970 kan aktieudbytte beskattes med 10

pct. i kildelandet, hvorefter bopælslandet må indrømme nedslag,

hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at bruttoindkomsten

medregnes i den skattepligtige indkomst, og at der indrømmes

credit-nedslag med de 10 pct. - dog højst forholdsmæssigt fradrag.

Skattedepartementet har meddelt, at de ansatte hos Den Østrigske

Handelsdelegerede i Danmark skatteretligt skal behandles som om de

var ansat i Bundeswirtschaftskammer i Wien. Handelsdelegationen

anses derfor for omfattet af udtrykket »andre offentligretlige

juridiske personer« i art. 16, stk. 1, således at lønindtægter som

oppebæres af de ansatte, er fritaget for beskatning i Danmark og i

stedet undergives beskatning i Østrig.

Vedrørende den for studerende gældende 183-dages regel udtalte

Statens Ligningsdirektorat, »at det alene er varigheden af den i

art. 17, stk. 2 anførte lønnede beskæftigelse, der skal tages i

betragtning ved opgørelsen af de omhandlede 183 dage, hvorimod

varigheden af det samlede ophold her i landet i et kalenderår -

herunder f.eks. ferie eller en ulønnet undervisningsperiode - vil

være uden betydning i denne relation«.

Pensioner, der udbetales fra Pensionsversicherungsanstalt der

Angestelten er sociale pensioner, som er omfattet af

overenskomstens art. 16, nr. 1.

I lrs. 1983.155 er refereret en afgørelse, der har taget stilling

til spørgsmålet, om prioritetsrenter vedrørende en herboende

østrigers ejendom i Østrig kan holdes uden for den i art. 4 nævnte

indkomst af fast ejendom, ved beregningen af det beløb, for

hvilket der kan gives exemption her i landet.

Landsskatteretten afgjorde, at skatteyderens skattepligtige indkomst

her til landet måtte afgøres på grundlag af de her gældende regler

for beregningen af driftsresultatet af fast ejendom, således at

der skulle ske fradrag for prioritetsrenter.

Da driftsresultatet herefter var negativt, forelå der ikke nogen

»indkomst af fast ejendom«, der kunne berettige til

exemptionslempelse.

Østtyskland, se under D.D.R.

§ 35, stk. 3), ligesom bestemmelsen om beregning af formueskat i

KL § 39, stk. 2, ikke kommer i betragtning.

Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke

»automatisk« ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis

ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets

eventuelle ophør afgøres konkret efter samme retningslinier, som

hvis der var tale om (erhvervsmæssigt begrundet) ophold i udlandet

- jfr. afsnit B 1.1 i ligningsvejledningen for 1982.

Endvidere vil skatteyderen ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst til Danmark fortsat have fradragsret for sådanne

udgifter, som efter almindelige regler kan fradrages af fuldt

skattepligtige personer, f.eks. underholdsbidrag (LL §§ 10 og 11),

løbende ydelser (LL § 14, stk. 2), præmier og indskud af de i PL

§ 50, lsr. 1983.62.

Sct. Christopher (Sct. Kitts), Nevis og Anguilla, se under Anquilla.

Seychellerne, overenskomsten er opsagt med virkning fra 1.4.1983, se

bekg. af 23.9.1982.

Sierra Leone, se under Anquilla.

Singapore.

Bekg. af 3.2.1986, afløser den tidligere indgåede overenskomst af 7.3.1969. Den nye overenskomst har virkning for fysiske personer

fra og med indkomståret 1985 og for selskaber m.v. fra og med

skatteåret 1984/85.

Sovjetunionen.

Ved noteveksling af 21. marts og 10. maj 1960 er der truffet aftale

om, at de i Danmark værende sovjetiske borgere, der er

medarbejdere i sovjetiske foretagender, institutioner og

organisationer, fritages for danske skatter af indtægter, som de

oppebærer for tjenester i de nævnte foretagender m.v.

Bekg.nr. 40 af 30.4.1971 - prot. ang. gensidig skattefritagelse for

luftfartsselskaber og deres ansatte.

Spanien.

Bekg.nr. 70 af 16.8.1973 af overenskomst af 3.7.1972 - indkomst og

formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 27 af 4. februar

1974.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1974 - vedrørende

statslønninger og -pensioner dog fra 1. januar 1970.

Overenskomsten løser dobbeltbeskatning enten ved exemption med

progressionsforbehold (ny metode) eller ved creditmetoden.

Skattedepartementet har meddelt socialministeriet, at understøttelse

i henhold til § 23 i lov om offentlig forsorg om hjælp til danske

statsborgere i udlandet omfattes af art. 22. Hvis modtageren i

henhold til art. 4 har hjemsted i Spanien, har Spanien altså

beskatningsretten til understøttelsen (Skd.medd. nr. 32, s.95).

Pension fra Dyrlægernes Pensionskasse til en tidligere statsansat

dyrlæge bosat i Spanien anset for omfattet af art. 18 (om private

pensioner), da pensionskassen er en selvejende institution.

(Skd.medd. nr. 47, s. 287).

Det samme gælder pension fra Jurist- og Økonomforbundets

pensionskasse til en person, der har været offentlig ansat på

overenskomstvilkår (Skd.medd. nr. 48, s. 34).

Tilsvarende med hensyn til pensioner, udbetalt fra Apotekervæsenets

Pensionsordning. (Skd. medd. nr. 76, p.745).

Beskatningsretten til en understøttelse til ikke-pensionssikret

personale i statens tjeneste ydet i medfør af økonomi- og

budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 og betegnet som

egenunderstøttelse tilkommer derimod Danmark i medfør af art. 19,

stk. 1, (Skd.medd. nr. 50, s. 176).

Beskatningsretten til en pension fra KTAS's pensionskasse til en i

Spanien bosat person tilkommer Spanien, idet KTAS efter art. 19,

stk. 2, anses for at være en offentlig selvstyrende institution i

staten, der driver forretningsvirksomhed (skd.medd. nr. 66,

s.251).

I henhold til artikel 10 og 11 har Spanien begrænset sin skat af

udbytte og rente, som oppebæres fra kilder i Spanien.

De spanske myndigheder har i den anledning udfærdiget blanketter

a) dels til begæring om fritagelse for spansk skat udover de

procenter, som Spanien som kildeskat har ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt

kildeskat.

Der benyttes samme formular til ansøgning vedrørende skat af udbytte

og af rente.

ad a) EE-D-Reduccion (peticion de reduccion), når der begæres

(delvis) fritagelse allerede i forbindelse med udbetaling af

beløbet (skattenedsættelse ved kilden); denne blanket udfyldes i 4

eksemplarer.

ad b) EE-D-Devolucion (peticion devolucion), når der søges om

(delvis) tilbagebetaling af spansk skat, som allerede er

indeholdt. Denne blanket udfyldes i 3 eksemplarer.

Fristen for indgivelse af tilbagebetalingsandragender til det

stedlige spanske Delegacion de Hacienda er fastsat til eet år, som

regnes fra følgende datoer

a) For så vidt angår udbytte

fra udløbet af 2-måneders-dagen, efter at nævnte indkomst forfaldt

til betaling, og

b) For så vidt angår rente

fra udløbet af den sidste dag i den første måned, som følger det

kalenderkvartal, hvori nævnte rente forfaldt til betaling.

Indsendelse til dansk skattemyndighed til attestation inden udløbet

af de givne frister er herefter ikke tilstrækkelig.

Blanketterne kan rekvireres hos ansøgerens stedlige

amtsskatteinspektorat eller, såfremt ansøgeren er hjemmehørende i

Københavns, Frederiksberg eller Gentofte kommune, hos den

pågældende kommunes skattedirektorat. (Skd.medd. nr. 53, s.

132-33).

Credit indrømmes dersom en her boende person i den skattepligtige

indkomst medregner aktieudbytte fra Spanien, uanset at

udbytteskatten i Spanien ved lov er frafaldet eller nedsat

(såkaldt »matching credit«). Nedslaget i de danske skatter skal

dog aldrig være større end svarende til den skat, som Spanien i

henhold til overenskomsten har krav på - for aktieudbyttets

vedkommende altså 15%. Tilsvarende problemer om credit kan også

forekomme vedrørende renter.

Når der som i overenskomstens art. 19, stk. 1 står, at vederlaget

kun kan beskattes i udbetalerstaten, betyder det, at indkomsten

ikke kan medtages som progressionsindtægt her. (I nyere

overenskomster giver metodebestemmelsen mulighed for progression i

disse tilfælde).

Sri-Lanka

Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 22.12.1981

Skattedepartementets cirkulære nr. 60 af 13.5.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den har i

Danmark virkning fra 1. januar 1980. Den tidligere overenskomst

med Ceylon er fra samme dato ophævet.

Dobbeltbeskatningen ophæves som hovedregel ved creditmetoden, idet

Danmark dog skal indrømme nedslag efter »ny exemption«-metoden,

hvor der er tale om indkomst, som »kun kan« beskattes i Sri-Lanka.

Art. 22, stk. 5, indeholder endvidere en særregel om »matching

credit«.

St. Lucia, se under Anquilla.

St. Vincent, se under Anquilla.

Sverige, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til

LV Dobbeltbeskatning 1983.

Sydafrikanske Union.

Bekg. nr. 4 af 17.2.1951 - skibs- og luftfart. Af bekg. nr. 24 af

26.3.1986 fremgår, at Danmark har opsagt overenskomsten med

virkning fra 1.1.1986.

Sydyemen, se under Yemen Folkerepublikken.

Tanzania.

Bekg. nr. 11 af 7. februar 1977 af overenskomst af 6. maj 1976

Skattedepartementets cirkulære nr. 53 af 3. marts

1977 (vejledning).

Overenskomsten trådte i kraft den 31. december 1976 og finder

anvendelse f.s.v. angår indkomst for 1977 og følgende år.

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat (dog finder

der for tiden ingen formuebeskatning sted i Tanzania).

Dobbeltbeskatning undgås ved creditmetoden (hovedregelen) eller ved

exemption med progressionsforbehold (ny metode). Sidstnævnte

metode gælder i forbindelse med art. 8, stk. 1, art. 13, stk. 2,

art. 20 og 23. Opmærksomheden henledes på

»matching-credit«-metoden i art. 23, stk. 5 og 6. Bestemmelsen i

Afsnit DO 2 - Indgåede overenskomster og aftaler

I det følgende nævnes de lande og områder, med hvilke der er indgået

overenskomster eller aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning,

samt nr. og dato og år for skattedepartementets cirkulære

(vejledninger) vedrørende praktiseringen. Endvidere omtales

særlige karakteristika for den enkelte overenskomst/aftale, og der

henvises dels til de artikler i overenskomsterne, som man

erfaringsmæssigt har mest brug for, dels gengives der eller

henvises der til særlige afgørelser m.v.

Anquilla

Omfattes af overenskomsten af 27.3.1950 med England og Nordirland.

Bekg. nr. 44 af 13.7.1950 af overenskomst af 27.3.1950

Skattedepartementets cirkulære nr. 120 af 11.6.1951 og nr. 268 af

16.10.1973, (vejledninger)

Bekg. nr. 25 af 13.6.1955 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

og skattedepartementets cirkulære nr. 101 af 16.6.1955, (om

udvidelsen)

Bekg. nr. 41 af 16.9.1959 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

og skattedepartementets cirkulære nr. 61 af 16.3.1960, (om

udvidelsen)

Bekg. nr. 57 af 6.12.1961 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr. 6 af 25.2.1964 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr. 8 af 2.2.1966 om Trinidad og Tobagos opsigelse af

overenskomst

Bekg. nr. 6 af 24.1.1967 om ændring af overenskomst af 27.3.1950 og

skattedepartementets cirkulære nr. 219 af 18.10.1967

Bekg. nr. 49 af 21.5.1968 om udvidelse til Færøerne af

overenskomstændring

Bekg. nr. 76 af 22.8.1969 om ændring af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr. 102 af 6.11.1969 om Malaysias opsigelse af overenskomst,

for så vidt angår Malaya og Nordborneo

Bekg. nr. 60 af 9.7.1971 om udvidelse af overenskomst (bekg. nr. 76

af 22.8.1969) til også at gælde Færøerne

Bekg. nr. 80 af 1.10.1973 - suppl. protokol af 8.2.1973 -

aktieudbytte

Bekg. nr. 38 af 6.5.1976 (udvidelse til Færøerne af suppl.prot. af 8.2.1973).

Antiqua, se under Anquilla. Overenskomsten er af den danske regering

opsagt med virkning fra 1. jan. 1987 for Antiqua og Barbudas

vedkommende og fra 1. jan. 1988 for Danmarks vedkommende.

Argentina.

Bekg. nr. 53 af 1.12.1949 - skibs- og luftfart.

Australien.

Bekg. nr. 33 af 22.3.1982 af overenskomst af 1.4.1981.

Skattedepartementets cirkulære af 4.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten, der har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, og

som i Danmark finder anvendelse fra 1. januar 1982, omfatter ikke

formueskatten. Overenskomsten er fra og med det australske

skatteår 1985/86, der begynder 1. juli 1985, udvidet til også at

omfatte territoriet Christmas Island.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om

indkomst, som »kun kan« beskattes i Australien, anvender Danmark

som bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 23).

Barbados, se under Anquilla.

Belgien.

Bekg. nr. 5 af 20.1.1971 af overenskomst af 16.10.1969

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 166 af 27. juni

1972.

Overenskomsten trådte i kraft den 31.12.1970 og omfatter såvel

indkomst- som formueskat. Dobbeltbeskatning undgås ved

creditmetoden eller ved exemption med progressionsforbehold (ny

metode).

Blanketterne nr. 276 Div.-Aut. og 276 Int.-Aut. skal anvendes ved

ansøgning om fritagelse for eller nedsættelse af belgisk skat af

udbytte og renter, der hidrører fra Belgien og som udbetales til

modtagere hjemmehørende i Danmark efter 1. jan. 1984.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Brasilien.

Bekg. nr. 125 af 20.12.1974

Overenskomst af 27.8.1974 - indkomst

Skattedepartementets cirkulære nr. 148 af 5.5.1975 (vejledningen).

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten, der har virkning fra den 1. januar 1975, er en

exemptionsoverenskomst. Dog gives credit vedr. renter og

royalties. Om »excess remittance tax« se vejledningen pkt.3.

Britisk Honduras (Belize), se under Anquilla.

Britiske Salomonøer, se under Anquilla.

Bulgarien.

Prot. af 24.11.1977 om gensidig skattefritagelse for danske og

bulgarske statsborgere ansat i hjemlandets foretagender,

institutioner eller organisationer. Bekg. nr. 34 af 26.4.1978.

Canada.

Bekg. nr. 61 af 18.10.1956 samt nr. 83 af 26.8.1965 af overenskomst

af 30.9.1955 og tillægsoverenskomst af 27.11.1964

Skattedepartementets cirkulærer nr. 137 af 20.9.1958 og nr. 252 af

8.12.1965 (vejledningen).

Overenskomsten er en creditoverenskomst (art. 13) og omfatter ikke

formueskat.

I artikel 11 i dobbeltbeskatningsaftalen af 30. september 1955

mellem Danmark og Canada er fastsat, at en professor eller lærer

fra det ene statsområde, der modtager vederlag for undervisning

ved et universitet, kollegium, skole eller anden

undervisningsanstalt i det andet statsområde under en midlertidig

opholdsperiode af ikke over to år, skal være fritaget for at svare

skat i dette andet statsområde af sådant vederlag.

I overensstemmelse med en udtalelse fra ligningsdirektoratet har

skattedepartementet meddelt, at der ikke i praksis er udviklet

nogen almindelig regel for hvor langt tidsfravær fra Danmark, der

skal kræves, før ovennævnte regel på ny kan anvendes vedrørende

samme person. Ligningsmyndighederne må foretage en konkret

bedømmelse af, hvorvidt vedkommende ved udrejsen efter det første

ophold her har haft til hensigt at forlade Danmark definitivt. Der

må i øvrigt lægges afgørende vægt på, om opholdet her har den i

art. 11 forudsatte midlertidige karakter.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Cypern.

Bekg. nr. 15 af 11.2.1983

Overenskomst af 26.5.1981

Skattedepartementets cirkulære nr. 77 af 26.1.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat, og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den finder i

Danmark anvendelse fra 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden, men er der tale om

indkomst eller formue, som »kun kan« beskattes i Cypern, anvender

Danmark som bopælsland »ny extemption«-metoden. Uanset at den

cypriotiske skat på renter og udbytter kan være lavere end

henholdsvis 10 og 15 pct., indrømmes der for så vidt angår rente

og udbytte fra Cypern credit i Danmark, som om der i Cypern er

betalt 10 eller 15 pct. af bruttobeløbet (matching credit).

Czekoslovakiet.

Bekg. af 11.7.1983

Overenskomst af 5.5.1982

Skattedepartementets cirkulære nr. 8 af 13.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Den har

virkning fra 1. januar 1983 og samtidig er den tidligere aftale af

25.10.1962 om luftfartsindtægter m.v. ophævet.

Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden. I de tilfælde, hvor en

indkomst eller formue »kun kan« beskattes i Czekoslovakiet,

ophæves dobbeltbeskatningen, når Danmark er bopælsland ved »ny

exemption« med progressionsforbehold.

D.D.R.

Bekg. nr. 95 af 28.10.1981 af overenskomst af 15.12.1980. -

Luftfartsindtægter.

Dominica, se under Anquilla.

E.F. Lov nr. 365 af 13. december 1978 om gensidig bistand inden for

området direkte skatter mellem stater, der er medlem af De

europæiske Fællesskaber.

Ved den pågældende lov, der (som lovforslag) er nærmere omtalt i

Skd.medd. nr. 47, s.260-62, er gennemført den lovgivning, der er

nødvendig for at opfylde det af Rådet for De Europæiske

Fællesskaber den 19. december 1977 vedtagne direktiv om gensidig

bistand mellem medlemsstaternes myndigheder. (Rådets direktiv er

optrykt som bilag til loven).

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1979 og finder anvendelse på

anmodninger om bistand, der er modtaget efter denne dato.

Ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 6 af 2.

januar 1981 er statsskattedirektoratet udpeget som den danske

kontaktmyndighed, der kan fremsætte eller modtage anmodning om

bistand i henhold til Rådets direktiv.

Eire, se under Irland.

Den forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

England (og Nordirland).

Bekg. af 12.2.1981. Overenskomst af 11.11.1980. - Indkomst og

kapitalvinding.

Overenskomsten har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, men

indeholder modifikationer, se bl.a. art. 28. Overenskomsten finder

i Danmark anvendelse fra og med 1978, men indeholder særlige

overgangsbestemmelser, jfr. navnlig art. 29, stk. 3.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Dobbeltbeskatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny

exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der

er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan«

beskattes i U.K. (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om

indkomst, som »kun kan« beskattes i U.K., anvender Danmark som

bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Fast ejendom - art. 6

erhvervsvirksomhed - art. 7

skibs- og luftfart - art. 8

udbytte - art. 10

renter - art. 11

royalties - art. 12

kapitalgevinster - art. 13

frit erhverv - art. 14

løn - art. 15 (183 dages-regel i stk. 2)

bestyrelseshonorarer - art. 16

kunstnere og sportsfolk - art. 17

pensioner og livrenter - art. 18 (vedr. bidrag til

pensionsordninger, se art. 28, stk 3)

offentlige hverv - art. 19

studerende - art. 20

andre indkomster - art. 21, stk. 1.

Ved redaktionens slutning forelå der endnu ingen vejledning til

overenskomsten.

Med hensyn til overenskomsten af 27.3.1950 henvises til tidligere

udgaver af ligningsvejledningen, afsnit O 2.

I modsætning til overenskomsten af 27.3.1950 indeholder

overenskomsten af 11.11.1980 ikke nogen »professor-regel«.

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health

Insurance) har skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan

betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved

beregningen af nedslag efter overenskomstens regler eller ved

nedslag i henhold til ligningslovens § 33.

Skattedepartementet har meddelt, at den britiske pensionsordning the

Provencial Insurance Company Pension Fund efter

skattedepartementets opfattelse må anses som svarende til en

pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i Danmark, jf. den

dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1980, artikel 28,

stk. 3, skd. nr. 73, side 230.

Personer, der ikke er danske statsborgere, er fra 1. januar 1980

fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for

udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller for the

British Council i København. Fritagelsen gives som »fuld

exemption«. (Skd.medd. nr. 66, s. 251).

En forsker, der havde opnået doktorgrad, ikke anset omfattet af