SELSKABSBESKATNING 1986 AFSNIT SH - SKATTEBEREGNING

Afsnit SH - Skatteberegning

1. Almindelige regler

1.1. Skatteprocenter

Som hovedregel beskattes de i SSL § 1, stk. 1, og § 2 omhandlede

selskaber og foreninger m.v. med 50% af den skattepligtige

indkomst.

En undtagelse herfra er de i SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a og 4 nævnte

foreninger, der pålignes en skat på 20% af en skattepligtig

indkomst, der er opgjort som en procentdel af formuen.

De anførte skatteprocenter gælder fra og med skatteåret 1986/87. For

tidligere skatteår var skatteprocenterne henholdsvis 40 og 16.

Skatten, der således er en proportional skat, beregnes efter at den

skattepligtige indkomst er nedrundet til et med 100 deleligt tal,

SSL § 22.

Skattepligten af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber,

der tilfalder de i SSL § 2, stk. 1, nævnte udenlandske selskaber

og foreninger, er begrænset til den tilbageholdte udbytteskat på

30%, jfr. nævnte bestemmelses stk. 2.

Hvis der i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt

disse selskaber og foreninger skattegodtgørelse, beskattes denne

på tilsvarende måde med en definitiv skat på 30%, jfr. lov nr.

244 af 9. juni 1982.

1.2. Forhøjelse af skatten

Endvidere skal der efter bestemmelsen i SSL §§ 28, stk. 2, og 29,

stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse af

selvangivelsesfristen ske en forhøjelse af den pålignede

indkomstskat. Forhøjelsen af skatten andrager 1% for hver dag

fristen overskrides, men kan højst andrage 10%. Endvidere er der

en beløbsmæssig overgrænse på 5.000 kr.

Der skal ligeledes ske forhøjelse af skatten som anført, hvis

selskabets ansættelse i mangel af behørig selvangivelse foretages

skønsmæssigt efter SSL § 28, stk. 1, jfr. Skd.53.138. Der skal dog

ikke foretages forhøjelse, hvis ansættelsen takseres til 0 kr.,

skd.63.339.

Hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan de her

omhandlede forhøjelser helt eller delvis eftergives af

amtsligningsrådene og i Københavns og Frederiksberg kommune af

vedkommende skattedirektorat med klageadgang til ligningsrådet,

jfr. skattedepartementets bekendtgørelse nr. 186 af 9. april 1981.

Forhøjelsen, der beregnes efter at indkomstskatten er nedsat med

fradrag for virksomhed i udlandet, anses for en del af

indkomstskatten og medtages i efterfølgende lempelsesberegninger,

der har relation til ophævelse af dobbeltbeskatning.

2. Skattenedsættelser

De ovenfor under SH 1. omtalte indkomstskatter kan nedsættes, hvis

der foreligger et eller flere af følgende forhold

1) Indtægt ved virksomhed i udlandet (udlandslempelse), jfr. SSL §

17, stk. 2, § 17B, stk. 2, og § 18, stk. 2.

2) Skatter betalt i udlandet (dobbeltbeskatningsoverenskomster

og/eller LL § 33).

3) Udbytte fra andre selskaber (datterselskabslempelse), jfr. SSL §

17, stk. 3, § 17B, stk. 3, og § 18, stk. 3.

Om rækkefølgen for beregningen, se SH 3.

2.1. Udlandslempelse

Denne lempelse indrømmes i henhold til SSL § 17, stk. 2, § 17 B,

stk. 2, og § 18, stk. 2, kun aktieselskaber, anpartsselskaber og

andre selskaber (SSL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2), sparekasser (SSL §

1, stk. 1, nr. 2 a) og brugsforeninger (SSL § 1, stk. 1, nr. 3).

Lempelsen forudsætter, at selskabet kan godtgøre, at en vis del af

den skattepligtige indkomst hidrører fra virksomhed i udlandet.

Bevisbyrden herfor påhviler altså selskabet. Oplysningen om den

udenlandske indkomst indsendes samtidig med selvangivelsen,

eventuelt ved en påtegning på denne, jfr. endvidere rev.medd.

1985-1 af 25. juli 1985 om dokumentation for virksomheden i

udlandet.

2.1.1. Virksomhed i udlandet

Skattelovgivningen har siden 1903 haft lovbestemmelser, der har åbnet

mulighed for, at selskaber kan opnå skattenedsættelse for

virksomhed i udlandet.

Udland

Udland omfatter alle områder udenfor dansk land- og søterritorium.

Færøerne og Grønland henregnes ifølge lovbestemmelsen ikke til

udland i denne forbindelse. Den lempelsesberettigede indtægt skal

i sin helhed hidrøre fra virksomhed i udlandet (ØLD 18. marts

1969, U.f.R. 1971.187).

Virksomhed

En generel rettesnor for, om betingelserne for nedsættelse i relation

til begrebet virksomhed i udlandet er opfyldt, kan udledes af

reglerne i SSL § 2, stk. 1, litra a og b om udenlandske selskabers

skattepligt ved virksomhed udøvet her i landet. Hvis et udenlandsk

selskab ville være skattepligtig her i landet af en vis

virksomhed, vil en tilsvarende virksomhed udøvet af et dansk

selskab i udlandet i almindelighed falde ind under

lempelsesbestemmelsen. Det er uden betydning, om der i udlandet er

betalt skat af den pågældende virksomhed. Dels indrømmes lempelse

uden hensyn til en eventuel udenlandsk beskatning, dels findes der

indtægter, f.eks. udbytte- og licensindtægter, der beskattes i

udlandet, men som ikke berettiger til lempelsen.

Som hovedregel kan det derfor fastslås, at selskaber er berettiget

til lempelse for virksomhed i udlandet, såfremt denne udøves fra

et fast driftssted i udlandet - f.eks. filial, butik, fabrik med

en ledelse udstyret med en vis selvstændighed. Det samme gælder

leje- og forpagtningsindtægter af fast ejendom, landbrugs- og

skovdrift i udlandet.

Lempelse for virksomhed i udlandet vil almindeligvis også kunne

opnås i følgende tilfælde

- indtægt i udenlandske sambeskattede selskaber,

- skibs- og luftfart mellem udenlandske havne,

- medejerskab i et interessentskab, kommanditselskab, rederi eller

et lignende foretagende i udlandet,

- entreprenørarbejder i udlandet af en vis varighed og fast

karakter, se f.eks. Losr 1938.74,

- eksportvognmandskørsel mellem udenlandske destinationer, jfr.

SD-cirk 1978-41 og lsr. 1979.90.

- bjærgningsvirksomhed, som udføres udenfor dansk søterritorium.

Virksomhed med projektstyring ved byggeri i Frankrig anset for

omfattet af lempelsesbestemmelsen, selvom der ikke forelå fast

driftssted i Frankrig. Det blev endvidere ikke tillagt betydning,

at det pågældende anpartsselskab i hovedsagen var ejet af en

enkelt person, som tillige var direktør i selskabet, og at

arbejdet skulle udføres personligt af denne. Ifølge kontrakten var

selskabet ansvarlig for fejl og mangler med et beløb op til

200.000 svenske kr., og erstatningsansvaret ville ikke kunne gøres

gældende over for direktøren personlig. HD-dom af 29. oktober 1985.

Indtægter, der ikke berettiger til nedsættelse

Indtægter fra udlandet, som tilflyder danske selskaber, uden at der i

udlandet er udfoldet nogen væsentlig aktivitet, berettiger ikke

til nedsættelse for virksomhed i udlandet, jf. nedenfor.

Dette gælder indtægt ved almindelig eksportvirksomhed samt

renteindtægter, (bortset fra renter af nødvendig driftskapital),

udbytter (lsr. 1941.78), licenser (losr. 1933.25), patenter,

provisioner og honorarer.

Et selskab, som var sambeskattet med et udenlandsk datterselskab,

hvis eneste indtægt var renter og udbytter, har

statsskattedirektoratet således ikke anset for berettiget til

nedsættelsen, R.R. 1981.216 SM og SO 1981.132.

En dansk banks udenlandske filials virksomhed ved långivning til

såvel udenlandske som danske kunder anses dog som virksomhed i

udlandet og er omfattet af SSL § 17, stk. 2. Ved beregningen af

lempelsen, skal der ikke ske nedsættelse af filialens samlede

nettoindtægt, selvom der i nettoindtægten indgår indtægter som kan

henføres til udlånsforretninger med filialens danske kunder.

Skd.72.81.

Endvidere vil der ikke kunne gives nedsættelse for indtægter fra

virksomhed ved

1) andel i overskud fra en udenlandsk virksomhed, hvortil det danske

selskab ikke har et ejerforhold,

2) udsendte repræsentanter med henblik på tilvejebringelse af

salgskontrakter,

3) montører, der udsendes for at arbejde med igangsætning eller

reparation af leverede maskiner og anlæg.

Charterindtægter

Et selskab, hvis eneste indkomstgrundlag var udlejning af

luftfartøjer til udenlandske virksomheder, der selv afholdt

samtlige driftsudgifter, er ikke anset for berettiget til

nedsættelsen.

Det samme gælder rederier, som har bortchartret skibe på

bare-boat-charter. Derimod berettiger charterindtægter fra

time-chartrede skibe til nedsættelsen, i det omfang skibene

transporterer personer eller gods mellem udenlandske havne.

Eksempler, hvor der ikke er anset at foreligge virksomhed i

udlandet

Som eksempler fra praksis, hvor der ikke er anset at foreligge

virksomhed i udlandet, kan nævnes

I losr. 1938.71 blev fradrag for virksomhed i udlandet ikke

anerkendt for et aktieselskab, der drev virksomhed i udlandet

gennem en provisionslønnet generalagent, der optog ordrer på

selskabets ordresedler og indsendte disse til selskabet her i

landet, som effektuerede ordrerne direkte til kunderne og bar

ansvaret for eventuelle mangler ved det leverede.

I lsr. 1943.10 blev et forsikringsaktieselskab, der bl.a. drev

genforsikringsvirksomhed i Frankrig, ikke anset berettiget til

fradrag for virksomhed i udlandet, da selskabets repræsentant i

Frankrig ikke havde kompetence til at afslutte og underskrive

genforsikringskontrakterne.

I lsr. 1952.101 blev et handelsaktieselskab, hvis virksomhed

udelukkende bestod i salg til udlandet, ikke anset berettiget til

fradrag for virksomhed i udlandet. Selskabets faste i London

bosiddende agent var kun ved ordreoptagelse bemyndiget til at

tegne selskabet, mens den bestemmende myndighed lå hos selskabets

herværende ledelse.

I lsr. 1968.90 fandtes udlejningsvirksomhed i udlandet ikke at

berettige til fradrag for virksomhed i udlandet, idet den endelige

bestemmende myndighed havde ligget hos den her i landet værende

ledelse.

I lsr. 1972.7 ansås et aktieselskab, der havde agenter i Norge,

Sverige og Tyskland, ikke berettiget til fradrag for virksomhed i

udlandet. Agenten i Tyskland havde til stadighed et selskabet

tilhørende lager af usolgte varer. Agenterne kunne i alle tilfælde

forhandle sig frem til priser, og selskabet var bundet af de af

agenterne indgåede aftaler, selvom disse skulle vise sig

tabgivende. Langt den overvejende del af levering og fakturering

skete imidlertid direkte fra selskabets domicil i Danmark, ligesom

betalingen fra kunderne for langt den overvejende dels vedkommende

skete direkte til selskabets domicil i Danmark.

I lsr. 1973.2 fandtes et selskabs udlejning af boreudstyr, hvilket

var dets eneste grundlag for indtægtserhvervelse, ikke at

indebære, at indtægten kunne danne grundlag for skattenedsættelse

for virksomhed i udlandet. Selskabet blev stiftet af det

amerikanske moderselskab, der ejede det meste af aktiekapitalen.

Selskabet udlejede sit olieboringsudstyr til det amerikanske

moderselskab for en fast månedlig leje, og selve driften skulle

foregå for moderselskabets regning og risiko. Boreudstyret havde

udelukkende været i brug uden for dansk territorialfarvand.

I lsr.1984.101 var det oplyst, at et selskab drev virksomhed med

udlejning af dampanlæg, og at en betydelig del af selskabets

indtægt hidrørte fra Norge, hvor nogle af selskabets dampanlæg

havde været i arbejde, hovedsageligt på olieboreplatforme.

Arbejdet havde bl.a. bestået i, at man med dampanlæggene havde

renset rørledninger og tanke for olie og gasser m.v.

Landsskatteretten fandt, at selskabet efter det oplyste kun i meget

begrænset omfang selv havde udøvet faktisk virksomhed i Norge, og

da kun ved medarbejdere, der ikke havde indgået aftaler på

selskabets vegne. Landsskatteretten fandt endvidere, at et norsk

selskab, der efter det oplyste handlede i eget navn, fandtes at

have en sådan selvstændig stilling i forhold til det danske

selskab, at den af det norske selskab drevne virksomhed med udleje

af dampanlæg i Norge måtte anses for virksomhed, udøvet af det

norske og ikke af det danske selskab. Dettes virksomhed med udleje

af dampanlæggene til det norske selskab måtte herefter anses for

udlejningsvirksomhed, udøvet fra Danmark således, at der ikke var

grundlag for udlandslempelse.

I lsr. 1974.4 fandt retten ikke grundlag for at anse et

aktieselskabs aktivitet i forbindelse med produktion i Frankrig af

en bestemt slags ost som en af selskabet dreven virksomhed og

fandt derfor ikke grundlag for nedsættelse for virksomhed i

udlandet.

Landsskatteretten har statueret - lsr. 1978.92 - at avance ved salg

af et skib, som alene havde været benyttet i en udlandsvirksomhed,

ikke giver ret til skattenedsættelse for virksomhed i udlandet, da

lovbestemmelsens begreber »virksomhed« og »nettoindtægt« alene kan

forbindes med opgørelse af løbende driftsindtægt med fradrag af

driftsomkostninger.

2.1.2. Nedsættelsens størrelse

Lempelsen udgør halvdelen af den skat, som forholdsmæssigt kan

henføres til den del af indkomsten, der hidrører fra virksomhed i

udlandet. Lempelsen beregnes som hovedregel efter følgende brøk

udlandsindtægt x skat (50%)

---------------------------

2 x skattepligtig indkomst

Hvis indtægten fra virksomhed i udlandet overstiger den

skattepligtige indkomst, kan denne indtægt ikke tages i

betragtning i nævnte brøk med et større beløb end den

skattepligtige indkomst (den del af indkomsten, d.v.s. den

skattepligtige indkomst, der hidrører fra virksomhed i udlandet).

Lempelsen kan således højst andrage halvdelen af det beregnede

skattebeløb.

Nettoindtægt

Den lempelsesberettigende udlandsindtægt er alene nettoindtægten fra

virksomhed i udlandet opgjort efter danske ligningsregler. Der er

dog tillagt ligningsrådet bemyndigelse til at tillade

udlandsindtægten opgjort på anden måde, når det er forbundet med

betydelige vanskeligheder at opgøre virksomhedens nettoindtægt. En

sådan tilladelse er givet en række rederier, hvor den opgjorte

nettoindtægt ved skibsfart fordeles mellem den indsejlede

bruttofragt fra udlandet og den samlede bruttofragt.

Ved opgørelsen af nettoindtægten skal denne belastes med de

udgifter, som direkte kan henføres til virksomheden i udlandet

samt med den andel af de af det danske selskab faktisk afholdte

generalomkostninger, der kan henføres til den pågældende

udlandsvirksomhed. I mangel af regnskabsmæssig dokumentation

ansættes denne andel efter et skøn. I lsr. 1965.93 og 94 fandtes

generalomkostningerne for forsikringsselskaber i mangel af

egentlig dokumentation passende at kunne ansættes som 1/2% af

præmieindtægten fra udenlandsk genforsikringsvirksomhed og 1% af

præmieindtægten fra direkte forsikringstegning.

Er der tale om indtægter fra flere lande, opgøres nettoindtægten

under eet, lsr. 1965.92, d.v.s., at der ikke kan gives lempelse,

når de negative indtægter er lig med eller overstiger de positive.

Det er uden betydning for lempelsen, om der er betalt skat af

indtægten i udlandet. Men er der betalt skat af indtægten i

udlandet, opgøres nettoindtægten uden fradrag af skattebeløbet.

Ved skatteberegningen gives der nedsættelse både for virksomhed i

udlandet og efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med det

pågældende land eller efter bestemmelsen i LL § 33, idet man først

beregner nedsættelsen for virksomhed i udlandet, og skatten efter

denne nedsættelse indgår derefter i beregningen af nedsættelsen

efter overenskomsten/LL § 33 (eksempel 1 nedenfor under SH 3).

Fremførsel af underskud

Dansk Udenlandsk Underskud modregnet Samlet indkomst indkomst efter LL § 15 indkomst År 1 - 100.000 - 300.000 0 - 400.000 År 2 400.000 200.000 400.000 200.000 År 3 400.000 100.000 0 500.000

Indkomsten i udlandet vedrører samme kilde i år 1, 2 og 3.

Underskuddet fra år 1 skal primært modregnes i dansk indkomst,

således at der for år 2 kan beregnes udlandslempelse for hele den

udenlandske indkomst (200.000). Da den negative skattepligtige

indkomst fra år 1 kan rummes i den skattepligtige indkomst for år

2, påvirkes indkomsten og skatteberegningen for år 3 ikke af den

negative indkomst i år 1.

Skattepligtig indkomst

Den i brøkens nævner anførte skattepligtige indkomst er selskabets

samlede inden- og udenlandske indkomster opgjort efter danske

ligningsregler.

Skat

Det i tælleren anførte skattebeløb er skatten uden forhøjelse i

henhold til SSL §§ 28, stk. 2, og 29, stk. 2, se herved ovenfor

under SH 1.2.

Den skat, der fremkommer efter fradraget med den beregnede lempelse

for virksomhed i udlandet, hviler på såvel den udenlandske som den

danske indkomst, hvilket er ensbetydende med en nedsættelse af den

effektive skatteprocent. Den effektive skatteprocent kan dog ikke

blive lavere end 25 (halvdelen af den normale sats).

2.2. Nedsættelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og ligningslovens § 33

Disse nedsættelser kan forekomme for samtlige de i SSL § 1 nævnte

selskaber og foreninger m.v. Færøerne og Grønland betragtes som

udland i denne forbindelse.

Reglerne praktiseres ved ligningen og skal af ligningsmyndighederne

bringes til anvendelse uden ansøgning, såfremt det af

selvangivelsen eller bilag fremgår, at den selvangivne indkomst

indeholder indtægter fra udlandet. Dokumentation for den heraf i

udlandet betalte skat må være vedlagt, når denne skat kan danne

overgrænsen for nedsættelsen (creditreglen).

2.2.1. Dobbeltbeskatningsoverenskomster

Bestemmelserne i overenskomsterne skal modvirke den

dobbeltbeskatning, der opstår, når den samme indtægt kan beskattes

både i Danmark og i et andet land efter reglerne i landenes

nationale lovgivning. Anvendelse af overenskomsternes bestemmelser

kan derimod ikke bevirke en højere beskatning end den, der ville

være fremkommet efter den danske skattelovgivning alene. Således

skal en udenlandsk indtægt, der opgjort efter danske skatteregler

medfører et underskud, fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, også hvor indtægten hidrører fra et land,

hvormed Danmark har en exemptionsoverenskomst. Overenskomsterne

er således uden virkning, når dobbeltbeskatning ikke foreligger.

Ved overenskomsterne er der truffet aftale mellem Danmark og

vedkommende udenlandske stat om, hvilket land der skal have ret

til at oppebære skatten af den i kildelandet fremkomne indtægt.

I nærværende afsnit omtales reglerne, når Danmark i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst har givet helt eller delvis afkald

på beskatningen.

Afkaldet medfører en reduktion af den skat, som ville være blevet

opkrævet, såfremt alene de danske skatteregler skulle følges.

Metoden for skattenedsættelse afhænger af det princip, som den

pågældende overenskomst bygger på. Der kan være tale om dels

exemptionsprincippet og dels creditprincippet. Om indholdet af

disse principper og deres indflydelse på indkomstopgørelsen

henvises til Dobbeltbeskatning 1.2.

2.2.2. Nedsættelsens størrelse

Størrelsen af den danske skat, der kan henføres til den fra udlandet

medregnede indkomst, udregnes efter følgende brøk, uanset om

exemptions- eller creditprincippet skal anvendes

udlandsindkomst x skat

----------------------

skattepligtig indkomst

Omfatter udlandsindkomsten udbytte, skal en evt. skattegodtgørelse

af dette udbytte medregnes.

Ved beregningen af lempelsen sker afrunding opad til nærmeste hele

kronebeløb uanset ørebeløbets størrelse.

Skattepligtig indkomst

For selskabers vedkommende forudsættes det i Skd.cirk. til

selskabsskatteloven, nr. 274 af 22. december 1961 (afsnit IV, 1

b.), at udenlandske indtægter skal medregnes i den skattepligtige

indkomst, uanset om de er oppebåret i et land, hvormed Danmark har

indgået en overenskomst, der bygger på exemptionsprincippet efter

gammel metode. Det er desuden nødvendigt, at den udenlandske

indtægt medregnes i den skattepligtige indkomst, hvis indtægten er

af en sådan art, at den berettiger til nedsættelse for virksomhed

i udlandet efter SSL § 17, stk. 2, se ovenfor under SH 2.1.

Ved beregningen af lempelsen skal anvendes selskabets samlede

indkomst (og ikke kun summen af samtlige positive komponenter),

uanset om der i den samlede indkomst indgår negative komponenter,

lsr. 1976.99.

Skat

Det i brøkens tæller anførte skattebeløb er skatten reduceret med

eventuel nedsættelse for virksomhed i udlandet og forhøjet med

eventuelt tillæg i henhold til SSL § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2.

2.2.2.1. Exemptionsmetoden

Såfremt den udenlandske indtægt hidrører fra et land, hvor den

indgåede overenskomst hviler på exemptionsprincippet, skal skatten

nedsættes med den efter ovennævnte brøk udregnede skatteandel.

Dette gælder uanset, at den i kildelandet pålignede skat er mindre

end den danske skatteandel, eller om kildelandet på grund af

bestemmelser i sin nationale lovgivning undlader beskatning

(eksempel 1 nedenfor under SH 3).

Såfremt der foreligger indtægter fra flere kilder i en fremmed stat,

vil lempelsen være at beregne på grundlag af nettoindtægten fra

denne stat,d.v.s. efter fradrag af eventuelle negative

driftsresultater eller negativ særlig indkomst.

Det må her bemærkes, at varelagerlovens § 5a indeholder

begrænsninger i adgangen til at foretage nedskrivning på

udenlandske varelagre, når nedskrivningen medfører underskud i den

udenlandske indkomst. Der henvises til L 3.6.1.

2.2.2.2. Creditmetoden

Når den med kildelandet indgåede overenskomst hviler på

creditprincippet, skal den efter ovennævnte brøk udregnede danske

skat af udlandsindtægten sammenholdes med den i vedkommende land

pålignede skat af samme indtægt. Nedsættelsen af den danske skat

udgør det mindste af de sammenholdte skattebeløb (eksempel 2

nedenfor under SH 3).

I overenskomster efter creditprincippet kan der være truffet aftale

om grænser for størrelsen af det skattebeløb, som kildelandet må

opkræve af indtægter fra visse kilder, som f.eks. af

aktieudbytter. Skattenedsættelsen her i landet kan i sådanne

tilfælde ikke overstige det beløb, som udlandet har ubetinget krav

på at beholde, jfr. også bestemmelsen i LL § 33, stk. 2.

Vedrørende lempelse for skat betalt af en i udlandet beliggende

filial til tredjeland, se skat 1986.9.564.

Den eventuelt herudover i udlandet betalte skat må den

skattepligtige selv kræve tilbagebetalt af vedkommende lands

skattemyndighed.

Matching credit

Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af

skattebilletter el.lign. for størrelsen af den i udlandet betalte

skat.

Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i

udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne

lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt

eller delvis kan bortfalde. Overenskomsten vil i sådanne tilfælde

ofte indeholde bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes

med hensyntagen til den skat, som den udenlandske stat ville kunne

have opkrævet, hvis de pågældende lempelsesregler ikke havde

eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der foreligger

attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst

og den skat, der kunne have været opkrævet.

Flere lande med credit

Selv om et selskab har indtægter fra kilder i flere fremmede stater

med creditoverenskomst, skal nedsættelsesbeløbet beregnes for

indtægter for hvert land for sig af hensyn til sammenligningen med

den udenlandske skat (eksempel 3 nedenfor under SH 3). Endvidere

skal nedsættelsen beregnes enkeltvis for forskellige

indkomstarter, f.eks. erhvervsindtægter og udbytteindtægter, hvis

skatten af disse i udlandet opkræves med forskellige procenter.

Vedrørende lempelse for skat betalt af en i udlandet beliggende

filial til tredjeland, se Skat 1986.9.564.

2.2.3. Ligningslovens § 33

Denne bestemmelse indeholder regler om skattenedsættelse efter

creditprincippet, når en indtægt, der kommer til beskatning her i

landet, også beskattes i udlandet.

I tilfælde, hvor Danmark har indgået overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning med en udenlandsk stat, og overenskomsten bygger

på creditprincippet, kan skattenedsættelsen ikke overstige det

skattebeløb, som den udenlandske stat har ubetinget krav på at

beholde, jfr. bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen har for selskaber og foreninger betydning for

indtægter, der hidrører fra lande, hvormed Danmark ikke har

indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning. Desuden

har reglen betydning i tilfælde, hvor overenskomsten ikke omfatter

alle de udenlandske skatter, som kan sidestilles med danske

indkomstskatter.

Lempelsesbrøken er den samme som omtalt under

dobbeltbeskatningsoverenskomster og det om brøkens enkelte

komponenter nævnte gælder også i relation til LL § 33.

2.2.4. Kooperative virksomheder

Som omtalt under SF opgør indkøbsforeninger (SSL § 1, stk. 1, nr.

3a) og produktions- og salgsforeninger (SSL § 1, stk. 1, nr. 4)

deres skattepligtige indkomst som en procentdel af deres formue. I

princippet er der tale om en indkomstopgørelse og en indkomstskat,

men den særlige måde, der anvendes ved opgørelsen, bevirker, at

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og LL § 33 ikke direkte kommer

til anvendelse.

Ifølge afgørelse fra skattedepartementet skal kooperative foreninger

dog have skattenedsættelse for skatter betalt i udlandet efter

principperne i LL § 33. Da denne regel forudsætter, at der har

fundet beskatning sted her i landet, vil nedsættelsen i praksis

være begrænset til tilfælde, hvor der i udlandet er opkrævet skat

af formueafkastet, hvilket hyppigst vil sige nedsættelse ved

betaling af kuponskat (udbytteskat) af aktieudbytter i udlandet.

LL § 33 er en creditregel, og til sammenholdelse med den i udlandet

opkrævede skat skal man derfor udregne størrelsen af den her i

landet beregnede skatteandel, som har relation til

udlandsindtægten. Denne skatteandel udgør den skat, der kan

henføres til den i formueopgørelsen medregnede kapitalværdi af de

aktier m.v., som har afkastet det i udlandet beskattede udbytte.

Som eksempel kan anføres

En produktions- og salgsforening har en samlet formue på 20.000.000

kr., hvori er medregnet udbyttegivende udenlandske aktier med en

kursværdi på 2.000.000 kr. Foreningen har udelukkende omsætning

med medlemmer.

A. Såfremt foreningen ikke har drevet detailsalgsvirksomhed,

beregnes skatteandelen af de udenlandske aktier således

Indkomsten beregnet på grundlag af formuen (4% af 20.000.000 kr., da udelukkende omsætning med medlemmer) ................................. 800.000 kr. Skat (20% af 800.000 kr.) ...................... 160.000 kr. Skatteandelen af de udenlandske aktier: 2.000.000 x 160.000 ------------------- = 16.000 kr. 20.000.000 ------------

B. Såfremt foreningen har haft overskud eller underskud ved drift af

detailsalgsvirksomhed, skal der ved udregningen af skatteandelen

bortses herfra. Udgør foreningens overskud ved

detailsalgsvirksomhed f.eks. 100.000 kr., beregnes skatteandelen

af de udenlandske aktier således

Indkomsten beregnet på grundlag af formuen, jfr. under A ................................... 800.000 kr. Overskud ved detailsalgsvirksomhed ............. 100.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ......................... 900.000 kr. Skat (20% af 900.000 kr.) ...................... 180.000 kr. Af indkomsten på 800.000 kr. udgør den på de udenlandske aktier faldende andel: 2.000.000 x 800.000 ------------------- = 80.000 kr. 20.000.000 Skatteandelen af de udenlandske aktier: 20% af 80.000 kr. = 16.000 kr. ------------

De nævnte 16.000 kr. under A og B sammenholdes med den udbytteskat,

som kildelandet er berettiget til at beholde, og det mindste af de

2 beløb udgør skattenedsættelsen.

Såfremt en forening har så stort underskud ved detailsalg, at dens

udregnede skattetilsvar er mindre end den beregnede

skattenedsættelse, kan nedsættelsen dog ikke overstige

skattetilsvaret.

2.3. Datterselskabslempelse

Reglerne herom bygger på creditprincippet, og lempelse kan indrømmes

de i SSL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a og 3 nævnte selskaber m.v.

Lempelsen har til formål at modvirke den dobbeltbeskatning, som

ellers ville opstå, når en indtægt er beskattet som almindelig

indkomst i et datterselskab og derefter som udbytte i

moderselskabet. Datterselskabslempelsen indrømmes moderselskabet,

og den indrømmes i skatten for det indkomstår, hvori udbyttet med

en evt. tilhørende skattegodtgørelse er modtaget.

Ved bekendtgørelse af 6. juli 1984 har ministeren for skatter og

afgifter bemyndiget ligningskommissionerne, for Københavns og

Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende

skattedirektorater til med virkning fra skatteåret 1984/85 som 1.

instans at træffe afgørelse i medfør af SSL § 17, stk. 3, § 17 B,

stk. 3, og § 18, stk. 3.

Datterselskabslempelse indrømmes efter ansøgning aktieselskaber og

andre lignende selskaber, sparekasser og brugsforeninger, der er

skattepligtige efter SSL § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a og 3, når

betingelserne i SSL §§ 17, stk. 3, 17B, og 18, stk. 3, er opfyldt.

En fælles betingelse er, at moderselskabet i hele det pågældende

indkomstår har ejet mindst 25% af datterselskabets aktie- eller

anpartskapital. Der skal foreligge direkte besiddelse af de

udbyttegivende aktier. I overensstemmelse hermed nægtede man at

yde datterselskabslempelse i et tilfælde, hvor moderselskabet kun

gennem aktiebesiddelse i et tredie selskab, der ejede aktier i det

udbyttegivende selskab, indirekte opfyldte betingelserne, Skd.

VI.94. Besiddelsen anses for direkte, når flere sambeskattede

selskaber tilsammen ejer mindst 25% af aktiekapitalen i et andet

selskab. Se endvidere SD-cirk. 1984-27

2.3.1. Aktieselskaber og anpartsselskaber

For aktieselskaber og lignende selskaber er udbytte fra danske

selskaber skattefri, jf. SSL § 13, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder

udbytte fra udenlandske datterselskaber, såfremt det udenlandske

selskab er undergivet beskatning, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet, jf. SSL § 13, stk. 3, Skd.bkg.

nr. 580 af 4. december 1984 og cirk. af 17. december 1984 samt

ovenfor SC 1.2.4.

Lempelse kan kun gives for udbytte, der ikke er omfattet af de

nævnte bestemmelser (samt SSL § 13, stk 1, nr. 3). Udbytte fra

selskaber, der har hjemsted i Grønland og på Færøerne, sidestilles

med udbytte fra selskaber med hjemsted i udlandet.

Nedsættelsens størrelse

Lempelsen udgør den del af skatten, som svarer til forholdet mellem

det modtagne udbytte og moderselskabets skattepligtige indkomst,

men den kan dog ikke overstige det beløb, som datterselskabet skal

udrede i skat af udbyttet til moderselskabet.

Først beregnes, hvor stor en del af moderselskabets skat, der svarer

til forholdet mellem det modtagne udbytte og moderselskabets

skattepligtige indkomst for det år, i hvilket udbyttet er modtaget

(moderselskabsbrøken). Dernæst beregnes, hvor stor en del af

datterselskabets skat, der svarer til forholdet mellem det til

moderselskabet deklarerede udbytte og datterselskabets

skattepligtige indkomst for det år, hvori udbyttet er deklareret

(datterselskabsbrøken). Begge tilfælde kan udtrykkes ved følgende

brøk, idet dog udbyttet i moderselskabsbrøken skal omfatte en

eventuel skattegodtgørelse

udbytte x skat

----------------------

skattepligtig indkomst

Lempelsen i moderselskabets skat udgør det laveste af de således

beregnede skattebeløb (eksempel 4 nedenfor under SH 3).

Den skattepligtige indkomst i datterselskabsbrøkens nævner er den

indkomst, der i udlandet er lagt til grund for skatteberegningen,

og den i tælleren anførte skat er den af det udenlandske

datterselskab faktisk betalte skat med fradrag af eventuelle

refusioner. Den skat, der kan tages i betragtning, er alene

skatten af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for

hvilket udbyttet er deklareret, og det er i denne forbindelse uden

betydning, om udbyttet hidrører fra beløb, som er indtjent og

beskattet i tidligere regnskabsår. Ligeledes kan der alene tages

hensyn til skatter erlagt af det pågældende udenlandske

datterselskab, men ikke til skatter erlagt af udenlandske

selskaber, der har datterselskabsstatus over for sidstnævnte

selskab. D.v.s., at det kræves, at moderselskabets aktiebesiddelse

er direkte, Skd.medd. V, s.60.

Den skattepligtige indkomst i moderselskabsbrøkens nævner er

selskabets samlede inden- og udenlandske indkomst opgjort efter

danske ligningsregler. Den samlede indkomst (og ikke kun summen af

samtlige positive komponenter) skal anvendes, uanset om der i den

samlede indkomst indgår negative komponenter, lsr. 1976.99. Den i

tælleren anførte skat er den beregnede skat reduceret med eventuel

nedsættelse for virksomhed i udlandet og forhøjet med eventuelt

tillæg efter SSL §§ 28, stk. 2, og 29, stk. 2, men uden reduktion

efter dobbeltbeskatningsoverenskomster eller for andre lempelser.

Er der for moderselskabet tilbageholdt udbytteskat i udlandet, der

har medført nedsættelse af den danske skat i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomst, reduceres den beregnede

forholdsmæssige del af dansk skat, der falder på det medregnede

udbytte, med nedsættelsesbeløbet (eksempel 7 nedenfor under SH 3).

Ved beregningen af lempelsen sker afrunding opad til nærmeste hele

kronebeløb uanset ørebeløbets størrelse.

Modtagne udbytter overstiger eller er lig med moderselskabets

skattepligtige indkomst

Overstiger det modtagne udbyttebeløb moderselskabets skattepligtige

indkomst, skal hele moderselskabets skat henføres til det modtagne

udbytte.

Udbytte fra flere datterselskaber

Har moderselskabet modtaget udbytte fra flere datterselskaber,

beregnes lempelsen for hvert datterselskab for sig.

Ved beregningen af lempelsen skal anvendes moderselskabets

skattepligtige indkomst (og ikke selskabets samlede

udbytteindtægter) som nævner i moderselskabsbrøken, uanset de

samlede modtagne udbytter overstiger selskabets skattepligtige

indkomst, Skd.medd. nr. 51, s.260 (eksempel 5 og 6 nedenfor under

SH 3).

Datterselskabet deklareret et udbytte, der overstiger dets

skattepligtige indkomst

Har datterselskabet for et indkomstår deklareret et udbytte, der

overstiger dets skattepligtige indkomst, skal hele

datterselskabets skat henføres til udbyttet.

Ejer moderselskabet ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, skal

datterselskabets skat fordeles - i forhold til udbyttebeløbenes

størrelse - mellem udbyttet til moderselskabet og udbyttet til de

øvrige aktionærer (eksempel 8 nedenfor under SH 3), hvilket kan

udtrykkes ved følgende brøk

skat (DS) x udbytte til MS

--------------------------

samlede udbytte (DS)

Det i nævneren anførte samlede udbytte er inklusive datterselskabets

udbytte af egne aktier, Skd.14.139.

2.3.2. Sparekasser, brugsforeninger

For de i SSL § 1, stk. 1, nr. 2a og 3, nævnte skattepligtige

sparekasser og brugsforeninger indrømmes lempelsen i henhold til

SSL § 17B, stk. 3 og § 18, stk. 3. Disse skattepligtige er ikke

omfattet af bestemmelsen i SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og skal derfor

medregne alle modtagne udbytter til deres skattepligtige indkomst.

Datterselskabslempelsen omfatter derfor udbytter såvel fra danske

som fra udenlandske datterselskaber, når betingelsen om

aktiebesiddelsens størrelse er opfyldt. Iøvrigt er reglerne de

samme som dem, der gælder for aktieselskaber.

Datterselskabslempelsen reduceres dog med den skattegodtgørelse,

som er knyttet til datterselskabsudbyttet, jfr. Skd. cirk. nr. 37

af 10. februar 1977, pkt. 5 C (eksempel 9 nedenfor under SH 3). I

den skat, som moderselskabet efter datterselskabslempelsen skal

betale, modregnes skattegodtgørelsen efter de almindelige regler

herom. Vedrørende datterselskabslempelse for brugsforeninger, se

i øvrigt under SC 3.4.

3. Skatteberegningseksempler

Rækkefølge ved beregningen

Skatteberegningen foretages i nedennævnte rækkefølge

1) Beregning af indkomstskat.

2) Udlandslempelsen beregnes på grundlag af skatten efter pkt. 1.

Skattebeløbet, der fremkommer efter nedsættelse med

udlandslempelsen, danner udgangspunkt for samtlige efterfølgende

beregninger.

3) Dernæst opgøres et eventuelt tillæg i henhold til SSL §§ 28 og 29. Denne forhøjelse af skatten er at anse for en skat og indgår

derfor som sådan i de efterfølgende lempelsesberegninger.

4) Lempelser i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster - både

efter exemptions- og creditprincippet - eller LL § 33.

5) Datterselskabslempelse.

Skatteberegningseksempler

Eksempel 1 (Udlandslempelse - exemptionslempelse)

Dansk indkomst ................................... 40.000 kr. Udenlandsk exemptionsindkomst, der berettiger til udlandslempelse (udenlandsk skat 12.000 kr.) .... 60.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. 60.000 x 50.000 - Udlandslempelse: --------------- = 15.000 kr. 2 x 100.000 ------------ Skat efter udlandslempelse ....................... 35.000 kr. 60.000 x 35.000 - Exemptionslempelse: --------------- = 21.000 kr. 100.000 Skat at betale ................................... 14.000 kr. ------------

Eksempel 2 (Creditlempelse)

Dansk indkomst ................................... 60.000 kr. Udenlandsk exemptionsindkomst, der berettiger til udlandslempelse .................................. 30.000 kr. Udenlandsk creditindkomst (udenlandsk skat 1.500 kr.) .................................. 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. - Udlandslempelse, jfr. eksempel 1 15.000 kr. ------------ Skat efter udlandslempelse ....................... 35.000 kr. - Exemptionslempelse, jfr. eksempel 1 21.000 kr. ------------ Skat efter exemptionslempelse .................... 14.000 kr. 10.000 x 35.000 - Creditlempelse: --------------- = 3.500 kr. 100.000 dog højst den udenlandske skat ................... 1.500 kr. ------------ Skat at betale ................................... 12.500 kr.

Eksempel 3 (Flere lande med credit)

Dansk indkomst ................................... 80.000 kr. Creditindkomst fra land A (udenlandsk skat 12.000 kr.) ...................................... 20.000 kr. Creditindkomst fra land B (udenlandsk skat 2.000 kr.) ....................................... 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 110.000 kr. Skat (50%) ....................................... 55.000 kr. 20.000 x 55.000 - Creditlempelse A: --------------- = 10.000 kr. 110.000 (da dette beløb er lavere end udenlandsk skat 12.000 kr.) 10.000 x 55.000 - Creditlempelse B: --------------- = 5.000 kr. 110.000 dog højst udenlandsk skat ........................ 2.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 43.000 kr. ------------

Eksempel 4 (Datterselskabslempelse)

Datterselskabet: Skattepligtig indkomst ........................... 40.000 kr. Selskabsskat ..................................... 20.000 kr. Samlede udbytte .................................. 10.000 kr. Heraf til moderselskabet ......................... 10.000 kr. Moderselskabet: Dansk indkomst ................................... 20.000 kr. Udenlandsk exemptionsindkomst, der berettiger til udlandslempelse .................................. 60.000 kr. Udenlandsk creditindkomst (udenlandsk skat 2.000 kr.) .................................. 10.000 kr. Udenlandsk udbytte, der berettiger til datterselskabslempelse (udenlandsk kuponskat 0 kr.) 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. 60.000 x 50.000 - Udlandslempelse: --------------- = 15.000 kr. 2 x 100.000 ------------ Skat efter udlandslempelse ....................... 35.000 kr. 60.000 x 35.000 - Exemptionslempelse: --------------- = 21.000 kr. 100.000 ------------ Skat efter exemptionslempelse .................... 14.000 kr. 60.000 x 50.000 - Creditlempelse: --------------- = 3.500 kr. 2 x 100.000 dog højst betalt skat ............................ 2.000 kr. ------------ Skat efter creditlempelse ........................ 12.000 kr. - Datterselskabslempelse: 10.000 x 35.000 MS-brøken: --------------- = 3.500 kr. 100.000 10.000 x 20.000 DS-brøken: --------------- = 5.000 kr. 40.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ................ 3.500 kr. ------------ Skat at betale ................................... 8.500 kr. ------------

Eksempel 5 (Datterselskabslempelse - de samlede udbytter fra

flere datterselskaber overstiger moderselskabets skattepligtige

indkomst)

Datterselskaber: DS I DS II Skattepligtig indkomst: 0 500.000 Selskabsskat: 0 200.000 Samlede udbytte: 150.000 50.000 Heraf til moderselskabet: 150.000 50.000 Moderselskabet: Dansk indkomst ................................... -100.000 kr. Udenlandsk udbytteindkomst, der berettiger til datterselskabslempelse (udenlandsk kuponskat 0 kr.) 200.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. Datterselskabslempelsen beregnes således: Datterselskab I: 150.000 x 50.000 MS-brøken: ---------------- = 75.000 kr. 100.000 150.000 x 0 DS-brøken: ------------ = 0 kr. 0 Lempelsen udgør det laveste beløb ................ 0 kr. Datterselskab II: 50.000 x 50.000 MS-brøken: --------------- = 25.000 kr. 100.000 50.000 x 200.000 DS-brøken: ---------------- = 20.000 kr. 500.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ................ 20.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 30.000 kr. ------------

Eksempel 6 (Datterselskabslempelse - de samlede udbytter fra

flere datterselskaber overstiger moderselskabets skattepligtige

indkomst)

Datterselskaber: DS I DS II Skattepligtig indkomst: 160.000 120.000 Selskabsskat: 90.000 30.000 Samlede udbytte: 100.000 100.000 Heraf til moderselskabet: 100.000 100.000 Moderselskabet: Dansk indkomst ................................... - 10.000 kr. Udenlandsk udbytteindkomst, der berettiger til datterselskabslempelse (udenlandsk kuponskat 0 kr.) 200.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 190.000 kr. Skat (50%) ....................................... 95.000 kr. Datterselskabslempelsen beregnes således: Datterselskab I: 100.000 x 95.000 MS-brøken: ---------------- = 50.000 kr. 190.000 100.000 x 90.000 DS-brøken: ---------------- = 56.250 kr. 160.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ..... 50.000 kr. Datterselskab II: 100.000 x 95.000 MS-brøken: ---------------- = 50.000 kr. 190.000 100.000 x 30.000 DS-brøken: ---------------- = 25.000 kr. 120.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ..... 25.000 kr. ------------ Lempelse ialt ......................... 75.000 kr. dog højst moderselskabets skattetilsvar .......... 75.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 20.000 kr. ------------

Eksempel 7 (Datterselskabslempelse - credit udbytteindkomst,

hvoraf moderselskabet har betalt udenlandsk skat)

Datterselskabet: Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Selskabsskat ..................................... 30.000 kr. Samlede udbytte .................................. 20.000 kr. Heraf til moderselskabet ......................... 10.000 kr. Moderselskabet: Dansk indkomst ................................... 90.000 kr. Udenlandsk credit udbytteindkomst, der berettiger til datterselskabslempelse (udenlandsk kuponskat 1.500 kr.) ................. 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. 10.000 x 50.000 - Creditlempelse: --------------- = 5.000 kr. 100.000 dog højst betalt kuponskat ....................... 1.500 kr. ------------ Skat efter creditlempelse ........................ 48.500 kr. Datterselskabslempelsen beregnes således: 10.000 x 50.000 MS-brøken: --------------- = 5.000 kr. 100.000 - heraf allerede lempet efter creditoverenskomst: 1.500 kr. 3.500 kr. ---------- 10.000 x 30.000 DS-brøken: --------------- = 3.000 kr. 100.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ................ 3.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 45.500 kr. ------------

Eksempel 8 (Datterselskabslempelse - datterselskabets samlede

deklarerede udbytte overstiger dets skattepligtige indkomst)

Datterselskabet: Skattepligtig indkomst ........................... 10.000 kr. Selskabsskat ..................................... 4.000 kr. Samlede udbytte .................................. 20.000 kr. Heraf til moderselskabet ......................... 10.000 kr. Moderselskabet: Dansk indkomst ................................... 90.000 kr. Udenlandsk udbytteindkomst, der berettiger til datterselskabslempelse (udenlandsk kuponskat 0 kr.) ..................... 10.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. Datterselskabslempelsen beregnes således: 10.000 x 50.000 MS-brøken: --------------- = 5.000 kr. 100.000 10.000 x 4.000 DS-brøken: -------------- = 2.000 kr. 20.000 Lempelsen udgør det laveste beløb ................ 2.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 48.000 kr. ------------

Eksempel 9 (Datterselskabslempelse - sparekasse)

Datterselskabet (dansk): Skattepligtig indkomst ........................... 32.500 kr. Selskabsskat ..................................... 13.000 kr. Samlede udbytte .................................. 16.000 kr. Heraf til moderselskabet ......................... 16.000 kr. Moderselskabet (sparekasse): Dansk udbytte, der berettiger til datterselskabslempelse ....................... 16.000 kr. Dansk udbytte, der ikke berettiger til datterselskabslempelse ....................... 12.000 kr. Skattegodtgørelse (25% af 28.000) ................ 7.000 kr. Dansk indkomst i øvrigt .......................... 65.000 kr. ------------ Skattepligtig indkomst ........................... 100.000 kr. Skat (50%) ....................................... 50.000 kr. Datterselskabslempelsen beregnes således: (16.000 + 4.000) x 50.000 MS-brøken: ------------------------- = 10.000 kr. 100.000 16.000 x 13.000 DS-brøken: --------------- = 6.400 kr. 32.500 Lempelsen udgør det laveste beløb ..... 6.400 kr. - Skattegodtgørelsen vedrørende datterselskabsudbyttet 4.000 kr. 2.400 kr. ------------ Skat herefter .................................... 47.600 kr. - Samlede skattegodtgørelse (modregnes i skatten ved opkrævningen) ........................ 7.000 kr. ------------ Skat at betale ................................... 40.600 kr. ------------

1. Almindelige regler

1.1. Skatteprocenter

1.2. Forhøjelse af skatten

2. Skattenedsættelser

2.1. Udlandslempelse

2.2. Nedsættelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomster og ligningslovens § 33

2.3. Datterselskabslempelse

3. Skatteberegningseksempler