Legislator Case Law & Legislation
E19863S00005 DK

SELSKABSBESKATNING 1985 AFSNIT SE - KONCERNPROBLEMER

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Stor vejledning 1985

§ 1, stk. 1, nr. 2. Endvidere kan et i udlandet hjemmehørende

selskab fusioneres med et her i landet hjemmehørende selskab med

dette sidste som det fortsættende.

Fusionslovens regler finder, jfr. §§ 12 og 14, desuden anvendelse

1) ved fusion af de i SSL § 1, stk. 1, nr. 3 eller stk. 2, 1. pkt.

omhandlede brugsforeninger og hovedforeninger samt de i SSL § 1,

stk. 1, nr. 4 omhandlede produktions- og salgsforeninger for så

vidt de er tilsluttet »De samvirkende Danske Andelsselskaber«,

eller

2) når en eller flere af de foran nævnte brugsforeninger eller

hovedforeninger fusionerer med en eller flere af de

indkøbsforeninger og hovedforeninger, som er nævnt i SSL § 1, stk. 1, nr. 3a, eller stk. 2, 2. pkt., eller

3) når en af de foran under 1. nævnte foreninger fusionerer med et

eller flere af de i fusionslovens § 1, stk. 1, nævnte selskaber,

når den fortsættende forening besidder samtlige aktier eller

anparter i det ophørende selskab.

I disse 3 tilfælde er det en forudsætning, at den fortsættende

forening beskattes efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3 eller 4,

4) ved fusion af de i SSL § 1, stk. 1, nr. 2a, omhandlede

sparekasser,

5) ved fusion af de i henhold til SSL § 1, stk. 1, nr. 5 og 6,

beskattede gensidige forsikringsforeninger,

6) ved fusion af investeringsforeninger, såfremt ligningsrådets

tilladelse hertil foreligger.

1.2. Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse

Som anført er hovedreglen, at fusion kan foretages uden

skattemyndighedernes tilladelse. Vilkårene er indarbejdet i

lovteksten, og i det omfang disse er opfyldt, bliver der kun tale

om efterfølgende kontrol.

Anvendelse af fusionslovens bestemmelser kræver, at følgende vilkår

er opfyldt

1.2.1. Vederlag

Ifølge lovens § 2 skal mindst 90 pct. af værdien af aktierne eller

anparterne i det ophørende selskab vederlægges alene med aktier

eller anparter i det fortsættende selskab af hensyn til

deltagersuccessionen i det fortsættende selskabs aktionærkreds.

Bestemmelsen omfatter ikke aktier eller anparter i det ophørende

selskab, der besiddes af det fortsættende. Besidder det

fortsættende selskab eksempelvis 60 pct. af aktierne/anparterne i

det ophørende, skal således alene de resterende 40 pct.

vederlægges med aktier/anparter i det fortsættende selskab efter

»90 pct. reglen«, d.v.s. med aktier/anparter, der i værdi mindst

svarer til værdien af de 40 pct. med fradrag af de 10 pct. af

værdien af den samlede aktie- eller anpartskapital, der kan

indløses kontant. Kravet i § 2, stk. 1, er i eksemplet således

opfyldt, hvis mindst 30 pct. af værdien af aktierne/anparterne i

det ophørende selskab vederlægges med aktier/anparter i det

fortsættende selskab.

Loven giver ikke regler for, hvorledes den »kontante« indløsning af

andele i det ophørende selskab skal fordele sig på deltagerne.

Der kan f.eks. være tale om en ligelig kontant indløsning på

samtlige deltagere eller om kontant indløsning af en kreds af

aktionærer eller anpartshavere.

Der kan efter ansøgning dispenseres, og tilladelse kan normalt

forventes

- når en minoritet, der repræsenterer mere end 10 pct. af det

ophørende selskabs kapital, har modsat sig fusionen og krævet

kontant indløsning,

- ved fusion af banker, der ikke før den nugældende fusionslovs

ikrafttræden var omfattet af »90 pct. reglen«,

- i tilfælde, hvor ønsket om kontant vederlæggelse i videre omfang

end 10 pct. af aktiernes/anparternes værdi ikke alene er

skattemæssigt begrundet.

Ansøgning om dispensation indgives til amtsskatteinspektoratet,

direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning eller

Frederiksberg kommunes skattedirektorat, jfr. SD-cirkulære 1986-31

af 16. september 1986.

Bestemmelsen gælder ikke ved »lodrette« fusioner, hvor det ophørende

selskab (datterselskabet) overdrager samtlige aktiver og passiver

til det fortsættende selskab (moderselskabet), som derefter

annullerer det ophørende selskabs aktier/anparter, jfr.

fusionslovens § 2, stk. 3.

Selv om »90 pct. reglen« tilsyneladende er overholdt, kan der være

grund til kritik af aktieombytningen, idet værdien af det ene

selskabs aktier kan være ansat for højt, således at der derigennem

fremkommer en fordeling af det fortsættende selskabs kapital, som

ikke er begrundet i værdien af selskabernes aktier før fusionen.

På den anden side kan aktiernes værdi i det ophørende selskab

sættes for lavt, f.eks. fordi egenkapitalen er ringe, men der kan

stadig være værdier i selskabet, som stimulerer aktiernes

handelsværdi, og det må her påses af hensyn til

successionsprincippet, at aktieombytningen sker til

handelsværdien.

1.2.2. Aktiebesiddelse. 3 års reglen

Ifølge lovens § 3 skal et moderselskab, der fusionerer med et

datterselskab, i 3 år forud for fusionsdatoen have besiddet den

for fusionens gennemførelse fornødne majoritet (d.v.s. mindst 2/3,

jfr. aktieselskabslovens § 134e og anpartsselskabslovens § 103e).

Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe mulighed for foretagelse af

fornødne ændringer af beskatningsgrundlaget for det fortsættende

selskab og for de sælgende aktionærer i det ophørende selskab.

Ligningsrådet kan tillade fusionslovens regler anvendt i tilfælde,

hvor vilkåret i § 3 ikke er opfyldt, men denne tilladelse kan

gøres betinget af særvilkår, der neutraliserer de ved fusionen

opnåede skattemæssige fordele, som ikke tilsigtedes ved

fusionsloven. Det er i denne forbindelse især af betydning, om

datterselskabets aktier/anparter er købt af moderselskabet for

handelsværdien.

1.2.3. Forudgående transaktioner mellem parterne

Ifølge § 4 kræves særlig tilladelse fra ligningsrådet, når der

indenfor et tidsrum af 3 år forud for fusionsdatoen udenfor normal

samhandel er sket overdragelse af aktiver (fast ejendom,

driftsmidler, varelager, goodwill, værdipapirer, rettigheder m.v.)

fra aktionærer/anpartshavere eller et af sådanne behersket selskab

til et af de i fusionen deltagende selskaber.

Det er uden betydning i hvilken form overdragelsen er sket, og

hvorledes vederlaget er erlagt, men bestemmelsen finder kun

anvendelse, såfremt der er tale om særskilte formuetransaktioner,

f.eks. overdragelse af et varelager som helhed eller af samtlige

for en given produktion nødvendige driftsmidler.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre utilsigtede skattemæssige

fordele og misbrug af fusionslovens regler, og ligningsrådets

tilladelse kan derfor gøres betinget af særvilkår, der

neutraliserer sådanne følger.

1.2.4. Holdingstiftelse (ligningslovens § 16 B, stk. 2-4)

Når fusionen kræver ligningsrådets tilladelse i henhold til lovens §

3 og/eller § 4, kan tilladelse til skattefri fusion normalt ikke

forventes, når en aktionær indenfor de sidste 3 år forud for

fusionsdatoen har afstået aktier i et af de fusionerede selskaber

til et andet af disse, og aktieafståelsen var omfattet af

holdingreglen i ligningslovens § 16 B før eventuel dispensation

efter bestemmelsens stk. 6, og det købende selskab ikke uden

fusion må antages i egen positiv indkomst at kunne rumme fradrag

for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller andre, der har

finansieret købet.

1.2.5. Tilladelse til fusion uden særlige vilkår

Amtsskatteinspektoraterne, direktoratet for Københavns skatte- og

registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat kan

i henhold til lovens §§ 3 og 4 tillade skattefri fusion uden

særlige vilkår, jfr. SD-cirkulære 1986-31 af 16.9.1986.

1.2.6. Fusionsdatoen

Ifølge § 5 er fusionsdatoen i skattemæssig henseende datoen for den

åbningsstatus, der i medfør af lov om aktieselskaber og lov om

anpartsselskaber skal udarbejdes for det fortsættende selskab.

Denne dato skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det

fortsættende selskabs regnskabsår. Der er ikke hjemmel til at

dispensere fra denne bestemmelse.

1.2.7. Formforskrifter

Med henblik på at sikre ligningsmyndighederne tilstrækkelig

information skal det fortsættende selskab ifølge fusionslovens § 6

anmelde fusionen. Anmeldelse sker til det amtsskatteinspektorat,

under hvis område det fortsættende selskab hører, i Københavns og

Frederiksberg kommuner det pågældende skattedirektorat, jfr.

SD-cirkulære 1986-31 af 16.9.1986. Samtidig med anmeldelsen skal

indsendes genparter af de dokumenter, der i henhold til

aktieselskabslovens § 134e/anpartsselskabslovens § 103e skal

udfærdiges i forbindelse med fusionens vedtagelse.

De omhandlede dokumenter, nemlig

a. fusionsplanen,

b. revideret fælles regnskabsopstilling, udvisende samtlige aktiver

og passiver i hvert af selskaberne,

c. de reguleringer, som overtagelsen antages at ville medføre, og

d. åbningsstatus for det fortsættende selskab efter overtagelsen,

skal være indsendt senest 6 måneder fra fusionsdatoen. Dokumenterne

kan indsendes i udkast, men det er en forudsætning, at de endelige

dokumenter ikke på væsentlige punkter afviger fra de indsendte

udkast.

Endvidere bør vedlægges regnskaber for de fusionerende selskaber for

det senest forud for fusionsdatoen afsluttede regnskabsår, hvis

regnskaberne ikke allerede er indsendt til ligningsmyndighederne.

Ved fusion af banker og sparekasser er indsendelsesfristen senest 1

måned efter industriministeriets godkendelse af fusionen.

Skattemyndighederne kan under ganske særlige omstændigheder se bort

fra fristerne.

Om de dokumenter kooperative virksomheder m.v. skal indsende, se

nedenfor.

Statsskattedirektoratet fører register over stedfundne fusioner.

1.3. Skattemæssige retsvirkninger. Det ophørende selskab

For det ophørende selskab skal der ifølge fusionslovens § 7

foretages en ordinær ansættelse af indkomsten for perioden fra

udløbet af det regnskabsår, der ligger til grund for den sidste

ordinære skatteansættelse og indtil fusionsdatoen.

Ansættelsen foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvor

selskabet indtil fusionen havde hjemsted iflg.

aktieselskabs-registeret, uanset om selskabets selvstændige

eksistens er bragt til ophør pr. den dato, hvor normal

mandtalsoptagelse af registrerede selskaber finder sted. Dette

gælder også ved fusion efter § 12, stk. 1, nr. 3 af en forening og

et aktieselskab, selv om sammensmeltningen selskabsretligt ikke

kan betegnes som en fusion.

Selvangivelsen indgives af det fortsættende selskab, der hæfter for

eventuelle skattekrav og for ethvert bødeansvar, der efter

skattelovgivningens bestemmelser vil kunne rettes mod det

ophørende selskab, og dette gælder for såvel den afsluttende

periode som for tidligere skatteår, R.R. 1981.299 SM.

Det fortsættende selskab Succession

Det fortsættende selskab indtræder ifølge lovens § 8 i det ophørende

selskabs retsstilling for så vidt angår formuegoder, der er i

behold hos sidstnævnte selskab ved ophøret. Formuegoderne

behandles som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er

erhvervet af det ophørende selskab, og for de anskaffelsessummer,

hvortil goderne er erhvervet af dette selskab. Eventuelle

skattemæssige afskrivninger samt nedskrivninger på varelagre, som

det ophørende selskab har foretaget, anses for foretaget af det

fortsættende selskab. Henlæggelser til investeringsfond, der er

foretaget af det ophørende selskab, og som henstår ubenyttet ved

fusionen, betragtes som om de var foretaget af det fortsættende

selskab i de respektive indkomstår.

Det forhold, at et formuegode ved fusionen er overgået fra det

ophørende til det fortsættende selskab, er uden betydning ved

afgørelsen af, om formuegodet må anses for erhvervet i

spekulationshensigt eller som led i næring.

Har det ophørende selskab ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer,

behandles værdipapirerne ved opgørelsen af det fortsættende

selskabs skattepligtige indkomst, som om fortjeneste og tab var

medregnet ved indkomstopgørelsen hos det fortsættende selskab.

Opnår det fortsættende selskab gevinst eller lider tab ved

afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private

pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det

ophørende selskab, behandles sådan gevinst eller tab efter samme

regler, som skulle have været bragt i anvendelse, såfremt gevinst

eller tab var blevet realiseret hos det ophørende selskab.

Den skattemæssige behandling af formuegoder, som det fortsættende

selskab ikke har erhvervet fra et ophørende selskab, ændres ikke

som følge af fusionen, såfremt de formuegoder, der kan påvises at

være erhvervet ved denne, såvel i det fortsættende selskabs

regnskab som i dets skatteopgørelse fremtræder som særskilte

poster.

I modsat fald afgør ligningsmyndighederne, hvorvidt de for det

ophørende eller de for det fortsættende selskab gældende regler

skal bringes i anvendelse på de pågældende aktivgrupper.

Såfremt det ophørende selskab i skatteåret 1978/79 eller senere har

oppebåret udbytte, der efter bestemmelsen i SSL § 13, stk. 1, nr. 2 ikke skal medregnes til det udbyttemodtagende selskabs

skattepligtige indkomst, anses dette udbytte for modtaget af det

fortsættende selskab, hvis dette selskab ved fusionen har

overtaget de pågældende aktier. Afhænder det fortsættende selskab

aktierne med tab, skal det skattemæssige tabsfradrag, jfr. ABL § 5, stk. 5, reduceres med de nævnte af det ophørende selskab

oppebårne udbytter.

Underskud i de fusionerede selskaber, såvel det fortsættende som

det/de ophørende, hidrørende fra tiden før fusionsdatoen, kan

trods bestemmelsen i LL § 15 ikke bringes til fradrag ved det

fortsættende selskabs indkomstopgørelse. Dette gælder dog ikke,

når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, hvormed det

har været sambeskattet indtil fusionsdatoen og i de seneste 2

skatteår forud herfor, hvilket vil sige de 2 forudgående

indkomstår. Ved fusion af to søsterselskaber, der er sambeskattede

med deres fælles moderselskab, kan underskud i det ophørende

søsterselskab ikke ved fusionen overføres til det fortsættende

søsterselskab, men underskuddet kan som følge af

sambeskatningsreglerne fradrages i koncernens sambeskattede

indkomst, Skd. 57.152.

1.4. Retsvirkninger vedrørende aktionærer m.v.

Også for aktionærerne gælder en successionsordning. Der henvises

herom til K.3.6.

Annullerede aktier

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades

ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige

indkomst såvel i henseende til fortjeneste som tab.

Såfremt det fortsættende selskab ved overtagelse af aktiver og

passiver fra det eller de ophørende selskaber erhverver egne

aktier, lades fortjeneste eller tab ved eventuel annullation af

disse aktier ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets

skattepligtige indkomst.

1.5. Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og gensidige forsikringsforeninger

Ifølge §§ 12 og 14 i fusionsloven finder lovens bestemmelser med

undtagelse af §§ 3, 4 og 6, anvendelse ved fusion af kooperative

virksomheder, sparekasser og gensidige forsikringsforeninger.

Til skattefri fusion kræves derfor kun tilladelse, når medlemmernes

andelsrettigheder i den ophørende forening ikke erstattes af

tilsvarende rettigheder i den fortsættende forening, men ændres

f.eks. til driftskonto, dividendekonto eller lignende, således at

disse fusioner ikke opfylder betingelsen om, at mindst 90 pct. af

værdien af medlemsrettighederne i det ophørende foretagende skal

vederlægges med rettigheder i det fortsættende.

Den fortsættende forening/sparekasse er i medfør af fusionslovens §

13 pligtig at indsende nedenstående dokumenter

a. udskrift af generalforsamlingsprotokoller, udvisende vedtagelsen

om fusion,

b. revideret regnskabsopstilling udvisende samtlige overdragne

aktiver og passiver med angivelse af de reguleringer,

overdragelsen måtte medføre,

c. en opgørelse over eventuelle udbetalinger til andelshaverne i de

ophørende foreninger af deres indestående på andelskonto,

driftsfondskonto m.v.

Dokumenterne skal indsendes til den under 1.2.7. nævnte

skattemyndighed inden 6 måneder fra fusionsdatoen, for sparekasser

senest 1 måned efter industriministeriets godkendelse af fusionen,

men der kan dog under ganske særlige omstændigheder ses bort fra

denne frist.

1.6. Fusion med udenlanske selskaber

Reglerne i fusionsloven finder ifølge lovens § 15 tilsvarende

anvendelse, såfremt et udenlandsk selskab overdrager samtlige sine

aktiver og passiver til et dansk (fortsættende) selskab.

Ophører det danske selskab i forbindelse med en fusion med et

udenlandsk selskab, beskattes det ophørende danske selskab derimod

efter reglerne i SSL § 5 om likvidation af aktieselskaber.

Selskabet skal derfor i ophørsåret beskattes dels af indkomsten

dels af den ved ophøret konstaterede avance.

2. Fission

Ved fission (deling) af selskaber gælder der normalt ikke, således

som ved fusion, særlige regler for beskatningen.

Udlodning eller salg fra det oprindelige selskab til det/de

nystiftede selskaber vil udløse de almindelige skattemæssige

konsekvenser, som følger af salg af en del af virksomheden.

Det er uden betydning, om det oprindelige selskab likvideres i

forbindelse med, at aktiver og passiver overdrages til nystiftede

selskaber, eller om kun en del af det oprindelige selskabs aktiver

overdrages til det nystiftede selskab.

Vedrørende de tilfælde, hvor et aktieselskab eller et anpartsselskab

udskiller en del af selskabet til et selvstændigt datterselskab

efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse jfr. lovens § 1,

stk. 3, henvises til L 6.4.1.

3. Koncernforbundne selskaber

Hvad er en koncern?

Hvis et selskab ejer flertallet af de stemmeberettigede aktier i et

eller flere andre selskaber, udgør selskaberne tilsammen en

koncern.

Det samme gælder, hvis moderselskabet sammen med et datterselskab

gennem aktiebesiddelse eller på anden måde behersker et andet

selskab.

De spørgsmål, som knytter sig til beskatningen af koncerner, er

imidlertid ikke begrænset til disse situationer, men omfatter også

forholdet mellem flere selskaber, som beherskes af den samme

person eller personkreds.

Koncernselskabernes indkomstopgørelse

Selskaberne er, uanset ejerforholdene, selvstændige juridiske og

skattemæssige enheder, hvis skattepligtige indkomst må opgøres

efter de almindelige regler.

Dette gælder også for de transaktioner, der finder sted mellem

koncernselskaberne indbyrdes, hvad enten det drejer sig om løbende

samhandel eller om enkeltstående overdragelser, der i skattemæssig

henseende må ske efter normale forretningsmæssige principper,

såvel hvad angår priser som øvrige vilkår.

Også hvor selskaberne har opnået tilladelse til sambeskatning, jfr.

SE 4., skal de enkelte selskaber opgøre deres skattepligtige

indkomst hver for sig og efter de almindelige regler.

Bedømmelsen af disse forhold må normalt ske ud fra tilsvarende

betragtninger, som kan anlægges på forholdet mellem

hovedaktionærer og de af dem beherskede selskaber, jfr. herom

afsnittet om maskeret udbytte, SC 1.2.5. og SD-cirk. 1978-31, der

gælder f.eks. ved låneforhold mellem søsterselskaber, se ØLD af 11. juni 1985.

Det må fremhæves, at de begrænsende regler i SD-cirk. nr. 437 af 5.

november 1975 om fikseret vederlag ikke gælder i forholdet mellem

et moderselskab og dets datterselskaber og heller ikke mellem

søsterselskaber indbyrdes, jfr. også SC 1.2.6.

Fra praksis om indkomstopgørelsen i koncernforhold kan nævnes

Lsr. 1962.96. Et dansk selskab havde stiftet et datterselskab i

Tyskland til varetagelse af moderselskabets eksport. I forbindelse

med stiftelsen ydede moderselskabet datterselskabet et langfristet

lån. Da datterselskabet et år havde underskud, ydede

moderselskabet datterselskabet en provision, som blev fratrukket

som driftsudgift. Fradrag blev nægtet med begrundelse, at den

pågældende provision ikke var modregnet i det tyske selskabs gæld

til moderselskabet, at posteringen var foretaget på et vilkårligt

tidspunkt for at fjerne datterselskabets underbalance, at det

fradragne beløb langt oversteg moderselskabets salg i Tyskland i

den pågældende periode, samt at der ikke var ydet provision i de

følgende år.

I en ikke offentliggjort kendelse har landsskatteretten statueret,

at et selskab ikke kunne fradrage en individuel bonus, som

selskabet havde ydet til et af sine datterselskaber til delvis

dækning af dette selskabs omkostninger. Afgørelsen begrundes med,

at modtageren var en selvstændig juridisk person, og at den

pågældende ydelse lå udover, hvad der ville være ydet i et normalt

samhandelsforhold.

En anden ikke offentliggjort kendelse fastslår, at de af et

datterselskab til moderselskabet afholdte administrationsvederlag

kunne beskæres ud fra en bedømmelse af, hvad en fremmed uden

bestemmende indflydelse i selskabet ville kunne have opnået. Den

ikke anerkendte del af beløbet blev anset for udlodning til

moderselskabet.

De nævnte afgørelser fastslår, at vilkårlige omfordelinger af

ydelser imellem selskaber kan tilsidesættes.

Landsskatteretten har endvidere i lsr. 1980.211 statueret, at et

beløb, som et dansk moderselskab havde ydet til et svensk

datterselskab af en størrelsesorden svarende til det tab,

datterselskabet havde lidt ved et bedrageri, begået af en ansat i

datterselskabet, var et tilskud, som havde tjent til at styrke

moderselskabets stilling i det svenske datterselskab, såvel med

hensyn til at sikre dets tilgodehavende, som til at bevare

indflydelsen på det svenske marked. Det var ikke et naturligt led

i moderselskabets virksomhed at støtte datterselskabet, hvorfor

ingen del af beløbet kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

I lsr.1985.92 havde et dansk moderselskab indgået en aftale med sit

tyske datterselskab om betaling af afgift for udnyttelse af

moderselskabets know-how m.v. Efter et par år med økonomisk

afmatning kunne datterselskabet ikke betale afgiften.

Datterselskabet oppebar herefter et tilskud fra moderselskabet,

som stort set svarede til afgiften. Afgiften var

indkomstskattepligtig for moderselskabet, medens tilskuddet ansås

for en ikke fradragsberettiget kapitaltilførsel. Kendelsen er

indbragt for domstolene.

I Lsr 1986.3.5 (Skat 1986 nr. 2, side 158) blev samhandelsvilkårene

mellem et dansk selskab og et udenlandsk søsterselskab anset for

så påvirket af hovedaktionærens personlige interesse i at

overføre indkomst til udlandet, at en del af det udenlandske

selskabs indkomst blev tilbageført til det danske selskab i medfør

af statsskattelovens § 4.

Vestre landsret har endvidere afsagt dom i en sag, hvor et dansk

moderselskab havde fradraget et beløb som tilskud til et hollandsk

datterselskab. Det danske selskab ejede 26 pct. af det hollandske

selskab, og en væsentlig del af datterselskabets produkter blev

fabrikeret af det danske selskab og faktureret efter samme

principper som til andre kunder. Datterselskabet blev insolvent og

illikvid som følge af enkelte tabsgivende ordrer og

kalkulationsfejl begået af det danske selskab. Moderselskabet

nedskrev sin fordring mod til gengæld vederlagsfrit at få

overdraget datterselskabsaktierne, hvorved det blev hovedaktionær.

VL tiltrådte, at moderselskabets disposition tjente til at styrke

dets retslige og kapitalmæssige stilling, samt til at sikre dets

nødlidende tilgodehavende hos det hollandske selskab. Ingen del af

det omhandlede beløb kunne anses som en fradragsberettiget

driftsudgift i medfør af SL § 6, stk. 1a. VLD af 7.5.1979 (Skd.

51.279).

Låneforhold i koncernforhold har været behandlet af Østre Landsret.

I ØLD af 11. juni 1985 (Skd.medd.nr. 76 s.801) havde et

hovedaktionærselskab udlånt et beløb rentefrit til et andet

selskab, der beherskedes af samme hovedaktionær. Retten udtalte,

at det måtte lægges til grund, at rentefrihed mellem

erhvervsdrivende er et usædvanligt forretningsvilkår. Efter de

foreliggende oplysninger om de omhandlede selskabers økonomiske

forhold, deres indbyrdes relationer og den omstændighed, at begge

selskaber ejedes af samme person som eneaktionær, måtte det

antages, at rentefriheden var tilstået alene på grund af

aktionærens indflydelse. Udlånet uden forrentning måtte derfor

anses for en unormal forretningsdisposition, som

skattemyndighederne havde været berettiget til i henhold til

statsskattelovens § 4e at tilsidesætte som sket.

I VLD af 15. april 1986 blev et datterselskab anset skattepligtig af

en fikseret renteindtægt ved udlån til dets moderselskab. Renten

var beregnet som 13 pct. af den gennemsnitlige saldo på

udlånskontoen, idet der var henvist til SD-cirk. 1978-31.

Moderselskabet kunne fratrække renterne.

Et moderselskab, der overvejede at udlåne likvide midler til et

datterselskab, forespurgte om til hvilken rente udlånet kunne ske.

Det var selskabets opfattelse, at Nationalbankens diskonto kunne

anvendes. Formålet med det pågældende udlån var at opnå en

indtjening i datterselskabet med henblik på udligning af et

skattemæssigt underskud indenfor 5 års-perioden efter LL § 15.

Ligningsrådet udtalte, at i tilfælde, hvor et hovedaktionærselskab

udlåner midler til sit datterselskab til lav rente, vil der være

grundlag for fiksering af en rente, når lånevilkårene må anses for

en unormal forretningsdisposition. Under hensyn til det angivne

formål med udlånet skulle renten fastsættes i overensstemmelse med

SD-cirkulære 1978.31, det vil sige til Nationalbankens diskonto +

4%. Såfremt selskabet påtænkte at fremskaffe lånebeløbet ved egen

låneoptagelse til en højere rente, skulle renten fastsættes hertil

(Skat 1986 nr. 9, side 566).

Ligningsrådet har afgivet en lignende bindende forhåndsbesked om

rentefrit udlån til udenlandsk datterselskab (Skat 1986 nr. 9,

side 567).

Har sådanne ydelser en rimelig forretningsmæssig begrundelse, kan

der ikke foretages nogen skattemæssig korrektion, jfr. afsnit SC 1.2.2.

Der kan endvidere henvises til statskattedirektoratet

revisionsmeddelelse 1983-3.

Tvungen regnskabsomlægning

For at give skattemyndighederne mulighed for at kontrollere

forbindelserne mellem koncernforbundne selskaber, er det i SSL §

10, stk. 4, fastsat, at regnskabsåret for et selskab, der

beherskes af en person eller et selskab eller en kreds af disse,

kan kræves omlagt, så det bliver sammenfaldende med det

regnskabsår, der benyttes af den beherskende person, selskab m.v.,

for så vidt disse skattepligtige har en væsentlig

forretningsmæssig interesse i det beherskede selskabs

driftsresultat. Se SD-cirk. 1981-8.

SSL § 12

SSL § 12, stk. 1, indeholder en særlig bestemmelse om den

skattemæssige behandling af et dansk datterselskab af et

udenlandsk moderselskab. Reglen går ud på, at såfremt

datterselskabet i sine handelsmæssige eller økonomiske

forbindelser med moderselskabet er undergivet andre vilkår end

dem, der ville være gældende, såfremt datterselskabet var

uafhængigt, skal der ske en - eventuelt skønsmæssig - korrektion

af datterselskabets indkomst, således at det i skattemæssig

henseende bliver stillet, som om selskabet havde været uafhængigt

og havde kunnet afslutte normale forretningsmæssige aftaler med

moderselskabet.

Den samme regel gælder ifølge SSL § 12, stk. 2, for en filial af et

udenlandsk selskab, der i medfør af SSL § 2, stk. 1 a, er

begrænset skattepligtig her til landet.

Som eksempel herpå kan nævnes lsr. 1952.6, hvor et herværende

filmudlejningsselskab, der var datterselskab af et amerikansk

selskab, havde selvangivet sin indkomst som 2 pct. af indtægten

ved filmudlejning, mens landsskatteretten fandt, at selskabet

måtte beskattes efter den for tilsvarende selskaber gældende

praksis, hvorefter indkomsten ansattes til 5 pct. af

udlejningsindtægten. Senere praksis har dog ændret sidstnævnte

procentsats til 3 pct. af udlejningsindtægten.

Procentsatserne anvendes dog ikke, hvis en indkomst opgjort efter

sædvanlige regler medfører en højere indkomstansættelse.

Hvis en koncern anvender samme forretningsvilkår over for

virksomheder, der er uafhængige af koncernen som over for

koncernselskaberne, kan vilkårene i almindelighed ikke kritiseres.

Til belysning heraf kan nævnes

Lsr. 1979.191. Et udenlandsk selskab havde efter overenskomst med et

dansk ministerium oprettet et dansk datterselskab, hvis formål var

på dansk område at oprette og drive særlige anlæg som en del af

et internationalt sikkerhedssystem, samt at udleje specialudstyr

til brugerne af anlægget. Specialudstyret havde det danske selskab

lejet af det udenlandske selskab, og lejen var aftalt i den

udenlandske valuta.

Umiddelbart efter at den udenlandske valuta var blevet devalueret,

meddelte moderselskabet det danske selskab, at dette skulle

opretholde lejen i danske kroner over for brugerne, og at det

ville blive debiteret for en yderligere leje svarende til

devalueringsforskellen fra devalueringstidspunktet til

regnskabsårets udløb ca. 1/2 år senere, uanset at det danske

selskab havde forudbetalt lejen til regnskabsårets udløb. Det var

oplyst, at der samtidig med meddelelsen til det danske selskab var

sendt tilsvarende meddelelser til 15 virksomheder i andre lande,

hvoraf kun 4 var datterselskaber, mens 11 var uafhængige

virksomheder.

Da det herefter måtte lægges til grund, at det danske datterselskab

ikke havde været underkastet andre vilkår end de uafhængige

selskaber i andre lande, kunne SSL § 12, stk. 1, ikke bringes i

anvendelse.

I en ikke offentliggjort kendelse har landsskatteretten i 1963

afgjort, at et herværende filmudlejningsselskab, som ikke for

tiden drev forretningsmæssig virksomhed, men som havde et

tilgodehavende hos sit amerikanske moderselskab, ved

indkomstopgørelsen skulle medregne renter af tilgodehavendet.

I lsr. 1981.14 fandt landsskatteretten, at SSL § 12, stk. 1 i

princippet kan bringes i anvendelse på et multinationalt selskabs

danske datterselskab, selv om der ikke findes holdepunkter for at

kritisere konkrete regnskabsposter i datterselskabets regnskab, og

selv om det ikke er muligt at foretage en sammenligning med

uafhængige virksomheder, fordi størstedelen af det pågældende

marked beherskes af multinationale koncerner. Til trods for den

manglende mulighed for sammenligning kan der foreligge sådanne

indicier for, at datterselskabet er underkastet andre vilkår end

dem, der ville være gældende for et eventuelt uafhængigt selskab,

så at en skønsmæssig ansættelse er hjemlet. Den skønsmæssige

forhøjelse af det pågældende selskab var baseret på en

sammenligning af bruttoavancen i selskabet med bruttoavancen i

tilsvarende multinationale selskabers danske datterselskaber.

Landsskatteretten fandt i den konkrete sag, at der efter det

oplyste om størrelsen af bruttoavancen ifølge det officielle

regnskab, om den korrektion heraf, der bør foretages ved

sammenligning med andre selskabers bruttoavance og om usikkerheden

ved beregning af den af ligningsmyndigheden forudsatte

bruttoavance, ikke var tilvejebragt tilstrækkeligt klart grundlag

for at bringe SSL § 12, stk. 1, i anvendelse, og selskabets

indkomst blev derfor nedsat til det selvangivne beløb.

I lsr.1982.10 fandt retten, at selskabet vedrørende en del af sin

virksomhed var underkastet andre vilkår end dem, som ville gælde

for en uafhængig virksomhed, og selskabet blev derfor for denne

dels vedkommende efter et skøn forhøjet med en fortjeneste, som

det måtte antages, at det ville kunne have opnået, hvis det havde

været et uafhængigt selskab. Kendelsen er indbragt for domstolene.

I modsætning hertil fandt landsskatteretten i en ikke offentliggjort

kendelse, at selv om selskabets indkøbspris i henhold til

langtidsaftaler havde ligget over den gængse notering, og selv om

bruttoavancen var af meget beskeden størrelse, var der ikke

grundlag for en skønsmæssig ansættelse, således at der ikke var

anledning til at bringe SSL § 12, stk. 1, i anvendelse.

I et andet tilfælde havde det udenlandske moderselskab ændret

provisionsbetingelserne for et agentur, det danske selskab havde

fra moderselskabet. Landsskatteretten tiltrådte, at ændringerne

ikke var et udslag af selskabets afhængighed af moderselskabet,

men havde en nær sammenhæng med prisudviklingen, som resulterede i

betragtelige prisstigninger i takt med verdensmarkedsprisen,

hvorfor det var naturligt, at det danske selskab ikke skulle have

provision af de prisstigninger, der ikke medførte samme stigning i

selskabets driftsudgifter, og da det var sandsynliggjort, at der

var sket tilsvarende ændring i provisionsbetingelserne for

moderselskabets andre salgskontorer og agenturer afhængige som

uafhængige i Europa, kunne selskabets indkomst ikke forhøjes i

medfør af selskabsskattelovens § 12, stk. 1, R.R.1982.199 SM, og

lsr.1983.5.

Er der derimod tale om et dansk moderselskab, der behersker et

udenlandsk datterselskab, vil det kunne forekomme, at der mellem

selskaberne indgås aftaler om handelsmæssige og andre vilkår, som

afviger fra de aftaler, som ville blive indgået mellem uafhængige

parter. Om den praktiske fremgangsmåde kan henvises til

statsskattedirektoratets revisionsmeddelelse 1980 nr. 3 afsnit 4,

1983-3 og 1985-1.

Medfører aftalerne overførsel af indkomst fra moderselskabet til

datterselskabet, må dette betragtes som ikke-fradragsberettigede

tilskud til datterselskabet, jfr. SC 1.2.2.

Til belysning heraf kan henvises til den foran under

indkomstopgørelse nævnte lsr. 1962.96. Er selskaberne

sambeskattede, giver tilskudsbeløbene ikke ret til lempelse for

virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk. 2. Overførsler fra

datterselskabet til moderselskabet betragtes som ydelser af

udbyttemæssig karakter, se SC 1.2.

4. Sambeskatning

Hjemmelen

Ifølge SSL § 31 kan det tillades, at to eller flere selskaber

sambeskattes. De nærmere vilkår for sambeskatningen fastsættes af

ligningsrådet.

Bevillingsmyndighed

Ansøgning om sambeskatning indsendes til og afgørelse træffes af det

amtsskatteinspektorat, hvorunder moderselskabet har hjemsted. For

moderselskaber med hjemsted i København eller Frederiksberg

afgøres ansøgningen af henholdsvis direktoratet for Københavns

skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg skattedirektorat,

jfr. SD-cirk. 1977-13.

Indgivelse af ansøgning

Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives til

foranstående bevillingsmyndighed senest samtidig med indgivelse af

rettidig selvangivelse for det pågældende skatteår. Er der givet

henstand med indgivelse af selvangivelsen, gælder udsættelsen

tillige ansøgningen om sambeskatning.

Hvilke selskaber

Sambeskatning kan tillades mellem

1) Aktieselskaber/anpartsselskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1.

2) Selskaber omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2.

3) Sparekasser omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 2a.

4) Brugsforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 3.

5) Hovedforeninger omfattet af SSL § 1, stk. 2, 1. pkt.

Sambeskatning kan tillades ikke blot inden for samme gruppe, men

også mellem de nævnte typer selskaber indbyrdes.

Sambeskatning med udenlandske datterselskaber kan tillades, hvis

selskabsformen kan sidestilles med de ovennævnte.

Den omstændighed, at et selskab er under likvidation, hindrer ikke,

at sambeskatning kan tillades.

Ligningsmyndighed

Skatteansættelsen for de af sambeskatningen omfattede selskaber

foretages af ligningsmyndigheden i den kommune, hvori

moderselskabet har hjemsted. Selvangivelse skal derfor indgives

til ligningsmyndigheden i denne kommune.

Alle selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, modtager en

selvangivelse. For så vidt alle selvangivelser ønskes anvendt,

indgives de alle sammen med moderselskabets selvangivelse tillige

med en samlet indkomstopgørelse for de af sambeskatningen

omfattede selskaber.

Hæftelse for skatter

Sambeskattede selskaber hæfter solidarisk for skatter af indtægter,

der vedrører sambeskatningsperioden, R.R.1977.124 SM.

Skatten af de sambeskattede selskabers samlede indkomst -

sambeskatningsindkomsten - opkræves hos moderselskabet.

De vigtigste virkninger af sambeskatning

Sambeskattede selskaber behandles ifølge gældende praksis som

selvstændige selskaber. Sambeskatningsindkomsten opgøres som

summen af de enkelte selskabers indkomst - som udgangspunkt -

opgjort efter de almindelige regler.

Sambeskatning er således ikke udtryk for en koncernbeskatning, som

overfører skattepligten til koncernens moderselskab på grundlag af

en koncernopgørelse.

Sambeskatning indebærer imidlertid den fordel for selskaberne, at

underskud i et selskab kan modregnes i overskud i et andet

selskab, således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der

kan blive tale om udnyttelse af underskud, som under særbeskatning

ville være gået tabt.

En anden følge af sambeskatning er, at sambeskatning med udenlandske

datterselskaber under visse betingelser vil medføre lempelse for

virksomhed i udlandet efter SSL § 17, stk. 2, § 17 B, stk. l err §

18, stk.2, samt lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomst m.v.

Lempelsen beregnes på grundlag af sambeskatningsindkomsten og den

beregnede skat heraf.

Eksempel

En sambeskattet koncern består af et moderselskab med en indkomst på

150.000 kr., et dansk datterselskab med en indkomst på -50.000 kr.

og et udenlandsk datterselskab med en indkomst på 100.000 kr.,

således at sambeskatningsindkomsten udgør 200.000 kr. Det

udenlandske datterselskab er beliggende i et exemptionsland.

Den skat, som påhviler sambeskatningsindkomsten, beregnes således

Sambeskatningsindkomsten ....................... 200.000 kr. Skat heraf (50 pct.) ........................... 100.000 kr. - udlandslempelse: 100.000 x 100.000 ----------------- = ............................ 25.000 kr. 200.000 x 2 ------------ Skat efter udlandslempelse ..................... 75.000 kr. - exemptionslempelse: 100.000 x 75.000 ---------------- = ............................. 37.500 kr. 200.000 ------------ Skat herefter .................................. 37.500 kr. ------------

Såfremt det udenlandske datterselskab ikke havde været inddraget

under sambeskatningen, ville sambeskatningsindkomsten have

andraget 100.000 kr., og skatten ville have andraget 50 pct.

heraf, eller 50.000 kr.

Inddragelse af et udenlandsk datterselskab under sambeskatning

medfører i øvrigt, at indkomsten i det udenlandske selskab, som

under særbeskatning ville være de danske ligningsmyndigheder

uvedkommende, indgår i sambeskatningsindkomsten opgjort efter

danske regler.

Det er det udenlandske selskabs samlede indkomst - positiv eller

negativ - som lægges til grund ved beregningen af

sambeskatningsindkomsten og ved beregningen af lempelser, uanset

at moderselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i det udenlandske

selskab, jfr. nærmere SE 4.1 under betingelse 1.2.

Herudover medfører sambeskatning visse mindre afvigelser fra de

almindelige regler om selskabers indkomstopgørelse m.v., jfr.

nærmere SE 4.2 og SE 4.3.

Betingelser og vilkår for sambeskatning

De gældende betingelser og vilkår for sambeskatning fremgår af SSL §

31 sammenholdt med den af ligningsrådet fastsatte anvisning om

sambeskatning af selskaber, der er indeholdt i de årlige

meddelelser fra Statsskattedirektoratet og Ligningsrådet, senest

SD-medd 1986.

4.1. Betingelser for sambeskatning

De for tiden gældende betingelser for, at sambeskatning kan opnås og

bevares, er følgende

Betingelse 1.1. Samme regnskabsår

Selskaberne skal have samme regnskabsår.

Dette betyder som udgangspunkt, at selskabernes regnskabsår skal

have såvel samme begyndelsestidspunkt som sluttidspunkt.

Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde

1) Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke

begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og

moderselskabet tillige har ejet aktierne i datterselskabet i såvel

hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets

indkomstår.

Eksempler

a. Et moderselskab, som i skatteåret 1987/88 beskattes af indkomsten

i perioden 1. jan. 1986-31. dec. 1986, kan sambeskattes med et

datterselskab, der i samme skatteår beskattes af indkomsten i

perioden 1. april 1986-31. dec. 1986, hvis moderselskabet har ejet

aktierne i datterselskabet i hele kalenderåret 1986.

b. Et moderselskab, som i skatteåret 1987/88 beskattes af indkomsten

i perioden 1. jan. 1986-31. dec. 1986, kan sambeskattes med et

datterselskab, der i samme skatteår beskattes af indkomsten i

perioden 1. juli 1985-31. dec. 1986, hvis moderselskabet har ejet

aktierne i datterselskabet i hele perioden 1. juli 1985-31. dec. 1986.

2) Ejer moderselskabet aktierne fra datterselskabets stiftelse,

tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter

samtidigt.

3) Erhverver moderselskabet aktierne i et selskab, som har været

uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab - tillades

sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter

samtidigt.

4) Ejer moderselskabet aktierne indtil datterselskabets likvidation,

tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår

begynder samtidigt.

Hvor der er tale om et nystiftet moderselskab, vil sambeskatning

kunne tillades straks fra moderselskabets stiftelse - uanset at

selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt - hvis blot

moderselskabet stiftes ved indskud af datterselskabsaktierne

(apportindskud), og moderselskabet tillige har ejet aktierne i

datterselskabet i hele datterselskabets indkomstår, og

selskabernes regnskabsår tillige slutter samtidigt.

Et moderselskab, som stiftes den 1. dec. 1985 ved indskud af

datterselskabsaktierne, og som for skatteåret 1987/88 beskattes af

indkomsten i perioden 1. dec. 1985-31. dec. 1986, kan således

eksempelvis tillades sambeskattet med et datterselskab, som for

samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. jan. 1986-31.

dec. 1986.

Derimod vil eksempelvis et moderselskab, som stiftes den 1. marts

1986 ved indskud af datterselskabsaktierne, og som for skatteåret

1987/88 beskattes af indkomsten i perioden 1. marts 1986-31. dec.

1986, ikke kunne tillades sambeskattet med et datterselskab, som

for samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. jan.

1986-31. dec. 1986.

I tilfælde af, at moderselskabet likvideres, uden at datterselskabet

samtidigt likvideres, ophører sambeskatningen fra udgangen af det

sidste indkomstår forud for moderselskabets likvidation, idet

betingelsen om samme regnskabsår ikke vil være opfyldt for det år,

hvori moderselskabet likvideres.

Ved datterselskabs likvidation, se SE 4.2. vilkår 2.13.

Samme skatteår

Kravet om, at selskaberne skal have samme regnskabsår, betyder

endvidere i praksis, at samme regnskabsperiode skal lægges til

grund for beskatningen i samme skatteår.

Dette betyder eksempelvis, at et selskab, som på grund af særlige

forhold beskattes af indkomsten i perioden 1. april 1985-31. marts

1986 i skatteåret 1987/88, ikke kan sambeskattes med et selskab,

der i samme skatteår beskattes af indkomsten i perioden 1. april

1986-31. marts 1987.

I foranstående tilfælde må beskatningsåret for et af selskaberne

omlægges, før sambeskatning kan tillades.

Betingelse 1.2. Aktiebesiddelse

Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af det

danske moderselskab eller af et eller flere af de datterselskaber,

der inddrages under sambeskatningen, eller af disse selskaber i

forening. Denne betingelse er dog modificeret i relation til

udenlandske datterselskaber, jfr. nærmere senere i afsnittet.

Den rene form for sambeskatning forekommer, hvor et moderselskab

sambeskattes med dets 100 pct. ejede datterselskab. Sambeskatning

vil dog eksempelvis også kunne tillades i nedennævnte tilfælde

a. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, medens A og

B tilsammen ejer hele aktiekapitalen i selskabet C, kan alle tre

selskaber sambeskattes.

b. Hvor selskab A ejer hele aktiekapitalen i selskab B, der igen

ejer hele aktiekapitalen i selskab C, medens A og C tilsammen ejer

hele aktiekapitalen i selskab D, kan alle fire selskaber

sambeskattes.

c. Hvor et dansk moderselskab og et udenlandsk datterselskab i

forening ejer hele aktiekapitalen i et tredje dansk eller

udenlandsk selskab, vil sambeskatning også kunne tillades.

Et selskabs besiddelse af egne aktier eller anparter er - ligesom

cross-holding - ikke til hinder for sambeskatning.

Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet,

kan tilladelse meddeles, såfremt de danske selskaber (i praksis

dog evt. sammen med udenlandske datterselskaber), der inddrages

under sambeskatningen, enten selv eller sammen med

Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer hele den del

af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter

lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i

landet.

Ejes en del af aktierne i et udenlandsk datterselskab i øvrigt af

fremmede - uanset at dette ikke kræves efter det pågældende lands

lovgivning - gives tilladelse til sambeskatning ikke.

Sambeskatning er således nægtet i tilfælde, hvor meget små

aktieposter tilhørte fremmede, selv om koncernen reelt havde

kontrol over de resterende aktier.

Ejet i hele moderselskabets indkomstår

Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår.

Undtagelse herfra gælder dog i følgende tilfælde

1) Moderselskabet ejer aktierne fra datterselskabets stiftelse.

2) Moderselskabet erhverver aktierne i et selskab, som har været

uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af

indskudskapitalen - et såkaldt skuffeselskab.

3) Moderselskabet ejer aktierne indtil datterselskabets likvidation.

Betingelsen om, at moderselskabet skal have ejet aktierne i

datterselskabet i hele moderselskabets indkomstår, er anset for

opfyldt i et tilfælde, hvor selskaberne havde samme regnskabsår,

og moderselskabet erhvervede aktierne i datterselskabet på

regnskabsårets første dag.

Vedrørende sambeskatning med et nystiftet moderselskab henvises til

SE 4.1 under betingelse 1.1.

Betingelse 1.3. Fornyet sambeskatning

Fornyet sambeskatning - efter at selskaberne selv har foranlediget en

tidligere sambeskatning ophævet - tillades kun under særlige

omstændigheder.

Betingelse 1.4. Ansøgning om sambeskatning

Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår skal indgives senest

samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for det

pågældende skatteår, jfr. nærmere foran.

Branchefællesskab

Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at de af sambeskatningen

omfattede selskaber naturligt falder ind under en koncerns område.

Sambeskatning af alle selskaber

Det er ikke en betingelse for sambeskatning, at sambeskatningen

omfatter alle koncernens selskaber, men fornyet sambeskatning -

efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere

sambeskatning ophævet - vil kun blive tilladt under særlige

omstændigheder. Man vil således ikke efter eget ønske kunne veksle

mellem sambeskatning og særbeskatning.

Økonomisk og forretningsmæssig realitet

Ligningsrådet har i enkelte tilfælde nægtet tilladelse til

sambeskatning selvom de formelle betingelser for sambeskatning var

opfyldt, idet man ikke fandt, at dispositionerne indeholdt en

tilstrækkelig økonomisk og forretningsmæssig realitet, men måtte

anses overvejende at tilsigte borteliminering af

beskatningsgrundlaget i de danske selskaber R. R. 1984. 108 SM.

Se ligeledes R. R. 1984. 107 SM.

4.2. Vilkår for sambeskatningen

Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede

selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. Allerede

eksisterende sambeskatninger er således undergivet de vilkår, som

senere måtte blive fastsat under sambeskatningen. De for tiden

gældende vilkår er følgende

Vilkår 2.1. Oplysning om aktiebesiddelse i datterselskabet

Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen

afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i

datterselskabet.

Oplysningspligten gælder såvel direkte som indirekte aktiebesiddelser

Ændringer af koncernopbygningen som følge af omfordeling af

aktiebesiddelser vil som hovedregel ikke anfægte sambeskatningen.

Sambeskatning er således tilladt opretholdt, selv om

aktieoverdragelser inden for en regnskabsperiode bevirkede, at det

tidligere moderselskab blev datterselskab, og datterselskabet blev

moderselskab.

Vilkår 2.2. Udbytter fra udenlandske selskaber

Efter bestemmelsen i SSL § 13, stk. 3, er udbytte fra et udenlandsk

datterselskab fra og med skatteåret 1984/85 skattefrit efter samme

regler, som gælder for udbytte fra et dansk datterselskab efter

SSL § 13, stk. 1, nr. 2, såfremt den til grund for udbyttet

liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i

væsentlig grad afviger fra danske regler. Dette gælder såvel i som

uden for sambeskatning. Skattefritagelsen gælder ikke for

sparekasser, brugsforeninger og hovedforeninger.

Medens udbytte - som ikke er omfattet af skattefritagelsen i SSL §

13, stk. 3, - fra et ikke-sambeskattet udenlandsk datterselskab

giver ret til datterselskabslempelse i henhold til SSL § 17, stk.

3, § 17 B, stk. 3, og § 18, stk. 3, kan et tilsvarende udbytte fra

et udenlandsk sambeskattet datterselskab fradrages ved

moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan

indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort

efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er

deklareret. Det er datterselskabets skattepligtige indkomst før

fradrag af underskud fra tidligere år, som lægges til grund ved

beregningen af udbyttefradraget.

Hvor udbyttefradrag herefter ikke kan foretages, kan der indrømmes

moderselskabet lempelse efter SSL § 17, stk. 3, § 17 B, stk.3

eller § 18, stk.3, samt i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter LL § 33 vedrørende

betalt udbytteskat. En sådan situation kan opstå, hvor

datterselskabets indkomst er positiv opgjort efter udenlandske

regler, men negativ opgjort efter danske regler.

For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke

udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i

SSL § 17, stk. 3, § 17 B, stk. 3, eller § 18, stk. 3.

Udbytter fra danske selskaber

Udbytte fra et dansk datterselskab er skattefrit ifølge SSL § 13,

stk. 1, nr. 2. Dette gælder såvel i som uden for sambeskatning.

For sambeskattede selskaber er udbyttet skattefrit, uanset at det

enkelte selskab ejer mindre end 25 pct. af aktierne i

datterselskabet, hvis de af sambeskatningen omfattede selskaber

tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Vilkår 2.3. Udbytter fra danske selskaber til en sparekasse,

brugsforening eller hovedforening

Skattefritagelsesbestemmelsen i SSL § 13, stk. 1, nr. 2, gælder dog

ikke for sparekasser, brugsforeninger og hovedforeninger.

Udbytter fra danske datterselskaber til en sparekasse,

brugsforening eller hovedforening skal derfor medregnes ved

sparekassens eller foreningens indkomstopgørelse.

Sådanne udbytter giver ret til udbyttefradrag efter samme regler,

som gælder for udbytter fra udenlandske datterselskaber, jfr.

foran.

Som følge af, at der er knyttet skattegodtgørelse til et sådant

udbytte, opgøres udbyttefradraget således

skattegodtgørelsen x 100 Udbytte + skattegodtgørelse - ------------------------- 50

Eksempel

Hvis f.eks. en sparekasse har en indkomst på 1.000, og der modtages

et udbytte fra et dansk datterselskab på 100 kan indkomsten

opgøres således

Indkomst 1.000 Udbytte fra datter 100 Skattegodtgørelse 25 25 x 100 Udbyttefradrag 100 + 25 - ---------- 75 50 ------ Indkomst herefter 1.050 ------ Skatten heraf udgør - 50% 525 - Skattegodtgørelse 25 ----- Netto skat af indkomsten 500 -----

Sparekassen er således stillet på samme måde, som skattefrihed efter

SSL § 13 stk. 1, nr. 2 ville give.

Vilkår 2.4.1. Underskud fra før sambeskatningen

Hvis der ved sambeskatningens begyndelse foreligger underskud fra

tidligere år i et af selskaberne, kan dette alene bringes til

fradrag i medfør af LL § 15 i overskud indtjent i det samme

selskab.

Sådanne underskud vil kun kunne fremføres til fradrag i det

pågældende selskabs positive skattepligtige indkomst under

sambeskatningen, efter at det pågældende selskabs indkomst er

reduceret med eventuelle underskud fra andre af sambeskatningen

omfattede selskaber for det pågældende skatteår, jfr. nærmere

vilkår 2.5.

Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før

sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent

efter sambeskatningens indtræden.

Hvor et nyt selskab inddrages under sambeskatningen med en allerede

eksisterende sambeskattet koncern, vil den sambeskattede koncerns

underskud fra år forud for sambeskatningen med det nye selskab

alene kunne bringes til fradrag i medfør af LL § 15 i overskud

indtjent inden for de selskaber, der var omfattet af den tidligere

sambeskatning. De pågældende underskud vil således ikke kunne

bringes til fradrag i overskud, som det nye selskab indtjener

efter at være inddraget under sambeskatningen.

Vilkår 2.4.2. Begrænsning af fradragsret for underskud

Ved SD cirk. 1985-41 blev der indsat et nyt vilkår, som medfører en

begrænsning for underskudsfremførsel »nedad« i en sambeskattet

koncern.

Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud,

kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af

underskuddet ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af

sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, hvori det

underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter,

skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med

fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster

og valutakursgevinster.

Det er herefter kun underskud der overstiger selskabets

nettofinansieringsudgifter, der kan bringes til fradrag i overskud

i de øvrige sambeskattede selskaber, herunder også et nytilkøbt

selskab.

Eksempel 1

Hvis f.eks. et selskab M køber aktierne i D for 10 mio. kr. og M kun

har finansielle aktiviteter og aktierne i D, kan indkomsten

opgøres således

D M Renteindtægter: 200 Driftsresultat: 2.500 Omkostninger: - 50 Renteudgifter: - 500 Renteudgifter - 750 ------------------------- ---------------------- Resultat 2.000 Resultat - 600 Nettofinansieringsudgiften kan opgøres til følgende: Renteindtægt: 200 Renteudgifter: - 750 --------------------- - 550 Da alene underskud, der overstiger nettofinansieringsudgiften (600 - 550 = 50), kan fradrages udgør sambeskatningsindkomsten herefter M: - 50 D: + 2.000 ------------------ + 1.950

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst

den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af

anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede

selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år,

første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter

anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af

købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes

diskontoen ved begyndelsen af det aktiebesiddende selskabs

regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.

Eksempel 2

M, der er en handelsvirksomhed køber D for 10 mill. kr. Det

forudsættes at diskontoen er 7% hvorefter forrentningen af

købesummen udgør 11% af 10 mill. kr. - 1.100 t.kr.

D M Driftsresultat: + 2.000 Driftsresultat: + 400 Nettorenteudgifter: - 500 Renteudgift: - 1.800 ----------------------------- ---------------------------- Resultat: + 1.500 Resultat: - 1.400 M's indkomst: Driftsresultat: + 400 Renteudgift: 1.800 Forr. af købesum: 1.100 - 700 ---------------------------------- - 300 Sambeskatningsindkomst: D: + 1.500 M: - 300 --------- + 1.200

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er

modregnet i overskud, indtjent i andre af sambeskatningen

omfattede selskaber, kan alene bringes til fradrag i medfør af

ligningslovens § 15 i overskud - reduceret med evt. underskud i

samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med underskud

efter vilkår 2.4.1. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i

overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori

det underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer

aktier.

Det nye vilkår har virkning fra og med skatteåret 1987/88, dog alene

for aktier anskaffet efter den 31. december 1983. Dette tidspunkt

skal ses i sammenhæng med, at loven om aktiesalg til

holdingselskaber trådte i kraft 1. januar 1984.

Underskud fra sambeskatningsperioden

Er der underskud i et eller flere af selskaberne, fordeles disse

underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud.

Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud

for det pågældende år, fordeles forholdsmæssigt mellem de

underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede

selskabers samlede indkomst for det efterfølgende år.

Ubenyttede underskud fra tidligere år bringes fortrinsvis til

fradrag i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. dre

underskud hidrørende fra andre selskaber i den sambeskattede

koncern, benyttes dog forud for det pågældende selskabs eget

underskud i et senere indkomstår.oreligger der herefter et

ubenyttet underskud fra tidligere år i det pågældende selskab

fremføres dette forholdsmæssigt til fradrag i de af

sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.

Underskud under sambeskatningen fordeles efter foranstående

retningslinier, jfr. princippet i SD-cirk. 1979-2, uanset hvilken

metode der anvendes for fordeling af skatter, jfr. nærmere

nedenfor.

Vilkår 2.5. Fordeling af skatter

Under sambeskatning fordeles den på de sambeskattede selskaber

hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt

på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er

positiv (vilkår 2.5.1).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt

på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er

positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende

selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af

overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede

selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse

andre selskaber et beløb svarende til den opnåede

skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange

nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte

underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes

skatteprocenten 50. Beløbet skal ikke medregnes ved

underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved

overskudsselskabets indkomstopgørelse (vilkår 2.5.2).

- Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet

(vilkår 2.5.3).

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelser efter SSL §

17, stk. 2 og 3, § 17 B, stk. 2 og 3, § 18, stk. 2 og 3, og LL §

33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under vilkår 2.5.2.

nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som

overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes

regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den en gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra

ligningsmyndigheden.

Såfremt selskaber - der anvender fordelingsmetoderne under vilkår 2.5.1. eller 2.5.2. - ved indgivelsen af selvangivelsen har

foretaget fordelingen på grundlag af en beregnet nettoskat, som

senere viser sig at afvige fra den faktiske pålignede nettoskat,

foretages regnskabsmæssige korrektioner i det følgende års

regnskab.

Beregningseksempler vedrørende den under vilkår 2.5.2. anførte

fordelingsmetode

Eksempel 1

En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk

datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2.

MS DS 1 DS 2 -------------------------------------------------------------- Årets indkomst ..................... 400 - 100 - 100 Underskud (overført/brugt) ......... - 200 100 100 ------ ------ ----- Indkomst til beskatning ............ 200 0 0 Skat heraf (50 pct.) ............... 100 0 0 Tilskud (betalt/modtaget) .......... 50(b) 50(m) 0 Eksempel 2 En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS DS 1 DS 2 -------------------------------------------------------------- Årets indkomst ..................... - 300 40 100 Underskud (overført/brugt) ......... 140 - 40 - 100 ------ ------ ----- Indkomst til beskatning ............ - 160 0 0 Skat heraf ......................... 100 0 0 Tilskud (betalt/modtaget) .......... 20(m) 20(b) 0 Underskud til fremførsel ........... - 160 0 0 Eksempel 3 En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS har et ubrugt underskud fra det foregående år på 160. MS DS 1 DS 2 -------------------------------------------------------------- Årets indkomst ..................... 200 600 - 400 Årets underskud (overført/brugt) ... - 100 - 300 400 ------ ------ ----- Indkomst herefter .................. 100 300 0 Overført underskud fra tidligere år (overført/brugt) ................ - 160 0 0 ------ ------ ----- Indkomst herefter .................. - 60 300 0 Fordeling af resterende underskud (overført/brugt) ................... 60 - 60 0 ------ ------ ----- Indkomst til beskatning 0 240 0 Skat heraf (50 pct.) ............... 0 120 0 Tilskud (betalt/modtaget) .......... 30(m) 30(b) 0 Eksempel 4 En sambeskattet koncern består af et moderselskab MS, et dansk datterselskab DS 1 og et udenlandsk datterselskab DS 2. MS DS 1 DS 2 -------------------------------------------------------------- Årets indkomst ..................... 400 - 100 100 Underskud (overført/brugt) ......... - 80 100 - 20 ------ ------ ----- Indkomst til beskatning ............ 320 0 80 Skat efter diverse lempelser (26,25 pct.) ....................... 105 0 0 Tilskud (betalt/modtaget 26,25 pct). 21(b) 21(m) 0

At DS 1 kun modtager et tilskud på 21 og ikke på 26,25 pct.

skyldes, at DS 1 ikke får refunderet den skattebesparelse (26,25

pct. af 20), som det udenlandske datterselskab DS 2 har opnået,

som følge af overførsel af underskud fra DS 1.

Godskrivning af skattebesparelsesbeløb - udover hvad der godkendes i

forbindelse med anvendelse af den under vilkår 2.5.2. nævnte

fordelingsmetode - vil som hidtil blive anset som et

indkomstskattepligtigt tilskud fra det overskudsgivende til det

underskudsgivende selskab, medmindre overførslen kan anses som

skattefrit udbytte efter SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 3

Vilkår 2.6. Investeringsfondshenlæggelser

Investeringsfondshenlæggelser fradrages ved indkomstopgørelsen for

det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet, og kan

anvendes til forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af

dette selskab eller af et andet dansk selskab, der er omfattet af

sambeskatningen. Kun danske selskaber kan anvende reglerne om

investeringsfond.

Ved opgørelsen af det beløb, hvoraf henlæggelsen skal beregnes, skal

der i det enkelte selskab alene foretages regulering med underskud

fra tidligere år i samme selskab. Dette gælder, uanset hvor de

pågældende underskud efter foranstående retningslinier er bragt

til fradrag i de sambeskattede selskabers indkomst.

Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er

foretaget af et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning

overføres til førstnævnte selskab et beløb, svarende til skatten

af investeringsfondsoverførslen udregnet efter koncernens

nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori

investeringsfondsoverførslen finder sted.

Reglen - hvorefter henlæggelser i et dansk selskab, kan benyttes til

forlods afskrivning på aktiver, som er anskaffet af et andet dansk

selskab, der er omfattet af sambeskatningen - har virkning fra og

med skatteåret 1983/84. Henlæggelser, som er foretaget i et dansk

selskab forud for skatteåret 1983/84, kan anvendes til forlods

afskrivning på aktiver, som anskaffes i skatteåret 1983/84 eller

senere af et andet dansk selskab, med hvilket det nu er

sambeskattet. R.R.1983.87 SM. Dette gælder, uanset at de benyttede

henlæggelser hidrører fra tiden før sambeskatningen.

Henlæggelser i et dansk selskab kan anvendes til forlods afskrivning

på aktiver anskaffet i indkomståret 1983 eller senere af et andet

dansk selskab, uanset dette driver virksomhed, som ikke berettiger

til henlæggelse til investeringsfonds, jfr. § 2, stk. 3, i

lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. august 1984, R.R.1983.111 SM.

Særvilkår for udenlandske datterselskaber

Sambeskattede udenlandske datterselskaber behandles som udgangspunkt

efter samme regler, som gælder for danske datterselskaber.

Dog gælder forskellige regler i relation til 1.

investeringsfondshenlæggelser, 2. fremførsel af underskud fra før

sambeskatningen og 3. skattefordelingsmetoderne, jfr. nærmere

foran.

Herudover gælder for udenlandske datterselskaber de nedenfor under

vilkår 2.7-2.11 anførte særvilkår.

Vilkår 2.7. Regnskabsmateriale m.v.

Det påhviler et dansk moderselskab, der ønsker et udenlandsk

datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for,

at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab

tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne

grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale

m.v. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i

overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan

måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det

moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag,

hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske årsregnskab omformes

til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på

dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk.

Ligningsmyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat

til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har

betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed,

ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som

har betydning for ligningen.

Såfremt foranstående vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til

sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab

inddrages af bevillingsmyndigheden som hovedregel med virkning for

det følgende indkomstår.

Inddragelse af sambeskatning med det pågældende udenlandske selskab

skal kun finde sted, hvor skønsmæssig forhøjelse, nægtelse af

fradrag m.v. ikke findes at være tilstrækkeligt.

Inddragelse af sambeskatning skal som hovedregel ske med virkning

for det følgende indkomstår. Har ligningsmyndigheden eksempelvis i

1987 anmodet om materiale vedrørende indkomstperioden 1. jan.

1986-31. dec. 1986, er hovedreglen således, at sambeskatningen

først skal kunne inddrages med virkning fra den 1. jan. 1987. Kun

i særlige grelle tilfælde vil sambeskatningen kunne inddrages

allerede med virkning for det pågældende indkomstår, hvilket i det

i eksemplet anførte tilfælde vil sige fra den 1. jan. 1986.

Vilkår 2.8. Omregning fra udenlandsk mønt

Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til

kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det en

gang anvendte omregningsprincip skal anvendes også for følgende

regnskabsår. Derimod stilles ikke krav om, at omregningen skal ske

efter samme principper i alle af sambeskatningen omfattet

udenlandske datterselskaber R.R. 1984.237 SM. Det er den

skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort

efter danske regler - der omregnes til danske kroner.

Afskrivninger og nedskrivninger m.v. foretages således i det

pågældende lands mønt.

Vilkår 2.9. Forskudsafskrivning

Reglerne i AL afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på

maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et

udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i AL § 14 ikke kan

anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk

datterselskab har indgået.

Vilkår 2.10. Indgangsværdier

Etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab på et

tidspunkt efter datterselskabets stiftelse medfører, at der skal

fastsættes en indgangsværdi for de afskrivningsberettigede

aktiver.

Indgangsværdierne for afskrivningsberettigede aktiver m.v., som de

udenlandske datterselskaber har erhvervet før sambeskatningens

indtræden, fastsættes til de pågældende aktivers handelsværdi på

tidspunktet for sambeskatningens indtræden. For ejendomme skal

handelsværdien omregnes til kontantværdi. Ligningsmyndigheden er

berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.

De af vilkåret omfattede afskrivningsberettigede aktiver m.v. anses

i relation til AL for anskaffet på tidspunktet for

sambeskatningens indtræden.

Vilkår 2.11. Varelagernedskrivning

Såfremt der i et udenlandsk datterselskab ved begyndelsen af det

første regnskabsår, for hvilket sambeskatning skal finde sted, har

været foretaget nedskrivning på varelager, skal denne nedskrivning

indtægtsføres ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog

højst med det beløb, hvormed varelageret maksimalt kunne være

nedskrevet efter de på opgørelsestidspunktet gældende danske

regler.

Vilkår 2.12. Meddelelse om ophør af sambeskatning

Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give

meddelelse herom til bevillingsmyndigheden senest samtidig med

indgivelse af rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket

særbeskatning ønskes påbegyndt.

Vilkåret vedrører den vilkårlige afbrydelse af sambeskatningen,

derimod ikke de tilfælde, hvor den ophører som følge af, at

betingelserne ikke længere er opfyldt.

Vilkår 2.13. Ophør ved datterselskabets likvidation

Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation/konkurs,

foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og

datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende

regnskabsperiode kan således bringe til fradrag efter de

almindelige regler, herunder fremføres i medfør af LL § 15.

Ophør af andre årsager

Ved ophør af andre årsager end ved likvidation/konkurs af

datterselskabet skal tilsvarende regler anvendes som angivet i SSL

Stor vejledning 1985

§ 37, stk. 2, om begrænsning i adgangen til at fremføre underskud,

som allerede er udnyttet i sambeskatningen.

Det fremgår heraf til sammenligning med nævnte lovbestemmelse, at

såfremt et eller flere af de sambeskattede selskaber har haft

underskud i det sidste sambeskatningsår, kan dette underskud ikke

overføres til det efterfølgende særbeskatningsår i det omfang,

hvori det ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers samlede

indkomst er modregnet i overskud fra andre af selskaberne. Hvor

flere af de sambeskattede selskaber har haft underskud, anses

modregningen i overskud for at være sket i forhold til de

pågældende selskabers underskudsbeløb.

Med hensyn til overførsel til første særbeskatningsår af underskud

fra tidligere sambeskatningsår forholdes på tilsvarende måde, dog

at overførsel heller ikke kan ske for så vidt angår underskud, som

er bragt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers

skattepligtige indkomst for tidligere sambeskatningsår.

4.3. Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt

Under SE 4.2 er gennemgået de vilkår, som gælder under

sambeskatningen, herunder vilkår i relation til indkomstopgørelsen

i de enkelte selskaber.

Disse vilkår indebærer visse mindre afvigelser fra de almindelige

regler, men som foran anført opgøres de enkelte selskabers

indkomst som udgangspunkt efter de almindelige regler.

Indtægtsposter og fradragsposter

Indtægtsposter og fradragsposter skal placeres i de selskaber, de

vedrører. Er der tale om indtægter eller udgifter i forbindelse

med mellemværender mellem de sambeskattede selskaber, gælder samme

principper som for koncerner, der ikke er sambeskattede.

Samhandel

Ved handel mellem sambeskattede selskaber skal der beregnes normal

avance m.v., og praksis om maskeret udbytte og udlodning, jfr.

herom SC 1.2.5, finder tilsvarende anvendelse i disse tilfælde.

Anvendelse af investeringsfondsmidler

Ved overdragelse af aktiver mellem sambeskattede selskaber kan der

foretages forlods afskrivning med investeringsfondsmidler efter de

almindeligt gældende regler. Dog kan reglerne om investeringsfond

ikke anvendes i relation til udenlandske datterselskaber, jfr. SE 4.2 - vilkår 2.6

Genvundne afskrivninger

Afhænder et udenlandsk datterselskab under sambeskatningen aktiver,

hvorpå der er afskrevet, gælder de almindelige regler om

beskatning af genvundne afskrivninger for så vidt angår de under

sambeskatningen foretagne afskrivninger.

Hvis den sambeskattede koncern afhænder sin aktiebesiddelse i det

udenlandske datterselskab, ophører sambeskatningen fra udgangen af

det sidste indkomstår forud for salget. Den omstændighed, at

sambeskatningen ophører, medfører ikke, at der kan foretages

beskatning af genvundne afskrivninger for så vidt angår aktiver,

som er i det udenlandske datterselskabs besiddelse på tidspunktet

for sambeskatningens ophør.

Varelagerlovens § 5a

Varelagerlovens § 5a begrænser adgangen til nedskrivning på

varelager i et udenlandsk datterselskab, der er sambeskattet med

et dansk moderselskab på samme måde, som det er tilfældet med

udenlandske filialer.

Aktieavancer og aktietab

Ved et moderselskabs afståelse af aktier i et sambeskattet

datterselskab behandles fortjeneste og tab efter de almindelige

aktieavancebeskatningsregler. Der vil således kunne opstå

fradragsberettiget tab ved afståelse af aktier i et datterselskab,

hvis underskud løbende har været fratrukket i

sambeskatningsindkomsten. Ifølge de gældende

aktieavancebeskatningsregler er adgangen til tabsfradrag ved

afståelse af aktier dog undergivet visse begrænsninger, jfr.

nærmere K 3.5.1.

Der er ikke mulighed for at modregne tab ved salg af aktier i et

selskab i fortjeneste ved salg af aktier i et andet af

sambeskatningen omfattet selskab.

Stor vejledning 1985

Afsnit SE - Koncernproblemer

1. Fusion

Fusion foreligger, når et selskab overdrager hele sin formue til et

andet bestående selskab eller når 2 eller flere selskaber

sammensluttes til et nyt selskab. Det er således uden betydning,

om det fortsættende selskab eksisterede før fusionen eller er

dannet i forbindelse med denne.

Overdragelse af et selskabs formue som helhed til et andet selskab

medfører i almindelighed beskatning i det overdragende selskab

efter de for de enkelte aktiver gældende regler.

Fusionsloven af 1967 indførte imidlertid regler, hvorefter visse

selskaber og foreninger, der ikke var forbundet i

moder-datterselskabsforhold, skattefrit kunne fusionere (vandret

fusion). For at opnå skattefrihed for vandrette fusioner krævedes

tilladelse fra ministeren for skatter og afgifter.

Med fusionsloven af 19. december 1975, nu lovbekendtgørelse nr. 495

af 24. september 1981, er der åbnet adgang for selskaber m.v. til

at gennemføre skattefri fusioner uden forud indhentet tilladelse,

idet kravet om tilladelse er afløst af visse formforskrifter,

herunder en indberetningspligt. Loven har endvidere åbnet adgang

for skattefri fusioner mellem moder- og datterselskaber (lodret

fusion). Til loven knytter sig cirkulære nr. 140 af 23. juni 1976

og cirkulære af 24. september 1981.

1.1. Fusionslovens anvendelsesområde

Fusionsloven finder anvendelse ved sammenslutninger af registrerede

aktieselskaber og anpartsselskaber, samt selskaber omfattet af SSL

Stor vejledning 1985

1. Fusion

1.1. Fusionslovens anvendelsesområde

1.2. Betingelser for fusion uden skattemyndighedernes tilladelse

1.3. Skattemæssige retsvirkninger. Det ophørende selskab

1.4. Retsvirkninger vedrørende aktionærer m.v.

1.5. Fusion af kooperative virksomheder, sparekasser og gensidige forsikringsforeninger

1.6. Fusion med udenlanske selskaber

2. Fission

3. Koncernforbundne selskaber

4. Sambeskatning

4.1. Betingelser for sambeskatning

4.2. Vilkår for sambeskatningen

4.3. Indkomstopgørelsen i de enkelte selskaber i øvrigt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →