SELSKABSBESKATNING 1986 AFSNIT SB - SKATTEPLIGTENS INDTRÆDEN OG OPHØR

§ 1, stk. 1, nr. 1,2,3,5, eller 6 eller i medfør af § 1, stk. 2, 1. pkt., ti l skattepligt i medfør af § 1, stk. 1, nr. 3a eller

nr. 4, eller i medfør af § 1, stk. 2, 2. pkt.

Det karakteristiske ved en sådan overgang er, at selskabet eller

foreningen m.v. forinden overgangen beskattes af en indkomst

opgjort efter de almindelige regler om indkomstopgørelse, medens

det efter overgangen beskattes af en indkomst opgjort som en

procentdel af formuen.

Selskabet har før overgangen kunnet foretage skattemæssige

afskrivninger i overensstemmelse med reglerne i afskrivningsloven,

herunder begyndelsesafskrivninger på bygninger og installationer,

forlods afskrivning med investeringsfondsmidler samt henlæggelser

til investeringsfonds.

Efter overgangen vil selskabets skattemæssige afskrivninger på

maskiner, inventar og lign. driftsmidler samt nedskrivning på

varelagre kun påvirke den formuemæssige værdi af disse aktiver, og

vil således indirekte medføre reduktion af den skattepligtige

indkomst. Selskabet vil ikke i fremtiden kunne foretage

henlæggelse til investeringsfond, jfr. investeringsfondslovens §

2, stk. 2, og det er ikke omfattet af reglerne i lov om særlig

indkomstskat m.v., jfr. LOSI § 13, 4. pkt.

Beskatningen af selskabet efter de hidtidige regler fortsætter til

udgangen af det skatteår, i hvilket overgangen er sket, og

selskabet skal for samme skatteår ansættes ekstraordinært af

indtægten fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund

for den ordinære ansættelse for nævnte skatteår og indtil

tidspunktet for overgangen.

Ifølge SSL § 5 A, stk. 3, medfører overgangen, at selskabets

henlæggelser til investeringsfonds, som henstår ubenyttet på

tidspunktet for overgangen, skal efterbeskattes.

Endvidere skal selskabet ved opgørelsen af sin indkomst ved den

ekstraordinære ansættelse medregne fortjeneste eller tab på de

formuegoder, som selskabet er i besiddelse af ved ophøret af sin

hidtidige skattepligtige virksomhed, idet formuegoderne skal

betragtes som solgt til handelsværdien ved overgangen.

Det bestemmes i stk. 2, at selskabets bestyrelse inden 4 uger efter

den ændring, der medfører overgangen til anden skattepligtsform,

skal indsende anmeldelse herom i lighed med anmeldelse om

selskabets likvidation, (jfr. foran SB 2.1.1.).

Beskatningen som kooperativ virksomhed finder første gang sted for

det skatteår, der begynder efter udløbet af den første

regnskabsperiode som kooperativ virksomhed.

Som følge af den ekstraordinære ansættelse, bliver der ofte tale om,

at der »springes et skatteår over«.

3.2. Overgang fra kooperativ beskatning

I SSL § 5B gives overgangsregler for beskatning af foreninger, der

hidtil har været kooperative virksomheder, jfr. SSL § 1, stk. 1,

nr. 3a og 4, samt § 1, stk. 2, 2. pkt., og som følge af ændringer

i de organisatoriske forhold for fremtiden er omfattet af andre af

selskabsskattelovens skattepligtsbestemmelser.

Her foreligger den omvendte situation af den, som er omtalt under SB 3.1. Foreningen har hidtil baseret sin skattepligtige indkomst på

en formueopgørelse, men skal i fremtiden beskattes af en indkomst,

der opgøres med grundlag i et driftsregnskab.

Efter lovbestemmelsen får ændringer først virkning fra udløbet af

det regnskabsår, hvori ændringen er sket. En kooperativ forening

med regnskabsår 1/7-30/6 vedtager på en generalforsamling f.eks.

d. 20.10.1986 sådanne vedtægtsændringer, at den ikke længere er

kooperativ i skattemæssig forstand. Selv om foreningen ved

begyndelsen af skatteåret 1987/88 rent organisatorisk ikke længere

er kooperativ, skal den ansættes for dette skatteår efter samme

regler som hidtil. For regnskabsåret 1/7 1986-30/6 1987, svarende

til skatteåret 1988/89, beskattes foreningen fortsat som

kooperativ forening. Først for skatteåret 1989/90 (regnskabsåret

1/7 1987-30/6 1988) skal beskatning ske efter reglerne for

foreningens fremtidige skattepligtsstatus.

Ved beskatningsændringen i disse tilfælde, skal der således ikke

foretages en ekstraordinær ansættelse.

Fra og med det første skatteår, hvor de ændrede skattepligtsforhold

har virkning (overgangsåret), kan foreningen med virkning for

indkomstopgørelsen anvende de almindelige gældende regler om

afskrivninger, varelagernedskrivning, investeringsfondshenlæggelse

m.v.

3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer

SSL § 5 C indeholder overgangsregler ved skattepligtsændringer i

andre tilfælde end dem, der er omtalt under SB 3.1. og SB 3.2. I

disse andre tilfælde foretages indkomstopgørelsen også i fremtiden

efter samme hovedprincip som hidtil, altså enten på grundlag af et

sædvanligt driftsregnskab eller på grundlag af en formueopgørelse,

som det vil være tilfældet, når en indkøbsforening bliver

produktions- og salgsforening eller omvendt.

Ændringen har skattemæssig virkning fra udløbet af det regnskabsår,

hvori de forhold, som begrunder ændringen, er opstået. Der skal

således ikke foretages ekstraordinær ansættelse.

Med hensyn til afskrivninger, varelagernedskrivninger,

investeringsfondshenlæggelser m.v., skal der ikke ske beskatning

som følge af skattepligtsændringen, jfr. bestemmelsens stk. 2,

hvor der er foreskrevet succession med hensyn til nedskrivninger,

anskaffelsessummer m.v.

Det er en forudsætning for anvendelse af reglerne i SSL § 5 A-C, at

ændringerne i den skattemæssige stilling ikke medfører, at der i

retlig forstand foreligger en opløsning af det hidtidige selskab

m.v. med efterfølgende stiftelse af et nyt.

Navnlig hvor selskabet hidtil har været et indregistreret aktie-

eller anpartsselsselskab, vil ændringerne kunne medføre, at

selskabet må likvideres, og i så fald kommer de foran beskrevne

regler i SSL § 5 til anvendelse.

§ 4. Den første skatteansættelse skal omfatte indkomsten i hele

perioden uden hensyn til dens længde.

Når et bestående selskab eller en bestående forening m.v., der

hidtil ikke har været skattepligtig, overgår til skattepligtig

virksomhed, foretages første skatteansættelse ligeledes for det

skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den

regnskabsperiode, hvori skattepligten er indtrådt.

Ligningsrådet kan i særlige tilfælde bestemme, at den første

skatteansættelse skal foretages, når der er forløbet et år siden

tidspunktet for stiftelsen. For bogføringspligtige - og

bogføringspligt påhviler praktisk taget alle de i

selskabsskatteloven omhandlede skattepligtige - kan den første

regnskabsperiode i henhold til industriministeriets bestemmelse

højst udstrækkes til 14 mdr., for aktie- og anpartsselskaber dog

til 18 mdr.

Den første regnskabsperiode vil normalt begynde ved selskabets eller

foreningens stiftelse. Stiftelsen har fundet sted, når de i

dannelse af selskabet eller foreningen interesserede parter har

truffet aftale om stiftelsen. For aktie- og anpartsselskaber er

der ved lovgivning fastsat særlige regler for stiftelsen, se herom

nedenfor.

1.2. Hjemsted

Skatteansættelsen for selskaber og foreninger skal finde sted i den

kommune, som selskabet m.v. har vedtaget som hjemsted, jfr. SSL § 24. For aktie- og anpartsselskaber skal der ved optagelse i

aktieselskabs-registeret (for forsikringsselskaber: i

forsikringsregisteret) være truffet beslutning om

hjemstedskommunen, og ansættelsen skal ske i denne kommune, selv

om selskabets postadresse ikke ligger i samme kommune.

Skatteansættelsen foretages i den kommune, der iflg. det i

Aktieselskabsregisteret pr.15.1. registrerede er hjemstedskommune

for selskabet.

Normalt vil der også i vedtægter, fundatser e.lign. for andre

selskaber og foreninger være angivet hjemstedskommune, således at

ansættelse foretages i denne kommune. Men ellers må ansættelsen

finde sted i den kommune, i hvilken hovedkontoret findes, eller

hvorfra bestyrelsen foregår.

Tvivlsspørgsmål om beskatningskommune afgøres af ministeren for

skatter og afgifter (skattedepartementet), som ligeledes i særlige

tilfælde kan bestemme, at et selskab eller en forening skal anses

for at høre hjemme i en anden kommune end ovenfor angivet.

1.3. Udenlandske selskaber og foreninger

Sådanne virksomheder skal skatteansættes første gang for det

skatteår, der følger umiddelbart efter udløbet af den første

regnskabsperiode for den her i landet udøvede skattepligtige

virksomhed (SSL § 6, stk. 1), se dog under SA 2.1 om

interessentskabskontrakt indgået mellem et dansk og et udenlandsk

selskab.

Ansættelsen skal finde sted i den kommune, i hvilken den

skattepligtige virksomhed er beliggende. (SSL § 24, stk. 2).

Danske filialer af udenlandske selskaber skal anmeldes til og

optages i aktieselskabsregisteret, og i forbindelse hermed skal

hjemstedet for den danske filial angives. Skatteansættelsen af

sådanne filialer må foretages i den kommune, der er registreret

som hjemsted.

1.4. Specielt om danske aktieselskaber

Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve

rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig

henseende er et sådant selskab skattepligtigt, når det er

indregistreret, jfr. SSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt

af sin virksomhed fra stiftelsen.

Grundlaget for registreringen er et af stifterne underskrevet og

dateret stiftelsesdokument, der - både af hensyn til aktionærerne

og registeret - skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om

navn, hjemstedskommune, regnskabsår, kapitalens størrelse og den

form, hvorunder kapitalindbetalinger skal ske.

Inden bestemte frister efter stiftelsesdatoen - for aktieselskaber 6

mdr., for anpartsselskaber 2 mdr. - skal selskabets bestyrelse

have foretaget anmeldelse til aktieselskabs-registeret. Overholdes

denne frist ikke, vil registrering blive nægtet, og selskabet er

derfor ikke kommet til eksistens.

Et selskab, for hvilket der er indgivet anmeldelse til

aktieselskabs-registeret rettidigt, bliver skattepligtig fra

stiftelsen, selv om registreringen sker med stor forsinkelse, når

blot registreringen sker på det oprindelige grundlag.

Kommer selskabet på grund af manglende registrering ikke til

eksistens, henføres overskuddet/tabet af en virksomhed, der

eventuelt har været drevet i det under stiftelse værende selskabs

navn, til stifternes skattepligtige indkomst.

Når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og

skattepligten vedvarer til selskabets ophør, jfr. ØLD af 7.3.1984,

se SD-cirk.1984.11.

Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed

efter sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten

fortsat, selv om den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at

selskabet derfor opløses), og selskabet hverken har indtægter

eller udgifter.

Nogle selskaber bliver stiftet og indregistreret med et almindeligt

holdt formål, som stifterne ikke har til hensigt at realisere,

idet meningen med stiftelsen er ved lejlighed at afhænde aktierne

til en køber, som hurtigt har brug for et eksisterende selskab,

hvortil han kan overdrage sin virksomhed. Et sådant »hvilende«

selskab (»skuffeselskab«) er også omfattet af skattepligten.

1.5. Stiftelse med tilbagevirkende kraft

Normalt kan et selskab ikke have skattepligtig indkomst hidrørende

fra tiden forud for stiftelsen, d.v.s. forud for underskriften af

stiftelsesdokumenterne.

Ved overtagelse efter stiftelsen af en virksomhed, for midler der er

indskudt kontant ved stiftelsen, bliver indtægterne i virksomheden

skattepligtige for selskabet fra overtagelsesdagen. Dette gælder

også, selv om den bestående virksomhed overdrages til selskabet

fra dettes hovedaktionær. En aktionær, der køber et såkaldt

»skuffeselskab« og til dette overdrager sin hidtidige private

virksomhed, kan således ikke få overført indtægter fra tiden

forud for overdragelsen til beskatning i selskabet, jfr. ØLD af

11.10.1979.

Når indehaveren af en personlig virksomhed eller et selskab

indskyder sin virksomhed ved stiftelsen af et aktieselskab, hvori

han/selskabet bliver hovedaktionær, godkendes det af

skattemyndighederne, at virksomhedens overskud for tiden indtil 6

mdr. forud for stiftelsen beskattes som indkomst i selskabet og

holdes uden for hans/selskabets indkomst. Dog må indkomsterne ikke

være opstået i tiden forud for udløbet af stifterens sidste

normale regnskabsår. Foreligger der i selskabet/datterselskabet

indkomster forud for de nævnte tidspunkter, skal de beskattes både

hos stifteren og hos selskabet/datterselskabet, jfr. SD-cirk. nr.

408 af 5.2.1975. De stedlige skattemyndigheder kan dog efter

begæring nedsætte selskabets/datterselskabets indkomst med et

beløb svarende til det hos stifteren beskattede, under

forudsætning af at beløbet udbetales eller godskrives stifteren,

jfr. også SD-cirk. nr. 414 af 16.4.1975 og SD-cirk. nr. 485 af

20.10.1976.

Godkendelse af, at selskabet er »stiftet med tilbagevirkende kraft«,

medfører dog ikke, at anskaffelsestidspunktet for selskabets

aktier kan regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift.

Se nærmere L 6.4.1.2 om skattefri virksomhedsomdannelse efter lbkg.

nr. 594 af 4. september 1986.

2. Skattepligtens ophør

2.1. Danske selskaber og foreninger

Skattepligten ophører med udgangen af det skatteår, hvori et selskab

m.v. enten opløses eller overgår til skattefri virksomhed.

Hvis et selskab eller en forening opløses eller ophører med at drive

skattepligtig virksomhed før begyndelsen af det skatteår, hvor der

første gang skal foretages skatteansættelse i henhold til SSL § 4,

skal der kun foretages en afsluttende ansættelse for selskabet

eller foreningen. Ansættelsen skal ske for det skatteår, hvori

opløsningen eller overgangen til skattefri virksomhed indtræffer,

og ansættelsen skal omfatte indkomsten i den periode, hvor den

skattepligtige virksomhed er drevet, jfr. SSL § 5, stk. 3.

2.1.1. Afsluttende ansættelse

Udover den ordinære ansættelse, som skal foretages for det skatteår,

hvormed skattepligten ophører, skal der for samme skatteår

foretages en ekstraordinær (afsluttende) ansættelse, jfr. SSL §

5, stk. 1, idet selskaber m.v. skal beskattes af alle indtægter

indtil opløsning eller overgangen til skattefri virksomhed.

Den ekstraordinære skatteansættelse skal således omfatte indkomster,

som er indtjent i tidsrummet fra udløbet af det regnskabsår, som

ligger til grund for sidste ordinære ansættelse indtil opløsningen

m.v. Ansættelsen skal omfatte hele denne periode uden hensyn til

dens længde, som normalt kan variere fra nogle få dage til næsten

2 år. Se nærmere SD 2.1 om den afsluttende periode.

Efter bestemmelsen i SSL § 5, stk. 2, påhviler det likvidator -

eller bestyrelsen, hvis der ikke er valgt likvidator - at foretage

anmeldelse om opløsningen eller overgangen til skattefri

virksomhed inden 4 uger. Anmeldelsen skal være ledsaget af

opgørelse af den skattepligtige indkomst for den afsluttende

periode. Der er ikke udarbejdet specielle blanketter til

selvangivelse af denne indkomst, men i øvrigt er skattereglerne om

selvangivelse anvendelige.

Efter den nævnte lovbestemmelse skal dokumenterne indsendes til

statsskattedirektoratet, men ved SD-cirk. nr. 527 af 1.6.1977 er

amtsskatteinspektoraterne og Frederiksberg skattedirektorat

bemyndiget til at iværksætte den ekstraordinære ansættelse for

selskaber og foreninger hjemmehørende inden for deres distrikt.

Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning har

allerede i en årrække foretaget disse ansættelser for selskaber

m.v. hjemmehørende i København. Opgørelsen indsendes til det

inspektorat eller direktorat, som skal drage omsorg for

ansættelsens foretagelse.

Indsendes der ikke anmeldelse om selskabets opløsning m.v., kan den

eller de forsømmelige ifalde bødeansvar, der afgøres

administrativt, medmindre administrationen eller den eller de

forsømmelige ønsker spørgsmålet afgjort ved domstolene. Desuden

kan såvel anmeldelse som indkomstopgørelse fremtvinges ved pålæg

af dagbøder.

Efter SSL § 33 er aktionærer og medlemmer samt tillige en eventuel

likvidator solidarisk ansvarlige for betaling af resterende

selskabsskatter, såfremt der ikke ved opløsningen er afsat

tilstrækkelige midler til dækning af skattekravene. Ansvaret for

betaling af skatter kan gøres gældende for skattekrav, som er

anmeldt i boet eller som likvidator og/eller aktionærer kendte

eller burde kende. Ansvaret kan dog ikke gøres gældende for et

større beløb end den til aktionærer eller medlemmer i alt

foretagne udlodning.

Opløsning

Loven giver ikke regler for, hvornår et selskab m.v. anses for

opløst. I almindelighed må selskabet betragtes som opløst, når

beslutning herom er truffet af den kompetente forsamling, for

aktieselskaber vil dette sige generalforsamlingen.

For selskaber, der er taget under konkursbehandling ved

skifteretten, fortsætter skattepligten, indtil de er opløst ved

konkursbehandlingens afslutning med fordeling af midlerne til

kreditorerne, jfr. lsr. 1980.201 og Skd.57.145.

Ved ØLD af 7. marts 1984 udtalte retten, at skattepligten for et

selskab, der undergives konkursbehandling, først ophører når

selskabet i forbindelse med konkursens ophør endeligt opløses, se

SD-cirk.1984.11.

Normalt vil der til brug ved beslutning om opløsningen foreligge et

udarbejdet regnskab med forslag til fordeling af selskabets

midler. Datoen for dette regnskabs sluttidspunkt kan i

almindelighed anses for opløsningsdatoen, se nærmere SD 2.1. For

aktie- og anpartsselskaber er den juridiske opløsning først sket,

når selskabet er hævet i aktieselskabs-registeret, men denne dato

kan ikke tillægges betydning i relation til perioden for den

afsluttende ansættelse. Et under likvidation værende aktieselskab,

for hvilket der var foretaget ekstraordinær ansættelse efter SSL §

5 for skatteåret 1978/79, blev dog ikke anset endeligt opløst,

idet det (endnu i 1984) fortsat var registreret i

aktieselskabsregisteret, og idet det fortsat oppebar

skattepligtige renteindtægter samt var part i en verserende

højesteretssag mod skatte- og afgiftsministeriet. Den

ekstraordinære ansættelse måtte derfor ophæves og erstattes af

ordinære ansættelser for den forløbne periode. Om tidspunktet for

selskabets opløsning i relation til aktionærernes beskatning, se K 2.1.

For selskaber og foreninger, som ikke er bundet af lovmæssige

forskrifter for formen for opløsningen, sker denne undertiden

meget formløst, ofte på den måde, at der blot udarbejdes et

afsluttende regnskab. I sådanne tilfælde må opløsningen også

betragtes som sket på den dag, regnskabet angiver som slutdato.

Ved opløsningen af en del selskaber, fortrinsvis dem der likvideres

som solvente, vil likvidator eller evt. revisor være interesseret

i at kende et muligt resterende skattekrav, inden det endelige

likvidationsregnskab udarbejdes til forelæggelse for den

afsluttende generalforsamling. Teoretisk set kan det endelige

skattekrav først opgøres, når det vedtagne regnskab foreligger.

Der må dog fra skattemyndighedernes side kunne vises likvidator

eller revisor den imødekommenhed, at der udregnes et eventuelt

skattekrav på grundlag af et regnskabsudkast omfattende perioden

frem til den planlagte afsluttende generalforsamling. Det således

udregnede skattekrav kan anses for det endelige krav, med mindre

de resterende skatter opgjort på grundlag af det endelige

vedtagne regnskab afviger væsentligt fra den beregning, som er

foretaget på grundlag af regnskabsudkastet, se Skd.70.433.

Skatteophørsdatoen vil, såfremt den afsluttende generalforsamling

afholdes i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende

status, være identisk med denne dato. Se ØLD af 16. oktober 1985.

Hvis der efter selskabets opløsning tilgår det midler, der ikke var

taget hensyn til ved opløsningen, vil boet blive reassumeret

(genoptaget). Hvorvidt reassumptionsboet bliver skattepligtigt af

de yderligere indtægter, afgøres efter de almindelige regler for

indkomstopgørelse. I tilfælde af skattepligt omfatter

skattepligtsperioden tidsrummet fra reassumptionen til den

derefter følgende opløsning. Uudnyttede underskud fra før

reassumptionen kan fradrages i reassumptionsboets indtægt i

overensstemmelse med reglen i LL § 15.

Overgang til skattefri virksomhed

Foruden opløsning ophører skattepligten, når et selskab eller en

forening opgiver sin hidtidige skattepligtige virksomhed, og for

fremtiden bliver skattefri.

Som ved opløsning vedvarer skattepligten til udgangen af det

skatteår, hvori overgangen finder sted. Om ekstraordinær

ansættelse m.v. gælder samme regler som ved opløsning, hvorfor

der henvises til det ovenfor anførte. Uanset at der ikke ved

overgangen til den skattefri virksomhed sker afhændelse af

driftsaktiver og lign., skal der ske beskatning som ved salg, jfr.

SSL § 5, stk. 4.

Således måtte et andelselektricitetsselskab, der efter

vedtægtsændring opfyldte betingelserne for at blive undtaget fra

skattepligten ifølge SSL § 3, stk. 1, nr. 4, beskattes ved en

afsluttende ekstraordinær ansættelse i henhold til SSL § 5, stk. 1.

Hvis en forening derimod bliver fritaget for skatteansættelse i

henhold til SSL § 3, stk. 2, som almenvelgørende eller almennyttig

forening, medfører dette ikke, at der skal foretages en

afsluttende ansættelse, da foreningen ikke dermed overgår til

»skattefri virksomhed«, jfr. Skd.cirk. nr. 206 af 3/10 1967, pkt. 5.

Heller ikke for et selskab, der flytter til Grønland, er der hjemmel

til at foretage afsluttende ansættelse, idet fraflytning til

Grønland ikke kan betragtes som overgang til skattefri virksomhed,

se SA 2.1.

2.2. Udenlandske selskaber og foreninger

Efter SSL § 7 vedvarer skattepligten for udenlandske selskaber og

foreninger, der er undergivet begrænset skattepligt efter SSL § 2,

stk. 1a og b, ligeledes til udløbet af det skatteår, hvori

opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed finder

sted.

De ovenfor beskrevne regler om ekstraordinær ansættelse m.v. finder

også anvendelse på de her omhandlede skattepligtige selskaber og

foreninger.

3. Overgang fra en beskatningsform til en anden

De af selskabsskatteloven omhandlede selskaber og foreninger kan,

hvad grundlaget for indkomstopgørelsen angår, deles i to

principielt forskellige grupper, nemlig kooperative virksomheder,

SSL § 1, nr. 3a og nr. 4, og de andre selskaber og foreninger.

Men også inden for de sidstnævnte er der visse forskelligheder,

hvoraf navnlig kan fremhæves, at de af SSL § 1, stk. 1, nr. 6,

omhandlede foreninger m.v. kun er skattepligtige af erhvervsmæssig

virksomhed.

Ændringer af vedtægter o.lign. kan bevirke, at et selskab eller en

forening må henføres til beskatning efter andre regler end hidtil.

SSL § 5 A-C giver regler om beskatning ved sådan overgang til

anden beskatningsform.

3.1. Overgang til kooperativ virksomhed

SSL § 5 A indeholder regler om overgang fra skattepligt i medfør af

Afsnit SB - Skattepligtens indtræden og ophør

1. Skattepligtens indtræden

Skatteår

I henhold til SSL § 10, stk. 1, foretages skatteansættelsen for

selskaber og foreninger for et givet skatteår på grundlag af det

indkomstår, der udløber i eller falder sammen med det foregående

skatteår. Et skatteår omfatter perioden fra d. 1.4 til d. 31.3 i

det efterfølgende kalenderår (svarende til det tidligere

finansår), se skd.76.752.

Skattetilsvar

Et selskab m.v. betaler ikke »samtidighedsskat«. Skattetilsvaret for

det enkelte skatteår kan sidestilles med en slutskat uden

erlæggelse af forskudsskat.

Beregningen af skattetilsvaret sker på grundlag af en

skatteansættelse, der ligesom en slutopgørelse hviler på

indtjeningen i en forløbet indtjeningsperiode: indkomståret.

Indkomstår

Indkomståret for selskaber og foreninger er den indtjeningsperiode,

der udløber i eller falder sammen med det foregående skatteår. For

skatteåret 1987/88 (1.4.1987-31.3.1988) udgør indkomståret for et

selskab med kalenderårsregnskab således kalenderåret 1986

(regnskabsårets udløb d. 31.12.1986 falder i skatteåret 1986/87,

der omfatter perioden 1.4.1986-31.3.1987). Selskaber med forskudt

regnskabsår, der omfatter perioden 1.4-31.3 har for skatteåret

1987/88 indkomståret 1.4.1986-31.3.1987, da dette falder sammen

med det foregående skatteår. På tilsvarende måde vil selskaber

med regnskabsåret 1.7-30.6 for skatteåret 1987/88 have indkomstår 1.7.1985-30.6.1986.

Hvor det i lovgivningen anføres, at regler skal have virkning for

eller fra og med et givet indkomstår, skal reglerne anvendes for

selskaber m.v. med forskudt regnskabsår for den regnskabsperiode,

der træder i stedet for det pågældende kalenderår. Således vil et

indkomstår, der i lovgivningen betegnes f.eks. som indkomståret

1986, for de i ovennævnte eksempler anførte selskaber med forskudt

regnskabsår omfatte regnskabsperioden 1.4.1986-31.3.1987 resp. 1.7.1985-30.6.1986.

De nye fondsbeskatningsregler har virkning fra og med indkomståret

1987, og indkomst, som en fond m.v. erhverver i en

regnskabsperiode, der træder i stedet for indkomståret 1987,

f.eks. 1.5.1986-30.4.1987, skal beskattes i skatteåret 1988/89,

jfr. Skat 1986.6.421.

Normalt vil et indkomstår falde sammen med et regnskabsår og således

omfatte en 12-måneders periode. Men ved regnskabsomlægning, ved

første skatteansættelse eller ved en afsluttende skatteansættelse

vil det hyppigt forekomme, at indkomståret omfatter en periode,

der er kortere eller længere end 12 måneder. I enkelte tilfælde

kan indkomståret omfatte mere end en regnskabsperiode. Dette vil

f.eks. kunne forekomme, hvis et selskab med regnskabsåret 1.5-30.4

får tilladelse til regnskabsomlægning til kalenderåret med en

overgangsperiode fra d. 1.5 i det ene kalenderår til d. 31.12 i

det efterfølgende kalenderår. Her kan indkomståret være opdelt på

2 regnskabsperioder f.eks. 1.5-30.4 og 1.5-31.12. Selv om

indkomståret således er opdelt i to regnskabsperioder, skal

perioderne tilsammen i skattemæssig henseende behandles som et

indkomstår.

Den en gang valgte regnskabsperiode kan ikke ændres uden tilladelse

fra amtsskatteinspektoratet, direktoratet for Københavns skatte-

og registerforvaltning eller Frederiksberg skattedirektorat,

SD-cirk.1981-8.

1.1. Danske selskaber og foreninger

Den første skatteansættelse for et nystiftet selskab eller en

nystiftet forening skal foretages for det skatteår, der følger

umiddelbart efter udløbet af den første regnskabsperiode, jfr. SSL

1. Skattepligtens indtræden

1.1. Danske selskaber og foreninger

1.2. Hjemsted

1.3. Udenlandske selskaber og foreninger

1.4. Specielt om danske aktieselskaber

1.5. Stiftelse med tilbagevirkende kraft

2. Skattepligtens ophør

2.1. Danske selskaber og foreninger

2.2. Udenlandske selskaber og foreninger

3. Overgang fra en beskatningsform til en anden

3.1. Overgang til kooperativ virksomhed

3.2. Overgang fra kooperativ beskatning

3.3. Overgang mellem andre beskatningsformer