E19862P00017

PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V.

2 Articles / Provisions · Denmark

Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Stor vejledning 1986

Den fulde tekst PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V. Open official source

Afsnit PR - Landbrug m.v.

1. Landbrugets besætninger

Ved lov nr. 208 af 13. maj 1981 er der givet regler for den

skattemæssige behandling af landbrugets husdyrbesætninger. Til

loven knytter sig skd.cirk. nr. 13 af 2. febr. 1982 samt skd.cirk.

nr. 205 af 9. dec. 1982 om den skattemæssige behandling af

husdyrbesætninger i dødsboer m.v.

1.1. Værdiansættelsen

Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af

deres besætninger på grundlag af

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end

normalhandelsværdien.

Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem

normalhandelsværdi og handelsværdi fra år til år.

Der kan for hver enkelt af de grupper, som ligningsrådet fastsætter

normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte

normalhandelsværdi eller handelsværdi. Derimod skal der anvendes

samme værdiansættelsesprincip inden for den enkelte gruppe.

Normalhandelsværdierne fastsættes af ligningsrådet for de

almindeligt forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en

normalhandelsværdi for, f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.

Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved

opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.

Nedskrivning - 33 1/3 pct.

I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for

opgørelsen af indkomst og formue foretages en nedskrivning på

indtil 331/3 pct.

Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år.

Nedskrivningen behøver ikke at være foretaget med hele procenter.

Interessenter kan indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på

deres anpart af besætningen.

Nedskrivningen er ikke omfattet af LL § 28 om begrænsning af

afskrivninger, nedskrivninger m.v. Som ethvert andet fradrag kan

nedskrivningen efter loven dog bevirke, at andre af- eller

nedskrivninger eventuelt begrænses efter LL § 28.

Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller

selvangivelsen. Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt

ved slutningen af et indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af

det efterfølgende indkomstår.

De anførte regler gælder både regnskabsførende og

ikke-regnskabsførende landbrugere.

Kun landbrugere

Det er kun landbrugere, der kan benytte de af ligningsrådets

fastsatte normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres

besætninger. Det er ligeledes kun landbrugere, der kan foretage

skattemæssig nedskrivning af besætningens værdi.

Begrebet landbruger skal forstås i overensstemmelse med praksis

forud for husdyrbesætningsloven vedrørende stambesætning,

skalaværdier m.m., jfr. lsr.1984.153, hvor opdræt af og handel med

kreaturer drevet fra lejede arealer og staldplads ikke kunne anses

for en landbrugsvirksomhed i relation til husdyrbesætningsloven.

En lønnet medhjælper på en landbrugsejendom, der tillige drev opdræt

af egen kvægbesætning på ejendommen, blev ikke anset for

landbruger og var derfor ikke berettiget til at foretage

nedskrivning på besætningen, jfr. Skat 1985.9.251.

En skatteyder, der tidligere havde været landbruger, drev nu en

ornecentral. Gennem et slagteri købte han ornerne, der

udstationeredes hos forskellige landmænd og udskiftedes i løbet af

ca. 1 år. Under hensyn til, at han ikke drev et egentligt

landbrug, men kun indkøbte ornerne til udstationering, fandt lsr.

ikke at ornerne var omfattet af husdyrbesætningsloven, jfr. lsr. 1986.53.

Et selskab, der driver landbrug, kan benytte normalhandelsværdier og

foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets

husdyrbesætning, jfr. lsr.1982.59, der dog er afgjort efter de før

husdyrbesætningsloven gældende regler, men afgørelsen har også

betydning under den nugældende lov, idet det ikke har været

hensigten at ændre på begrebet »landbruger«.

En forpagter, der ved forpagtningens start havde overtaget 94 køer

og som havde pligt til ved ophøret at aflevere samme antal køer,

blev anset som ejer i relation til husdyrbesætningsloven og kunne

således foretage fradrag for forskelsbeløbet i henhold til

husdyrbesætningslovens § 8 ved salg af besætningen, jfr. Skat

1986.5.333.

Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, skal optage

disse til kostpris eller handelspris, uden adgang til at foretage

skattemæssig nedskrivning.

Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning

kun ændres efter ansøgning til ligningskommissionen, jfr.

SD-cirk.1982-22, se herom L 5.1.6.

Normalhandelsværdierne

Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl.

moms)

31.12.1985 31.12.1986 Heste over 2 år ................... 5.700 kr. 5.900 kr. Små heste og plage ................ 4.200 kr. 4.200 kr. Føl ............................... 2.400 kr. 2.400 kr. Kreaturer over 2 år ............... 6.900 kr. 6.800 kr. Kreaturer fra 1-2 år .............. 5.500 kr. 5.400 kr. Kreaturer under 1 år .............. 2.600 kr. 2.500 kr. Kreaturer af ren jerseyrace: Kreaturer over 2 år ............... 4.400 kr. 4.300 kr. Kreaturer fra 1-2 år .............. 3.400 kr. 3.300 kr. Kreaturer under 1 år .............. 1.200 kr. 1.100 kr. Kreaturer af ren kødrace: Kreaturer over 2 år ............... 7.000 kr. 7.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år .............. 5.700 kr. 5.700 kr. Kreaturer under 1 år .............. 2.600 kr. 2.600 kr. Får og lam ........................ 400 kr. 400 kr. Orner og grisesøer ................ 2.000 kr. 1.900 kr. Svin 0-30 kg ...................... 300 kr. 250 kr. Svin 30-60 kg ..................... 550 kr. 480 kr. Svin over 60 kg ................... 800 kr. 700 kr.

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme

gælder landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller

som anvendes til avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste

og væddeløbs- og travheste ikke omfattet af loven, se R 4.3.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt

benævnes russere, islændere og nordbagger.

Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race inden for racerne

Hereford, Charolais m.fl. Normalhandelsværdierne for kødkvæg kan

kun anvendes på dyr, der opfylder betingelserne for optagelse i

den pågældende kødraces stambog. Betingelserne for optagelse i

stambøgerne er, at der mindst er tale om 4. gangs krydsninger,

d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr. Normalhandelsværdierne for

kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på venteliste i

krydsningsperioden.

Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så

snart de er født.

Gylte optages til normalhandelsværdien for søer.

Fjerkræ og angorakaniner er omfattet af husdyrbesætningsloven. De

optages til handelsværdier, idet der ikke er fastsat

normalhandelsværdier.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved

kalenderårets udgang fastsatte normalhandelsværdier. Anvendes et

andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de

sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte

normalhandelsværdier benyttes.

1.2. Indkomstopgørelsen

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alle

indtægter ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af husdyr, og

alle udgifter til erhvervelse af husdyr fradrages.

Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen

fra primo til ultimo i indkomståret, bortset fra

konjunkturændringer på stambesætningen, se R 1.2.1.

Ved begyndelsen af indkomståret 1986 skal besætningen optages til

den værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1985.

Ved udgangen af indkomståret 1986 kan der med virkning for indkomst-

og formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 331/3 pct.

Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som

salgssummer. Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud

sidestilles med salg. Erhvervelse af husdyr ved gave eller

arveforskud sidestilles med køb.

Er en husdyrbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes

den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift

eller indkomstskat af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har

erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig,

anvendes besætningens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som

anskaffelsessum.

Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi,

der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller

indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum.

Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig,

betragtes handelsværdien på overdragelsestidspunktet som

overdragelsessum.

1.2.1. Konjunkturændringer

For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den

bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med

konjunkturændringer.

Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr

(stambesætningen)

1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg

2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg

3) søer og drægtige gylte og

4) moderfår

De under 1)-4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om

dyrene er bestemt til salg.

Dyr, der ikke er nævnt under 1)-4), tilhører ikke stambesætningen,

selv om de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr,

f.eks. kviekalve under 1 år, der er bestemt til at blive

malkekøer.

Heste og fjerkræ er ikke stambesætningsdyr.

For hver af de under 1)-4) nævnte grupper af dyr beregnes en

konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks.

krydsningsdyr, beregnes konjunkturændringerne inden for hver

gruppe for sig og for hver aldersgruppe inden for gruppen ren race

og øvrige dyr.

For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i

normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder

sammen med eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet

af antallet af dyr ved indkomstårets begyndelse og slutning.

Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis

normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved

indkomstopgørelsen, hvis normalhandelsværdien er faldet.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1986

benytte normalhandelsværdierne pr. 31. dec. 1985 og pr. 31. dec.

1986 ved beregningen af konjunkturændringen. Landbrugere med

forskudt indkomstår, hvor indkomståret 1986 er afsluttet inden den 31. dec. 1986, skal benytte normalhandelsværdierne pr. 31. dec.

1984 og pr. 31. dec. 1985 ved beregningen af konjunkturændringen.

Eksempel

Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel

Indkomstårets begyndelse slutning Kreaturer af ren jersey over 2 år ................... 40 a 4.400 kr. 42 a 4.300 kr. Kreaturer af ren jersey fra 1-2 år .................. 0 a 3.400 kr. 20 a 3.300 kr. Det beløb, der som konjunkturnedgang skal tillægges ved indkomstopgørelsen, bliver herefter: 41 kreaturer over 2 år a 100 kr. ................. 4.100 kr. 10 kreaturer fra 1-2 år a 100 kr. ................ 1.000 kr. ----------- I alt ............................................ 5.100 kr.

1.2.2. Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed -

Vilkårspenge

Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del

af denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en

fastsat frist viser sig avlsdygtigt, medregnes til sælgerens

skattepligtige indkomst for salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct.

af den del af salgssummen, der eventuelt vil kunne kræves tilbage,

medens de resterende 50 pct. medtages i det år, hvori

garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må

tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for

det indkomstår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen,

som i henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen

for tiden forud for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige

tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt

avlsdyret på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten

angivne betingelser (opnåelse af præmier ved dyrskue,

afkomstpræmier eller lign.), skal først medregnes ved opgørelsen

af sælgerens skattepligtige indkomst for det (de) indkomstår,

hvori vilkårene opfyldes.

1.3. Overgangsordningen

Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de

landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en

stambesætning, jfr. bkg. nr. 543 af 16. nov. 1981 (= bilag 2 i

skd.cirk. nr. 13 af 2. febr. 1982).

Efter de tidligere regler skulle indtægter ved salg af hele

stambesætningen eller en væsentlig del af denne ikke påvirke

indkomstopgørelsen, og overgangsordningens regler tilsigter, at

kun indtægter vedrørende disse stambesætningsdyr, der opstår i

tiden efter lovens ikrafttræden, skal beskattes. Dette skal ske

ved, at der for de pågældende landbrugere beregnes et

forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.

Forskelsbeløb kan kun beregnes for dyr, som efter de tidligere

regler blev anset for stambesætning, lsr.1984.154.

Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til

ligningsvejledningen 1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.

Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i

indkomståret 1981, får betydning for indkomstansættelsen i 1982 og

følgende indkomstår, såfremt der sker ændringer i stambesætningens

størrelse.

1.3.1. Reduktion af stambesætningen

Et eventuelt resterende forskelsbeløb skal fradrages i indkomsten i

takt med at der sker en reduktion af antallet af dyr i de enkelte

grupper af stambesætningen, opgjort efter de nye regler.

Antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin

og moderfår) ved udgangen af indkomståret 1980 nedrundes til det

nærmeste mindre antal på følgende skala

0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200,

240, 280, 320, 360, o.s.v. i spring på 40 dyr.

Herefter divideres et resterende forskelsbeløb for de enkelte

grupper af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får) med det

nedrundede antal af dyr i den pågældende gruppe, og herved

fremkommer et forskelsbeløb pr. dyr. Denne beregning foretages for

hver gruppe: kvæg, svin og får, hvor der er et resterende

forskelsbeløb.

Antallet af dyr i de enkelte grupper ved udgangen af et indkomstår

nedrundes til det nærmeste mindre antal på den foran anførte

skala.

Er det nedrundede antal dyr i en gruppe ved udgangen af et

indkomstår mindre end det nedrundede antal ved udgangen af året

før og mindre end det nedrundede antal ved udgangen af

indkomståret 1980, fradrages der i indkomsten for det indkomstår,

hvori reduktionen er sket, så stor en del af forskelsbeløbet, som

svarer til nedgangen i det nedrundede antal dyr.

Eksempel

Ved udgangen af indkomståret 1980 er der 55 hundyr over 1 år inden

for kvæg. Dette antal nedrundes til 50 på den foran anførte skala.

Det resterende forskelsbeløb for kvæg udgør 50.000 kr.

Forskelsbeløbet pr. dyr bliver herefter 1.000 kr.

Ved udgangen af indkomståret 1981 er der 48 hundyr over 1 år inden

for kvæg (nedrundes til 40).

Her skal der foretages fradrag for en nedgang på 10 dyr (50 - 40).

Fradraget bliver således 10 x 1.000 kr. = 10.000 kr.

Forskelsbeløbet for kvæg formindskes med de 10.000 kr.

På tilsvarende måde forholdes der for svin og får.

Fradragene ved reduktion af besætningen skal tages.

Det nedrundede basisantal ved begyndelsen af indkomståret 1986, der

skal indgå i beregningen, kan ikke være større end det nedrundede

basisantal ved udgangen af indkomståret 1980. Der kan endvidere

ikke foretages fradrag ved en nedgang i antallet af dyr, hvor der

tidligere er foretaget fradrag for tilsvarende nedgang. Eksempel

Antal dyr ved udgangen af indkomstårene: 1983: 50, 1984: 40, 1985

50, 1986: 40. I 1984 er der foretaget fradrag for en nedgang på 10

dyr fra 50 til 40 dyr, og der kan derfor ikke foretages fradrag

for den tilsvarende nedgang i 1986.

1.3.2. Efterfølgende forøgelse af besætningen

Forøges antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen kvæg,

svin og moderfår i et af de nærmest følgende to indkomstår efter

et indkomstår, hvor der er opnået helt eller delvis fradrag for en

resterende del af et forskelsbeløb som følge af reduktion af dyr i

de enkelte stambesætningsgrupper (reduktionsåret), skal den

skattepligtige indkomst for reduktionsåret i visse tilfælde

forhøjes med det fradragne forskelsbeløb (tilbageregulering).

Tilbageregulering skal ske, når det nedrundede antal i en gruppe

stambesætningsdyr i et af de nærmest følgende to indkomstår efter

reduktionsåret er bragt op på et nedrundet antal dyr, som er

mindst 1 trin højere end det nedrundede antal dyr ved begyndelsen

af reduktionsåret.

Der henvises herom til LV for 1983, side 926 f.

2. Landbrugets beholdninger

Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø,

gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden,

sædekorn, frø m.v. er derimod ikke lagre i almindelig forstand, og

de behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom,

jfr. R 2.3.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres

beholdninger er varelagerreglerne.

Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.

I henhold til bestemmelsen i SL § 12 a skal til den skattepligtige

formue medregnes faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i

behold værende afgrøde ... f.s.v. sådanne beholdninger overstiger,

hvad der til enhver tid er fornødent for at holde ejendommen i

behørig driftstilstand.

Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger

(foderbeholdningerne) ikke er formueskattepligtige, men de indgår

i forvejen i ejendomsværdien, som skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige formue, jfr. SL § 14. Foderbeholdninger skal

følgelig ikke særskilt optages i formueopgørelsen, og det er

baggrunden for, at de heller ikke skal tages i betragtning ved

indkomstopgørelsen.

Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til

foderbeholdninger, når blot der føres et omhyggeligt regnskab, og

der i øvrigt følges samme princip ved indkomstopgørelsen år for

år.

Landbrugets beholdninger kan herefter inddeles på følgende måde

2.1. Indkøbte beholdninger

Udgiften til køb af beholdninger kan fratrækkes ved

indkomstopgørelsen. Se nedenfor om de tilfælde, hvor køberen

overtager sælgers foderbeholdninger i forbindelse med køb af

ejendom.

Værdien af indkøbte beholdninger på statustidspunktet skal

aktiveres, og det gælder, uanset om der i øvrigt føres

beholdningsregnskab, jfr. lsr. 1966.87.

Værdien af beholdningen optages i status efter varelagerlovens

bestemmelser til købspris eller dagspris, og på den opgjorte værdi

af beholdning kan der nedskrives med 30 pct. Nedskrivningen

forudsætter, at der føres et tilfredsstillende regnskab, jfr.

varelagerlovens § 6.

Korn, der indkøbes før status alene med henblik på videresalg hører

ikke til landmandens varelager, og kan derfor ikke gøres til

genstand for varelagernedskrivning, lsr.1973.115. Der kan ikke

foretages nedskrivning på et større kvantum af indkøbte

beholdninger end det, der er nødvendigt til driften af ejendommen

indtil ny høst.

En landmand kunne ikke foretage nedskrivning på et parti

kunstgødning, købt til levering det følgende indkomstår til fast

pris inkl. lagerleje, idet partiet ved regnskabsårets slutning

ikke var transporteret fra sælgerens forretningssted eller var

individualiseret fra sælgerens øvrige varelager, men var købt til

en fastsat pris til senere levering, jfr. Skat 1986.3.218.

2.2. Beholdninger af egen avl

2.2.1. Foderbeholdninger m.v.

Foderbeholdninger m.v. er beholdninger af egen avl, som skal anvendes

i bedriften enten til foder eller til f.eks. såsæd.

Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke

tvivl.

Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at

landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på

statustidspunktet har til hensigt at sælge.

Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst

større eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger,

må salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde,

der er blevet solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for

det foregående år må ændres i overensstemmelse hermed, hvis der er

tale om beløb af en vis størrelse. Se som eksempel ØLD af 23. jan.

1984 (7.afd. 385/80).

2.2.1.1. Beholdningsregnskab

I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage

hensyn til foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne

medregnes, lsr. 1947.99.

Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog

eksempler på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til

en vis grad hvilede på et skøn, se fra ældre praksis lsr.

1939.110. En beholdningsopgørelse kan dog være behæftet med en

sådan usikkerhed, at den ikke kan lægges til grund ved

indkomstopgørelsen, men må korrigeres efter et skøn.

Føres der fuldt beholdningsregnskab kan landmanden ikke uden

ligningsmyndighedernes samtykke ophøre hermed. Selv om der ved

indkomstopgørelsen tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. SL § 12 a.

Om værdiansættelsen, se R 2.2.2.

2.2.1.2. Ved køb af ejendom

Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med

ejendommen, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen for købsåret

under forudsætning af, at værdien af foderbeholdninger ultimo

indtægtsføres.

Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de

overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at

tage hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for

de følgende indkomstår.

Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets

udgang, opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra

købstidspunktet til statustidspunktet. I den modsatte situation,

hvor værdien af foderbeholdningerne stiger fra købstidspunktet til

udgangen af indkomståret kan landmanden ikke beskattes af

stigningen, medmindre han har valgt at tage hensyn til

foderbeholdninger også ved de fremtidige indkomstopgørelser, lsr. 1973.23.

2.2.1.3. Ved salg af ejendom

Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af

ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger

det af SL § 4 a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af

sådanne beholdninger er almindelig skattepligtig indkomst.

I tilfælde, hvor en landmand med kalenderårsregnskab sælger sin

ejendom efter høst, vil der fremkomme en ekstraordinær stor

indtægt. Det omvendte vil gælde for landmanden, der sælger før

høst. Indkomsten vil her blive unormalt lille som følge af, at der

er afholdt udgifter til såning m.v. uden at der modsvarende er

opnået indtægter ved dyrkning af jorden.

Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab -

det år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af

foderbeholdninger ved indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket

tidspunkt ejendommen sælges, og uanset hvor stor indtægten i

øvrigt er, lsr. 1968.9.

Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.

Den primoværdi der herved kan fratrækkes i salgsåret kan ikke

efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke

fordeles til beskatning over de forudgående år.

Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også

anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en

beholdning, som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets

begyndelse. Nedgangen fradrages i den skattepligtige indkomst i

salgsåret, jfr. VLD af 19. jan. 1970.

Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved

salg og ved endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, se

modsætningsvis lsr. 1945.107 og 1953.16.

Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af

en landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af

foderbeholdningerne.

En gårdejer, der solgte den ene af sine to landbrugsejendomme, som

havde været drevet sammen, blev anset for berettiget til at

fradrage værdien af beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på

den solgte ejendom, lsr.1983.49.

Bortforpagtning

Sælges der beholdninger, f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af

ejendom, gives der som regel ikke fradrag for værdien af

beholdningen ved indkomstårets begyndelse, lsr.1979.70. Der

foreligger dog tilfælde fra praksis, hvor der er givet fradrag for

primobeholdningen under hensyn til, at bortforpagtningen var

ensbetydende med endeligt ophør af landbrugsvirksomheden.

En skatteyder på 77 år hensad i uskiftet bo efter sin afdøde

ægtefælle, der havde ejet og drevet en landbrugsejendom. Som følge

af den nu afdøde ægtefælles sygdom var svinebesætningen solgt, og

samme år blev ejendommens jordtilliggende bortforpagtet til

skatteyderens søn for en periode på 5 år, og sønnen fik forkøbsret

til ejendommen. Bortforpagtningen blev anset for endeligt ophør

af landbrugsvirksomheden, hvorefter der indrømmedes fradrag for

primobeholdningen af foderkorn, jfr. lsr. 1986.51.

Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til

salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og

svinebesætning, se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke

fradrages nogen værdi af anslået beholdning ved årets begyndelse,

lsr. 1975.121 og 1979.70.

2.2.1.4. Byttekorn og oplagt korn

Ligningsrådet har vedtaget, at byttekorn kan behandles som

foderbeholdning, når der samtidig med indleveringen af kornet til

kornhandleren indgås en bindende aftale om tilbagelevering af

mindst samme kvantum og samme art korn, eventuelt tilsat

forskellige kemikalier, til en på forhånd fastsat pris.

Ved ØLD af 23. jan. 1980 (skd.54.224) er en landmand anset for

berettiget til ved indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning

efter varelagerloven på oplagt korn. Kornet var oplagt hos en

kornhandler mod en nærmere aftalt lagerleje. Det var bestemt til

senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet

afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge

gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over

det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det

indleverede korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.

Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan

individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan

foretage nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må

lægges vægt på, hvem der bærer prisrisikoen for det oplagte korn,

SD-cirk. 1980-23.

Ved VLD af 7. oktober 1986 (Skat 1986.10.590) blev et kornfirma

anset for uberettiget til at nedskrive på korn, som var oplagt hos

firmaet af landmænd. Kornet kunne ikke individualiseres og en del

af kornet var videresolgt før afregning med landmændene var sket.

Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat

proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en

foderbeholdning, forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer

den hos kornhandleren oplagte kornmængde.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt

svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en

salgsbeholdning, lsr.1982.57.

2.2.2. Salgsbeholdninger

Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger

henvises til R 2.2.1.

Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved

indkomst- og formueopgørelsen.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i

mangel af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes

salgspris. Kan landmanden dokumentere den faktiske

fremstillingspris, kan han lægge denne til grund ved

indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af

salgsprisen. Dette gælder både for regnskabsførende og

ikke-regnskabsførende landmænd, jfr. Skat 1985.6.173.

Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter

medregnes, se L 3.6.1.4., medens indirekte produktionsomkostninger

kan medregnes. Som et minimum skal der til de direkte omkostninger

henføres følgende: 1. råvarer (udsæd, gødning), 2. udgifter til

fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed

arbejdskraft i øvrigt), 3. forbrug af hjælpevarer (brændstof m.v.

til maskiner).

Hvis ejendommen købes med avl på roden, har landmanden ikke selv

afholdt udgifterne til råvarer (udsæd, gødning), men avlen på rod

repræsenterer en værdi ved købet. Såfremt landmanden i dette

tilfælde ikke fører jordbeholdningsregnskab, kan salgsbeholdningen

værdiansættes til de direkte udgifter, der er afholdt efter

overtagelsen af ejendommen (f.eks. høst- og tørringsudgifter).

Fører landmanden beholdningsregnskab, har han derigennem fået

fradrag for de overtagne jordbeholdninger, og værdien heraf skal

derfor medregnes ved værdiansættelsen.

Ved værdiansættelsen kan der frit vælges mellem 85 pct. af

salgsprisen, fremstillingsprisen eller dagsprisen (d.v.s.

fremstillingsprisen på statustidspunktet). Derimod kan salgsprisen

uden nedskrivning ikke anvendes, lsr.1967.135.

På den opgjorte værdi kan der foretages nedskrivning med 30 pct. i

henhold til varelagerlovens bestemmelser, men kun af

regnskabsførende landmænd.

Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af

ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages

et ændret skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de

foreliggende regnskabstal.

Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet

afhænger af, om landmanden har ejendomsretten til kornet.

Problemet opstår f.eks. i tilfælde, hvor der avles frø eller

stamsæd på kontrakt, og frøet eller stamsæden er leveret, men hvor

endelig afregning først sker, når produktets spireevne er

konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed

normalt ejendomsretten over ved leveringen.

I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede

parti som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag

af dagsprisen på statustidspunktet for de leverede varer med

fradrag af et skønsmæssigt fastsat nedslag for prisrisikoen.

Bemærk dog R 2.2.1.4.

2.3. Jordbeholdninger

Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af

sædekorn, frø og kunstgødning m.v., dels afgrøder på roden.

Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den

faste ejendom, jfr. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR

1961.247 (Wissing).

Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er

fradragsret for den del af købesummen, der måtte være vederlag for

jordbeholdninger, jfr. lsr.1981.76 samt ØLD af 18. nov. 1985

(9.afd. nr. 79/1984). Omvendt indkomstbeskattes vederlag for

jordbeholdninger ikke ved salg af ejendom, men vederlaget indgår

som en del af afståelsessummen for den faste ejendom, lsr. 1961.91

og 92 samt 1962.102.

Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen

kan tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger

under forudsætning af, at landmanden afgiver erklæring om

følgende

1) Værdien af alle arter af beholdninger, herunder

jordbeholdninger, ved regnskabsårets udgang medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i overtagelsesåret, og

samtlige ejendommens beholdninger, herunder jordbeholdninger,

tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe ejendommen

drives af ham.

2) Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår

0 kr., skal dette angives i regnskabet.

3) Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være

opgjort på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.

4) Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører

forpagtningen), skal salgssummen for samtlige de afhændede

beholdninger, herunder jordbeholdninger, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i salgsåret.

Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med

indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen

overtages, for at der kan foretages fradrag for overtagne

jordbeholdninger.

Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld

erklæring eller skatteyderens beholdningsregnskab er

ufyldestgørende, bør skatteyderen dog have mulighed for

efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at

jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jfr. lsr.1982.58.

Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at

afgive jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med

ligningen er uklart, hvilket princip skatteyderen ønsker at

anvende.

Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke ved indkomstopgørelsen tage

hensyn til jordbeholdninger.

Såfremt de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan

jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jfr. f.eks. lsr.

1971.126 og 1981.76.

Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at

jordbeholdningserklæringer ikke er fornødne for, at køberen af en

landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne

jordbeholdninger i tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst,

og hvor kornhøsten år for år bliver solgt straks efter høsten,

således at erhververen af ejendommen aldrig ligger inde med nogen

beholdning ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt for

domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt,

således at skatteyderen indgik på at afgive

jordbeholdningserklæring og fremtidig føre fuldt

beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab,

hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret

foretagne - af landsskatteretten stadfæstede - fradrag for

overtagne jordbeholdninger opretholdtes, jfr. skd.52.39.

Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal

salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget

hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr.

1963.110.

Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved

indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med

jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved

beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed

med hensyn til mængde, værdiansættelse m.v., hvilket kræver, at

der føres et egentligt kasseregnskab, lsr. 1980.76.

Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom

medregnes til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis

salgstidspunktet, lsr.1977.21.

Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke

ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan

værdien af jordbeholdningerne ansættes til det faktiske

høstudbytte i forhold til vækstperioden før og efter

ejendomskøbet.

Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et

regnskabsår kan der alene kræves medregnet de direkte

produktionsomkostninger. Skatteyderen er dog berettiget til at

medtage indirekte omkostninger. Jordbeholdninger af afgrøder, som

er bestemt til salg, kan dog medtages til den faktiske værdi på

statustidspunktet.

3. Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug

3.1. Tilskudsordninger inden for landbrug

Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er

bevilget.

Tilskud til modernisering af jordbrugsbedrifter samt tilskud til

investeringer i landbrugets produktionsbygninger medregnes til

indkomsten i de indkomstår, hvori tilskuddet eller tilskudsraterne

forfalder til udbetaling.

Tilskud fra Danske Slagterier til bekæmpelse af Aujeszky's sygdom

hos svin skal medregnes i indkomsten i udbetalingsåret, jfr. Skat

1985.6.173.

Produktionsstøtte, der i medfør af Det europæiske økonomiske

Fællesskabs forordninger ydes til avlere af markfrø, skal

medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, i

hvilket den dato falder, hvor landbrugsministeriets

certifikatudvalg for korn og frø har godkendt frøet som

støtteberettiget. Hvor produktionsstøtte for 2 høstår herefter

skattemæssigt må anses for at være erhvervet i samme indkomstår,

medregnes begge tilskud ved indkomstopgørelsen for det pågældende

indkomstår.

Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for

omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af

EF's forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de

indkomstår, hvori præmierne udbetales. Hvis præmierne

tilbagebetales i anledning af misligholdelse, kan fradrag ske i

det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.

Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes

ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er

godkendt af Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende

samvirksomhed.

Rentetilskud ydet i henhold til lov om statsgaranti for lån og

rentetilskud til tørkeramte landmænd medregnes i indkomsten for

det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales. Den fulde renteudgift

kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Tilskud til produktions-, beskæftigelses- og miljøfremmende

foranstaltninger i private skovbrug medregnes i indkomsten for det

indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.

Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af

landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling

mellem landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst,

lsr.1983.103. Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori

jordomlægningen godkendes endeligt af matrikeldirektoratet.

Tilskud til nedsættelse af renteudgifterne i landbruget i h.t. lov

nr. 530 af 16. nov. 1983 om rentesaneringsydelse til landbruget

m.v. medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori

tilskuddet udbetales.

Ifølge LL § 27 B skal tilskud, der ydes af Den europæiske

udviklings- og garantifond til forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer, og tilskud, der ydes

til strukturprojekter inden for jordbruget, medregnes i indkomsten

over en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori

tilskuddene opnås. Se L 7.7.

3.2. Forbrug af egne produkter m.v.

Landbrugeres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-

og fåre- og lammekød opgøres i kg.

De vejledende mindstesatser er for 1986 fastsat således

Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg slagtet vægt Svinekød 9,25 kr. pr. kg slagtet vægt Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg slagtet vægt Fjerkræ, herunder æg 110 kr. pr. år Mælk 220 kr. pr. år

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person i husholdningen, også

for børn under 14 år. Satserne er eksklusive moms.

Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Normaludgift pr. kostdag

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der ikke i årets løb har

ydet kost til medhjælpere i et antal dage, der overstiger det

normale antal kostdage for to helårsarbejdere, kan, når der ikke

er særskilt husholdningsregnskab, fratrække 32 kr. (uændret) pr.

kostdag for hver medhjælper. For helårsansatte kan der således

fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 32 kr. pr. dag. Der

kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge.

Eventuelt kan det i stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte

kostpenge samt 32 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

Som fradrag kan ikke i stedet anvendes den af ligningsrådet

fastsatte værdi af kost og logi for medhjælpere ved husholdning og

landbrug m.v., jfr. lsr.1985.25, idet landmandens faktiske

merudgifter til kost må antages at være mindre end kostværdien for

medhjælperen.

Fradrag for medhjælpers logi

For hver medhjælper, som har bolig i stuehuset, kan i 1986 fratrækkes

1.300 kr. årligt for andel i den beregnede lejeværdi. Hvor

lejeværdien af stuehuset er ansat efter skøn, gives dog ikke et

sådant fradrag.

3.3. Grundforbedring

Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed

ikke fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den

afholdes.

3.3.1. Dræning

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29 S, stk. 1,

årligt afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, som

kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter AL § 19 A. Se G 6.1.9.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug,

landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller

lignende jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct.

årlig. Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan

den anvendes i et senere år. Summen af anvendte

afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige 100.

Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften

skal derfor pristalsreguleres og afskrives som foran omtalt.

Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og

forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter.

Foranstående har virkning for anskaffelser i 1982 eller senere.

Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som

dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet, jfr.

lsr.1986.5.

Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst, men den del af udgiften, der

er dækket ved statstilskud, kan hverken fradrages eller afskrives.

Dræning før 1982

Ifølge den tidligere gældende § 29 S i AL kunne dræningsanlæg i

anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives

med 10 pct. af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der

dannede grundlag for de skattemæssige afskrivninger, var den

aftalte (nominelle) anskaffelsessum for dræningsanlægget.

Afskrivningen er bunden, således at afskrivningsperioden ikke kan

forlænges ved, at afskrivning undlades i enkelte år.

Vedligeholdelse

Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.

Beskatning af genvundne afskrivninger

Uanset efter hvilke regler dræningsudgiften afskrives, skal der ved

afståelse af dræningsanlægget ske beskatning af en eventuel

fortjeneste. Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29,

idet der dog ses bort fra afskrivninger for indkomståret 1975 og

tidligere.

Afskrivningsgrundlaget

Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, hvor der forefindes

dræningsanlæg, vil følgende forhold være vejledende ved

fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget.

Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende

oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og

materialer (traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri

dræning eller dræning med kædegraver).

På grundlag af dræningskortene opmåles det faktiske dræningsanlæg og

det faktisk antal drænede hektar beregnes, idet der bortses fra

opland (nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede antal

hektar). Endvidere reguleres for andele af et samlet

dræningsanlæg vedrørende flere ejendomme, når der er foretaget en

partsfordeling (jfr. f.eks. tingbogen).

Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på

grundlag af de i øvrigt foreliggende sandsynlige oplysninger

skønnes over afskrivningsgrundlaget.

Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets

nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med

statstilskud.

Afskrivningsgrundlaget udgør den del af nyanlægsprisen (N) i

ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene

side den samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og

dræningsanlæggets restlevetid (R) og på den anden side ejendommens

ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets totale levetid (T)

A x R x N

---------

E x T

Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun

undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60

år. For følgende jorder kan levetiden ansættes således

A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede

dyndjorder i nyinddæmmede arealer m.v.: 10-15 år.

B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet

beskaffenhed af sand, ler og dynd: 20-30 år.

C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.

Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne

optages til et mindre beløb.

Inden det således beregnede afskrivningsgrundlag lægges til grund,

kan det i særlige situationer være nødvendigt at foretage en

tilpasning til specielle forhold vedrørende den enkelte ejendom.

Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan

anvendes til forlods afskrivning på dræningsanlæg.

3.3.2. Grundforbedring i øvrigt

Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med

hidtidig praksis uden for afskrivningsloven.

Udgifter til mergling og kalkning, kan fradrages som en driftsudgift

ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de er afholdt.

Udgift til dybdepløjning kan i det omfang, udgiften har medført

fradrag for grundforbedring ved grundværdivurderingen, hverken

fratrækkes eller afskrives.

I tilfælde, hvor de pågældende arealer ikke tidligere har været

under plov, kan den del af udgiften, der overstiger fradraget for

grundforbedring, afskrives over 10 år.

Har de pågældende arealer tidligere været under plov, kan i det år,

dybdepløjningen er udført, fratrækkes et beløb af indtil 100 kr.

pr. ha svarende til den sparede udgift til almindelig pløjning.

Overstiger den samlede udgift fradraget for grundforbedring med

tillæg af ovennævnte 100 kr. pr. ha, kan restbeløbet afskrives

over 10 år.

Udgifter til landvinding kan ikke afskrives, lsr. 1974.142.

3.4. Markvandingsanlæg

Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle

ikke-jordfaste dele.

Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et

mekanisk vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på

anden måde bringes i varig forbindelse med ejendommen. Disse dele

består hovedsagelig af jordledninger, inklusive hydranter, brønde,

boringer og el-installationer (bortset fra motor og pumpe).

Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives

som driftsmidler efter AL afsnit I.

Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges

afskrevet

- efter AL § 18, stk. 1 c (bygningsaccessorier),

- som grundforbedring over 10 år, eller

- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten

til vandindvinding er tidsbegrænset.

Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages

der ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste

dele - som for dræningsanlæg, jfr. R 3.3 foran - udgangspunkt i

udgiften til et nyt anlæg med samme udførelse under hensyntagen

til anlæggets restlevetid med fradrag af sædvanligt statstilskud

samt med tillæg for kurstab op til normal prioritering. Udgiften

opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige vurdering.

Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder

foreligge oplysninger om

- anlægsår,

- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer,

-dimensioner, antal hydranter og godkendt arbejdstryk,

- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,

- for boringer angives boredybde og ydeevne.

Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig

vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg

kan reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der

overstiger det godkendte.

Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således

Købesum fast ejendom x (nyværdi - aldersfradrag) ------------------------------------------------ ejendomsværdi ialt

Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er

indeholdt et særskilt vederlag for jordfaste dele af et

markvandingsanlæg, tages der tillige stilling til den del af

købesummen, der kan henføres eller allerede ved

bygningsafskrivning (dræningsafskrivning) er henført til værdien

af driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er

ansat med kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især

betydning for ejendomme med vandingsanlæg (dræningsanlæg) over

middel, idet den del af vandingsanlæggets værdi, der ikke kan

rummes inden for grundværdien for det opland, som anlægget kan

betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.

3.5. Udnyttelse af grus-, ler-, kalkforekomster m.v.

Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af

forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. samt de

nødvendige udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt

udnyttelse af forekomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Hvor afgravningen strækker sig over mere

end et år, skal fradraget fordeles over de enkelte år i forhold

til det skete forbrug af forekomsten i det enkelte år.

Værdiforringelsen (substansforbruget) beregnes som forskellen mellem

værdien ved afgravningens begyndelse og værdien i efterbehandlet

stand.

Det er jordens værdi som landbrugsmæssig tillægsparcel umiddelbart

før gravningens påbegyndelse, der skal lægges til grund ved

beregningen af værdiforringelsen. Ved en successiv udnyttelse af

et areal, er det værdien af de enkelte delarealer i det år, hvor

delarealet påbegyndes udnyttet, som skal lægges til grund. Ved

afgørelsen af, hvornår der er tale om et delareal, kan der lægges

vægt på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen i forbindelse med

tilladelsen til at afgrave det pågældende areal.

Sålænge efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede

udgift hertil ansættes til det beløb, der er krævet stillet til

sikkerhed som betingelse for tilladelse til udnyttelse af

forekomsten.

I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som

forventede efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres,

medens de faktisk afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til

fradrag, i det omfang de ikke tilfører ejendommen en forbedring i

forhold til tilstanden ved påbegyndelsen af udnyttelsen.

Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren,

kan brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger

for udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende

efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen.

Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over et til

rettighedens varighed svarende åremål, idet afskrivningen dog også

kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold til det i

det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor

og også i disse tilfælde foretages en regulering i

efterbehandlingsåret, således at de afskrevne

efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske

efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran,

idet ejeren dog ikke kan foretage fradrag for

efterbehandlingsudgifter, der afholdes af brugeren.

Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster

eller ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, skal ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst, medmindre skatteyderen har som erhverv at handle med

fast ejendom.

Godtgørelsen for overdragelse af retten til at udnytte forekomster

på en ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes altid

hos ejeren.

Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i

indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt

udnyttelsen tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved

beregningen af fradraget for substansforbrug, må anmode

ligningsrådet om tilladelse hertil.

Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en

ejendoms råstoffer, se H 5.4.

3.6. »Lystgårde«

Højesteret har i et par domme taget stilling til spørgsmålet om

erhvervsmæssig drift af landbrugsejendomme. I UfR 1975.1069 (H)

(skd.37.176) fik en fabrikant medhold i, at 2 landbrugsejendomme

var drevet erhvervsmæssigt forsvarligt og i UfR 1976.68 (H)

(skd.37.187) fandt retten, til dels under henvisning til en række

konkrete omstændigheder, at driften trods underskud i en lang

årrække ikke havde mistet sin erhvervsmæssige karakter. I UfR

1978.614 (H) blev underskud på en landbrugsejendom (dyrecenter)

anset for fradragsberettiget, uanset manglende rentabilitet på

grund af meget store investeringer.

I SD-cirkulære nr. 489 af 10. nov. 1976 kommenteres de førstnævnte

domme, og på baggrund heraf fastsættes nærmere retningslinier for

godkendelse af underskud. Det hedder i cirkulæret bl.a.

»I begge tilfælde blev ejendommene drevet med kornavl uden besætning

af betydning, og der kunne ikke teknisk rejses indvendinger mod

driftsformen. Ved ligningsmyndighedernes ansættelser, der blev

stadfæstet af landsskatteretten, var der imidlertid nægtet

fradragsret for underskuddene, bl.a. fordi driften af ejendommene

havde været underskudsgivende gennem en årrække.

Ved dommene blev der især lagt vægt på, at ejendommene var drevet

under en driftsform, som ikke afveg væsentligt fra, hvad der er

sædvanligt. Uanset de negative driftsresultater blev driften af

ejendommene derfor anset for at være erhvervsmæssig, hvorfor

underskuddene kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Dommene må efter direktoratets opfattelse tages som udtryk for, at

en egentlig landbrugsejendom, som efter en teknisk-landbrugsfaglig

bedømmelse drives forsvarligt under en for et landbrug som det

pågældende sædvanlig driftsform, normalt må anses for at være

drevet erhvervsmæssigt.

Der bør derfor fremtidig ved ligningen indrømmes fradrag for

underskud ved landbrugsvirksomhed i sådanne tilfælde, selv om

landbruget har været underskudsgivende gennem en årrække.«

I VLD af 16. juni 1986 (Skat 1986.7.454) blev underskud ved drift af

lille landbrugsejendom ikke anset for fradragsberettiget, da

driften ikke ansås for erhvervsmæssig. Det var oplyst, at driften

i 1981 i det væsentlige havde karakter af en forberedelse til den

opfedning af kalve, som påbegyndtes i 1982 og efter det oplyste

ophørte i 1984. Under hensyn til oplysningerne om det meget

beskedne omfang af de indkøb og salg af dyr, som fandt sted i 1982

og 1983, fandtes virksomheden med opfedning af kalve ikke at have

været af en sådan intensitet, at driften i teknisk-landbrugsfaglig

henseende kunne anses for forsvarlig.

I et tilfælde, hvor der ved siden af beskeden landbrugsdrift blev

drevet virksomhed med udlejning af sommerhuse på ejendommen, kunne

et i det opgjorte overskud indeholdt negativt driftsresultat fra

landbrugsvirksomheden ikke nægtes fratrukket, da ejendommens

samtlige indtægter og udgifter måtte tages i betragtning ved

indkomstopgørelsen, lsr. 1976.18.

Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages

afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan

eventuelt også nægtes, selvom man iøvrigt må anerkende, at der

foreligger erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke

anvendes i driften, hvilket kan være tilfældet, hvor der drives

kvægløst landbrug, og hvor markerne dyrkes ved hjælp af

maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne, men i

stedet sælges direkte fra marken.

Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der

udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommen i så fald må

betragtes som en beboelsesejendom. Er stuehuset selvstændigt

vurderet, anvendes de sædvanlige regler om beregning af lejeværdi

og standardfradrag, se G 2.4.

3.7. Periodisering af mælkeafregninger

Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller

tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved

indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori leveringen har fundet

sted, jfr. SL § 4.

For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder,

og hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en

afregningsperiode, medregnes alene de i indkomståret afsluttede

afregningsperioder i indkomst- og formueopgørelserne. Er

afregningsperioden længere end 14 dage, må der foretages en

opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer

indtægtsføres i leveringsåret.

Superafgift

Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse

produktionskvoter. Hver mælkeproducent er tildelt en basisandel på

93,3 pct. af vedkommendes produktion i kalenderåret 1983. Denne

basisandel er opdelt på de enkelte kvartaler, der er fastsat med

skæring 9. april, 2. juli, 24. september, 17. december 1984 og 7.

april 1985. Ved indkomstopgørelsen kan der fratrækkes afgift, som

vedrører de kvartalsvise beregningsperioder, der er afsluttet

senest samtidigt med indkomstårets udløb. Såfremt der inden

indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af betalt

afgift, skal det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.

3.8. Forpagteres lejeværdi og vedligeholdelsesfradrag

Værdiansættelsen af forpagterbolig

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse

af værdien af forpagteres bolig (jfr. SD-cirk 1982-32)

Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal som

indkomst medregne værdien af boligen, jfr. SL § 4 b.

Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet statens satser

for brug af tjenesteboliger er vejledende ved udøvelsen af

skønnet, ligesom der skal tages hensyn til stuehusets alder,

beliggenhed, faciliteter og beboet areal. Med hensyn til

størrelsen af de for tiden gældende boligbidrag for statens

tjenesteboliger henvises til D 1.7.3.

Hvor forpagteren betaler særskilt vederlag for brugen af boligen,

gælder de her nævnte retningslinier ikke.

Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig

Ved VLD af 20. januar 1981 (skd.62.256), er det antaget, at udgifter

til vedligeholdelse af en forpagterbolig, som forpagteren er

forpligtet til at afholde i henhold til forpagtningskontrakten,

kan fradrages ved indkomstopgørelsen, da de må anses for omfattet

af bestemmelserne i SL § 6 a og LL § 14, stk. 1.

Efter at sagen var indbragt for Højesteret, blev der indgået forlig,

hvorved ministeriet for skatter og afgifter har anerkendt fradrag

for de nævnte vedligeholdelsesudgifter, mod at sagen blev hjemvist

til ligningsmyndighederne til fornyet værdiansættelse af

forpagterens bolig.

Forbedringsudgifter på forpagterbolig

Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages være

forpagterens skattepligtige indkomst uvedkommende, selv om

bortforpagteren ikke fuldt ud erstatter udgiften.

Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som

accessorium til forpagtningsafgiften.

Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, vil være

skattepligtig indkomst for bortforpagteren.

3.9. Halmfyring

Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af

halm begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den

private bolig, LL § 8 E. En gårdejer blev anset for berettiget til

at afskrive på en svinestald, der alene havde været benyttet til

opbevaring af halm, som blev anvendt i det private fyr,

lsr.1983.1.

LL § 8 E omfatter kun tilfælde, hvor der er tale om bjergning af

halm for egen regning på egen eller fremmed jord og ikke tilfælde,

hvor halmforbruget hidrører fra indkøb af færdige halmballer, jfr.

Skat 1986.5.339.

LL § 8 E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ

fra deres skove eller for andre personer, som kan benytte

træafskær eller lignende fra deres virksomhed.

Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8 E.

3.10. Gældssanering

Kreditorer, der som led i en gældssanering inden for rammerne af lov

nr. 131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud

til visse landmænd, helt eller delvis eftergiver tilgodehavender

hos landmænd, kan fradrage gældsnedskrivningen i det indkomstår,

hvor gælden nedskrives. Fradragsret kan opnås selv om

forretningsforbindelsen med landmanden fortsætter efter

gældsnedskrivningen.

Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til

gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering

kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Landmanden er normalt ikke skattepligtig af den ved gældssaneringen

opnåede gældseftergivelse, se L 3.6.6.

3.11. Læhegn

Udgifter til plantning af nye læhegn kan ikke fratrækkes eller

afskrives.

Udgifter til genplantning af læhegn kan fratrækkes i forhold til den

periode, hvori skatteyderen har ejet ejendommen, sammenholdt med

hegnets levetid, lsr.1979.155.

For læhegn, der etableres i henhold til læplantningsloven, og hvor

der betales et fast beløb pr. plante, der også omfatter eventuel

rydning af gamle hegn og renholdelse og efterplantning i tre år,

anses 50 pct. af læhegnsprisen for fradragsberettigede

vedligeholdelsesudgifter, der fra og med indkomståret 1983 kan

fradrages i plantningsåret. De øvrige 50 pct. af prisen kan kun

fradrages i forhold til den periode, hvori ejeren har ejet

ejendommen.

3.12. Driftslånskonto i andelsforening

Udgået. Se evt. LV 1984 side 978.

3.13. Plantning af juletræer og frugttræer

I SD-cirk. 1986-26, der afløser SD-cirk. 1982-36, er der fastsat nye

regler for udgifter til plantning af træer, bestemt til anvendelse

som juletræer eller til pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske.

1) Udgifter til plantning af frugttræer og frugtbuske, samt træer

bestemt til anvendelse som juletræer eller til pyntegrønt,

afskrives med indtil 10 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke

20.000 kr. pr. år pr. ejendom fradrages beløbet i det indkomstår,

hvori udgiften er afholdt.

Udgifter til plantning omfatter udgifter til planter og plantning.

Efterfølgende udgifter til renholdelse m.v. fratrækkes i det

indkomstår, hvori de afholdes.

Såfremt træerne ryddes eller ejendommen sælges, forinden udgifterne

er afskrevet, kan det uafskrevne beløb fratrækkes i det

indkomstår, hvor rydningen eller salget sker. Udgifter til rydning

er fradragsberettiget.

2) Udgifter til genplantning af frugttræer og frugtbuske eller

juletræer fratrækkes i det indkomstår, hvori plantningen sker.

Er udgifterne til den hidtidige beplantning af den nuværende ejer

afskrevet/fratrukket ifølge ovenstående pkt. 1 eller fradraget

ifølge SD-cirk. 1982-36 om fradrag for udgifter til plantning af

juletræer, afskrives/fradrages udgifterne til genplantningen dog

efter reglerne i pkt. 1.

Genplantning foreligger, når der plantes frugttræer eller frugtbuske

til erstatning for et tilsvarende areal med frugttræer og

frugtbuske på samme ejendom. Dette gælder, selv om der plantes en

anden art frugttræer eller frugtbuske end den tidligere

beplantning. Der foreligger genplantning, selv om der sker en

uvæsentlig udvidelse af arealet med frugttræer og frugtbuske,

f.eks. i forbindelse med en plantning, der skal erstatte træer,

der er ved at være udtjente. En arealudvidelse på indtil 10 pct.

kan normalt behandles som genplantning. Det tilsvarende gælder ved

plantning af juletræer og træer bestemt til pyntegrønt.

Cirkulæret omfatter ikke udgifter til skovplantning.

Reglerne har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1986

og senere indkomstår.

Udgifter til plantning af juletræer eller til køb af ejendom

beplantet med juletræer, der er afholdt før offentliggørelsen den 1. september 1986 af SD-cirk. 1986-26, kan dog fradrages efter

reglerne i SD-cirk. 1982-36.

Selv om der er fratrukket 20.000 kr. eller mere efter reglerne i

SD-cirk. 1982-36 for udgifter afholdt i perioden 1. januar-31.

august 1986, er der i henhold til SD-cirk. 1986-26 også fradrag

for udgifter på indtil 20.000 kr. til plantning af juletræer i

perioden 1. september-31. december 1986.

Hvis der i 1987 afholdes udgifter til nyplantning på 25.000 kr. vil

fradragsbeløbet i henhold til SD-cirk. 1986-26 i 1987 og i de

følgende ni indkomstår være 2.500 kr. pr. år.

Sælges en ejendom, hvor skatteyderen efter reglerne i SD-cirk.

1982-36 ved købet har fratrukket den del af købesummen for

ejendommen, der kunne henføres til juletræer m.v., skal

salgssummen for juletræer m.v., der findes på ejendommen ved salg

af denne, medregnes til indkomsten.

For ejendomme, der er købt den 1. september 1986 eller senere, er

der ikke adgang til at fratrække den del af købesummen, der kan

henføres til juletræer m.v. på rod, og der skal derfor heller ikke

ved salg af ejendommen med juletræer m.v. ske beskatning af

salgssummen for juletræer m.v.

3.14. Tilbagebetaling af frigørelsesafgift og særlig grundskyld

Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er der hjemlet adgang til

tilbagebetaling af frigørelsesafgift og en del af den særlige

grundskyld til staten, som blev pålignet for indkomståret 1980,

når en afgiftspligtig landbrugsejendom tilbageføres til landzone i

medfør af by- og landzonelovens § 2 A.

Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld tilbagebetales med en

rentegodtgørelse på 4 pct. p.a.

Udbetalinger i henhold til loven medregnes ikke ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst.

4. Anden landbrugsvirksomhed

4.1. Pelsdyravl

Pelsdyr er ikke omfattet af loven om husdyrbesætninger, og de skal

derfor behandles efter de hidtidige regler.

Ligningsrådet har fastsat normalværdier for de vigtigste grupper af

pelsdyr. Pr. 31.12.1986 er fastsat følgende normalværdier

Mink, herunder avlsdyr og dyr til pelsning samt skind .. 85 kr. Chinchilla af eget tillæg .... 85 kr. Blåræve og sølvræve, herunder avlsdyr og dyr til pelsning samt skind .......... 120 kr. Unger under 3 måneder af de forannævnte pelsdyr ....... 0 kr. Andre pelsdyr ansættes efter skøn.

Særligt værdifulde indkøbte avlsdyr skal optages til indkøbsprisen.

Avlsdyr af eget tillæg skal ikke optages til en højere værdi end

normalværdien.

Pelsdyravlere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved

kalenderårets udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet

indkomstår end kalenderåret (forskudt regnskabsår) skal de sidste

forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalværdier

benyttes.

Pelsdyravlere, der fører et fyldestgørende regnskab, kan frit optage

besætningen enten til normalværdien, handelsværdien eller et beløb

derimellem. Avlere, der ikke fører et sådant regnskab, må benytte

enten normalværdien eller handelsværdien, således at det een gang

valgte princip følges fra år til år.

4.2. Dambrug

Bestanden af fisk er ikke omfattet af varelagerloven, lsr. 1973.131.

Ligningsrådet har vedtaget, at fisk under 15 cm optages efter skøn

(jfr. lsr.1982.86, hvor lsr. accepterede en værdiansættelse til

0). Fisk over 15 cm (sættefisk, portionsfisk og moderfisk) optages

til 50 pct. af salgsprisen (eksklusive eventuelle

leveringsomkostninger, lsr.1981.208). Disse regler kan ikke

vilkårligt fraviges.

Om afskrivning på bygninger og (tilknyttede) damme, se G 6.1.2.

4.3. Hestehold

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder

landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som

anvendes til avl af rideheste til salg. Disse heste skal derfor

optages til normalhandelsværdier eller handelsværdier med adgang

til nedskrivning med indtil 331/3 pct. med virkning for indkomst

og formue, jfr. R 1.1.

Heste, der indgår i et egentligt stutteri, er derimod ikke omfattet

af husdyrbesætningsloven. Rideheste og væddeløbsheste er heller

ikke omfattet af loven. Heste, der ikke er omfattet af

husdyrbesætningsloven, optages til indkøbspris eller handelsværdi.

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af

privat andel af hestehold (jfr. SD-cirk.1982-21)

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter

hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der

vedrører den erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som

driftsomkostninger. Meromkostningerne, herunder merfoderforbruget

ved den private benyttelse, skal derfor medregnes ved

indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan

værdien heraf sættes til fremstillingsprisen.

Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de

tilfælde, hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene.

Tilridning og tilkørsel af heste, der er bestemt til salg, kan

ikke betragtes som privat benyttelse.

Der skal som hidtil ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af den

private brug af heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der

ikke foreligger ganske særlige forhold, kan værdien (eksklusive

moms) sættes til 2.170 kr. pr. hest.

Stutteri - hobby eller erhverv

Hestehold kan kun anerkendes som erhvervsmæssigt, hvis det drives med

det formål at opnå økonomisk gevinst. Der foreligger en række

kendelser, hvor stutterivirksomhed ikke er anset for

erhvervsmæssig virksomhed, dels under hensyn til størrelsen af

hesteholdet, se f.eks. lsr. 1967.22 og 23 samt 1983.120, dels

under hensyn til, at stutteridriften har givet underskud gennem

flere år, lsr. 1969.30 og 31, 1970.31 og 1972.23 samt 1983.119.

I ØLD af 30. okt. 1980 (skd.57.188) henså landsretten til, at det

helt overvejende formål med hesteholdet måtte antages at være at

benytte hestene som underholdning i hustruens børnepension,

hvortil kom skatteyderens manglende erfaring med hensyn til

hesteavl og det begrænsede omfang heraf, hvorfor hesteholdet ikke

kunne betragtes som erhvervsmæssigt.

I VLD af 18. okt. 1982 (skd.66.280) anses en stutterivirksomhed for

at være erhvervsmæssig drevet efter de foreliggende oplysninger,

selv om den sammen med landbrugsejendommens drift havde udvist

ikke ubetydelige underskud i en årrække.

I lsr. 1964.133 blev en rideskole anset for drevet i erhvervsmæssigt

øjemed, selv om den gennem flere år havde givet underskud.

Væddeløbsheste

Hestehold af væddeløbsheste betragtes skattemæssigt som udøvelse af

hobbyvirksomhed. En hest anses for at være overgået fra stutteri

til travstald på det tidspunkt, hvor træning og deltagelse i

væddeløb påbegyndes, ØLD af 25. okt. 1960. En travhest blev anset

for at være overgået til væddeløbsstalden allerede ved deltagelsen

i to prøveløb, jfr. Skat 1986.6.410.

Der skal i forbindelse med overflytningen fra stutteriet til

væddeløbsstalden eller omvendt fastlægges en værdi svarende til

hestens værdi i handel og vandel.

Underskud ved driften af en væddeløbsstald kan ikke fradrages. Et

evt. overskud medregnes i den skattepligtige indkomst efter

statsskattelovens § 4. Ifølge lsr. 1952.18 kunne der i opnåede

præmiebeløb fratrækkes de udgifter, som havde været nødvendige for

at opnå præmierne, såsom udgifter til foder, dyrlæge, træner etc.

Som hovedregel påvirker køb og salg af heste tilhørende en

væddeløbsstald ikke indkomstopgørelsen, men i tilfælde, hvor der

løbende finder køb og salg sted af heste, vil også denne aktivitet

kunne anses for et sædvanligt led i opdrætterens virksomhed,

således at salgsindtægter med fradrag af medgåede udgifter

påvirker indkomstopgørelsen.

4.4. Skovbrug

Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten m.v. med

fradrag af de hermed forbundne driftsomkostninger, og med tillæg

af forskydninger i opskovet beholdning fra primo til ultimo i

indkomståret.

Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende

måde som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til

videresalg - opgøres til 85 pct. af træets salgsværdi eller til de

direkte afholdte udgifter, herunder lønudgifter til skovning,

opmåling og transport til bilfast vej m.v., jfr. Skat 1986.3.234.

De udgifter, der kan fratrækkes, er driftsudgifter såsom udgifter

til genplantning, efterbehandling, kulturpleje, udrensning før

første hugst, hvorimod anlægsudgifter som udgifter til nyplantning

og rydning af kulturplads ikke kan fradrages, lsr. 1946.27 og 1973.25.

Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan

afskrives over en periode af 10 år, lsr.1984.2.

Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af

salgssummen, der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig

indkomstbeskattes, lsr. 1962.112.

Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som

vederlag for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor

indtægtsføre den fulde indtægt ved salg af hugsten, jfr. UfR

1964.140 (H). Se tillige lsr. 1962.103, hvor landsskatteretten

ikke kunne følge klagerens påstand om fradrag for foretagen

merhugst efter køb af et skovareal, svarende til værdiforringelsen

af skoven. Ikke-fældet træ anses på samme måde som korn på roden

for en bestanddel af den faste ejendom.

I tilfælde af merhugst som følge af stormfald beregnes et

merhugstfradrag, såfremt stormfaldet har medført en betydelig

forringelse af skovens værdi, således at der foreligger en

erklæring fra statens tilsynsførende med de private skove som

anført i SD-cirk.1982-10 under pkt.2. Beregningen af fradraget

foretages som anført i cirkulæret.

Om udgifter til nyplantning af juletræer m.v. uden for egentlig

skovbrug gælder særlige regler, se R 3.13.

4.5. Hjortevildt

Hjortevildt er ikke omfattet af husdyrbesætningsloven. Hjorte må

værdiansættes efter et skøn til kostpris eller handelsværdi. Dyr

af egen avl kan optages til salgsprisen med fradrag af normal

bruttoavance.

Foderhus, læskur og indhegning til brug for erhvervsmæssigt drevet

hjortefarm, kan afskrives i medfør af AL § 18, stk. 1 a.

5. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager

5.1. Gartnerier og planteskoler

Ved indførelse af regnskabspligt i 1954 for gartneriejendomme m.v.

over en vis størrelse blev det bestemt, at ejerne i indkomst- og

formueopgørelsen alene skulle medregne beholdninger af frugt på

lager, grøntsager i kule, indkøbte planter samt de på

opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Efter ligningsrådets

vedtagelse herom skal varelageropgørelsen for gartneriejere og for

planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret

henholdsvis 1. maj 1970 og 1. februar 1971 eller senere, omfatte

enkelte varegrupper ud over forannævnte. Der skal i disse tilfælde

medregnes beholdninger af planter i urtepotter under kultur,

planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til

formering ved afskæring af formeringsmateriale, samt

afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland, alle øvrige rodfaste planter og

vækster vil derimod fortsat kunne holdes uden for

varelageropgørelsen.

Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en

opgørelse over produktionsomkostningerne for den enkelte

planteart.

I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog

opgøres på grundlag af rimelige enhedspriser.

I en efter disse principper opgjort værdi kan der foretages

nedskrivning i overensstemmelse med varelagerlovens bestemmelser.

De på ikrafttrædelsestidspunktet igangværende virksomheder vil

fortsat kunne opgøre varelageret efter de hidtil gældende regler,

og de ændrede opgørelsesregler vil i så fald alene føre til

beskatning ved virksomhedens afhændelse (eventuelt i forbindelse

med arveudlæg).

Ejere af igangværende gartnerier og planteskoler kan dog frit vælge

nu eller senere at overgå til at anvende den nye opgørelsesmetode.

De herved konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været

medtaget ved indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte

over de år, hvori de er oparbejdet. Der vil dog i enkelte

tilfælde, hvor forholdene taler derfor, kunne tillades en

skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.

Om indkomst- og formueopgørelsen for gartneriejere, hvis virksomhed

er erhvervet eller etableret før den 1.5.1970, se SD-cirkulære nr.

450 af 30.1.1976, og om opgørelsen for planteskoleejere, hvis

virksomhed er erhvervet eller etableret før den 1.2.1971, se

SD-cirkulære nr. 490 af 1.12.1976.

5.2. Frugtplantager

Udgifter til plantning af frugttræer afskrives med indtil 10% årligt,

se SD-cirk. 1986-26 og R 3.13.

Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel

frugt på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af

den faste ejendom, og værdien kan ikke fradrages ved