PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN

§§ 10, 11 og 14.

Kapitalværdien af bidrag til børn tillades i almindelighed ved

formueopgørelsen ansat til et afrundet beløb, der ikke overstiger

årsydelsen multipliceret med antallet af år til forpligtelsens

udløb.

For så vidt angår bidrag til ægtefælle, må kapitaliseringen

foretages med kapitaliseringsfaktor 6 i analogi med reglerne i § 2

i finansministeriets bekendtgørelse nr. 505 af 20. okt. 1983, dog

således at fradraget ikke kan blive større, end det ville blive

ved kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv«.

Kapitalisering efter livrenteberegning »på kortest liv« foretages

ved hjælp af de i »Meddelelserne« offentliggjorte tabeller for

enkelt liv (tabel I) og for længst liv (tabel II) som i følgende

eksempel

Tabel I Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor ............... 8.48 Kvindens alder 40. Kapitaliseringsfaktor .............. 9.14 ------ Tilsammen ............................................. 17.62 Tabel II Mandens alder 50. Kapitaliseringsfaktor ............... 9.34 Kvindens alder 40. ------ Kapitaliseringsfaktoren for kortest liv er lig forskellen ............................................ 8.28 ------

En fader og dennes to sønner indgik tosidige aftaler i alle

indbyrdes kombinationer om underholdsforpligtelser. Allerede fordi

der var tale om gensidige underholdsforpligtelser, kunne der ikke

gives fradrag for den kapitaliserede værdi af

underholdsforpligtelserne ved formueopgørelsen, lsr. 1983.34.

§ 12 litra a-e angiver ved eksemplifikation aktiver, der medregnes

ved formueopgørelsen. Opregningen er ikke udtømmende, og

fastlæggelsen af, hvad der skal medregnes til den skattepligtige

formue, sker ved fortolkning af nævnte lovbestemmelse.

§ 12 nr. 1-3 angiver hvilke aktiver, der ikke medregnes ved

formueopgørelsen.

§ 13 bestemmer i hvilket omfang, der indrømmes fradrag i den

skattepligtige formue.

§ 14 omhandler værdiansættelsen af de enkelte formueaktiver.

Betingede rettigheder

Den omstændighed, at en formuerettighed er betinget, bevirker ikke

uden videre, at der bortses fra aktivet ved formueopgørelsen.

Hvis en rettighed er resolutivt betinget, d.v.s. at rettigheden

ophører, når og hvis en bestemt fremtidig begivenhed indtræder,

skal rettigheden medregnes i formuen, hvilket fremgår af en

modsætningsslutning fra § 12, nr. 2, der indeholder en udtrykkelig

bestemmelse om, at suspensivt betingede formuerettigheder ikke

skal medtages i formueopgørelsen. Som eksempler på suspensivt

betingede formuerettigheder nævner loven retten til en endnu ikke

forfalden livsforsikringssum, retten til den fremtidige besiddelse

af en kapital, hvoraf en anden foreløbig har rentenydelsen,

o.lign.

Hvis kapitalen allerede er overgået til fri rådighed til den til

kapitalen berettigede, imod at han svarer renten eller en del

deraf til giveren eller tredjemand, er kapitalejeren

formueskattepligtig af kapitalen, men kan i formuen fradrage et

til rentenydelsens kapitalværdi svarende beløb, se N 4.3.

1.1. Båndlagt kapital

At en kapital er båndlagt, bevirker ikke, at kapitalejeren kan

undlade at medregne kapitalen i sin formueopgørelse. I de hyppigst

forekommende tilfælde, hvor kapitalen tilhører den person, der er

berettiget til formuens afkast, skal kapitalen medregnes som

formue, hvadenten kapitalejeren er helt afskåret fra at røre den

båndlagte kapital i levende live, eller båndlæggelsen blot

udstrækkes til opnåelse af en vis alder, indgåelse af ægteskab

o.lign. Selv om ejeren i og for sig også har afskåret sig fra at

råde over kapitalen efter sin død, f.eks. ved uigenkaldeligt at

testere over kapitalen, må han dog anses som ejer af kapitalen,

hvilket blandt andet viser sig ved, at hans kreditorer kan søge

fyldestgørelse i formuen ved båndlæggelsens bortfald ved hans død,

losr. 1937.123 og lsr. 1943.88.

1.1.1. Rentenydelseskapitaler

Er rentenyderens ret til kapitalen afhængig af visse fremtidige

begivenheders indtræden, f.eks. af at han når en vis alder, gifter

sig, tager en bestemt eksamen o.lign., skal rentenyderen ikke

svare formueskat af kapitalen, så længe betingelsen ikke er

opfyldt.

Der er dog i § 12, nr. 2 gjort en væsentlig undtagelse, hvis den,

der er berettiget til kapitalen, er descendent af eller

arveberettiget efter rentenyderen, idet rentenyderen i sådanne

tilfælde bliver formueskattepligtig af kapitalen, selv om han

aldrig nogen sinde kan blive ejer af den. Det fremgår af motiverne

til bestemmelsen i § 12, nr. 2, at den er givet for at forhindre,

at en families medlemmer unddrager sig formuebeskatningen ved

hjælp af transaktioner, hvorefter et af medlemmerne nyder renten,

medens kapitalen skal tilhøre andre. Se f.eks. skd.39.293.

En persons descendenter er hans afkom, d.v.s. børn, børnebørn o.s.v.

Det er ikke nødvendigt for at anse rentenyderen for

formueskattepligtig af den båndlagte rentenydelseskapital, at det

er de nærmeste descendenter, der er ejer af kapitalen (eller vil

blive ejer). Der kan godt mellem rentenyderen og kapitalejeren

være et mellemliggende slægtled, jfr. lsr. 1942.18.

Hvis rentenyderens descendenter ikke er berettigede til kapitalen,

men kun til at succedere i rentenydelsen, er rentenyderen ikke

formueskattepligtig af kapitalen. Det medfører heller ikke

formueskattepligt, at der som kapitalberettigede descendenter er

indsat personer, hvis muligheder for at erhverve kapitalen ligger

meget langt ude i fremtiden, således at det er uvist, om der

overhovedet til sin tid vil eksistere descendenter, som er

berettigede til kapitalen. Der skal på formueopgørelsestidspunktet

eksistere en descendent, der opfylder betingelserne for at

erhverve kapitalen, for at rentenyderen kan anses for

formueskattepligtig, lsr. 1941.85 og 1943.179.

Ved arveberettiget forstås personer, der er berettigede til arv

efter loven, altså i henhold til slægtskab, ægteskab eller

adoption, hvorimod det ikke er tilstrækkeligt, at rentenyderen har

indsat den kapitalberettigede ved testamente. Det er en

forudsætning for rentenyderens formueskattepligt, at der

foreligger en aktuel arveret, og det er altså ikke tilstrækkeligt,

at den kapitalberettigede hører til de grupper af slægtninge, der

efter loven tager arv efter en afdød, der ikke har testeret over

sin formue. Det fremgår af lsr. 1941.82, at der kun statueres

formueskattepligt for rentenyderen i det brøkforhold, hvori den

kapitalberettigede er arveberettiget efter rentenyderen.

Såfremt en skatteyder har bortgivet sin formue eller en del deraf,

således at formuen indtil videre er båndlagt til rentenydelse for

ham selv, er det i SL § 12, nr. 2, ud fra ønsket om at hindre

omgåelse bestemt, at rentenyderen i disse tilfælde skal

formuebeskattes af den bortskænkede kapital. Hvis han ikke

forbeholder sig hele kapitaludbyttet, men kun en del heraf eller

et bestemt årligt beløb, skal han kun formuebeskattes af en

tilsvarende del af kapitalen, jfr. UfR 1936.823 ØLD.

I de tilfælde, hvor en person har bortgivet en rentenydelse, men

forbeholdt sig kapitalen, som er båndlagt til sikring af den

berettigedes rentenydelse, svarer giveren formueskat af kapitalen,

men vil kunne fratrække rentenydelsens kapitaliserede værdi.

Har en person fraskrevet sig arveretten til en kapital imod at få

tillagt rentenydelse af arven, kan han ikke formuebeskattes af

kapitalen, medmindre kapitalen ved hans død skal tilfalde hans

descendenter eller personer, der er arveberettigede efter ham.

1.1.2. Renten tillægges kapitalen

SL § 12, nr. 2, bestemmer endvidere, at personer, der har båndlagt en

kapital til fordel for andre, men således at renten foreløbig skal

tillægges kapitalen, vedvarende svarer formueskat af denne. I

praksis forstås reglen dog således, at i tilfælde, hvor en kapital

er endelig tillagt en bestemt fysisk person, må denne person svare

indkomst- og formueskat, uanset at kapitalen med renter først kan

hæves på et senere tidspunkt.

1.2. Indtægtsnydelse af fast ejendom

Ifølge praksis kan indtægtsnydelse af en fast ejendom ikke

sidestilles med rentenydelse af en kapital, hvorfor den, der har

indtægtsnydelsen af en ejendom, der er båndlagt til fordel for en

anden, aldrig kan anses formueskattepligtig af ejendommens værdi,

selv om den kapitalberettigede er indtægtsnyderens descendenter

eller er arveberettiget efter indtægtsnyderen. Se skd. 38.205 og

losr. 1937.124.

Den kapitalberettigede anses derimod formueskattepligtig af

ejendommens værdi, jfr. UfR 1975.35 H, men kan fratrække

kapitalværdien af indtægtsnydelsen. Kapitalejeren er endvidere

indkomstskattepligtig af afdrag på prioritetsgælden, såfremt disse

afholdes af ejendommens driftsoverskud og dermed reducerer

indtægtsnydelsen.

En arving, som havde testationsret vedrørende den båndlagte kapital,

blev anset for at være aktuel ejer af en båndlagt fast ejendom.

Med amtets tilladelse blev ejendommen solgt og, selv om provenuet

ved salget blev båndlagt, skulle han beskattes af fortjenesten ved

salget, lsr. 1982.32.

1.3. Interessentskabsandele

En andel i et interessentskab medregnes ved formueopgørelsen med en

forholdsmæssig del af interessentskabets skattepligtige formue.

2. Skattefri formue m.v.

Ifølge SL § 12, nr. 1, skal værdien af privat indbo, antikviteter,

kunstgenstande, smykker, maleri- og bogsamlinger, frimærke- og

møntsamlinger ikke medregnes i formueopgørelsen.

I lsr. 1979.48 blev det statueret, at en veteranbil kun skal

medtages ved formueopgørelsen, hvis den er indregistreret eller

anvendes i erhvervsmæssigt øjemed.

Anvender den skattepligtige foran nævnte genstande i sin næring,

eller driver han handel med dem eller besidder dem i

forretningsøjemed, skal værdien dog medregnes som varelager.

Besidder den pågældende ædelmetaller i uforarbejdet stand, f.eks.

guld-, sølv- og platinbarrer og ensartede guldmønter, som

eksempelvis Krugerrands, i stort antal, skal værdien heraf altid

medregnes ved formueopgørelsen, selv om den skattepligtige ikke

driver handel med dem eller besidder dem i forretningsøjemed, jfr.

lsr.1982.44.

Til brug for formueopgørelsen offentliggør statsskattedirektoratet

hvert år i et cirkulære handelspriserne ultimo kalenderåret på

ædelmetallerne guld, sølv og platin.

En beholdning af 27 diamanter blev anset for et formueskattepligtigt

pengerepræsentativ, jfr. SL § 12, litra d. Diamanterne var indkøbt

til ensartede priser og var forsynet med internationalt

certifikat, der gav garanti for stenenes kvalitet. Under hensyn

hertil kunne diamanterne hverken betragtes som smykker eller som

en formueskattefri privat samling, lsr. 1980.167.

Indestående på indekskonti, selvpensionerings- og

børneopsparingskonti medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige formue i bindingsperioden, jfr.

pensionsbeskatningslovens §§ 22 og 51.

Indestående i en opsparing i pensionsøjemed skal heller ikke

medregnes ved formueopgørelsen, jfr. pensionsbeskatningslovens § 22.

Beløb bundet i henhold til lov nr. 137 af 6. april 1985 om bunden

opsparing skal i henhold til § 5, stk. 2, ikke medregnes til den

skattepligtige formue i bindingsperioden.

Om de suspensivt betingede formuerettigheder henvises til N 1.

Brugsrettigheder eller krav på periodiske ydelser, der er tillagt

enkelte personer for livstid eller kortere, ubestemt tid, såsom

ret til en livrente, overlevelsesrente, aftægts- eller anden

underholdsydelse, medtages ikke i formueopgørelsen. Dette gælder

dog kun, hvis rettigheden er uoverdragelig.

Efter praksis anses værdien af goodwill samt aktiverede forudbetalte

omkostninger ikke som formueskattepligtige aktiver.

Værdien af igangværende arbejder anses som et formueskattepligtigt

aktiv. Om værdiansættelsen, se L 3.6.2.

En lejer er ikke formueskattepligtig af boligindskud i form af

forudbetalt husleje, jfr. lsr.1940.92. Derimod skal depositum til

dækning for eventuelle krav mod lejeren ved dennes fraflytning

medregnes ved opgørelsen af lejerens skattepligtige formue.

Ved periodisering af forud forfaldne renter (jfr. F 3.1.2) skal den

del af den forudbetalte rente, der ikke kan fratrækkes i

indkomsten for det pågældende år, medregnes som aktiv i

formueopgørelsen.

En frugthandler, der havde afholdt udgifter til installation af en

elevator og til ny gulvbelægning i nogle lejede lokaler, blev ikke

anset formueskattepligtig heraf, hvorimod han var

formueskattepligtig af de i lokalerne opsatte inventardele og

driftsmidler m.v., lsr. 1974.140.

3. Værdiansættelsen af formuen

Regler om vurderingen af aktiver, der skal medregnes i

formueopgørelsen, findes i SL § 14, samt i LL §§ 4B, 15L, 18-21A.

Fast ejendom

Med hensyn til værdiansættelsen af fast ejendom henvises i det hele

til afsnit G 5.3.

3.1. Værdipapirer

3.1.1. Aktier

Ved opgørelse af den skattepligtige formue medregnes aktier og

anparter efter nedenstående regler

I. Aktier, som noteres på Københavns Fondsbørs eller på en børs i

udlandet, medregnes til den noterede kurs på tidspunktet for

formueopgørelsen, evt. den nærmest forud herfor noterede kurs.

II. Aktier, som ikke noteres på børsen, samt anparter i

anpartsselskaber medregnes i formuen til en af

statsskattedirektoratet beregnet kurs. Aktionærer, der har

kalenderåret som regnskabsår, skal ved opgørelse af formuen for

indkomståret 1986 (pr. 1. januar 1987) anvende en kurs, der er

beregnet efter de regler, som anføres nedenfor. Aktionærer, der

for indkomståret 1986 skal opgøre deres formue på et tidspunkt

forud for den 31. december 1986, skal anvende den kurs, der blev

beregnet pr. 1. januar 1986. Om muligheden for at fravige de

beregnede kurser, se nedenfor.

For selskaber, der har optaget et konvertibelt obligationslån, er

den beregnede kurs fra og med kursen pr. 1. januar 1984 en fælles

kurs for selskabets aktier/anparter og de konvertible

obligationer.

Ved kursberegningen pr. 1. januar 1987 er anvendt følgende

komponenter

1) Indtjeningsevnen. Herved forstås et gennemsnit af selskabets

driftsresultat - over- eller underskud - i procent af

aktiekapitalen i det regnskabsår, der danner grundlag for

selskabets seneste skatteansættelse, samt i de to foregående år.

Som driftsresultat anvendes selskabets skattepligtige indkomst inden

evt. fradrag for skattemæssigt underskud fra tidligere skatteår,

men med tillæg af evt. skattefrit udbytte. Heri fratrækkes

fortjeneste hidrørende fra selskabets særlige skattepligtige

indkomst, medens tab herved tillægges. Det herefter fremkomne

beløb formindskes med det indkomstskattebeløb, der kan beregnes af

denne indkomst. Indtjeningsevnen ansættes ikke lavere end 0.

2) Det deklarerede udbytte. Der anvendes den udbytteprocent, som er

vedtaget for det regnskabsår, som danner grundlag for selskabets

seneste skatteansættelse.

3) Aktiernes indre værdi. Herved forstås selskabets samlede formue

(egenkapital) i procent af aktiekapitalen. Formuen opgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler om formueopgørelse på

grundlag af selskabets statusopgørelse ved udgangen af det

regnskabsår, som benyttes ved selskabets seneste skatteansættelse

forud for kursberegningen.

Ved beregningen af den indre værdi foretages fradrag for de på

statustidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til

betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår,

samt for selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet

selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen, jfr. LL § 19.

A. Den almindelige beregningsregel

Kursen beregnes som gennemsnittet af 1) indtjeningsevnen

kapitaliseret med 6 og 2) udbytteprocenten kapitaliseret med 21,

og 3) 80 pct. af den indre værdi.

B. Hovedaktionærselskaber

Såfremt over halvdelen af de stemmeberettigede aktier i et selskab

(hvorved forstås over halvdelen af aktiernes stemmeværdi) ejes af

en enkelt aktionær, af en person og dennes nærmeste familie

(ægtefælle og mindreårige børn), af et andet selskab, en koncern

eller lignende, beregnes kursen som et gennemsnit af 1)

indtjeningsevnen kapitaliseret med 6, og 2) 80 pct. af den indre

værdi.

C. Den »modificerende« regel

I tilfælde hvor en kurs, der er beregnet efter reglen under A eller

B, overstiger den fulde indre værdi, foretages der en ny

beregning, forudsat at indtjeningsevnen er større end 10 pct.

Ved denne beregning kapitaliseres indtjeningsevnen således: De

første 10 pct. af indtjeningsevnen kapitaliseres med 6 og den

overskydende del med 3. Som formuekurs anvendes den således

beregnede kurs, hvis den fortsat er større end den indre værdi,

ellers anvendes den indre værdi.

D. Ejendomsselskaber

Kursberegningen for disse selskaber foretages efter den under A, B

eller C anførte regel, men kursen kan dog ikke blive lavere end 90

pct. af den indre værdi.

E. »90 pct.-selskaber«

Ved kursberegningen for følgende selskaber bortses der fra

indtjeningsevne og deklareret udbytte. Kursen beregnes til 90 pct.

af den indre værdi. Dette gælder

1) Selskaber, der er trådt i likvidation, 2) selskaber, hvis

virksomhed hovedsagelig består i at eje aktier i et eller flere

andre selskaber i et sådant omfang, at disses virksomhed kan

kontrolleres af det aktieejende selskab og hvis indtægt

væsentligst består i udbytte fra andre selskaber

(holdingselskaber), 3) selskaber, hvis aktiver hovedsagelig består

i bankindestående, værdipapirer o.lign., når indtægterne

fortrinsvis hidrører fra afkastet af aktiverne.

F. Datterselskaber

Når alle aktier i et selskab (datterselskabet) ejes af et andet

selskab (moderselskabet), beregnes der ingen kurs på aktierne i

datterselskabet. Ved opgørelse af moderselskabets egenkapital

medregnes datterselskabsaktierne normalt til en værdi svarende til

datterselskabets egenkapital opgjort på grundlag af status nærmest

forud eller samtidig med moderselskabets status. I tilfælde hvor

kursen på moderselskabets aktier beregnes til 90 pct. af den

indre værdi efter reglen under pkt.E, medregnes

datterselskabsaktierne dog i moderselskabets egenkapital til en

værdi opgjort efter en kurs, beregnet efter reglerne under pkt.

B-E.

G. Nystiftede selskaber

Hertil hører selskaber, hvis første regnskabsår udløber på et sådant

tidspunkt, at selskabet ikke har været pligtigt at indsende den

første selvangivelse, inden kursberegningen foretages. Kursen på

aktier i disse selskaber ansættes til pari.

Fælles regler

Hvor det er oplyst, at et selskabs aktiekapital er udvidet med

fondsaktier eller ved indbetaling efter udløbet af det

regnskabsår, som anvendes ved kursberegningen, vil kursen blive

beregnet til det beløb, som aktiekapitalens kursværdi før

udvidelsen og den ved udvidelsen tilførte kapital udefra udgør i

procent af aktiekapitalen efter udvidelsen.

På samme måde vil der blive beregnet en fælles kurs for aktier og

obligationer, hvis det er oplyst, at selskabet har optaget et

konvertibelt obligationslån efter udløbet af det regnskabsår, der

anvendes ved kursberegningen.

Alle kurser afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige tal. Hvor

særlige forhold foreligger, kan de anførte beregningsregler være

fraveget.

I den af statsskattedirektoratet udarbejdede kursliste for unoterede

aktier og anparter januar 1987 er ovennævnte regler anvendt ved

beregning af de i listen anførte kurser, såvel for de selskaber,

der omfattes af ligningslovens § 19, som for andre selskaber.

De i kurslisten anførte kurser kan ikke ved formueansættelsen

fraviges af de lignende myndigheder. Men i tilfælde hvor en

aktionær mener at kunne godtgøre, at der ved kursberegningen ikke

er taget hensyn til forhold, som kan have betydning for bedømmelse

af aktiernes værdi på tidspunktet for formueansættelsen, kan

henvendelse om en eventuel ændring af den beregnede kurs ske til

det amtsskatteinspektorat, i hvis distrikt selskabet er

skatteansat. For selskaber der er skatteansat i København og på

Frederiksberg må henvendelse rettes til skattedirektoratet.

Kurserne i statsskattedirektoratets kursliste er skattekurser

beregnet til brug ved formueansættelsen, og de kan ikke uden

videre forventes godkendt som grundlag for overdragelser eller ved

afgiftsberegninger, se herom K 3.5.4.3 og ligningsvejledningen for

selskaber, S.C. 1.2.5.3.

Værdiansættelsen af en aktiepost skal foretages uden hensyntagen til

en forkøbsret, selv om der er fastsat en bestemt kurs, hvortil

salg i henhold til forkøbsretten skal ske, lsr. 1971.12 og

1971.113.

En aktionær havde i en årrække ikke benyttet

statsskattedirektoratets skattekurser ved opgørelsen af sin

formue, men havde værdiansat aktierne til en lavere kurs, der

beroede på adskillige handler i det frie marked til almindelige

investorer på normale handelsvilkår. De påberåbte handler udgjorde

dog kun en beskeden del af aktiekapitalen i selskabet.

Østre Landsret fandt, at skatteyderen ikke ved syn og skøn eller ved

de iøvrigt foreliggende oplysninger om aktiernes værdi havde

godtgjort, at der med hensyn til hans samlede aktiebesiddelse i

selskabet, forelå sådanne klare og særlige omstændigheder, som

kunne begrunde en lavere værdiansættelse end de i overensstemmelse

med de almindeligt anvendte principper for sådanne ansættelser

fastsatte, ØLD af 18. juni 1982 (skd.64.52).

3.1.2. Konvertible obligationer

Konvertible obligationer udstedt af aktieselskaber, hvis aktier er

børsnoterede, er optaget til notering på børsen. Obligationer

medregnes i formuen til den noterede kurs.

For konvertible obligationer udstedt af selskaber med unoterede

aktier skal der udregnes en fælles kurs for obligationer og

aktier. Denne fælles gennemsnitlige kurs fremkommer ved at

udfinde det procentvise forhold mellem på den ene side de

eksisterende aktiers nominelle beløb med tillæg af det aktiebeløb,

der kan tegnes ved konvertering af obligationerne, og på den anden

side kursværdien af de eksisterende aktier efter aktiekursen, jfr.

3.1.1, med tillæg af det beløb, der er indbetalt ved tegning af

de konvertible obligationer.

Eksempel

Et aktieselskab med en aktiekapital på 200.000 kr. optager et lån på

100.000 kr. ved udstedelse af konvertible obligationer.

Skattekursen uden hensyn til obligationerne er 300. Obligationerne

er indbetalt til kurs 100 og har konverteringsret til aktier med

samme pålydende som obligationerne.

Kursberegning

Aktier 200.000 kr. a kurs 300 = 600.000 kr. Obligationer 100.000 kr. a kurs 100 = 100.000 kr. ------------ ------------ 300.000 kr. 700.000 kr.

hvorved der fremkommer en fælles kurs på aktier og obligationer på

233 1/3, afrundet til 230.

3.1.3. Investeringsbeviser m.v.

Certifikater i investeringsforeninger skal ved formueopgørelsen

medregnes til omsætningsværdien på opgørelsestidspunktet.

Medlemmer af kontoførende investeringsforeninger (jfr. lovbek. nr.

130 af 6. april 1967) skal medregne deres indestående med

indskudskontoens pålydende på opgørelsestidspunktet.

3.1.4. Offentlige obligationer

Offentlige obligationer medregnes med den kursværdi, der er fastsat

ved notering på formueopgørelsestidspunktet på Københavns

fondsbørs. Er en obligation ikke noteret - dagligt eller

ekstraordinært - skal den medregnes til pålydende, medmindre det

skønnes, at dens værdi er forskellig herfra.

Den på børsen noterede kurs på indeksobligationer skal til brug for

formueopgørelsen omregnes ved hjælp af den på

formueopgørelsestidspunktet gældende indeksfaktor nr. 3, som

findes i Fondsbørsens kursliste. Pr. 31. dec. 1986 var faktoren 141.871.

3.1.5. Private pantebreve

Private pantebreve medregnes i formueopgørelsen til kursværdien.

Denne fastsættes efter et skøn ud fra dels pantebrevets

sikkerhedsmæssige placering i prioritetsordenen for en fast

ejendom, dels de vilkår for låneforholdet, der er fastsat i

pantebrevet. Der tages herved hensyn til forrentning, afdrags- og

opsigelsesvilkår, samt om pantebrevet indeholder særlige klausuler

som f.eks. rykningsklausuler.

SD udsender hvert kvartal et cirkulære om kursansættelse af private

pantebreve med opgørelsen af bl.a. formueværdien. For 1986: Pr. 1. april: SDcirk. 1986-14, pr. 1. juli: SDcirk. 1986-24, pr. 1.

okt.: SDcirk. 1986-39 og pr. 1. januar 1987: Herom udsendes

SDcirk. jan.-febr. 1987.

Mellem nært pårørende

Kursværdien af pantebreve, der oprettes i familieforhold, f.eks.

mellem forældre og børn, fastsættes også skønsmæssigt og i praksis

beror ansættelsen på en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde

af pantebrevets vilkår og de forhold, hvorunder udstedelsen er

sket.

I U 1978.37H har Højesteret antaget, at kursen for et pantebrev, der

efter sit indhold var omsætteligt, men på grund af sit indhold

ikke var bestemt til at blive omsat, fastsættes med udgangspunkt i

de almindelige retningslinier samt med hensyntagen til de

afvigelser i kursen, pantebrevsvilkårene tilsiger. Der skal med

andre ord ses bort fra, at pantebrevet er oprettet mellem nært

pårørende.

3.1.6. Gældsbreve o.lign.

Ved HD af 30. april 1984 (skd. 70.568), der drejede sig om

kursansættelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages

over 10 år uden sikkerhedsstillelse, udstedt som betaling for

goodwill i forbindelse med et revisionsfirmas optagelse af en ny

kompagnon, blev der taget stilling til, hvorledes kursværdien af

gældsbrevet skulle ansættes.

Skatteyderen, der i maj 1976 havde solgt gældsbrevet til en

uafhængig tredjemand til kurs 40, havde ved formueopgørelsen og

opgørelsen af den særlige indkomst for indkomståret 1974

selvangivet gældsbrevet til kurs 40. Landsskatteretten fastsatte

kursen til 55, hvilket Højesteret - under hensyn til

gældsforholdets særlige karakter - ikke fandt grundlag for at

tilsidesætte.

Højesteret udtalte bl.a.: »Fordringer som de i sagen omhandlede er

ikke bestemt til og bliver - i modsætning til pantebreve i fast

ejendom - kun sjældent omsat på det frie marked, og det må efter

de to skønserklæringer antages, at salgspriserne efter

gældsforholdenes særlige karakter kan variere inden for ret vide

grænser. Den ved salget i maj 1976 opnåede kurs findes under de

foreliggende omstændigheder ikke at kunne anses som udtryk for

fordringens værdi. Denne værdi findes heller ikke at kunne

fastsættes efter en sammenligning med kursen på pantebreve i fast

ejendom. Der må ved værdiens fastsættelse bl.a. tages betydeligt

hensyn til debitors betalingsevne«. HR. fandt herefter ikke

grundlag for at fastslå, at landsskatterettens afgørelse er

truffet på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at

afgørelsen går ud over rammerne for det skøn, som må tilkomme

skattemyndighederne ved fastsættelsen af værdien af en fordring

som den i sagen omhandlede.

Nødlidende fordringer

Fordringer, der må anses som uerholdelige på grund af debitors

konkurs, eller som forgæves er søgt inddrevet ved en

udlægsforretning, medregnes ikke ved formueopgørelsen.

3.1.7. Andre værdipapirer

Andre værdipapirer - end de foran omtalte - ansættes efter

hovedreglen i statsskattelovens § 14, nr. 2. De skal derfor

ansættes til pari, medmindre deres værdi skønnes at være højere

eller lavere.

3.2. Driftsmidler og skibe

Ifølge LL § 18 A skal maskiner, inventar og lignende driftsmidler,

der omfattes af bestemmelserne i AL afsnit I, ansættes til

saldoværdien ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige

personer og dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af

saldoværdien.

Småaktiver o.lign., for hvilke anskaffelsessummen er bragt til

fradrag i anskaffelsesåret (jfr. AL §3), medregnes ikke i formuen.

Skibe og maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes

af bestemmelserne i AL afsnit V A (leasing), ansættes ved

formueopgørelsen til den i AL § 34 C nævnte saldoværdi ved

indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og

dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af saldoværdien.

De i den nu ophævede AL § 6 A omhandlede »dyre« biler, som er

anskaffet før den 17. maj 1983 og således fortsat skal afskrives

på særskilt konto, skal medregnes med anskaffelsessummen med

tillæg af forbedringer og med fradrag af foretagne afskrivninger.

Her gives ikke formuenedslag.

En negativ saldoværdi og forskudsafskrivning efter AL afsnit IV A

kan ikke fradrages ved formueopgørelsen.

Blandede driftsmidler skal i anskaffelsesåret ansættes til

anskaffelsessummen med fradrag af de beregnede afskrivninger.

I de følgende indkomstår skal driftsmidlerne ansættes til den

pristalsregulerede uafskrevne del af anskaffelsessummen efter

fradrag af de beregnede afskrivninger (medmindre den

skattepligtige har benyttet sig af adgangen til restafskrivning,

hvorved saldoen bortfalder.), skd. 68.17.

Skibe, der er omfattet af AL afsnit III, medregnes med saldoværdien.

Forskudsafskrivning på skibe kan ikke fratrækkes ved

formueopgørelsen, lsr.1963.135. Er der sket forudbetalinger på

skibsbygningskontrakter m.v., skal forudbetalingerne medregnes i

formuen.

Andre formueskattepligtige løsøregenstande - bortset fra varer,

omfattet af varelagerloven - medregnes med deres værdi i handel og

vandel. Udelukkende privat benyttede biler, motorcykler og lign.

kan medtages i formueopgørelsen med anskaffelsessummen reduceret

med 15 pct. afskrivning på anskaffelsessummen pr. år. Et

lystfartøj kan normalt optages til 75 pct. af forsikringssummen,

jfr. lsr. 1981.158.

3.3. Varelagre

Den skattepligtige kan vælge at optage sit varelager på grundlag af

dagsprisen, eller indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og

lignende (fakturaprisen) eller til fremstillingsprisen, jfr. L

3.6.1.4. Har skatteyderen foretaget nedskrivninger på varelageret,

er det varelagerets nedskrevne værdi, der skal anvendes i

formueopgørelsen.

3.4. Besætninger

Ved formueopgørelsen skal landbrugere opgøre værdien af deres

besætninger på grundlag af: 1) normalhandelsværdien eller 2)

handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end normalhandelsværdien.

I det således opgjorte beløb kan der med virkning for

formueopgørelsen foretages nedskrivning med indtil 33-1/3 pct.

Et ikke-brugt forskelsbeløb (ifølge overgangsreglerne) skal ikke

medtages i formueopgørelsen.

4. Fradrag i bruttoformuen

4.1. Gæld

Værdien af enhver forpligtelse af konkretiseret økonomisk indhold kan

fradrages i formuen, når der er tale om en egentlig retlig

forpligtelse. Værdien af forpligtelser, der ikke kan opfyldes ved

betaling af penge, kan dog ikke fradrages. Skyldgrunden er uden

betydning for retten til fradrag ligesom det som hovedregel er

uden betydning, om gælden er forfalden eller ikke. Det er en

forudsætning, at der foreligger en retskraftig gældsforpligtelse,

således at en forældet gæld ikke kan fradrages.

Skatter

I lsr. 1983.112 har landsskatteretten anerkendt, at restskat, der er

pålignet i slutligningsåret, påhviler den skattepligtige som en

aktuel gæld, der i henhold til SL § 13 litra a, kan fradrages ved

formueopgørelsen, uanset at den ikke er forfalden på

formueopgørelsestidspunktet.

Herefter kan den restskat, der er angivet på årsopgørelsen,

fradrages ved formueopgørelsen for det indkomstår, hvori

årsopgørelsen er modtaget. Dette gælder også, selv om beløbet ikke

opkræves særskilt, men indregnes i forskudsskatten for det

efterfølgende år.

Restskat er også fradragsberettiget, når der er givet henstand med

betalingen, også selv om henstanden er givet på grund af

klagebehandling. En pålignet frigørelsesafgift anses for

fradragsberettiget, uanset der er givet henstand med betalingen,

lsr. 1984.50.

Der er derimod ikke fradragsret for indkomstårets beregnede

restskat, jfr. lsr. 1981.159.

Restancer af bunden opsparing kan ikke fradrages.

Når der i medfør af KL § 89 A gives pensionister henstand med den

del af formueskatten, der vedrører deres ejerbolig, kan de

skyldige beløb fratrækkes ved formueopgørelsen.

Skatteydere, der på formueopgørelsestidspunktet har afgivet

tilbudserklæring i bøde- og efterbetalingssager, kan fradrage hele

det opgjorte efterbetalings- og bødebeløb, lsr. 1947.186.

Selv om en gaveanmeldelse først indsendes i januar i det efter

gaveydelsen følgende år, kan den skyldige, uforfaldne gaveafgift

for kontante gaver fradrages ved formueopgørelsen ultimo gaveåret,

da gaveafgiften allerede på dette tidspunkt kan beregnes, lsr. 1979.47.

Der kan ikke foretages fradrag i formuen for skyldige indbetalinger

på indekskontrakter, lsr. 1973.124.

Lån, der er optaget mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede

i tiden efter 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i den

skattepligtige formue for så vidt angår den del af lånesummen, der

overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Bestemmelsen kommer dog

ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende

præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis

tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære

præmieindskud, jfr. LL § 18, stk. 1 og 3.

Mellem nært pårørende

Gældsforpligtelser kan normalt fratrækkes med deres pålydende, men

der foreligger en ret omfattende praksis, hvorefter gældsfradraget

begrænses, når gældsforpligtelsen er mindre byrdefuld end

sædvanligt, navnlig når der er tale om gavegæld.

I UfR 1962.854H havde en moder som gave udstedt gældsbeviser på

100.000 kr. til hvert af sine børn. Beviserne, der blev forrentet

med 31/2 pct. p.a., var uopsigelige fra kreditors side i debitors

levetid, men kunne når som helst indfries af debitor. I dommen

anføres, at SL § 13 må antages at have sædvanlige gældsforhold for

øje, hvorfor den ikke udelukker, at skattemyndighederne i særlige

tilfælde, hvor gældsforholdet afviger væsentligt fra det

sædvanlige, ansætter fradragsbeløbet efter et skøn over den med

gælden forbundne reelle byrde. Højesteret lagde vægt på, at der

var tale om et gaveforhold og tiltrådte skattemyndighedernes

skønsmæssige ansættelse af fradragsbeløbet til 70% af gældens

nominelle beløb.

En skatteyder, der til hvert af sine tre børn havde udstedt

pantebreve i sin faste ejendom med et pålydende på 24.000 kr.,

kunne ved formueopgørelsen ikke fratrække et større beløb end

svarende til gældsforpligtelsernes reelle byrde, hvilket ansås at

være 25% af pantebrevenes pålydende, da disse var rente- og

afdragsfri og bortset fra ejerskifte først kunne forlanges

indfriet, når pantedebitor og dennes ægtefælle var afgået ved

døden, lsr.1981.49.

I lsr. 1959.88 forelå der ingen gældsforpligtelse, idet de

foreliggende gældsbreve slet ikke pålagde debitorerne nogen byrde

i levende live. Se endvidere lsr. 1972.87 og lsr. 1975.95 hvor

beløb, der alene figurerede som henholdsvis passiv- og aktivposter

i klagerens og hans børns formueopgørelser, ikke blev anset som

egentlige gældsforpligtelser.

I lsr. 1983.35 blev der ikke godkendt fradrag for gæld til klagerens

børn, idet landsskatteretten ikke fandt, at det var fyldestgørende

dokumenteret, at der forelå en gældsforpligtelse.

Ifølge en vedtagelse i ligningsrådet kræves der udstedt et

arveforskuds- eller gældsbevis for, at arveforskud og gavegæld til

børnene skal kunne fratrækkes ved forældrenes formueopgørelse.

Med hensyn til den nærmere udformning af sådanne gældsbeviser

gælder, at fradragsretten betinges af, at der er tale om en reel

gældsbyrde, hvortil kræves enten at gælden afdrages eller

forfalder på anfordring eller på et forud fastsat tidspunkt, der

indeholder en reel forfaldsmulighed før debitors død, eller at der

løbende betales renter af gælden, jfr. bl.a. VLD af 23. jan. 1986

(Skat 1986.2.126).

Hvis gælden ikke forrentes eller forrentes med en lavere rente end

den normalt gældende, vil der eventuelt kun blive tale om fradrag

med et reduceret beløb, lsr. 1974.92 og 1981.49.

Et gældsbrev, der først forfalder ved debitors død, og hvoraf der

ikke løbende betales renter, kan således ikke fradrages ved

formueopgørelsen.

4.2. Kursansættelse af gælden

Ifølge LL § 21 A skal der ved opgørelsen af den skattepligtige formue

i visse situationer ske kursansættelse af den skattepligtiges

gæld. Denne regel skal ses i sammenhæng med reglerne om omregning

af ejendomsvurderingerne til kontantværdi.

Gælden skal som udgangspunkt fradrages efter sit pålydende.

Ifølge LL § 21 A, stk. 2, gøres der dog en undtagelse herfra, hvor

den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan

ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens

pålydende. I disse tilfælde skal gælden som udgangspunkt

kursansættes efter tilsvarende principper, som gælder for

kursansættelse af den modsvarende fordring.

Gæld skal herefter kursansættes, når gældens forrentnings-, afdrags-

og opsigelsesvilkår må antages at indebære, at den reelle byrde

for låntageren afviger fra gældens pålydende.

Den sikkerhed, der f.eks. ved pant eller kaution er stillet for

lånets tilbagebetaling, vil normalt være uden betydning for

gældens tyngde for debitor, og vil derfor som hovedregel være uden

betydning ved kursansættelse af gæld. En undtagelse herfra kan dog

gælde i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at låntager er

helt ude af stand til at betale gælden.

Kursansættelse af gæld skal ikke nødvendigvis ske efter den samme

kurs, som gælder for kursansættelse af den modsvarende fordring.

Det er således forudsat i forarbejderne til LL § 21 A, at

kursansættelse af gæld normalt må ske på grundlag af den kurs, som

en fordringshaver ifølge en tilsvarende fordring vil sælge til,

d.v.s. sælgerkursen, medens kursansættelse af fordringer sker på

grundlag af den kurs, som det må antages, at en køber vil betale,

d.v.s. køberkursen. Ligeledes kan låntagers kursansættelse af

gælden påvirkes af, at det efter handelssædvaner kan påhvile

sælger at betale eventuelle stempelafgifter m.v. ved overdragelse

af fordringen til køber.

Ligningsmyndighederne vil i almindelighed ikke have anledning til at

søge kursansættelsen af gælden hos en låntager afstemt med

kursansættelsen af den tilsvarende fordring hos långiver. En

undtagelse herfra må gælde, hvor det må antages, at der er aftalt

usædvanlige lånevilkår med hensyn til forrentnings-, afdrags- og

opsigelsesvilkår med særligt henblik på at opnå en høj

kursansættelse af gælden for dermed at nedbringe

formueansættelsen.

Ved kursansættelse af gæld i forbindelse med opgørelsen af den

skattepligtige formue må kursansættelsen ske efter kurs- og

renteforholdene på tidspunktet for opgørelsen af den

skattepligtige formue samt efter forrentnings-, afdrags- og

opsigelsesvilkår for gælden på det samme tidspunkt.

4.2.1. Hovedregel pålydende værdi

Hovedreglen er - som hidtil - at gæld skal trækkes fra med det beløb,

den lyder på.

Det gælder således alle gældsposter på under 25.000 kr. Er der

flere lån hos samme långiver, og er lånene optaget i samme

anledning, skal lånenes restgæld lægges sammen ved afgørelsen af,

om lånet er over eller under 25.000 kr. Dette gælder også, hvor

der i forbindelse med en ejendoms opdeling i ejerlejligheder sker

opdeling af lånene i hovedejendommen på de respektive

ejerlejligheder.

Herudover kan følgende gældsposter fradrages med pålydende værdi

- Gæld med en restlåneperiode på mindre end 4 år. Det kan være lån

til køb af bil, køb af radio og fjernsyn m.v. og kontokøb.

- Gæld der af långiver kan opsiges til betaling inden 4 år.

- Gæld der som bank- og sparekasselån forrentes med en varierende

rente, som ikke er under Danmarks Nationalbanks diskonto.

- Gæld der løbende justeres i takt med prisudviklingen (indekslån).

- Gæld i fast ejendom der skal indfries fuldt ud ved ejerskifte.

Sådanne vilkår findes bl.a. ved

- lån til yngre landmænd,

- statslån givet inden 1971 efter love til oprettelse af nye

landbrug, køb af tillægsjord og bygningsinvesteringer samt

- henstandslån til landmænd og gartnere.

- Gæld i udenlandsk mønt og gæld der løbende justeres i takt med

fremmed valuta.

For skibskreditlån finder reglerne om kursansættelse af gæld i fast

ejendom tilsvarende anvendelse. Lån, der forfalder ved ejerskifte,

kan således optages til pari.

4.2.2. Gæld der skal kursansættes

Gæld til realkreditinstitutter

Realkreditinstitutterne giver låntagerne skriftlig meddelelse om

kontantværdien af lånene.

Såfremt reglerne under pkt.4.2.1 fører til en højere kurs, kan denne

kurs anvendes i stedet.

Anden gæld der skal kursansættes

Kursfastsættelsen kan ske ved benyttelse af følgende tabel

Eksempel

Gældens kursværdi findes ved at gange den pålydende restgæld med en

kurs inden for det interval, der er angivet i tabellen, og

derefter dividere med 100. Et sælgerpantebrev med en restgæld på

70.000 kr., der forfalder til endelig indfrielse i løbet af 10 år,

og som forrentes med 9 pct. p.a., kan ifølge tabellen ansættes til

en kurs op til 90. Kursen gange den pålydende restgæld bliver

6.300.000, hvilket divideret med 100 giver en kursværdi på 63.000

kr.

For lån, hvor tilbagebetalings- og rentevilkårene ændres til på

forhånd fastlagte tidspunkter, beregnes kontantværdien efter

rente- og afdragsforholdene på statustidspunktet.

For de særlige K-lån, der ydes til landbruget som 30-årige lån med

en fast lav rente i de første 10 år, hvorefter restgælden

refinansieres ved optagelse af et obligationslån, foretages

kursansættelsen i den første 10-års periode ved benyttelse af

tabellen ovenfor, idet der skal tages hensyn til, at der er tale

om et lån, der udløber ved refinansieringen og er ydet til den

særlige lave rente.

K-lån til besætningsudvidelse kan sættes til kurs 100, idet lån af

denne art forfalder til indfrielse ved ejerskifte.

Gæld, som kan indfries ved betaling af restgælden

Gæld, som kan indfries ved betaling af gældens pålydende beløb (til

kurs 100), kan ikke fratrækkes med et større beløb end det, gælden

lyder på.

4.3. Kapitalværdien af løbende ydelser m.v.

Kapitalværdien af underholdsbidrag og andre løbende ydelser kan i

medfør af bestemmelsen i LL § 21 fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige formue i de tilfælde, hvor den årlige ydelse kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. LL

Afsnit PN - Formueopgørelsen

1. Bruttoformuen

Litteratur: C. Helkett: Opgørelse af den skattepligtige formue

Reneee Mikkelsen og Elisabeth Rask Jørgensen: Formuebeskatning

Bikuben 1979: Beskatning ved familieoverdragelser kap.III og kap.X

(Povl Herler).

Reglerne om formuebeskatningen findes bl.a. i SL §§ 12 -14 og LL §§

15 L, 18, 18 A, B og C, 19, 20, 21 og 21 A.

1. Bruttoformuen

1.1. Båndlagt kapital

1.3. Interessentskabsandele

1.2. Indtægtsnydelse af fast ejendom

2. Skattefri formue

3. Værdiansættelsen af formuen

3.1. Værdipapirer

3.2. Driftsmidler

3.3. Varelagre

3.4. Besætninger

4. Fradrag i bruttoformuen

4.1. Gæld

4.2. Kursansættelse af gælden

4.3. Kapitalværdien af løbende ydelser m.v.