Legislator Case Law & Legislation
E19862P00011 DK

PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Stor vejledning 1986

§ 2 og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab.

Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en

medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er

det alligevel anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for

denne aktie, som lægges til grund. Hvis den ældste aktie har et

større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres

anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede

anskaffelsessum for den ældste aktie.

For hovedaktionæraktier medfører først ind - først ud reglen, at det

er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, som lægges til grund

ved bedømmelsen af ejertidens længde. Det kan for

hovedaktionæraktier, der ikke er omfattet af ABL § 2 a, få

betydning dels i relation til, om beskatning skal ske som

almindelig eller særlig indkomst, dels i relation til størrelsen

af fradrag i evt. fortjeneste.

3.5.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab er dels

afhængig af, om der er tale om almindelige aktier eller

hovedaktionæraktier , herunder om aktierne omfattes af ABL § 2 a,

og dels af besiddelsestidens længde.

3.5.1.1. Almindelige aktier - der ikke omfattes af ABL § 2 a

Afståelse inden 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år,

skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst.

Årets tab kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste ved

afståelse af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som

ikke omfattes af ABL § 2 a, og som er ejet i mindre end 3 år. Tab

kan derfor ikke fratrækkes i fortjeneste ved afståelse af

næringsaktier. Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i

en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende

tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i

aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af

foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere

år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal

fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

3.5.1.2. Hovedaktionæraktier - der ikke omfattes af ABL § 2 a

Afståelse inden 3 års ejertid

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som

almindelig indkomst.

Tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan fratrækkes efter samme

regler, som gælder ved afståelse af almindelige aktier (der ikke

omfattes af ABL § 2 a), se K 3.5.1.1.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen,

som gennemgås nedenfor, behandles fortjeneste eller tab ved

afståelse efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som

særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se K 3.5.5.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets

skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst

derved bliver negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i

den skattepligtige almindelige indkomst.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved afståelser den 1. januar 1984

eller senere kan ikke fratrækkes, idet de efter dette tidspunkt

ikke længere er omfattet af de regler, der gælder for

hovedaktionærer.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved salg før den 1. januar 1984

kan fradrages i det omfang, tabet kan indeholdes i årets positive

særlige indkomst. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de

følgende 5 indkomstår til fradrag i det omfang, det kan indeholdes

i positiv særlig indkomst for de pågældende år. Tab kan kun

overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i

et tidligere år.

1 pct.reglen

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier (ikke

omfattet af ABL § 2 a) efter 3 års ejertid medfører ikke

skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for skattefrihed

efter 1 pct.reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages en

regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de

aktier, som er i behold efter afståelsen, se K 3.5.2.2.

Ifølge 1 pct.reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun

skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende

indkomstår har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

Selv om aktionæren har afstået mindre end 1 pct., sker der dog

beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har

afstået aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en

ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået

mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en

afståelsessum på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt. 15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes

efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens

aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i

årets løb kan der - forudsat betingelserne for skattefrihed i

øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op

til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen, medregnes et selskabs beholdning af egne aktier

ikke til aktiekapitalen.

Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen

ved afgørelse af, om der er afstået mere end 1 pct. af denne.

Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen

af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af

aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000

kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes

arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.reglen,

medmindre de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med

succession, jf. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion

er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en

aktionær - som var hovedaktionær i det ophørende selskab, men som

ikke er hovedaktionær i det fortsættende selskab - afgørende,

hvorvidt der i det fortsættende selskab er afstået aktier udover,

hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det ophørende

selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det ophørende selskab og

ved fusionen også bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab,

er det derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere

end 1 pct. af aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået

mere end 1 pct. af aktiekapitalen i det fortsættende selskab,

(skd. 60.24 og 67.368).

1 pct. reglen gælder ikke for aktieafståelser omfattet af ABL § 2 a.

3.5.1.3. ABL § 2 a-aktier

For almindelige aktionærer og hovedaktionærer gælder særlige regler

ved afståelse den 1. januar 1986 eller senere af aktier omfattet

af ABL § 2 a, der vedrører aktier i visse udenlandske

investeringsselskaber m.v., jfr. lov nr. 565 af 19. december 1985.

ABL § 2 a omfatter afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v.,

der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne

overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af

finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Almindelige aktier

Fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier omfattet af ABL § 2 a

beskattes som almindelig indkomst, og tab kan ikke fratrækkes.

Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for almindelige aktionærer gældende

regler i ABL § 5.

For aktier, som er erhvervet før den 27. november 1985, og som afstås

3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1.

januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre

denne er højere.

Hovedaktionæraktier

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier omfattet af ABL § 2

a beskattes som almindelig indkomst, og tab kan ikke fratrækkes.

Dette gælder uanset ejertidens længde.

Fortjenesten opgøres efter de for hovedaktionærer gældende regler i

ABL § 6, men der gives ikke fradrag efter reglerne i ABL § 7.

For aktier, som er erhvervet før den 27. november 1985, og som afstås

3 år eller mere efter erhvervelsen, træder kursværdien pr. 1.

januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre

denne er højere.

Hvis beskatning efter ABL § 2 a sker på grundlag af aktiernes

kursværdi pr. 1. januar 1986, jfr. foran, beskattes forskellen

mellem kursværdien pr. 1. januar 1986 og den faktiske

anskaffelsessum efter reglerne i ABL § 4, stk. 1, 1.punktum, smh.

med stk. 2-3. Er afståelsessummen mindre end kursværdien pr. 1.

januar 1986, træder afståelsessummen dog i stedet for kursværdien

pr. 1. januar 1986.

3.5.1.4. Spekulation

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt allerede

i 1962 og er i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En »hausse-spekulant«, der har erhvervet almindelige aktier eller

hovedaktionæraktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere

afståelse, skal således behandle fortjeneste eller tab

skattemæssigt som anført under 3.5.1.1., 3.5.1.2. og 3.5.1.3.

Ved »baisse-spekulation«, hvor en aktionær spekulerer i en forventet

kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at

spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse

aktier og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier

(dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til

vekselereren. Sådanne fortjenester og tab skal opgøres og

beskattes ved spekulationens afslutning som almindelig indkomst,

selv om den enkelte spekulationsforretning måtte strække sig over

mere end 3 år, jfr. til dels lsr. 1966.13.

Hvis der samtidigt gennemføres en »hausse/baisse-spekulation«, skal

gevinst og tab på baisse-spekulationen opgøres uafhængigt af

hausse-spekulationen.

3.5.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres

efter den såkaldte aktie- for- aktie-metode, hvorimod fortjeneste

eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den

såkaldte gennemsnitsmetode, se K 3.5.2.1. og K 3.5.2.2. Om fradrag

i eventuel fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, se K

3.5.5.

3.5.2.1. Almindelige aktier

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab

ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder

for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier

i selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende

gennemsnitsmetode.

Aktie-for-aktie-metoden

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller

tab i øvrigt som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen for den enkelte aktie

(aktie-for-aktie-metoden).

Aktie-for-aktie-metoden medfører, at det er den faktiske

anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den

enkelte aktie, som lægges til grund.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er

det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum,

der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske

beskatning efter 3-års reglen i ABL § 2 og i bekræftende fald for

opgørelsen af fortjeneste eller tab, jfr. først ind - først ud

reglen, se K 3.5. Selv om aktiens handelsværdi på

afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af

aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel

aktiens oprindelige anskaffelsessum ved opgørelse af fortjeneste

eller tab. Omkostninger, der naturligt kan henregnes til

anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

3.5.2.2. Hovedaktionæraktier

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres

efter gennemsnitsmetoden, også for aktierne er omfattet af ABL § 2

a. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se K 3.5.5.

Gennemsnitsmetoden

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres

efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på een

gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem

afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Er de

pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles

den samlede fortjeneste eller det samlede tab efter aktiernes

pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles

anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede

aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i

tilfælde, hvor afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser

ifølge 1 pct.reglen. Fordelingen foretages på grundlag af

aktiernes pålydende, uanset at aktierne ikke har samme

rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne

fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum

(E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere

afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste

eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi

af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den

aktie, som den konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret,

se 3.5.4.

Overgangsregler

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er

forskellig, afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet

omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1) Aktionæren var hovedaktionær den 1. juli 1981, og dette var

fortsat tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i

selskabet efter dette tidspunkt

De aktier, som han ejede den 1. juli 1981, indgår i den samlede

anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum

(E-værdi), som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1.

juli 1981. Ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 består

den samlede anskaffelsessum af foranstående beløb med tillæg af

anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi),

indgår de enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de

enkelte aktiers anskaffelsessum.

2) Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1. juli 1981

Han kan vælge enten, at opgøre den samlede anskaffelsessum på

grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han

ejede på det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende

en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1. juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de

faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på

det tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske

anskaffelsessummer. Derimod bortses der fra aktier, som er solgt

forinden. Ved afgørelsen af, hvilke aktier, der er solgt, anses de

først erhvervede for de først solgte, såfremt der er tale om

aktier med samme rettigheder. I den samlede anskaffelsessum indgår

tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og

har han efter 1. juli 1981, men før han blev hovedaktionær,

afstået aktier i selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum

for disse aktier i den gennemsnitlige anskaffelsessum.

3) Aktionæren var den 1. juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke

længere tilfældet ved første afståelse efter den 1. juli 1981

Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre

fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige

aktionærer.

4) Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab

ved afståelse af aktier i selskabet efter

hovedaktionærbeskatningsreglerne (gennemsnitsmetoden).

Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes

gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen

ikke skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige

indkomst.

Vedrørende overgangsregler i relation til beskatning efter ABL § 2

a, se 3.5.1.3.

3.5.3. Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte

aktie

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier

benyttes en anskaffelsessum, der for almindelige aktier udgør

anskaffelsessummen for den pågældende aktie

(aktie-for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør den

derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for

hele aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab

(gennemsnitsmetoden). Hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, er det de

først erhvervede aktier, som anses for først afståede (først ind-

først ud reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen,

tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie-

for-aktie-metoden, eller om den skal indgå i en samlet

anskaffelsessum for hele beholdningen, gælder der som udgangspunkt

visse fællesregler.

3.5.3.1. Køb

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på

købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af

udgift til børsstempel og eventuel købsprovision. Udgift til

stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke

henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne

fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

3.5.3.2. 62-kursen

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1. januar 1962,

træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet

for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

3.5.3.3. Tegnede aktier

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab

mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, som

normalt svarer til aktiernes pålydende. Om anskaffelsessummen for

aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se

ligningsvejledningen for selskaber, SD 1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse, se L 6.4.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et

selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end

stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes

med tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen.

De tegnede aktier anses for anskaffet ved tildeling af retterne.

Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor

generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af

generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af

aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af

en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning

om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er

knyttet tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet

samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen

opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier,

skd. 61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med

retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en

forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af

moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet

på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for

tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved

tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at

aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en

tilkøbt tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie

for anskaffet ved købet af den yderligere tegningsret.

Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af

tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til

selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for

tegningsretten.

I lsr. 1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktiesalg på 300.000

kr. - hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant

indskud, der umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer -

som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have

foreligget en sådan sammenblanding af hovedaktionærens og

selskabets økonomi, at den ved aktieudvidelsen fremskaffede

kapital i realiteten måtte anses for anvendt til betaling af

fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være

kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

3.5.3.4. Fondsaktier

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse

af en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet

ved tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det

tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter

bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen.

For hovedaktionærer anses fondsaktier, der er erhvervet ved

udnyttelse af en tildelt aktieret, dog for erhvervet samtidig med

den eller de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig

til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning

om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er

knyttet aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med

de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles

forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd. 61.147

og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som

man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af

den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for

erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb,

som er erlagt for aktieretten.

3.5.3.5. Afståelse af aktieret eller tegningsret

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og

tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer,

anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr.

Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt

moderaktien er mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen

beskatning, medmindre aktierne omfattes af ABL § 2 a. Ved delvis

afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier,

for først afstået (først ind - først ud reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og

tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer,

anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien.

Aktieretterne indgår i den samlede anskaffelsessum med 0 kr.

Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen skal indbetale

for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de

retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået

(først ind - først ud reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller

tab ved afståelse af tegningsret for hovedaktionærer, se K 3.5.4.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det

tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om

udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er

knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter for

erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til. I

sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem moderaktierne

og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd. 61.147 og 148.

3.5.3.6. Konvertible obligationer

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en

tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme

regler vedrørende anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum som for

tegnede aktier, se K 3.5.3.3.

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981,

anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1. juli

1981, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de

konvertible obligationer børsnoterede pr. 1. juli 1981, er det den

noterede kurs, der skal anvendes. For unoterede obligationer, som

i tiden omkring den 1. juli 1981 har været genstand for omsætning

mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er omsat til. I

andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det

årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved den 1. juli 1981 med

fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets

afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til N 3.1.2.

3.5.3.7. Konvertering af konvertible obligationer

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible

obligationer, anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme

anskaffelsessum som de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud reglen sidestilles

konvertible obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil

konverteringen.

Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det

pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

3.5.3.8. Konvertering af andre fordringer

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af

en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi.

Såfremt fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er

væsentlig mindre end pålydende, og aktierne afhændes kort tid

efter konverteringen, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag

af en anskaffelsessum svarende til fordringens handelsværdi, jfr.

HD af 27. oktober 1977 (skd. 45.119) og ØLD af 24. marts 1980

(skd. 55.314), samt lsr. 1984.7, hvor en del af en

aktiekapitaludvidelse fandtes at være sket ved konvertering af

tilgodehavender, idet indbetalinger i 1975 og 1976 måtte betragtes

som fordringer på selskabet, indtil aktiekapitaludvidelsen blev

vedtaget på en generalforsamling i oktober 1978.

I lsr. 1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant

indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse

af gæld, for hvilken aktionæren hæftede. Landsskatteretten fandt

derfor, at aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med

konvertering af en fordring mod selskabet til aktiekapital.

3.5.3.9. Medarbejderaktier

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7 A, er det

beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Der

gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.

3.5.3.10. Udenlandske aktier

Udenlandske aktier er omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne, når

de ejes af aktionærer, som er fuldt skattepligtige her til landet.

Betalingen for aktierne vil som oftest være erlagt i udenlandsk

mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til

danske kr. efter valutakursen på købstidspunktet, og

afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kr. efter

valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr. 1967.11 og Skat

1986.5.335. Avancebeskatningen vil således også omfatte

svingningerne i valutakursen.

Vedrørende aktier omfattet af ABL § 2 a, se K 3.5.1.3.

3.5.3.11. Aktionærforskrivninger

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt

udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af

aktierne, medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne,

men nedskrivningerne har ingen indflydelse på

anskaffelsestidspunktet for aktierne.

3.5.3.12. Aktier modtaget som gave

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri

overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den

gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige

indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige

beløb.

Er gaven hverken afgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det

aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør

anskaffelsessummen.

3.5.3.13. Arvede aktier

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som

ikke er omfattet af ABL § 2 a, gælder ifølge ABL § 10 følgende

regler

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes

anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er

udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes

anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er

udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i

henhold til ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL

Stor vejledning 1986

§ 2 og bestemmelsen i EBL § 8, stk. 5, - der er omtalt under 3.13. - betyder dog en væsentlig begrænsning af de tilfælde, der

medfører beskatning.

Hvor beskatning af avance (tab) helt eller delvis skal ske, opgøres

avancen (tabet) som hidtil som forskellen mellem afståelsessummen

og anskaffelsessummen.

3.14.3.1. Anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen udgør normalt det beløb, som betales ved køb af

andelsbeviset. Ved stiftelse af andelsboligforeninger i

forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i,

kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto

fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets

anskaffelsessum sammen med eventuelt yderligere indskud. Som regel

præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens

andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at

fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til

ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje,

der måtte være betalt, kan ikke anses som en del af

anskaffelsessummen for andelsbeviset, medmindre der efter

vedtægterne er tale om yderligere indskud. Synspunktet er

fastholdt i et tilfælde, hvor andelshaveren ikke selv havde beboet

lejligheden, fordi den hidtidige lejer ikke kunne opsiges.

Andelshaveren måtte betale differencen mellem lejerens husleje og

den forhøjede husleje, men beløbet kunne ikke fradrages ved

avanceopgørelsen, ØLD af 21.10.1975 (skd. 40.45). En konkret

vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet

boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr.

1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af boligforeningen betalte købesum

for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke

anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset.

3.14.3.2. Forbedringer

I en række tilfælde har sælgeren af et andelsbevis med tilknyttet

boligret afholdt udgifter til forbedring af lejligheden. I disse

tilfælde opgøres anskaffelsessummen som det for andelen betalte

beløb med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringer. Værdien

af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan

medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til

gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsesummen for

andelen.

3.14.3.3. Afståelsessummen

En henvisning til, at en del af prisen for et andelsbevis i et

boligselskab i virkeligheden er ulovlig dusør, der i givet fald

vil kunne konfiskeres bevirker ikke, at beskatning af nogen del af

avancen kan undlades, lsr. 1966.21.

Bestemmelserne om maksimalprisen på andelsbeviser findes i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jfr.

lovbekendtgørelse nr. 372 af 27. juli 1983 § 5 og § 16.

3.14.3.4. Overtagelse af andelslejlighed som ejerlejlighed

Overtager beboeren af en andelslejlighed denne som ejerlejlighed i

forbindelse med afhændelse af sit andelsbevis til

andelsboligforeningen, bliver han almindeligt

indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens

handelsværdi og den af ham overtagne del af pantegælden, og kan

ikke fradrage nogen anskaffelsessum for andelsbeviset, da der ikke

dispenseres i henhold til LL § 16 B, stk. 6.

3.14.3.5. Haveforeninger

En række haveforeninger er organiserede som andelsforeninger, således

at andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens

andelshaverne selv ejer det hus, der er opført på den havelod,

som de har brugsretten til. Ved afhændelse og afståelse skal

afståelsesvederlaget opdeles på huset m.v. og andelsbeviset,

således at fortjeneste på ejendommen beskattes under hensyntagen

til reglerne i EBL, medens fortjeneste på andelsbeviset beskattes

efter reglerne i ABL og LL § 16 B, se lsr. 1971.114.

Da andelsbeviser i disse tilfælde ikke er forbundet med brugsret til

en beboelseslejlighed, men alene til en havelod, kan

fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8 ikke finde anvendelse, hvorfor

avance (tab) på andelsbeviset må beskattes efter reglerne i ABL,

jfr. lsr. 1984.125.

Det bemærkes iøvrigt, at der efter udstykningslovens § 1 ikke må ske

særskilt afhændelse eller pantsætning af en del af en samlet fast

ejendom eller umatrikuleret areal. Aftaler indgået i strid hermed

må anses for ugyldige i forhold til det offentlige. Der kan

således ikke bestå gyldige ejerforhold til kolonihaver,

parcelhaver o.lign., og der kan derfor ikke indrømmes den enkelte

»haveejer« fradrag for ejendomsskatter o.lign., ligesom

fortjeneste ved »afståelse« af grunden ikke kan henføres til

reglerne om salg af fast ejendom, men eventuelt må beskattes

efter reglerne om salg af andelsbevis.

3.14.4. Køberet

Gevinst ved udnyttelse af en køberet til aktier, d.v.s. en ret for en

skatteyder til, når han ønsker det, at købe en post aktier til en

på forhånd fastsat kurs, kan normalt ikke beskattes, men er

køberetten f.eks. indrømmet som led i et ansættelsesforhold, er

fordelen ved køberettens udnyttelse skattepligtig som et

løntillæg, skd. 25.136.

Indkomstbeskatning kan eventuelt også ske udfra et gavesynspunkt.

Det bemærkes, at afgørelsen af, om der kan blive tale om

indkomstbeskatning som følge af køberetten, må træffes på

grundlag af forholdene ved køberettens stiftelse, medens

spørgsmålet om omfanget af den opnåede fordel skal afgøres efter

forholdene ved køberettens udnyttelse.

Skal værdien af køberetten beskattes, sker dette for det indkomstår,

hvori køberetten bliver udnyttet.

Om et vederlag for opgivelsen af en køberet (der blev anset som en

gave fra fader til søn) se lsr. 1973.9.

Medarbejdere, der får tildelt tegningsret til tegning af aktier til

favorabel kurs, må ligeledes beskattes af den opnåede fordel. Om

de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7 A henvises dog til

D 1.9.1.

Stor vejledning 1986

§ 3, nr. 5 i bekg. nr. 161 af 28. marts 1973), 6 pct. af

genstandens værdi, lsr. 1978.125.

Fri telefon

Dækker selskabet hovedaktionærens samlede faktiske udgifter til

abonnements- og samtaleafgifter, beskattes et beløb svarende til

værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi som

hovedregel kan ansættes til 1.175 kr. forudsat hovedaktionærens

private telefonbrug ikke er ekstraordinært stort.

2.2.2. Overdragelse af formuegenstande til selskabet til

overpris

Såfremt en hovedaktionær overdrager formuegenstande til selskabet til

en pris, der væsentligt overstiger formuegodets værdi i handel og

vandel, må den opnåede merpris anses som skattepligtigt udbytte,

lsr. 1976.101 og lsr. 1977.4. Dette gælder uanset karakteren af

det overdragne formuegode, altså også hvor overdrageren ellers

ikke efter de sædvanlige regler ville være skattepligtig af

avancen ved salget. Hvis f.eks. en skatteyder, der hverken er

spekulant eller næringsdrivende med hensyn til værdipapirer,

overdrager et pantebrev til det selskab, hvori han er

hovedaktionær, til en kurs, der overstiger, hvad han ville kunne

opnå ved salg til anden side, skal han beskattes af forskellen

mellem den objektive kursværdi og den opnåede kurs, men ikke af

forskellen mellem anskaffelsessummen og den objektive kursværdi,

jfr. bl.a. lsr. 1984.102.

I lsr. 1981.131 blev en merpris på knap 8 pct. (12.000 i forhold til

160.000) ikke anset for så væsentlig, at der var grundlag for

beskatning af udlodning til aktionæren.

I lsr.1982.107 havde en hovedanpartshaver udstedt og overdraget to

pantebreve nom. 600.000 kr., 20% rente og 3% afdrag efter første

ejerskifte - med sikkerhed i to personligt ejede ejendomme - til

det selskab, hvori han var hovedanpartshaver. Kontantlånsrenten i

kreditforeninger udgjorde på udstedelsestidspunktet 16-17%.

Købesummen for pantebrevene havde klageren ladet indestå i

selskabet som et tilgodehavende, der ifølge vedtægterne ikke

skulle forrentes. Ligningsmyndighederne havde anslået kursværdien

af pantebrevene til 80 og havde følgelig beskattet 120.000 kr. som

maskeret udlodning. Lsr. fandt imidlertid ikke, at der var

tilflydt hovedanpartshaveren nogen økonomisk gevinst, som kunne

beskattes som maskeret udbytte. Lsr. fandt derimod, at

hovedanpartshaveren og anpartsselskabets gensidige påtagelse af

gældsforpligtelser af samme beløbsmæssige størrelse over for

hinanden ikke kunne antages at medføre, at der påhvilede

hovedanpartshaveren en reel gældsforpligtelse, der berettigede til

rentefradrag, hvorfor dette blev nægtet hos hovedanpartshaveren.

I Skat 1986.3.217 blev en merpris på 85.000 kr. ved overdragelse af

goodwill ved firmaomdannelse beskattet som maskeret udlodning hos

overdrageren.

Hvor der er tale om overdragelse af goder ved hvis salg, der bliver

tale om beskatning af avancen med særlig indkomstskat, beskattes

merprisen som udbytte med almindelig indkomstskat, medens den

særlige indkomst opgøres med det overdragne godes handelsværdi på

overdragelsestidspunktet som afståelsessum. Se også lsr. 1980. 186

og 187 om selskabets indfrielse af pante- eller gældsbrev til

hovedaktionær.

En overdragelse af en fast ejendom til en pris, der ligger inden for

+/- 15 pct. af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med

årsreguleringer, vil ikke blive anfægtet skattemæssigt, jfr.

ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.3.

2.2.3. Erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til

underpris

Såfremt en hovedaktionær fra selskabet overtager formuegoder til en

pris, der ligger under godets handelsværdi, skal han beskattes af

forskellen mellem handelsværdien og den faktisk betalte pris som

udbytte, lsr. 1961.6, 1957.20 og 1971.11.

Handelsværdien fastsættes på grundlag af markedsværdien på det

tidspunkt, den endelige købsaftale indgås, jfr. lsr. 1980.37.

En overdragelse af en fast ejendom til en pris, der ligger inden for

+/- 15 pct. af den senest bekendtgjorte kontantejendomsværdi med

årsreguleringer, vil ikke blive anfægtet skattemæssigt, jfr.

ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.3.

I et tilfælde, hvor en hovedaktionær i forbindelse med selskabets

likvidation overtog nogle ejendomme til underpris, blev den herved

opgjorte udlodning anset som yderligere likvidationsudlodning og

beskattet som særlig indkomst, da selskabet var endeligt opløst i

udlodningsåret, lsr. 1976.100.

Udlodning til en aktionær fra et selskab i likvidation, bestående af

selskabets fordring på aktionæren, ansættes til fordringens

handelsværdi, SD-cirk. 1980-44.

Hvis den reducerede pris i forhold til handelsværdien på

overdragelsestidspunktet skyldes, at aktionæren har haft en

køberet, må en eventuel udbyttebeskatning afhænge af, hvorvidt

der på tidspunktet for erhvervelsen af køberetten har været tale

om en udlodning, lsr. 1959.97.

Aktionærer i boligaktieselskaber, som opdeler deres ejendomme i

ejerlejligheder, der overdrages til aktionærerne til en pris under

handelsværdien, er skattepligtige af den derved opnåede fordel.

Ligeledes skal andelshavere i andelsboligforeninger beskattes af

forskellen mellem handelsværdien for lejligheden og den lavere

pris, der måtte være betalt til andelsboligforeningen.

Overtagelse af ejerlejligheden vil normalt medføre, at andelsretten

i selskabet må anses for tilbagesolgt til selskabet. Efter

bestemmelsen i LL § 16 B, stk. 1, er det fulde vederlag ved

tilbagesalget undergivet beskatning som skattepligtig almindelig

indkomst, og der vil kun i helt ekstraordinære tilfælde blive

givet dispensation efter stk. 6.

Ved et selskabs udvidelse af aktiekapitalen blev de nye aktier

overtaget af de gamle aktionærer i forhold til deres hidtidige

aktieposter i selskabet. Betalingen for de nye aktier skete i form

af pantebreve, hvis kursværdi måtte anses for lavere end aktiernes

pålydende, men lsr. fandt ikke, at der herved var sket udlodning

af udbytte, lsr. 1972.103. Afgørelsen må ses ud fra det synspunkt,

at den eventuelle fordel tilfaldt aktionærerne i samme forhold,

som deres aktiebesiddelse tilsagde, og dermed kunne sidestilles

med friaktier.

En hovedaktionærs indfrielse af nogle sælgerpantebreve til

»underkurs« fandtes ikke at indeholde nogen udlodning fra

selskabet. Ved købet af ejendommen i sin tid havde

overdragelsessummen ikke været lavere end markedsværdien, og

indfrielseskursen svarede til pantebrevenes handelsværdi, UfR

1975, s.596 HD (skd. 35.70).

Ekstraordinært afdrag på pantebrev udstedt af selskab til

hovedaktionær i forbindelse med overdragelse af fabriksejendom

anset som maskeret udlodning, lsr. 1980.186.

Ændring af 8% sælgerpantebrev til usikret anfordringstilgodehavende

som led i rekonstruktion og krav fra selskabets bankforbindelse

kunne kun beskattes som aktionærfordel, hvis fordringens reelle

værdi var steget som følge af ændringer i afviklingsvilkår,

rentebetaling og sikkerhed, lsr.1982.16.

I Skat 1986.9.551 fandt landsskatteretten, at en hovedaktionær, som

havde optaget et lån i selskabet til køb af obligationer fra

selskabet, og som for lånet havde udstedt et gældsbrev, havde

modtaget en udlodning fra selskabet svarende til forskellen mellem

obligationernes kursværdi og gældsbrevsfordringens kursværdi.

2.2.4. Rabatordninger for aktionærer

En rabatordning for et selskabs aktionærer, som er mere gunstig end

den, der ydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning

til aktionærerne, som må beskattes som almindelig indkomst,

hvadenten der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke.

Omfatter en rabatordning ikke udelukkende et selskabs aktionærer,

men også en bredere kreds af personer udenfor aktionærkredsen

(f.eks. via medlemsskab af diverse indkøbsforeninger m.v.), anses

en rabat til aktionærerne ikke som skattepligtigt udbytte.

Det samme gælder, hvis de ansatte i virksomheden kan opnå samme

rabat som aktionærerne, jfr. lsr. 1981.190.

I skd. 60.34. blev bonus - som en bank som led i

overskudsfordelingen ydede til aktionærer, der enten havde indlån

på opsigelse eller havde lånt penge i banken - sidestillet med

udbytte.

En overrente på 2% p.a., som en bank ydede til indlånere, der

tillige var aktionærer i banken, kunne dog ikke sidestilles med

udbytte, hvori der skulle indeholdes udbytteskat. Overrenten

udmåltes udelukkende i forhold til indlånets størrelse.

I lsr. 1982.178 havde en blikkenslager dels opnået rabatter i

forhold til det anpartsselskab, hvori han ejede halvdelen af

anpartskapitalen, og dels i forhold til dette selskabs

leverandører. Lsr. fandt, at han alene kunne beskattes af

rabatter opnået i forhold til anpartsselskabet.

2.2.5. Dækning af aktionærudgifter

Det forekommer, at selskaber afholder udgifter, som er uden

forbindelse med selskabets virksomhed, men som har deres baggrund

i hovedaktionærens interesser.

Som eksempler på, at sådanne udgifter er anset for en udlodning, kan

nævnes lsr. 1971.10 (bidrag til trossamfund), lsr. 1977.163

(50-års fødselsdagsmiddag), lsr. 1980.181 og 182 (hovedaktionærens

jubilæum) og lsr.1982.15 (uddannelsesudgifter) samt lsr. 1983.91

(gaveydelser til hovedanpartshaverens børn i form af

bestyrelseshonorarer og løn).

Som nævnt under K 2.2. har lsr. dog i de senere år fulgt den praksis

at anse mere sædvanlige ydelser såsom lejeværdi, rejseudgifter,

repræsentation o. lign. som yderligere løn til hovedaktionæren,

hvis hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet og forholdet

mellem arbejdsindsats og aflønning i øvrigt levner plads hertil,

jfr. lsr.1982.12 (50 års-fødselsdag) og 108 (sølvbryllupsfest) og

lsr. 1983.148 (60-års fødselsdag).

I lsr.1986.70 blev kursusudgifter, som et selskab havde afholdt i

forbindelse med hovedanpartshaverens videreuddannelse til

statsautoriseret revisor, anset som yderligere løn for

hovedanpartshaveren, da han ikke kunne sidestilles med en

funktionær i revisionsvirksomheden.

To grovvareforeninger (indkøbsforeninger) fusionerede pr. 1/6 1985.

Der var ikke tale om en skattefri fusion. Ifølge den fortsættende

forenings vedtægter skulle medlemmerne tegne en andelskapital på

5% af gennemsnittet af deres normale indkøb for de sidste 3 år. De

hidtidige medlemmer af den fortsættende forening havde allerede

indbetalt deres andelskapital, hvorimod medlemmerne af den

ophørende forening først efter fusionen skulle igang med at

oparbejde en tilsvarende andelskapital, hvilket skulle ske over 5

år regnet fra fusionsdatoen. Medlemmerne af den fortsættende

forening måtte således konstatere et rentetab sammenlignet med de

andre medlemmer og skulle derfor over 5 års perioden have udbetalt

et beløb svarende til de andres rentefordel.

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked gik ud på, at beløbet, under

hensyn til hvorledes det blev opgjort, og hvad det skulle dække,

var almindeligt skattepligtigt for modtagerne i henhold til

ligningslovens § 16 A, stk. 1. Under hensyn til tidspunktet for

retserhvervelsen og til den korte udbetalingsfrist ansås det fulde

beløb skattepligtigt i indkomståret 1985, jfr. Skat 1986.11.670.

2.2.6. Aktionærlån

I aktieselskabsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1974, blev det

efter den tidligere aktieselskabslov gældende forbud mod

aktionærlån ikke opretholdt. Udlån til aktionærer måtte efter

lovens § 115 dog kun finde sted mod betryggende sikkerhed og alene

i det omfang, selskabets egenkapital oversteg den bundne

egenkapital.

I anpartsselskabsloven fandtes en tilsvarende bestemmelse i § 84.

Ifølge de i juni 1982 vedtagne ændringer til aktieselskabsloven er

der genindført forbud mod aktionærlån fra den 18. juni 1982,

ligesom allerede etablerede lån skal afvikles som oprindeligt

aftalt, dog senest den 1. jan.1993.

Ved udlån af kontanter (pengelån) fra et selskab til dets

hovedaktionær vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så

fordelagtige for hovedaktionæren, at de alene kan antages opnået i

kraft af aktionærens dominerende indflydelse i selskabet. En

fordel i form af rentefrihed eller reduceret rente i forhold til

markedsrenten, repræsenterer en skattepligtig udlodning, med

dertil knyttet skattegodtgørelse, lsr. 1957. 4 og 5. Såfremt den

aftalte rente er lavere end Nationalbankens diskonto på

gældsstiftelsestidspunktet plus 4%, anses rentevilkårene for at

indeholde en fordel for aktionæren, jfr. SD-cirk. nr. 1978-31 og

1982-24.

Beskatningen af fordelen sker i princippet hos selskabet med

differencen mellem den anslåede rente og selskabets faktiske

renteindtægt, jfr. lsr. 1981.129. Derimod skal fordelen ikke

medregnes i aktionærens skattepligtige indkomst, da en

indtægtsføring hos denne anses at modsvares af en yderligere

rentefradragsret. Aktionæren skal derfor alene beskattes af

skattegodtgørelsen af det som maskeret udbytte ansete beløb.

I henhold til SD-cirk. nr. 1982-24 kan den i SD-cirk. 1978-31 omtalte

indkomstbeskatning af en anslået rente i hovedaktionærselskabet og

af skattegodtgørelsen hos hovedaktionæren undlades, når

hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, og det samlede

vederlag til hovedaktionæren (incl. den manglende forrentning af

aktionærlånet) efter den eksisterende praksis om løn til

hovedaktionæren ikke er af en sådan størrelsesorden, at

aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte, jfr. f.eks.

lsr.1984.5.

For så vidt angår de situationer, hvor manglende forrentning fortsat

skal beskattes som maskeret udbytte, d.v.s. navnlig de tilfælde,

hvor hovedaktionæren ikke udfører arbejde for selskabet, kan de

lokale ligningsmyndigheder indrømme hovedaktionæren fradragsret

for en til forhøjelsen af selskabet svarende renteudgift, såfremt

hovedaktionæren indbetaler den i SD-cirk.1978-31 fastsatte rente

til selskabet, eller renten godskrives selskabet over

hovedaktionærens mellemregningskonto med selskabet.

Aktionæren kan ikke beskattes af et beløb svarende til differencen

mellem låneprovenuet og den kursværdi, som de aftalte lånevilkår

betinger.

Med hensyn til lån, som opstår ved at hovedaktionæren løbende hæver

beløb i selskabet til betaling af private udgifter, gælder, at

sådanne låneaftaler - ligesom andre aftaler om udlån fra et

selskab til dets hovedaktionær - i skattemæssig henseende må

anerkendes, når aktionæren er solvent, jfr. i øvrigt

ligningsvejledningen for selskaber, afsnit SC 1.2.5.2.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske

forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale

lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra

selskabet. I det omfang aktionæren ikke udfører et arbejde for

selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse som

maskeret udbytte.

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger

Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer

medlemmernes midler i aktier, obligationer o.lign.

Nogle foreninger udsteder omsættelige indskudsbeviser

(investeringsbeviser). Disse behandles skattemæssigt ganske som

aktier og enhver form for udbytte beskattes som udbytte af aktier.

Andre foreninger udsteder ikke investeringsbeviser, men

indlånsbeviser i bankbogslignende form, og for medlemmer af disse

»kontoførende« foreninger er der i lovbekendtgørelse nr. 130 af 6.

april 1967 med ændring i lov nr. 296 af 10. juni 1981 givet

nærmere regler om beskatningen af renter, udbytte og overskud.

2.3.1. Indlåns-konti

Medlemmernes indestående i kontoførende investeringsforeninger

opskrives hvert år med en til deres andel svarende part af

udbyttet på de af foreningen ejede værdier, ligesom indeståendet

jævnligt - normalt en gang om året - korrigeres for de

kurssvingninger, der har været på foreningens aktivmasse. Om

indskud og udtræk uden for de normale reguleringsterminer gælder

for hver forening særskilte regler.

Beskatningsreglerne er i korthed (idet der i øvrigt henvises til

lovbekendtgørelse nr. 130 af 6. april 1967 med ændring i lov nr.

296 af 10. juni 1981) således

Medlemmerne skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst

medregne den andel i indvundne renter og udbytter, der er

tilskrevet deres indestående i årets løb. Den del af det

tilskrevne beløb, der vedrører udbytter, sidestilles med

aktieudbytte, hvori der her i landet er indeholdt udbytteskat, og

medregnes til indkomsten med tillæg af indeholdt udbytteskat. Der

er knyttet skattegodtgørelse til dette beløb, jfr. K 2.5. Resten

af det tilskrevne beløb medregnes som renteindtægt. Fortjeneste

eller tab, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt,

fordeles på medlemmernes indskudskonti.

Om beskatning, når medlemmerne hæver af indestående, se K 3.12.

2.3.2. Omsættelige investeringsbeviser

De foran omtalte regler i lovbekg. nr. 130 af 6. april 1967 finder

ikke anvendelse på investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige investeringsbeviser. Investeringsbeviserne behandles

skattemæssigt som aktier, og foreningen skal indeholde udbytteskat

af udlodninger (KL § 65, stk. 3). Medlemmerne er almindeligt

indkomstskattepligtige af al udlodning fra foreningen, hvad enten

beløbene hidrører fra foreningens udbytte- og renteindtægter eller

fra realisation af dens værdipapirer. Investeringsbeviser i nogle

af disse foreninger handles på børsen.

En del af foreningerne udlodder ikke udbytte, men lader udbytte og

renteindtægter forblive i foreningen, hvorved foreningsformuen og

dermed investeringsbevisernes værdi forøges. Disse akkumulerende

investeringsforeninger er skattepligtige på lige fod med

selskaber, jfr. SSL § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Ved afståelse af investeringsbeviser behandles avance/tab

skattemæssigt efter samme regler, som gælder for salg af aktier.

Om skattegodtgørelse til medlemmer af udloddende

investeringsforeninger, se 2.5.

2.4. Beskatningstidspunktet

Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet

fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. At

udbyttet først kan kræves udbetalt det følgende år er uden

betydning for beskatningstidspunktet, lsr. 1962.98. Acontoudbytte,

som forekommer i enkelte selskaber, beskattes i udbetalingsåret.

2.5. Skattegodtgørelse

Ved lov nr. 404 af 20. august 1976 er der gennemført en

lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster.

Reglerne er senere ændret ved lov nr. 264 af 27. maj 1981 og lov

nr. 244 af 9. juni 1982. Dobbeltbeskatningen lempes gennem en

godtgørelsesordning ved, at der til den del af selskabsindkomsten,

der udloddes som udbytte til aktionærerne, knyttes en

skattegodtgørelse på 25 pct. af det udloddede udbytte.

Skattegodtgørelsen er skattepligtig indkomst for udbyttemodtageren

og skal medregnes i indkomstopgørelsen for det år, hvori udbyttet

er skattepligtigt, jfr. LL § 16 A, stk. 1.

Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren ved slutskatteberegningen

(modregnes i slutskatten).

Se nærmere skd.cirk. nr. 37 af 10. februar 1977.

2.5.1. Udbytte, hvortil knyttes skattegodtgørelse

Ifølge SSL §17 A er der knyttet skattegodtgørelse til

1) Udbytte, der udloddes af de i SSL §1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte

aktieselskaber og andre selskaber.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af udbyttet, der udloddes, jfr.

SSL §17 A, stk. 1.

2) Udbytte, der udloddes af udloddende investeringsforeninger, der

er omfattet af SSL §1, stk. 1, nr. 6.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb,

som hidrører fra modtagne aktieudbytter m.v., jfr. SSL §17 A, stk. 2.

Den procentdel af udlodningen fra de nævnte investeringsforeninger,

som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., beregnes således

Foreningens samlede aktieudbytteindtægt x 100 --------------------------------------------- Foreningens samlede udlodning

Herved bliver udlodningen i videst muligt omfang betragtet som

hidrørende fra udbyttet, jfr. skd.63.354.

Den procentdel af udlodningen, som anses at hidrøre fra

aktieudbytter m.v., kan højst andrage 100.

Se i øvrigt ligningsrådets anvisning om skattegodtgørelse til

medlemmer af udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af

SSL §1, stk. 1, nr. 6, jfr. Medd. fra SD og LR, jan. 1987.

3) Udbytte, der tilskrives kontiene hos medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger, omfattet af lovbekendtgørelse nr. 130 af 6. april 1967 om beskatning af medlemmer af

investeringsforeninger, som ændret ved lov nr. 296 af 10. juni 1981.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af det tilskrevne

beløb, som hidrører fra andel i aktieudbytte m.v.

Uden for ordningen falder udbetalinger fra sparekasser,

brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger,

indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger,

akkumulerende investeringsforeninger, jfr. SSL § 1, stk. 1, nr.

2a, 3, 3a, 4, 5 og 5a samt foreninger og institutioner m.v.

omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra de nævnte

udloddende investeringsforeninger.

Uden for ordningen falder endvidere udbytte udloddet af selskaber,

der er begrænset skattepligtige, jfr. SSL § 2.

Udlodning af udbytte fra udenlandske selskaber til danske aktionærer

berettiger ikke til skattegodtgørelse for den i udlandet betalte

selskabsskat.

For udbytte fra selskaber, der efter ovennævnte regler er omfattet

af ordningen, gælder, at skattegodtgørelse efter § 17 A gives ved

udlodning af deklareret udbytte samt andre udlodninger, der efter

lovgivningen eller praksis henregnes til udbytte.

Ud over deklareret udbytte er der knyttet skattegodtgørelse til

1) Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktie-,

anparts- eller andelskapital, med mindre der ved dispensation

efter LL § 16 A, stk. 2 er givet tilladelse til, at udlodningen i

stedet skattemæssigt behandles efter samme regler som ved

afståelse af aktier.

2) Udlodning i form af vederlag for afståelse af aktier m.v. til

det udstedende selskab samt udlodning i form af vederlag ved visse

aktieafståelser m.v. til holdingselskaber, medmindre der gives

dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 6.

3) Udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, med mindre der er givet dispensation i

medfør af § 17, stk. 3 i LOSI.

4) Maskeret udlodning.

2.5.2. Aktionærer, der er omfattet af ordningen

Som udgangspunkt er det kun udbyttemodtagere, der er fuldt

skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, der kan

opnå skattegodtgørelse.

Udbyttemodtagere, der alene er begrænset skattepligtige her til

landet af det modtagne udbytte, jfr. KL §2, stk. 1, litra f, kan

således ikke opnå skattegodtgørelse. Undtagelse herfra gælder dog

i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er berettiget til

skattegodtgørelse i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Om beskatning af eventuel skattegodtgørelse til udbyttemodtagere,

der ikke er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne

udbytte, henvises til KL §2, stk. 1, litra g, og til SSL §2, stk. 1, litra d.

Om udbyttemodtagende dødsboer, selskaber og foreninger m.v. henvises

til skattedepartementets cirkulære af 10. februar 1977, pkt. 2, og

ligningsvejledning, selskaber, afsnit SI.

3. Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser o.lign.

Reglerne om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer findes i

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983 om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (kaldet ABL) som ændret

ved lov nr. 565 af 19. december 1985. I øvrigt henvises til

skd.cirk. nr. 1 af 2. januar 1984 til ABL (i det følgende kaldet

1984-cirk.).

Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 er der indført en ny bestemmelse

i aktieavancebeskatningsloven som § 2 a om aktier i visse

udenlandske investeringsselskaber m.v. Loven har virkning for

aktieafståelser den 1. januar 1986 eller senere. Se nærmere

3.5.1.3.

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet?

Reglerne om aktieavancebeskatning omfatter aktier, anparter i

anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. De

gælder også for aktieretter og tegningsretter til aktier m.v.

samt for konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Konvertible obligationer, som ikke opfylder mindstekravet i KGL

(kursgevinstloven) § 7, skal dog behandles skattemæssigt efter

reglerne i KGL § 6, stk. 3, og § 7, stk. 7, såfremt gevinst og tab

ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst efter ABL eller afståelsessummen ikke beskattes som

almindelig indkomst efter LL § 16 B. KGL § 6, stk. 3, og § 7, stk.

7, gælder for konvertible obligationer, som er anskaffet

henholdsvis udstedt den 2. oktober 1985 og senere. Se evt. nærmere

E 5.3.3.2. (Konvertible obligationer).

Reglerne om aktieavancebeskatning kommer endvidere til anvendelse på

omsættelige beviser (investeringsbeviser) for indskud i

investeringsforeninger, hvad enten disse foreninger er

akkumulerende eller udloddende. For kontoførende

investeringsforeninger er der derimod givet særlige regler, se K 3.12.

Reglerne om beskatning af avance ved salg af andelsrettigheder

gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende

andelsselskaber, men også f.eks. andelsboligforeninger (se lsr.

1966.21 og 1966.85) og andelshavekolonier.

For aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet

med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder, er der i EBL § 8 fastsat regler om

fritagelse for beskatning, når visse betingelser er opfyldt, se K 3.13.

Det er ikke nogen betingelse, at der er udstedt egentlige aktiebreve

eller andelsbeviser (lsr. 1968.6), men det er en forudsætning for

anvendelse af disse regler, at der er tale om andelsrettigheder i

selvstændige skattesubjekter. Således falder f.eks. obligationer,

pantebreve, andele i interessentskaber og kommanditselskaber uden

for disse beskatningsregler.

En vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral blev

sidestillet med en andelskapital, og ved vognmandens udtræden blev

det fulde tilbagebetalte beløb derfor anset som

indkomstskattepligtigt i medfør af LL § 16 B, stk. 1 (med mulighed

for dispensation), lsr. 1974.8.

Ifølge lsr. 1983.152 skulle fortjenesten ved en forpagters salg af

retten til at levere kartofler til en andelsfabrik beskattes efter

LOSI § 2, nr. 6 (afståelse af aktier m.v.).

I lsr.1985.171 fandtes et kooperativt aktieselskabs indskudsbeviser

i Arbejderbevægelsens kooperative Finansieringsfond ikke at kunne

sidestilles med aktier og lign., allerede fordi indskuddene alene

kunne tilbagebetales med højst det indskudte beløb, og således

ikke kunne anses som udtryk for indehavernes ejendomsret til en

andel i hele fondens formue.

En bank havde udbudt et 7-årigt 5 3/4 pct. obligationslån på 100

mio. DM til kurs 105. Til lånet var knyttet såkaldte warrants,

hvorefter personer m.v., der havde købt obligationer, havde ret

til i perioden 18. marts 1986-17. marts 1990 at tegne aktier i

banken til kurs 326, som var gældende på tidspunktet for

beslutningen om låneoptagelsen. For hver 1.000 DM i obligationer

kunne tegnes nom. 1.100 kr. aktier. Warrants kunne klippes fra

obligationen, således at værdipapirerne fremover ville blive

handlet som enten obligationer inkl. warrants, obligationer alene

eller warrants alene.

Ligningsrådet fandt, at de omhandlede warrants måtte betragtes som

en form for tegningsrettigheder, som skattemæssigt skulle

behandles med udgangspunkt i reglerne i

aktieavancebeskatningsloven, se eventuelt nærmere Skat 1986.5.347.

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning?

Ifølge ABL § 1, stk. 2, medregnes fortjeneste eller tab ved

afståelse af aktier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige eller særlige indkomst. Der er hermed først og

fremmest tænkt på almindeligt frit salg.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige

rettigheder, er, selvom aktierne havde samme kursværdi, blevet

sidestillet med salg, skd. 2.22. Sker »ombytningen« gennem

vedtægtsændring, således at karakteren af aktierne derved ændres,

foreligger der i almindelighed ikke en skattemæssig overdragelse.

I et tilfælde, hvor et selskab havde en aktiekapital på 400.000

kr., som siden selskabets stiftelse i 1982 havde været ejet af en

direktør og dennes svigerfader med halvdelen til hver, fandt

landsskatteretten, at en fastfrysning af kursen pr. 30. september

1984 på de aktier, som tilhørte svigerfaderen, ikke kunne

tillægges skattemæssig virkning ved en fremtidig overdragelse.

Aktiekapitalen skulle opdeles i nom. 200.000 kr. A-aktier og nom.

200.000 kr. B-aktier. Værdien af B-aktierne, som skulle tilhøre

svigerfaderen, skulle fastfryses pr. 30. september 1984. Fremtidig

værditilvækst, henholdsvis værdireduktion, påvirkede herefter

alene den resterende A-aktiekapital, som skulle ejes af

direktøren. Dette skulle også gælde ved evt. likvidation af

selskabet.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med, at en aktiepost

forinden overdragelse til en trediemand skulle tilbydes selskabets

øvrige aktionærer til den pris og på de vilkår, trediemand

tilbød, hvilket efter rettens opfattelse muliggjorde, at de

pågældende B-aktier kunne blive afhændet til helt andre kurser end

den fastfrosne kurs, således at fastfrysningen herefter for så

vidt blev en ren proformadisposition, at der var tale om et

familieaktieselskab, samt at fastfrysningen ikke kunne anses

begrundet ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, Skat

1986.11.656.

Erstatning for annullation af en aftale om aktiesalg blev behandlet

som et salg, lsr. 1970.7.

I lsr. 1970.93-94 og 1973.5 statueres, at udtrykkene »afhændelse«

eller »afståelse« ikke omfatter det forhold, at en vekselerer, der

har aktierne i depot uden genbelåningsret, uretmæssigt afhænder

aktierne. Det herved lidte tab blev anset som et

ikke-fradragsberettiget formuetab.

I lsr.1980.126 fandtes der ikke at være tale om et

fradragsberettiget tab for en skatteyder, der havde aktier

liggende i depot hos et vekselererfirma som garanti for

finansieringen af aktiekøbet og med ret til genbelåning for

vekselererfirmaet, da tabet alene beroede på vekselererfirmaets

manglende evne til at dække klagerens tilgodehavende, men ikke på,

at de deponerede værdipapirer var solgt med tab.

I lsr.1985.95 fandtes derimod at foreligge et fradragsberettiget tab

vedrørende aktier for en skatteyder, som havde en

spekulationskonto i et vekselererfirma, der havde genbelånt hans

aktier i en bank, som havde realiseret aktierne i forbindelse med

vekselererfirmaets konkurs. Retten lagde til grund, at

vekselereren efter det oplyste havde været beføjet til at foretage

genbelåning, og skatteyderen fandtes herefter berettiget til at

fradrage det ved bankens tvangsrealisation lidte tab.

En i 1972 indgået aftale om overdragelse af aktier indeholdt en

bestemmelse om, at køberen havde ret og pligt til at erhverve hele

aktiekapitalen i det pågældende selskab til en fast kurs.

Overtagelsen af aktierne skulle ske efterhånden, som køberen

betalte aktierne, men han skulle svare rente 10 pct. p.a. af

kursværdien af de endnu ikke overtagne aktier, i hvilke sælgeren

havde håndpanteret. Til trods for, at aftalen indeholdt en klausul

om, at »Overdragelse finder juridisk og skattemæssigt sted

samtidig med, at betalingen sker«, anså lsr. samtlige aktier for

solgt på aftaletidspunktet i 1972, lsr. 1977.117.

For et konvertibelt obligationslån optaget i 1983 gjaldt, at

obligationsejerne indenfor perioden 18. nov.-18. dec. i hvert af

årene, 1986, 1987, 1988 og 1989 kunne forlange obligationerne

konverteret til aktier. Obligationer, som ikke var konverteret til

aktier senest den 18. dec. 1989, forfaldt til kontant indfrielse

til kurs 170 den 18. nov. 1990. Ligningsrådet fandt, at de

konvertible obligationer, som ikke var konverteret til aktier

senest den 18. dec. 1989, i relation til

aktieavancebeskatningsreglerne måtte anses for afstået den 18.

dec. 1989 til det beløb, hvortil obligationerne forfaldt til

kontant indfrielse i 1990. Ved ØLD af 7. april 1986 (Skat

1986.4.271) fandtes der, da obligationerne havde en løbetid på 7

år, ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at anse

obligationerne for afstået i relation til

aktieavancebeskatningsloven, hvis de ikke konverteres til aktier

inden den i lånebetingelserne fastsatte tidsfrist af mindre end 1

år inden løbetidens udløb. Dommen er anket.

Ifølge ABL § 1, stk. 4, sidestilles erstatnings- og

forsikringssummer med salgssummer.

I HD af 20. juni 1978 (skd. 47.306 og UfR 1978.648) forelå der

hverken efter de påberåbte aftaler eller de afgivne forklaringer

holdepunkter for at betragte de indgåede aftaler som svarende til

køberet, og den opnåede fortjeneste ansås for almindelig

indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4. Om køberet i

øvrigt, se K 3.14.4.

En hovedaktionær, der ønskede at overlade selskabet til 3

medarbejdere ved at foretage en udvidelse af selskabets

aktiekapital og lade medarbejderne tegne de nye aktier til pari,

samt foretage en ændring af selskabets vedtægter, således at den

hidtidige aktiekapital blev gjort stemmeløs, ansås at have afgivet

tegningsret til tegning af de nye aktier til pari (skattekursen på

de gamle aktier var 600) og blev derfor beskattet på samme måde,

som hvis han havde solgt de pågældende tegningsrettigheder til

værdien i handel og vandel.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til

aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en

udlodning til aktionærerne, lsr. 1973.1. Såfremt aktierne udloddes

i samme forhold som aktionærerne besidder aktier i selskabet,

sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet får

ikke fradrag for tab på aktierne.

Det forekommer hyppigt i forbindelse med omlægning af driftsformer i

landbruget, at andelshavere, især i andelsmejerier, ønsker at

udtræde af andelsselskabet. Tilladelse hertil betinges ofte af, at

den pågældende betaler et udtrædelsestilsvar. En sådan udtrædelse

anses som afhændelse til selskabet, jfr. LL § 16 B, stk. 1,

lsr.1970.9.

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at

hver af interessenterne bliver ejer af aktier, svarende til hans

ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, betragtes

for hver enkelt interessent som salg, for så vidt angår hans

ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne, jfr. HD

af 11. febr. 1983 (skd.66.315). Samtidig har han af

medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som

tilfalder ham.

3.2.1. Indskud i pensionsordning

I medfør af ABL § 9 sidestilles indskud af arbejdstagerens aktier,

m.v. i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om

beskatning af pensionsordninger m.v., med afståelse. Omvendt anses

udlodning af aktier m.v. fra en sådan pensionsordning for en

anskaffelse.

3.2.2. Ægtefællers salg af aktier

Som følge af den ved lov nr. 227 af 26. maj 1982 gennemførte

skattemæssige ligestilling af ægtefæller, skal hver af

ægtefællerne fra og med indkomståret 1983 medregne fortjeneste

eller tab ved afståelse af sine aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende

ægtefæller udløser ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at

fratrække et lidt tab, jfr. KL § 26 B. Dette gælder selv om

aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens

særeje, jfr. lsr. 1980.18. Heller ikke overdragelse eller

overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation

eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand,

jfr. lsr. 1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt. 14.

3.2.3. Arveudlæg

Ved arveudlæg af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier - som

ikke er omfattet af ABL § 2 a (se K 3.5.1.3) - gælder ifølge ABL §

10 følgende regler

Ved udlæg af almindelige aktier er boet fritaget for beskatning uden

hensyn til, om afdødes og boets samlede besiddelsestid for

aktierne har været kortere end 3 år, jfr. ABL § 10, stk. 1.

Arvingen indtræder ikke i afdødes skattemæssige stilling, men anses

for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og

til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk. 2.

Er der tale om hovedaktionæraktier, og er afdødes og boets samlede

besiddelsestid indtil udlægget mindre end 3 år, er boet ligeledes

fritaget for beskatning, jfr. ABL § 10, stk. 1, og arvingen anses

for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og

til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk. 2.

Dette gælder dog ikke, hvis de udlagte aktier er erhvervet i

forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter

lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis boet i dette tilfælde

ikke kræver sig beskattet, uagtet betingelserne herfor er til

stede, udlægges aktierne med succession, jfr. ABL § 10, stk. 4.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier efter 3 års besiddelsestid kan boet

vælge mellem beskatning af fortjenesten i boet og udlæg med

succession, jfr. ABL § 10, stk. 3.

Ved udlæg med succession indtræder udlægsmodtageren i afdødes

stilling både som hovedaktionær og med hensyn til afdødes

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Beskatning finder dog

kun sted, hvis arvingen afstår aktierne inden 5 år efter udlægget,

og kun i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en

tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er

hovedaktionær, jfr. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.

Hvis aktierne var afdødes næringsaktier, kan boet vælge mellem

beskatning af fortjenesten i boet eller udlæg med succession.

Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen såvel i afdødes

anskaffelsessum og -tidspunkt som i hans hensigt med erhvervelsen.

3.2.4. Gaveoverdragelse

Bortgivelse af aktier m.v. som gave eller arveforskud sidestilles med

salg, jfr. ABL § 1, stk. 4.

Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for

forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen,

hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den

borgerlige rets almindelige regler til anvendelse, herunder

eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt

forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke

nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået

en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens

indhold (gavehabilitet).

Ved bortgivelse eller salg til børn, fonds o.lign. opstår der ofte

spørgsmål om, hvorvidt overdrageren har betinget overdragelsen

således, at der i virkeligheden ikke kan antages at være sket

nogen overdragelse. Den omstændighed, at overdrageren har

forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige

friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand har

fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig

stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren

indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses

overdragelse i lovens forstand ikke at have fundet sted.

I en konkret sag er det anset for tilstrækkeligt til godkendelse af

en bindende gaveoverdragelse af aktier fra en far til umyndige

børn, at der oprettes og stemples sædvanlig børsnota, at der

foretages notering af ejerskiftet i selskabets aktieprotokol, at

der foretages en registrering af dispositionen i såvel faderens

som børnenes regnskaber, ligesom dispositionerne fremgår af

selvangivelserne, at der foretages sædvanlig notering af

transporten på aktiebrevet, samt at der sker en fysisk adskillelse

af aktiebrevene.

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at

det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal

tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige

overlader stemmeretten til faderen - eventuelt indtil

gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod

vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået,

såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken

retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier. (Med

hensyn til kravet om stemplet børsnota og notering i selskabets

aktieprotokol bemærkes, at (rene) gaveoverdragelser ikke er

omfattet af loven om børsstempel, og at et selskabs aktier ikke

nødvendigvis er noteret på navn).

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket

under forudsætning af, at amtsskatteinspektoratet godkender den i

gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig

henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er

underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først

opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne

annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt

amtsskatteinspektoratet måtte fastsætte en højere værdi af

aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må

anses for bristet. Det må dog være en forudsætning, at gaven

annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af

aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd. 16.48.

3.2.5. Barns salg af aktier

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave

fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet

og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er

omfattet af bestemmelsen i KL § 5, stk. 2, lsr. 1975.107.

3.2.6. Likvidation

Ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, behandles fortjeneste eller tab på

samme måde som ved afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette

år betragtes som afståelsessum.

Likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte. I henhold

til LOSI § 17, stk. 3, kan det dog tillades, at fortjeneste eller

tab skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Se K 3.6.

3.2.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som

udbytte. I henhold til LL § 16 A, stk. 2, kan det dog tillades, at

fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles

efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.7.

3.2.8. Salg til selskabet

Ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne,

skal hele salgssummen beskattes som almindelig indkomst, jfr. LL §

16 B, stk. 1.

Ifølge LL § 16 B, stk. 6, kan det dog tillades, at fortjeneste eller

tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne. Om de skattemæssige konsekvenser

ved salg af aktier til det udstedende selskab henvises til K 3.8.

3.2.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

Ved visse aktiesalg til holdingselskaber m.v. beskattes hele den del

af afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i

holdingselskabet, som almindelig indkomst, jfr. LL § 16B, stk.

2-5.

Ifølge LL § 16B, stk. 6, kan det dog tillades, at fortjeneste eller

tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne. Om den skattemæssige behandling af

aktiesalg til holdingselskaber m.v. henvises til K 3.9.

3.2.10. Fusion

Ved fusion efter fusionslovens regler om »skattefri fusion« udløses

ikke nogen øjeblikkelig beskatning for aktionærerne i det omfang

aktier i det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i

det fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke for det

indkomstår, hvori ombytningen sker, medregne den fortjeneste eller

det tab, som kan konstateres ved ombytningen, men ved senere

afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for

anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de

ombyttede aktier.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med

andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses

aktierne for afhændet til kursen på fusionsdatoen. Hvor kun en del

af aktionærens aktier i det ophørende selskab vederlægges med

andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det anførte

for denne del. Om opgørelse af fortjeneste/tab i forbindelse med

kontant indløsning, se K 3.10.

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen,

lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets

skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om gevinst eller

tab. Det samme gælder annullering af egne aktier, som et

fortsættende selskab erhverver ved fusionen, jfr. lovens § 10. Se

K 3.10.

3.2.11. ABL § 13, stk. 2

Ifølge ABL § 13, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at der ikke sker

beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde

aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor

alle aktionærerne i det købte selskab som vederlag for de afståede

aktier i dette selskab alene modtager aktier i det købende

selskab.

Ved senere afhændelse af de modtagne aktier i det købende selskab

behandles disse i skattemæssig henseende, som om de var erhvervet

på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede

aktier. Endvidere sker beskatning efter ABL § 4, uanset at

aktionæren ikke er hovedaktionær i det købende selskab, i det

omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst

beskatning efter disse regler.

ABL § 13, stk. 2, er nærmere gennemgået under K 3.11.

3.2.12. Salg af aktier i moderselskab til datterselskab

For en hovedaktionær, som påtænkte at sælge en del af sine aktier i

et moderselskab til et af dets helejede datterselskaber, fandt

ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af

reglerne i ABL, men at hele salgssummen måtte anses for

skattepligtig udlodning for hovedaktionæren i henhold til LL § 16

A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet med, at koncernen ved

dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til

hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens

beherskelse af moderselskabet.

Derimod har skd. ikke statueret skattepligt efter LL § 16 A, stk. 1,

af afståelsessummen ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en

del af sin aktiepost i et moderselskab til dets helejede

datterselskab.

3.2.13. Salg og tilbagekøb (skattesalg)

I en række tilfælde er der taget stilling til, hvorvidt et salg med

tilbagekøb umiddelbart efter salget, vil kunne sidestilles med et

egentligt salg. Såfremt salget og genkøbet finder sted samme dag,

vil et ved salget konstateret tab ikke kunne godkendes, idet

salget betragtes som usket. Hvis der imidlertid er gået flere dage

mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at

tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, hvorvidt der i den

mellemliggende periode har været en reel mulighed for

kurssvingninger. Der vil ved afgørelsen også kunne lægges vægt på,

hvorvidt salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer)

eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget

sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag for

at godkende salget som et reelt salg. Til belysning af disse

spørgsmål, se lsr. 1966.82 og 83 og 1984.105 samt UfR. 1965,

s.802.Ø.

Såfremt et aktiesalg (med tab) sker på det vilkår, at sælgeren er

berettiget til på forlangende at tilbagekøbe aktierne til samme

kurs og derved reelt har garderet sig mod tab ved dispositionen,

må fradrag for det ved salget konstaterede »tab« nægtes, lsr.

1974.103.

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær

De skattemæssige konsekvenser ved afståelse af aktier m.v. er

forskellige afhængig af, om aktionæren ejer aktierne i

næringsøjemed, eller om aktionæren er hovedaktionær eller

almindelig aktionær. For almindelige aktionærer og hovedaktionærer

gælder særlige regler ved afståelse den 1. januar 1986 eller

senere af aktier omfattet af ABL § 2 a, se nærmere K 3.5.1.3.

1) Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv

at handle med aktier o.lign. værdipapirer, og de afståede aktier

tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne

er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

2) Aktionæren er hovedaktionær, hvis vedkommende enten selv eller

sammen med visse nære pårørende eller selskaber m.v. på noget

tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af

aktierne har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet

over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen, jfr.

nærmere nedenfor.

3) Aktionæren er almindelig aktionær, hvis vedkommende hverken

falder ind under pkt. 1 eller pkt. 2 foran.

Hvornår er man hovedaktionær

Aktionæren i et selskab er hovedaktionær, hvis vedkommende på noget

tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har

ejet 25 pct. eller mere af selskabets aktiekapital eller rådet

over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

Aktie- og anpartsselskaber er dog ikke omfattet af de regler, som

gælder for hovedaktionærer.

Ved afgørelsen af, om aktionæren har ejet aktier eller rådet over

stemmeværdien i det anførte omfang, medregnes ikke alene

vedkommendes egne aktier, men også aktier, som samtidig har

tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre,

børn og børnebørn samt disses ægtefæller eller dødsboer efter de

nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

ægte slægtskabsforhold.

Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets

indgåelse, eller som har tilhørt en tidligere ægtefælle under

ægteskabet, medregnes dog ikke.

Derimod medregnes aktier tilhørende selskaber, fonde m.v., hvorover

den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en

bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse er ikke anset at

foreligge i relation til 3 søskende, som hver for sig kun ville

komme til at råde over 33 1/3 pct. af stemmeværdien i et ikke

børsnoteret selskab.

Den stemmeret, som en aktionær på baggrund af faderens testamente

havde udøvet på sine søskendes aktier indtil han fyldte 75 år,

skulle medregnes ved afgørelsen af, om han inden for de seneste 5

år havde rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien, da det

efter ligningsrådets opfattelse ikke fandtes afgørende, hvem der

havde ejet aktierne, hvortil stemmeretten var knyttet, men hvem

der havde rådet over stemmeretten. Afgørelsen blev indbragt for

landsskatteretten, som tiltrådte ligningsrådets afgørelse.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet

aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages

kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens

aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden

betydning.

Ved afgørelsen af, om en aktionær indenfor de seneste 5 år har ejet

25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af

stemmeværdien, ses der bort fra selskabets beholdning af egne

aktier.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller

til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er

hovedaktionær.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i eet selskab, og herudover er

almindelig aktionær i eet andet selskab, skal de regler, der

gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Når en aktionær eventuelt sammen med en ægtefælle ikke selv ejer 25

pct. af selskabets aktiekapital eller råder over mere end 50 pct.

af stemmeværdien, vil det afhænge af aktiebesiddelsen hos de

ovennævnte nært pårørende eller selskaber m.v., om vedkommende

anses for hovedaktionær.

For at skattemyndighederne kan få de nødvendige oplysninger herom,

er der i skattekontrolloven indført en bestemmelse i § 8 D, stk. 2, som pålægger bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, pligt til på

forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om

aktionærforholdene, som de er i besiddelse af. Se 1984-cirk. pkt. 39.

3.4. Næringsaktier

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som

erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de

afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller

hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej,

jfr. 3.3.

Ved ØLD af 15. juni 1967 (skd. 4.38) ansås en bank for almindelig

indkomstskattepligtig ved afståelse af en post aktier, selv om

banken havde ejet aktierne i ca. 60 år.

I Skat 1986.9.566 fandt ligningsrådet, at en banks aktier i et

selskab, som banken havde etableret i 1983 sammen med nogle andre

banker, og hvis formål var at drive bankvirksomhed, ikke kunne

anses som erhvervet med videresalg for øje som led i

bankvirksomheden, og aktierne blev derfor ikke betragtet som

næringsaktier.

For vekselerere o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre

der føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden

forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage

fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved

afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i

vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter

virksomhedens ophør.

En fondsbørsvekselerer, som var medindehaver af et vekselererfirma

samt af et interessentskab, som ejede 100 pct. og 90 pct. af

anpartskapitalen i to selskaber, overvejede på grund af svigtende

helbred at afstå sin ideelle anpart af interessentskabet og dermed

af dettes anpartsbesiddelser. Anparterne var erhvervet i 1975 og i

1981, og de var i interessentskabets regnskab opført under

anlægsbeholdning af aktier. Ved salg af anparter havde øvrige

anpartshavere forkøbsret. Ligningsrådet fandt, at anparterne ikke

kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i

vekselerervirksomheden, hvorfor anparterne ikke kunne betragtes

som næringsanparter.

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma,

havde erhvervet aktiemajoriteten i et selskab med henblik på heri

at drive den del af deres hidtidige virksomhed, som efter en

forventet ændring af reglerne for vekselerervirksomhed ikke

længere ville kunne drives i vekselererfirmaet. Man overvejede at

indskyde aktierne i vekselererfirmaet for at understrege det nære

erhvervsmæssige samhør mellem de to virksomheder samt for at

sikre, at fremtidige ændringer i ejerforholdet til

vekselererfirmaet også kom til at gælde ejerforholdet til

selskabet. Ligningsrådet fandt, at aktierne måtte anses som

anlægsaktier, uanset om de tre indehavere af vekselererfirmaet

ejede aktierne i eller uden for vekselererfirmaet. Der blev herved

henset til, at aktierne ikke var erhvervet med videresalg for øje,

men for at kunne danne grundlag for en videreførelse af den del af

den hidtidige virksomhed, som efter forventet lovgivning ikke

længere ville kunne drives i vekselererfirmaet.

I lsr.1985.150 fandt retten, at der var tilstrækkeligt grundlag for

at anse en vekselerers beholdning af obligationer og aktier for

hele tiden at være holdt uden for hans forretningssfære, samt at

han havde haft tilstrækkelige indtægter og midler uden for

vekselererfirmaet til at dække deres anskaffelse. Retten kunne

derfor tiltræde, at kursavancen ved obligationernes indfrielse og

nettotabene ved aktiernes salg blev holdt uden for hans

almindelige indkomst.

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes ved

opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst uden hensyn til

ejertidens længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne

fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i

afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne

urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til

den skattepligtige almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det een gang valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra

ligningsrådet.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt

til ABL § 3 samt til bekendtgørelse nr. 3 af 6. januar 1982 om

opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier. Vedrørende

håndværkeraktier, se L 3.6.4.

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - herunder aktier omfattet af ABL § 2 a

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved

afståelse af almindelige aktier og hovedaktionæraktier behandles

under 3.5.1 og principperne for opgørelsen af fortjenesten eller

tabet under 3.5.2. De særlige regler vedrørende aktier,

omfattet af den nye bestemmelse i ABL § 2 a, omtales i 3.5.1.3.

Om anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for den enkelte

aktie samt afståelsessummen, se henholdsvis 3.5.3. og 3.5.4.

Om fradrag i opgjort fortjeneste ved afståelse af

hovedaktionæraktier, se 3.5.5.

Først ind - først ud

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis

en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på

forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de

først afståede. Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter

gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste

aktier, anses for først afstået. Denne såkaldte først ind - først

ud regel er obligatorisk.

Først ind - først ud reglen gælder kun for aktier i samme selskab og

kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig

stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved

anvendelsen af reglen. Konvertible obligationer sidestilles i

relation til først ind - først ud reglen med aktier med særlige

rettigheder, indtil de konverteres til aktier.

For almindelige aktier (som ikke omfattes af ABL § 2 a) medfører

først ind - først ud reglen, at det er den ældste akties

anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der lægges til grund ved

afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen i ABL

Stor vejledning 1986

§ 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i

afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt

hovedaktionærstatus. Beskatning finder dog kun sted, hvis

udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter udlægget, og kun

i det omfang afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en

tilsvarende afståelse, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er

hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk. 3, succederer udlægsmodtageren i boets

skattemæssige stilling i tilfælde, hvor hovedaktionæraktier

udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets

anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte

af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var

til stede.

I henhold til ABL § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i boets

skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra

afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier,

som er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og

boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved

udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i

afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i

såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se

skd.cirk.nr. 64 af 26. september 1981 til ABL, pkt. 47.

3.5.4. Afståelsessummen

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er

afstået for, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt

kan henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision

til bank ved køb og salg og stempeludgifter samt de med salget

evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave,

arveforskud el.lign.) skal det beløb, der er lagt til grund ved

beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum.

Foreligger der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og

vandel, der må lægges til grund (ABL § 1, stk. 4). Også i sådanne

tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages - men det bemærkes

dog, at gaveafgift o.lign. ikke kan sidestilles med omkostninger,

der kan fradrages.

I et tilfælde, hvor sælgerne (af hele aktiekapitalen) som led i

salgsaftalen påtog sig visse fremtidige pensionsforpligtelser over

for nogle af selskabets funktionærer, og til sikring af

forpligtelsen båndlagde en kapital, kunne den kapitaliserede

pensionsforpligtelse fradrages i afståelsessummen, lsr. 1976.76.

Derimod kunne der ifølge lsr. 1976.174 ikke indrømmes fradrag for

en afløsningssum for et pensionstilsagn, som aktiesælgerne ydede

en i selskabet ansat direktør. Pensionstilsagnet var hverken

mundtligt eller skriftligt omtalt i forbindelse med

aktieoverdragelsen og kunne derfor ikke påvirke det vederlag, som

opnåedes ved aktiesalget.

Ved afståelse af aktier, for hvilke der er opgjort en negativ

skattemæssig anskaffelsessum efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i

loven om skattefri virksomhedsomdannelse, medregnes det negative

beløb ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tabet

ved afståelsen af disse, jfr. lovens § 4, stk. 5.

Om afståelse af udenlandske aktier, hvor betalingen erlægges i

udenlandsk mønt, se K 3.5.3.10.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de

regler, der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret,

anses tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for

tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal

indbetale for at udnytte tegningsretten.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved

opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således

B A x --- C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under eet - B er

pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den

afståede tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier

og de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede

tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede

anskaffelsessum fra afståelsessummen.

3.5.4.1. Eventuel tilsidesættelse af den aftalte

overdragelseskurs

Normalt kan man ikke tilsidesætte en salgspris, men der kan forekomme

tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette vil specielt

kunne forekomme ved salg mellem slægtninge, indbyrdes afhængige

selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde

må en åbenbart urimelig kurs kunne fraviges, se f.eks. lsr.

1964.102 og 1967.10.

I HD af 27. april 1983 (skd. 66.330) fandtes det ikke

antageliggjort, at en civilingeniør havde solgt sine aktier i et

familieaktieselskab til et andet familieaktieselskab til en lavere

værdi end handelsværdien.

I ØLD af 29. juni 1984 (skd.72.90) fandtes det ligeledes ikke

godtgjort, at anparter var solgt til en lavere kurs end

handelskursen, idet retten herved særligt henviste til de

fremkomne oplysninger om den faldende aktivitet i selskabet, der

bekræftedes gennem det senere forløb.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion

over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt

aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig

tredjemand. Familiens advokat eller bankforbindelse kan

eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost

blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til

hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se

lsr. 1974.7.

3.5.4.2. »Konstruerede« tab kan ikke fradrages

Der forekommer tilfælde, hvor man vel ikke anfægter den fastsatte

overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der

ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab.

Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan

nævnes

Lsr. 1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn

til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse overfor

selskabets kreditorer.

Lsr. 1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR. 1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der

udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af

skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret. Et selskab A blev

stiftet i dec. 1961 med den ene stifter og hovedaktionær som

direktør. En uge efter stiftelsen købte selskabet direktørens

aktiebesiddelse i selskab B til en kurs på 425 ved udstedelse af

gældsbrev. Ca. 4 måneder senere tilbagesolgte A en del af aktierne

i B til direktøren til kurs 225, som blev afskrevet på

gældsbrevet. Der kunne ikke påvises forhold i B's økonomi, som

kunne berettige denne kursforskel.

ØLD af 29. jan.1973, UfR. 1973.408, hvor et selskab i en koncern

opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid

derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og

fratrak det herved konstaterede tab. Selskabet fandtes ikke at

have lidt noget tab, som kunne fradrages, idet retten lagde til

grund, at selskabets køb af aktier var sket som led i

hovedaktionærens bestræbelser på at erhverve aktiemajoriteten i

det pågældende selskab, at salget af aktierne til moderselskabet

måtte antages at være sket af skattemæssige grunde, og at

selskabet ikke ville have solgt til samme kurs til anden side.

ØLD af 7. dec. 1984 (skd.74.434), hvor en hovedaktionærs fradrag for

tab på aktier ved salg til en datter i december 1963 til kurs 25

blev nægtet, idet retten lagde til grund, at hovedaktionæren og

datterens ægtefælle ved indgåelse af en låneaftale i september

1963 havde måttet forudse, at denne disposition førte til den i

december samme år konstaterede nedgang i aktiernes værdi, således

at tabet var en direkte og forudseelig følge af det mellem

hovedaktionæren og svigersønnen aftalte lån.

HD af 13. februar 1986 (Skat 1986.3.191), hvor der ikke blev godkendt

fradrag for tab ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet

selskab, da retten navnlig under hensyn til koncernens lukkede

karakter, til misforholdet mellem de bogførte og de reelle værdier

og til selskabernes begrænsede erhvervsmæssige aktivitet

tiltrådte, at der i almindelighed ikke ved opgørelsen af de

skattepligtige indkomster vil være grundlag for at anerkende

fradragsret for tab bogført i forbindelse med interne

aktiehandler, samt da det ikke fandtes godtgjort, at det af sagen

omhandlede salg var foregået under omstændigheder, som kunne

begrunde en undtagelse herfra.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes

HD af 23. maj 1984 (II 378/1981) hvor fritagelse for en

kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at

indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af

aktier.

3.5.4.3. Gaveoverdragelser

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal

den kurs, der af amtsskatteinspektoratet er lagt til grund ved

gaveafgiftsberegningen, betragtes som afståelsessum. Foreligger

der ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til

aktiernes værdi i handel og vandel på

gaveoverdragelsestidspunktet.

I skd. cirk. nr. 185 af 17. nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver

og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning hedder det i

pkt. 17 om værdiansættelsen af unoterede aktier, at kursen i SD's

kursliste kan være vejledende, men at man skal være opmærksom på,

at disse kurser er beregnet på grundlag af årsregnskab for de

pågældende selskaber, der ligger 1-2 år forud. Det er derfor

kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet

nærmest forud for gaveoverdragelsestidspunktet, der bør lægges til

grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag

af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter

afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige

begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets

udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de

beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på

afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige

beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan.

i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Dette indebærer

normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1986 af aktier i et

selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af

selskabets status pr. 31. dec. 1985, medens kursen ved afståelse

i dec. 1986 skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1986, idet der i begge tilfælde skal anvendes de

beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af

formueskattekursen pr. 1. jan. 1986. Afstås aktierne i det

pågældende selskab i januar 1987, beregnes kursen på grundlag af

selskabets status pr. 31. dec. 1986 og med anvendelse af de

beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af

formueskattekursen pr. 1. januar 1987.

Højesteret har ved dom af 25. maj 1977 taget stilling til

værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde

til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i

familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed

ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs,

hvortil der er handlet mellem slægtninge indbyrdes, men at også

skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som

vejledning (skd. 43.281).

I lsr. 1982.106 fandt landsskatteretten, at der ved overdragelse af

aktier til en familiefond ikke alene kunne lægges vægt på den

aktiekurs, hvortil der var handlet, men at der tillige måtte

foretages en bedømmelse af, om der i de i gældsbrevet aftalte

betalingsvilkår kunne ligge sådanne fordele for køberen, at der

måtte anses at være ydet denne en gave.

Hvor der vedtægtsmæssigt er fastsat visse begrænsninger i aktiers

omsættelighed og overdragelseskurser, kan de fastsatte

overdragelseskurser ikke altid anvendes ved opgørelsen af

fortjenesten. Dette gælder f.eks. ved familieoverdragelser, se

skd. 1.3 og 36.107 samt ØLD af 31. jan. 1977 (skd.44.46).

Ved ØLD af 23. februar 1970 blev det statueret, at en skatteyder, der

i 1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte

acceptere, at afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen

(beregnet efter de senest gældende regler), medens 1.1.1962-kursen

blev beregnet efter de dagældende (i dette tilfælde mere

ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

3.5.4.4. Gælds- eller pantebreve

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller

delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal

der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at

sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der

må godkendes et kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog

være fastsat således, at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af

gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør aktiernes

kontantværdi.

3.5.4.5. Aftægtsydelse o.l.

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager

sig en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for

sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i

betragtning ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende

ydelse har en sådan karakter med hensyn til årlig ydelse og

forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er dette ikke

tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et

skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres

handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den

enkelte afståelsessituation. I lsr. 1976.5 fandt retten ikke

grundlag for at fastsætte nogen værdi af en ikke-kapitaliserbar

løbende ydelse. Men ved HD af 27. nov. 1978 (UfR.1979.64)

nægtedes en aktionær fradrag for et aktietab, som han havde

opgjort ud fra en afståelsessum på 0. Afståelsesvederlaget bestod

i sin helhed af en halvårlig ydelse til sælgeren for dennes og den

eventuelt overlevende ægtefælles livstid. Den løbende ydelse

skulle pristalsreguleres efter nærmere aftalte regler. Fradraget

nægtedes med den begrundelse, at aktionæren havde erkendt at have

opnået fuldt vederlag for aktierne, og derfor måtte kapitalværdien

af de pristalsregulerede ydelser modsvare anskaffelsessummen for

aktierne.

Ved HD af 11. jan. 1982 (skd.61.163) blev en tidligere hovedaktionær

- som havde solgt samtlige sine aktier til en koncern, og som

havde indgået en konsulentaftale af ca. 11 års varighed med

koncernen, men som rent faktisk kun arbejdede i virksomheden de

første par år efter salget, hvorefter han flyttede til Spanien -

beskattet af den kontante salgssum for aktierne med tillæg af den

kapitaliserede værdi af konsulentgagen for aftalens sidste år,

hvor der ikke blev præsteret nogen arbejdsindsats.

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter

statsskattelovens § 4 c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag

for at bortse fra ydelsens kapitalværdi ved beregning af aktiernes

afståelsessum.

3.5.4.6. Forbeholdt udbytte

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret,

enten for overdrageren selv eller for trediemand.

Hvis overdrageren forbeholder sig udbytteretten, skal den kontante

afståelsessum for aktierne forøges med kapitalværdien af den

forbeholdte udbytteret, skd. 16.49.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for

trediemand, må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde

kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes

afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg

af de af køberen overtagne forskrivninger, lsr. 1970.96.

3.5.5. Særlige fradrag for hovedaktionærer

I hovedaktionærers fortjenester opgjort efter foranstående regler kan

foretages særlige fradrag som anført under 3.5.5.1. og

3.5.5.2.

Fradrag gives dog kun i fortjeneste, der skal beskattes som særlig

indkomst, og fradrag gives således ikke i relation til beskatning

med almindelig indkomstskat efter ABL § 2 a.

3.5.5.1. 10 pct. fradrag

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt

år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører

dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid

er nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde

besiddelsesår nedsættes fortjenesten således med 10 pct., i det

femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med ottende

besiddelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes

erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradraget gives også ved afståelse af konvertible

obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 18 i 1984-cirk.

3.5.5.2. Bundfradrag på 65.000 kr.

I årets nettofortjeneste - den under K 3.5.5.1. nedsatte samlede

fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser efter 3

års ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette

gælder, uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun

en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved

afståelser efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet

af 4 på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden,

medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som

ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog

ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der

er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40 d.

3.6. Likvidationsudlodning

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i

det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres på samme

måde som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen

i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning

i det pågældende år, er afståelsessummen 0.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til

aktieselskabsregisteret. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14

dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af

generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved

den afsluttende generalforsamling, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk. Dette

har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende

generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Et

selskab blev anset for endeligt opløst i det år, hvor anmeldelse

var indgivet til aktieselskabsregisteret, selv om selskabet i

mangel af dokumentation for betaling af skatter først blev slettet

flere år senere.

En anpartshaver, som ejede hele anpartskapitalen i et selskab, som

drev optikerforretning, påtænkte at likvidere selskabet. I

forbindelse med likvidationen skulle aktiverne vedrørende

optikerforretningen overdrages til et af ham nystiftet selskab,

hvori han skulle være eneanpartshaver. Købet af aktiverne skulle

ske mod kontant betaling finansieret ved lån i et pengeinstitut

eller ved udstedelse af en fordring, som skulle løbe over 10 år

med lige store halvårlige afdrag og med en forrentning svarende

til diskontoen plus 4 pct.

Ligningsrådet fandt, at fortjeneste eller tab ved

likvidationsudlodningen - forudsat at denne skete i det

kalenderår, hvori selskabet blev endeligt opløst - skulle

beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jfr.

lovens § 1, stk. 3. Ved eventuel udlodning af fordringen som

likvidationsprovenu fandtes denne at kunne kursansættes til 90,

jfr. Skat 1985.5.142.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles

efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori

opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har

foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor

ikke omfattet af avancebeskatningsreglerne. Beskatningen må efter

hovedreglen i LL § 16 A, stk. 1 ske hos aktionæren som almindelig

indkomst af hele udlodningsbeløbet.

Ved udbetaling af likvidationsprovenu ad flere gange inden for det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet

for udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling

af fortjeneste eller tab på aktierne. Dette gælder også for

aktionærer med forskudt regnskabsår, når de modtager udlodning i

mere end et regnskabsår. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold

til de modtagne udlodninger.

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes

anskaffelsessum.

Evt. tabsfradrag må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre

skatteyderen kan dokumentere, at likvidationen vil blive sluttet

uden udlodning af likvidationsprovenu, jfr. ØLD af 3. dec. 1980

(skd.58.277), lsr.1982.81 og 1985.10.

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3. dec. 1980, når et

selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have

nedskrevet den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til

aktionærerne, jfr. lsr.1984.8.

Der gives kun tabsfradrag for aktier, der er omfattet af en

registrering i aktieselskabsregisteret som aktie/anpartskapital.

Tab på aktier vedrørende en vedtagen aktiekapitaludvidelse, som

på grund af konkurs ikke opnåede registrering, gav således ikke

ret til fradrag.

Ved ØLD af 26. marts 1984 (skd.70.514) blev tab ved likvidation af

et selskab på aktier, som var erhvervet i forbindelse med en

aktiekapitaludvidelse, som var blevet anmeldt, men ikke

registreret, anset som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet

beslutningen om kapitalforhøjelsen måtte anses for bortfaldet, da

frafald af registrering måtte sidestilles med nægtelse af

registrering.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af

likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen

finder sted - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år,

eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året

efter, at udlodningen har fundet sted - sidestilles udlodningen

med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som

almindelig indkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af

anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil

fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet salgssummen

her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der

evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning

til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Eventuel dispensation

I henhold til LOSI § 17, stk. 3 (jfr. bkg. nr. 394 af 22. juli 1981),

kan amtsskatteinspektoraterne (eller direktoratet for Københavns

eller Frederiksberg skattevæsen) dog, når særlige omstændigheder

taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i

modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. De beløb, der

fritages for almindelig indkomstskat, skal derefter behandles

efter ABL.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af

udlodningsbeløbet, anses en til udlodningen svarende del af

aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for

aktierne reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med

afståelsessummen. For almindelige aktionærer anses udlodningen for

at vedrøre aktierne efter reglen først ind-først ud, og den for

disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes ved

avance/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til »de

afståede aktier« svarende anskaffelsessum efter

gennemsnitsmetoden.

3.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes

efter LL § 16 A som udbytte med almindelig indkomstskat.

Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i

likvidation, anses for omfattet af LL § 16 A, selv om der ikke

sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jfr. lsr. 1984.8.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16 A, stk. 1,

kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke

fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men for

hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at

anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i

anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte

aktie-for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den

nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for

den resterende aktiebeholdning. Ved eventuel beskatning i

forbindelse med et senere salg af den resterende aktiebeholdning

er det således alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning,

som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Dette

gælder, uanset på hvilken måde nedskrivningen sker, da det

afgørende i relation til anvendelse af aktie-for-aktie-metoden er,

at der sker en nedskrivning af aktiebeholdningens pålydende.

Ved udlodninger, der finder sted den 13. november 1985 eller senere,

forhøjes udlodningsbeløbet med en eventuel negativ anskaffelsessum

for aktierne opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i loven om

skattefri virksomhedsdannelse, jfr. L. 6.4.1.4.

Eventuel dispensation

I følge LL § 16 A, 2. stk. (jfr. bkg. nr. 524 af 11. okt. 1984) kan

amtsskatteinspektoraterne (i København og Frederiksberg

vedkommende skattedirektorat) dog tillade, at udlodningsbeløbene

fritages for beskatning som almindelig indkomst, mod at

fortjeneste eller tab behandles efter reglerne for salg til andre

end det selskab, som har udstedt aktierne. Normalt vil nævnte

tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene

er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte

være tilfældet, hvor et selskab har afhændet en del af sine

aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således

at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de

resterende aktiviteter.

Når der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen,

men nedskrivningen - evt. i forbindelse med nytegning - finder

sted for at bortskaffe en underskudssaldo, gives der ikke

dispensation til aktionærer, der efter nedskrivningen af den

tidligere aktiekapital fortsat ejer aktier i selskabet, da

dispensationsadgangen ikke bør anvendes som alternativ til

likvidation, hvorved bemærkes, at dispensation i et tilfælde som

det foreliggende alene vil tjene til, at der i forbindelse med

nedskrivningen opnås fradrag for aktiernes anskaffelsessum efter

de almindeligt gældende aktieavancebeskatningsregler. Dispensation

gives ikke, uanset om der er tale om almindelige aktionærer, som

opgør fortjeneste eller tab efter aktie-for-aktie-metoden, således

at anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier ikke kan indgå i

anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved

senere salg af den resterende aktiebeholdning. I overensstemmelse

hermed har skattedepartementet tiltrådt en af

statsskattedirektoratet truffen afgørelse, hvorefter en ansøgning

om dispensation blev afslået for aktionærerne i et selskab, som

nedsatte sin aktiekapital med 40 pct. til 24 mio. kr. til delvis

dækning af en underskudssaldo på ca. 20 mio. kr. Selskabet havde

en større aktionærkreds, og nedskrivningen skulle ske ved en

ændring af de enkelte aktiers pålydende.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har

afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af

hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som solgte, er

aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r).

Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for

salg i almindelighed.

3.8. Salg til selskabet

Såfremt et salg (eller anden overdragelse) sker til det

selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele

salgssummen betragtes som almindelig indkomst, jfr. LL § 16 B,

stk. 1. Købesummen for de solgte aktier kan altså ikke fradrages,

og fortjenesten er således lig med salgssummen.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver

konverteret til aktier, anses ikke for omfattet af

lovbestemmelsen, jfr. 1984-cirk. pkt. 23 c. Indløsningssummen

anses dog for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible

obligationer indløses af selskabet forinden det tidspunkt, hvor

lånet forfalder til kontant indfrielse.

Bestemmelsen skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at

henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at

deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som

almindelig indkomst, og ved salg af aktierne til selskabet at opnå

en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ved beskatningen sidestilles salgssummen med udbytte, hvortil der er

knyttet skattegodtgørelse. Beskatningen reducerer ikke

anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet, idet

anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som

før salget til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden,

og som følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens

resterende aktier i selskabet være begrænset til den for disse

aktier gældende anskaffelsessum, jfr. pkt. 4 i 1984-cirk.

Ved afståelser, som finder sted den 13. november 1985 eller senere,

forhøjes afståelsessummen med en eventuel negativ anskaffelsessum

opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i loven om skattefri

virksomhedsomdannelse, jfr. L 6.4.1.4.

Salg af tegningsret til det udstedende selskab behandles ganske som

salg af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation

Efter LL § 16 B, stk. 6, kan der meddeles dispensation, således at

beskatningen finder sted efter samme regler, som gælder for

aktiesalg til andre. Dispensationen gives af

amtsskatteinspektoraterne (og skattedirektoraterne i Københavns og

Frederiksberg kommuner), når salget af aktierne til selskabet må

antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået

ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren

afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at

blive afhændet til selskabet, idet delsalg til andre, herunder

andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldstændig

afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der

dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en

beskatning af hele salgssummen ville medføre helt urimelige

resultater.

I Skat 1986.7.484 gav skattedepartementet dispensation i forbindelse

med indløsningen af konvertible obligationer, idet man herved

henså til, at indløsningen skete samtidig med opgivelsen af

samtlige aktionærinteresser i selskabet. Der blev ikke ved

afgørelsen taget stilling til kursfastsættelsen vedrørende de til

selskabet overdragne værdipapirer.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde

sine aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks.

andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er

betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten

altid blive givet. Det samme gælder for selvstændigt

skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde

boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid

for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft

væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på

investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger ved

tilbagesalg af disse til foreningen. Foreningens opbygning går ud

på, at overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af

investeringsbevisernes værdi og dermed salgsavancen, et forhold

som man med hovedreglen i LL § 16 B, stk. 1, har villet skabe et

værn mod.

Aktionærer, der ønsker at sælge aktier, vil hyppigt lade en bank

formidle salget, og bankerne modtager således normalt aktierne i

kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne

aktier« fra en aktionær til videresalg, omfattes denne

overdragelse til banken ikke af LL § 16 B, stk. 1, men aktionæren

må beskattes som ved salg til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den

enkelte aktionær.

3.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

Reglerne om aktiesalg til holdingselskaber m.v. - som har

virkning for afståelser i hele det indkomstår, der ikke er

afsluttet den 4. december 1984, og i alle senere indkomstår, og

som også gælder ved afståelse af konvertible obligationer og

retten til at tegne sådanne - findes i LL § 16B, stk. 2-5, som

affattet ved lov nr. 615 af 19. december 1984.

I øvrigt henvises til skd. cirkulæreskrivelse af 24. januar 1985 samt

skd.cirk. nr. 50 af 13. maj 1985 (i det følgende kaldet

1985-cirk.).

Reglerne omfatter visse tilfælde af aktiesalg til holdingselskaber,

hvorved bemærkes, at udtrykket holdingselskaber i denne

forbindelse ikke alene dækker selskaber, men også fonde og

foreninger. Herudover omfatter reglerne visse tilfælde af et

selskabs afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle,

når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det

selskab, der afstår aktierne.

Reglerne finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et

selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses, jfr. bestemmelsens stk. 7.

Reglerne finder heller ikke anvendelse på dødsboers aktieafståelser

(1985-cirk. pkt. 2.b.) samt på aktieafståelser, som er omfattet af

reglerne i loven om skattefri virksomhedsomdannelse (1985-cirk.

pkt. 7).

Ved aktieafståelser omfattet af LL § 16B, stk. 2-5, skal hele

afståelsessummen medregnes i overdragerens skattepligtige

almindelige indkomst. Ligningsrådet kan dog tillade, at

fortjeneste eller tab ved afståelsen skattemæssigt behandles efter

aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk. 6.

Vederlægges en del af afståelsessummen med aktier i

holdingselskabet, beskattes denne del af afståelsessummen dog

efter aktieavancebeskatningsreglerne, jfr. bestemmelsens stk. 2,

sidste pkt.

I tilfælde, hvor aktieafståelsen er omfattet af LL § 16B, stk. 2-5,

kan anskaffelsessummen for de afståede aktier ikke fratrækkes i

forbindelse med afståelsen, ligesom anskaffelsessummen ikke vil

kunne lægges til grund ved senere aktieafståelser. Er en

hovedaktionærs delafståelse af aktier i et selskab således

omfattet af disse bestemmelser, skal der foretages en regulering

af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som

er i behold efter afståelsen.

Vedrørende opgørelse af fortjeneste eller tab i relation til

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven i tilfælde, hvor en

del af afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet,

henvises til 1985-cirk. pkt. 3.e.

Ved afståelser, som finder sted den 13. november 1985 eller senere,

forhøjes afståelsessummen med en eventuel negativ anskaffelsessum

opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4 i loven om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Afståelsessummer omfattet af reglerne om aktiesalg til

holdingselskaber giver ret til skattegodtgørelse, når

afståelsessummen udredes af selskaber, der er omfattet af SSL § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, men ikke, når afståelsessummen hidrører fra en

forening, fond eller person, jfr.1985-cirk. pkt. 6.

I det følgende foretages en nærmere gennemgang af de enkelte

bestemmelser i LL § 16B, stk. 2-6.

Beskatning ved salg til holdingselskaber (stk. 2)

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er

eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25

pct. (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har

udstedt aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af

afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i

holdingselskabet, som almindelig indkomst, jfr. stk. 2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i

holdingselskabet, beskattes efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Ved afgørelsen af, om det købende selskab er eller inden for

indkomståret bliver indehaver af mindst 25 pct. af aktiekapitalen,

kan der ikke i denne forbindelse ses bort fra konvertible

obligationer, selv om de først ombyttes med aktier i et senere

indkomstår (1985-cirk. pkt. 3.a.).

Når sælger er en person (stk. 3)

Ved en persons aktieafståelse finder stk. 2 kun anvendelse, hvis

vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i

holdingselskabet eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig

indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af

aktiebesiddelse m.v., eller på grundlag af aftale, vedtægt,

fondsfundats eller lign., jfr. stk. 3.

Personers aktiesalg beskattes således kun efter stk. 2, hvis

overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver

aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de

pågældende direkte eller indirekte kan udøve en væsentlig

indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de

konkrete omstændigheder. At aktiesælgeren eksempelvis fortsætter

som direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig

indflydelse. Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at

vedkommende har en bestemmende indflydelse i et af de pågældende

selskaber (1985-cirk. pkt. 4).

Beskatning af tidligere års aktiesalg (stk. 4.)

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5

senest forudgående indkomstår - dvs. indkomståret, hvori

afståelsen finder sted, og de 4 indkomstår forud herfor - afstået

aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den

del af afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt

med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige

almindelige indkomst for de pågældende indkomstår, og en eventuel

aktieavancebeskatning ophæves, jfr. stk. 4. Se i øvrigt 1985-cirk.

pkt. 3.b.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs salg af aktier til

et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne

overdragelser betragtes under eet, hvis de finder sted indenfor de

5 senest forudgående indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har været at forebygge, at en

overdragelse af knap 25 pct. efterfulgt af en senere overdragelse

af få aktier skulle kunne føre til et andet skattemæssigt

resultat, end hvis overdragelsen var sket under eet.

Vedrørende anvendelsestidspunktet for den særlige 5 års regel i stk.

4, henvises til 1985-cirk. pkt. 8.

Særlige regler, hvor sælger er et selskab (stk. 5)

Ved selskabers aktieafståelser finder stk. 2 og 4 kun anvendelse,

hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en

væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på

samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet,

jfr. stk. 5, 1. pkt.

Væsentlig indflydelse vil kunne foreligge i tilfælde, hvor et

selskabs aktieafståelse har fundet sted efter fælles overenskomst

mellem flere af selskabets aktionærer, der hver især ejer mindre

end 25 pct., men tilsammen en væsentlig del af aktiekapitalen i

det overdragne selskab, når samme aktionærkreds også bliver ejere

af aktier i holdingselskabet.

For selskaber finder stk. 2 og 4, tilsvarende anvendelse ved

afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når

disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab,

der afstår aktierne, jfr. stk. 5, 2. pkt. Som ved salg til

holdingselskaber er det en forudsætning, at de pågældende personer

eller en personkreds som foran nævnt er eller bliver indehavere af

mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på

samme måde som det i stk. 2 nævnte holdingselskab, se nærmere

1985-cirk. pkt. 5 c.

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den

skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler,

finder SSL § 13, stk. 1, nr. 2, og 3, om skattefrihed for udbytter

ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen,

jfr. LL § 16B, stk. 5, sidste pkt. I dette tilfælde er der således

ikke skattefrihed for de udbytter, som selskabet har modtaget fra

datterselskabet i indkomståret, hvori afståelsen finder sted, og

de to indkomstår forud herfor (1985-cirk. pkt. 5 d).

Baggrunden for reglen er, at selskabet ikke forinden afståelsen af

aktierne i datterselskabet skal tømme dette gennem skattefri

udbytter.

Reglen gælder ikke datterselskabsudbytter, som er deklareret forud

for det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. december 1984

(1985-cirk. pkt. 8).

Eventuel dispensation

I medfør af bekendtgørelse nr. 277 af 30. maj 1985 kan ligningsrådet

dispensere fra beskatning efter LL § 16B, stk. 2, 4 og 5, således

at reglerne i aktieavancebeskatningsloven i stedet finder

anvendelse, jfr. LL § 16B, stk. 6.

Retningslinierne for dispensation er indeholdt i

skattedepartementets cirkulæreskrivelse af 24. januar 1985 pkt. 5

samt i 1985-cirk. pkt. 9, hvortil henvises.

Dispensation kan normalt forventes, når den overvejende del af

afståelsesvederlaget består i aktier i holdingselskabet. En andel

på 51 pct. anses som en overvejende del, Skat 1986.2.166.

Dispensation vil normalt blive betinget af, at eventuelle

gældsbreves pålydende er lig med den del af vederlaget, som ikke

berigtiges kontant, samt at gældsbrevene oprettes med en nominel

rente svarende til det herskende renteniveau under hensyn til

løbetid og andre vilkår, således at der ikke sker kursnedskrivning

i den skattepligtige avance.

Om fradrag for rentebetalinger til den sælgende aktionær eller til

pengeinstitutter og lign., som har finansieret aktiekøbet,

henvises til SD-cirkulære 1985-41 af 17. december 1985 om

sambeskatning af selskaber, pkt. 2.4.2.

3.10. Fusion

Anvendes fusionslovens regler om »skattefri fusion«, skal

aktionærerne beskattes efter reglerne i lovens §§ 9 og 11.

Reglerne om »skattefri fusion« fremgår af lov om beskatning ved

fusion af aktieselskaber m.v. - lov nr. 647 af 19. december 1975,

nu lovbkg. nr. 495 af 24. september 1981 - der trådte i kraft den 1. januar 1976. Til loven knytter sig skd.cirk. nr. 140 af 23.

juni 1976 og 24. september 1981, hvori der nærmere er redegjort

for reglerne sammenholdt med bestemmelserne i fusionsloven af 2.

maj 1967 og skd.cirk. af 25. januar 1977.

En fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som

helhed til et andet selskab eller sammensmeltes hermed, således at

det overdragende selskabs selvstændige eksistens ophører. Fusion

foreligger herefter såvel, hvor det fortsættende selskab

eksisterede før sammenslutningen, som hvor det først er dannet i

forbindelse med denne.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der

ikke udløses nogen øjeblikkelig beskatning i det omfang, aktier i

det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det

fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke i anledning

af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved

senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse

for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som

de ombyttede aktier.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier

ligeledes for næringsaktier.

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det fortsættende selskab, der

er modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab,

behandles som hovedaktionæraktier, hvis aktionæren var

hovedaktionær i det ophørende selskab, uanset at han ikke bliver

hovedaktionær i det fortsættende selskab. Er han ikke

hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder beskatning efter

ABL § 4 dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det

ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler.

Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget

inden den 20. april 1983, finder beskatning efter ABL § 4 dog

tillige kun sted ved afståelse inden for de første 5 år efter

fusionen. Såvel ved fusion før som efter den 20. april 1983 gælder

således, at en aktionær, som på fusionstidspunktet alene var

hovedaktionær i det ophørende selskab som følge af - at

vedkommende inden for de seneste 5 år forud for fusionen ejede

mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på fusionstidspunktet

ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes efter

de regler, der gælder for hovedaktionærer ved afståelse af de

ombyttede aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor

aktiebeholdningen i det ophørende selskab blev bragt ned under 25

pct. Er aktionæren hovedaktionær i det fortsættende selskab,

finder beskatning sted efter de regler, der gælder for

hovedaktionærer, uden hensyn til besiddelsestidens længde og uden

hensyn til, om de ombyttede aktier ville have udløst beskatning i

det ophørende selskab.

En kontoførende investeringsforening påtænkte at fusionere

skattefrit pr. 1/1 1989 med en udloddende investeringsforening med

sidstnævnte som den fortsættende. Ved fusionen ville medlemmerne

af den ophørende som vederlag for deres indskud (indeståender) i

denne modtage investeringsbeviser i den fortsættende. Samtidig

træder aktieavancebeskatningslovens 3 års-frist i stedet for 3

års-fristen efter 1967-loven om medlemmer af kontoførende

investeringsforeninger. Medlemmerne af den kontoførende

(ophørende) forening ønskede bindende forhåndsbesked til

bekræftelse på, at de straks efter fusionsdatoen kunne afstå de

modtagne investeringsbeviser uden skattemæssige konsekvenser i

henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste pkt.

Ligningsrådet tiltrådte dette under følgende forudsætninger: 1. Den

kontoførende forening skulle i de sidste 3 år forud for

fusionsdatoen lukke for indskud fra medlemmerne, således at den

ikke alene afviste nye indskud, men også således, at alle renter

og udbytter indtjent på grundlag af regnskabet for 1985 og senere

skulle udbetales til medlemmerne. 2. Ingen af medlemmerne måtte

være hovedaktionærer i relation til aktieavancebeskatningsloven.

3) Den skattefri fusion mellem de to investeringsforeninger måtte

iøvrigt kunne tillades, jfr. Skat 1986.11.671.

Om fortolkningen af 1 pct.-reglen i relation til ABL § 13, stk. 1,

om fusion, se K 3.5.1.2.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med

andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses

aktierne for afstået til kursen på fusionsdatoen.

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det ophørende selskab

vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab,

gælder det ovenfor anførte for denne del. I fusionslovens § 9,

stk. 3, er der givet nærmere regler om, hvilke aktier der skal

anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det ophørende

selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af

forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i

næring. Der henvises til loven samt til skd.cirk. nr. 140 af 23.

juni 1976, der igen henviser til pkt. 23 i cirk. nr. 127 af 3.

juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Fusionsloven finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent

udenlandske selskaber, men i lovens § 15, stk. 3, er der givet

ministeren for skatter og afgifter mulighed for at bestemme, at

aktionærer eller anpartshavere, der er fuldt skattepligtige her i

landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske

selskaber.

Om fusion henvises i øvrigt til ligningsvejledningen for selskaber,

SE 1.

3.11. ABL § 13, stk. 2

Ifølge ABL § 13, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at der

ikke sker beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den

fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og

hvor alle aktionærerne i det købte selskab som vederlag for de

afståede aktier i dette selskab alene modtager aktier i det

købende selskab.

Ligningsrådet kan dog bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i

det købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det

købende selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte

selskab. Ligningsrådet kan endvidere bortse fra, at en ubetydelig

del af aktierne i det købte selskab vederlægges med andet end

aktier i det købende selskab, jfr. 1984-cirk. pkt. 38.

I konkrete tilfælde kan der dog dispenseres efter ABL § 13, stk. 2,

selv om det købende selskab ejer en ikke ubetydelig del af det

opkøbte selskab, såfremt betingelserne for dispensation i øvrigt

er opfyldte, Skat 1986.3.235.

Fritagelse for beskatning i medfør af ABL § 13, stk. 2, medfører, at

de modtagne aktier i det købende selskab ved senere afhændelse

skattemæssigt behandles, som om de var erhvervet på samme

tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som de ombyttede aktier.

Endvidere sker beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke

er hovedaktionær i det købende selskab, i det omfang afståelse af

de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse

regler.

ABL § 13, stk. 2, omfatter ikke aktionærer, der som led i deres

næringsvej har erhvervet aktier i det opkøbte selskab.

ABL § 13, stk. 2, tager sigte på tilfælde, hvor aktieoverdragelsen

antager karakter af en sammenslutning af det opkøbte og det

købende selskab, således som det er tilfældet ved fusion.

3.12. Kontoførende investeringsforeninger

I lovbekendtgørelse nr. 130 af 6. april 1967 (som ændret ved

lov nr. 296 af 10. juni 1981), er der givet nærmere regler om

beskatningen af medlemmer af investeringsforeninger, der ikke

udsteder omsættelige beviser. Om beskatningen af tilskrevne renter

og udbytter henvises til K 2.3.

Den skattemæssige behandling af et medlems andel i fortjeneste eller

tab, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt, bliver

efter lovens § 3 først aktuel, når han helt eller delvist hæver

sit indestående. Overdragelse, herunder gaveoverdragelse, af en

indskudskonto eller en del heraf sidestilles med hævning.

Ved hævning af en del af indeståendet betragtes de først indskudte

beløb med tilskrivning eller fraskrivning for fortjeneste eller

tab som hævet først (§ 3, stk. 3). Fortjeneste vedrørende beløb,

som er hævet inden 3 år fra indskuddets foretagelse medregnes

fuldt ud som almindelig indkomst, og tab kan fradrages i anden

aktieavance, som skal medregnes til den almindelige indkomst efter

3-års reglen. Fortjeneste eller tab vedrørende beløb hævet efter 3

år fra indskuddets foretagelse udløser ikke skattepligt.

Om beskatning ved afhændelse m.v. af investeringsbeviser i

investeringsforeninger, se K 3.1.

3.13. Aktielejligheder og andelsboliger - Fritagelse for beskatning

Den såkaldte »parcelhusregel« i EBL gælder også for aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med

brugsret til en beboelseslejlighed, jfr. EBL § 8, stk. 5. Herefter

skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af

sådanne værdipapirer ikke medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter lov om

beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., når

følgende betingelser er opfyldt

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet

med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2

beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den

lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i mindst 2 år af det

tidsrum, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige

1.400 m2.

Det bemærkes, at fritagelsesbestemmelsen alene omfatter fortjenester

eller tab ved afhændelse eller afståelse og således ikke finder

anvendelse med hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af

likvidationsprovenu.

Med hensyn til betingelserne under a og b bemærkes

ad a) Det afgørende er herved antallet af beboelseslejligheder i det

samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende

andelsboligforening eller det pågældende selskab. Det er uden

betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i en

etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er

et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning,

om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr.

eller ej.

ad b) I tilfælde, hvor ejeren af værdipapiret eller hans husstand

ikke har boet i lejligheden i de 2 år, der er fornødne til

opnåelse af skattefritagelse, men hvor de øvrige betingelser

herfor er opfyldt (herunder at den pågældende har ejet

værdipapiret i mindst 2 år), kan amtsskatteinspektoraterne (eller

Københavns og Frederiksbergs skattedirektorat), når ganske særlige

omstændigheder foreligger, indrømme hel eller delvis fritagelse.

Fritagelse vil normalt blive indrømmet, såfremt stillingsskifte

har nødvendiggjort erhvervelse af anden bolig, se i øvrigt H. 2.1.5.1.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den

del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans

husstand beboede lejlighed.

Fritagelsesreglen gælder ikke for andelsbeviser, der alene giver

brugsret til et grundareal, jfr. lsr.1985.96.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede

lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den

pågældende lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der

hører under den pågældende andelsboligforening eller selskab.

Endvidere må man have oplysning om, hvor stor en andel den

skattepligtige gennem det pågældende værdipapir har haft i

vedkommende selskabs eller forenings formue.

Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller

foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den

skattepligtige almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom

hos ejendommens administrator (eller selskabets eller foreningens

bestyrelse).

Eksempel

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en

andelsboligforening, der i 1973 er dannet af 20 af ejendommens

lejere, som i forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis

lydende på 20.000 kr.

I 1976 sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr. og

opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den

andel, som hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af

fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således

20 fortjeneste 18.000 kr. x -- = 12.000 kr. 30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., skal beskattes efter

reglerne i ABL.

3.14. Særlige forhold

3.14.1. Båndlagte kapitaler

Skattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de

tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16 ff på

visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at være

gældende for reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser

1) Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til

trediemands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for

en anden end kapitalejeren.

2) Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en

kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller

andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3) Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt. 1 og 2 nævnte

tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst hos den aktuelle ejer af kapitalen i henhold til reglerne

i ABL.

Det samme gælder i de under pkt. 3 nævnte tilfælde, for så vidt de

båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige

ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse

betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lignende,

således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af

kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af begrebet »aktuel ejer« kan nævnes følgende

afgørelser

En skatteyder havde ved gavebrev erhvervet en post aktier, der var

båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne

andre personer i disses levende live. I båndlæggelsesperioden blev

aktierne solgt. Da skatteyderen måtte anses for den aktuelle ejer

af kapitalen, var han pligtig at svare særlig indkomstskat af

fortjenesten ved salget af aktierne uanset den omhandlede

båndlæggelse og rentenydelse.

Se også skd. 39.293, hvor børnene efter en afdød skatteyder måtte

anses for aktuelle ejere af en båndlagt kapital, der i særboet

efter afdøde var blevet udlagt til dem med respekt af en livsvarig

rentenydelsesret for afdødes hustru. Børnene blev anset for

indkomstskattepligtige af fortjenesten ved salg af

tegningsrettigheder til de aktier, der indgik i den båndlagte

kapital, og det uanset, at der ikke var mulighed for at benytte

formuen eller dennes afkast til at betale skatten med, jfr.

tilsvarende lsr. 1977.134.

I et tilfælde, hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en

kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet

bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved

barnets død, blev barnet anset for aktuel ejer af kapitalen og

derfor anset skattepligtig af fortjeneste ved salg af aktier og

tegningsretter hidrørende fra den båndlagte kapital.

Er det derimod bestemt f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte

kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør, kan rentenyderen

ikke beskattes af fortjeneste ved eventuelt salg af aktierne.

Se også lsr. 1976.20, hvor en kapital bl.a. bestående af aktier var

båndlagt til rentenydelse, således at rentenyderen var uberettiget

til at disponere over kapitalen i levende live. Ved rentenyderens

død skulle kapitalen udbetales til hendes livsarvinger. Kapitalen

fandtes ikke at have nogen aktuel ejer og der kunne derfor ikke

ske beskatning ved afhændelse af nogle aktier, der hørte til

kapitalen. Jfr. derimod lsr. 1971.112, hvor det var bestemt, at

den til livsvarig rentenydelse båndlagte kapital ved rentenyderens

død faldt i arv til dennes »lovlige arvinger«, hvilket måtte

forstås som arvinger ifølge loven eller testamente. Da

rentenyderen således havde testationsret med hensyn til kapitalen,

fandtes hun at være aktuel ejer og blev derfor beskattet af

avancen ved likvidationsudlodning vedrørende en post aktier.

3.14.2. Indestående på en opsparingskonto

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af

værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af

aktierettigheder, udlodning af likvidationsprovenu o.lign.,

bortses fra indkomstbeskatning, så længe værdipapirerne er led i

en opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL § 45.

3.14.3. Andelsboligforeninger m.v.

Om beskatning af eventuel hel eller delvis fribolig henvises til K 2.2.1.

Reglerne om beskatning af avance (tab) ved afståelse af

andelsbeviser gælder ikke blot vedrørende egentlige

erhvervsdrivende andelsselskaber, men også f.eks.

andelsboligforeninger, lsr. 1966.21 og 85, men 3 års-reglen i ABL

Stor vejledning 1986

Afsnit PK - Aktionærbeskatningen

1. Definitioner

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier,

der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres

aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet

meget betydelige reserver, idet der herved tilvejebringes et mere

rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved

at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til

aktiekapitalkonto, og der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk

fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer

hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor kunne

regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og

efter udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en

bestemt udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser

(midlertidige aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye

aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går op med

udvidelsesforholdet, kan han, mod afstempling, i stedet for

interimsbeviser få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges,

eller som man kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor

udleveringen af fondsaktier derimod sker mod aflevering af en

bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt.

veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod at være lig

forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at

tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs

aktiekapital, som regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.

En udvidelse af et selskabs aktiekapital kan være nødvendig for at

bevare et vist forhold mellem den ansvarlige kapital og omfanget

af selskabets virksomhed.

Som det er tilfældet ved udlevering af fondsaktier skal der

foretages en afstempling af de gamle aktier (eller afleveres en

bestemt udbyttekupon) ved tegningen af de nye aktier. Ønsker

aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten (helt eller

delvis), vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges

som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af

en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt.

veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved

at få ret til tegning af et »rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer

kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der

kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3

gamle aktier kan tegnes een ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes.

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er

knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil altså sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe

3 tegningsretter for at kunne tegne een ny aktie - eller sagt på

en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af

tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de

gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret beregnes således: Hvis kursen på de gamle

aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr. Tegning af 100 kr. nye aktier til kurs 105 105 kr. Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr. Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige

anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men

den faktiske kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der

altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om

retten til at tegne så og så mange nye aktier. 4.000

tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier (når

forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid includeret i prisen. Finder udvidelsen

sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før

generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker

man 10 points fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes.

Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier exclusive

tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til

tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt

notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår,

der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: Et selskab kan udbyde (helt eller delvis) til fri

nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret,

men sker næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere

til favørkurs. Se D 1.9.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde

ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som

betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se L 3.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist

tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant

indløsning eller konvertering til aktier i selskabet. Flere

børsnoterede selskaber har udbudt konvertible obligationslån på

den måde, at der er givet aktionærerne tegningsret hertil i

forhold til deres aktiebesiddelse. Tegningsretten til konvertible

obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til

aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer.

Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«.

2. Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskabe og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet

Som skattepligtigt udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og

lignende værdipapirer anses alt, hvad der af selskabet udloddes

til aktionærer, anparts- eller andelshavere, med undtagelse af

fondsaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu

foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr.

LL § 16 A.

Udbyttegivende selskaber skal efter KL § 65 indeholde udbytteskat på

30% af det beløb, der udbetales eller godskrives aktionærerne som

udbytte. Udbytteskatten er en indkomstskat, der af selskabet er

indbetalt på aktionærernes vegne. For aktionæren indgår

udbytteskatten ved årsopgørelsen som erlagt forskudsskat for det

pågældende indkomstår.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal aktionæren

medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den af

selskabet tilbageholdte udbytteskat.

Efter KL § 65, stk. 4, kan ministeren for skatter og afgifter

fastsætte regler, hvorefter der ikke skal indeholdes udbytteskat i

udbytte, som tilfalder visse selskaber og foreninger m.v., der

ikke skal medregne udbyttet til deres skattepligtige indkomst. Der

henvises herom til bekendtgørelse nr. 454 af 3. september 1984.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte såvel fra

danske som fra udenlandske selskaber. Udbytte fra udenlandske

selskaber skal ligeledes medregnes med det fulde beløb altså også

med den del af udbyttet (kuponskat), der i henhold til vedkommende

lands skattelovgivning er tilbageholdt forinden udbetaling til

aktionæren. Når den udenlandske stat har ubetinget krav på at

beholde hele eller en del af det tilbageholdte beløb, nedsættes de

her i landet beregnede skatter i henhold til LL § 33 eller til en

eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land,

se vejledningen »Dobbeltbeskatning 1986«.

Den til udbytte fra danske selskaber knyttede skattegodtgørelse skal

medregnes til den almindelige indkomst, se K 2.5.

Det er enhver udlodning fra selskabet, der betragtes som udbytte,

uanset under hvilken betegnelse og uanset i hvilken form

udlodningen finder sted.

Om udlodningsbeskatning i henhold til LL § 16 A, stk. 1, ved

hovedaktionærs salg af aktier i moderselskabet til et

datterselskab, se K 3.2.12.

Pristalsregulering

Pristalsregulering af hovedaktionærs tilgodehavende i selskabet anses

for en almindelig indkomstskattepligtig udlodning fra selskabet,

jfr. SD-cirk. nr. 530 af 29. juni 1977, der nærmere angiver

ligningsrådets retningslinier for overgangen til den ved lsr.

1976.128 fastlagte praksis, samt HD af 14. oktober 1980 (skd.

56.56) og VLD af 2. april 1985 (Skat 1985.5.121).

Likvidationsudlodning

Likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte, jfr.

LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LOSI § 17, stk. 3,

tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt

behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om den skattemæssige behandling af likvidationsudlodninger -

herunder tidspunktet for et selskabs endelige opløsning i relation

til aktionærerne, se K 3.6.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af

aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som

udbytte, jfr. LL § 16 A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL §

16 A, stk. 2, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen

skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.7.

Fondsaktier (friaktier)

Den i LL § 16 A hjemlede skattefrihed for værdien af fondsaktier

gælder kun de fondsaktier, som erhverves på grundlag af

aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab på

tildelingstidspunktet.

Indkomstbeskatning vil kunne forekomme udfra et gavesynspunkt, hvis

en aktionær som følge af afkald fra medaktionærer modtager

fondsaktier udover det, der tilkommer ham i kraft af hans

aktiebesiddelse, se UfR. 1958.1164.HD.

Det er ikke nogen forudsætning for skattefrihed efter LL § 16 A, at

der er tale om nyudstedte aktier. Reglen finder også anvendelse,

hvor et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til

aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse, eller

hvor der sker forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende

værdi.

Nedskrivning på aktionærforskrivninger

I visse tilfælde sker der ved stiftelse af et aktieselskab ikke fuld

indbetaling af hele aktiekapitalen, men aktionærerne udsteder

forskrivninger (gældsbeviser) på den resterende del af den tegnede

kapital.

Det forekommer hyppigt, at disse forskrivninger ikke gøres gældende

med krav om indbetaling, men at der i stedet af det beløb, der er

til disposition af selskabets overskud til udbytte m.v., anvendes

en del til nedskrivning af aktionærernes forskrivninger. Disse

nedskrivninger på aktionærernes forskrivninger kan ikke betragtes

som fondsaktier, men skal beskattes som udbytte. Forholdet

forekommer især hos forsikringsselskaber.

2.2. Maskeret udbytte

I en række tilfælde søges en udlodning, der i virkeligheden har

karakter af udbytte, maskeret, enten for at sikre selskabet

fradragsret for det udloddede beløb, eller for at undgå beskatning

hos modtageren.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet,

har landsskatteretten i de senere år fulgt den praksis at anse

beløb, der tidligere blev betragtet som maskeret udbytte, f.eks.

lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o.lign., som tillæg til

hovedaktionærens arbejdsvederlag fra selskabet, såfremt

løntillægget ikke bringer hovedaktionærens aflønning op over, hvad

der i relation til hans arbejdsindsats og selskabets art kan anses

for rimeligt. Se bl.a. lsr.1982.104 og 1984.5, der omhandler et

papirløst par, som sammenlagt har den dominerende indflydelse i

selskabet.

I lsr.1985.8. anses afdrag på en fordring, der var købt for 1 kr.,

som yderligere løn.

Maskeret udlodning - hvorved udbytte søges maskeret som løn,

tantieme eller lignende til den eller de hovedaktionærer i

selskabet, der tillige er ansatte som funktionærer i selskabet -

har ikke alene interesse i relation til selskabets

skatteansættelse, men med reglerne om skattegodtgørelse for

udbytte har det også betydning for modtageren, om beløbet

karakteriseres som udbytte eller som løn, tantieme eller lignende.

Af størst interesse for personbeskatningen er dog stadig de

tilfælde, hvor der ydes aktionærerne eller andelshavere særlige

fordele i kraft af deres aktionær- eller andelshaverstilling, jfr.

nærmere i det følgende.

Vedrørende maskeret udbytte kan i øvrigt henvises til

ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.

Der er ved SD-cirk 1986-22 givet de lokale ligningsmyndigheder

bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse

af hovedaktionærdispositioner efter nærmere i cirkulæret angivne

retningslinier, se ligningsvejledningen, selskaber, SC 1.2.5.6.

2.2.1. Vederlagsfri brug af selskabets ejendele

Spørgsmålet om beskatning af udlodning til aktionærer og andelshavere

i form af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af selskabets

ejendele kommer især frem i tilfælde, hvor aktionærer/andelshavere

har hel eller delvis fribolig i selskabets ejendomme, eller hvor

de har adgang til at benytte selskabets biler til privat brug.

Hel eller delvis fri bolig

Ved fastsættelse af lejeværdien af boliger, der vederlagsfrit eller

mod kun delvis vederlag stilles til rådighed for et selskabs

hovedaktionær(er), anvendes den objektive udlejningsværdi, jfr. HD

af 14. maj 1984 (skd.70.592).

Værdien heraf må ansættes efter et skøn, men ved værdiansættelsen må

man være opmærksom på forhold, der kan tale for en reduktion af

værdien, f.eks. at hovedaktionæren selv har afholdt en del af

vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at der er

tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende eller

med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det daglige

boligforbrug, jfr. VLD af 30. nov. 1981 (skd. 61.206).

Til den ansatte lejeværdi skal lægges en skønsmæssigt ansat værdi af

brændsel, el, gas og gartner m.v., såfremt udgifterne hertil

betales af selskabet.

Aktie- og andelslejligheder

Indehavere af aktielejligheder og medlemmer af andelsboligforeninger,

der bebor en af foreningens lejligheder, er ikke - således som

tilfældet er med ejerlejlighedsejere - ejere af lejligheden.

Lejeværdien af boligen skal derfor ikke medregnes ved

indkomstopgørelsen, ligesom udgifter vedrørende lejligheden ikke

kan fratrækkes.

Hvis der betales en uforholdsmæssig lav leje, kan der derimod blive

tale om beskatning efter de nedenfor angivne retningslinier. Det

er ikke her nogen forudsætning, at der er tale om en

hovedaktionær.

Om afgrænsningen mellem andelslejligheder og boligkollektiver, se

ligningsvejledningen for selskaber, SA 1.7.1.1.

Specielt om andelslejligheder

Det af andelshaverne betalte boligbidrag til foreningen sidestilles

med betalt leje for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Undertiden har andelshavere udstedt gældsbreve til foreningen helt

eller delvis med det formål at konvertere en

ikke-fradragsberettiget boligafgift til en fradragsberettiget

renteudgift, se HD af 9. febr. 1981 (skd.57.192).

Ved statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 og

SD-cirkulære 1977-5 af 25. okt. 1977 blev der givet regler om

rentefradrag for andelshavere, der udstedte gældsbreve til deres

andelsboligforening og om beskatningen af andelshaveres

boligfordel ved indskud af kontante midler m.v.

I 1981 blev der gennemført en lovgivning om rentesikret

andelsboligbyggeri, hvorved det forudsættes, at andelshaverne

præsterer et kontant indskud (andel) på 20% af boligens

anskaffelsespris, i praksis omkring 100.000 kr.

Herefter fandt ligningsrådet anledning til at revidere reglerne og

ved SD-cirkulære 1982-2 af 8. febr. 1982 om andelsbolighaveres

fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning

ved lav boligafgift blev både 1976-cirkulæret og 1977-cirkulæret

ophævet med virkning fra og med indkomståret 1982.

Ved 1982-cirkulæret er forskrifterne inden for andelsboligområdet

ændret i forskellig henseende.

Ligningsmyndighederne må herefter foretage en bedømmelse af, om der

foreligger et reelt gældsforhold, i alle tilfælde, hvor

andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligforeningen.

Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt,

må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes skattemæssigt som

en nullitet jfr. f.eks. Skat 1986.6.400.

Som det nærmere fremgår af de i cirkulæret anførte eksempler og

retningslinier vil gældsbrevet ikke kunne anses for reelt,

medmindre der foreligger særlige forhold.

I Skat 1986.9.568 fandt ligningsrådet, at andelsbolighavere kunne få

fradrag for renteudgifter vedrørende individuelle medlemslån i en

bank, idet man herved henså til, at der var tale om gældsforhold

til en bank og ikke til andelsboligforeningen. Det var endvidere

forudsat, at andelsboligforeningen ikke på nogen måde hæftede for

de individuelle lån, at ejendommen ikke tjente som pant for

lånene, at ydelserne på lånene ikke indgik i foreningens

regnskab, samt at det ved opkrævningen hos medlemmerne

specificeredes, hvad der var henholdsvis boligafgift og ydelser på

lån.

Hvis gældsforholdet må anerkendes, kan rentefradrag ikke nægtes, men

i disse tilfælde anvendes reglerne om skattepligtig boligfordel

(beskatning ved lav boligafgift) jfr. nærmere nedenfor. Denne

beskatning indtræder også, hvor andelshaverens indskud ikke

præsteres i form af et reelt gældsbrev til foreningen, men ved

kontant indskud, herunder depositum og forudbetalt husleje. Det er

dog i alle tilfælde en forudsætning, at en tilsvarende nedsættelse

af boligafgiften kan påvises.

Den skattepligtige boligfordel opgøres som forskellen mellem

»normalleje« og faktisk betalt boligafgift, idet der ved

»normalleje« skal forstås den boligafgift, der opkræves af

andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal

låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20% af

ejendommens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med

tillæg af yderligere 5% af disse beløb til dækning af

driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid

accepteres uden beskatning af en boligfordel.

Boligfordelen vil normalt svare til bankudlånsrente af den

finansiering, andelshaverne har ydet ud over normalindskuddet (25%

af anskaffelsesprisen, dog mindst 30.000 kr.). Ved indskud i form

af reelt gældsbrev træder den aktuelle gældsbrevsrente i stedet

for banklånsrenten.

Det følgende taleksempel viser opgørelsen for en af foreningen

nyanskaffet ejendom, idet de anførte samlede beløb må fordeles ud

på de enkelte andelshavere i forhold til deres andele.

Købesum ....................................... 2.000.000 kr. Heraf kontant indskud ......................... 700.000 kr. Reelle gældsbreve (til 12% rente p.a.) ........ 400.000 kr. Realkredit (til 13% rente p.a.) ............... 900.000 kr. -------------- I alt ......................................... 2.000.000 kr. -------------- Skattepligtig boligfordel 200.000 kr. (faktisk kontant indskud: 700.000 kr. - normalindskud 500.000 kr.) til bankrente f.eks. 22% p.a. ...................................... 44.000 kr. 400.000 kr. gældsbreve til 12% rente p.a. ..... 48.000 kr. -------------- Boligfordel ................................... 92.000 kr. --------------

Boligfordelen skal under alle omstændigheder reduceres med en

eventuel rente, som andelshaverne får udbetalt af foreningen.

Den opsparing i andelsboligforeningen, der i årenes løb sker gennem

afdrag på og indfrielse af ejendommens pantegæld såvel som gennem

den almindelige værdistigning på ejendommen, anses ikke som

indskud i cirkulærets forstand.

Cirkulæret omfatter også fritidshuse (sommerhuse).

Af skd. 54.206 fremgår, at den omkostningsbestemte leje ikke udgør

et maksimum for den »normalleje«, som skal beregnes ifølge

cirkulæret.

Specielt om aktie- og anpartslejligheder

Ved SD-cirk. 1983-47, som gælder fra og med indkomståret 1981, er det

bestemt, at SD-cirk. 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for

rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav

boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og

anpartshavere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Om

de nærmere retningslinier henvises til cirkulæret.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets biler

De af ligningsrådet fastsatte kilometertakster for værdien af

funktionærers gratis benyttelse af arbejdsgiverens biler kan også

anvendes, når en hovedaktionær har bil til rådighed. Se D 1.7.5.

En revisor, der havde fået stillet en bil til rådighed af det

selskab, hvori han var hovedaktionær, var som en konsekvens af sit

valg af selskabsform bundet til at anvende de af ligningsrådet

fastsatte satser, som støttes på beregninger af gennemsnitlige

kilometerudgifter ved en given årlig kørsel, således at de på

dette grundlag opgjorte beløb tilsigtede at svare til den

besparelse, som brugeren opnåede ved at have fri bil til

disposition for sin private kørsel. Værdien af den private kørsel

opgjort efter de gennemsnitlige faktiske udgifter pr. kørt

kilometer det pågældende år kunne derfor ikke anerkendes, lsr.

1980.133.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets

formuegenstande iøvrigt

I andre tilfælde af en hovedaktionærs helt eller delvis vederlagsfri

benyttelse af formuegenstande, som tilhører et selskab, må

værdien af benyttelsesretten ansættes efter et skøn. Brugsværdien

for hovedaktionæren af et selskabs malerier og antikviteter, som

f.eks. er anbragt på hans bopæl, kan normalt fastsættes efter

regler for ansættelse af den årlige værdi af brugsnydelser af

indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift, (jfr.

Stor vejledning 1986

1. Definitioner

2. Beskatningen af udbytter m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet

2.2. Maskeret udlodning

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger

2.4. Beskatningstidspunktet

2.5. Skattegodtgørelse

3. Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lign.

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet?

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning?

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær

3.4. Næringsaktier

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier - herunder ABL § 2 a-aktier

3.6. Likvidationsudlodning

3.7. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

3.8. Salg til selskabet

3.9. Aktiesalg til holdingselskaber m.v.

3.10. Fusion

3.11. ABL § 13, stk. 2

3.12. Investeringsforeninger

3.13. Aktielejligheder

3.14. Særlige forhold

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →