PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER

kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger.

Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af

udbetalingsvilkårene for en rateforsikring i pensionsøjemed efter

det aftalte tidspunkt for første udbetaling.

Der skal dog ikke svares afgift ved udlodning til ægtefælle ved

skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte

ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det

samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en

afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen

indsætter begunstigede efter PL § 5, stk. 2, jf. PL § 30, stk. 2

(ny lovbkg.), der har virkning fra den 27. marts 1986. Se tillige

I 2.3.6.

Vedrører dispositionen m.v. kun en del af ordningen, og oprettes der

inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling selvstændig

police for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det

beløb, som dispositionen m.v. vedrører.

I de tilfælde, hvor der her indtræder afgiftspligt, skal der tillige

svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48.

Der svares afgift, selv om arbejdstageren eller ejeren af

forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den

periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted, PL §

32, jfr. I 2.1.6.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet

kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den

pågældende ordning, PL § 35.

Ordninger fra før 1980

Af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag

eller præmier, der forfaldt i perioden 1. jan. 1972-31. dec. 1979

svares afgift med 35%, mens der af den del af udbetalingen, der

hidrører fra bidrag eller præmier, der forfaldt før 1. januar

1972, fortsat kun svares afgift med 25 pct. Udbetalinger m.v.

hidrørende fra præmier, der forfaldt før 1. januar 1954, er også

efter PL afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af

ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra de seneste

bidrag eller præmier, PL § 34, stk. 1.

Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for

omfattet af kapitel 1, PL § 37. Se nærmere I 2.1.6.

Tillægsskat

Der skal i henhold til PL § 48 betales tillægsskat, når en person,

der er fuldt skattepligtig her i landet på tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden (udbetalingstidspunktet), har

tilbagekøbt forsikringen eller foretaget andre dispositioner m.v.,

der medfører afgiftspligt. Der betales dog ikke tillægsskat, når

afgiftspligt indtræder efter, at den tidligere ejer af

forsikringen er afgået ved døden.

Reglerne om tillægsskat gælder både for rateforsikringer og

renteforsikringer. For de sidstnævnte forsikringer er der dog

fastsat regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i

særlige tilfælde, se I 2.1.6.

Der skal for rente- og rateforsikringer kun beregnes tillægsskat af

de afgiftspligtige beløb, der hidrører fra indbetalinger efter

PL's ikrafttræden.

Beregningen

Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst (d.v.s. efter et

eventuelt renteindtægtsnedslag, skd.24.73) for det indkomstår,

hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der

beregnes afgift med 35 og 40 pct. Om tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden, se indledningen til 2.2.6 s.651. Den

til indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af

indkomstskatterne til stat og kommune, herunder evt. amtskommune

(men ikke af folkepensionsbidrag, dagpengefondsbidrag eller

kirkeskat) beregnes, og heri fratrækkes afgiften.

Da beregningen skal foretages på grundlag af den afgiftspligtiges

skattepligtige indkomst, skal en negativ skattepligtig indkomst i

afgiftsåret modregnes i forhøjelsen.

Et underskud ved indkomstopgørelsen kan fradrages fuldt ud i de

følgende års indkomster i medfør af LL § 15, uanset om

underskuddet har medført, at der ikke skulle svares tillægsskat i

det pågældende år.

Et fremført underskud fra tidligere indkomstår kan ikke bringe den

skattepligtige indkomst ned på et negativt beløb. Tillægsskatten

for en skatteyder, som i 1974 havde en indkomst på 325.000 kr. før

fradrag af et underskud fra 1973 på 500.000 kr., skulle derfor

beregnes på grundlag af en skattepligtig indkomst i 1974 på 0 kr.,

jfr. lsr.1978.163.

Selv om tillægsskatten beregnes som almindelig indkomstskat, er der

ikke tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som har

virkning på andre områder, som f.eks. reglerne om nedslag for

renteindtægter.

Uudnyttede beregningsfradrag skal tages i betragtning ved opgørelsen

af den forhøjelse af indkomstskatterne, der svarer til

indkomstforhøjelsen. r samlevende ægtefæller beregnes

tillægsskatten på grundlag af den for den enkelte ægtefælle

ansatte skattepligtige indkomst uden hensyn til beregningsreglerne

i KL § 35A, stk. 2-6. Beregningen foretages som for en enlig,

bortset fra at skatteværdien af uudnyttede beregningsfradrag hos

den anden ægtefælle kan modregnes.ed beregningen af tillægsskat

for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle,

foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til

den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning, jfr. PL §

48, stk. 2.

Hvor en ægtefælles negative skattepligtige indkomst er overført helt

eller delvis til fradrag hos den anden ægtefælle skal

tillægsskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst

efter overførslen, jfr. lsr. 1983.36.

Der beregnes ikke kontrollovstillæg til tillægsskat, skd.24.73.

Tillægsskatten pålignes ved slutligningen for det år, hvor

afgiftspligten er indtrådt. Reglerne om forhøjelse af den

skattepligtige indkomst har kun betydning for beregningen af

tillægsskatten og influerer ikke på selve skatteansættelsen.

Codans aktielivordning

Efter at have tegnet en af PL's afsnit 1 omfattet forsikring i Codan

Liv A/S, kan man i Codan Invest A/S låne et beløb svarende til 50%

af den indbetalte præmie til køb af aktiebevisandele i Codan

Investeringsforening. Aktiebevisandelene håndpantsættes til Codan

Invest til sikkerhed for lånet. Der er fuld fradragsret efter PL's

afsnit 1 for præmier, der indbetales til en forsikring, der er

indgået som led i en sådan ordning, idet policen ikke er belånt,

lsr.1978.49.

2.3. Kapitalpensionsordninger

2.3.1. Kravene til ordningen

En kapitalpensionsordning kan etableres enten i form af en

kapitalforsikring eller som en opsparing i et pengeinstitut m.v. I

begge tilfælde skal pensionsordningen til og med indkomståret 1986

være oprettet efter aftale mellem arbejdsgiveren og

arbejdstageren.

2.3.1.1. Ordninger, oprettet før 1. januar 1972 (reglerne i RFL)

RFL's krav til kapitalpensionsordninger er fælles for

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Pensionsordningen

skal tilsikre arbejdstageren eller hans pårørende en

kapitaludbetaling. Det er en betingelse for, at arbejdstageren kan

se bort fra arbejdsgiverens bidrag, at pensionsaftalen indeholder

bestemmelse om, at arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte

eller på anden måde råde over bidraget med påløbne renter, bonus

m.v., så længe ansættelsesforholdet består, samt om, at hans

kreditorer i samme periode ikke kan søge fyldestgørelse i de

nævnte beløb.

Ud over disse krav, der er fælles for pensionsordninger med løbende

udbetalinger og kapitalpensionsordninger, gælder der for

kapitalpensionsordninger den yderligere betingelse, at

båndlæggelsen skal vedvare mindst til arbejdstagerens fyldte 60.

år, medmindre en lavere aldersgrænse er fastsat med ligningsrådets

godkendelse. Det kan dog i pensionsaftalen bestemmes, at

udbetaling af kapitalpension kan finde sted i alle tilfælde, hvor

ansættelsesforholdet ophører på grund af uarbejdsdygtighed, for

kvinders vedkommende tillige indgåelse af ægteskab.

Pensionsalder under 60 år godkendt

Ligningsrådet har godkendt lavere pensionsalder bl.a. for følgende

grupper (hvorved bemærkes, at den lavere pensionsalder kun gælder

arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han

havde et ansættelsesforhold inden for et af de nedennævnte

områder): Piloter i Falck, 55 år

Stewarder, stewardesser og piloter i SAS, 55 år

Piloter i Flying Enterprise, 55 år

Piloter i Faroe Airways, 55 år

Piloter i Conair, 55 år

Pilotforeningen for Grønland, 55 år

»Flyvende personel« samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år

Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år

Incasso-inspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år

Incasso-inspektører i Dansk Spareselskab, 55 år

Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år

Sergenter i forsvaret, 45 år

Dykkere i Svitzer, 55 år

Piloter i Maersk-air, 55 år

Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsenet, 55 år,

Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år

A-officerer, 52 henholdsvis 55 år

Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 henholdsvis 55

år.

Selv om det ikke fremgår direkte af RFL, kræves det, at de ydelser,

der ved pensionsordningen tilsikres arbejdstageren eller dennes

pårørende, skal stå i rimeligt forhold til arbejdstagerens

aflønning og til hans ansættelsestid. Arbejdsgiverens bidrag må

ikke modsvares af en lønnedgang for arbejdstageren. Hvis

arbejdsgiverens bidrag overstiger, hvad der er nødvendigt til at

sikre en rimelig pensionsydelse, må den overskydende del betragtes

som lønindtægt for arbejdstageren.

Hvis arbejdstageren er nært beslægtet med arbejdsgiveren, eller der

på anden måde er nær tilknytning mellem dem, gælder der efter RFL

kapitel 1 omfattet ordning«, og beløbet skulle derfor medregnes i

hovedaktionærens indkomst, lsr.1981.162.

Evt. ændring efter aftalerimelig grund

Ovenstående udelukker ikke at pensionsbidraget efter aftale mellem

parterne ændres, men der skal foreligge en rimelig grund til at

anerkende en nedsættelse af bidraget. Der må bl.a. lægges vægt på

om grunden til nedsættelse af bidragene har kunnet forudses ved

aftalens indgåelse.

F.eks. vil arbejdstagerens skilsmisse normalt kunne anses som en

acceptabel begrundelse for nedsættelse, ligesom bidraget også vil

kunne nedsættes af andre grunde, f.eks. på grund af

arbejdstagerens ændrede økonomiske forhold, herunder også hvor

disse måtte være fremkaldt af arbejdstagerens ensidige

dispositioner, f.eks. køb af fast ejendom.

Hvis arbejdstagerne ønsker bidragene nedsat for at afhjælpe

arbejdsgiverens dårlige økonomi, f.eks. truende konkurs, betragtes

også dette som en rimelig grund.

En nedsættelse af bidragene under henvisning til

realrenteafgiftslovens gennemførelse betragtes ikke som en rimelig

grund.

I et tilfælde, hvor der var indbetalt mere end det i PL § 16 nævnte

maksimumbeløb, accepterede skattedepartementet, at de aftalte

bidrag i et eller flere senere år kunne nedsættes, indtil det for

meget betalte var udlignet. Det for meget indbetalte beløb kunne

derimod ikke hæves, uden at der indtrådte afgiftspligt, skd.64.18.

Skattereform - ændring af bidrag

Skattedepartementet har udtalt, at en skatteyder, som har aftale med

sin arbejdsgiver om indbetalinger, der overstiger 25.000 kr.

årligt, uden skattemæssige konsekvenser kan nedsætte

kapitalpensionsbidraget til 25.000 kr. fra 1. januar 1987.

Skatteyderen kan endvidere træffe aftale med arbejdsgiveren om, at

indbetalingerne standses, og at det hidtidige pensionsbidrag i

stedet udbetales ham som løn, Skat 1986.9.562.

Ordningen tilsidesættes eventuelt

Konsekvensen af, at der er sket nedsættelse af bidraget, uden at der

foreligger en rimelig grund hertil vil efter omstændighederne

være, at ordningen tilsidesættes, og arbejdstagerens indkomst- og

formueansættelser forhøjes med de foretagne indbetalinger og

tilskrevne renter.

Som eksempel på ordninger, der er tilsidesat, kan henvises til lsr.

1976.173 (ophævet efter 3 måneder) og lsr. 1977.92 (hvor bidraget

ikke var endeligt fastsat i aftalen, men kun maksimeret til 15

pct. af lønnen, og hvor hele bidraget betaltes af klageren selv

gennem lønreduktion således at han selv fastsatte bidragene år for

år) samt lsr.1983.116 (hvor aftaleparternes svigtende tilsyn med

bidragsbetalingerne blev tillagt vægt. Arbejdstageren var

indehaver af 1/3 af selskabets anpartskapital.

Pensionsindbetalingerne, der var foretaget over en 3-årig periode,

var ikke i overensstemmelse med pensionsaftalen. Dette skyldtes en

ekspeditionsfejl i det pengeinstitut, der forestod virksomhedens

lønsystem).

En arbejdsgiver og en arbejdstager indgik den 28.5.1973 aftale om

opsparing i pensionsøjemed. I henhold til aftalen blev der den

21.6.1973 indbetalt 14.100 kr. på en konto i et pengeinstitut, men

samtidig hermed modtog pengeinstituttet anmodning om at opgøre

kontoen til udbetaling pr. 30.6.1973. Det blev oplyst, at

ordningens ophævelse skyldtes arbejdstagerens likviditetsmangel i

forbindelse med en ombygning af hans private villa. Ordningen blev

tilsidesat.

Derimod har skattedepartementet anset en aftale om kapitalpension,

der blev indgået i september 1976 og ophævet i november 1977 -

efter at arbejdstageren var fyldt 60 år i september 1977 - for

omfattet af PL.

I skd.57.159 bekræftes, at en kapitalpensionsaftale er gyldig, selv

om præmiebeløbene fuldt ud fremskaffes ved en tilsvarende

reduktion af arbejdstagerens løn.

I stedet for RFL's regler om, at pensionsydelserne skal være

»passende« og ikke må modsvares af en lønnedgang for

arbejdstageren, er indført en maksimering af de beløb, der kan

indbetales til en kapitalpensionsordning. Samtidig er

begrænsningerne i adgangen til at oprette pensionsordninger til

fordel for nærtbeslægtede, aktieselskabsdirektører o.lign.

ophævet. Se nærmere I 2.3.2.

Hvis arbejdsgiveren og arbejdstageren har indgået aftale om at

pensionen kan frigives før pensionsalderens indtræden, kan

ordningen ikke anses for en kapitalpension.

Aftalen må ikke indeholde forhåndsaftale om, at arbejdstageren kan

disponere over policen ved overdragelse, belåning eller genkøb,

eller at han kan forlange pensionsordningen frigivet ved

fratræden, jfr. pkt. 47, stk. 2 i cirkulæret til PL efter

ændringen ved cirkulære af 4. okt. 1982.

En bestående forsikring, der ikke er oprettet efter aftale med en

arbejdsgiver, kan senere - med virkning for fremtidige

indbetalinger - overgå til at blive en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, såfremt der træffes aftale herom med

arbejdsgiveren, og de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

En fratrædelsesgodtgørelse, der efter skatteyderens ønske blev

indsat på en i samme anledning oprettet pensionsopsparingskonto,

kunne ikke anses som indskud på en af PL omfattet

opsparingsordning.

Specielt for kapitalforsikringer

For kapitalforsikring i pensionsøjemed skal følgende betingelser være

opfyldt

a. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal

oprettes inden forsikredes fyldte 60.år. Efter denne alder kan en

police dog oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet

police.

b. Policen skal være oprettet med arbejdstageren som forsikret og

ejer af forsikringen, se herom pkt. 2.1.1.2. foran. Arbejdsgiveren

kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17. Det kan aftales, at

forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt

arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt. Forsikringen kan

også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke

give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første

policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a.

de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring

med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud

fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Gruppelivsforsikringer

er omtalt under I 3.3.1.

c. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal

policen indeholde bestemmelse om udbetaling til arbejdstageren

selv tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved 1.

policedag efter hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1 om godkendelse af

pensionsalder under 60 år. Der kan dog tillige aftales udbetaling

til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet.

Er der ikke til forsikringen knyttet en livrente, sker udbetaling

i tilfælde af invaliditet efter samme regler som for opsparing i

pensionsøjemed. Fra den 27. marts 1986 kan forsikringen kombineres

med en invalidesum, der udbetales til forsikrede i tilfælde af

invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger

denne til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension, jfr.

PL § 10, stk. 2 (ny lovbkg.).

Forbudet i RFL mod at pensionen kommer til udbetaling, medens

ansættelsesforholdet består, er ikke opretholdt ved PL. PL har

endvidere ophævet særreglen om kvindelige arbejdstageres mulighed

for at få kapitalen udbetalt ved ansættelsesforholdets ophør som

følge af indgåelse af ægteskab.

d. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Specielt for opsparingsordninger

For opsparing i pensionsøjemed skal følgende betingelser være

opfyldt

a. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år

i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med

skatte- og afgiftsministerens godkendelse i en anden institution

her i landet.

Ifølge ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af 7. febr. 1984 skal de opsparede midler være anbragt på

indlånskonto i det pågældende pengeinstitut, eller på

indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL §

12, nr. 1. De opsparede midler kan dog anbringes i værdipapirer

m.v. efter følgende regler

100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er

udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget

til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk

marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om

investeringsforeninger.

50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i

1) Aktier og andre obligationer end de ovenfor nævnte. De pågældende

papirer skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs

eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1,

nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

2) Investeringsbeviser udstedt af investeringsforeninger eller

afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om

investeringsforeninger.

3) Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne

ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige.

Anbringelse efter nr. 1-3 kan ikke ske i værdipapirer, der er

udstedt af den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat. satte i

et moderselskab kan dog anbringe midler i værdipapirer, der er

udstedt af datterselskaber.Herudover kan kapitalpensionsfonde

tillige inden for 50 pct.'s grænsen anbringe deres midler i fast

ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.

I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en

puljeordning, som går ud på, at kontohaverens midler indestår på

en kontantkonto, og at pengeinstituttet anbringer et tilsvarende

beløb i en pulje af værdipapirer tilhørende instituttet og lader

forrentningen af kontantkontoen afhænge af puljens afkast. Et

eventuelt underskud i puljens afkast kan ikke debiteres de

tilknyttede kapitalpensionskonti, skd.66.252. Derimod kan et

eventuelt underskud i puljeafkastet modregnes i et senere

overskudsår, således at renten for det pågældende år nedsættes

tilsvarende.

b. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med

påløbne renter m.v. tilhører arbejdstageren og skal udbetales til

ham. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17,

jfr. I 2.1.1.2. foran. Endvidere skal der være truffet bestemmelse

om udbetaling i tilfælde af arbejdstagerens død.

c. Til kontoen skal endvidere være knyttet bestemmelse om, at

udbetaling til arbejdstageren sker tidligst ved hans fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og

senest ved hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1 om godkendelse af

pensionsalder under 60 år. Det kan tillige aftales, at der sker

udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af invaliditet.

Udbetaling fra en opsparingsordning i anledning af invaliditet kan

i modsætning til, hvad der gælder for pensionskasse- og

forsikringsordninger, kun ske, hvis invaliditeten berettiger til

at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne

i lov om social pension. Fra den 27. marts 1986 kan

opsparingskontoen knyttes til en invalidesumsforsikring, som

udbetales i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om

social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller

mellemste førtidspension, jfr. PL § 12, stk. 2 (ny lovbkg.).

d. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder

fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og

disses livsarvinger.

Lønmodtagernes dyrtidsfond PL § 14 A

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 blev de

udbetalinger, der foretages fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond

inddraget under pensionsbeskatningslovens bestemmelser, jfr. PL §

14 A. Af de indbetalte beløb og renter indtil 31. dec. 1979 udgør

afgiften 25 pct., og af renter tilskrevet efter 1. januar 1980 40

pct. Se E 1.5.

2.3.2. Præmier og bidrag

For kapitalforsikringer og opsparing i pensionsøjemed gælder den

særlige regel, at præmier eller bidrag skal indbetales af

arbejdsgiveren, PL §§ 10 og 12. Det er uden betydning, om det

beløb, der indbetales af arbejdsgiveren, i henhold til aftalen

mellem ham og arbejdstageren er opdelt i arbejdsgiverbidrag og

»egne« bidrag. Derimod kan arbejdstageren ikke selv indbetale til

ordningen, jfr. at 1985.2.49.estemmelserne er indført for at

forenkle afgifts- og maksimeringsreglerne. Virkningen af reglen

er, at der er fuld fradragsret for løbende bidrag, tilvejebragt

ved »lønreduktion«, til kapitalpensionsordninger, idet de beløb,

der faktisk indbetales af arbejdsgiveren, ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, PL § 19.

Om præmier og bidrag vedr. kapitalforsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

Maksimering

PL § 16 indeholder en bestemmelse om maksimering af indbetalinger til

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Til disse

pensionsordninger inkl. evt. tilknyttet invalidesumsforsikring kan

der i alt højst anvendes 15 pct. af arbejdstagerens samlede

lønindtægt i indkomståret hos den pågældende arbejdsgiver. For

arbejdstagere, der er fyldt 45 år ved årets begyndelse, kan dog

anvendes 20 pct. af lønindtægten.

Der gælder den yderligere begrænsning for indbetalingerne, at en

arbejdstagers arbejdsgivere tilsammen højst kan anvende 80.600 kr.

i indkomståret 1986 til kapitalforsikring og opsparing i

pensionsøjemed inkl. evt. tilknyttet invalidesumsforsikring for

arbejdstageren.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme o.lign. samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes de

beløb, der er anvendt til forsikringen eller opsparingen, ligesom

en præmie som arbejdsgiveren ved siden af indbetaler til en

medarbejders pensionsordning med løbende udbetalinger skal

medregnes (selv om en sådan præmie ikke skal medregnes i

medarbejderens skattepligtige lønindkomst), skd.56.40.

Lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedets uddannelsesfond

(AUD-bidrag) kan endvidere medregnes til lønindtægten.

Lønindtægten skal ikke nedsættes med den del deraf, der er ydet som

godtgørelse for særlige udgifter, f.eks. kørselstilskud,

rejsegodtgørelse, kontorhold o.l., uanset om godtgørelserne er

fritaget for A-skattetræk.

Skattefri ydelser, der udbetales til offentligt ansatte, og som

omfattes af SL § 5d, kan ikke medregnes til lønindtægten.

Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som

indbetalinger og medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse

og heller ikke ved procentbegrænsningen.

Der kan indbetales til en kapitalpensionsordning inden for de nævnte

grænser, selv om der for arbejdstageren tillige er oprettet rente-

eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan indskydes, selv om

arbejdstageren ikke har været skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret, lsr. 1980.47.

Når maksimeringen overskrides

Hvis der i indkomståret er anvendt større beløb, end 15 (20) pct. af

den samlede lønindtægt, eller mere end de foran nævnte 80.600 kr.,

er det overskydende beløb indkomstskattepligtigt for

arbejdstageren, PL § 21. Der kan ikke dispenseres fra denne

bestemmelse, jfr. r.1985.137. Bortset herfra behandles det

overskydende beløb efter samme regler som andre pensionsbidrag,

d.v.s. at der gælder formueskattefrihed for indeståendet og

indkomstskattefrihed for rentetilvækst. Der skal endvidere svares

afgift efter almindelige regler ved udbetaling m.v.

Hvis overskridelse af maksimumgrænserne i lovens § 16 skyldes en

åbenbar fejldisposition, hvorved der til pensionsordningen er

indbetalt et beløb, som arbejdstageren ikke har retligt krav på

efter pensionsaftalen, er lovens regler dog ikke til hinder for,

at der kan tillades berigtigelse af den stedfundne fejl. I

tilfælde, hvor det dokumenteres, at der f.eks. ved fejlregning er

indbetalt et større beløb, end arbejdstageren har krav på, kan det

for meget indbetalte beløb herefter tilbagebetales.

Som eksempel på tilfælde, hvor der er givet tilladelse til

berigtigelse af fejldispositioner, kan nævnes følgende

1) En bogholder i et firma forveksler to cpr.nr. og indbetaler

derfor en arbejdstagers kapitalpensionsbidrag til en anden persons

konto.

2) En bogholder i et firma, der af et givet beløb skal indbetale 15

pct. i kapitalpensionsbidrag, laver en regnefejl og indbetaler,

hvad der viser sig at svare til f.eks. 18 pct.

3) Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb

til kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af

kontonumre for store beløb til en konto.

Tilladelse til berigtigelse af fejldispositioner kan derimod ikke

gives i tilfælde, hvor overskridelse af maksimumreglerne beror på

misforståelse af reglerne. Som eksempel herpå kan nævnes

overskridelse af maksimum som følge af indbetaling til flere

pensionsordninger. I dette tilfælde har arbejdstageren haft krav

på de indbetalte beløb i henhold til pensionsaftalen, og forholdet

må derfor behandles efter lovens §§ 16 og 21. Der er således ikke

grundlag for berigtigelse, skd. 71.632.

En arbejdsgiver, der hvert år i januar måned indbetalte bidrag for

hele året til de ansattes kapitalpensionsordninger, ønskede

afgiftsfrit at få tilbagebetalt for meget betalte bidrag for 2

medarbejere, der ophørte med at arbejde for arbejdsgiveren

henholdsvis den 1. april og 1. juli. Skattedepartementet

meddelte, at der ikke i PL var hjemmel til for en arbejdsgiver at

kræve indestående eller en del af indestående på medarbejdernes

kapitalpensionskonti udbetalt. Såfremt arbejdstageren ønskede de

for meget indbetalte beløb udbetalt fra kontoen kunne dette kun

ske mod at der blev svaret afgift i henhold til PL § 30 (Skd.

50.195).

Gebyr for forvaltning

Gebyr til pengeinstituttet for forvaltning af værdipapirer under en

kapitalpensionsordning er ikke fradragsberettiget, da gebyret

betales med midler fra pensionsordningen og der efter PL § 19 ved

indkomstopgørelsen bortses fra indbetalingerne til ordningen.

Såfremt arbejdstageren selv betaler gebyret gives der heller ikke

fradrag ved indkomstopgørelsen, når indbetalingen skal erstatte

det depotgebyr, der årligt fratrækkes den pågældende

kapitalpensionskonto.

2.3.3. Arbejdsgivers fradrag

Arbejdsgiveren kan både efter RFL og PL fratrække bidrag til

kapitalpensionsordninger efter samme regler som bidrag til andre

pensionsordninger for arbejdstagerne.

2.3.4. Bonus - Renter - Formue

Med hensyn til beskatning af bonus må der sondres mellem nedenstående

tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som

almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1. Der skal heller

ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom,

ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som for den

øvrige udbetaling gældende, PL § 46, stk. 1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende udbetalinger, udbetalinger før

forsikringen bliver virksom m.v. Udbetalingerne er som hovedregel

almindelig indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46, stk. 2. Undtagelse herfra gælder dog for bonusudbetalinger, der

hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1.1.1972,

hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL

kapitel 1, uden hensyn til, om der er tale om forsikringer med

løbende udbetalinger, kapitaludbetaling eller ratevise

udbetalinger, og uden hensyn til om der er tale om forsikringer,

der er tegnet her i landet eller i udlandet.

Reglen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet

inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette

ikke er senere end første policedag efter forsikredes fyldte 80.

år (de såkaldte rene risikoforsikringer).

Såfremt skatteyderen har tegnet mere end en forsikring, er det

summen af samtlige forfaldne præmier eller bidrag til de

omhandlede livsforsikringer, der skal sammenholdes med

beløbsgrænsen på 5.200 kr.

Den her omtalte regel har ingen betydning for den skattemæssige

behandling af livsforsikringer, der er tegnet før den 22. oktober

1985, medmindre forsikringen ændres eller suppleres, således at

der i realiteten er tale om nytegning af en forsikring. Som

eksempel kan nævnes, en forlængelse af præmiebetalingsperioden.

Personer, der er begrænset skattepligtige og personer, der ikke er

skattepligtige i Danmark er ikke omfattet af de her nævnte regler,

og kan derfor stadig tegne livsforsikringer, hvor præmien

overstiges nævnte maksimumbeløb, uden at dette får skattemæssige

konsekvenser.

Reglen om 40 pct. afgift finder tillige anvendelse for selskaber og

foreninger m.v., der er skattepligtige efter SSL § 1, men reglen

har i disse tilfælde først virkning for livsforsikringer, hvor

skriftlig begæring om oprettelse er fremsat efter den 2. december 1985.

3.3.1. Gruppelivsforsikringer

Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikringsordning for et større

antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en

organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i

pengeinstitutter, kreditforeninger eller medlemmer af kontoringe.

Forsikringen er en ren dødsbetinget kapitalforsikring, hvis præmie

beregnes for 1 år ad gangen uden nogen form for opsparing.

Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som andre

præmier for individuelle privattegnede kapitalforsikringer, dvs.

fradragsret inden for den begrænsede fradragsramme, mens

udbetalinger af forsikringssum eller bonus er skatte- og

afgiftsfri.

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan undtagelsesvis

være tegnet efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed

og behandles i så fald efter de herom gældende regler. Da præmien

beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's særlige

overgangsregler for kapitalpensionsordninger ikke anvendes. Den

fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtiges derfor efter

højeste gældende sats.

I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholder

præmie til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, er

denne præmie som hovedregel ikke særskilt fradragsberettiget ved

siden af det faste lønmodtagerfradrag, men kan kun fradrages

sammen med fagforeningskontingentet, hvor det faste

lønmodtagerfradrag ikke benyttes. Dette begrundes med, at de

enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen,

jfr. PL § 54. Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en

vurdering af, om det er arbejdstageren eller fagforeningen, der

ejer forsikringen. Ved gruppelivsforsikringens ejer forstås i

overensstemmelse med den sædvanlige ejerdefinition den person, der

har samtlige de ejerbeføjelser, der er mulige i henhold til

forsikringsaftalens indhold. Således har skattedepartementet

udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker Forbund anses

som ejere af den gruppelivsordning, forbundet har oprettet med

forsikringsaktieselskabet ALKA, og derfor har fradragsret for

præmien under den begrænsede fradragsramme. Til gengæld må præmien

holdes uden for fradraget for fagforeningskontingent, skd.27.10.

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse,

er fradragsberettigede under den begrænsede fradragsramme efter de

almindelige regler, men præmiebeløbet er tillige skattepligtig

indkomst i medfør af PL § 56 stk. 1, jfr. stk. 3 (B-indkomst).

Bonus fra en gruppelivsforsikring er også skatte- og afgiftsfri.

Såfremt de forsikrede, efter at bonusbeløbet er udbetalt fra

forsikringsselskabet, anvender beløbet til præmiebetaling, vil det

på sædvanlig vis kunne fradrages under 2.000 kr.'s-grænsen.

Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en

gruppelivsforsikring, og pensionskassen i følge policen har krav

på evt. bonus, skal de forsikrede (der er ejere af forsikringen) i

medfør af PL § 56, stk. 1, jfr. stk. 3, indtægtsføre bonus,

såfremt pensionskassen vælger at anvende bonussen til forhøjelse

af forsikringsydelserne. De forsikrede har dog fradragsret for

beløbet inden for 2.000 kr.'s-grænsen.

Kontokundeforsikring

Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede

tilslutte sig en gruppelivsforsikring eller kollektiv syge- og

ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet

er indsat som uigenkaldeligt begunstiget med den virkning, at

kontokunden har fradrag for præmien efter PL § 50, stk. 2, og

således, at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for

stormagasinet efter PL § 50, stk. 4.

Kontokunder vil endvidere kunne tilslutte sig en

arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager

og ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter

SL § 6a, og hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved

opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte

forsikringssummer er indkomstskattepligtige for stormagasinet.

Kontokunden kan ikke fradrage præmieudgiften. Hvis stormagasinet

eftergiver gæld i samme omfang, som det får udbetalt

forsikringssummer fra de tegnede forsikringer, berøres

kontokundens skattepligtige indkomst ikke heraf.

3.3.2. Forsikringer m.v., for hvilke der er valgt begrænset

fradragsret

Muligheden for at henføre præmier og bidrag til visse forsikringer og

pensionsordninger til fradrag under den begrænsede fradragsramme

er hjemlet i PL § 1, stk. 2, jfr. § 50. Herefter kan den

skattepligtige ved en skriftlig aftale med vedkommende

forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført

under den begrænsede fradragsramme. Hvis en arbejdsgiver tillige

yder bidrag til ordningen, skal han tiltræde aftalen. Aftalen får

virkning for den del af de i samme og senere kalenderår forfaldne

bidrag og præmier, der aftales henført, indtil aftalen evt.

ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der

forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel

til at lade en tilbagekaldelse få virkning for året forud for

tilbagekaldelsen. Ved aftalens oprettelse må forsikringsselskabet

eller pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen eller

pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører

fra bidrag og præmier, der aftales henført under den begrænsede

fradragsramme, kun som skattepligtig indkomst henføres 70%, medens

de øvrige løbende udbetalinger er fuldt indkomstskattepligtige.

Begrænset mulighed for at vælge § 50-beskatning

Fuldt skattepligtige personer har efter den 21. okt. 1985 ikke

længere mulighed for at vælge en pensionsordning henført til

beskatning efter PL § 50. Skriftlig aftale herom skal være indgået

mellem parterne senest den 21. okt. 1985.

Personer, der er begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige

til Danmark, har derimod fortsat mulighed for at vælge §

50-beskatning, men såfremt dette vælges efter den 21. okt. 1985,

har det kun virkning, indtil den fulde skattepligt

(gen)-indtræder. Valg af § 50-beskatning har virkning for bidrag

og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for

udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, og ophører

at have virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den

fulde skattepligts indtræden samt for udbetalinger, der svarer til

sådanne bidrag og præmier.

Valg af § 50-beskatning, der er aftalt før den 22. okt. 1985,

berøres - uanset skattepligtsstatus - ikke af disse regler. En

aftale om § 50-beskatning, som en begrænset skattepligtig person

har indgået før den 22. okt. 1985, har således også virkning

efter den fulde skattepligts indtræden. Såfremt der før den 22.

okt. 1985 er indgået aftale om § 50-beskatning, kan denne fortsat

ophæves efter de hidtil gældende regler.

Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskatning under PL § 50. ved normal udbetaling. ------------------------------------------------------------------- 1) Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr. 4. ------------------------------------------------------------------- 2) Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr. 4. ------------------------------------------------------------------- 3) Forsikringer (løbende Kun 70% medregnes til udbet.) med garanterede den skattepligtige indkomst. udbetalinger (§ 5). ------------------------------------------------------------------- 4) Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst. ------------------------------------------------------------------- 5) Pensionsordninger, omfattet Kun 70% medregnes til af § 7, stk. 1. den skattepligtige indkomst. ------------------------------------------------------------------- 6) Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri. ------------------------------------------------------------------- 7) Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri. arverenter omfattet af § 9. ------------------------------------------------------------------- 8) Kapitalforsikringer, § 10. Indkomstskatte- og afgiftsfri. ------------------------------------------------------------------- 9) Kapitalforsikringer, § 11. Indkomstskatte- og afgiftsfri. -------------------------------------------------------------------

Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der

hverken skat eller afgift.

Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50

1) Tjenestemandspensioner.

2) Statsunderstøttede pensionsordninger.

3) ATP.

4) Kapitalopsparinger, §§ 12 og 13.

5) Indeksordninger.

Overgangsregler

En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL er henført under

den begrænsede fradragsramme, vedbliver at være undergivet

reglerne herom, dels forsåvidt angår udbetalingerne, der hidrører

fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset

fradragsret, således at kun 70% heraf er indkomstskattepligtig, og

dels forsåvidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt

de øvrige i PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger

er opfyldt (se herom I 2.3.1.1. foran) er fradragsberettiget

under den begrænsede fradragsramme med den virkning, at kun 70% af

de udbetalinger, der hidrører derfra, er indkomstskattepligtige,

jfr. PL § 50, stk. 7. Dette gælder dog ikke for indeksforsikring,

der ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selvom

forsikringen før 1.1.1972 var henført til begrænset fradragsret

efter RFL § 1 d, nr. 3, skd.20.78.

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti

Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler

for selvpensionerings- og børneopsparingskonti, jfr. bekg. nr. 520

af 20. sept. 1982. Fælles for ordningerne er, at der er fradrag

for de i indkomståret foretagne indskud under den begrænsede

fradragsramme, og at der i bindingsperioden gælder

formueskattefrihed for de indestående beløb, samt fritagelse for

indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb ikke

er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.

Fradrag kan kun indrømmes for beløb, der rent faktisk er indskudt på

kontoen i løbet af indkomståret. I et tilfælde, hvor en bank

erkendte at være skyld i, at beløbet ikke var blevet indsat på

kontoen, blev fradrag alligevel nægtet. Se også lsr. 1978.25 om

betaling med check, der først var kommet banken i hænde den 2.

januar.

Hvis kontohaverens indkomstår udløber f.eks. den 30. sept., skal

indbetalingen foretages senest denne dag.

I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der

forelå en børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets

navn og var båndlagt indtil barnets 21. år. Alligevel kunne

kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto.

3.4.1. Selvpensioneringskonti Oprettelse

Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af

skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette een

selvpensioneringskonto der skal lyde på hans eget navn og med et

aftalt udbetalingstidspunkt, der tidligst kan være 15 år efter

oprettelsen og på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år.

Samtidig med oprettelsen skal han underskrive en erklæring om, at

han ikke har oprettet tilsvarende konto andre steder.

Indskud

Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på

kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. ialt (heri

indgår ikke renter, der ikke anses som indskud).

Frigivelse

På det aftalte udbetalingstidspunkt, der ikke efter oprettelsen kan

ændres, eller ved kontohaverens død forinden, frigives

indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring

dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig.

Lægeattesten skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke

kræves særskilt godkendelse fra skattemyndighederne til ophævelsen

af kontoen, skd.38.210.

Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af

indtruffen invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste

eller højeste førtidspension efter lov om social pension, jfr.

skd.75.577.

En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var

blevet invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under

henvisning til, at vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.

En selvpensioneringskonto kan ikke ophæves i forbindelse med

gældssanering, Skat 1986.9.563.

Rådighedsindskrænkninger

Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves

på det aftalte tidspunkt, eller under de iøvrigt tilladte

omstændigheder (jfr. ovenfor), samt at de indestående beløb incl.

renter ikke under bindingsperioden kan overdrages eller

pantsættes. Indeståendet på kontoen kan dog overføres til en

anden selvpensioneringskonto i et andet godkendt pengeinstitut,

skd.68.27.

Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for

præmien til en ophørende livsforsikring, skd.65.144.

Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med

to ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se

skd.38.211, hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske

med respekt af de for selvpensioneringskontoen gældende

udbetalingsvilkår.

Vedr. puljeordninger, se 2.3.1.2. (Specielt for

opsparingsordninger).

3.4.2. Børneopsparingskonti Oprettelse

Der kan for hvert barn kun oprettes een konto, der skal oprettes i et

anerkendt pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe

hele eller en del af indeståendet i værdipapirer. Et barns

forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-,

sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v.,

kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed (lsr.

1978.134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som

skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale

om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter

oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det

år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den

første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år - at

oprette en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men

bindingsperioden kan evt. forlænges, jfr. nedenfor. Den, der

opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er

oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Indskud

Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max.

3.000 kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke

tilskrevne renter, der ikke anses som indskud).

Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Der vil således også kunne foretages fradrag for indskud foretaget

i det år, bindingsperioden ophører, såfremt indskuddet er

foretaget før det aftalte frigivelsestidspunkt.

Frigivelse

På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives

indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i

sidstnævnte tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er

berettiget til at råde over boets midler.

Ændring af frigivelsestidspunkt

Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan

bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den

nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af

mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret

fylder 21 år.

Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom

der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun

indenfor det angivne maksimum. Der gælder samme

rådighedsindskrænkninger som er nævnt under I 3.4.1.

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan

indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan,

hvis den afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en

af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt efterlevende

ægtefælle giver sit samtykke. Desuden kan barnet selv overtage

indskudsretten i tilfælde af den oprindelige indskyders død.

Ifølge skd.30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage

indskudsretten, når barnets forældre dør.

Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan

indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på

betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver

sig retten til at foretage indskud, jfr. bkg. § 4, stk. 3, og

skd.24.81.

I øvrigt kan den, som har oprettet kontoen, i levende live overdrage

retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med

barnet i ret opstigende linie. Den oprindelige indskyder må dog

også her samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage

indskud, jfr. bkg. § 4, stk. 4.

I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den

nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.

Mere end en konto

Ved bekendtgørelse nr. 520 af 20. september 1982 § 5, er der indført

regler om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere

end en konto for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i

hvert tilfælde indgives til amtsskatteinspektoratet (i København

og på Frederiksberg skattedirektoratet). Reglerne vil blive

administreret efter følgende retningslinjer

§ 3, stk. 2 særlige begrænsninger i adgangen til at oprette

pensionsordninger med skattemæssig virkning. Bestemmelsen kommer

til anvendelse på personer, der er gift med eller i ret op- eller

nedstigende linie beslægtet eller besvogret med arbejdsgiveren,

eller - såfremt arbejdsgiveren er et aktieselskab - på personer,

der er aktionærer i selskabet og i realiteten har den afgørende

indflydelse på dettes dispositioner. For disse personer kan

skattemæssige pensionsordninger kun oprettes, såfremt der også for

andre ansatte i virksomheden er etableret pensionsordninger, og

den pågældende påviser, at ordningen ikke går ud over, hvad der

kan anses for passende i forhold til disse pensionsordninger. Hvis

der ikke er andre ansatte i virksomheden end de nævnte personer,

kan en pensionsordning ikke oprettes.

Kapitalpensionsordninger, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, skal opfylde de almindelige betingelser i RFL.

Arbejdstageren kan dog se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en

sådan pensionsordning, selv om vilkårene for denne er affattet

således, at udbetalingen kan finde sted ved ansættelsesforholdets

ophør, hvad enten han på dette tidspunkt er fyldt 60 år eller ej.

Overgangsregler

Danske kapitalforsikringer, der ved pensionsbeskatningslovens

ikrafttræden var omfattet af RFL § 3, behandles efter reglerne om

skattebegunstigede kapitalforsikringer, uanset om de øvrige

betingelser i PL er opfyldt.

Hvis der sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget

af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller

hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen

opfylde betingelserne i PL § 10 for at kunne behandles som en

kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden, PL § 11, stk. 1 og 2.

Efter renteforsikringsloven var kapitalpensionsordninger oprettet på

forsikringsbasis ofte splittet i 2 policer, en for

arbejdsgiverbidrag (afgiftspligtig) og en for arbejdstagerbidrag

(afgiftsfri og begrænset fradragsberettiget), men således at

policevilkårene var ganske ens, og således at arbejdsgiveren

typisk foretog den faktiske indbetaling af såvel arbejdsgiver- som

arbejdstagerbidrag.

En kapitalforsikring, der før 1. januar 1972 er oprettet specielt for

sådanne arbejdstagerbidrag (og altså var afgiftsfri og begrænset

fradragsberettiget) vil, såfremt den opfylder betingelserne i

pensionsbeskatningslovens § 11 (arbejdstagerbidragene vil efter

pensionsbeskatningsloven være at betragte som arbejdsgiverbidrag),

efter 1. januar 1972 være omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, medmindre der er afgivet erklæring om §

50-beskatning, skd.27.10. Fra den 22. oktober 1985 er adgangen til

at afgive erklæring om § 50-beskatning bortfaldet for fuldt

skattepligtige, jfr. I 3.3.2. Ved ophævelse i utide skal der ikke

svares afgift af den del af værdien, der hidrører fra

arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar

1972, jfr. PL § 34, stk. 3.

For opsparingsordninger, der er oprettet i en dansk bank eller

sparekasse, og som den 1. januar 1972 var omfattet af RFL § 3,

gælder reglerne i PL om opsparingsordninger i pensionsøjemed. Hvis

der til en sådan ordning i et indkomstår foretages indbetalinger,

der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som

løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår før 1. januar

1972, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende

opfylde betingelserne i PL, jfr. PL § 13. Dette forhindrer ikke,

at en ordning, hvorpå der ikke de sidste tre indkomstår før 1972

har været foretaget indbetalinger, genoptages efter 1972, med

indsætning af nye beløb, såfremt opsparingen på dette tidspunkt

opfylder PL's krav. Aldersbetingelsen - ikke fyldt 60 år ved

oprettelsen - regnes fra kontoens oprindelige oprettelse,

skd.31.11.

Også en opsparing i pensionsøjemed fra før 1.1.1972 var af praktiske

grunde ofte opdelt i to konti, en konto for arbejdsgiverbidrag og

en konto for medarbejderbidrag. I tilfælde, hvor en sådan

opsparing i pensionsøjemed ønskes hævet i utide, for så vidt angår

medarbejderkontoen uden samtidig ophævelse af arbejdsgiverkontoen,

skal der beregnes afgift af medarbejderkontoen efter reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 28 sammenholdt med overgangsreglen i §

34, stk. 4, d.v.s., at afgiften skal beregnes med 35 pct. af

udbetalingen med fradrag af summen af de beløb, hvormed

medarbejderens årlige bidrag har oversteget 350 kr. Bemærk i

øvrigt, at den del af udbetalingen, der hidrører fra renter af de

på medarbejderkontoen indsatte beløb, skal medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af det afgiftspligtige beløb, skd.38.212.

Opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i

landet end en bank eller sparekasse, var omfattet af RFL, hvis de

opfyldte de almindelige krav til opsparingsordninger. Efter PL

kræves statsskattedirektoratets godkendelse, for at en sådan

ordning kan anses for en opsparing i pensionsøjemed. Når en sådan

opsparingsordning ved PL's ikrafttræden var omfattet af RFL § 3,

anvendes PL's regler på de midler, der hidrører fra indbetalinger

før 1. januar 1972, PL § 63.

2.3.1.2. Ordninger, oprettet den 1. januar 1972 eller senere

(reglerne i PL)

Efter PL § 10 og § 12 skal en kapitalforsikring og - opsparing i

pensionsøjemed til og med indkomståret 1986 være oprettet efter

aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver.

Hvem kan få godkendt kapitalpensionsordninger?

Ved cirkulære af 4. okt. 1982 skete der en ændring af pkt. 47 i

cirkulære nr. 34 af 22. febr. 1973 om pensionsbeskatningsloven,

hvorved der - i modsætning til tidligere - blev åbnet mulighed

for, at også offentligt ansatte kan etablere

kapitalpensionsordninger.

Der kan ikke oprettes kapitalpensionsordninger for borgmestre og

rådmænd, da der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold.

En kapitalpensionsaftale, der var indgået mellem et fagforbund og

forbundets næstformand, blev anset for gyldig. Den pågældende var

valgt næstformand i forbundet, men indtog en stilling, der på

flere måder svarede til et ansættelsesforhold. Det var således

oplyst, at skatteyderen var fuldtidsbeskæftiget, og at stillingen

som næstformand måtte antages at være forbundet med et vist

underordnelsesforhold i relation til den kompetente forsamling,

der havde foretaget valget.

Kravet om, at en kapitalpensionsordning skal oprettes efter aftale

mellem en arbejdstager og arbejdsgiver, udelukker, at selvstændigt

erhvervsdrivende kan oprette sådanne pensionsordninger for sig

selv.

Ifølge ØLD af 11. nov. 1982 (skd.66.285) kan en

kapitalpensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes

direktør, der tillige var kommanditist, ikke anses omfattet af PL

§ 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til

forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til

forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år. Bestemmelsen om indkomstskat ved udbetaling til ægtefælle,

livsarvinger m.v. skal kun anvendes, hvor udbetaling med hjemmel i

policen sker direkte til den pågældende.

Hvis udbetalingerne tilkommer ægtefælle, livsarvinger eller andre i

kraft af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler, vil

udbetalingerne ikke være indkomstskattepligtige. Virkningen af, at

retten til ydelserne tilfalder en person, der ikke er

indkomstskattepligtig af beløbene, er, at forsikringen skal

afgiftsberigtiges, PL § 29, stk. 2.

Løbende udbetaling til ejerens fraskilte eller fraseparerede

ægtefælle, som tilfalder denne i kraft af udlodning ved skifte af

fællesbo samt løbende udbetaling, der tilfalder eventuelle

begunstigede efter ægtefællens død, skal medregnes til de

respektive personers skattepligtige indkomst, jfr. PL § 20, stk. 1, nr. 4 (ny lovbkg.).

Beskatningstidspunktet for løbende pensionsudbetalinger blev i

lsr.1986.34 fastlagt til forfaldstidspunktet for den enkelte

månedlige pensionsudbetaling. Retten fastslog, at

retserhvervelsestidspunktet til første ydelse fra en enkepension

var indtruffet ved ægtefællens dødsfald og ikke først på det

tidspunkt, hvor forsikringsselskabet formelt anerkendte

erstatningspligten og foretog en samlet udbetaling af de tidligere

forfaldne beløb.

Om udbetalinger fra ordninger og forsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.1.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositioner

i strid med pensionsformålet

Ved engangsudbetaling skal der svares en afgift på 40 pct., PL § 29.

Af forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der

endvidere svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48, hvorimod

der ikke skal svares tillægsskat ved ophævelse m.v. af

pensionskasseordninger.

Afgift og tillægsskat

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant svares en

afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for

dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse,

eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme

gælder, hvis der foretages en disposition m.v., der medfører, at

ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares tillægsskat af

forsikringsordninger, jfr. I 2.2.6.

I henhold til statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kan

der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og

invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i

forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så

fald reduceres invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til

helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan

forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr. 2 (25 hhv. 40

pct. afgift), for såvidt angår den del af det udbetalte beløb, der

hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der

aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens

årsbeløb, skal svares 35 hhv. 40 pct. afgift og eventuel

tillægsskat efter PL § 29, stk. 1, § 33 A og § 48 (tilbagekøb), se

skd.30.253.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med

pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger,

der er oprettet før PL's ikrafttræden, men som omfattes af

overgangsreglerne, med mindre ændringen kan forenes med PL's

almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved

skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Efter udlodningen bliver den fraseparerede eller fraskilte

ægtefælle selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del. Det

samme gælder ved bosondring. Det betragtes ikke som en

afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter udlodningen

indsætter begunstigede efter reglen i PL § 5, stk. 2, jfr. PL §

30, stk. 2 (ny lovbkg.), der har virkning fra den 27. marts 1986.

Der indtræder heller ikke afgiftspligt for overgang af en

overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri rådighed efter

reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og

skilsmisse. Se iøvrigt I 2.3.6. in fine.

Såfremt en afgiftspligtig disposition eller overførsel kun vedrører

en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens

indbetaling oprettes selvstændig police for den resterende del,

skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v.

vedrører.

Et eventuelt uafskrevet indskud fragår i det afgiftspligtige beløb,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele ordningen, jfr. PL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en

del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri

rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt

måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt

til statsskattedirektoratet, jfr. PL § 39, stk. 3.

Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet

af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af

arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb,

der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn), og at disse

bidrag herefter kun er fradragsberettigede under den begrænsede

fradragsramme. Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af

ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del

af ordningen, PL § 37.

Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter

afgiftsberigtigelsen, vil stadig være indkomstskattepligtige for

modtageren, jfr. PL § 50, stk. 3, 1. pkt. , skd.20.78.

Afgiftspligt - uanset skattepligt PL § 32

I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor

arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været

skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til

ordningen har fundet sted. Reglen er fælles for alle

skattebegunstigede ordninger, skd.27.9, og går ud på, at der også

i disse tilfælde skal svares afgift.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden, og

arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget

tidspunkt under ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i

det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.

Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til

landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares

afgift ved ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er

sket indbetalinger til ordningen (er foretaget fradrag for præmier

m.v.), se lsr. 1976.172.

Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne

tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri

ikke omfatter sådanne afgifter, jfr. SD-cirk. nr. 519 af 20. april 1977.

I ØLD af 16. aug. 1979 (Skd.53.162) er det fastslået, at en

pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for

ophørt allerede ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden

og ikke når pensionstilgodehavendet udbetales.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33

A og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør

afgiften 40%.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1972 til 31.

december 1979 svares en afgift på 35% af den del af udbetalingen,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar

1980, medens der skal svares afgift med 40% af den del af

udbetalingen, der hidrører fra de indbetalinger, der forfaldt

efter 1. januar 1980, samt den værditilvækst af hele ordningen,

der har fundet sted efter 1. januar 1980.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1954 til 31.

december 1971, svares en afgift på 25% af den del af udbetalingen,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar

1972, 35% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. januar 1972 til 31.

december 1979, og 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt efter 1. januar 1980, samt af den

værditilvækst, der har fundet sted på hele ordningen efter 1.

januar 1980.

Af forsikringsordninger skal der endvidere svares tillægsskat efter

PL § 48 af den del, der er blevet afgiftsberigtiget med 35% og

40%. Om beregning af tillægsskat, se I 2.2.6.

RFL's regler vedrørende udbetalinger m.v. hidrørende fra præmier

m.v. fra før 1. januar 1954 er opretholdt ved PL, således at disse

udbetalinger m.v. stadig er afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af

ordningen, anses denne del efter PL § 34, stk. 1, fortrinsvis at

hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Fritagelse for tillægsskat

Finansministeren har ved bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 jfr.

bkg. nr. 400 af 12. sept. 1979 fastsat regler om fritagelse for

tillægsskat ved tilbagekøb af en renteforsikring. Der kan herefter

ske fritagelse for tillægsskat i følgende tilfælde

1) Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville

tilkomme forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til

fripolice på tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr.

årlig.

2) Såfremt tilbagekøbet sker i forbindelse med, at forsikringens

ejer opgiver sin bopæl her i landet for at tage varigt ophold i

udlandet.

3) Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en

arbejdsgiver og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er

forløbet mindst et år efter arbejdsforholdets ophør, uden at

arbejdstageren har fået ansættelse i en stilling, hvor

arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor

arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden

pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.

En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en

renteforsikring. Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter

ca. 6 måneder et nyt ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en

tilsvarende forsikring. Efter nogle års forløb ophørte

ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver, hvorefter

skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte

forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før

der var forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste

ansættelsesforhold ophørte.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en

renteforsikring, hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med

ansættelsesforholdets ophør. Efter mere end et års forløb blev

forsikringen ophævet, og skatteyderen blev fritaget for

tillægsskat, uanset at han i den mellemliggende periode havde haft

et ansættelsesforhold, hvor det var hensigten, at der skulle

oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved henset til, at

forsikringsselskabet først efter sidstnævnte ansættelsesforholds

ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jfr. lsr.1984.141.

Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en

deltidsstilling uden pensionsret anses for et forhold, der er

omfattet af foran nævnte punkt 3, skd.49.97.

Overgang fra en stilling med pensionsret til en anden stilling uden

pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold,

der omfattes af nævnte bestemmelser, lsr.1982.45.

En person, der fratrådte en stilling med pensionsret for umiddelbart

efter at genindtræde i samme stilling uden pensionsret, kunne

derimod ikke fritages for tillægsskat efter nævnte bestemmelser,

jfr. lsr.1986.36.

Såfremt en pensionsberettiget person fratræder sin stilling og

ansættes som tjenestemand, vil tilbagekøb efter et års fristens

udløb kunne ske, uden at der skal svares tillægsskat.

To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde

oprettet renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var

direktører. ApS'et stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to

direktører blev ansat i A/S'et og fratrådte i ApS'et. I A/S'et

blev der ikke etableret nogen pensionsordning. Ligningsrådet fandt

ikke, at der var grundlag for at fritage for tillægsskat i

forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling. Afgørelsen

begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt

arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to

anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være

ansat i ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgås nogen

pensionsaftale med A/S'et.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en

renteforsikring. Efter ansættelsesforholdets ophør betalte

skatteyderen selv præmierne til forsikringen. Efter ca. 10 års

forløb blev forsikringen ophævet. Den del af forsikringens værdi,

der hidrørte fra de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger,

blev fritaget for tillægsskat, mens der ikke kunne fritages for

tillægsskat for den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra

de af skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jfr.

lsr.1984.140.

En skatteyder fik efter endt elevtid i en bank ansættelse i en

sparekasse. Bankens pensionskasse overførte en

udtrædelsesgodtgørelse til sparekassens pensionskasse, men da

godtgørelsen oversteg det nødvendige indskud i pensionskassen,

anvendtes differencebeløbet i henhold til lov om tilsyn med

pensionskasser til indbetaling på en nyoprettet pensionsordning

med løbende udbetalinger. Denne pensionsordning fik skatteyderen

industriministeriets tilladelse til at tilbagekøbe.

Henset til motiveringen for tillægsskatteordningen fandtes det

udbetalte beløb ikke tillægsskattepligtigt, da udbetalingen kunne

føres tilbage til en udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse,

som er fritaget for tillægsskat, Skat 1986.10.612.

Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for tillægsskat er

opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den

afgiftspligtige kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne

i PL § 39. Ligningsmyndigheden kan også af egen drift ændre

forsikringsselskabets afgørelse.

Da reglerne om tillægsskat, bortset fra disse bestemmelser, er

fælles for rente- og rateforsikringer, er de øvrige regler

gennemgået i I 2.2.6. om rateforsikringer.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed

2.2.1. Kravene til ordningen.

2.2.1.1. Ordninger, oprettet før 1. januar 1972

(reglerne i RFL)

Rateforsikringer er i forsikringsteknisk forstand kapitalforsikringer

med ratevis udbetaling. Efter RFL § 1, stk. 1c sidestilles visse

rateforsikringer med egentlige renteforsikringer, d.v.s.

forsikringer med løbende, livsbetingede udbetalinger. Dette gælder

annuitetsforsikringer, hvor forsikringssummens ratevise udbetaling

efter policen udstrækkes over et åremål af 10 år eller mere, eller

hvor forsikringen er kombineret med en opsat livrenteforsikring,

samt arverenter, d.v.s. forsikringer, der giver ret til årlige

udbetalinger i perioden fra forsikredes død og indtil et forud

fastsat tidspunkt.

Det er dog en betingelse for, at annuitetsforsikringer og arverenter

skattemæssigt kan sidestilles med renteforsikringer, at den, der

har ret til forsikringsydelserne, ikke kan kræve disse afløst med

(konverteret til) en samlet sum, når udbetalingerne påbegyndes.

Der er derimod intet til hinder for, at policen giver ret til

tilbagekøb, før retten til forsikringsydelser bliver aktuel.

Kravet om inkonvertibilitet skal forstås således, at der ikke må

være tillagt nogen af de ifølge forsikringen berettigede ret til

samlet udbetaling i stedet for ratevis udbetaling.

Når disse betingelser er opfyldt, behandles rateforsikringen

skattemæssigt på samme måde som en renteforsikring. De krav, der

stilles til en renteforsikring, for at præmier er fuldt

fradragsberettigede, gælder også for sådanne rateforsikringer, som

derfor skal være tegnet til fordel for den skattepligtige eller

hans pårørende. Med hensyn til forståelsen af denne bestemmelse og

de særlige regler for arbejdsgiverordninger henvises til 2.1.1.1. om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

I alle andre tilfælde behandles rateforsikringer som

kapitalforsikringer.

Overgangsregler

En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før 1. januar

1972, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede

rateforsikringer, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden var

omfattet af RFL § 1, stk. 1c, jfr. PL § 9. Overgangsreglen

omfatter dog kun forsikringer, der er tegnet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet.

teudbetalinger fra en i 1930 i Tyskland oprettet

»Angestelltenversicherung« er derfor ikke skattefri i medfør af PL

§ 5, stk. 1

I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end een

børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage

indskud med skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige

indskyder til opretteren af den senere konto, såfremt den

oprindelige indskyder giver samtykke og fraskriver sig retten til

at foretage indskud.

Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere

oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved

forudsat, at der på den senest oprettede konto i alt ikke

indskydes mere end 24.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal

udbetales fra den senest oprettede konto. Det udbetalte beløb samt

en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på den senest

oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens

indkomstansættelser for tidligere år.

Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede

konto kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos

bindingsperiode. Overførsel af indskudsretten kan også tillades,

hvor indskudsretten tidligere er overtaget af den nuværende

indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under iagttagelse af

forannævnte retningslinjer kan kontiene ligeledes sammenlægges på

den først oprettede konto.

§ 5, stk. 2

Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det

konstateres, at der er oprettet mere end een børneopsparingskonto

for samme barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i

medfør af § 4, stk. 2, kan der gives opretteren af den senere

konto tilladelse til at foretage indskud med skattemæssig virkning

på den af ham oprettede konto.

Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet

vedrørende § 5, stk. 1.

Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb

fra kontoen, men skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor

et indskud åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at

indskuddet blev frigivet før bindingsperiodens udløb.

Efter bindingens ophør

Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens

ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra

datoen for bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets

indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent

faktisk tilskrives.

Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets

forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt

skattepligtige her til landet, sker indkomst- og

formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren

indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller

indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab se ØLD af 30. januar

1986 (Skat 1986.2.139).

I en landsskatteretskendelse (Skat 1986.3.227) blev faderen, som

havde oprettet kontoen, anset som giver i denne relation, da

bidragene var indbetalt af hans fraskilte ægtefælle på hans

vegne. I forbindelse med separationsbevillingen var det aftalt, at

den fraskilte ægtefælle som børnebidrag bl.a. skulle indbetale 250

kr. pr. måned på en børneopsparingskonto, der tilhørte det barn,

hvorover faderen fik forældremyndigheden.

Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars

skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen,

uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset

at moderen fik forældremyndigheden over barnet, lsr.1982.72.

Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for

indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr. 478 af

9.9.1976.

4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters pligter

I PL og i bekendtgørelserne nr. 732 og 743 af 17. oktober 1986

pålægges forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter

m.v. pligt til efter nærmere angivne regler at holde

forsikringstagere, arbejdsgivere og arbejdstagere samt

skattemyndighederne underrettet om forløbet af de af PL omfattede

pensionsformer.

De nævnte bekendtgørelser træder i stedet for bekendtgørelse nr. 39

af 7. februar 1984.

Bekendtgørelserne viderefører i vidt omfang de tidligere gældende

regler, se eventuelt LV 1985 side 644 ff.

Men herudover udbygges reglerne på baggrund af de ændringer af PL,

som er vedtaget i forbindelse med skattereformen.

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds

Af litteratur kan henvises til Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed

m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, Revisorbladet 1972/73,

s.293ff. og U.f.R. 1973 B, s.81ff.

Efter PL § 52 kan en arbejdsgiver foretage fradrag for de løbende

ydelser og eengangsbidrag, han udreder til en fond, der alene har

til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har

været ansat i virksomheden, eller eventuelt til disses efterladte

ægtefæller, herunder fraskilte ægtefæller, eller efterlevende

børn, herunder stedbørn, under 24 år, når fondens vedtægter er

godkendt af statsskattedirektoratet. Fondens midler skal være

anbragt efter de regler, der gælder for pensionskasser, der er

omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

I LL § 14 F er der hjemmel til at en arbejdsgiver kan fradrage de

løbende ydelser og eengangsbidrag han udreder til en fond, hvis

formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er

eller har været ansat i virksomheden, eller deres pårørende, og

hvis vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet.

For de to fradragsbestemmelser gælder den fælles regel, at fradrag

ikke kan foretages i det omfang, bidraget bringer den samlede

kapital for virksomhedens fonds efter PL § 52 og LL § 14 F op over

halvdelen af virksomhedens lønudgifter til den medarbejdergruppe,

der er berettiget til ydelser fra fonden(e).

Statsskattedirektoratet kan dog tillade, at beløbsgrænsen forhøjes

til højst 75 pct.

Ydelser og bidrag til fonds efter ligningslovens § 14 F (men ikke

efter PL § 52) kan gives i form af påtagelse af en almindelig

gældsforpligtelse overfor fonden (i modsætning til tidligere ikke

nødvendigvis med fuld pantesikkerhed for beløbet). Der kan dog i

sådanne tilfælde kun foretages fradrag med fordringens kursværdi,

ligesom det er en betingelse for fradrag overhovedet, at

arbejdsgiverens aktiver i den sidst før bidragets erlæggelse

opgjorte formueskattepligtige formue oversteg passiverne med

mindst 20%.

Finansministeriet har iøvrigt i bekendtgørelse nr. 134 af 20.4.1972

opstillet krav til vedtægterne for de fonds, der kan godkendes

efter LL § 14 F eller PL § 52, herunder bl.a., at der hvert år

inden den 20. januar skal indsendes fortegnelse til

skattemyndigheden over de i det foregående kalenderår udbetalte

understøttelser m.v., med oplysning om modtagernes navne, adresser

og personnumre.

Selv om en fond ikke kan godkendes efter LL § 14 F eller PL § 52, kan

en arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en

driftsudgift efter SL § 6 a, skd.37.139.

Udbetalinger fra disse fonds skal medregnes som almindelig

skattepligtig indkomst for modtageren (B-indkomst), uanset om det

er engangsydelser eller ydelser, der i praksis udbetales i flere

år i træk, SL § 4 c.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde hvor en fond for en af de i

fonden begunstigede betaler indskud til en pensionsordning med

løbende udbetalinger, PL § 56, stk. 1.

Overgangsregler

Der er ikke i forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i PL og

LL vedtaget overgangsregler, hverken for fonds, til hvilke

fradragsret tidligere har bestået efter LL eller for fonds, der

har været godkendt efter RFL. Herefter vil fradragsret efter 1.1.1972 for bidrag både til fonds oprettet før dette tidspunkt og

til fonds oprettet efter dette tidspunkt være betinget af, at

fondens vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet med

virkning for tiden efter 1.1.1972, idet der i LL § 14 F, stk. 5

udtrykkelig anføres, at fradrag for ydelser m.v. til hjælpe- og

understøttelsesfonds fra 1.1.1972 ikke mere kan støttes på reglen

om fradrag for aftægtsydelser og bidrag i henhold til en

forpligtelseserklæring efter den almindelige regel i LL § 14, stk. 2.

En hjælpe- og understøttelsesfond der var godkendt efter RFL § 21,

ønskedes opløst, og midlerne overført til en senere oprettet

understøttelsesfond inden for den pågældende virksomhed. Det blev

afslået, da den nye fond ikke var og heller ikke ønskedes godkendt

efter ligningslovens § 14 F eller PL § 52, skd.65.144.

Om »hjælpekasser«, se D 2.3.24.

§ 11, jfr. § 47. Hvor denne regel medfører, at en opdeling af et

bonusbeløb i en skattepligtig og en ikke-skattepligtig del bliver

nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af forsikringsselskabet.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus

fra en pensionsordning for en af sine ansatte, er beløbet

almindelig indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46,

stk. 3.

Renter - Indfrielsesgevinster - fortjeneste og tab ved salg

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra

fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg

af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller

lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en

opsparing i pensionsøjemed, PL § 45. Til gengæld skal der svares

afgift med 40% og tillægsskat, såfremt udtrækningsgevinster på

obligationer m.v. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens

indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en

kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens

indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig

efter PL § 53 (som B-indkomst, jfr. skd.20.78).

Formue

Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den

skattepligtige formue, sålænge beløbet er bundet, og renter deraf

skal ikke medregnes i indkomsten, sålænge der ikke er indtrådt

afgiftspligt.

Se skd.31.12, hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri

opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved

det 65. år og herefter var berettiget til at få pensionsordningen

udbetalt til fri rådighed. Der var intet til hinder for, at

arbejdstageren i stedet for at hæve beløbet lod dette forblive på

pensionskontoen på de hidtidige vilkår, d.v.s. således at

indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for formue - og

indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter

kunne hæves uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen

vil dog længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år, jfr.

PL § 25 nr. 4.

2.3.5. Beskatning ved normal udbetaling

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved

pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40% af

den samlede værdi af alle arbejdstagerens kapitalforsikringer og

opsparingsordninger i pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26 A.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts

1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40%, således at der for

ordninger oprettet efter 1. januar 1980 svares en afgift på 40% i

følgende tilfælde

a. ved udbetaling til arbejdstageren efter hans fyldte 60.år eller

den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af

ligningsrådet, men inden hans fyldte 70.år eller første policedag

herefter,

b. ved udbetaling til arbejdstageren efter indtruffen invaliditet,

som berettiger ham til at oppebære højeste eller mellemste

førtidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at

få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser

om udbetaling ved invaliditet (se skd.34.269 om udbetaling fra en

kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),

c. ved arbejdstagerens død,

d. ved arbejdstagerens fyldte 70.år eller første policedag herefter,

e. ved udbetaling af invalidesum fra tilknyttet

invalidesumsforsikring som nævnt i punkt 1.2.3.2., eller

f. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller

eventuelle begunstigede efter dennes død, når ordningen er

udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2 (ny lovbkg.) og

udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

40 pct.-afgiften skal som nævnt svares af den samlede værdi af

arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a.

eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan arbejdstageren

vælge at lade afgiften beregne af det udbetalte beløb, og svare

tillægsskat heraf, PL § 28, jfr. lsr.1983.115.

Hvor ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år

(se I 2.3.1.1.), finder reglen om, at den samlede værdi af

arbejdstagerens kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges

samtidig, kun anvendelse for ordninger, der omfattes af

godkendelsen.

Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har

etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af

ligningsrådets tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år,

skal disse 2 ordninger afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i

denne situation kun udbetales en del af den samlede værdi, skal

der svares afgift og tillægsskat efter ovennævnte regler.

Har den samme skatteyder derimod etableret een

kapitalpensionsordning med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år,

og med en anden arbejdsgiver en ordning med et

udbetalingstidspunkt ved det 60. år (som ikke omfattes af

ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte ordning udbetales ved

det 55. år mod normalafgift, og uden at der skal svares

tillægsskat efter ovennævnte regler.Afgiften skal erlægges, uanset

om arbejdstageren har været skattepligtig her til landet i den

periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32, stk. 1 og

foran under I 2.1.6.

I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatningen ved

udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en

sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende,

livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed

udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages

ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten

statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var

indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som

acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd.30.253, hvor der efter statsanstaltens regulativ for

pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af

forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når

forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at

invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til

helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan

forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på

25 hhv. 40%, for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører

fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved

reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med

40%, ligesom der skal svares tillægsskat efter PL § 48.

Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter

PL § 50, se I 3.3.2.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der

siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere

kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972. De 2

ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til

ordningen fra før 1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift

ved det fyldte 70.år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte

til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 - procentsatser

Ved lovændringen i december 1979 og marts 1980 blev der indført nye

overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26A og 27).

For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december

1979, svares en afgift på 40% af den del af udbetalingen, der

hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og

vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40% i

afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar

1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af

den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25%.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,

forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31.

december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at

værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979.

Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt

kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse

af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved

pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Såfremt der til

en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1.

januar 1972, d.v.s. at de årlige indbetalinger overstiger det

største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971

skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse dog

afgiftsberigtiges med 25%.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980 skal

afgiftsberigtiges med 40%, ligesom rentetilskrivninger m.v. til de

før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges

med 40%. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v. til beløb,

der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har

skattedepartementet erklæret sig indforstået med, at

pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående

pr. 1. januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag.

Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved

rentefremføringen fra 31. december 1971 til 31. december 1979 af

den del af kontienes indestående, der herefter betragtes som

arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til

gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale

obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.

Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af

PL § 12, skd.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i

pensionsøjemed, skd.58.266.

Fyldt 60 år

Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den 1. januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af

ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun

beregnes afgift med 25% af den værditilvækst efter 1. januar 1980,

som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL §

26 A, stk. 4.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør

efter det fyldte 70.år, smh. ovenfor under d).

Ved udbetaling fra en kapitalpensionsordning, der omfattes af

overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved

arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal

der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved

normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6, c

(d.v.s. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger),

skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af

udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag

før 1. januar 1972 ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af

rentetilskrivningerne m.v. efter 31. december 1979 til disse

bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori

arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, kan udbetales i de

tilfælde, der er nævnt ovenfor under a. - d. og f. Endvidere kan

udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60.år, når

arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger

»afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne

forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af

afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En

sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle

pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden

for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1. januar 1972.

Hvis der er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar

1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største

beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker

afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende pkt. 2.3.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en

forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den

forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger

det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før

lovens ikrafttræden.

2.3.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i

strid med pensionsformålet

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i

pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under 2.3.5 a.-f.

nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller

pant eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at

ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap.1, jfr. PL §

30, skal der dels svares afgift, dels tillægsskat efter reglerne i

PL § 48.

Kapitalforsikring

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den

del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt

værditilvækst efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar

1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens

værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979, svares 35%. Endvidere

svares der tillægsskat af den del af ordningens værdi, der

afgiftsberigtiges med 35 og 40%. Af den del af udbetalingen m.v.,

der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før

den 1. januar 1972, svares afgiften alene med 25%, og der skal

ikke pålignes tillægsskat af den del af udbetalingen eller

værdien. Der skal derimod svares afgift med 25%, selv om der

foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er

indtrådt før 1. januar 1958, og som derfor havde været delvis

afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v.,

der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som

er indbetalt før 1.1.1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller

ikke skal svares afgift af den værditilvækst, der tilskrives til

disse bidrag efter 1. januar 1980.

Kapitalopsparing

Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den del

af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt

rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de før

denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift med 35% af den

øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere tillægsskat af

den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40%.

Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb,

hvormed arbejdstagerens egne årlige bidrag før 1.1.1972 har

oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der således også skal pålignes

tillægsskat af den del af indeståendet, der hidrører fra

indbetalinger foretaget før 1.1.1972, jfr. PL § 28, § 34, stk. 4

og § 48, stk. 1.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr. 3 (udbetaling fra en

ordning oprettet før 1. januar 1958 ved fratræden af stilling hos

arbejdsgiveren før det fyldte 60.år) skal den del af ordningens

værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1. januar 1972

(jfr. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med

henholdsvis 35% og 40% og der skal svares tillægsskat. Der kan dog

i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto for den

afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter

fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd.34.270.

Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare tillægsskat -

indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et

tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jfr. ordlyden i PL

§ 12, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold

til en selskabsdeltager.

Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der

etableres kapitalpensionsordninger.

En sådan ordning kan heller ikke anerkendes, hvor en ægtefælle er

ansat i den anden ægtefælles virksomhed, skd.37.138. Derimod kan

en sådan ordning oprettes for en ægtefælle, der er ansat af et

interessentskab, hvori den anden ægtefælle er deltager, under

forudsætning af, at indtægten fra interessentskabet kan anerkendes

som lønindkomst, d.v.s. såfremt den pågældende er ansat af

interessentskabet som sådan.

En skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet

for en sportsklub, for hvilket han modtog 15% af

reklameindtægterne i honorar, dels var ansat som konsulent med

rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter,

arkivplaner m.v. for skolevæsenet, kunne ikke i relation til disse

hverv anses for arbejdstager efter PL § 12, hvorfor der ikke kunne

indgås aftale om opsparing i pensionsøjemed.

Derimod kunne der indgås aftale om opsparing i pensionsøjemed mellem

en free-lance konsulent og dennes arbejdsgiver, da der i relation

til PL antoges at foreligge et ansættelsesforhold, idet

konsulentens indkomst var A-indkomst og arbejdsgiveren førte

tilsyn med og gav instrukser for arbejdets udførelse.

Lodser betragtes som lønmodtagere i relation til PL's regler og kan

derfor etablere kapitalpensionsordninger med arbejdsgiveren.

En person, som havde været ansat i en bank, havde indgået aftale med

banken om, at han indtil det 67. år skulle modtage en

pensionslignende ydelse, betegnet »efterløn«, at han fortsat var

ansat i banken, at han stod til rådighed for banken i

ekstraordinære situationer inden for det område, hvor han hidtil

havde været beskæftiget, forudsat at hans helbred tillod det, og

at han ikke påtog sig arbejde for en anden arbejdsgiver uden

tilladelse fra banken. Der kunne ikke med skattemæssig virkning

indbetales til kapitalpensionsordning for ham, idet der ikke

forelå et ansættelsesforhold i PL's forstand.

En medarbejder, der udstationeres i en banks udenlandske datterbank,

således at der etableres et nyt ansættelsesforhold, vil ikke kunne

opretholde en kapitalpensionsordning med førstnævnte bank, idet

der ikke længere foreligger et aktuelt ansættelsesforhold.

Almindelige betingelser for kapitalpensionsordninger

Da en kapitalpensionsaftale - efter de regler der gælder til og med

indkomståret 1986 - skal hvile på en aftale mellem arbejdstageren

og arbejdsgiveren, kan der ikke med skattemæssig virkning

indbetales til ordningen, før der foreligger en gyldig aftale, og

ordningen kan ikke tillægges retsvirkning fra et tidspunkt, der

ligger før aftalens indgåelse. Maksimumbeløbet efter lovens § 16

beregnes, i det år hvor ordningen oprettes, på grundlag af

arbejdstagerens samlede lønindtægt hos arbejdsgiveren i det

pågældende indkomstår, jfr. pkt. 47 i cirkulæret om

pensionsbeskatningsloven, som dette nu er ændret ved cirkulæret af 4. okt. 1982.

Hvis parterne i en kapitalpensionsaftale, der er indgået i årets

løb, aftaler at foretage en regulering af arbejdstagerens løn for

hele det pågældende år, således at der herved tilbageholdes indtil

15 (eller 20) pct. af arbejdstagerens samlede løn i indkomståret

til indsættelse på kapitalpensionsordningen, kan dette godtages,

se lsr.1985.137.

Såfremt ordningen er etableret i slutningen af indkomståret, således

at der ikke ved indeholdelse i den resterende løn kan

tilbageholdes 15 (20) pct. af årets samlede lønindtægt hos

arbejdsgiveren, kan det accepteres, at arbejdstageren

tilbagebetaler en del af den allerede udbetalte løn til

arbejdsgiveren til indsættelse på pensionsordningen, forudsat at

arbejdstagerens A-indkomst reguleres i overensstemmelse hermed,

jfr. skd.cirk. af 2. dec. 1982.

Da loven som nævnt kræver, at kapitalpensionsordninger skal være

oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og hans arbejdsgiver,

ligger der heri en forudsætning om, at begge parter har en

interesse i at sikre arbejdstageren en pension, således at også

arbejdsgiveren er indstillet på at kræve den aftalte

præmiebetaling overholdt, også i tilfælde, hvor det løbende bidrag

helt eller delvis tilvejebringes ved en reduktion i

arbejdstagerens løn. Herefter skal bidraget til en

kapitalpensionsordning ligge fast i den forstand, at bidraget skal

udgøre et fast beløb, en fast procentdel af lønnen eller iøvrigt

fastsættes efter objektive kriterier, således at arbejdstageren

ikke vilkårligt har mulighed for at variere de årlige

indbetalinger.

Mellem et A/S og dets hovedaktionær var der truffet aftale om en

opsparingsordning med en årlig indbetaling på 8.400 kr. I

slutningen af december måned var der foretaget et ekstraordinært

indskud på 10.800 kr. og den 27. dec. var der indgået en

tillægsaftale herom. Denne indbetaling kunne efter det oplyste

ikke anses for foretaget af arbejdsgiveren »som led i en af lovens

§ 20, stk. 3, lsr.84.142. Præmier til en »udenlandsk«

rateforsikring er kun begrænset fradragsberettiget, og

arbejdsgiverbidrag til en udenlandsk pensionsordning skal

medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Når en rateforsikring den 1. januar 1972 var inkonvertibel, bevares

den fulde fradragsret, selv om forbudet mod konvertering senere

udgår, idet en sådan ændring er forenelig med PL's almindelige

regler om rateforsikringer, PL § 31.

Ejendomsretten til en før 1. januar 1972 oprettet inkonvertibel

annuitetsforsikring kunne overdrages fra manden som ejer og

forsikringstager til hustruen som forsikret uden afgift og

tillægsskat, idet en sådan ændring var forenelig med PL's

almindelige regler om rateforsikring, PL § 31 jfr. § 9, Skat

1986.11.670.

En af PL § 9 omfattet rateforsikring, hvor udbetalingsperioden gik

fra det 65.år til det 85.år, kunne »prolongeres« uden

afgiftspligt, såfremt der fortsat var mindst 10 års rater inden

det fyldte 80.år, og såfremt præmiebetalingen ikke fortsatte i

prolongationsperioden, jfr. PL § 9, stk. 2 (Skd.20.77).

Hvis der i en rateforsikring, der omfattes af overgangsreglerne,

sker en forøgelse af forsikringsydelserne, betinget af en

forhøjelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi, f.eks. ved

forlængelse af præmiebetalingsperioden eller hidrørende fra

kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde de

almindelige betingelser i PL. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden, PL § 9, stk. 2.

Da tillægspolicen skal opfylde betingelserne i PL § 8, der

fastsætter, at en tillægspolice efter denne bestemmelse kun kan

oprettes som tillæg til en police oprettet før den forsikredes

55.år, kan der ikke tegnes et tillæg til en før 1972 oprettet

forsikring, der er tegnet efter den forsikredes fyldte 55.år,

skd.33.190.

En før 1972 oprettet rateforsikring, der har været omskrevet til

fripolice, f.eks. på grund af manglende præmiebetaling, kan ikke

sættes i kraft påny, med mindre betingelserne i PL § 8, nr. 1 er

opfyldt, jfr. § 9, stk. 2, idet genikraftsættelsen anses som en

forøgelse af forsikringssummen, skd.37.138.

2.2.1.2. Ordninger, oprettet den 1. januar 1972 eller senere

(reglerne i PL)

Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde

bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater

over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

forsikrede lever, tilfalder ham. Kravet om, at udbetalingsperioden

skal være mindst 10 år, gælder nu ubetinget. Der er desuden sket

den ændring, at arverenter ikke kan behandles som

skattebegunstigede rateforsikringer. En rateforsikring, hvor

raterne kun skal udbetales, såfremt den forsikrede dør inden et i

policen angivet tidspunkt, medens der ingen udbetaling sker,

såfremt forsikrede er i live på det angivne tidspunkt, er ikke

omfattet af PL § 8 om rateforsikringer i pensionsøjemed,

skd.20.78, jfr. skd.25.142.

En rateforsikring i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende

betingelser

a) Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet, se skd.33.190. Efter

forsikredes fyldte 55.år kan en police kun oprettes som tillæg til

en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum,

der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere

police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte

forsikringssum. Oprettelse af tillægspolice efter det fyldte 55.år

vil kunne ske i tilslutning til en bestående annuitetsforsikring

eller arverente, der er omfattet af overgangsreglen, men

tillægspolicen skal i så fald opfylde de almindelige betingelser i

PL § 8.

b) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen.

Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og

dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold, som nævnt i

PL § 17, se I 2.1.1.2.

c) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end

første policedag efter den forsikredes fyldte 80.år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte

60.år, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af

ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før

hans fyldte 60.år, uden at der stilles særlige krav til

invaliditetsgraden.

d) Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.2.2. Præmier og bidrag

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren

eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret

forfaldne bidrag eller præmier til rateforsikringer i

pensionsøjemed, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af

arbejdsgiveren, PL § 18. Sådanne beløb skal til gengæld, ligesom

andre præmier m.v., der indbetales til en af PL kapitel 1 omfattet

ordning, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens

skattepligtige lønindtægt, PL § 19, uanset om der indbyrdes mellem

arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af

præmierne og uanset om arbejdstageren kun er begrænset

skattepligtig her i landet. Det er derimod en betingelse for

fradragsret efter PL § 18, at skatteyderen er fuldt skattepligtig

her i landet.

Hvis arbejdsgiveren fortsætter indbetalingerne til en rateforsikring

efter ansættelsesforholdets ophør - på grund af pensionering eller

død - skal bidragene i henhold til PL § 56, stk. 1, medregnes til

den skattepligtige indkomst for den tidligere ansatte, dennes

efterlevende ægtefælle eller børn, idet særreglen i PL § 19, 2. og 3. pkt. kun gælder for bidrag til renteforsikringer.

Den pågældende (ejeren) kan dog fradrage bidragene ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst i henhold til PL § 18.

Præmierne skal fratrækkes, når de forfalder, se I 2.1.2.

Om kapitalindskud og præmiebetalingsperioder under 10 år, se I

2.1.2.1.

Om præmier og bidrag vedr. forsikringer, der er valgt beskattet

efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.2.3. Arbejdsgivers fradrag

Beløb, som af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet

ordning for en arbejdstager, er fradragsberettiget i samme omfang

som løn til den pågældende, uanset om arbejdsgiverens bidrag er et

engangsindskud.

Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald

tilfalder arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige

indkomst, når han har fratrukket de af ham præsterede tilskud,

LOSI § 2, stk. 1, nr. 11.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold efter

PL § 17, jfr. I 2.1.1.2, skal medregnes i arbejdsgiverens

almindelige skattepligtige indkomst, PL § 24.

2.2.4. Bonus - Renter - Formue

Med hensyn til beskatning af bonus, se I 2.1.4.

Eventuel beskatning af rentetilvækst

Efter PL § 53 beskattes rentetilvækst af kapitalforsikring, herunder

rateforsikring, som ikke omfattes af kapitel 1. Bestemmelsen

finder også anvendelse på rateforsikringer, der har været

omfattet af kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, men

hvor der er indtrådt afgiftspligt på grund af belåning af policen

eller af andre grunde. Bestemmelsen gælder endvidere for

rateforsikringer, der er oprettet før 1. januar 1954, dog kun for

så vidt angår indbetalinger, der er forfaldne før den nævnte dato,

PL § 20, stk. 3.

Derimod gælder reglen ikke, så længe udbetalingerne på

rateforsikringen i medfør af PL § 20 skal medregnes i modtagerens

skattepligtige indkomst, idet ordningen i så fald stadig henhører

under PL kap. 1.

Beskatning af rentetilvæksten skal ske fra det tidspunkt, hvor

ordningen ophører med at være omfattet af PL kap. 1., d.v.s. når

afgiftspligten indtræder. Den skattepligtige rentetilvækst opgøres

som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi

ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i

årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets begyndelse.

Formue

Indtil forsikringsbegivenhedens indtræden er retten til forsikringen

formueskattefri, PL § 22.

2.2.5. Beskatning ved normal udbetaling

Efter PL § 20, stk. 1, nr. 2 medregnes udbetalinger fra en

rateforsikring i pensionsøjemed til forsikrede selv i

overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling til den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder udbetaling af rater

efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en

begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn

og disses livsarvinger, under 24 år.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks.

børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende

som følge af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler,

fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke

indkomstskattepligtige, men der svares i stedet en afgift på 40

pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse

eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den

pågældende ved ordningens ophævelse.

Rater fra en annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af

overgangsreglen, er fortsat indkomstskattepligtige, selv om

udbetalingen sker til andre end ægtefælle eller livsarvinger under

24 år.

Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1954, skal

ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men

rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig

efter reglen i PL § 53, se I 2.2.4.

Rateudbetalinger til ejerens fraskilte eller fraseparerede

ægtefælle, som tilfalder denne i kraft af udlodning ved skifte af

fællesbo, medregnes til ægtefællens skattepligtige indkomst.

Rateudbetalinger til en begunstiget indsat af ægtefællen medfører,

at der indtræder afgiftspligt for ordningen i henhold til PL § 29,

stk. 2 (ny lovbkg.). Der skal dog ikke betales tillægsskat.

Om udbetalinger fra en forsikring, der er valgt beskattet efter PL §

50, se I 3.3.2.

2.2.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositioner

i strid med pensionsformålet

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, der ikke er

indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på

40 pct. af det udbetalte beløb, PL § 29.

Afgift

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke

f.eks. ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen,

jfr. lsr.1986.37 hvor opsigelse af en rateforsikring var indgivet

den 29. december 1981, medens forsikringen var opgjort pr. 2.

februar 1982. Under henvisning til bl.a. PL § 29 blev det lagt

til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for

afgiftspligtens indtræden og dermed også for tidspunktet for

tillægsskattens beregning.

Hvis retten til udbetalingen fra en rateforsikring i pensionsøjemed

tilkommer en person, der ikke er indkomstskattepligtig af

udbetalingerne, skal der ligeledes svares afgift. Afgiften

beregnes i så fald af det beløb, der på tidspunktet for rettens

erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt

til den pågældende ved ordningens ophævelse.

Endelig skal der svares afgift ved overdragelse eller anden

overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v.,

der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i

§§ 25-29.

Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke

anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af denne i

forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene

ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.

Fra den 27. marts 1986 er ægtefællen selvstændigt afgiftspligtig af

den udloddede del. Det samme gælder ved bosondring. Det betragtes

ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen efter

udlodningen indsætter begunstigede efter reglerne i PL § 5, stk. 2

(forsikringsordningen) eller efter reglerne i PL § 12, stk. 1, nr.

4 (opsparingsordninger), jfr. PL § 30, stk. 2 (ny lovbkg.).

2.4. Indeksordninger.

Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 61 af 6. marts 1964 om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne

en person, der var fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette

indtil 6 indekskontrakter. Loven er ændret ved lov nr. 551 af 22.

december 1971, der medfører, at indeksordninger ikke kan oprettes

efter 24. november 1971.

2.4.1. Kravene til ordningen

Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som

indeksopsparing. Indeksforsikringer skulle være knyttet til en

rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen

stillede betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget

særlige regler om indeksforsikringer, idet disse altid vil være

omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med løbende

udbetalinger.

Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er

fuldt fradragsberettigede.

2.4.2. Præmier og bidrag

Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i

forfaldsåret i medfør af PL § 18.

Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en

arbejdstager, er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet

disse fragår i den skattepligtige løn.

Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling

den 31. december i det pågældende år, men retten til indekstillæg

bevares, hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid

(respittiden). Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret,

selv om skatteyderen benytter sig af respittiden og først

foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.

Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal

indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne

beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved

døden inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er

indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb

indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag herfor,

således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende

beløb.

I alle disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten.

For en indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig

betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente-

eller rateforsikring. Selv om en indeksopsparing ikke opfyldes,

bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og

formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen,

før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover

indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er

der kun fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til

vedkommende pengeinstitut.

Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde

interessenten, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end interessenten betaler præmierne, skal

interessenten indtægtsføre beløbene, PL § 56.

Et pengeinstitut havde i en kortere årrække opkrævet i visse

tilfælde for store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle

indekskontrakter. Skattedepartementet tillod, at fejlene

berigtigedes ved, at efterbetalingerne blev fradragsberettigede og

tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i berigtigelsesåret,

skd.20.76.

Statsgældskontoret har endvidere tilkendegivet, at indekstillægget

ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende indbetaling

inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og

blev berigtiget inden for et par måneder.

2.4.3. Arbejdsgivers fradrag

Arbejdsgiveren kan fratrække sine bidrag til en indeksordning i

pensionsøjemed efter de almindelige regler.

2.4.4. Bonus - Renter - Formue

For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige

regler, se I 2.1.4.

Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret

alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst, PL § 45, stk. 1.

Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående

beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

formue, PL § 22.

Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved

formueopgørelsen, lsr. 1973.124.

2.4.5. Beskatning ved normal udbetaling

De løbende udbetalinger fra indeksordninger, herunder eventuelle

indekstillæg fra staten, er indkomstskattepligtige, PL § 20, stk.

1, nr. 3. Løbende udbetalinger vil være indkomstskattepligtige,

selv om udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.

2.4.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i

strid med pensionsformålet

Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan

gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se 2.1.6. og 2.2.6. Der skal dog ikke svares tillægsskat. Hvis

kontrakten om indeksforsikring misligholdes som følge af manglende

præmiebetaling, bortfalder indekskontrakten. Herefter er

forsikringen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens

regler om indekskontrakter og som følge deraf heller ikke længere

omfattet af fritagelsen for tillægsskat, jfr. Skat 1986.10.614.

Ved ophævelse i utide af en indeksopsparingsordning eller ved andre

dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift

med 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31.

december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af

udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i

perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979 afgiftsberigtiges

med 35%, medens der svares afgift med 25% af den del af værdien,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972. Der skal ikke svares tillægsskat.

Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for

ophævelsesåret er fratrukket det den 31. december forfaldne

bidrag, og beløbet på grund af reglen om 1 års respit ikke er

indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal indkomstansættelsen

forhøjes.

Når der i medfør af § 15 i økonomi- og budgetministeriets

bekendtgørelse nr. 334 af 5. juli 1972 er adgang til at modregne

rentedekort og overrente i det udbetalte beløb, kan dette for

tiden indebære, at ophævelsessaldoen er mindre end saldoen pr. 31.

december 1979, jfr. PL § 33 A, 2. pkt. sammenholdt med § 26 A,

stk. 2, 1. pkt. Afgift skal beregnes af det reelt udbetalte

beløb, skd.55.301.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden)

Efter PL § 41 betragtes overførsel fra en ordning til en anden

bestående eller nyoprettet ordning for samme person ikke som ud-

eller indbetaling, hvis overførslen sker

a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

b. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en pensionsordning med

løbende udbetalinger,

c. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en anden

rateforsikring i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1. januar

1972, med mindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen

af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

pensionsordning med løbende udbetalinger,

e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er

oprettet efter lovens ikrafttræden.

Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring eller

kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser

ikke, PL § 43.

Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden

overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt

vedrørende de overførte beløb, PL § 44.

Den afgiftsfrihed, der efter overgangsreglerne gælder for

pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer ved

udbetaling af eengangsbeløb, opretholdes efter overførsel i

henhold til PL § 41. På samme måde opretholdes afgiftsfriheden for

egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er oprettet efter 1. januar 1958, PL § 27, stk. 2. Derimod kan afgiftsfritagelsen

for en »gammel« kapitalpensionsordning, oprettet før 1. januar

1958 ikke bevares ved overførsel.

Efter de ændrede regler i PL § 30, stk. 2, der har virkning fra den 27. marts 1986, er en ægtefælle, som ved skifte af fællesbo i

forbindelse med separation eller skilsmisse har fået udloddet en

del af den anden ægtefælles pensionsordning, selvstændig

afgiftspligtig af den udloddede del. Der er herefter ikke

skattemæssigt noget til hinder for, at den oprindelige indehavers

andel af ordningen overføres til den anden ordning efter lovens §

41 (ny lovbkg.).

Flytning af eksisterende ordning

Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser

flyttes fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte

indekskontrakter, hvorfra udbetalinger er påbegyndt, kan dog ikke

flyttes, skd.68.27.

En opsparing i pensionsøjemed kan altid - d.v.s. uafhængigt af

reglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, - overføres til et andet

pengeinstitut, når der herved kun er tale om flytning af en

eksisterende ordning, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 196

af 21. december 1984. Det er dog en betingelse, at flytning til et

andet pengeinstitut omfatter arbejdstagerens samlede opsparing i

pensionsøjemed i det pågældende pengeinstitut. Hvis

arbejdstagerens ordninger er fordelt på flere kontonumre, skal

indeståendet på alle konti flyttes samtidig. Det samme gælder i

tilfælde, hvor arbejdstageren har flere opsparinger i

pensionsøjemed i samme pengeinstitut, idet flytning i så fald

skal omfatte indeståendet i alle de pågældende ordninger.

På de nævnte betingelser skal det således stå arbejdsgiver og

arbejdstager i en opsparing i pensionsøjemed frit for at vælge en

bestående ordning flyttet til et andet pengeinstitut. Det samme

skal gælde i tilfælde, hvor en arbejdstager har fratrådt sin

stilling, eller hvor arbejdsgivervirksomheden er ophørt. I disse

situationer vil der ikke af skattemæssige grunde være noget til

hinder for, at arbejdstageren selv kan vælge opsparingen flyttet

til et andet pengeinstitut.

I de ovennævnte tilfælde, der ikke er omfattet af

overførselsreglerne i PL § 41, stk. 1, nr. 5, vil også afgiftsfri

ordninger, der er oprettet før 1958, kunne flyttes til et andet

pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser.

Overførsel - ordning oprettet før 1958

Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.

Efter PL § 41, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for afgiftsfri

overførsel, at overførslen sker til en ordning, der er oprettet

efter lovens ikrafttræden, det vil sige til en afgiftspligtig

ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før 1958 overføres til en

anden ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.

Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en

afgiftsfri ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet

ordning for arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle

ordning sammenlægges med midler fra andre ordninger.

Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de

tilfælde, hvor parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger

opsparingen flyttet til et andet pengeinstitut, uden at midlerne

indskydes i en anden ordning. Afgiftsfriheden for en ordning fra

før 1958 kan således kun bevares ved overførsel, såfremt midlerne

fra den afgiftsfri ordning fortsat holdes adskilt fra eventuelle

andre ordninger.

Indehaveren af en kapitalpensionsordning fra før 1958 ønskede at

overføre den del af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive

belagt med 40 pct. afgift, til en livrente i medfør af PL § 41. I

overensstemmelse med princippet i PL § 34, stk. 1, 2. pkt. , var

skd. indforstået med, at det overførte beløb ved en senere

afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen måtte anses for at

hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd. 64.47.

Ventekonto

Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelse fra

statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan

efter PL § 42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut.

Fra den særlige konto kan beløbene efter PL § 41 overføres til en

pensionsordning med løbende udbetalinger. Indeståendet behandles i

øvrigt efter reglerne om opsparing i pensionsøjemed. Der skal dog

svares afgift med 40% af alle udbetalinger fra kontoen, men ikke

tillægsskat, jfr. skd. 73.218.

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.

3.1. Arbejdsløshedsforsikring

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, PL § 49, stk. 1.

Fradraget kan ikke foretages ved siden af det faste

lønmodtagerfradrag, jfr. KL § 24.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til

»Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse«, skd.58.265

og lsr.1983.99, hvor skatteyderen samtidig var lønmodtager og

derfor også kunne foretage det faste lønmodtagerfradrag.

I lsr.1985.159 var skatteyderen direktør og hovedanpartshaver i et

ApS, til hvilket han udlejede nogle bygninger. Hans kontingent til

»Danske Næringsdrivendes Arbejdsløshedskasse« ansås at knytte sig

til hans lønmodtagerstilling som direktør og dermed at være en del

af det foretagne lønmodtagerfradrag.

Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud

indkomstskattepligtig, jfr. PL § 49, stk. 2 og SL § 4 c.

Om arbejdsløshedsforsikring tilknyttet kontoordning i stormagasin,

se 3.3.1.

3.2. Syge- og ulykkesforsikring Præmier

Præmier til syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede

(den person, hvis sygdom eller ulykkestilfælde medfører udbetaling

af forsikringsbeløbene), kan fradrages inden for 2.000 kr.'s

grænsen. Fradragsretten omfatter bl.a. udgifter til

fortsættelsessygekassen »Danmark«, individuelle syge- og

ulykkesforsikringer, rejsesyge- og rejseulykkesforsikringer (lsr.

1972.80) og erhvervsudygtighedsforsikringer. For

erhvervsudygtighedsforsikring gælder dette dog alene i de

tilfælde, hvor ordningen er tegnet som en kapitalforsikring. Ofte

vil en erhvervsudygtighedsforsikring imidlertid være tegnet som en

ordning med løbende udbetalinger ligesom en

invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først giver ret til

løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevnen med

mindst 50 pct, henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med fuld

fradragsret for præmieudgifterne, jfr. skd.33.191.

Om kollektiv syge- og ulykkesforsikring tilknyttet kontoordning i

stormagasin, se I 3.3.1.

Det i skatterne indregnede bidrag til dagpengefonden kan ikke

fratrækkes.

Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengesikring

er ikke fradragsberettiget, jfr. lsr.1985.112.

Udgift til Falck-abonnement, herunder den del, der vedrører

sygetransport, kan ikke fradrages som udgift til sygeforsikring.

Den i Jydske Husmandsforeningers Gensidige Dagpengefond og i

Husmændenes gensidige Dagpengefond (lsr.1986.35)etablerede ordning

anses for en sygeforsikring. Det samme gælder for Lønfonden for

Yngre Læger.

En trafikflyver havde tegnet en forsikring, der blev virksom, hvis

han på grund af sygdom eller ulykke fik inddraget sit

flyvercertifikat m.v. med indtægtstab som følge. Denne forsikring

blev sidestillet med en syge- og ulykkesforsikring

(erhvervsudygtighedsforsikring), lsr. 1976.83.

En lærerindes bidrag til en »vikarkasse«, der sikrede hende

udbetaling af normal løn under sygdom, ansås fradragsberettiget

ved siden af det faste lønmodtagerfradrag som en udgift til

sygeforsikring, lsr. 1975.81.

Arbejdsgiveren betaler præmien

Hvis en arbejdsgiver betaler præmien til en ulykkesforsikring for de

ansatte skal præmien skattemæssigt behandles således

A. Forsikringer, der kun dækker i arbejdstiden, og hvor

arbejdsgiveren ejer forsikringen

Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte.

Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i

arbejdsgiverens tjeneste.

B. Forsikringer, uanset hvilket tidsrum forsikringen dækker, som

ejes af den ansatte

Forsikringen er omfattet af PL § 50, stk. 1, nr. 5, og den ansatte

er skattepligtig af præmien i henhold til § 56, stk. 1, men kan

til gengæld fradrage denne under den begrænsede fradragsramme,

jfr. § 50, stk. 2.

C. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid og hvor

arbejdsgiveren er ejer af forsikringen

Præmien er den skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde,

hvor forsikringssummen højst andrager 500.000 kr. (1985-niveau).

I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr.,

bortset fra forhøjelser der er en følge af en almindelig

indeksregulering, skal der foretages en opdeling af præmien,

således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen

i arbejdstiden, er indkomstskattefri, mens hele den del af

præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden skal

medregnes til arbejdstagerens indkomst.

Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre

familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien

skattepligtig indkomst for arbejdstageren.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en

opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at

50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien

fritiden, jfr. skd.74.387.

Skematisk opstilling

over de ovenfor under A-C nævnte regler

Tidsrummet forsikringen dækker -------------------------------------------- Kun arbejdstid Arbejdstid og fritid ----------------------------------------------------------- Arbejdsgiver Indkomstskattefri Skattefri hvis er ejer forsikringssummen er under 500.000 Delvis skattepligtig (præmieopdeling) hvis forsikringssummen er over 500.000 ----------------------------------------------------------- Arbejdstager PL § 50 PL § 50 er ejer Skattepligtig Skattepligtigt, men begrænset men begrænset fradragsberettiget. fradragsberettiget. -----------------------------------------------------------

Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer er kun

indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende,

livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign. Andre

udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder

konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke

indkomstskattepligtige.

Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,

lægemidler og lignende beskattes ikke, PL § 50, stk. 4.

Et selskab holdt sine ansatte ulykkesforsikrede under flyrejser ved

tegning af firmarejseforsikringer. Præmien blev betalt af

selskabet, og eventuelle forsikringssummer tilfaldt de ansatte

eller deres efterladte. Forsikringerne blev ikke anset for

omfattet af PL § 56. De af selskabet betalte præmier skulle

herefter ikke indtægtsføres af den ansatte, ligesom de udbetalte

forsikringssummer ikke skulle medregnes til den skattepligtige

indkomst, skd.51.264 og 58.265.

Nøglepersonforsikring

Om en såkaldt nøglepersonforsikring har skattedepartementet udtalt

Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab ved en betydende

medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte

forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en

valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Forsikringen kan

udvides til også at omfatte en supplerende livsforsikring, der

udbetales ved nøglepersonens død.

Som sagen er forelagt, kan præmier efter skattedepartementets

opfattelse fradrages og ydelser beskattes efter følgende

retningslinier

Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen person, er

forsikringen omfattet af PL § 2, nr. 4, litra b.

Forsikringstageren har derfor fuld fradragsret for præmierne.

Ydelserne er skattepligtig indkomst.

Tegnes forsikringen af virksomheden eller indehaveren på en

medarbejders person, er den ikke omfattet af PL, da der ikke er

identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er imidlertid

fradragsret for præmierne efter SL § 6a, selv om den løbende

forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er

skattepligtig indkomst.

Skattedepartementet har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes

ud fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab.

Tegnes den supplerende livsforsikring af virksomhedens indehaver på

eget liv, er forsikringen omfattet af PL § 50. Forsikringstageren

kan derfor fradrage præmien indenfor 2.000 kr.'s grænsen.

Kapitaludbetalingen er indkomstskattefri efter PL § 50, stk. 4.

Tegnes livsforsikringen på en medarbejders liv, er forsikringen

omfattet af PL § 50, hvis forsikringstageren

(virksomhedsindehaveren) er en person. Præmierne kan derfor

fradrages indenfor 2.000 kr.'s grænsen. Kapitaludbetalingen er

indkomstskattefri efter PL § 50, stk. 4.

Er forsikringstageren et selskab, er livsforsikringen ikke omfattet

af PL. Der er ikke fradragsret for præmien efter SL § 6a. Da

forsikringen tilsigter at dække et driftstab, er man tilbøjelig

til at betragte kapitaludbetalingen som skattepligtig almindelig

indkomst. Spørgsmålet henhører under de lignende myndigheder,

skd.77.896.

3.3. Livsforsikringer m.v. med begrænset fradragsret

Udgifter til livsforsikring, syge- og ulykkesforsikring, indskud på

børneopsparings- og selvpensioneringskonti m.v. kan til og med

indkomståret 1986 fratrækkes med 2000 kr. Ægtefæller kan hver

fratrække 2000 kr.

Overskydende beløb kan i visse tilfælde overføres til den anden

ægtefælle. Hvis ægtefællerne har levet sammen i hele indkomståret,

og den ene ægtefælle har fradragsberettigede præmier eller bidrag,

der overstiger 2.000 kr., medens den anden ægtefælle ikke har

forsikringsudgifter m.v. eller disse er mindre end 2.000 kr., kan

den første ægtefælles ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til

den anden ægtefælle og fradrages af denne i det omfang, der er

plads inden for 2.000 kr.'s grænsen.

Har f.eks. manden forsikringsudgifter, der udgør 2.700 kr., medens

hustruens forsikringsudgifter udgør 1.500 kr., udgør mandens

fradrag 2.000 kr. Desuden kan 500 kr. af hans udgifter overføres

til hustruen.

Hvis hustruen i det nævnte eksempel ikke har nogen indkomst, således

at forsikringsfradragene medfører, at hendes skattepligtige

indkomst udviser underskud, kan det fra manden overførte beløb på

500 kr. og de af hustruen afholdte forsikringsudgifter på 1.500

kr. herefter fradrages i mandens skattepligtige indkomst, jfr. §

26, stk. 6, i KL. Også indskud udover 2.000 kr. på en

børneopsparings- eller selvpensioneringskonto kan efter disse

regler overføres til fradrag hos ægtefællen, se skd.69.176.

Når den længstlevende ægtefælle har overtaget fællesboet til

hensidden i uskiftet bo, kan der i begge delansættelser for den

efterlevende i henhold til KL § 13 gives et fradrag på op til

2.000 kr., og der er mulighed for at overføre uudnyttede

fradragsbeløb fra den ene delansættelse til den anden.

Uudnyttede forsikringsfradrag kan overføres til afdødes indkomst,

selv om alene den efterlevende har forsikringer m.v. med begrænset

fradragsret, og selv om indbetalingerne til ordningerne først

finder sted efter dødsfaldet.

Inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr. kan præmier til

livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1, og bidrag til

pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som er

omfattet af tilsynsloven, af loven om forsikringsvirksomhed eller

godkendt af skatte- og afgiftsministeren, fratrækkes i den

skattepligtige indkomst. »Livsforsikring« omfatter såvel rente-

som kapitalforsikring, herunder også forsikringer, der er tegnet

i udenlandske forsikringsselskaber. Den tyske ordning

»Bundesversicherung fur Angestellte« anses som en

forsikringsordning, hvortil bidrag er fradragsberettiget under den

begrænsede fradragsramme. Det samme gælder bidrag til

»Sozialversicherung«, jfr. Skat 1986.7.477. Om fuldt fradrag for

bidrag til udenlandske ordninger, se I 2.1.1.1.

Engangsindskud ved indtræden i en afdeling i Dansk

Ligbrændingsforening anses som indskud til en dødsfaldsforsikring

og er derfor fradragsberettiget under den begrænsede

fradragsramme.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er

fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan

ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er

tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt

mellemværende. Som eksempel herpå kan nævnes de såkaldte

kompagnonforsikringer, hvor to kompagnoner gensidigt tegner en

ophørende livsforsikring til sikring af deres mellemværende, se I 1.

Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er

fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke

dispositioner over ordningen, herunder belåning, medfører

indkomstskat eller afgift.

Om begrænsningen af fradragsretten for renter af lån,

optaget med sikkerhed i livsforsikringspolicer, se F 3.5.2.

I lsr.1985.11 blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han

ejede halvdelen af anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk.

1, indkomstbeskattet af en livsforsikringspræmie, som selskabet

havde betalt, da han var ejer af forsikringen. Forsikringen var

tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden halvdel af

anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste

pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var

håndpantsat til selskabets bankforbindelse. Medanpartshaveren

havde tegnet en tilsvarende forsikring med direktøren som

forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som begunstigede.

Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til selskabets

bankforbindelse.

Afgift på visse livsforsikringspræmier

For livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er

fremsat overfor forsikringsselskabet eller dettes repræsentant

efter den 21. oktober 1985, er der i PL § 50, stk. 3, indsat en

regel, hvorefter fuldt skattepligtige personer skal svare en

afgift på 40 pct. af den del af de i indkomståret forfaldne

præmier eller bidrag, der overstiger et beløb, som for

indkomståret 1986 udgør 5.200 kr.

Reglen omfatter alle livsforsikringer, der ikke omfattes af PL

Afsnit PI - Forsikringer og pensioner

1. Indledning

I dette afsnit fremstilles reglerne i renteforsikringsloven (RFL) og

pensionsbeskatningsloven (PL), jfr. lovbkg. nr. 358 af 2. juli

1984, samt lovbkg. nr. 436 af 25. juni 1986, der indeholder de i

forbindelse med skattereformen vedtagne ændringer af PL. De fleste

af disse regler har først virkning for indkomståret 1987. Enkelte

af reglerne har dog allerede virkning fra den 27. marts 1986 og

disse vil i teksten blive mærket »ny lovbkg.«. Bortset fra disse

tilfælde foretages der i teksten §-henvisninger til førstnævnte

lovbkg.

Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (14.udg.) s.528ff,

Moritz Hansen: Skattebegunstigede pensionsordninger, U.

Landerslev: Jur. 1972, s.65, Poul Olsen: Opsparing i

pensionsøjemed m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, S.O. 1971,

s.137 (red.), s.153 (Breitscheid), s.182 (red.) og s.339

(Breitscheid), R.R. 1972, s.115 (Landerslev) samt skd.cirk. nr. 34

af 22. febr. 1973 og den af skattedepartementet i 1985 udsendte

vejledning om skattereglerne for pensionsordninger og

livsforsikringer (7.udg.).

Skadesforsikring (forsikring mod brand, tyveri m.v.) og

ansvarsforsikring er ikke omfattet af RFL eller PL, og evt.

hjemmel for fradrag må derfor søges i almindelige regler om

fradrag for driftsudgifter, se L 4.10.

I skd.70.435 blev præmien til en tandlæges driftstabsforsikring

anset for fradragsberettiget i henhold til SL § 6a. Forsikringen

skulle dække omsætningsnedgangen, beregnet efter særlige regler,

ved tandlægens eller ansatte tandlægers sygdom m.v.

Om de såkaldte nøglepersonforsikringer, se I 3.2.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er

fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan

ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er

tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt

mellemværende, f.eks. de såkaldte kompagnonforsikringer. Se

ligeledes lsr.1984.26, hvor et ApS ikke fik fradragsret for

livsforsikringer tegnet med anpartshaverne som forsikrede.

Såfremt en pensionsordning ikke er omfattet af hverken afsnit I

eller afsnit II i PL - hvilket f.eks. er tilfældet for

pensionsordninger med UNICEF, se skd.34.270 - må spørgsmål om

ordningens skattemæssige behandling afgøres efter reglerne i

statsskatteloven.

Se også skd.34.268, hvor en forening ønskede at indgå en

pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde

værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således

båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension

indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle

tilbageføres til foreningens aktiver. Skattedepartementet fandt,

at ordningen ikke henhørte under PL's regler, og at de

livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for

medarbejderen, medens ordningen ikke iøvrigt medførte

skattemæssige konsekvenser for ham.

1.1. Tidligere gældende regler

De tidligere gældende regler om forsikringer m.v. har på grund af

overgangsreglerne fortsat betydning. Hovedprincipperne i

udviklingen gennemgås derfor i korte træk.

Statsskatteloven indeholdt en bestemmelse om begrænset fradragsret,

der var fælles for rente- og kapitalforsikring m.v. Livrente og

andre livsbetingede forsikringsydelser var fuldt ud

skattepligtige, medens engangsudbetalinger var skattefri.

Fra og med indkomståret 1954 var der fuld fradragsret for præmier

til pensionsordninger med løbende udbetalinger og dermed

ligestillede rateforsikringer. Samtidig med indførelsen af fuld

fradragsret for disse præmier, blev der indført regler om

beskatning over 3 år af engangsudbetalinger fra de nævnte

forsikringer. Beskatningsreglerne for andre forsikringer m.v. blev

ikke ændret.

Efter renteforsikringsloven af 1958 skal der af engangsudbetalinger

o.lign. fra rente- og rateforsikringer i stedet for indkomstskat

svares en afgift på 25 pct. Ved RFL blev der endvidere indført

afgift af den del af en kapitaludbetaling, der hidrører fra

arbejdsgiverbidrag til en kapitalpensionsordning. For

kapitalpensionsordninger, i hvilke arbejdstageren er indtrådt før 1. januar 1958, gælder der dog særlige overgangsregler.

Pensionsbeskatningsloven (lov nr. 310 af 9. juni 1971 om

beskatningen af pensionsordninger m.v.), der trådte i kraft den 1.

januar 1972, opretholder i hovedsagen principperne i RFL. Der er

sket en forhøjelse af den afgift, der skal betales ved udbetaling

og ved ophævelse af en forsikring m.v. i utide, ligesom der i

visse tilfælde skal svares en tillægsskat ved dispositioner i

strid med pensionsformålet. Endvidere er kravene til indholdet af

de skattebegunstigede ordninger ændret på en række punkter. Der

henvises iøvrigt til den følgende fremstilling.

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet

En forsikring anses for oprettet, når der er indgået en endelig

forsikringsaftale. En endelig forsikringsaftale foreligger, når

den over for selskabet afgivne forsikringsbegæring er antaget, se

lsr. 1964.84 og 1967.164. Også først fra dette tidspunkt anses det

første præmiebeløb at være forfaldent og dermed

fradragsberettiget, jfr. UfR 1974.997 H (skd.32.158). Det er ikke

nødvendigt at forsikringspolice er oprettet. For

pensionsordninger for arbejdstagere, må det yderligere kræves, at

den ansatte er underrettet om ordningen.

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor

bidrag eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er »skattefri«,

d.v.s. at der kan bortses fra både arbejdsgiverens og den

ansattes egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for ejeren af forsikringen m.v. Følgende pensionsordninger er

omfattet af disse regler

Det er forudsat, at ejeren ikke har valgt at henføre

pensionsordningen under den begrænsede fradragsramme, se I 3.3.2.

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger

2.1.1. Kravene til ordningen

2.1.1.1. Ordninger, oprettet før 1. januar 1972 (reglerne i RFL)

Udgifter til præmie vedrørende livrente, overlevelsesrente,

invaliderente, pensionsforsikring eller lignende renteforsikring

er i henhold til RFL § 1 c, fuldt fradragsberettiget (bortset fra

evt. afskrivningspligt), når forsikringen er tegnet til fordel

for den skattepligtige eller hans pårørende. Fælles for de nævnte

forsikringer er, at de er livsbetingede, d.v.s. at

forsikringsydelsen bortfalder ved den berettigedes død.

Pårørende

Det er ikke nærmere angivet i RFL, hvad der skal forstås ved

»pårørende«, men udtrykket omfatter i hvert fald den

skattepligtiges ægtefælle og slægtninge i ret op- og nedstigende

linie (børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre m.v.). Også

andre personer anses for pårørende, hvis det må antages, at den

skattepligtige har en vis naturlig forpligtelse til at bidrage til

de pågældendes forsørgelse. Fraskilt eller frasepareret

ægtefælle, stedbørn, svigerbørn og søskende er i praksis anset for

»pårørende«.

Derimod kan svigerinde, nevø og niece, gudbarn, samlever og

forlovede normalt ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Præmier vedr. en renteforsikring er fuldt fradragsberettiget, hvis

der som begunstigede alene er indsat pårørende i den ovenfor

nævnte betydning, eller hvis der er indsat »nærmeste pårørende«,

selv om denne meget anvendte begunstigelsesklausul i henhold til

forsikringsaftalelovens § 105 normalt vil medføre, at renten

tilfalder skatteyderens arvinger i henhold til loven eller

testamente, såfremt han ikke efterlader sig ægtefælle eller

livsarvinger.

Der var ikke i RFL fastsat nogen aldersgrænse for, hvornår

udbetalingerne kan påbegyndes. Præmierne var fuldt

fradragsberettigede, selv om forsikringen var tegnet i et

udenlandsk forsikringsselskab. Det var uden betydning, hvem der er

forsikret efter aftalen, d.v.s. på hvis liv forsikringen er

tegnet.

En arbejdstagers egne bidrag til en pensionsordning, der går ud på

at sikre ham selv eller hans pårørende en løbende årlig

pensionsindtægt, kunne efter RFL fratrækkes efter samme regler som

præmier til andre renteforsikringer.

Det var en betingelse for, at arbejdstageren ved opgørelsen af sin

skattepligtige indkomst kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til

forsikringen, at pensionsaftalen indeholdt bestemmelser om, at

arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde

råde over bidraget med påløbne renter, bonus m.v., så længe

ansættelsesforholdet består, samt om, at hans kreditorer i samme

periode ikke kan søge fyldestgørelse i de nævnte beløb, RFL § 3.

Om tontineordninger henvises til LV 1983 side 546.

Overgangsregler

En pensionsordning, der er oprettet før ikrafttrædelsen af PL den 1.

januar 1972, enten ved tegning af livrente-, overlevelsesrente-

eller invalideforsikring, eller ved medlemsskab af en

pensionskasse, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved

lovens ikrafttræden er omfattet af RFL § 1, stk. 1, litra c, jfr.

PL § 7. Overgangsreglen omfatter dog kun »danske« forsikrings- og

pensionskasseordninger, se herom skd.33.190. Præmier til en

renteforsikring, der er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab,

d.v.s. et forsikringsselskab, der ikke er berettiget til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, er derfor nu kun begrænset

fradragsberettiget, lsr. 1980.48. Arbejdsgiverbidrag til en

udenlandsk pensionsordning skal medregnes til arbejdstagerens

skattepligtige indkomst. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

med England og Schweiz er der i visse tilfælde fuld fradragsret

for egne bidrag og ret til at bortse fra arbejdsgivers bidrag til

udenlandske pensionsordninger jfr. overenskomsternes art.28 samt

vedr. bidrag til den schweiziske AHV, lsr.83.62.

Bidrag til udenlandske pensionsordninger, der er oprettet som andet

end forsikringsordninger, er hverken fuldt eller begrænset

fradragsberettigede, jfr. PL § 2 smh. med §§ 3 og 4 samt 7. Bidrag

til FN's pensionsordning (Skd.31.12) og UNICEF's pensionsordning

(Skd.34.270) er således hverken fuldt eller begrænset

fradragsberettigede, hvorimod bidrag til WHO's syge - og

gruppelivsordning (Skd.31.12) kan fradrages under den begrænsede

fradragsramme. En EF-ansat havde hverken fuld eller begrænset

fradragsret for det til EF's pensionskasse indbetalte bidrag, lsr.

1978.162.

Pensionsordningen skulle være omfattet af RFL § 1, stk. 1, c den 1. januar 1972. Fradragsretten bevares, selv om forsikringen efter

dette tidspunkt ændres, således at denne betingelse ikke længere

er opfyldt, når ændringen er forenelig med PL's regler om disse

ordninger. Som eksempel kan nævnes, at båndlæggelsesbetingelsen

udgår.

Hvis der i en af de nævnte renteforsikringer sker en forøgelse af

forsikringsydelserne, betinget af en forøgelse af de fremtidige

præmiers kapitalværdi, f.eks. ved en præmieforhøjelse eller

forlængelse af præmiebetalingsperioden eller hidrørende fra

kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde de

almindelige betingelser i PL. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden, PL § 7, stk. 2. Begrænsningen vedrørende forhøjede

præmiebetalinger gælder kun forsikring, men ikke

pensionskasseordninger.

For tjenestemandspensioner o.lign. og for A.T.P. er der ikke fastsat

overgangsregler, idet reglerne i PL på alle væsentlige punkter

svarer til de hidtil gældende regler.

2.1.1.2. Ordninger, oprettet den 1. januar 1972 eller senere

(reglerne i PL)

Efter PL § 2 skal en pensionsordning med løbende udbetalinger gå ud

på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved

den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). En række

pensionskasser har af Forsikringstilsynet fået tilladelse til at

udbetale visse kapitalbeløb. Dette er ikke i sig selv til hinder

for, at ydelser fra kasserne er omfattet af PL § 2, men det er en

forudsætning, at vedtægtsbestemmelserne om indsættelse af

begunstigede udformes i overensstemmelse med principperne i PL §

5, stk. 2.

Efter loven om tilsyn med pensionskasser (tilsynsloven) kan private

arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende ydelser,

uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at

arbejdsgiverens pensionstilsagn skal »afdækkes« ved tegning af en

forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at

pensionsmidlerne er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.

Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning er de såkaldte

»direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er

hverken omfattet af RFL eller PL, og der skal derfor ikke svares

afgift ved udbetaling af et engangsbeløb fra en sådan ordning,

hvorimod løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige

indkomst i henhold til SL § 4c. En kapitaludbetaling til afløsning

af et sådant uafdækket pensionstilsagn beskattes som særlig

indkomst i henhold til LOSI § 2, nr. 15.

Udover kravet om afdækning er det en betingelse, at der er tale om

en af de nedennævnte pensionsydelser

1) Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge

af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens

eller kommunernes tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det

særlige, at de løbende pensionsudbetalinger sker direkte fra

arbejdsgiveren. Pensionsordningen er altså ikke afdækket, d.v.s.

at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet pensionsmidler,

der tilhører den ansatte.

2) Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter

pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis

betales af staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af

staten gennem dækning af de pågældende pensionskassers eventuelle

underskud.

3) Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.

4) Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller

af loven om forsikringsvirksomhed. For pensionskasser, der er

indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de

bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere

en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan

undlades uden forsikringsrådets samtykke. En pensionskasse havde

for medlemmer, der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne

optages på normale vilkår, oprettet en opsparingsordning, hvor de

opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af

livrente ved pensioneringen m.v. Også denne ordning ansås som en

pensionsordning med løbende udbetalinger, skd.38.211.

Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af

tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som

virker her i landet og har til formål at udbetale pension i

overensstemmelse med reglerne i PL, kan godkendes af

statsskattedirektoratet med den virkning, at pensionsordningerne

behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger.

Ydelserne fra pensionskassen skal have karakter af

a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet

(se 2.3.1.1).

b. invalidepension. Da udtrykket »invalidepension« ikke er defineret

i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og

forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der

skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En

erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles

med invalidepensionsforsikring, skd.33.91, jfr. også I 3.2.

c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.

d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til

børnenes fyldte 24 år eller til den følgende policedag (årsdag for

policens oprettelse).

5) Ydelser i henhold til en forsikring, der er oprettet i et

forsikringsselskab, der er berettiget til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, se herom skd.33.190. Endvidere

skal forsikringstageren (den, der har tegnet forsikringen) være

forsikret (d.v.s. at forsikringen skal være tegnet på hans liv).

Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med

ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret, PL § 4.

Det typiske eksempel herpå vil være en overlevelsesrente, der er

tegnet på mandens liv, og som ejes af hustruen.

Ydelser fra forsikringen skal være af samme karakter som ydelser fra

pensionskasser, jfr. ovenfor under a)-d).

Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales

af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen. Ved forsikringens »ejer« forstås den person, som har

samtlige ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder

navnlig retten til at oppebære samtlige forsikringsydelser,

sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som begunstiget

skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt

til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i

det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til

hinder for, at der indsættes uigenkaldeligt begunstigede, ligesom

der f.eks. med arbejdsgiveren kan aftales begrænsninger i ejerens

adgang til at belåne eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke

- bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde, jfr. nedenfor -

mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal

tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan

indsætte begunstigede eller belåne forsikringen m.v. I så fald

indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter har

dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de

deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier

m.v.

Om de skattemæssige virkninger af køb af livrente hos f.eks. sine

børn, se skd.28.83, hvoraf fremgår, at der ikke i PL eller

andetsteds er hjemmel til at fradrage eller afskrive det beløb,

som skatteyderen betaler sine børn som vederlag for livrenten.

Børnene kan efter ligningslovens § 14, stk. 2, jfr. stk. 4, 5.

pkt., fradrage de årlige ydelser, se F 1.4.

Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17

Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen,

kan arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at

bonus fra forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv,

og at værdien af forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham

selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end

arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans

fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter

forsikringens oprettelse. Et forbehold om, at bonus skal udbetales

til arbejdsgiveren, må alene omfatte beløb, der udbetales i form

af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af forsikringsydelser,

hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus.

Skattedepartementet har endvidere meddelt, at der kan tages

forbehold om, at alderspension skal tilfalde arbejdsgiveren indtil

arbejdstageren fratræder sin stilling, at invalidepension skal

tilfalde arbejdsgiveren i den periode, hvor arbejdstageren

modtager sin almindelige gage, og at enkepension og børnepension

skal tilfalde arbejdsgiveren for de måneder, hvori der udbetales

»efterløn« fra arbejdsgiveren, skd.21.136.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af et forbehold,

skal medregnes til hans skattepligtige indkomst, når han tidligere

har fratrukket sine indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til

gengæld skal der ikke svares afgift, jfr. PL § 33.

Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte,

bliver virkningen efter PL, at ordningen falder ind under reglerne

om begrænset fradragsret for arbejdstageren, og at arbejdsgiveren

ikke kan fratrække sine bidrag som pensionsbidrag (men evt. som en

lønudgift), se I 3.3.

Efter RFL er virkningen af et arbejdsgiverforbehold, der er i strid

med RFL's regler herom, kun at arbejdsgiveren mister

fradragsretten for sine bidrag, medens forbeholdet ikke ændrer

arbejdstagerens skattemæssige stilling. Når et forbehold, der er

optaget i en pensionsaftale før PL's ikrafttræden er foreneligt

med RFL § 2, vil pensionsordningen også efter 1. januar 1972 være

omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende

udbetalinger, idet de nye regler dog skal iagttages, hvis der sker

en forøgelse af forsikringsydelserne med andet end bonus, se

nærmere PL § 7, stk. 2.

Garanterede ydelser, PL § 5

Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde

udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede

ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt

præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den

samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte

krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at

ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at

der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Hvis

forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den

principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt

ovenfor. Iøvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af

begunstigede.

2.1.2. Præmier og bidrag

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren

eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret

forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger med løbende

udbetalinger, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af

arbejdsgiveren, eller af en hjælpe- og understøttelsesfond, der er

godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v. § 21, PL § 18. Se dog reglerne om fradrag

for kapitalindskud m.v. under I 2.1.2.1.

Præmierne skal fratrækkes det år, hvori de efter forsikringsaftalen

forfalder til betaling. Forudbetalte præmier kan altså først

fratrækkes i forfaldsåret, og præmier, der er forfaldne, kan

fratrækkes uanset om de er betalt. I forbindelse med tegning af en

forsikring anses det første præmiebeløb ikke at være forfaldent

før forsikringen er antaget af forsikringsselskabet, jfr. lsr.

1972.168, der er tiltrådt ved UfR. 1974.997 H (Skd.32.158). Selv

om en forsikring oprettes med virkning for et tidligere år, kan

præmien først fratrækkes i oprettelsesåret, lsr. 1964.84.

Hvis det allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil

være i stand til at betale præmien, må fradragsret dog nægtes.

Det er en betingelse for fradragsretten til »private« ordninger, at

skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet, PL § 54.

I lsr.1985.138 havde et pensionskassemedlem ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradraget et »pensionsbidrag«, der var

finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne

fremgangsmåde blev anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs,

kunne bevare sin pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af

pensionsdækningen kunne ikke sidestilles med en indbetaling af

pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev nægtet.

Arbejdsgiverordninger

For så vidt angår præmier til pensionsordninger, der er oprettet som

led i et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb, der

af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning

for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af

overgangsreglerne, ikke medregnes ved opgørelsen af

arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal

forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af

arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes

aftale benævnes arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne

bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige

indkomst.

I en overenskomst mellem finansministeriet og et forbund er der

adgang for den ansatte til at vælge at betale forhøjet eget

pensionsbidrag efter aftale med pensionskassen. Disse forhøjede

bidrag skal indbetales af arbejdsgiveren, og den ansatte kan efter

PL § 19 bortse fra de forhøjede egne pensionsbidrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, skd.60.29.

Beløb som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes

i løn m.v. på oplysningssedlen. Der skal på oplysningssedlen i

pkt. 37 gives særskilt oplysning om indbetalinger til

kapitalpensionsordninger for arbejdstageren samt i pkt. 25 om

indbetalinger til ordninger, hvor arbejdstageren har valgt

begrænset fradragsret for pensionsbidraget. Se iøvrigt

skattekontrollovens § 8 E.

Til brug for opgørelsen af socialindkomsten skal enhver

arbejdsgiver, der som led i ansættelsesforhold har etableret en

pensionsordning, som omfattes af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, i pkt. 47 på oplysningssedlen oplyse

størrelsen af arbejdsgiverens og den pensionsberettigedes bidrag

til ordningen, i den periode lønoplysningerne vedrører.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra

arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, kan en skatteyder

se bort fra bidrag, der indbetales af en tidligere arbejdsgiver

til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter

arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger til sikring

af ægtefælle - og børnepension. Vedr. rateforsikring, se I 2.2.2.

Om præmier og bidrag vedr. ordninger og forsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.1.2.1. Kapitalindskud

Efter den tidligere bestemmelse i PL § 18, stk. 2, kunne

fradragsretten for kapitalindskud på over 10.000 kr. til en

pensionsordning med løbende udbetalinger vælges fordelt over en

periode på indtil 15 år, således at indskuddet kunne fradrages

med lige store årlige beløb i indkomsten for indskudsåret og hvert

af de følgende år. Skatteyderen kunne frit vælge længden af

afskrivningsperioden (dog højst 15 år). Da afskrivningen skulle

foretages med lige store årlige beløb, kunne den

afskrivningsperiode, der er valgt ved periodens begyndelse, ikke

senere ændres.

Dør den skattepligtige, før afskrivningen er afsluttet, kan den

efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende

med afdøde, enten straks fradrage det resterende beløb eller

afskrive det over en periode på indtil 15 år. Denne regel skal

anvendes i alle tilfælde, hvor den skattepligtige er død den 1.

januar 1972 eller senere, PL § 64, og reglen kan stadig anvendes

af enker og enkemænd, såfremt restbeløbet hidrører fra

kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979.

Hvis der ingen efterlevende ægtefælle er, bortfalder restfradraget.

Fradragsretten for et uafskrevet beløb bortfalder, når der er

indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning. Ved

afgiftsberegningen fragår den uafskrevne del af kapitalindskud

m.v. i det afgiftspligtige beløb, PL § 35.

Ændrede regler om kapitalindskud m.v.

Med lov nr. 288 af 29. juni 1979 om ændring af

pensionsbeskatningsloven blev foran omtalte stk. 2 i PL § 18

ophævet og erstattet af stk. 2-6

Herefter skal fradragsretten for kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en

rateforsikring i pensionsøjemed fordeles over en periode på 10 år,

således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert

af de følgende 9 år.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed er

mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller

bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en

periode på 10 år. Hvis præmierne (bidraget) forhøjes på et

tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10

år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en

periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler

udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge

at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil

samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag

(opfyldningsfradrag). Der kan dog i et indkomstår højst fradrages

et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud, som

ikke tidligere er fratrukket.

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10

år betragtes under eet ved beregningen af det årlige fradrag.

Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for

kapitalindskud m.v. i overensstemmelse med foranstående regler.

Der er ikke mulighed for overførsel af uudnyttede

»opfyldningsfradrag« mellem ægtefællerne.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale

om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog

fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne

regel gælder dog ikke pristalsregulerende kapitalindskud. En

forsikringstager, der i 1978 havde tegnet en liv- og

overlevelsesrente med kapitalindskud, og som efter

forsikringsaftalen var berettiget til at foretage et

pristalsregulerende indskud i hvert af de følgende år, havde ikke

fuld fradragsret i indskudsåret for indskud, der foretoges i

henhold til begæringer efter 20. juni 1979, skd.64.49.

Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier

efter de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende

ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,

fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen kan altså ikke længere

fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et

resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for

hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31, f.eks.

fordi ordningen ophæves i utide eller belånes.

Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende

ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie-

eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i

det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne

m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder.

De foran omtalte regler har virkning for

1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med

løbende udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i

henhold til en begæring, som den skattepligtige efter den 20. juni

1979 har fremsat over for forsikringsselskabet m.v. eller dettes

repræsentant,

2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v.

forhøjes i henhold til en begæring som nævnt i nr. 1.

Skatteydere, der foretager fradrag for indskud og præmier m.v., som

er omfattet af loven, skal, når de vælger at foretage

»opfyldningsfradrag« op til 25.000 kr., udfylde og underskrive et

særligt skema, S 423. Der henvises til vejledningen til dette

skema.

Af hensyn til afgiftsberegningen, jfr. ovenfor, indeholder S 423 en

særlig rubrik, »Uafskrevet beløb«, som det påhviler

ligningsmyndigheden at udfylde.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 303 af 5. juli 1979,

bekendtgørelse nr. 469 af 21. nov. 1979, samt skattedepartementets

cirkulære nr. 226 af 17. december 1979.

En skatteyder, der som følge af opsigelse af sin stilling var

berettiget til at få udbetalt en udtrædelsesgodtgørelse fra en

pensionskasse på kr. 104.000 ønskede beløbet anvendt som indskud

på en livrenteforsikring. Skattedepartementet meddelte

skatteyderen, at der ikke er hjemmel til at fravige reglerne om

fordeling af fradragsretten for engangsindskud, men at disse

regler ikke er til hinder for, at udtrædelsesgodtgørelsen uden

skattemæssige konsekvenser kunne overføres direkte fra

pensionskassen til en livrenteforsikring i medfør af PL § 41,

skd.52.41.

2.1.2.2. Når andre end ejeren betaler præmien

Ifølge PL § 54 tilkommer fradragsretten for indbetalinger til

forsikringer m.v. ejeren af forsikringen, uanset hvem der har

foretaget indbetalingen. For børneopsparingskonti tilkommer

fradragsretten dog indskyderen.

Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden

end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af

ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser,

der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, samt

indbetalinger fra en arbejdsgiver, som arbejdstageren kan se bort

fra ved indkomstopgørelsen, jfr. I 2.1.2, og indbetalinger fra

hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter § 52 eller

efter RFL § 21, jfr. PL § 56.

Præmier til gruppelivsforsikring, der med forsikringsrådets

godkendelse er tegnet af en pensionskasse for dens medlemmer, skal

ligeledes medregnes som skattepligtig indkomst og kan derefter

fratrækkes under den begrænsede fradragsramme, PL § 56, stk. 3.

Det indkomstskattepligtige beløb er B-indkomst, skd.19.5.

Reglerne om indkomstskattepligt eller afgift omfatter også ydelser

i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v.

samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren

eller til en anden end den, der i henhold til bestemmelserne i

policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

2.1.3. Arbejdsgivers fradrag

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst

sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1

omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med

beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv, PL § 23. At en

arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med PL § 17,

vil ikke udelukke fradragsretten. Disse forbehold omtales under I 2.1.1.2.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende

arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er

beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag,

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, udgiften vedrører. En arbejdsgiver kan

ligeledes fratrække beløb, der efter en arbejdstagers død

indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren

I henhold til LOSI § 2, nr. 11 er beløb, der ved en pensionsordnings

opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, særlig

indkomstskattepligtig for denne, når han i sin skattepligtige

indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen,

medmindre beløbet skal beskattes efter PL § 24 (om beløb, der

tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold).

2.1.4. Bonus

Med hensyn til beskatning af bonus, må der sondres mellem

nedenstående tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken

som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk. 1. Der skal

heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom,

ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som gælder for

den øvrige udbetaling, PL § 46, stk. 1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende bonusudbetalinger og udbetalinger før

forsikringen bliver virksom.

Udbetalingerne til ejeren vil som hovedregel være almindelig

indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46, stk. 2.

Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47

bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

før indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af

overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9. Hvor denne regel

medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en

ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive

foretaget af forsikringsselskabet.

Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger dvs.

tillæg, som kun er gældende for en vis periode. Hvis en

pensionskasse i stedet vælger at anvende det før 1954 konstaterede

»overskud« til en permanent forhøjelse af de løbende

pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud som almindelig

indkomst.

I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor

stort et beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af

bonusen, der kunne henføres til indbetalinger foretaget før den 1.

januar 1954, anset for indkomstskattefri, selv om den udbetaltes

løbende sammen med pensionen og var beregnet som en procentdel af

denne, idet kun de aktuelle pensionister havde krav på bonus for

den fastsatte periode, jfr. ØLD af 12. marts 1981 (skd.60.41).

Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler

delvis skattefri bonus, kan nævnes

Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes

& Landbrugets Ulykkesforsikring.

J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer,

afviklingskasse.

J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.

Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og

Agro Kemi A/S.

Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler »overskud« som en

skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende

pensionsudbetalinger, kan nævnes

Det Forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).

Nordiskes Pensionskasse (afviklingskasse).

Hvis bonusbeløbet anvendes til betaling af gruppelivspræmie eller

lign., vil der være almindelig fradragsret for denne præmieudgift,

uanset at bonusbeløbet er indkomstskattefrit. Dette må dog ikke

forveksles med de tilfælde, hvor en pensionskasse m.v. af præmien

til pensionskasseordningen anvender en del til en

gruppelivsordning, jfr. I 3.3.1.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus

fra en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet almindelig

indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46, stk. 3.

Formue

Retten i henhold til en renteforsikring skal ikke medregnes i den

skattepligtige formue. Formueskattefriheden fremgår af PL § 22 og

SL § 12, nr. 3.

2.1.5. Beskatning ved normal udbetaling

Efter PL § 20, stk. 1, nr. 1 skal pension fra en pensionsordning med

løbende udbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst.

Løbende - garanterede - ydelser fra forsikringer, der omfattes af PL

1. Indledning

1.1. Tidligere gældende regler

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed.

2.3. Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed.

2.4. Indeksordninger.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden)

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger

3.1. Arbejdsløshedsforsikring

3.2. Syge- og ulykkesforsikring

3.3. Livsforsikring m.v. med begrænset fradragsret

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti

4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters pligter

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds