PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PD - INDKOMSTOPGØRELSEN FOR LØNMODTAGERE
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 2, nr. 9.
I et tilfælde, hvor den nye arbejdsgiver betalte et engangsbeløb for
at få den pågældende lønmodtager til at fratræde sin hidtidige
stilling, blev beløbet beskattet som almindelig indkomst.
Det er endvidere en forudsætning for at anvende LOSI § 2, nr. 9, at
der er tale om beløb, der udredes i umiddelbar forbindelse med og
direkte som følge af fratræden eller ændring af et
ansættelsesforhold.
En ansat, der i en alder af 62 år var blevet førtidspensioneret,
overgik ved sit fyldte 65. år til almindelig alderspension og fik
i forbindelse hermed udbetalt et engangsbeløb af sin tidligere
arbejdsgiver. Beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af hans
almindelige skattepligtige indkomst, da udbetalingen af det ikke
var knyttet til hans fratræden, men var afhængig af, at han
opnåede en alder af 65 år, Skat (jan.) 1986.12.344.
Reglen kunne ikke anvendes i et tilfælde, hvor den pågældende var
opsagt, men senere traf aftale om at fortsætte sit arbejde i
virksomheden (samme stilling), lsr. 1972.122.
En afdelingsleder i et fagforbund var blevet afskediget. Han havde
modtaget sædvanlig løn i opsigelsesperioden samt en
fratrædelsesgodtgørelse på 35.382 kr., svarende til tre måneders
løn. Herudover havde han fået tilkendt en erstatning på 216.846
kr. som følge af afskedigelsen, der var i strid med en indgået
tryghedsaftale, idet den ikke kunne anses for tilstrækkelig saglig
eller rimeligt begrundet. Denne erstatning havde han anset for
skattefri, men lsr. fandt ifølge motiverne til LOSI § 2, nr. 9, at
erstatningen var omfattet af denne bestemmelse, lsr.1982.153.
Krav på godtgørelse
Lovens udtryk »godtgørelse« tager i første række sigte på frivillige
ydelser fra arbejdsgiveren, men den omstændighed, at den
pågældende lønmodtager har haft krav på at få et beløb udover løn
udbetalt ved sin fratræden, udelukker ikke, at en sådan
godtgørelse betragtes som særlig indkomst, lsr. 1964.117 (en
forsikringsagents kontraktsmæssigt fastlagte efterprovision ved
fratræden). Ligeledes betragtes den afskedigelsesløn, der ved
afskedigelse af funktionærer med henholdsvis 12, 15 eller 18 års
anciennitet udbetales med henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn ud
over, hvad der betales til fratrædelsesdatoen, jfr.
funktionærlovens § 2 a, som særlig indkomst.
En direktør i et A/S kunne ifølge sin ansættelseskontrakt opsiges
med 12 måneders varsel og skulle fratræde ved det fyldte 60. år.
Ved en senere indgået aftale havde han opnået tilsagn om en
fratrædelsesgodtgørelse svarende til 4 års løn ved hans fratræden
ved det fyldte 60. år efter at være opsagt senest 12 måneder
forinden. Beløbet blev i sin helhed anset for en af LOSI § 2, nr.
9, omfattet fratrædelsesgodtgørelse.
Derimod må efterløn, der i henhold til funktionærlovens § 8 betales
til en afdød funktionærs ægtefælle eller børn, beskattes som
almindelig indkomst, skd. 22.181.
Betalingsformen
En godtgørelses beskatning som særlig indkomst er betinget af, at der
er tale om et på forhånd fastlagt, bestemt beløb og ikke om
livsbetingede periodiske ydelser, lsr. 1975.127 samt Skat
1985.8.222.
En typograf havde i forbindelse med indførelse af ny teknik og
dermed følgende personalereduktion modtaget et tilbud fra sin
arbejdsgiver om at fratræde sin stillig mod en mindre ugentlig
pristalsreguleret ydelse. Disse ydelser blev anset for supplerende
understøttelsesbeløb, som var almindelig indkomstskattepligtige i
medfør af SL § 4 litra c, lsr. 1984.58.
At beløbet udredes afdragsvis, udelukker ikke, at beløbet anses som
en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes efter § 2, nr. 9, se
princippet i UfR 1966, s.782 ØLD. Selvom godtgørelsen udbetales
afdragsvis, må hele godtgørelsen udfra et
retserhvervelsessynspunkt beskattes i fratrædelsesåret, og det ved
indkomstårets udgang tilgodehavende beløb må medregnes som formue,
lsr. 1973.10.
Evt. kursnedslag
At en godtgørelse ikke udredes kontant, kan i visse tilfælde medføre
kursnedslag på fordringen.
Det er således i praksis antaget, at betalingsvilkårene for en
fratrædelsesgodtgørelse, der udredes afdragsvis over 20 mdr., uden
ydelse af renter for restfordringen, må antages at afvige så
væsentligt fra det for fratrædelsesgodtgørelser sædvanlige, at der
kan indrømmes kursnedslag. Dersom der ydes renter af en ikke
kontant udbetalt godtgørelse, og dersom de aftalte betalingsvilkår
iøvrigt ikke afviger væsentligt fra det for
fratrædelsesgodtgørelser sædvanlige, kan der ikke indrømmes
kursnedslag. En fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som en båndlagt
kapital i et pengeinstitut, hvor beløbet udbetales over 10 år,
mens samtlige renter af den båndlagte kapital udbetales løbende,
blev beskattet uden kursnedslag, lsr. 1977.136.
Det er endvidere antaget, at udbetaling i 16 lige store månedlige
rater ikke afviger væsentligt fra det sædvanlige, når der samtidig
er aftalt kompensation, dersom kronens købekraft bliver væsentligt
forringet i udbetalingsperioden.
Beløbets anvendelse
Det er uden betydning for beskatningsformen, hvad det udbetalte beløb
anvendes til, og det er således antaget, at en
fratrædelsesgodtgørelse, som efter skatteyderens ønske anvendes
til køb af livrente, skal beskattes som særlig indkomst (med
adgang til at fradrage indskuddet efter PL § 18).
Hvis derimod den fratrædende medarbejder ikke har dispositionsret
over godtgørelsen, som indbetales direkte af arbejdsgiveren til et
forsikringsselskab til køb af livrente, kan beløbet ikke beskattes
efter §2, nr. 9, lsr. 1965.22. (Indskuddet behandles efter PL §
19).
En udbetaling til en advokat på 25.000 kr., betegnet som erstatning
for flytteudgifter m.v. i forbindelse med ophør af et
ansættelsesforhold, anset som særlig indkomstskattepligtig, da det
var stillingsfratrædelsen, der havde udløst godtgørelsen, Skat
1986.1.66.
Funktionærloven
Funktionærloven giver ret til »godtgørelser« i følgende tilfælde
1) Opsigelse eller uberettiget bortvisning efter uafbrudt
beskæftigelse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år (§ 2 a).
2) Opsigelse uden rimelig grund eller ved uberettiget bortvisning
efter funktionærens fyldte 20. år og efter mindst 1 års uafbrudt
beskæftigelse i samme virksomhed (§ 2 b).
3) Uberettiget afvisning før tiltrædelse af stilling (§ 3).
4) Uberettiget bortvisning (§ 3).
ad 1) Godtgørelse i henhold til § 2 a ydes ved opsigelse udover den
løn, der tilkommer funktionæren i opsigelsesperioden, og ved
uberettiget bortvisning udover den erstatning, der i henhold til
lovens § 3 erlægges af arbejdsgiveren, svarende til lønnen indtil
lovlig opsigelse kunne være sket.
Godtgørelsen beskattes derfor i disse tilfælde som særlig indkomst,
jfr. lsr. 1974.122, medens de beløb, der udbetales som løn i
opsigelsesperioden, respektive som erstatning for løn, indtil
lovlig opsigelse kunne være sket, beskattes som almindelig
indkomst.
ad 2) Godtgørelsesbeløbet, hvis størrelse nærmere er omhandlet i
funktionærlovens § 2 b, og som ydes udover den løn, funktionæren
har krav på i opsigelsesperioden, respektive udover erstatningen i
henhold til § 3 ved uberettiget bortvisning, beskattes som særlig
indkomst. Lønnen i opsigelsesperioden, respektive erstatningen
for samme periode, beskattes som almindelig indkomst.
ad 3) Såfremt funktionæren uberettiget nægtes modtagelse i en
stilling, hjemler funktionærlovens § 3 ret til erstatning.
Erstatningen, der sædvanligvis svarer til lønnen indtil opsigelse
kunne være sket, anses i praksis som særlig indkomst, jfr. lsr.
1968.108. (Bestemmelsen i LOSI § 3, stk. 1, nr. 6, fandtes efter
sin formulering og indhold at tage sigte på ophævelse af bestående
arbejdsforhold, og altså uanvendelig i dette tilfælde, jfr.
lsr.1986.39).
ad 4) Erstatning i tilfælde af uberettiget bortvisning andrager i
almindelighed et beløb svarende til lønnen indtil funktionæren
lovligt kunne være opsagt i henhold til kontrakt eller efter
lovgivningens almindelige regler - eller såfremt funktionæren
allerede var lovligt opsagt - til opsigelsesfristens udløb.
Erstatningen beskattes som almindelig indkomst i det omfang, den
svarer til lønnen indtil opsigelsesfristens udløb - dog højst for
en periode af 1 år. Eventuelt overskydende beløb beskattes som
særlig indkomst.
Efterløn, der i henhold til funktionærlovens § 8 betales til en
afdød funktionærs ægtefælle eller børn, beskattes som almindelig
indkomst, skd.22.181.
For direktører i aktieselskaber gælder, at disses ansættelsesforhold
ikke er omfattet af funktionærloven, hvorfor der ikke tilkommer
disse noget legalt fastsat opsigelsesvarsel. Som regel vil de
pågældende dog efter deres ansættelseskontrakt have krav på et
vist opsigelsesvarsel, men selv om dette ikke er tilfældet, har
landsskatteretten dog lagt til grund, at der efter praksis
sædvanligvis alligevel tilkommer disse personer et vist
opsigelsesvarsel, hvorfor en direktørs fratrædelsesgodtgørelse -
benævnt »efterløn« - på et beløb svarende til 6 måneders løn blev
anset som skattepligtig almindelig indkomst, selv om han ikke i
sin kontrakt med selskabet havde noget opsigelsesvarsel, lsr. 1964.23. Dette må ses på baggrund af, at domstolene ofte tillægger
afskedigede selskabsdirektører en afskedigelseserstatning, selvom
de hverken efter loven eller efter deres kontrakt har haft krav
herpå.
Se endvidere lsr. 1978.166, hvor en direktør (på
fratrædelsestidspunktet) havde en 5-årig uopsigelig
ansættelseskontrakt, men hvor kun et beløb, svarende til et års
efterløn, beskattedes som almindelig indkomst.
Ligebehandlingsloven o.lign.
I henhold til lov om ligebehandling § 9 kan en lønmodtager, der
afskediges, fordi han har fremsat krav om ligebehandling,
tilkendes en godtgørelse, der ikke kan overstige 26 ugers løn. En
sådan godtgørelse beskattes efter LOSI §2, nr. 9. I det omfang,
der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller
erstatning herfor, beskattes godtgørelsen som almindelig indkomst,
jfr. §3, stk. 1, nr. 6, skd.59.351.
Godtgørelse efter § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund
af foreningsforhold, der ikke kan overstige 78 ugers løn, omfattes
også af LOSI § 2, nr. 9.
Efterbetaling af løn
Efterbetaling af løn, der finder sted efter fratrædelsen, skal
medregnes som skattepligtig almindelig indkomst, lsr. 1975.128 og
1962.13 vedrørende et beløb, der ved fratræden blev ydet som
gratiale, men som ikke oversteg de tantiemebeløb, skatteyderen i
de tidligere år havde fået tillagt som tantieme udover sin faste
løn. Se også lsr. 1973.120, hvor godtgørelse til en direktør måtte
antages at være et yderligere vederlag (tantieme) for arbejde i
selskabet, og derfor skattepligtig almindelig indkomst.
En generel ordning med ydelse af fratrædelsesgodtgørelse til
samtlige en virksomheds timelønsansatte, hvilke ydelser skulle
beregnes efter de pågældendes anciennitet, blev ikke anset for
omfattet af LOSI § 2, nr. 9, men måtte anses som et almindeligt
indkomstskattepligtigt løntillæg, Skat 1986.10.617.
»Fratræden«
Det er tilstrækkeligt for at anvende LOSI § 2, nr. 9, at der sker
delvis opgivelse af stillingen, men det er ikke tilstrækkeligt, at
der blot sker f.eks. lønmæssig forringelse af stillingen.
Det er ikke en betingelse, at der sker en fuldstændig fratræden. En
forringelse af de hidtidige ansættelsesforhold vil efter
omstændighederne kunne begrunde, at et godtgørelsesbeløb, der
udredes i den anledning, anses som særlig indkomst, når der i
forbindelse med ydelsen af godtgørelsen opgives hidtidige
arbejdsområder. Se f.eks. om kreditforeningsrepræsentants delvise
opgivelse af stilling, lsr. 1976.123.
En overlæge ved et kommunalt hospital, der blev omdannet til
plejestiftelse, modtog et engangsbeløb i anledning af, at
stillingen omdannedes, således at han måtte opgive en hidtil
beklædt professorstilling. Denne erstatning blev sidestillet med
en godtgørelse for tab af (forringelse af) stilling og var derfor
omfattet af LOSI § 2, nr. 9.
I overensstemmelse hermed ansås udbetaling af et eengangsbeløb i
anledning af, at der ved sundhedsstyrelsens foranledning er sket
ændring i apoteksansattes aflønningsforhold, hvorved tidligere
oppebårne tillæg for tilkaldevagter bortfaldt, omfattet af § 2,
nr. 9, lsr.1979.162.
Derimod anses godtgørelser, der udbetales til lønmodtagere for
forringelse af deres stillinger, uden at forringelsen har
sammenhæng med delvis opgivelse af stillingen, som almindelig
indkomst.
Således blev en funktionær, der hidtil havde oppebåret et personligt
tillæg, og som ved dette tillægs bortfald fik en engangserstatning
på 10.000 kr., samtidig med at han på linie med de andre
funktionærer, der ikke havde det personlige tillæg, fik
lønforhøjelse, anset skattepligtig af godtgørelsen som almindelig
indkomst. Ligeledes blev de af Københavns kommune udbetalte
godtgørelsesbeløb til en række tidligere ansatte under sporvejene
og Valby gasværk i forbindelse med de pågældendes flytning til
andre kommunale afdelinger anset som almindelig indkomst,
lsr.1968.110.
En udflytningsbonus på 6.000 kr. fra en arbejdsgiver udbetalt i
forbindelse med en fusion af to virksomheder blev anset som
almindelig skattepligtig indkomst, idet fusionen alene havde
medført, at modtagerens arbejdsplads var blevet ændret fra den ene
fusionerende virksomhed i den østlige del af København til den
anden fusionerende virksomhed i Københavns vestlige omegn,
lsr.1983.39.
En tilsvarende afgørelse foreligger om en skatteyder, der var ansat
som vicedirektør i en bank, og som indtil 1.1.1970 blev aflønnet
med fast gage + tantieme. Fra og med denne dato bortfaldt
tantiemeaflønningen for bankens funktionærer, idet de pågældende
herefter aflønnedes efter individuelle gagekontrakter. Til
kompensation for denne varige ændring udbetaltes et eengangsbeløb.
Da man fandt, at der i afløsningssummen lå en kompensation for
ændring i og evt. forringelse af fremtidige lønvilkår beskattedes
beløbet som almindelig indkomst.
Forbliven i stillingen indtil virksomhedens afvikling
I forbindelse med virksomhedsophør, flytning eller omstrukturering af
virksomheder udbetales der ofte til de ansatte, der skal
afskediges, en godtgørelse udover sædvanlig løn betinget af, at de
ansatte forbliver i deres stilling indtil afviklingen af
virksomheden har fundet sted eller de pågældende bliver
afskediget.
I VLD af 17. marts 1975 (UfR 1975.659) anses en godtgørelse af denne
art som en fratrædelsesgodtgørelse, der er omfattet af § 2, nr. 9,
jfr. også lsr. 1976.24, 1976.122 og 1977.135.
Dette gælder såvel godtgørelser, der udbetales i henhold til
kollektiv overenskomst, indgået forud for eller i forbindelse med
virksomhedens lukning eller flytning, som godtgørelser, der er
fastsat ved individuel aftale.
Fratræden - genansættelse
I forbindelse med afhændelse af en virksomhed forekommer det ofte, at
virksomhedens hidtidige indehaver yder personalet visse
godtgørelsesbeløb for lang tjeneste. Selv om de pågældende
fortsætter i virksomheden på uændrede løn- og opsigelsesvilkår,
beskattes en sådan godtgørelse som særlig indkomst, da den
oprindelige stilling anses fratrådt, lsr. 1969.117 og 1973.121.
Af § 3, stk. 1, nr. 6 i LOSI følger dog, at så stor en del af
godtgørelsen, der svarer til, hvad den pågældende ville have
oppebåret i indtægt for tiden fra fratrædelsen til
opsigelsesfristens udløb, skal beskattes som almindelig indkomst,
lsr. 1972.121.
Se også skd.25.137 vedrørende forretningsfører i
fortsættelsessygekasse, der fratrådte sin stilling i forbindelse
med sygekassens sammenslutning med andre sygekasser. Det forhold,
at han efter fratrædelsen indtrådte i de sammensluttede
sygekassers ledelse som kommitteret, kunne ikke betragtes som en
fortsættelse af det hidtidige ansættelsesforhold, og godtgørelsen
blev beskattet som særlig indkomst.
Derimod kunne beløb, der i forbindelse med to kreditforeningers
sammenslutning udbetaltes til de ansatte, ikke anses omfattet af §
2, nr. 9, idet der ikke ved sammenslutningen forelå hverken hel
eller delvis fratræden i lovens forstand fra de af medarbejderne
hidtil beklædte stillinger, lsr. 1975.25.
Direktøren for et A/S fratrådte sin stilling, da selskabets
aktionærer besluttede at afhænde aktiekapitalen, og oppebar i den
anledning en godtgørelse. Han indgik dog samtidig en
ansættelseskontrakt med de nye aktionærer, hvorefter han fortsat
skulle fungere som direktør i selskabet, dog med ændrede løn- og
kompetenceforhold. Efter det oplyste fandt lsr., at der ved
klagerens overenskomst med de nye aktiebesiddere var tale om en
sådan væsentlig forringelse af hans ansættelsesforhold, bl.a. med
hensyn til opsigelsesvarsel, funktions- og kompetenceområde, at
den udbetalte godtgørelse kunne henføres under LOSI § 2, nr. 9,
som en fratrædelsesgodtgørelse, lsr.1982.152.
Stillingens art
Det er uden betydning, hvorledes den pågældende har været aflønnet
(fast løn, provision, tantieme el.lign.).
Der kan efter praksis ikke stilles krav om, at der har foreligget et
egentligt tjenesteforhold. Et medlem af et tilsynsråd oppebar
honorar for et hverv, der bl.a. bestod i tilsyn med direktionens
arbejde samt godkendelse af løn- og personalevilkår. Dette hverv
bortfaldt, og den pågældende modtog i den anledning 40.796 kr. I
landsskatterettens kendelse om dette forhold anføres: »Da der
efter den af klageren påberåbte lovbestemmelse ikke stilles krav
om et forudgående ansættelsesforhold som betingelse for anvendelse
af reglen, men blot om lønnet beskæftigelse, og da bestemmelsen må
antages at gælde alle vederlag for fremtidig indtægtstab som følge
af fratræden før normalt ophør med arbejdet, må beløbet anses
omfattet af LOSI § 2, nr. 9«. Se også lsr. 1976.123, der beskatter
en godtgørelse til en fratrædende (valgt)
kreditforeningsrepræsentant som særlig indkomst. Lsr. lagde ved
afgørelsen navnlig vægt på »omfanget af det med stillingen
forbundne arbejde samt stillingens karakter af levevej.« En
godtgørelse til en fratrædende kongresvalgt formand, der havde
været aflønnet som funktionær, og for hvem der var betalt
ATP-bidrag m.v., blev anset omfattet af § 2, nr. 9, lsr.1970.118.
Tilsvarende afgørelse foreligger vedrørende en valgt kredsformand
i DASF og en afdelingskasserer i et forbund.
Arbejdets karakter og varighed
Uanset der efter ovenstående ikke kan stilles krav om et egentligt
tjenesteforhold, antages det dog, at den pågældende lønmodtagers
ansættelse hos arbejdsgiveren må have haft en vis fastere karakter
og været af en vis varighed.
Honorarlønnede hverv uden for tjenesteforhold, der ikke er forbundet
med en væsentlig arbejdsindsats (f.eks. medlemskab af
aktieselskabsbestyrelser o.lign.) anses således ikke for omfattet
af § 2, nr. 9, jfr. således lsr.1986.38 vedrørende en formand for
en andelsboligforening.
Med hensyn til ansættelsens varighed kan nævnes lsr. 1959.16, hvor 7
måneders ansættelse ikke ansås for tilstrækkeligt.
Derimod spiller modtagerens alder ingen rolle for afgørelsen, jfr.
lsr. 1965.20, hvor en fratrædelsesgodtgørelse til en 24-årig efter
en 7-årig ansættelsestid ansås omfattet af § 2, nr. 9.
Opgivelse af agentur og lign.
Godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende skal ligeledes
beskattes som særlig indkomst efter reglen i LOSI § 2, nr. 9.
Bestemmelsen omfatter godtgørelser for opgivelse af egentlige
agenturer, eneforhandlingsrettigheder, forhandlerprivilegier,
portefølje m.v., se bl.a. lsr. 1979.54 og 1981.41. En erstatning
for uberettiget opsigelse af forhandlerkontrakter blev anset
omfattet af § 2, nr. 9. Det blev endvidere fastslået, at ingen del
af erstatningsbeløbet kunne antages at give klageren erstatning
for tab af konkrete indtægter i en bestemt periode, lsr. 1968.29.
Erstatning for uberettiget opsigelse af agentur, der ydes for
bortfald af en løbende, konkret indtægt beskattes som
skattepligtig almindelig indkomst.
En godtgørelse til en forsikringsinspektør i forbindelse med
omstrukturering af stillingen, hvorved en biindtægt måtte opgives,
blev anset i det væsentlige at være kompensation for ændring af
aflønningsforhold og derfor almindelig indkomstskattepligtig,
lsr.1973.119. Se endvidere lsr. 1967.34 om erstatning for
opgivelse af eneforhandlingsret i et bestemt distrikt. Nogle
kompensationsbeløb, som et forsikringsselskab ydede sine
assurandører i forbindelse med, at der skete væsentlige
indskrænkninger i disses distrikter, blev anset omfattet af § 2,
nr. 9.
En godtgørelse for at give afkald på retten til at indtræde i et
interessentskab ansås omfattet af § 2, nr. 9, lsr. 1969.23.
1.10.2. Jubilæumsgratialer m.v.
A. Gratialer, der ydes med et beløb en gang for alle i en i
lønmodtagerens forhold begrundet særlig anledning, såsom jubilæum
eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom,
beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, nr. 10.
Begrebet jubilæum er ikke nærmere fastlagt i loven. Efter
landsskatterettens praksis anses jubilæum at foreligge, når den
pågældende har været ansat i virksomheden i 25, 35, 40, 45, 50
eller 60 år, se lsr. 1962.79, 81-82, 1963.88 og 1966.93. I
sidstnævnte kendelse udtales det af landsskatteretten, at
udbetalinger i anledning af 10, 15, 20 og 30 års ansættelse ikke
omfattes af § 2, nr. 10.
At virksomheden, hvori den pågældende har jubilæum, har skiftet ejer
eller er omdannet til aktieselskab, kan ikke udelukke særlig
indkomstbeskatning, når blot der har været rimelig identitet i
virksomhedens arbejdsområde i hele perioden, jfr. princippet i
lsr. 1974.119 og modsætningsvis lsr. 1980.60.
Jubilæumsgratialer, der ved 25, 40 og 50 års tjenestetid, d.v.s.
sammenlagt anciennitet fra forskellige ansættelsessteder,
udbetales i medfør af undervisningsministeriets cirkulære af 19.
januar 1959 til personale i folkeskolen og den kommunale
gymnasieskoles tjeneste, er omfattet af § 2, nr. 10.
Bestemmelsen i § 2, nr. 10, skal forstås ret snævert, således at de
udbetalinger, der kan henføres til bestemmelsen, skal stå i nøje
sammenhæng med selve arbejdsforholdet, hvorfor gratialer, der
udbetales i anledning af mere private mærkedage m.v. betragtes som
almindelig indkomst, medmindre der er tale om tingsgaver af mindre
værdi, der efter praksis ikke beskattes, selvom de ydes af
arbejdsgiveren, jfr. D 1.9.5
Et A/S afholdt en reception for ca. 275 gæster i anledning af
direktørens 40 års jubilæum. Udgifterne androg ca. 15.000 kr.
Normalt udbetaltes jubilæumsgratiale til de ansatte, og for
højerestående funktionærer afholdtes en mindre reception. Under
hensyn til direktørens bestemmende indflydelse i selskabet som
direktør og hovedaktionær samt til, at han ikke havde modtaget
noget jubilæumsgratiale, blev han beskattet af en særlig indkomst
på 10.000 kr., svarende til værdien af den afholdte reception,
lsr. 1980.181.
Fra landsskatterettens praksis kan nævnes, at gratialer udredet i
nedenfor nævnte anledninger ikke blev henført til § 2 nr. 10, men
anset som skattepligtig almindelig indkomst
Lsr. 1961.79 og 1970.115 samt 1982.177 (præmier for forslag til
forbedring af virksomhedens arbejdsmetoder) 1961.80 og 1964.112
(sølvbryllupsgaver) 1961.81 (gave i anledning af fødsel) 1960.182
(gave i anledning af bestået eksamen) 1962.80 (gave i anledning af
60 års fødselsdag) 1966.31 (gratiale i anledning af ekstraordinær
arbejdsindsats) 1982.159 (gratiale til professionel fodboldspiller
i anledning af hans kamp nr. 350 for klubben).
Gratiale udbetalt ved 60 års fødselsdag blev dog anset omfattet af §
2, nr. 10, da 60 år var den sædvanlige aldersgrænse for ansættelse
i virksomheden, selvom den pågældende rent faktisk ikke fratrådte,
lsr. 1960.183 og 1963.87.
Tjenesteforhold
Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at modtageren kan
anses for at stå i et tjenesteforhold til den pågældende
arbejdsgiver. Reglen er således anset uanvendelig på en gavecheck
udbetalt til en fodboldspiller af en sportsklub i anledning af
klubbens jubilæumskamp. Reglen kunne heller ikke anvendes på
gratiale, der blev ydet til en advokat, der havde 25 års jubilæum
som formand for det jubilerende selskabs bestyrelse. Se endvidere
lsr. 1964.111 (gratiale ved afgang som bestyrelsesformand i et
aktieselskab). Samme resultat er man nået til vedr. gratiale til
formanden for en sparekasses tilsynsråd i anledning af hans 40 års
jubilæum samt en gaverejse til en advokat i anledning af hans
jubilæum som formand og medlem af bestyrelsen for en
almenvelgørende institution, lsr. 1981.57.
Et gratiale på 18.600 kr. til en borgmester i anledning af hans 25
års jubilæum som kommunalbestyrelsesmedlem anset for skattepligtig
almindelig indkomst, idet en kommune ikke kunne betragtes som
arbejdsgiver for et kommunalbestyrelsesmedlem, lsr. 1986.42.
En skatteyder havde i 1975 25 års jubilæum i et firma, men da han i
1973 var indtrådt som interessent i firmaet, kunne han ikke
oppebære et jubilæumsgratiale i 1975 som arbejdstager, lsr. 1979.62.
Derimod fandt landsskatteretten, at en direktør, der tillige var
hovedaktionær i selskabet, som direktør måtte antages at stå i
tjenesteforhold til selskabet, og godkendte særlig
indkomstbeskatning, lsr. 1974.119.
I et tilfælde, hvor gratialet blev udbetalt til en medarbejders enke
i anledning af, at medarbejderen kort tid efter sin død ville have
opnået 25 års jubilæum i virksomheden, ansås beløbet omfattet af §
2, nr. 10, skd.21.134.
En direktør fik i anledning af sit 25 års jubilæum udbetalt et
gratiale på 75.000 kr. Ved at sammenholde gratialets størrelse med
udviklingen i direktørens samlede aflønning over en årrække fandt
lsr., at gratialet i et vist omfang indeholdt en lønregulering, og
da den normale lønstigning det pågældende år måtte antages at
ville have andraget omkring 30.000 kr., blev alene 45.000 kr.
beskattet som særlig indkomst, lsr. 1978.173.
Offentlig ansatte, der eventuelt har tjenestefrihed med løn på
jubilæumsdagen, kan ikke henføre lønnen på fridagen til beskatning
som særlig indkomst, jfr. Skat 1985.1.28 og lsr.1986.43. Det samme
gælder, når der på det private arbejdsmarked indrømmes ekstra
fridage med løn i forbindelse med et jubilæum.
Tingsgaver m.v.
Selv om loven anvender udtrykket »udbetaling«, er også
jubilæumsgratialer bestående i tingsgaver omfattet af reglen.
Ved værdiansættelsen af tingsgaven må der henses til, hvilken værdi
gaven repræsenterer for modtageren. Dette gælder dog ikke, dersom
modtageren kan vælge en tingsgave inden for en bestemt
beløbsstørrelse, idet gaven i så fald værdiansættes til
købsprisen.
En jubilæumsgave i form af et tilskud på 10.000 kr. til en
ferierejse skulle medregnes med det fulde beløb ved opgørelsen af
den særlige indkomst, lsr.1982.160.
Lederen af en konsulenttjeneste modtog i forbindelse med sin
fratræden et tæppe til en købspris af 11.000 kr. Under hensyn til
at det på konsulenttjenestens generalforsamling var vedtaget at
yde ham en tingsgave - og ikke et kontant gratiale - fandt lsr.,
at gavens værdi skulle ansættes efter den praksis, som gælder for
tingsgaver.
Værdien for modtageren antoges ikke at have oversteget det faste
fradrag på 6.000 kr., som gælder i et sådant tilfælde, og
beskatningen bortfaldt således, lsr.1985.46.
Virksomhedens jubilæum
B. Gratialer, der af arbejdsgiveren udbetales i anledning af, at den
virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat eller har været
ansat, har bestået i 25 år eller i et åremål, der er deleligt med
25, beskattes også som særlig indkomst efter § 2, nr. 10 i LOSI.
Der må være den fornødne sammenhæng mellem jubilæumstidspunktet og
ydelsen af gratialerne. Således kunne gratialer, der på grund af
usikre økonomiske forhold i jubilæumsåret ikke blev udbetalt i
dette år, men først i det efterfølgende år, ikke anses omfattet af
§ 2, nr. 10. Et aktieselskab fejrede i 1977 50-års jubilæum som
producent af en bestemt vare, og man ønskede i den anledning at
give personalet et gratiale. Det var oplyst, at virksomheden
fejrede officielt 50-års jubilæum i 1974, og at dette ikke var
blevet markeret med udbetaling af gratiale til medarbejderne. Det
i 1977 udbetalte gratiale ansås ikke omfattet af § 2, nr. 10.
Reglen kan kun bruges, når det er selve den virksomhed, hvori
modtageren er ansat, der har jubilæum. Bestemmelsen kunne således
ikke anvendes på gratialer, udbetalt til de ansatte i en
virksomhed i anledning af en afdelings jubilæum, lsr. 1962.83. Se
endvidere lsr. 1964.81, 1979.60 og 163 samt 1980.60.
Hvor gratiale - f.eks. af familiemæssige hensyn - kun udbetales til
enkelte medarbejdere, skal beløbet medregnes til modtagerens
almindelige indkomst.
Moderselskab - datterselskab
Udbetaling af jubilæumsgratiale til medarbejdere, ansat i et
datterselskab, i anledning af hovedselskabets jubilæum ansås
omfattet af § 2, nr. 10, idet man henså til, at selskaberne var
sambeskattet, at der var fælles økonomisk og administrativ
ledelse, at koncernens jubilæum kun blev markeret ved
moderselskabets jubilæer, samt at de ansatte havde pligt til at
tåle forflyttelse imellem afdelingerne, lsr. 1979.59.
Firmaomdannelse
Hvor en virksomhed oprindeligt er startet som enkeltmandsfirma, men
senere omdannet til aktieselskab, vil virksomheden kunne afholde
jubilæum i lovens forstand, når der er forløbet 25 år fra
virksomhedens start som enkeltmandsfirma, lsr. 1961.179 og
skd.31.15. Det een gang valgte etableringsår kan ikke senere
ændres, idet lovbestemmelserne kræver, at der forløber 25 år
mellem hvert »skattejubilæum«.
Hvor et enkeltmandsfirma senere omdannedes til flere selvstændige
selskaber med samme hovedaktionær, ansås et jubilæumsgratiale,
udbetalt af det ældste af selskaberne til alle ansatte i samtlige
selskaber, i anledning af, at der var forløbet 50 år fra
enkeltmandsvirksomhedens start, også som omfattet af § 2, nr. 10.
Ved fusion af selskaber er det jubilæet for den enkelte selvstændige
arbejdsplads, der er afgørende, lsr. 1979.61.
Jubilæumsgratiale i anledning af et selskabs jubilæum, betalt af en
tidligere hovedaktionær, enten ved at supplere selskabets gratiale
eller ved oprettelse af et fond, hvorigennem udbetalingen kan ske,
beskattes som almindelig indkomst.
Gratiale i forbindelse med lønnedgang
I et tilfælde, hvor gratialer kun udbetaltes til medarbejdere, der
medgik på en frivillig aftale om lønnedgang, kunne disse ikke
anses for omfattet af bestemmelsen i § 2, nr. 10, men ville være
at medregne til modtagernes almindelige indkomst, idet man lagde
vægt på, at gratialerne på grund af den klare sammenhæng mellem
lønnedgang, personalelån og gratialeudbetaling måtte anses for
ydet til kompensation af den frivillige lønnedgang.
1.10.3. Vederlag - konkurrenceklausul
Hvis vederlaget for konkurrenceklausulen består i løbende ydelser, er
disse skattepligtige som almindelig indkomst for modtageren, lsr.
1970.121 og 1974.123. Men har vederlaget form af et beløb een gang
for alle, skal det beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2,
nr. 14.
I lsr. 1981.71 fandt man, at § 2, nr. 14, ikke kunne bringes i
anvendelse, da den i sagen omhandlede klausul »ikke indebar nogen
nævneværdig restriktion af klagerens adgang til fri
erhvervsudøvelse« og således ikke kunne karakteriseres som en
konkurrenceklausul, jfr. tilsvarende lsr.1984.150.
Se Skat 1986.11.657 om et vederlag på 6.000 kr., udbetalt løbende
over to år, der ansås for konverteret almindelig lønindkomst.
1.10.4. Afløsningssum - pensionstilsagn
Ifølge loven om tilsyn med pensionskasser skal et løfte om pension
til de i en privat virksomhed ansatte normalt være afdækket ved
indbetalinger til forsikring eller pensionskasse. Undtaget herfra
er visse tilfælde, hvor der gives direktører og lignende
virksomhedsledere tilsagn om pension i form af løbende
pensionsydelser.
Hvis den, der har ret til løbende pensionsydelser, der omfattes af
pensionsbeskatningsloven, i stedet får udbetalt en samlet sum,
skal der svares afgift heraf, jfr. afsnit I. Derimod skal der
svares særlig indkomstskat af en kapitaludbetaling, der sker til
afløsning af et uafdækket pensionstilsagn, LOSI § 2, nr. 15.
En direktør blev anset almindelig skattepligtig af en ydelse på
100.000 kr., idet den ikke var betalt af aktieselskabet, hvor han
havde været ansat, men af aktionærerne, lsr. 1974.186.
I et tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde givet tilsagn om en
livsvarig aldershjælp, der principielt var omfattet af lov om
tilsyn med pensionskasser, ønskede man, da kravet om afdækning
blev rejst, i stedet at frigøre sig ved ydelse af et engangsbeløb,
svarende til tilsagnets kapitaliserede værdi. En sådan
afløsningssum anses hverken omfattet af PL eller LOSI.
2. Fradrag i lønindtægter m.v.
2.1. Det faste lønmodtagerfradrag
Hjemmelen til det faste lønmodtagerfradrag findes i KL § 24.
Fradraget træder bl.a. i stedet for det i LL § 9 hjemlede fradrag
for faktiske erhvervsudgifter, jfr. nærmere nævnte § 24 i KL, og
cirk. nr. 198 af 27. oktober 1971 om KL, pkt. 35. Det heri
anvendte udtryk »udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende
arbejdes udførelse« må forstås med en vis indskrænkning.
Driftsudgifter i videre forstand, som ikke har direkte tilknytning
til arbejdets udførelse, kan - i det omfang de er
fradragsberettigede - fratrækkes ved siden af
lønmodtagerfradraget. F.eks. er en udgift, der efterfølgende blev
afholdt til indkrævning af et løntilgodehavende, anset som en
driftsudgift, der ikke havde direkte tilknytning til arbejdets
udførelse, hvorfor den kunne fradrages ved siden af
lønmodtagerfradraget.
Godtgør en skatteyder, at de fradrag, som det faste
lønmodtagerfradrag træder i stedet for, tilsammen udgør et større
beløb end det faste fradrag, kan dette større beløb fradrages (KL
§ 3 nr. 5 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28/3 1973 om
ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet
løsøre ved beregning af gave- og arveafgift er af
landsskatteretten anvendt ved ansættelsen af den skattemæssige
værdi af kunstværker samt fjernsyn til rådighed i hjemmet.
I lsr.1978.125 blev en hovedanpartshaver anset for
indkomstskattepligtig, jfr. SL § 4b, af værdien af vederlagsfri
benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte
anpartsselskabet. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974
investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker m.v., der blev
opbevaret hos hovedanpartshaveren. Retten fandt, at værdien af de
benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6% af de nævnte
investeringsbeløb.
I lsr.1979.176 blev en chefredaktør anset for indkomstskattepligtig
af værdien af vederlagsfri benyttelse af fjernsyn i hjemmet, og
værdien blev ansat til 6% p.a. af apparatets købesum med tillæg af
den af arbejdsgiveren betalte licens. Da apparatet var placeret i
hjemmet, fandt retten, at man ikke ved værdiansættelsen kunne tage
i betragtning, at skatteyderen i kraft af sit erhverv havde
interesse i at gøre sig bekendt med fjernsynsudsendelserne.
1.9.11. Fri jagt
Ansatte, der har adgang til fri jagt, kan ikke beskattes af
jagtretten, men alene af værdien af jagtudbyttet, se lsr.1971.22
og 23, der dog begge vedrører den skattemæssige behandling af
adgangen til at udøve jagtret på egen ejendom.
1.9.12. Fri benyttelse af værksted m.v.
Ansattes fordel ved at kunne benytte arbejdsgiverens værksted og
værktøj i fritiden beskattes efter praksis ikke.
1.9.13. Firmafest
Deltagelse i firmafester, hvortil arbejdsgiveren afholder udgifterne,
medfører ingen beskatning.
Ansatte, der som kompensation for bortfald af eller manglende
deltagelse i firmafester får udleveret en anvisning, der for et
bestemt beløb giver ret til fortæring på hotel el.lign., skal
medregnes værdien af anvisningen med dennes pålydende værdi.
1.10. Særlig indkomst
En række beløb, der typisk tilfalder lønmodtagere i deres
ansættelsesforhold, medtages ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst, men beskattes som særlig
indkomst.
1.10.1. Godtgørelse ved fratræden af stilling m.v.
LOSI § 2 nr. 9
Litteratur: Bruun Nielsen i UfR 1964 B s. 90 ff, Helkett 14.udg.,
s.593 og SO 1978, s.189 ff.
Efter bestemmelsen i LOSI § 2, nr. 9 beskattes godtgørelse i
anledning af fratræden af stilling som særlig indkomst.
»Løn« til opsigelsesfristens udløb LOSI § 3, stk. 1, nr. 6
Hvis modtageren af en sådan godtgørelse ikke oppebærer indtægt af
stillingen for hele tiden efter fratrædelsen og indtil det
tidspunkt, han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller
efter lovgivningens almindelige regler, skal en så stor del af
godtgørelsen, som svarer til, hvad han ville have oppebåret som
indtægt for tiden efter fratrædelsen, dog højst for en periode af
1 år, medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst, LOSI §
3, stk. 1, nr. 6. En eventuel resterende del af godtgørelsen
beskattes som særlig indkomst.
LOSI § 3, stk. 1, nr. 6, gælder også når arbejdstageren selv opsiger
sin stilling til omgående fratræden eller dog med kortere varsel
end han ville have krav på, jfr. lsr.1964.24, 1968.109 og
skd.19.8, men efter konkret bedømmelse beskatter man dog
kutymemæssige fratrædelsesgodtgørelser (efter mange års
ansættelse) fuldt ud som særlig indkomst, jfr. lsr.1983.38 og
1984.57, samt Skat 1986.8.515, ligesom godtgørelser i henhold til
funktionærlovens § 2 a (se nærmere herom nedenfor) altid beskattes
som særlig indkomst, jfr. lsr.1974.122.
Selv om en afskediget funktionær får en ny stilling, måske endog i
umiddelbar fortsættelse af sin tidligere stilling, skal den del af
godtgørelsen, der træder i stedet for den indtægt, han ville have
haft i tiden fra fratrædelsen og indtil det tidspunkt, han kunne
være afskediget under iagttagelse af gældende opsigelsesvarsler,
beskattes som almindelig indkomst, se lsr. 1970.33 og skd.18.154.
En forligsmæssigt fastsat godtgørelse på 25.000 kr. til en
tillidsmand, der blev afskediget, blev anset for almindelig
indkomst, da beløbet var mindre end det, han kunne have opnået i
løn inden for den opsigelsesperiode på 5 måneder, som tilkom ham,
lsr.1984.143.
En reklamekonsulent fratrådte på grund af samarbejdsvanskeligheder
sin stilling som direktør i et ApS, hvori han selv ejede 50 pct.
af anpartskapitalen. Udover salgssummen for anparten havde han
modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 75.000 kr., som efter hans
formening fuldt ud skulle beskattes som særlig indkomst, idet han
anførte, at der ikke var oprettet nogen ansættelseskontrakt mellem
ham og selskabet og at der således ikke var fastsat noget
opsigelsesvarsel. Landsskatteretten var imidlertid af den
opfatelse, at han havde haft krav på et passende opsigelsesvarsel
og at 75.000 kr. ikke kunne anses for at overstige, hvad der måtte
anses som et rimeligt vederlag for løn i opsigelsesperioden, og
beløbet skulle derfor beskattes som almindelig indkomst,
lsr.1985.140.
Et folketingsmedlem fik ved sin udtræden af tinget et eftervederlag
svarende til tre måneders grundvederlag. Dette eftervederlag ansås
som almindelig indkomstskattepligtigt ifølge LOSI §3, stk. 1, nr.
6 analogt, lsr.1982.154.
Den del af godtgørelsen, der efter § 3, stk. 1, nr. 6 skal medregnes
som skattepligtig almindelig indkomst, skal medregnes fuldtud i
udbetalingsåret, i al fald når arbejdsgiveren har givet afkald på
modydelse, selv om den dag, hvortil arbejdstageren kunne være
opsagt, ligger i det følgende år, lsr. 1970.33 og 1973.10.
Hvis lønmodtagerens krav har været indbragt til afgørelse ved
domstolene, skal beskatning dog først finde sted, når kravet er
fastslået ved endelig dom eller forlig.
»Godtgørelse«
Beløbet skal hidrøre fra den pågældendes hidtidige arbejdsgiver.
Denne betingelse anses ikke for opfyldt, dersom arbejdsgiveren er et
A/S og beløbet udbetales af aktiemajoritetshaveren.
I et tilfælde, hvor der blev ydet det fratrædende personale en
godtgørelse fra to af arbejdsgiveren uafhængige fonds, ansås
godtgørelsen ikke for omfattet af LOSI § 2, nr. 9, og blev derfor
beskattet som almindelig indkomst, skd.28.77, jfr. tilsvarende
lsr. 1978.167 om en godtgørelse fra LO til en afskediget typograf
i et A/S, der ejedes af LO.
Se endvidere lsr. 1979.55, hvor en bod, udbetalt til klagerens
fagforbund og videregivet til klageren, ikke var omfattet af LOSI
§ 3), men kun i det omfang udgifterne kan dokumenteres. Se L
5.1.7.
Også ufaglærte kan opnå fradrag for dokumenterede værktøjsudgifter,
lsr.1982.175.
2.3.16. Opmåling
Opmålerpenge kan fratrækkes i håndværkeres indtægt ved akkordarbejde
med det beløb, som de faktisk har afholdt (men ikke ved siden af
det faste lønmodtagerfradrag), lsr.1954.131.
For malere, som i henhold til deres overenskomst får opmålingen
foretaget af et opmålingskontor, anses opmålingsudgifterne at være
betalt af mestrene, således at de ikke vedrører malersvendenes løn
og derfor heller ikke influerer på lønmodtagerfradraget.
Det bemærkes, at fradrag for opmåling kun må anerkendes, hvis
skatteyderen kan dokumentere udgiften hertil i form af en
kvittering lydende på eget navn. Påstande om såkaldt fælles
opmåling med en samlet kvittering o.lign. kan ikke anerkendes som
grundlag for den enkelte skatteyders fradrag (i givet fald må en
evt. »fælles kvittering« ændres).
2.3.17. Faglitteratur
Litteratur: UfR 1968 B s.354. P.Spleth: Skatteret-Driftsomkostninger.
Fradrag for indkøb af faglig litteratur. Danmarks kommunale
efterretninger 1973, s.431 ff (Hinze).
Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige
værker, der er nødvendige til stillingens varetagelse, kan
fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori udgiften er
afholdt.
Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer anset
fradragsberettiget under hensyn til at kontingentet i alt
overvejende grad antoges at medgå til udgivelse af faglitteratur,
lsr.1983.108, hvorimod en håndgerningslærers kontingenter til en
række håndarbejdsforeninger m.v. ikke kunne anses for
fradragsberettigede udgifter til faglitteratur, lsr. 1983.109.
En gymnasielærer, der bl.a. underviste i biologi og geografi, kunne
ikke fratrække kontingentudgifter til forskellige
lærerorganisationer som faglige kontingenter, da organisationerne
ikke havde til hovedformål at varetage medlemmernes økonomiske
interesser. Da kontingenterne dækkede udgifterne til abonnement på
tidsskrifter af ikke-populærvidenskabelig art, blev de imidlertid
anset fradragsberettigede efter SL § 6 a, jfr. VLD af 17. april
1985 (Skat 1985.5.125).
Ikke anlæg af bibliotek
Udgifter til anlæg af bibliotek kan ikke fradrages. Når en skatteyder
foretager en større samlet anskaffelse af faglitteratur f.eks. i
forbindelse med tiltrædelse af en ny stilling, gives der ikke
fradrag for denne udgift, men efter praksis kan der fradrages et
skønsmæssigt beløb svarende til normal årlig anskaffelse af
faglitteratur, jfr. bl.a. lsr. 1980.161.
En professor i engelsk sprog og litteratur havde foretaget fradrag
for betydelige udgifter til indkøb af engelsksproget litteratur,
herunder en del skønlitteratur. Lsr. fandt ikke, at den afholdte
udgift fuldtud havde en sådan umiddelbar forbindelse med
skatteyderens indtægtsgivende erhverv, at den i sin helhed kunne
anses fradragsberettiget, ligesom anskaffelserne i et vist omfang
kunne have en varig værdi, hvorfor udgiften hertil i tilsvarende
omfang måtte betragtes som en ikke fradragsberettiget
anlægsudgift. Den pågældende opnåede herefter kun et skønsmæssigt
fradrag, lsr.1971.153.
Adjunkt, der underviste i sprog og litteratur i gymnasiet og til
faglærereksamen, kunne ikke fuldtud fradrage udgifterne til indkøb
af skønlitteratur og håndbøger, herunder bl.a. »Danske Digtere
I-III«, »Fremmede Digtere I-III« og Bonniers Almænne
Litteraturhistorie I-VII, idet de afholdte udgifter ikke i deres
helhed kunne anses at vedrøre indkomsterhvervelsen i det til grund
for ansættelsen liggende indkomstår som driftsudgifter i dette år.
Der anerkendtes herefter kun et skønsmæssigt fradrag,
lsr.1971.154.
UfR 1966.489: En gymnasielektor, der underviste i fysik og kemi, og
som var censor i astronomi, blev ikke anset berettiget til at
fratrække udgiften til køb af et opslagsværk indenfor de eksakte
videnskaber. Værket (15 bind) behandlede i et ikke uvæsentlig
omfang emner udenfor den pågældendes fagområder.
ØLD af 16. febr. 1981 (Skd.58.283): En læge opnåede fradrag for en
udgift på 2.658 kr. til anskaffelse af faglitteratur i 1977.
Landsskatteretten havde efter skøn beskåret fradraget til 1.658
kr. I de forudgående år 1974-1976 var der ved ligningen godkendt
fradrag for køb af faglitteratur med hhv. 823 kr., 1.383 kr. og
3.769 kr.
Retten fandt det godtgjort, at de af lægen i 1977 anskaffede
faglitterære bøger og tidsskrifter har haft en sådan relation til
arbejdet som hospitalslæge indenfor forskellige specialer i det
pågældende år, at udgiften til anskaffelsen i sin helhed må anses
som fradragsberettiget. Retten bemærkede herved, »at
anskaffelsesudgiften i 1977 og i de foregående år ikke er af en
sådan størrelsesorden, at der er grundlag for at antage, at
sagsøgeren ved anskaffelsen har sigtet på at tilvejebringe en
bogsamling«.
En docent i musikhistorie fik ikke fradrag for en udgift på kr.
12.486 til køb af det musikvidenskabelige værk »The new grove
dictionary of music and musicians«, da udgiftens størrelse og
værkets karakter gjorde, at anskaffelsen måtte betragtes som en
anlægsudgift, Skat 1986.7.473.
Faglitteratur på arbejdspladsen
Når den fornødne faglitteratur er tilgængelig på den pågældendes
arbejdsplads, har man hidtil som hovedregel nægtet fradrag.
Ved ØLD af 17. marts 1986 (Skat 1986.4.253) fik en byretsdommer
imidlertid ret til fradrag for udgifter til U.f.R. samt Karnovs
lovsamling. Værkerne havde han anskaffet til brug i sit arbejde,
der ubestridt i et vist omfang var udført i hans hjem. Det var
oplyst, at de pågældende værker var til rådighed på domstolens
bibliotek, men ikke i et antal eksemplarer, der muliggjorde
hjemlån, ligesom det ikke var velset, hvis den yngste dommer i
længere tid lagde beslag på materiale, som de ældre dommere kunne
have brug for i deres arbejde.
Herefter kan fradrag for udgifter til faglitteratur ikke længere
nægtes alene med en henvisning til, at faglitteraturen er til
rådighed på arbejdspladsen. Et eventuelt fradrag er dog fortsat
betinget af, at anskaffelsen må anses for at være nødvendig for
den pågældende skatteyder, herunder at han er nødt til at udføre
arbejde hjemme i et omfang, der nødvendiggør en privat anskaffelse
af faglitteratur, der i øvrigt forefindes på arbejdspladsen.
Kun egentlig faglitteratur
Fradrag indrømmes kun for egentlig faglitteratur, men derimod ikke
for populærvidenskabelige værker. Jfr. således lsr.1962.48, hvor
en skatteyder, der var ansat dels ved det kommunale skolevæsen og
dels på et seminarium, ikke blev anset berettiget til at fradrage
udgift til populærvidenskabelige værker som bl.a. »Grimbergs
Verdenshistorie«, »Naturens Verden«, »Nordens Fugle« og »Nordens
vilde Planter«. Se endvidere lsr.1965.56, hvorefter »Politikens
Danmarkshistorie« og »Traps Danmark« ikke kunne betragtes som
faglitteratur.
En lærer i folkeskolen, der underviste i geografi, historie og
orientering, er af lsr. anset berettiget til fradrag for udgift
til visse pædagogiske og statistiske publikationer, som benyttedes
i undervisningen (»Indlæring og pædagogik«, »Unge Pædagoger«,
»Dansk pædagogisk tidsskrift«, »Statistisk Årbog«, »Statistisk 10
års oversigt«, »Uddannelsesprocessen« samt »Pædagogiske
Modeller«), men nægtet fradrag for »Danmarks Natur«, tidsskriftet
»Kontakt« og Borgstrøm: »Grænser for vor tilværelse«, idet disse
publikationer »for en person i klagerens omstændigheder naturligt
indgår som led i personlig almen orientering, og selv om der ikke
er anledning til at betvivle sådanne blades, tidsskrifters og
bøgers værdi for den arbejdsmæssige inspiration, eller at de i et
vist omfang faktisk medbringes til undervisningstimerne, finder
man ikke, at der heri er den for fradrag påkrævede nødvendighed
for indtægtserhvervelsen og stillingens varetagelse.«
Fradrag godkendt
Af kendelser der godkender fradrag for faglitteratur, kan nævnes
følgende
Lsr.1965.55 - oberstløjtnant, udenlandske militære tidsskrifter.
1973.13 - adjunkt, »Evolutionslære« af O.E. Heie. 1975.73 -
regnskabsassistent (varetog regnskabsopgørelser for landmænd)
»Opgørelse af den skattepligtige indkomst«, »Meddelelser fra
statens ligningsdirektorat og ligningsråd« og »Skatten«. 1975.174
- professor i teologi »Sources Chretiennes«.
Fradrag nægtet
Af kendelser, der nægter fradrag kan nævnes
Lsr.1965.57 - fransklærerinde, »Grand Larusse Encyclopedique«.
1972.57 - adjunkt, »Ordbog over Det Danske sprog« og Skautrups
»Det Danske sprogs historie«. 1973.132 - adjunkt, »Danmarks
Dyreverden«, »Danmarks Natur« og Traps »Danmark«. 1973.133 -
snedkermester »Det Danske Træerhverv«. 1977.80 - malermester »Det
Danske Malererhverv«. 1980.162 - adjunkt, lærer i samfundsfag,
udgifter til avishold. 1980.163 - cand.polyt., medarbejder ved
Danmarks Radios udsendelsesrække »Leksikon«, køb af Encyclopedia
Britannica'. 1981.154 - socialrådgiver, abonnement på Schultz
lovservice. 1986.28 - Lærer, der underviste i geografi og biologi,
tidsskrifterne »Geografisk orientering« og »Natur og Museum«, samt
Skat 1986.1.71 - Adjunkt med engelsk som hovedfag, Gyldendals
store ordbøger.
Præster
Præsters fradrag for faglitteratur.
Af tilfælde, hvor der er godkendt fradrag, kan nævnes
»Luthers Skrifter«, »Dansk Salmehistorie«, »Grundtvigs
Salmedigtning«.
Lsr.1970.166 »Gads Danske Bibelleksion« og »Illustreret
Religionshistorie«. 1972.133 »Teologisches Begriffleksikon zum
Neuen Testament«. 1975.174 »Sources Chretiennes«, »Illustreret
Norsk Bibelleksikon«.
Endvidere kan nævnes, at der er indrømmet fradrag for »Dansk
Teologisk Tidsskrift«, »Ung Kirke«, »Håndbog i Religionshistorie«,
»Komponenter til Kristendomsundervisning«, »Jesu Forkyndelse« og
»Biblen og dens bøger«.
Af tilfælde, hvor fradrag er nægtet, kan nævnes
»Den Danske Kirkes historie«, Søren Kirkegaards samlede værker.
»Biblen som hellig skrift«, »Kulturhistorisk leksikon for Nordisk
Middelalder«, »Søren Kirkegaards Papirer«, »Kirkens Verden«,
»Santalposten«, »Kirkehistoriske samlinger«, »Østen og Vi« og
»Lægmandsbladet«, »Kirkehistoriske samlinger«, »At være Menneske«,
»Undervisningslære 1 og 2« og »Gruppepsykologi«.
Studerende
Studerende kan ikke fradrage udgifter til »faglitteratur« jfr.
lsr.1954.52.
Lægestuderende, der er beskæftigede som ventilatører gennem FADL's
Vagtbureau, påstår sig ofte berettiget til fradrag for
faglitteratur bl.a. under hensyn til, at det kræves, at de består
de forskellige deleksaminer ved lægestudiet rettidigt for at kunne
beskæftiges gennem FADL. Fradrag kan imidlertid ikke anerkendes,
idet det samlede køb af faglitteratur, herunder til bestridelse af
arbejdet som ventilatør, må antages at være af uddannelsesmæssig
karakter og ikke medgået til vedligeholdelse af en tidligere
erhvervet viden på området.
Ved højesteretsdom af 27. juni 1968 (UfR 1968 s.605) er det
fastslået, at en universitetsadjunkt ikke kunne fradrage sine
udgifter til faglitteratur, da disse udgifter måtte anses afholdt
med henblik på hans videreuddannelse og hans mulighed for
opnåelse af en fremtidig universitetsstilling og ikke havde en
sådan forbindelse med hans indkomster på tidspunktet for udgiftens
afholdelse, at udgifterne kunne anses fradragsberettigede efter
statsskattelovens § 6 a og b. Dommen er kommenteret af
højesteretsdommer P.Spleth i UfR 1968 B s.354.
Generelt kan det herefter siges, at der ikke kan gives fradrag for
udgift til faglitteratur for kandidatstipendiater og indehavere af
adjunkturer ved de højere læreanstalter, når der ikke er knyttet
nogen undervisningspligt til de nævnte stillinger.
Har de pågældende indkomster udover den, der oppebæres som
kandidatstipendiat eller adjunkt, kan der eventuelt blive tale om
fradrag for udgifter til den faglitteratur, der måtte være
nødvendig for at oppebære disse yderligere indkomster.
Højesteretsdommen medfører ingen begrænsning i retten til fradrag
for udgifter til faglitteratur for amanuenser,
universitetslektorer og adjunkter og lektorer ved gymnasier,
seminarier eller lignende.
I lsr.1972.134 nægtes en professor, ansat ved et videnskabeligt
laboratorium, fradrag for udgifter til køb af særtryk af hans egne
faglige artikler samt portoudgifter til forsendelse af disse
særtryk til kolleger i ind- og udlandet. Han anførte, at de
pågældende udgifter måtte anses for udgifter til faglitteratur,
idet udsendelsen af særtrykkene var en forudsætning for, at han
vederlagsfrit kunne få tilsvarende afhandlinger fra sine kolleger
verden over. Lsr. fandt imidlertid ikke, at disse udgifter var af
fradragsberettiget art.
En professor kunne ikke fratrække udgifter til vagtselskab og
redningskorps, hvilke udgifter angaves at være afholdt til sikring
af professorens fagbibliotek.
2.3.18. Arbejdsværelse - kontorhold
Fradrag for udgifter til arbejdsværelse.
Litteratur: UfR 1961 B s.74 ff J.Trolle.
Udgift til et særligt arbejdsværelse, som er nødvendigt for
erhvervelse af skatteyderens erhvervsindtægt, kan i visse tilfælde
fradrages som driftsudgift.
Fradraget beror på, i hvilket omfang arbejdet efter sin art og sit
omfang formindsker det pågældende værelses faktiske
benyttelsesmulighed som værelse i den private lejlighed, således
som det for eksempel er tilfældet ved omdannelse til tegnestue
eller til laboratorium. Hører værelset med til boligens
almindelige opholdsrum gives der aldrig fradrag, jfr. bl.a. UfR
1961.107H.
I et tilfælde, hvor en undervisningsassistent ved Københavns
universitet havde lejet værelse uden for hjemmet for at få den
fornødne ro, blev der givet fradrag, lsr.1953.67 samt lsr.1963 nr.
59, hvorefter en adjunkt fik fradrag for lejet arbejdsværelse
udenfor hjemmet.
Fradrag er også givet en magister, der arbejdede med mongolske
originalmanuskripter. Arbejdet måtte foregå i hans hjem i et
særligt værelse, som af hensyn til manuskripterne holdtes aflåset,
når han ikke var der.
I lsr.1976.154 fandt landsskatteretten, at indretningen af en
tegnestue skyldtes, at skatteyderen ikke ønskede at flytte med
virksomheden, hvorfor fradrag nægtedes.
Skatteyder med ringe bruttoindtægt ved oversættelsesarbejde fandtes
at have erhvervet en erhvervslejlighed primært med henblik på
beboelse, hvorfor fradrag nægtedes.
Betingelsen for at fradrag kan foretages må normalt være, at der er
tale om et arbejde, der er et led i den pågældendes
hovedvirksomhed, og at der er tale om et væsentligt arbejde, som
må udføres hjemme i den almindelige arbejdstid i stedet for på
ansættelsesstedet.
For en professor ved universitetet, som havde betydelige indtægter
ved siden af professorgagen og som ikke kunne have indtjent disse
beløb inden for sin pligtige arbejdstid som professor, fandt man
at et i hjemmet indrettet arbejdsværelse havde været en nødvendig
forudsætning for hans indtægtsgivende virksomhed udover hans
arbejde som universitetsprofessor og gav derfor fradrag.
Fradrag blev derimod nægtet en professor ved Landbohøjskolen, der
havde haft en biindtægt på 7.500 kr. som redaktør for et
tidsskrift. Det var oplyst, at skatteyderen til varetagelse af sin
almindelige stilling havde de nødvendige lokaler til rådighed på
Landbohøjskolen. Fradraget blev nægtet dels under hensyn til
arbejdets art og omfang og dels under hensyn til værelsets
indretning og beliggenhed.
Lærere ved universitetet og andre højere læreanstalter, som har et
arbejdsværelse til rådighed på den pågældende læreanstalt, anses i
almindelighed ikke berettigede til at fratrække udgift til
arbejdsværelse i hjemmet, jfr. lsr.1963.153 og 1964.63.
En professor med bibeskæftigelse for fire offentlige forvaltninger
med arbejde af fortrolig karakter, hvor stoffet vanskeligt kunne
opbevares i arbejdsværelset på læreanstalten, havde indrettet et
arbejdsværelse i sit enfamilieshus med lydisoleret væg,
dobbeltdøre og opsætning af reoler. Under hensyn til værelsets
indretning og beliggenhed samt karakteren af arbejdet blev fradrag
herfor godkendt.
Professorer, der ikke har noget arbejdsværelse på det universitet,
hvortil de er knyttet, har i visse tilfælde opnået fradrag for
udgift til arbejdsværelse i hjemmet.
Medens praksis over for universitetslærere har været ret
imødekommende, har praksis været meget restriktiv over for
skolelærere. Man har således nægtet skolelærere fradrag, selv om
de har påberåbt sig betydeligt hjemmearbejde med retning af stile
og opgaver.
Netop for denne sidste gruppe har Højesteret (UfR 1961.107) haft
anledning til at udtale sig: Sagen angik en gymnasielektor, der
foruden sin hovedstilling havde erhverv som lærer ved
officersskolen, og som derudover havde en ret stor indtægt ved
skribentvirksomhed, ved udgivelsen og oversættelse af bøger og som
medarbejder ved forskellige værker. Skatteyderen havde påstået sig
berettiget til fradrag under henvisning til, at det i forbindelse
med ekstraindtægterne var nødvendigt at opretholde et
arbejdsværelse. Det var oplyst, at det omhandlede værelse var
udstyret med bogreoler langs væggene fra gulv til loft og iøvrigt
møbleret med et stort skrivebord, tilhørende stol, en sofa, to
mindre træstole og et tidskriftbord. Højesteret bemærkede, at
skatteyderens udførelse af hjemmearbejdet i arbejdsværelset efter
arbejdets art og omfang ikke bevirkede, at værelset kunne anses
som et særskilt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens
almindelige opholdsrum.
Tilsvarende udtales det i VLD af 11. sept. 1984 (skd.72.106)
vedrørende en seminarieadjunkt, at uanset det lægges til grund at
sagsøgeren har udført en betydelig del af sit arbejde i hjemmet,
finder landsretten dog ikke, at arbejdets art har kunnet bevirke,
at værelset blev anset for et særligt arbejdsværelse, der ikke
hørte med til boligens almindelige opholdsrum.
Ved Østre Landsrets dom (UfR 1963.1061) blev der nægtet en revisor,
der som følge af pladsmangel i sine kontorlokaler havde udført
noget arbejde af særlig beskaffenhed samt litterært arbejde i sit
hjem, fradrag for udgift til arbejdsværelse i hjemmet, og ved
Østre landsrets dom (UfR 1967.221) blev der nægtet en repræsentant
fradrag for udgift til arbejdsværelse i hjemmet, idet benyttelsen
og indretningen af værelset ikke gav grundlag for at statuere, at
værelset ikke hørte med til lejlighedens almindelige opholdsrum.
ØLD af 13. april 1981 (skd.59.371): En cand.mag. og seniorstipendiat
ved Københavns universitet, der samtidig var ansat som
ordbogsredaktør ved Dansk Udtaleordbog, blev nægtet fradrag for
arbejdsværelse, idet forskningsarbejdet som seniorstipendiat og
arbejdet med udtaleordbogen ikke efter arbejdets art kunne
bevirke, at værelset ansås for et særligt arbejdsværelse, der ikke
hørte med til boligens almindelige opholdsrum.
Af nyere offentliggjorte landsskatteretskendelser, hvor fradrag blev
nægtet, kan nævnes
1957.50 (Lektor). 1961.151 (Adjunkt). 1961.152 (Professor - del af
privatboligen). 1961.153 (Dommerfuldmægtig). 1966.51 (Amanuensis).
1968.161 (Statsaut. revisor). 1969.54 (Arkitekt). 1972.57
(Adjunkt). 1973.146 (Taksator). 1974.153 (Ungdomsskoleleder).
1976.52 (Journalist).
Hvor der godkendes fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom, må
fradraget beregnes på grundlag af »lejeværdien« og ikke de
faktiske udgifter vedrørende ejendommen, lsr.1973.54.
Arbejdsværelse i eget hus berettiger ikke til nedsættelse af
lejeværdien i medfør af LL §15 H.
Kontorhold
Fradrag for udgifter til kontorhold.
Udgifter til kontorhold omfatter udgifter til skrivemateriale, porto
og lign. Evt. modtagen kontorholdsgodtgørelse medregnes i
indkomsten, medens dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter
kan fratrækkes, jfr. lsr.1966.50.
Vedrørende præster henvises til D 3.43.
2.3.19. Telefon
Når telefon er installeret i hjemmet og det skønnes, at telefonhold
nødvendiggøres af hensyn til erhvervelse, sikring og
vedligeholdelse af indtægten, kan hele udgiften til
erhvervsmæssige samtaler samt en del af abonnementsafgiften
fradrages som driftsudgift. (For selvstændige erhvervsdrivende er
der adgang til at fratrække udgifter ved oprettelse af telefon i
medfør af ligningslovens § 8 C, dog kun den del af udgifterne, der
vedrører den erhvervsmæssige benyttelse. Denne adgang gælder ikke
for lønmodtagere).
Når der fra arbejdsgiverens side stilles krav om, at en lønmodtager
skal holde telefon kan fradrag for telefonudgifter foretages, jfr.
således lsr.1939.53, hvor en maskinmester, der efter krav fra
rederiet skulle holde telefon for at han kunne kaldes til tjeneste
med kort varsel, ansås berettiget til at fradrage halvdelen af sin
udgift til en telefon. Det samme gælder brandmænd, der er
forpligtet til at have telefon i hjemmet.
En læge, der i forbindelse med sit arbejde på et sygehus, beliggende
16 km fra bopælen, havde tilkaldevagter i forlængelse af normal
arbejdstid, havde installeret biltelefon i sin bil for at kunne nå
tilbage til sygehuset, såfremt hun blev tilkaldt, medens hun var
på vej hjem fra sygehuset. Udgiften til leje af biltelefon kunne
ikke anses for en driftsudgift, dels fordi sygehuset stillede
vagtværelse til rådighed, dels fordi der ikke fra sygehusets side
var stillet krav om, at skatteyderen havde biltelefon,
lsr.1983.18.
Se D 1.7.7 om telefongodtgørelser fra arbejdsgiveren.
2.3.20. Kongres- og studierejser - Kursusudgifter
Litteratur: Helkett 14.udg. s.246 ff.
Udgifter til kongres- og studierejser vil i almindelighed være
relativt sjældent forekommende hos lønmodtagere.
Specielt vedrørende kongresrejser indicerer en højesteretsdom,
refereret i UfR 1970.51, at fradrag herfor i almindelighed ikke
kan indrømmes lønmodtagere. »Efter den nævnte dom har der været en
tendens hos landsskatteretten til at falde tilbage på en strikte
fortolkning af statsskattelovens § 6 a, således at fradrag for
lønmodtagere kun indrømmes, når det er godtgjort, at udgiftens
afholdelse har været nødvendig. Et sådant bevis vil praktisk taget
kun foreligge, når arbejdsgiveren ud fra objektive kriterier har
betalt rejseudgifterne, som herefter ikke vil blive beskattet hos
lønmodtageren. Hvis deltagelse i kongressen har været nødvendig
for stillingens forsvarlige bestridelse, må det være
arbejdsgiverens sag at holde skatteyderen skadesløs. Retten har
herved bragt det synspunkt i forgrunden, at det ikke skal være
skattemyndighedernes sag at bedømme rejsens nødvendighed.«
(Helketts 14.udg. s.247).
Af nyere landsskatteretskendelser, hvor fradrag blev nægtet, kan
nævnes lsr.1970.157, 158, 159 og 1973.51 (tandlæge, der efter
opfordring deltog som foredragsholder i international
mikrobiologikongres i Mexico City), og lsr.1976.56. (En lønansat
tandlæge nægtet fradrag for udgift til deltagelse i verdenskongres
for tandlæger i Mexico). Ligeledes er en overlæge (der havde fået
tilskud til og løn under opholdet) samt en øjenlæge og professor
nægtet fradrag, idet der ikke fandtes at være en sådan direkte
forbindelse mellem udgiften til kongres m.v. og den årlige
indtægtserhvervelse, at fradrag var berettiget.
Om selvstændige erhvervsdrivende, se L 4.3.
Studierejser
Udgifter til studierejser kan ikke fradrages i det omfang, de har
egentlig videreuddannelse til formål. De vil ofte have et
etableringsmæssigt præg. Afgrænsningen af fradragsberettigede
studierejseudgifter må iøvrigt ske efter retningslinier, der
ligger meget nær op ad det ovenfor beskrevne vedrørende udgifter
til kongresrejser.
En etnografs (kandidatstipendiat) rejse til Sardinien for at
fremskaffe undervisningsmateriale var ikke fradragsberettiget,
lsr.1972.61. Fradrag er ligeledes nægtet ved lsr.1974.52 (studie-
og messerejse til USA) og 1974.148 (kgl. kapelmusikus).
En lærer på et gymnasium opnåede heller ikke fradrag for udgifterne
til to rejser, han havde foretaget som forberedelse til
ekskursioner med eleverne, lsr.1985.58.
Læge, der med henblik på fortsat ansættelse (forlængelse af
vikariat) på Rigshospitalets hjertekirurgiske afdeling efter
opfordring af arbejdsgiveren, men for egen regning og i opsparet
fritid deltog som observatør ved nogle operationer i USA, blev
nægtet fradrag, lsr.1977.167.
En børnehavelærerinde på statens kostskole for blinde og svagtseende
fik ikke godkendt fradrag for en rejse til England for at studere
pædagogiske metoder til optræning og udvikling af åndssvage blinde
børn. Rejsen blev betragtet som en studierejse af generel
karakter, lsr.1975.164.
Efter at en lokal turistforening ikke længere havde set sig i stand
til at betale en turistchefs rejser til Japan til de af Danmarks
Turistråd arrangerede »workshops« (en afløsning for de tidligere
traditionelle udstillinger), men kun ydede et tilskud, havde
skatteyderen selv betalt og fratrukket differencen. Udgiften kunne
ikke anses som en driftsudgift i forbindelse med
indtægtserhvervelsen, lsr.1977.69.
Efter at have gennemgået en 3-årig landbrugsuddannelse tog en
skatteyder på et 6 måneders praktik- og arbejdsophold i Canada,
arrangeret af International Agricultural Exchange Association.
Under opholdet oppebar skatteyderen en lønindtægt på 14.036 kr.
fra den canadiske arbejdsgiver. Opholdet i Canada blev anset for
foretaget i studiemæssigt øjemed og fradrag for rejseudgifter blev
nægtet, lsr.1982.180.
En adjunkts udgifter til deltagelse i et kursus i Grækenland blev
anset for fradragsberettiget under hensyn til rejsemålets
sammenhæng med kursets faglige formål, jfr. VLD af 8. okt. 1984
(skd.72.127)
En adjunkt, der deltog i en af Geografiforbundet arrangeret rejse
til Færøerne, fik ikke fradrag for udgiften, da rejsen havde haft
et turistmæssigt sigte og ikke konkret kunne relateres til
klagerens undervisning, jfr. Skat 1986.6.416.
En adjunkt havde deltaget i en studierejse til Italien, arrangeret
af en lærerkreds. Deltagerne i rejsen havde været lærere i fagene
historie, latin og italiensk, oldtidskundskab, fysik, religion og
formning. Rejsens pris var 3.095 kr.
Han havde oppebåret et tilskud fra amtet på 1.750 kr. og mente, at
de udækkede udgifter var fradragsberettigede.
Landsskatteretten lagde til grund, at der havde været tale om en
tværfaglig studierejse, der således ikke fuldt ud havde haft en
specifik tilknytning til den enkelte rejsedeltagers faglige
område. Den havde for en del haft karakter af en studierejse af
mere generel karakter, for hvilken rejseandel udgiften ikke kunne
anses som fradragsberettiget. Retten fandt, at den del af
rejseudgiften, der lå udover det opnåede offentlige tilskud,
passende kunne henføres til den sidstnævnte
ikke-fradragsberettigede rejseandel, jfr. Skat 1986.10.605.
En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi havde under
henvisning til LL § 8 B fradraget udgifterne til tre
forskningsrejser, som universitetet på grund af budgetnedskæring
ikke havde bevilget penge til. I henhold til sin
ansættelseskontrakt var skatteyderen forpligtet til at udføre
forsøg og forskningsvirksomhed. Efter bl.a. bemærkningerne i
lovforslaget til LL § 8 B om bestemmelsens anvendelsesområde,
fandt landsskatteretten ikke, at § 8 B gav hjemmel til fradrag for
udgifter til forskning, der skulle sikre en varig lønnet stilling,
ligesom retten ikke fandt, at udgifterne kunne anses for
fradragsberettigede i henhold til SL § 6a, lsr.1983.98.
Om beskatning af rejser betalt af arbejdsgiveren, se D 1.7.10.
Om studierejselegater henvises til E 3.5.2.
Kursus
Kursusudgifter: Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er
fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål
at vedligeholde og ajourføre den pågældendes faglige viden og
uddannelse. Der kan derimod ikke foretages fradrag for udgifter
til kurser med videreuddannelsesformål, jfr. UfR 1976.401 VLD, der
drejede sig om en skatteyder, der blev uddannet som flyvemekaniker
i Tyskland i 1964-68, og som i 1970 fik midlertidig ansættelse i
et flyselskab. I begyndelsen af 1971 deltog han i et 18 uger langt
flyvemekanikerkursus i Tyskland, hvilket var en betingelse for
hans senere autorisation som mekaniker (og varige ansættelse i
flyselskabet). Retten fandt, at hans deltagelse i kurset ikke
alene havde haft til formål at genopfriske og ajourføre hans
tidligere uddannelse, men tillige at skabe grundlag for, at han
senere kunne opnå autorisation som mekaniker, hvorfor udgifterne
til deltagelse i kurset ikke kunne fradrages som en
driftsomkostning.
Modsat VLD af 29. april 1982 (skd.64.92): En adjunkt var ansat ved et
seminarium, hvor han underviste i fagene idræt, pædagogik og
undervisningslære. I forbindelse med dette arbejde havde han
deltaget i kurser i henholdsvis Vejle, Skjern og København,
ligesom han med et af sine hold havde været på ekskursion til
Østrig, hvor der var afholdt kursus i vinteridræt - skisport. Om
kurserne anførte han, at faget idræt er i fortsat udvikling, og at
formålet med de afholdte kurser har været indføring af et nyere
syn på idrætten, dens motivation, idrætten set ud fra pædagogiske
synsvinkler samt nyere metoder for udførelse af idræt samt
legemsøvelser. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at
den påg.s deltagelse i kurserne alene eller i hvert fald i langt
overvejende grad har haft til formål at vedligeholde og ajourføre
hans faglige viden. Udgifterne til deltagelse i kurserne må derfor
anses for fradragsberettigede efter SL §6 a.
En cand.oecon., der var ansat som økonomichef, kunne ikke fradrage
udgiften til et MBA-kursus i Lausanne (Master of Business
Administration), idet lsr. fandt, at deltagelse i et etårigt
kursus måtte anses for at have karakter af videreuddannelse, der
bl.a. kunne virke fremmende på klagerens senere muligheder inden
for erhvervslivet, lsr.1984.122.
Læger og tandlæger, der deltager i de af henholdsvis Den almindelige
danske lægeforening og Dansk tandlægeforening afholdte årlige
fortsættelseskurser, kan fratrække de med deltagelsen forbundne
udgifter. Det samme gælder tandlægers udgifter for deltagelse i
kursus om universel analgesi.
En øjenlæges udgift til det årlige møde i det danske øjenlægeselskab
blev anset fradragsberettiget.
I lsr.1970.158 nægtes en skolelæge fradrag for udgifter ved
videreuddannelseskursus for skolelæger i skolehygiejne.
En reservelæge på en medicinsk hospitalsafdeling havde frivilligt
deltaget i et kursus i samtaleterapi. Formålet var at give indblik
i, hvorvidt man kunne helbrede patienter ved samtaleterapi frem
for ordinering af medicin. Hans deltagelse i kurset »måtte antages
at gå ud over en ajourføring af tidligere erhvervet viden« og
fradrag blev derfor nægtet, lsr.1982.80.
Amtsligningsrådet havde ved ansættelseserne for indkomstårene 1979
og 1980 nægtet en privat praktiserende tandlæge fradrag for
udgifter til deltagelse i kurser i socialodontologi, idet man
bl.a. henviste til en tidligere afgørelse offentliggjort som lsr.
1974.146. Det var oplyst, at faget socialodontologi
(samfundsodontologi) i 1972 var gjort til en selvstændig disciplin
under tandlægeuddannelsen, således at klageren under sin
uddannelse havde modtaget undervisning i dette fag.
Landsskatteretten fandt, at en ajourføring af grunduddannelsen
havde udgjort det væsentligste resultat af kursusdeltagelsen og
anså herefter kursusudgifterne for fradragsberettigede, lsr.
1984.176.
Dyrlægers udgifter til deltagelse i kortvarige kurser, hvis formål
alene er at ajourføre de pågældendes viden, er
fradragsberettigede, hvorimod udgifter ved deltagelse i nogle mere
langvarige kurser med videreuddannelsesformål ikke er anset
fradragsberettigede, lsr.1963.145.
Fysioterapeuter kan få fradrag for dokumenterede eller
sandsynliggjorte udgifter som afholdes i forbindelse med
deltagelse i de af Den almindelige danske lægeforening og Danske
fysioterapeuter afholdte kurser i afspænding. Se også lsr.1961.51.
Udgifter ved deltagelse i kurser på lærerhøjskolen og den sociale
højskole kan fradrages, hvis kurset overvejende har til formål at
vedligeholde og ajourføre den faglige viden. I andre tilfælde kan
udgifterne ikke fradrages, jfr. lsr.1955.162, 1961.140 og
1963.146.
En lektor, der deltog i et kursus i Frankrig, og som havde modtaget
tilskud til deltagelsen, fik fradrag for egne udgifter ved
kursusdeltagelsen, lsr.1968.60, men ellers vises der stor
tilbageholdenhed med at indrømme fradrag for kursusdeltagelse for
lærere, lsr.1956.114 og 1963.146.
En lærer, som havde afsluttet sin seminarieuddannelse i 1971, kunne
ikke få fradragsret for kursusudgifter i 1972 for et »Refresher
Course for Teachers of English« i Oxford. Udgifterne antoges ikke
at have været nødvendige for at vedligeholde den i 1971 afsluttede
seminarieuddannelse, men ansås for afholdt med videreuddannelse
for øje, lsr.1975.163. Se også lsr.1975.70.
En psykolog, der kort tid efter sin embedseksamen (1-1/2 år) deltog
i nogle terapikurser i udlandet, fik ikke fradrag for
kursusudgiften, da kurserne blev anset for videreuddannelse, Skat
1986.7.476.
Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen, må i
almindelighed betragtes som videreuddannelse.
En overlærer, der i mange år havde været sløjdlærer, deltog i et
kursus, der svarede til den sløjduddannelse (herunder metalsløjd)
man i dag får på seminariet. Efter det oplyste, herunder navnlig,
at der var tale om et fag, han havde haft som liniefag under sin
seminarieuddannelse, fandt lsr. at der alene forelå en ajourføring
af hans viden og at han derfor kunne fratrække kursusudgifterne,
lsr.1981.201.
Cand. pharm. fik godkendt fradrag for udgift ved deltagelse i
farmakologikursus, lsr.1973.136. Exam.pharm. fik godkendt fradrag
for udgift ved deltagelse i kurser i biofarmaci og veterinære
lægemidler, da disse kurser udelukkende var efteruddannelseskurser
og ikke videreuddannelseskurser, lsr.1974.50.
Premierløjtnant ved flyvevåbnet blev nægtet fradrag for udgift til
deltagelse i kursus til erhvervelse af C/D-certifikat
(trafikflyvercertifikat af II og I klasse) - anset som
videreuddannelse, lsr.1973.50.
En sognepræst fik ikke fradrag for udgifter ved at deltage i et
kursus, arrangeret af Almindeligt Dansk Præstekonvent. Der var
ikke den fornødne forbindelse mellem afholdelsen af kursusudgiften
og klagerens indtægtserhvervelse, lsr. 1979.95.
Deltagelse i et kursus til uddannelse af beskæftigelsesvejledere
anset for videreuddannelse, da der var tale om opskoling af
allerede ansat personale uden relevant uddannelsesbaggrund,
lsr.1981.202.
Såfremt deltagelse i et kursus efter reglerne herom anses for en
fradragsberettiget driftsudgift, kan der også indrømmes fradrag
for dobbelt husførelse under kursusopholdet, lsr.1981.23 dog
forudsat, at den fratrukne kursusudgift ikke omfatter betaling for
opholdsudgifter under kurset.
En smedesvends befordringsudgifter til et kursus i
offshore-svejsning blev anset fradragsberettigede, jfr. Skat
1985.10.285.
Om kursusudgifter for selvstændige erhvervsdrivende, se L 4.4
2.3.21. Flytteudgifter
Litteratur: Jan Hinze i SO 1963 s.236, Helkett 14.udg. s.250.
Bestemmelsen i statsskattelovens § 6 a om fradrag for driftsudgifter
omfatter efter gældende praksis også flytteudgifter.
For at være fradragsberettigede skal flytteudgifter - som andre
driftsomkostninger - være afholdt for »at erhverve, sikre og
vedligeholde indkomsten«.
I modsætning hertil står udgifter til etablering af nye
indtægtkilder. Er udgifterne således alene afholdt for at opnå nye
indtægter, vil de som regel ikke kunne fradrages som
driftsudgifter.
Offentligt ansatte
Offentlige ansatte modtager flyttegodtgørelse efter reglerne i
cirkulære nr. 244 af 1. december 1977 om flyttegodtgørelse m.v.
til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, herunder en
supplerende godtgørelse, der ydes med et fast beløb, der bl.a. er
afhængigt af den pågældendes lønrammeplacering.
De modtagne godtgørelser skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, men anses efter praksis for medgået til dækning af
fradragsberettigede udgifter, dog tillades godtgørelse til dækning
af rentetab vedrørende ejerbolig og godtgørelse til udgifter til
advokat- og ejendomsmæglersalær, stempeludgift m.m., ikke
fradraget, jfr. lsr.1985.41 og 128.
Den supplerende godtgørelse kan ikke fradrages fuldt ud. Der gives
i stedet et skønsmæssigt fradrag svarende til det, der gælder for
privat ansatte, jfr. SD cirk.1982-26.
Ingen flyttegodtgørelse
Ifølge lsr.1955.55 kunne en konstitueret præst, der uden ansøgning
blev forflyttet, og som ikke modtog nogen flyttegodtgørelse, da
der ikke forelå beskikkelse i et fast præsteembede, fradrage sin
udgift til flytning.
En lærer, der ikke fik flyttegodtgørelse efter tjenestemandslovens
regler, fordi han var flyttet inden den fastsatte frist af 3 år
fra sidste flytning, kunne fradrage et beløb svarende til den
godtgørelse, han ville have været berettiget til, hvis tidsfristen
var forløbet, lsr. 1964.55 og 1967.62.
En premierløjtnant, der efter at have gennemgået Hærens
Officersskole blev forflyttet uden flyttegodtgørelse, blev anset
berettiget til at fradrage de med den stedfundne flytning
forbundne udgifter, lsr.1960.155.
En dommer fraflyttede embedsboligen før han fratrådte stillingen og
fik derfor ingen flyttegodtgørelse. Under henvisning til, at han,
såfremt han var blevet boende til sin fratræden, ville have
modtaget en ikke-skattepligtig flyttegodtgørelse på 3.000 kr.,
ansås han berettiget til at fratrække dokumenterede afholdte
flytteudgifter på 2.990 kr., lsr.1981.46.
I lsr.1983.110 nægtes fradrag for ikke godtgjorte udgifter til en
efterfølgende flytning af bohavet fra et sommerhus, der blev solgt
efter, at skatteyderen var flyttet i forbindelse med et
stillingsskifte.
Nedsat flyttegodtgørelse
I særlige tilfælde, hvor en tjenestemands forflyttelse sker efter
ansøgning og uden at være forbundet med forfremmelse, nedsættes
flyttegodtgørelsen med 20% for så vidt angår de andele, som ikke
udgør dækning af befordringsudgifter for egen person og husstand.
Dette medfører, at modtageren af godtgørelsen får fradrag for 80%
af de pågældende udgifter, jfr. lsr.1981.155, og man har herefter
antaget, at den tjenestemand, der forflyttes under samme
omstændigheder, men ikke får flyttegodtgørelse, alene kan fradrage
80% af flytteudgiften, jfr. lsr. 1964.55. Samme nedsættelse sker
endvidere ved en tjenestemands tilbagekomst fra tjenestefrihed
uden løn, ved en ugift tjenestemands tilbagekomst efter
militærtjeneste samt i forbindelse med disciplinær straf ved
overførelse til andet arbejdssted.
Privat ansatte
Private ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan
fratrække flytteudgifter, uanset om arbejdsgiveren yder
flyttegodtgørelse. Modtaget flyttegodtgørelse skal medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Fradrag for flytteudgifter gives også ved forflyttelse fra een
stilling til en anden inden for samme koncern, lsr. 1980.164
(ELSAM), og i lsr. 1980.43 opnåede en bankfunktionær, der blev
forflyttet fra en af bankens afdelinger til en anden, fradrag for
udgifter i anledning af forflyttelsen, selv om der var tale om en
forflyttelse efter ansøgning og forbundet med avancement.
Er der derimod tale om overtagelse af en stilling i en ny
arbejdsgivers tjeneste, anses udgiften for en
ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, lsr.1954.48 og 1955.54,
1963.46 og 47.
En taxaflyvers overgang fra en deltidsstilling til en
heltidsstilling inden for samme flyveselskab blev sidestillet med
erhvervelse af en ny stilling, hvorfor hans flytteudgifter i den
anledning ikke kunne fratrækkes, jfr. Skat 1985.9.255.
Hvilke udgifter kan fradrages
Følgende udgifter kan fratrækkes efter regning
1) Flytning af møbler m.v.
2) Rejseudgifter for husstanden.
3) Udgifter til nødvendige el-installationer (dvs. tilslutninger
m.v.).
4) Udgift vedr. flytning af telefon.
5) Evt huslejetab, dvs. udgift til leje m.v. som skal betales for
den fraflyttede lejlighed for tiden indtil udløbet af
opsigelsesfristen. For ejerboliger gælder, at der ikke skal
medregnes lejeværdi for tiden efter fraflytningen, når det
dokumenteres, at boligen er udbudt til salg i forbindelse med
fraflytningen. Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse
med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages,
jfr. lsr. 1984.45.
Herudover kan der foretages et skønsmæssigt fradrag for supplerende
flytteudgifter på 3.000-6.000 kr. afhængig af bohavet og husstands
størrelse m.v., jfr. SD-cirk.1982-26 samt lsr. 1984.45.
En direktør, der ved firmaets flytning skulle flytte med, fik
godkendt fradrag dels for selve flytteudgiften, dels for et
skønsmæssigt beløb på 3.000 kr. for de med flytningen påførte
udgifter i analogi af tjenestemandsbestemmelserne og dels for
udgifter ved midlertidig opretholdelse af 2 boliger (huslejen i
den fraflyttede lejlighed, indtil lejemålet kunne opsiges).
Derimod godkendtes ikke fradrag for investering i forbedringer i
den fraflyttede lejlighed på 54.000 kr., lsr.1975.170.
Tilsvarende godkendte landsskatteretten i en anden sag fradrag for
udgift til flyttebil og jernbanebilletter tillige med et
skønsmæssigt fradrag på 4.000 kr., lsr.1978.45.
Fradrag for flytteudgifter kan ikke foretages ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag, heller ikke hvor der for tjenestemænd er
modtaget en godtgørelse, der fradrages med det samme beløb,
lsr.1973.53 og 1974.55.
Læger
For medicinske kandidater og reservelæger med kortvarige
tidsbegrænsede ansættelsesforhold anses flytteudgifter til ny
kommune i forbindelse med stillingsskifte fradragsberettiget, jfr.
lsr.1956.120 og 1970.165. Det er dog en forudsætning, at der er
tale om flytning fra et dansk hospital, lsr.1974.152 og 1975.71
(yngre hospitalslæges flytning fra en tidsbegrænset stilling på et
herværende amtssygehus til en stilling i USA - fradrag godkendt).
I et tilfælde, hvor skatteyderen flyttede fra en tidsbegrænset
stilling på et islandsk hospital til en dansk hospitalsstilling,
kunne flytteudgifterne ikke fratrækkes. Se endvidere lsr.1970.63
(flytning fra U.S.A.) og lsr.1972.64 (flytning fra Sverige).
En nyuddannet læge, der bevarede sin oprindelige bolig i forbindelse
med et vikariat og senere tiltrådte en permanent stilling på et
andet sygehus med tilhørende funktionærbolig, fik ikke fradrag for
flytteudgiften, da der var tale om første flytning, lsr.1986.29.
Fradrag kan foretages ikke blot ved flytning fra en tidsbegrænset
stilling til en anden tidsbegrænset stilling, men også hvor der
flyttes fra en tidsbegrænset stilling til f.eks. en
overlægestilling eller en privat lægepraksis, lsr.1970.165.
Udgift til flytning inden for samme kommune er ikke
fradragsberettiget, når flytningen er en følge af boligmangelen
(lsr.1949.149). Derimod er flytteudgifter, der skyldes overtagelse
af eller flytning fra en tvungen tjenestebolig (cfr. lejebolig)
fradragsberettiget, selv om det drejer sig om flytning inden for
kommunen, jfr. lsr.1953.70 og 1962.51 og i modsætning hertil
lsr.1985.40 og 129.
En amtskommunal ansat overlæge, der blev forflyttet fra et af amtets
sygehuse til et andet, kunne fratrække sine flytteudgifter,
lsr.1972.63. Se endvidere lsr.1972.139, hvor en læge fik
anerkendt fradrag for en flytning mellem to byer, men ikke for en
senere udgift til flytning nærmere til hospitalet.
2.3.22. Repræsentationsudgifter
Lønmodtagere kan som driftsudgift fratrække nødvendige udgifter til
repræsentation i det omfang, de er anvendt til indtægtens
erhvervelse.
Ved lov nr. 534 af 13. dec. 1985 om ændring af ligningsloven er der
sket en begrænsning i retten til ved indkomstopgørelsen at
fradrage udgifter til repræsentation. Til loven knytter sig
skd.cirk. af 21. jan. 1986.
Repræsentationsudgifter, der afholdes i tidsrummet 1. jan.-31. dec.
1986, kan herefter kun fradrages med et beløb svarende til 75 pct.
af udgifterne. Repræsentationsudgifter, der afholdes den 1. jan.
1987 eller senere, kan kun fradrages med 25 pct. af de afholdte
udgifter.
Særligt om lønmodtagere gælder, at fradrag for
repræsentationsudgifter som regel nægtes, da der normalt ikke er
den fornødne sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og
indkomstens erhvervelse.
En lønmodtager kan imidlertid på grund af sin aflønningsform, f.eks.
provision af omsætningen, have en selvstændig indkomstmæssig
interesse i at afholde repræsentationsudgifter. Det drejer sig
typisk om repræsentanter, handelsrejsende og salgschauffører m.v.
Disse grupper kan få anerkendt det begrænsede fradrag for afholdte
repræsentationsudgifter. For visse grupper af sådanne lønmodtagere
har ligningsrådet fastsat standardsatser for en række
fradragsberettigede udgifter, hvori udgifter til repræsentation
indgår. De pågældende lønmodtagere kan uden dokumentation for
udgifternes størrelse fortsat foretage fuldt fradrag efter disse
satser, der fastsættes under hensyn til den begrænsede
fradragsret.
I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt afholdte
repræsentationsudgifter skal henregnes til arbejdsgiverens eller
til lønmodtagerens repræsentationsudgifter.
Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for
arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal
udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter,
således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for
udgifterne. Det godtgjorte beløb skal i så fald ikke medregnes til
lønmodtagerens skattepligtige indkomst, heller ikke hvor
lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i
repræsentationsudgifternes afholdelse. »Udlæg efter regning«
foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes
af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne
udgiftsbilag.
Hvor der til en lønmodtager udbetales repræsentationstillæg eller
lignende, skal beløbet medregnes som en lønindtægt for
lønmodtageren, mens beløbet kan fradrages som lønudgift for
arbejdsgiveren. Det samme gælder beløb, som arbejdsgiveren
udbetaler som godtgørelse for de af lønmodtageren afholdte
repræsentationsudgifter, når udgifterne godtgøres lønmodtageren
uden nærmere specifikation og dokumentation. Lønmodtageren har i
så fald begrænset fradragsret for repræsentationsudgifterne, hvis
udgifterne har den fornødne forbindelse med udførelsen af det
indtægtsgivende arbejde.
Personer, der modtager et i henhold til lov fastsat
repræsentationstillæg, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst som hidtil fradrage et beløb svarende til tillægget. De
nye regler om begrænset fradragsret omfatter således ikke sådanne
tillæg, selv om de benævnes »repræsentationstillæg«.
Specifikation
I henhold til af finansministeriets bekendtgørelse nr. 443 af 23.
december 1966 (i medfør af § 2, stk. 1 i SKL) er der pligt til i
forbindelse med selvangivelsen at specificere fradrag for
repræsentationsudgifter, jfr. skd.cirk. nr. 240 af 15. november 1967. Der er pligt til at specificere repræsentationsudgifter i
hovedposterne
1) Restaurationsbesøg
2) Tobaksvarer, vin og spiritus m.v.
3) Gaver og blomster
4) Anden repræsentation med angivelse af arten.
Se eventuelt nærmere L 4.8.
Som bilag til selvangivelsen er udarbejdet et skema til
specifikation af repræsentationsudgifter.
Dokumentation
Bortset fra kravet om specifikation af repræsentationsudgifter vil
det normalt være et vilkår for adgangen til at fratrække disse
udgifter, at de kan dokumenteres ved fremlæggelse af bilag. Der må
stilles visse krav til sådanne bilag, for at de kan anses for
fyldestgørende.
Det må normalt kræves, at et sådant bilag er dateret og angiver
udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren, at
det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører, og endelig at
det (når dette er sædvanligt) er forsynet med kvitteringspåtegning
(kasseapparatafstempling). Specielt med hensyn til
restaurationsbilag som dokumentation for repræsentationsudgifter
bør yderligere fordres, at det på bilaget er noteret, hvem der har
deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.
Selv om specifikationskravet er opfyldt og dokumentation for
udgifternes afholdelse foreligger, er ligningsmyndighederne
berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter kan anses
for fradragsberettigede driftsudgifter, jfr. pkt. I C i foran
nævnte bekendtgørelse nr. 443 af 23. december 1966.
Hvor der ikke foreligger fornøden specifikation og dokumentation, må
fradrag for repræsentationsudgifter fastsættes efter et skøn.
Der vil næppe altid kunne foreligge et fuldt ud fyldestgørende
regnskab, men der bør altid lægges vægt på et på bilag støttet
regnskabsmateriale vedrørende repræsentationsudgifter.
En fagforeningskasserer fik ikke fradrag for udgifter svarende til
en modtaget repræsentationsgodtgørelse på 2.400 kr., da han ikke i
fornødent omfang kunne godtgøre afholdelsen af fradragsberettigede
repræsentationsudgifter, lsr.1981.79.
Repræsentation i hjemmet
Foretages der fradrag for udgifter til repræsentation i hjemmet, må
der stilles strenge krav med hensyn til dokumentation for såvel
udgifternes størrelse som anledningen til repræsentationen. Lsr.
har i en række kendelser nægtet fradrag for sådanne
repræsentationsudgifter, og i lsr.1945 nr. 143, hvor en arkitekt
havde foretaget et skønsmæssigt fradrag for udgifter til
traktementer til kunder i sit hjem, udtalte retten, at man i
almindelighed måtte nære betænkelighed ved at godkende fradrag af
den omhandlede art.
Aktieselskabsdirektør fik ikke godkendt fradrag for udokumenterede
udgifter til repræsentation i hjemmet, lsr.1975.70.
Kun i ganske enkelte tilfælde har lsr. godkendt fradrag for udgifter
til repræsentation i hjemmet. I lsr.1952.169 fik en fabrikant
efter indstilling fra ligningsmyndighederne således godkendt et
skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. for udgifter til repræsentation
i hjemmet, bl.a. under hensyn til fabrikkens afsides beliggenhed
fra restaurationer.
Såfremt et firma udbetaler månedlige tillæg til sine højere
funktionærer til dækning af udgifter til repræsentation i hjemmet,
skal tillægget medregnes til de pågældendes skattepligtige
indkomst, hvorefter ligningsmyndighederne efter skøn i hvert
enkelt tilfælde kan godkende fradrag af dokumenterede eller
sandsynliggjorte udgifter til repræsentation i hjemmet.
2.3.23. Dækning af tab, herunder tab ved fejltælling
Inddækker en lønmodtager et tab, han har påført arbejdsgiveren ved en
disposition, der falder uheldigt ud, er der ikke fradragsret
herfor, jfr. således lsr.1955.137. Arbejdsgiveren må normalt selv
bære risikoen for udfaldet af de dispositioner, en lønansat
foretager i virksomhedens interesse, og når arbejdstageren
frivilligt inddækker tabet, kan det kun være ud fra ønsket om at
bevare stillingen og dermed indtægtskilden.
I lsr. 1978.44 nægtes en fastlønnet regnskabskonsulent, ansat i en
landboforenings regnskabskreds, fradragsret for kontrollovstillæg,
han havde betalt for to klienter, hvis selvangivelser ikke var
indgivet rettidig. Skulle foreningen have betalt tillæggene, var
konsulenten blevet afskediget.
I lsr.1973.44 blev en foderstofuddeler, som trods arbejdsgiverens
forbud herimod fortsatte med at udlevere varer på kredit til en
kunde, nægtet fradrag for det erstatningsbeløb, han ved et forlig
indgik på at betale til arbejdsgiveren til dækning af dennes tab
ved kundens »konkurs«. Landsskatteretten begrundede afgørelsen
med, at den varekredit, uddeleren havde givet, trods hans
særskilte interesse heri som følge af hans provisionsaflønning,
ikke kunne anses for at være et sædvanligt led i hans
forretningsførelse for arbejdsgiveren.
Påhviler der arbejdstageren en pligt til at inddække et evt. tab ved
dispositioner i arbejdsgiverens tjeneste, hvilket som regel vil
være tilfældet, hvor der ydes fejltællingspenge (f.eks. til
kasserere til imødegåelse af erstatning af kassedifferencer), er
der derimod mulighed for fradrag. Kan i sådanne tilfælde tabet
dokumenteres eller tilstrækkeligt sandsynliggøres, er det
fradragsberettiget, jfr. lsr.1967.126, hvor en billettør ved en
færgeoverfart, der ikke modtog fejltællingsgodtgørelse, blev
nægtet fradrag for fejltælling og tab på ialt 284 kr., da han
ikke på betryggende måde var i stand til at dokumentere det lidte
tab. Tilsvarende gælder principielt også for f.eks. buschaufførers
tab ved fejltælling, men de af HT udbetalte
fejltællingspenge/billetgodtgørelser anses dog fuldtud at medgå
til fejltællingsudgifter, hvorfor der godkendes fradrag svarende
til den modtagne godtgørelse.
En fagforeningskasserer, der havde modtaget fejltællingspenge med
2.227 kr., kunne ikke anses for berettiget til fradrag for ikke
dokumenterede fejltællingsudgifter, lsr.1981.79.
Hvis der til imødegåelse af lønmodtagerens erstatningspligt er
tegnet en kautionsforsikring, kan præmien hertil fradrages (typisk
for kasserere o.lign.).
Hvor der herefter gælder fradragsret for tab ved fejltælling og for
kautionsforsikringspræmie, kan fradraget ikke foretages samtidig
med det faste lønmodtagerfradrag, heller ikke selvom der er
modtaget fejltællingspenge el.lign.
2.3.24. Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
Ifølge bestemmelsen i LL § 14, stk. 7 kan kontingenter til
arbejdsgiver- foreninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører, fradrages ved indkomstopgørelsen.
Ekstra strejkekontingenter, der af fagforeningen pålægges
medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige
fagforeningskontingent. Derimod kan eventuelle frivillige bidrag
ikke fradrages.
Kontingent til arbejdsløshedskasser kan fratrækkes efter reglerne i
pensionsbeskatningsloven og omfattes ikke af reglen om den
begrænsede fradragsret for forsikringspræmier og kan altså
fratrækkes fuldt ud.
Fradrag for fagforeningskontingent og indbetalinger til
arbejdsløshedsforsikring for lønmodtagere kan ikke foretages
samtidig med det faste lønmodtagerfradrag.
Et ekstrakontingent, der blev opkrævet til retablering af et
forbunds strejkekasse, kunne heller ikke fradrages samtidig med
det faste lønmodtagerfradrag, lsr.1974.54.
En gårdejer, der drev et mindre landbrug og samtidig havde
lønindtægt som chauffør, kunne fratrække kontingent til
Arbejdsløshedskassen for selvstændige Erhvervsdrivende ved siden
af lønmodtagerfradraget, lsr.1983.99.
En dagplejemor kunne samtidig med standardfradraget på 1/3 af
indtægten foretage fradrag for fagforeningskontingent, lsr.
1979.181.
En lærer kunne ikke fradrage kontingent til Foreningen af lærere i
Samfundsfag, idet foreningen efter det oplyste ikke havde til
hovedformål at varetage medlemmernes økonomiske interesser, men
fortrinsvis havde til formål at sikre medlemmernes
efteruddannelse, lsr. 1979.180. Tilsvarende afgørelse foreligger
med hensyn til kontingent til Historielærer- og
Dansklærerforeningen, lsr. 1984.158.
Kontingent til »Foreningen af danske lægestuderende« er
fradragsberettiget, idet foreningens formål er at varetage de
studerendes »økonomiske og faglige interesser«.
Kontingent til Dansk Merkonomforening anses ifølge lsr. 1984.157
fradragsberettiget. Ved afgørelsen blev bl.a. lagt vægt på, at et
af foreningens formål var at støtte det enkelte medlem i
forhandlinger om ansættelses- og arbejdsvilkår og på anmodning
overtage forhandlingsretten om løn- og arbejdsforhold.
En ansat i forsvaret fik fra 1. september 1981 bevilget 1 års orlov,
hvorunder han arbejdede i Grønland. Skatterådet havde beskåret
hans fradrag for fagforeningskontingent med den del af
kontingentet, der vedrørte perioden 1. september-31. december 1981. Lsr. gav skatteyderen fradrag for hele årets
kontingentbetalinger under henvisning til, at han havde været
fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, at hans
økonomiske og faglige interesse i fortsat medlemsskab ikke kunne
anses for ophørt med den midlertidige ansættelse i Grønland, og at
kontingentbetalingen var uden forbindelse med den i Grønland
erhvervede indtægt, lsr. 1984.159.
Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer blev ikke anset
fradragsberettiget som fagforeningskontingent, men kunne dog
fradrages under hensyn til at kontingentet i alt overvejende grad
antoges at medgå til udgivelse af faglitteratur, lsr. 1983.108 og
tilsvarende VLD af 17. april 1985 (Skat 1985.5.125) vedrørende en
gymnasielærer, se D 2.3.17.
Ikke i erhverv
At en skatteyder ikke er aktivt erhvervsbeskæftiget, afskærer ham
ikke fra retten til at fradrage fagforeningskontingent, jfr.
lsr.1959.67, hvorved en tandlæges kontingent til Dansk
Tandlægeforening blev anerkendt fradragsberettiget, uanset at den
pågældende for tiden ikke var i erhverv. Fradraget blev anerkendt
med den motivering, at den pågældendes faglige organisation måtte
antages at varetage samtlige sine medlemmers økonomiske interesser
som erhvervsgruppe, hvadenten de var aktuelt i erhverv eller ikke.
En skatteyder, hvis indtægt udelukkende består i
arbejdsløshedsunderstøttelse anses berettiget til at fratrække
fagforeningskontingent. Også skatteydere, der modtager »efterløn«,
kan fratrække kontingent til arbejdsløshedskasse, idet ordningen
medfører pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse.
Gruppelivsforsikring
Den del af et fagforeningskontingent, der af foreningen anvendes til
tegning af gruppelivsforsikring, er ikke særskilt
fradragsberettiget som forsikringspræmie, men alene som en del af
fagforeningskontingentet og kan derfor heller ikke fratrækkes
samtidig med det faste lønmodtagerfradrag. Det gælder dog ikke,
hvor fagforbundets medlemmer selv kan anses som ejere af
forsikringen (som f.eks. i den mellem Dansk Elektricitet Forbund
og ALKA indgåede aftale om gruppelivsforsikring). Se I 3.3.1.
Hjælpekasser o.l.
De på selvangivelsen ofte forekommende fradrag for indbetalinger til
»hjælpekasser« o.lign. kan kun fradrages, dersom kassernes
virksomhed har karakter af forsikringsvirksomhed, jfr.
lsr.1985.59. Fradraget bliver da et forsikringsfradrag, der ikke
influerer på retten til det faste lønmodtagerfradrag. (Bidrag til
arbejdsløshedsforsikring kan dog som ovenfor anført ikke
fratrækkes samtidig med lønmodtagerfradraget). Se afsnit I.
Klubkontingenter
Arbejderes »Klubkontingenter« må anses for at falde ind under
bestemmelsen i ligningslovens § 14, stk. 7, hvis klubbens formål
er at varetage de pågældendes faglige interesser. De behandles da
på samme måde som det egentlige fagforeningskontingent, og
fradraget vil følgelig ikke kunne foretages samtidig med
lønmodtagerfradraget.
Er formålet derimod at sikre medlemmerne dagpenge under sygdom, må
kontingentet betragtes som en forsikringsudgift, der kan fradrages
inden for 2.000 kr.'s grænsen, jfr. lsr.1949.156.
Ydes der blot understøttelse under sygdom og lign. efter
bestyrelsens skøn, kan kontingentet ikke fradrages.
Beløb, som de ansatte i et selskab indbetaler til en såkaldt
arbejderklub oprettet med det formål at erhverve aktier i
selskabet, kan ikke fradrages, skd.32.93.
Visse fagforeninger yder et tilskud til medlemmer, der oppebærer
folkepension (»overbygning til folkepensionen«). Midlerne
tilvejebringes ved særlige bidrag, som fagforeningsmedlemmerne
betaler ved siden af de sædvanlige kontingenter til forening og
arbejdsløshedskassen. Bidraget er fuldt ud fradragsberettiget, men
ikke samtidig med det faste lønmodtagerfradrag.
2.3.25. Vikarudgifter
Udgiften til vikarløn kan fradrages uanset årsagen til vikariatets
etablering. Skattemyndighederne må dog ifølge sagens natur være
berettigede til at forlange dokumentation for omkostningerne, jfr.
lsr.1951.15.
Udgift til vikar kan fratrækkes ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag lsr.1958.47, idet der her er tale om en
reduktion af den pågældendes bruttoindtægt, og dette gælder,
hvadenten vikarlønnen udbetales af lønmodtageren selv eller
direkte fra arbejdsgiveren til vikaren (i sidstnævnte tilfælde vil
arbejdsgiveren ofte på lønangivelsen for lønmodtageren kun have
anført den reducerede indtægt og have indgivet særskilt
oplysningsseddel for vikaren).
Om lønnet medhjælp, se D 2.1.4.
Vikarkasser
Indbetalinger til vikarkasser, der sikrer medlemmerne udbetaling af
deres fulde løn, når de ved egen sygdom el.lign. er hindret i at
udføre deres arbejde, kan fratrækkes som driftsudgift, men ikke
ved siden af lønmodtagerfradraget, jfr. lsr.1957.151 og 152 (ved
sidste kendelse godkendtes fradrag for indbetalinger til en fond
til betaling af afløser under afspadsering af »skæve helligdage«).
I det omfang bidraget vedrører sygelønsordningen, kan det (eller
den del heraf) dog fradrages som en forsikringsudgift samtidig med
det faste lønmodtagerfradrag, jfr. lsr.1957.151.
I lsr.1975.81 blev bidrag til lærers vikarkasse under hensyn til
kassens formål - løn under sygdom - betragtet som udgift til
sygeforsikring og dermed fradragsberettiget ved siden af
lønmodtagerfradraget.
2.3.26. Tab ved tyveri
For at en lønmodtagers tab ved tyveri kan fradrages i den
skattepligtige indkomst, er det en absolut betingelse, at det
lidte tab står i nøje forbindelse med erhvervsudøvelsen.
Påstand om fradragsret vil hovedsagelig opstå i to tilfælde, dels
ved tyveri af arbejdsgivers kassebeholdning og dels ved tyveri af
egen løn.
Hvor en lønmodtager har påtaget sig risikoen og ansvaret for
opbevaringen af arbejdsgiverens kassebeholdning, hvilket kan
forekomme dels hvor kontante pengemidler opbevares i
lønmodtagerens hjem el.lign., og dels ved at den pågældende som
led i sit arbejde har til opgave at opkræve og opbevare
pengemidler for principalen (salgschauffører, incassatorer
o.lign.), vil et tab, opstået ved at lønmodtageren skal erstatte
et tyveri heraf, kunne fradrages i den skattepligtige indkomst.
Det må dog antages, at det, hvor det drejer sig om opbevaring af
kassebeholdning hjemme el.lign. er en forudsætning for
fradragsret, at der er en erhvervsmæssig årsag til denne
opbevaringsform, f.eks. at det er et led i ansættelsesforholdet
og/eller at der ikke er tilstrækkeligt betryggende
opbevaringsmulighed hos arbejdsgiveren, eller på anden vis, f.eks.
ved indsættelse i bank, hvorved også størrelsen af de opbevarede
midler må tages i betragtning. Det er en betingelse, at der ikke
kan opstå tvivl om beholdningens erhvervsmæssige tilknytning. Det
må tillige være en forudsætning for fradrag, at opbevaringen ikke
er sket på uforsvarlig vis, jfr. lsr.1958.114. En funktionær, der
modtog indbetalinger på arbejdsgiverens kontor, tog disse med hjem
til opbevaring, da indbetalingerne var sket efter bankernes
lukketid, og der ikke fandtes pengeskab eller andet forsvarligt
opbevaringssted på kontoret. Midlerne opbevaredes i et aflåset
skab i den pågældendes soveværelse, hvorfra de blev stjålet under
skatteyderens fravær i nogle timer. Den pågældende fik anerkendt
fradrag, da det lidte tab fandtes at have så nær tilknytning til
erhvervet, at betingelserne herfor var til stede, og opbevaringen
ikke kunne betegnes som uforsvarlig.
Fradraget placeres i det år, hvor tyveriet konstateres, selvom
lønmodtageren evt. først erstatter beløbet det efterfølgende år,
jfr. den nævnte kendelse.
En hotelbestyrer, der skulle afregne huslejeindbetalinger (3.500
kr.) med arbejdsgiveren, opbevarede på afregningsdagen beløbet i
sin tegnebog i en jakkelomme. Under en større indflytning hængte
han jakken på sit kontor, hvorfra tegnebogen blev stjålet. Han
kunne ikke bevise, at døren havde været låst, og i politirapporten
betegnedes tyveriet som simpelt tyveri, da døren ikke havde lidt
overlast, hvorfor forsikringsselskabet nægtede at betale
erstatning. Bestyreren, der herefter selv måtte udrede beløbet,
blev nægtet fradrag, da omstændighederne ved tabet, herunder
opbevaringsmåden, var af en sådan karakter, at tabet ikke kunne
anses som udslag af en normal arbejdsrisiko.
Tyveri af løn
Hvad angår tyveri af løn er forholdet det, at der principielt ikke
haves fradragsret herfor. Der indrømmes dog i visse tilfælde
fradrag, når lønnen på selve udbetalingsdagen stjæles på
arbejdsstedet fra et aflåset opbevaringssted, og den endnu kan
individualiseres.
Herudover vil der ikke være mulighed for at fradrage et tab ved
tyveri af løn, jfr. lsr.1960.127, hvor skatteyderen på vej for at
indsætte lønnen i banken blev frastjålet denne under et ophold i
en forretning. Fradrag blev nægtet. Der er heller ikke mulighed
for fradrag, hvor tyveri på arbejdspladsen sker dagen efter
lønudbetalingen.
Såfremt arbejdstageren som led i arbejdsforholdet har bopæl på
arbejdsstedet, må det tillige kræves, at tyveriet finder sted i
umiddelbar tilknytning til lønudbetalingen, jfr. lsr.1960.39.
Hvor der begæres fradrag for påstået tab ved tyveri, må det som
dokumentation eller sandsynliggørelse kunne kræves, at der er
indgivet politianmeldelse.
Ud over fradrag for tab ved tyveri af kontante midler o.lign. som
beskrevet i det foregående, vil der være mulighed for fradrag i
forbindelse med tyveri af driftsmidler.
Udgift til tyveriforsikring af privat indbo o.lign. kan ikke
fradrages.
2.3.27. Fradrag for forøgede leveomkostninger (Teknikerfradrag)
Litteratur: Breitscheid, RR nr. 8., 1979, s.306 og SO 1979, s. 292.
Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på
forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives
fradrag for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet.
Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske
arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret
opgave. Der skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.
Ifølge SD-cirk. nr. 529 af 22. juni 1977 behandles ansøgninger herom
af amtsskatteinspektoraterne og skattedirektoraterne i København
og på Frederiksberg.
Når betingelserne for fradragets indrømmelse er til stede, gives der
et fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5% af bruttolønnen
incl. alle tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25% af den
således opgjorte bruttoløn.
Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra
skattepligtens indtræden.
Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den
skattepligtiges og familiens udgifter til ind- og udrejse (ved
henholdsvis opholdets begyndelse og ophør), for families
vedkommende dog kun, hvis opholdet her i landet varer et år eller
derover.
I SD-cirk. 1979.30 anføres følgende
1) Efter statsskattedirektoratets cirkulære nr. 529 af 22. juni
1977 om indrømmelse af teknikerfradrag kan fradrag kun indrømmes,
når det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at
overstige 3 år. Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget
tilbagekaldes. Dette skal tilkendegives ansøgeren samtidig med
meddelelsen om, at fradraget indrømmes. Landsskatteretten har i
nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne for
teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år.
Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af
teknikerfradrag fremtidigt kun skal finde sted, såfremt der ved
ansøgningen om teknikerfradrag forsætligt eller ved grov
uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,
herunder om opholdets forventede varighed.
2) På given foranledning skal det præciseres, at teknikerfradrag
kun kan indrømmes, såfremt de pågældende under udstationering
fortsat aflønnes direkte af vedkommende udenlandske arbejdsgiver.
2.3.28. Fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet
Ifølge ligningsrådets vedtagelse kan der ved lønarbejde uden for
Danmark og Grønland indrømmes fradrag for merudgifter ved
arbejdet. Når arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk
arbejdsgiver under uafbrudt ophold i udlandet i mindst 2 måneder,
gives der uden dokumentation et standardfradrag.
Fradraget tilkommer dog ikke lønmodtagere, der er beskæftiget ved et
arbejdssted i Danmark eller på Grønland og i medfør af denne
beskæftigelse udfører arbejde (rejser) i udlandet, f.eks. handels-
og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører,
flypersonale, der er stationeret her i landet, og lignende.
Fradraget tilkommer heller ikke lønmodtagere, der udfører arbejde
til søs, eller lønmodtagere, der i tilknytning til arbejdet i
udlandet er berettiget til godtgørelser, som omhandlet i
statsskattelovens § 5 d, eller i ligningslovens § 7 r (herunder
personel tilknyttet FN's fredsbevarende styrker), eller
lønmodtagere, hvis arbejde ikke er forbundet med natophold i
udlandet (»grænsegængere«).
En ingeniør forestod for et dansk firma indretningen af nogle
tekstilfabrikker i Iran i tiden fra 15. marts 1975 til den 1. maj
1977, og påny fra 1. januar 1978 til den 1. juli 1978. Hans
vederlag blev udbetalt i Danmark uden fradrag af A-skat og
ATP-bidrag. Rejse- og opholdsudgifter fik ingeniøren refunderet af
det danske firma. Østre Landsret fandt ikke, at ingeniøren kunne
betragtes som lønmodtager med hensyn til det i Iran udførte
arbejde, og han fandtes derfor ikke berettiget til det
heromhandlede standardfradrag, jfr. ØLD af 28. jan. 1982 (skd.
69.183).
Skattepligtige, der herefter ikke er berettiget til
standardfradraget, kan i stedet fratrække merudgifter, som kan
dokumenteres eller sandsynliggøres, og som er nødvendiggjort af
arbejdet i udlandet.
Procentfradraget
Standardfradraget ydes ved et procentfradrag i pengelønnen og ved
særlige regler vedrørende kost, logi m.v. Procentfradraget udgør
I Vesteuropa: 10 pct. af den for arbejdet i udlandet oppebårne
pengeløn. Til Vesteuropa medregnes i denne forbindelse Finland,
Vesttyskland, Østrig, Italien, Malta og de vest herfor liggende
lande i Europa. Til Vesteuropa henregnes ikke Jugoslavien,
Grækenland, De Kanariske Øer og Svalbard.
Uden for Vesteuropa: 25 pct. af den for arbejdet i udlandet
oppebårne pengeløn.
Pengelønnen
Ved pengeløn forstås i denne forbindelse den ordinære kontante løn
incl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg
af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og
den i forbindelse med udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse i
det omfang denne efter almindelige regler medregnes til den
skattepligtige indkomst i indkomståret.
Værdien af skattepligtige naturalydelser, f.eks. fri kørsel, telefon
og beklædning medregnes ikke. Ej heller medregnes
indkomstskattefri beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en
pensionsordning for arbejdstageren.
Omfatter udlandsarbejdet en del af en aflønningsperiode, medregnes
en forholdsmæssig del af periodens løn. Gratiale, bonus og
tantieme m.v., der opgøres for et helt år, medregnes med 1/365 for
hver dag i udlandet, idet der dog tages hensyn til eventuelle
ændringer i lønvilkårene i årets løb.
Forinden de nævnte 10 pct. eller 25 pct. beregnes, formindskes den
opgjorte pengeløn med de fradragsberettigede opholds- og
forplejningsudgifter, der ikke har tilknytning til arbejdets
udførelse og som afholdes af den skattepligtige selv, jfr. punkt
c. nedenfor.
For hver udlandsperiode kan procentfradraget højst beregnes af en
pengeløn, der svarer til en helårlig pengeløn på 200.000 kr., jfr.
lsr. 1984.85.
Kost og logi m.v.
For personer, der ikke havde bopæl i det pågældende land ved
ansættelsesforholdets begyndelse, gælder endvidere det under a, b
og c nedenfor anførte
a. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra
værdien af kost og logi ydet til lønmodtageren.
b. Beløb, som arbejdsgiveren efter regning yder til dækning af
lønmodtagerens rimelige udgifter til ophold, sædvanlig forplejning
og erhvervsmæssige befordringsudgifter, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst. Ej heller medregnes en værdi for »eget
forbrug«.
Ved afgørelsen af, om udgifter til ophold og sædvanlig forplejning
er rimelige, kan de beløb, der er fastsat i finansministeriets
seneste cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i
udlandet, anses for vejledende, forudsat skatteyderen rejser på
tilsvarende måde som offentligt ansatte.
c. Afholder lønmodtageren selv opholds- og forplejningsudgifter,
der ikke har forbindelse med arbejdets udførelse, gives fradrag
for disse efter sædvanlig dokumentation eller sandsynliggørelse og
uden reduktion for »sparet hjemmeforbrug«.
Ved afgørelsen af, om udgifter til ophold og sædvanlig forplejning
er rimelige, kan de beløb, der er fastsat i finansministeriets
seneste cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i
udlandet anses for vejledende, forudsat skatteyderen rejser på
tilsvarende måde som offentligt ansatte.
Standardfradraget træder i øvrigt i stedet for samtlige fradrag for
udgifter forbundet med udlandsarbejdets udførelse, f.eks.
ekstraordinær slitage på tøj, vask af smudsigt tøj, øgede
forplejningsudgifter i forbindelse med arbejdet, frugt, vand,
salttabletter m.v., jfr. Skat 1986.2.163.
Der kan heller ikke ved siden af standardfradraget indrømmes nedslag
for indtægt i fremmed valuta, indtjent og forbrugt i udlandet.
Skattepligtige, der er berettiget til standardfradraget efter
ovenstående regler, kan i stedet vælge at fratrække de af arbejdet
i udlandet nødvendiggjorte merudgifter, som kan dokumenteres eller
sandsynliggøres.
Der kan ikke samtidig med anvendelsen af ovennævnte regler foretages
fast lønmodtagerfradrag for samme indkomstår.
Uafbrudt ophold
Ifølge ligningsrådets anvisning skal der være tale om uafbrudt ophold
i udlandet i mindst 2 måneder, hvilket forstås som mindst 2
kalendermåneder, jfr. lsr.1983.68. Dette skal opfattes helt
bogstaveligt, således at selv et ganske kortvarigt ophold her i
landet, f.eks. et weekendbesøg hos familien, har afbrydende
virkning, jfr. lsr.1982.184. Et ferieophold uden for Danmark har
derimod ikke afbrydende virkning, lsr.1982.85.
Personkredsen
Det er en betingelse for fradraget, at den pågældende er fuldt
skattepligtig her til landet. Retten til fradraget er derimod
uafhængig af lønmodtagerens ægteskabelige og forsørgermæssige
stilling. Således kan f.eks. ægtefæller, der begge udfører
lønarbejde i udlandet, hver især anvende standardfradraget.
Også skatteydere, der er omfattet af nedslagsreglen i LL § 33 A
skal, hvis de iøvrigt opfylder betingelserne, have
standardfradraget.
Som anført tilkommer fradraget ikke f.eks. handels- og
forretningsrejsende m.fl., der er stationeret her i landet, og som
i medfør heraf foretager rejser i udlandet, se f.eks. lsr. 1975.57.
De i rejsebureauerne ansatte busrejseledere og buschauffører, der
ikke er fast udstationeret i udlandet, men kontraktligt ansat til
at køre et vist antal busture i udlandet i løbet af en sæson,
således at de pågældende med jævne mellemrum opholder sig her i
landet i en a to dage, er ikke berettiget til standardfradraget.
Det er derimod almindeligvis de af selskabets rejseledere, der er
fast udstationeret på selskabets udenlandske flydestinationer.
Det bemærkes, at rejsemontører er berettiget til fradraget, såfremt
betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.
Fradraget tilkommer ikke skatteydere, der modtager ydelser, som er
skattefri i medfør af SL § 5 d eller LL § 7 r. Foruden personel
ved FN's fredsbevarende styrker, gælder det bl.a. også personel
ved NATO.
Således er fradrag nægtet en skatteyder, der havde gjort tjeneste på
Cypern under FN og havde modtaget ydelser, der var skattefri i
medfør af LL § 7 r, lsr. 1976.42.
Officerer, der af forsvarsministeriet stilles til rådighed for FN
til tjeneste som FN-observatører, er heller ikke berettiget til
standardfradraget, se nærmere D 3.3.5.
Personel, der gør tjeneste i Norge under NATO, oppebærer et
skattefrit »skattekompensationstillæg«, der er omfattet af LL § 7
r, hvorfor de pågældende ikke er berettigede til udlandsfradraget,
lsr. 1978.105.
Studieophold
Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt løn under studieophold i
udlandet berettiger til standardfradraget.
Hvis der er tale om et studium, der kun kan foretages i udlandet, og
arbejdsgiveren påregner at kunne få udbytte af den pågældendes
studieophold, således særligt hvis vedkommende er forpligtet til
at fortsætte ansættelsen en vis periode efter studieopholdet, vil
lønnen under studieopholdet normalt berettige til
standardfradraget.
Hvis der derimod er tale om, at en skatteyder på eget initiativ
tager på studieophold i udlandet, og arbejdsgiveren yder en vis
støtte til opholdet, vil det i almindelighed falde uden for
begrebet »lønarbejde i udlandet« og derfor ikke berettige den
pågældende til standardfradraget.
Hvis en skatteyder herefter under studieophold findes berettiget til
standardfradraget, og den pågældende samtidig har fået
studierejselegater, må disse tages i betragtning ved fastsættelsen
af fradraget for opholdsudgifter, således at der må skønnes over,
i hvilket omfang disse er dækket af legater.
Stipendiater
Om stipendiaters forskningsophold i udlandet gælder, at kandidat- og
adjunktstipendier, der tildeles af universiteter og andre højere
læreanstalter med den klausul, at de anvendes til studieophold i
udlandet, må anses at berettige til standardfradraget.
Derimod gives der ikke stipendiater, der - uden at
stipendietildelingen har været betinget heraf - tager på
studieophold i udlandet, fradrag for de hermed forbundne
merudgifter.
Seniorstipendier må behandles efter samme retningslinier.
Reglerne om tildeling af stipendier indeholder bl.a. følgende
bestemmelser
Et kandidatstipendium gives for 1 år, men med mulighed for
forlængelse. Senior- og adjunktstipendier gives normalt for 3 år.
Ansøgningen om et stipendium skal indeholde en detailleret
beskrivelse af det forskningsprojekt (eller studieprogram), som
ansøgeren ønsker at gennemføre. Stipendietiden tilbringes normalt
ved et af universitetets videnskabelige institutter, men studierne
kan efter aftale henlægges til udlandet.
Stipendiater, der foretager fradrag for »lønarbejde i udlandet« i
forbindelse med udlandsophold, må fremlægge dokumentation for, at
stipendiet er tildelt med klausul om anvendelse til forsknings-
eller studieophold i udlandet. Kravet om klausuleret anvendelse
kan anses opfyldt, såfremt det af universitetets erklæring
fremgår, at det ved tildelingen af stipendiet klart forventedes at
forskningsarbejdet (eller studiet) helt eller delvis udføres i
udlandet, lsr. 1980.107.
Forskere m.fl.
Andre skatteydere, der modtager egentlig løn fra
Forskningssekretariatet, er også berettiget til fradraget.
Professor ved Københavns universitet, der under varetagelse af et
gæsteprofessorat i U.S.A. i 4 måneder havde fået bevilget
tjenestefrihed med løn, blev anset berettiget til
»udlandsfradraget«, beregnet af både orlovslønnen fra Danmark og
vederlaget fra det amerikanske universitet. Hustru og barn deltog
i rejsen, men udgiften til deres flyvebilletter kunne ikke
fradrages, ligesom det alene var skatteyderens personlige udgifter
til kost og logi under U.S.A.-opholdet, der kunne fradrages
(skønsmæssigt ansat til 18.000 kr. for de ca. 4 mdr.).
Derimod fik en universitetsansat afdelingsleder, som fik bevilget
orlov med fuld løn, men ikke havde modtaget tilskud til
rejseudgifter, og som havde opholdt sig på et universitet i U.SA.
i forskningsøjemed mere end 1 år - foruden fradrag efter
anvisningen - også fradrag for familiens samlede rejseudgifter til
og fra U.S.A. under henvisning til opholdets varighed, lsr.
1979.201.
Ved HD af 13. oktober 1978 (skd.48.46) blev det antaget, at der ikke
i statsskattelovens § 6 a eller i øvrigt var hjemmel til at anse
en ved atomenergikommissionen ansat civilingeniør, der som led i
en udvekslingsaftale med den amerikanske atomenergikommission var
udstationeret i U.S.A. i 9 måneder, berettiget til fradrag for den
del (3/12) af rejseudgifterne for hustru og børn, som ikke var
blevet refunderet af arbejdsgiveren.
Kibbutzophold
Kibbutzophold kan ikke betragtes som arbejde i udlandet, hvorfor der
ikke kan indrømmes fradrag for lønarbejde i udlandet. Der kan
bortses fra værdien af kost og logi samt eventuelle lommepenge,
modtaget under et kortvarigt kibbutzophold, når indtægten herved
ikke overstiger de afholdte rejseudgifter, som på den anden side
ikke kan fratrækkes. Se i modsætning hertil Skat1986.10.608 om et
længerevarende kibbutzophold.
Pengelønnen
Det er i princippet den under udlandsopholdet udbetalte/godskrevne
løn, der skal lægges til grund. Omfatter udlandsarbejdet en del af
en aflønningsperiode, må som anført medregnes en forholdsmæssig
del af periodens løn. Gratiale o.lign., der opgøres for et helt
år, må som nævnt medregnes med en brøkdel. Man må dog her være
særlig opmærksom på, om der i årets løb har været ændret
aflønningsform, stillingsskift eller lign. og korrigere herfor.
Overtidsbetaling vedr. udlandsarbejdet, der er udbetalt og
skattepligtigt i det efterfølgende år, berettiger til
standardfradraget i udbetalings- og »skattepligtsåret«.
Det er som nævnt uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk
eller udenlandsk arbejdsgiver, - i dansk eller fremmed valuta. I
sidste fald anvendes den på udbetalingstidspunktet offentligt
noterede valutakurs ved konverteringen til danske kroner.
En overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, indgået mellem
Danmark og det land, hvori arbejdet udføres, berører ikke
fradragsretten. Indkomsten skal under alle omstændigheder opgøres
efter danske skatteregler, uanset hvilken overenskomsttype, der er
tale om.
Kost og logi, opholds- og forplejningsudgifter m.v.
Som anført skal pengelønnen, forinden procentfradraget beregnes,
reduceres med de fradragsberettigede opholds- og
forplejningsudgifter, som den skattepligtige selv afholder (og som
altså ikke dækkes efter regning). Vedrørende forståelsen af »kost
og logi« og »opholds- og forplejningsudgifter«, bemærkes, at disse
udtryk foruden hotel- eller pensionsudgifter tillige omfatter
udgiften til lejede boliger/værelser samt kost, som man selv
fremstiller, får fremstillet og/eller hjemtager til fortæring. Der
kan i alle tilfælde kun foretages fradrag for kost og logi i det
omfang, som kan anses rimeligt. Evt. modtagne kontante dagpenge
o.lign. skal under alle omstændigheder medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Finansministeriets cirkulære om godtgørelse af udgifter ved
tjenesterejser i udlandet blev ikke anset for anvendeligt for en
cand.mag., der i fire år havde været ansat på et universitet i
udlandet, aflønnet af det danske undervisningsministerium ved et
forskningsstipendiat. Fradraget måtte herefter bero på et skøn,
lsr.1985.66.
Som nævnt bortses der også ved indkomstopgørelsen fra de efter
regning dækkede udgifter til erhvervsmæssig befordring. Hvis der
ikke ydes tilskud efter regning, eller hvis der dækkes mere end
den erhvervsmæssige befordring, kan der ikke bortses herfra og
befordringsudgifterne indgår da som en del af procentfradraget.
Den private andel af kørselsudgiften indgår dog naturligvis ikke
som en del af pengelønnen, men må beskattes som en naturalydelse.
Eksempel på opgørelse af den skattepligtige indkomst i
udlandsperioden
1) Opholdsudgifter m.v. dækkes efter regning. Vesteuropa Uden for Vesteuropa Kontant løntillæg (1. febr.-31. dec) ... 160.000 160.000 * Pct. fradrag (10%-25%) ............... 16.000 40.000 --------------------- Skattepligtig indkomst ................. 144.000 120.000 * Procentfradraget kan højest beregnes af en helårlig pengeløn på 200.000 kr. 2) Lønmodtageren afholder selv sine opholdsudgifter. Vesteuropa Uden for Vesteuropa Kontant løntillæg (1. febr.-31. dec) ... 250.000 250.000 Udgifter til kost og logi .............. 40.000 40.000 ----------------------- 210.000 210.000 * Pct. fradrag (10%-25%) Periode 11 måneder ..................... -18.333 -45.833 --------------------- Skattepligtig indkomst ................. 191.667 164.167
* Fradraget kan maksimalt beregnes af 200.000 kr. og ikke af 210.000
kr.
Som anført kan der ikke samtidig med anvendelsen af ovennævnte
regler foretages fast lønmodtagerfradrag for samme indkomstår.
Derimod kan der naturligvis foretages fradrag for de faktiske
erhvervsudgifter forbundet med indtægtserhvervelsen her i landet.
Med hensyn til udgifter i et sådant indkomstår til f.eks. faglige
kontingenter, faglitteratur og arbejdstøj, som måske ikke
specifikt lader sig henføre til udlands- eller indlandsarbejdet,
må der ske en forholdsmæssig fordeling, så kun de udgifter, der
utvivlsomt vedrører indlandsarbejdet, fratrækkes ved siden af
standardfradraget.
Der kan ikke stilles krav om plads til et rimeligt privatforbrug som
betingelse for indrømmelse af standardfradraget.
2.3.29. Fradrag for merudgifter ved lønudarbejde på udenlandske
skibe m.v. LL § 33 B
Ved bestemmelsen i LL § 33 B gives der et særligt ligningsmæssigt
fradrag til danske sømænd på udenlandske skibe i udenrigsfart og
til personer om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i
tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
kulbrinteforekomster uden for dansk søterritorium og dansk
kontinentalsokkelområde.
Se i øvrigt skd. cirk. nr. 167 af 21. okt. 1983 om ændringer i LL,
idet bemærkes, at det faste fradragsbeløb fra og med indkomståret
1985 er forhøjet fra 16.000 kr. til 22.000 kr. (lov nr. 43 af 20.
februar 1985).
3. Specielle grupper af lønmodtagere
Dette afsnit indeholder en redegørelse for visse indkomst- og
fradragsforhold for specielle lønmodtager-grupper - alfabetisk
ordnet. De generelle fradrag for større grupper af lønmodtagere
er omtalt under D 2.3.
3.1. Aftenskolelærere
Kørselsgodtgørelser, der udbetales til lærere m. fl. i ungdomsskolen
og inden for fritidsundervisningen for voksne for befordring
mellem bopæl og undervisningssted, anses ikke som § 5d-ydelser
eller som trækfri A-indkomst.
Det må afhænge af den enkelte lærers forhold, om der i forbindelse
med fritidsundervisningen kan foretages fradrag for
befordringsudgifter mellem skiftende arbejdssteder, eller der
alene kan blive tale om fradrag for befordring mellem hjem og
arbejdssted. Der henvises herom til U 3.
3.2. Avisbude
Avisbude kan fratrække dokumenterede udgifter til aflønning af
hjælpebude, men kan ikke ved siden heraf fratrække det faste
lønmodtagerfradrag.
Befordringsudgifter i forbindelse med udbringningen kan fratrækkes,
men ikke samtidig med det faste lønmodtagerfradrag.
Der kan ikke foretages noget fradrag for særlige udgifter til
beklædning eller renholdelse heraf.
Avisuddelere, der som hjælpebude anvender egne børn såvel over som
under 15 år, kan fradrage løn til disse børn sammen med eventuel
løn til fremmede hjælpebude, og børnene beskattes af denne
lønindtægt, selv om de er under 15 år, skd.14.149.
3.3. Blikkenslagere og rørlæggere
Kilometerpenge (i Rørprislisten benævnt zonetillæg) til
blikkenslagere og rørlæggere medregnes i indkomsten, men halvdelen
af kilometerpengene kan uden dokumentation fradrages for udgift
til befordring og merudgift til fortæring, jfr. lsr.1983.138.
Såfremt kilometerpengene ydes ved arbejde over 30 km fra
arbejdsgiverens forretningssted, kan 80 pct. af beløbet fradrages
for udgift til befordring, overnatning og fortæring m.v. Se lsr. 1970.65.
I særlige tilfælde, hvor en rørlægger antages til arbejde på
skiftende arbejdspladser, og den pågældende aldrig eller kun
undtagelsesvis kommer på arbejdsgiverens forretningssted, gælder
foranstående regler dog med den ændring, at afstanden til de
skiftende arbejdssteder regnes fra den pågældendes bopæl.
Det er en forudsætning for bevarelsen af det faste
lønmodtagerfradrag, at der er tale om godtgørelse under rejse, se 2.2.
En rørlægger, der modtog zonetillæg i henhold til rørprislisten og
som havde fået godkendt fradrag svarende til 80 pct. af
zonetillægget, blev herudover, da der ikke forelå nærmere
oplysning om hvilke udgifter, det oppebårne zonetillæg skulle
dække, anset berettiget til fradrag for udgifter til befordring i
weekenderne mellem de skiftende arbejdssteder og hjemmet i medfør
af LL § 9 B, VLD af 6. juni 1986 (Skat 1986.6.395). Dommen er
anket.
Cirkeltillæg behandles som kilometerpenge, lsr. 1975.72.
I lsr.1982.112 fastslås det, at en smedesvend, der var aflønnet
efter rørprislisten, var berettiget til befordringsfradrag efter
de almindelige regler herom i stedet for de foran nævnte
procentfradrag.
3.4. Boreplatforme
Der gælder ikke særlige regler for ansatte på boreplatforme. De kan
efter de almindelige bestemmelser om fradrag for merudgift til
arbejdsdragt fratrække 1.040 kr.
Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten med 43 kr. pr.
dag.
Offshore-tillæg skal medregnes til den skattepligtige indtægt.
En arbejdsmand, der boede på Fyn, arbejdede på en boreplatform i
Nordsøen. Under hensyn til, at der under opholdet på
boreplatformen blev ydet fri forplejning kunne der ikke gives
fradrag for off shore tillæg eller for dobbelt husførelse m.v.,
ligesom han heller ikke blev anset for berettiget til fradrag for
diæter på ud- og hjemrejsedage, idet der ikke kunne antages at
være afholdt merudgifter på rejser fra hjemmet til Esbjerg af ca.
21/2 times varighed. Der blev alene godkendt fradrag for
udgifterne til søudstyr, lsr.1985.55.
3.5. Brandmænd
Heltidsansatte brandmænd (herunder ambulancefolk m.fl.) kan foretage
følgende fradrag
1) Brandmænd, der udfører døgnvagttjeneste, kan fradrage 3.850 kr.
årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.
2) Brandmænd, der udfører DDN-vagttjeneste - i almindelighed to på
hinanden følgende 12-timers dagvagter efterfulgt af en 12-timers
nattevagt - kan fradrage 2.750 kr. årligt for merudgifter til
fortæring under arbejdet.
Disse fradrag kan foretages uden dokumentation for merudgifternes
størrelse, men kun for den del af året, hvor brandmanden har
arbejdet under den pågældende vagtordning. Der kan ikke derudover
foretages fradrag for overarbejde, udearbejde, tærepenge eller
natarbejde for så vidt angår arbejdet inden for den fastsatte
tjenestetid for de nævnte vagter.
For udgifter til vask, rensning og vedligeholdelse af uniform og
undermundering samt til forsåling af støvler indrømmes et fradrag
på 850 kr. årligt.
Deltidsansatte brandmænd kan fra og med indkomståret 1985 uden
dokumentation fradrage 425 kr. for merudgifter til vask, rensning
og vedligeholdelse af uniform og undermundering.
3.6. Brugsforeningsuddelere
Brugsforeningsuddelere kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter eget valg fradrage varesvind enten efter
regnskabsmæssig opgørelse eller efter faste procenter, dog
således, at den, der har valgt fradrag efter regnskabsmæssig
opgørelse, ikke senere kan overgå til at fradrage efter faste
procenter.
Ved overgang til fradrag efter regnskabsmæssig opgørelse er det af
vigtighed, at lageropgørelsen ved indkomstårets begyndelse er
foretaget så nøjagtigt, at der ikke i årets indkomstopgørelse sker
fradrag for et i tidligere år opstået svind, for hvilket der
allerede er indrømmet procentfradrag.
Fyldestgørende regnskabsmæssig opgørelse anses at foreligge, når
opgørelsen af svindet finder sted på grundlag af en omhyggelig
ført kassebog. Dokumentationens gyldighed vil dog altid bero på
rigtigheden af den foretagne lageropgørelse og det indtægtsførte
beløb for forbrug af egne varer, og ligningsmyndigheden må derfor
tage standpunkt hertil og eventuelt ansætte forbruget af egne
varer efter skøn.
Uden regnskabsmæssig opgørelse kan der fradrages 3/4 pct. af
årsomsætningen på butiksvarer og 1/4 pct. på grovvarer, dog kan
der intet fradrages for den del af omsætningen, der vedrører salg
gennem hovedforeninger.
Fradraget beregnes af årsomsætningen ekskl. merværdiafgift,
medmindre det dokumenteres, at uddelerens tilsvar over for
foreningen omfatter merværdiafgiften.
Uddelere, hvis omsætning af grovvarer - bortset fra salg gennem
hovedforeningen - overstiger 1/2 mill. kr., kan ikke anvende
foranstående procentfradrag, men må godtgøre svindet ved regnskab
eller på anden fyldestgørende måde.
Udgift til opmærksomheder til foreningens kunder kan ikke fradrages,
lsr. 1940.54. Derimod har landskatteretten tilladt en
brugsforeningsuddeler et mindre fradrag for udgifter til
repræsentation ved bestyrelsesmøder o.l., lsr. 1962.132.
3.7. Bygningstapetserere
Bygningstapetsereres landtillæg for arbejde, der udføres uden for en
vis afstand fra byen (20 pct. af lønnen), medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, men halvdelen af landtillægget kan
uden dokumentation fradrages for udgift til befordring og
merudgift til fortæring. Fradraget kan foretages samtidig med det
faste lønmodtagerfradrag.
3.8. Børnedagpleje
Vederlaget for ydelsen af dagpleje er indkomstskattepligtigt for
dagplejemoderen, medens udgifterne ved plejen kan fratrækkes. Hvor
der ikke foreligger en regnskabsmæssig opgørelse, ansættes
fradraget, når antallet af børn i dagplejen ikke overstiger 5, til
1/3 af det modtagne vederlag.
Standarfradraget gives også, hvor den pågældende er ansat med
garanteret mindsteindtægt (garanteret ugentlig indtægt svarende
til det samlede vederlag for 3 børn i 431/4 times pleje).
Standardfradraget beregnes af hele vederlaget for børnedagplejen
- uanset en eventuel præmiebetaling til en kapitalpensionsordning,
jfr. Skat 1986.10.602.
Omfatter plejen et større antal børn, må fradraget ansættes efter et
skøn i det enkelte tilfælde.
Fradrag for udgifter i forbindelse med dagpleje kan ikke foretages
ved siden af det faste lønmodtagerfradrag af samme eller evt.
anden lønindtægt, jfr. lsr. 1972.141.
Såfremt det dokumenteres, at der er afholdt udgifter til medhjælp i
forbindelse med ydelse af dagpleje, kan lønudgiften fradrages
udover 1/3-fradraget. Ligeledes kan fradrag for
fagforeningskontingent foretages ved siden af standardfradraget,
lsr. 1979.181.
Fradraget på 1/3 af det modtagne vederlag er fastsat under hensyn
til de krav, der stilles til ydelserne i kommunal dagpleje,
hvorfor dagplejemødre i private dagplejeforhold ikke umiddelbart
er berettigede til dette standardfradrag. Fradraget må i disse
tilfælde ansættes efter dokumentation eller sandsynliggørelse af
de faktiske udgifter.
Uden for den kommunale dagplejeordning kan det sociale udvalg yde
hel eller delvis betaling for dagpleje i »private, ikke-anerkendte
dagplejeforhold«, der er etableret af barnets forældre på eget
initiativ. Det sociale udvalg yder 1/1, 3/5 eller 2/5 af
betalingen for dagplejen, og beløbet udbetales direkte til
dagplejemoderen. Dagplejeindtægten er i disse tilfælde
B-indkomst, og der vil fra det sociale udvalg fremkomme
oplysningssedler vedrørende udbetalingerne med angivelse af,
hvilken andel af betalingen til dagplejemoderen ydelsen udgør.
Vedrørende døgnplejevederlag henvises til E 1.6.
3.9. Civilforsvaret
Civilforsvarskorpsets befalingsmænd af chef-, forvaltnings- og
ingeniørgruppen og korpsmestre af 1. grad/værkmestre af 1. grad
samt sektionschefer af reserven ansat til langtidstjeneste kan
fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt (uændret). For befalingsmænd
af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste,
reduceres fradraget forholdsmæssigt.
Øvrigt personel med rådighedstillæg skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne rådighedstillægget samt vederlag
for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb
svarende til 20 pct. af såvel det modtagne rådighedstillæg som de
ydede variable tillæg kan fradrages.
Disse fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde samt
udearbejde, herunder tjenesterejser, der ikke medfører
overnatning.
Om uniformsudgifter, se D 2.3.13.
Den godtgørelse, der ydes til frivillige i civilforsvarskorpset pr.
fremmøde til dækning af transportudgifter og fortæring, skal af
modtageren medregnes ved indkomstopgørelsen. Dokumenterede eller
sandsynliggjorte merudgifter forårsaget ved tjenesten kan
fradrages, dog ikke med et større beløb end den modtagne
godtgørelse. Fradraget kan foretages ved siden af et eventuelt
fast lønmodtagerfradrag.
Kørsel i forbindelse med varslingstjeneste/varslingsøvelse betragtes
ikke i skattemæssig henseende som privat kørsel.
Der skal herefter ikke ske beskatning af privat kørsel,
såfremt der er stillet bil til rådighed af civilforsvaret, heller
ikke af kørsel mellem hjem og varslingssted. Eventuelt modtaget
kørselsgodtgørelse for kørsel i egen bil anses for medgået til
formålet.
Personel ved styrelsen for den civile værnepligt er ikke omfattet af
anvisningen vedrørende civilforsvarets personel. De pågældende kan
derfor ikke fradrage 20 pct. af udbetalt rådighedstillæg.
3.10. Diakonisser
Diakonisser, der som led i ansættelsesvilkårene modtager frit ophold,
beskattes af værdien heraf med 18.600 kr.
Godtgørelse for udtræden af Diakonissestiftelsen anses for omfattet
af LOSI § 2, nr. 9.
3.11. Europaparlamentet
Efter lov nr. 225 af 31. maj 1979 tilkommer der de danske
repræsentanter i Europa-Parlamentet et vederlag, der svarer til
folketingsmedlemmers vederlag. Vederlaget består af et
grundvederlag og et omkostningstillæg. Alene grundvederlaget
medregnes til den skattepligtige indkomst.
Herudover dækker Europa-Parlamentet forskellige udgifter
efter det af Parlamentet fastsatte »Regulativ om
omkostningsgodtgørelse og godtgørelser til medlemmer af
Europa-Parlamentet«.
1) Dagpenge og rejseudgifter til parlamentet: Beløbene anses som §
5 d ydelser.
2) Rejseudgifter til andre lande: Beløbene anses som § 5 d ydelser.
3) Omkostningstillæg, der bl.a. skal dække rejseudgifter i eget
land: Beløbene er skattepligtige, men kan fratrækkes med samme
beløb.
4) Sekretariatsgodtgørelse: Godtgørelsen er skattepligtig, men kan
fratrækkes med samme beløb.
Medlemmer af Europa-Parlamentet anses ikke indeholdelsespligtige i
henhold til kildeskatteloven vedrørende eventuel udbetalt
sekretærløn, som godtgøres af Parlamentet.
Den af Parlamentet ydede præmie til livsforsikring skal i medfør af
PL §56, stk. 1, medregnes til den skattepligtige indkomst, men kan
fratrækkes inden for den i PL § 50, stk. 2, anførte grænse på
2.000 kr.
Derimod skal den af Parlamentet ydede præmie til ulykkesforsikring
ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
3.12. Fagforeningsfunktionærer
Dagpenge og diæter til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd
m.v. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Under hensyn til at disse ydelser fastsættes til dækning af de
pågældendes merudgifter på rejse og ved deltagelse i møder m.m.,
anses de at medgå til deres formål. Der kan derfor foretages
fradrag med samme beløb, som godtgørelsen udgør, dog højst
Ved rejser, der medfører natophold uden for den pågældendes
opholdskommune: Dokumenterede udgifter til natophold samt 180 kr.
pr. rejsedag med overnatning. Hvis betalingen for overnatning
indbefatter betaling for morgenmåltid, nedsættes fradraget med 30
kr.
Såfremt overnatning uden for hjemmet kan dokumenteres, men udgiften
ikke kan godtgøres, kan merudgiften til fortæring samt overnatning
fradrages med 265 kr. pr. døgn.
Ved heldagsmøder: ..... 150 kr. Ved halvdagsmøder: .... 75 kr.
Det samlede fradrag pr. mødedag uden overnatning kan ikke overstige
150 kr.
Fradrag af større beløb end de nævnte kan alene foretages efter
dokumentation af samtlige afholdte udgifter.
En fagforeningsfunktionær, der var ansat som funktionær i et
landsdækkende fagforbund og samtidig var tillidsmand i en lokal
fagforening, kunne fratrække mødeudgifter i overensstemmelse med
ligningsrådets satser både for møder i hovedforbundet og møder i
den lokale fagforening, lsr. 1986.16.
En fagforeningsfunktionær kunne ikke foretage fradrag for
mødeudgifter efter de af ligningsrådet fastsatte takster, da han
ikke havde modtaget dagpenge eller diæter for møderne, men han
ansås berettiget til at foretage et skønsmæssigt lavere fradrag,
Skat. 1986.8.508.
Hvis de faglige organisationer udbetaler (trækfri) diæter, der
overstiger ovennævnte fradragssatser, eller udbetaler
»overnatningsdiæter« for dage, hvor overnatning ude rent faktisk
ikke finder sted, eller de pågældende ikke betaler for
overnatningen, må der ske beskatning. Der må derfor i fornødent
omfang kræves dokumentation for fratrukne overnatningsudgifter.
Såfremt antallet af hel- og halvdagsmøder, for hvilke der er ydet
diæter, ikke fremgår af oplysningssedlerne, må der kræves
attestation herom fra fagforeningen/forbundet. Hvor der er tale om
et meget stort antal møder i årets løb, bør der kræves en
datoliste, attesteret af forbundet, med angivelse af de enkelte
hel- og halvdagsmøder. Om relationen til lønmodtagerfradraget, se
nedenfor.
De foran nævnte fradrag for udgifter på rejser med natophold kan
også anvendes af funktionærer i AOF.
Der kan ikke foretages fradrag i forbindelse med delegationsrejser
m.v. i udlandet, hvor de udenlandske værtsfolk afholder udgifterne
til ophold og forplejning, således at rejsedeltagerne ikke selv
har fradragsberettigede merudgifter i forbindelse med sådanne
rejser. I flere lsr.-kendelser er fradrag for sådanne udgifter
nægtet, da de pågældende ikke kunne dokumentere nogen merudgifter.
Ved ØLD af 2. juni 1977 tiltrådtes et skønsmæssigt fastsat fradrag
for repræsentationsudgifter for en afdelingssekretær i HK. Der var
udbetalt repræsentationsgodtgørelse med 3.562 kr. Fradrag
godkendtes med 1.000 kr. i mangel af dokumentation.
En fagforeningskasserer havde modtaget en repræsentationsgodtgørelse
på 2.400 kr. samt et beløb på 2.227 kr. som fejltællingspenge. Han
ansås ikke berettiget til fradrag af tilsvarende størrelse, da han
ikke var i stand til at dokumentere sine udgifter til
repræsentation og fejltælling, lsr. 1981.79.
Fradrag for diæter ved siden af fast lønmodtagerfradrag.
Fast lønmodtagerfradrag kan kun foretages samtidig med fradrag for
diæter, såfremt disse godtgørelser fuldtud er ydet under rejser
(jfr. 2.2.). Da bl.a. indenbys møder i almindelighed ikke
opfylder betingelsen om »rejse«, kan fradrag for sådanne diæter
ikke foretages ved siden af lønmodtagerfradraget. Ved lsr.
1976.156 blev der således nægtet fradrag for diæter, udbetalt for
møder på forbundets kontor i København, ved siden af
lønmodtagerfradraget.
For skatteydere, der ikke er ansat eller fuldtidsbeskæftiget i
fagforening/forbund (f.eks. tillidsmænd på virksomheder), vil
modtagelsen af diæter fra forbundet være »honorar uden for
tjenesteforhold«, og fradrag kan i så fald foretages ved siden af
et eventuelt lønmodtagerfradrag.
3.13. Falck-reddere
Reddere ansat i De Danske Redningskorps kan foretage følgende
fradrag
1) Reddere, der udfører døgnvagttjeneste, kan fradrage 3.850 kr.
årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.
2) Reddere, der udfører DDN-vagttjeneste - i almindelighed 2 på
hinanden følgende 12-timers dagvagter efterfulgt af en 12-timers
nattevagt - kan fradrage 2.750 kr. årligt for merudgifter til
fortæring under arbejdet.
De under 1 og 2 nævnte fradrag kan foretages uden dokumentation for
merudgifternes størrelse, men kun for det tidsrum, hvor redderen
har været beskæftiget under den pågældende vagtordning.
Der kan ikke derudover foretages fradrag for overarbejde,
udearbejde, tærepenge eller natarbejde for den overenskomstmæssigt
fastsatte tjenestetid for de nævnte vagter.
Reddere, der udfører dagvagttjeneste eller toskiftet tjeneste, kan
foretage fradrag for merudgifter efter de gældende almindelige
regler om natarbejde m.v., lsr. 1979.83.
En redder, der havde en vagtordning, hvorefter han på årsbasis
havde 110 døgnvagter a 24 timer og 60 dagvagter, påstod ved Østre
Landsret, at han måtte være berettiget til samme fradrag som
reddere med døgnvagttjeneste, som består af 123-131 døgnvagter a
24 timer på årsbasis. Landsretten tilkendegav efter
domsforhandling, at retten ikke kunne følge hans påstand,
hvorefter han hævede sagen, skd. 56.43.
Rejse- og befordringsgodtgørelse i anledning af udearbejde, der
varer mindst 6 timer - i overenskomsten med De Danske
Redningskorps betegnet som »tærepenge« (= trækfri A-indkomst) -
medregnes i indkomstopgørelsen, men beløbet anses medgået til
dækning af merudgifter, hvorfor det vil kunne fradrages efter de
gældende regler. Fradraget kan foretages samtidig med ovennævnte
standardfradrag.
En falckredder havde oppebåret et forskydningstillæg på 9 kr. pr.
dag for forskydning af middagspausen. Da det ikke var
dokumenteret, at forskydningen af spisepausen havde medført
merudgifter, der ikke var dækket af det godkendte fradrag for
udearbejde, godkendtes ikke fradrag udover fradraget for
udearbejde, jfr. Skat. 1986.2.156.
Reddere, der godtgør, at de oppebærer særligt smudstillæg for
transport af og arbejde med lig, kan fradrage halvdelen af
smudstillægget, dog højst med 520 kr., da redderne modtager fri
uniform.
Endvidere godkendes et fradrag på 850 kr. årligt for merudgifter til
vask, rensning og vedligeholdelse af uniform og underbeklædning
samt forsåling af støvler. Fradraget gives uden dokumentation for
merudgifternes størrelse.
3.14. Fiskere
Kostudgifter. Under forudsætning af, at fisketurene normalt varer
mere end et døgn, kan der foretages et fradrag i
indkomstopgørelsen for merudgift til kost på søen på 10.200 kr.
årligt, dog mindst 67 kr. pr. fiskedag. Tilsvarende fradrag
tillades, hvis fiskeri af kortere varighed udføres fra fremmed
havn.
Såfremt fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men
der dog skønnes at være merudgifter til kost, andrager fradraget
8.100 kr. årligt, dog mindst 41 kr. pr. fiskedag.
Overstiger det samlede fradrag, opgjort på grundlag af
fradragsbeløbet pr. fiskedag, det årlige fradrag, er fiskerne
berettiget til det højere fradrag. Eksempel: 220 fiskedage a 41
kr. = 9.020 kr., som kan fradrages, selv om årsfradraget kun
andrager 8.100 kr.
Hvor forannævnte forudsætninger kun har været opfyldt en del af
året, reduceres de årlige fradrag forholdsmæssigt. Der foretages
dog ikke nogen reduktion af fradragene alene på grundlag af, at
der ikke sejles under stormvejr, eller fordi der skal foretages
sædvanlige eftersyn og mindre reparationer på skibet.
Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af
forbruget om bord.
Søudstyr. Under forudsætning af, at fisketurene normalt varer mere
end et døgn, godkendes et fradrag på 2.350 kr. årligt for
søudstyr.
Hvis fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men
fiskeriet foregår under sådanne former, at søudstyr må anses for
nødvendigt, kan der foretages et skønsmæssigt fradrag, der dog
maksimalt kan andrage 2.110 kr. årligt.
De såkaldte redningsdragter anses for en del af søudstyret, således
at fiskere enten kan foretage ovennævnte standardfradrag eller
vælge at fratrække den faktiske udgift til søudstyr, herunder
redningsdragten, i det omfang udgiften overstiger normale udgifter
til beklædning.
De såkaldte overlevelsesdragter, der er en del af sikkerhedsudstyret
om bord, anses som et driftsmiddel, der kan afskrives i henhold
til afsnit I i AL.
3.15. Folketinget
I henhold til lov om valg til folketinget oppebærer
folketingsmedlemmer et grundvederlag samt et skattefrit
omkostningstillæg. Grundvederlaget er fuldt ud skattepligtigt,
medens omkostningstillægget ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Der beregnes ikke lønmodtagerfradrag af
vederlaget, jfr. KL § 24, stk. 3.
Et eftervederlag til et udtrådt medlem af tinget beskattes som
almindelig - og ikke særlig - indkomst, jfr. lsr.1982.154.
De udgifter til annoncering m.v., som et folketingsmedlem afholder i
forbindelse med opstilling til et folketingsvalg, kan ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
lsr.1985.24.
3.16. Gæstearbejdere
Om fradrag for dobbelt husførelse henvises til D 2.3.12. Reglerne om
fradrag for ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer er også
gældende for gæstearbejdere. Se F. 1.4.4.
En gift gæstearbejder kan samtidigt opnå fradrag for dobbelt
husførelse (såfremt hustruen opretholder selvstændig husførelse i
hjemlandet) og fradrag i henhold til forpligtelseserklæring
(f.eks. over for forældre og/eller søskende).
Den hjemrejsegodtgørelse, der i henhold til kontraktlig forpligtelse
udbetales til gæstearbejdere i forbindelse med deres hjemsendelse,
efter at deres arbejds- og opholdstilladelse er udløbet, anses for
skattefri, SD-cirk. nr. 393 af 2. oktober 1974.
3.17. Handelsrejsende
Handelsrejsende, der i deres erhverv foretager forretningsrejser for
deres firmaer, samt andre, der rejser på tilsvarende måde, og som
under rejsen har merudgifter til fortæring og normalt udgifter til
repræsentation, må udover løn og provision m.v. i
indkomstopgørelsen medregne eventuelle beløb, som de modtager i
dagpenge og diæter, og de kan som merudgift kun fradrage de til
deres ophold på rejser medgåede udgifter reduceret med værdien af
»eget forbrug«.
Såfremt der er ydet godtgørelse for udgifter til rejse, herunder
ophold og fortæring under rejse, kan fradrag for merudgifterne
finde sted, uden at retten til det faste lønmodtagerfradrag af den
grund fortabes, jfr. D 2.2. Dette gælder også fradrag for
rejseudgifter med de af ligningsrådet fastsatte standardsatser,
selv om der i disse satser er indbefattet visse repræsentations-,
telefon- og portoudgifter.
Er godtgørelse derimod ikke ydet eller overstiger merudgiften
godtgørelsen, vil et fradrag af rejseudgiften bevirke, at retten
til lønmodtagerfradraget fortabes.
Der godkendes lønmodtagerfradrag ved siden af fradrag for
repræsentationsudgifter godtgjort efter regning, når disse
udgifter er uden direkte indflydelse på skatteyderens lønindtægt,
lsr. 1969.64 og 156. Se D 2.3.22.
Ligningsrådets satser
For rejsedage med overnatning på hotel eller lignende kan
dokumenterede udgifter til natophold fradrages. Merudgiften til
fortæring samt udgift til telefon, porto og repræsentation i
direkte tilknytning til rejsen ansættes uden dokumentation for
størrelsen til 180 kr. pr. rejsedag med overnatning. Hvis
betalingen for overnatning indbefatter betaling for morgenmåltid,
nedsættes fradraget med 30 kr.
Såfremt det kan godtgøres, at overnatning uden for hjemmet har
fundet sted, men udgiften ikke kan dokumenteres, kan merudgiften
til fortæring m.v. samt overnatning fradrages med 265 kr. pr.
døgn.
For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden
overnatning kan merudgiften til fortæring samt udgiften til
telefon, porto og repræsentation i direkte tilknytning til rejsen
fradrages med 75 kr. pr. dag.
Ønskes fradrag udover de anførte satser, må berettigelsen heraf
godtgøres af den pågældende skatteyder.
En repræsentant arbejdede 3 dage om ugen i Københavnsområdet og i
forbindelse hermed overnattede han i sin samlevers lejlighed, mens
de begge resten af ugen boede i hans hus på øen X. Efter det
oplyste fandt landsskatteretten, at han måtte anses for at have
bopæl både i København og på X. Da han rent faktisk havde benyttet
lejligheden i den del af ugen, hvor han havde arbejdet i
Københavnsområdet, var der ikke grundlag for at indrømme ham
fradrag efter reglerne for rejsedage med overnatning på hotel
eller lignende, lsr.1985.69.
De foran nævnte standardfradrag skal alene dække merudgiften til
fortæring samt udgifter til telefon, porto og repræsentation i
direkte tilknytning til rejsen. Udgifter til de nævnte formål, der
ikke er afholdt i direkte tilknytning til rejsen, kan fradrages
ved siden af standardfradragene.
Hvad navnlig angår repræsentationsudgifter bemærkes, at
standardfradragene dækker sædvanlige repræsentationsudgifter på
rejse, typisk udokumentable småudgifter og enkelte større
udgiftsposter, medens udgifter ud over det normale kan fradrages
ved siden af standardfradragene.
ØLD af 3. sept. 1981 (skd.60.68): En salgschef, der berejste hele
Jylland og dele af Sjælland og i forbindelse hermed afholdt
udstillinger to gange årligt i de forskellige byer, havde udover
standardfradraget fratrukket 4.227 kr. til repræsentation i
forbindelse med udstillingerne. Skatterådet godkendte fradraget,
men beskar standardfradraget for samtlige rejser med ialt 3.670
kr. Landsretten fandt, at de i forbindelse med udstillingerne
afholdte udgifter efter deres formål, størrelse og art adskiller
sig fra de udgifter af mindre omfang, som knytter sig til
almindelige kunderejser og som til en vis grad er udokumentable
småudgifter. Det fandtes herefter uberettiget, at skatterådet
havde beskåret hans standardfradrag for de almindelige
kunderejser. Med hensyn til udstillingsrejserne kunne han
imidlertid ikke anses berettiget til ved siden af fradrag for
faktiske udgifter at få standardfradrag for tilsvarende udgifter
til telefon, porto, repræsentation m.v. Der måtte derimod også for
disse rejser tilkomme ham et skønsmæssigt fradrag for medudgifter
til fortæring.
En sælger, som alene solgte kopimaskiner til offentlige kontorer var
berettiget til fuldt standardfradrag, idet hans
»repræsentationsudgifter« var et naturligt led i hans opsøgende
salgsvirksomhed, selv om de ikke virkede bestemmende på
modtagernes købsovervejelser, jfr. ØLD af 3. dec. 1984 (9.afd.
449/83).
Rejsedage uden overnatning
Standardfradraget på 75 kr. pr. rejsedag uden overnatning kan kun
foretages for dage, hvor rejsen har haft en sådan varighed, at den
skattepligtige har måttet indtage et sædvanligt hovedmåltid uden
for hjemmet eller arbejdsgiverens virksomhed, jfr. SD. cirk. nr.
477 af 8. sept. 1976.
Der skal ikke udøves skøn over størrelsen af fradraget, men alene
foretages vurdering af, om den pågældende er omfattet af
bestemmelsen.
I overensstemmelse hermed blev en repræsentant med et rejsedistrikt
fra Odder til Skagen anset berettiget til standardfradraget, selv
om han efter det oplyste hver dag medbragte madpakke, som han
spiste i bilen, lsr. 1981.191.
Ved ØLD af 16. april 1982 (8.afd. 114/1981) blev en repræsentant
anset berettiget til standardfradraget også for rejsedage inden
for Randers byområde, idet det var oplyst, at han kørte ca. 65 km
om dagen og besøgte 30-40 kunder pr. dag og som følge heraf kunne
han ikke nå at indtage et hovedmåltid i hjemmet, jfr. tilsvarende
lsr.1983.146.
En repræsentant med Als som rejsedistrikt fandtes derimod ikke
berettiget til standardfradraget under hensyn til rejsedistriktets
størrelse samt til at hans bopæl var centralt beliggende på øen,
hvorfor det måtte anses for tvivlsomt, at han dagligt skulle have
indtaget et hovedmåltid ude, lsr. 1979.186.
Arbejdsområdets udstrækning er således ikke afgørende for, om
standardfradrag kan indrømmes, men der må lægges vægt på den
pågældende skatteyders konkrete arbejdsform.
Valget mellem standardfradrag og fradrag for faktiske udgifter må
ske med virkning for hele indkomståret. Der kan således ikke
foretages fradrag for faktiske udgifter for rejsedage, hvor
udgifterne har været større end standardsatsen, og fradrag med
standardsatsen for dage, hvor udgiften har været mindre. Dette
gælder dog kun rejser inden for landets grænser. Anvendelse af
standardfradrag for rejser her i landet udelukker ikke fradrag for
faktiske udgifter ved rejser i udlandet, lsr. 1980.92.
Når der foretages fradrag for faktiske udgifter, må
fortæringsudgiften reduceres med værdien af »eget forbrug«, som i
almindelighed kan ansættes til et beløb svarende til satsen for
værdien af fri kost: 43 kr. pr. dag.
Hvem kan sidestilles med handelsrejsende?
Sidestilles med handelsrejsende kan alene personer, der udelukkende
har salgsopsøgende arbejde og som under dette arbejde afholder
repræsentationsudgifter, jfr. bl.a. lsr. 1978.195.
Forsikringsselskabernes taksatorer og assurandører kan i
almindelighed ikke anses for omfattet af anvisningen om
handelsrejsende, jfr. HD af 4. okt. 1982 (Skd.64.102).
Tilsvarende gælder kreditforeningernes vurderingsinspektører og en
autokonsulent i et forsikringsselskab, lsr.1985.155.
Anvisningen omfattede heller ikke en revisor, der var ansat i et
selskab, der beskæftigede ca. 35 revisorer, hvis arbejde bestod i
at besøge en række købmænd, brugsforeninger og supermarkeder, hvor
de optalte varelageret og gennemgik forretningens købsbilag, lsr. 1981.89.
Det er ikke afgørende, om de pågældende er medlemmer af foreningen
Danmarks Aktive Handelsrejsende, da der også er handelsrejsende,
som står uden for denne forening, medens foreningen på den anden
side også optager salgschauffører, der ikke kan få fradrag som
handelsrejsende.
Ifølge ØLD af 8. juli 1980 (Skd. 55.341) kunne en salgschauffør ikke
sidestilles med en handelsrejsende, navnlig i betragtning af »at
hans kundebesøg i væsentligt omfang har tjent til udbringning af
bestilte varer og levering af varer ved samtidig bestilling, og at
leveringen i alt væsentligt sker til en fast kundekreds«.
En salgsinspektør ved Falcks Redningskorps kunne heller ikke
sidestilles med en handelsrejsende, lsr.1982.73.
Ved ØLD af 17. juni 1985 blev en sikringskonsulent i ISS-Securitas
anset for handelsrejsende. Den pågældende fandtes imidlertid ikke
berettiget til standardfradraget for rejsedage uden overnatning
ved kundebesøg i nærheden af sit hjem og sit kontor jfr. Skat
1985.9.237. Dommen er appelleret.
Ved ØLD af 3. sept. 1985 blev en salgskonsulent for Vordingborg
Køkkenet sidestillet med en handelsrejsende, idet landsretten
lagde vægt på, at salgskonsulenten - bortset fra et evt. spørgsmål
om salgsdistriktets størrelse og beliggenhed i forhold til
Vordingborg Køkkenets salgsudstilling - måtte antages at udføre
sådanne salgsfunktioner, at han er omfattet af kommissionslovens §
85, der har følgende ordlyd: »Ved handelsrejsende forstås i denne
lov den, som for en handlende (handelshuset) har påtaget sig det
hverv at rejse fra sted til sted og derunder virke for afsætning
af varer, som ikke medføres, ved at optage købetilbud (ordrer) til
handelshuset eller ved selv at sælge deres varer i dettes navn«,
jfr. Skat 1985.10.268. Dommen er appelleret.
Ved ØLD af 20. maj 1986 blev en salgsinspektør ved Jyllands-Posten
anset for handelsrejsende, idet landsretten lagde vægt på, at hans
væsentligste arbejdsopgave bestod i at rejse fra sted til sted for
at virke for afsætningen af aviser. Den omstændighed, at han
yderligere som led i sit arbejde udførte kundepleje hjemme og i et
vist omfang på rejser gav vejledning til aftagerne, fandtes ikke
at kunne medføre, at salgsinspektøren ikke var omfattet af
kommissionslovens § 85, jfr. Skat 1986.6.383. Dommen er anket.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan hverken direkte eller analogt
anvende de for handelsrejsende fastsatte standardfradrag, men må
henvises til at dokumentere eller sandsynliggøre de i forbindelse
med hvervet afholdte udgifter, jfr. lsr. 1984.79.
Anvisningen kan heller ikke anvendes af de i FDB ansatte
revisorer og konsulenter, der alene tilser egne afdelinger og
filialer.
Landsskatteretten har dog i to tilfælde anset konsulenter hos FDB,
der besøgte afdelinger i Midt- og Nordsjælland, berettiget til
fuldt ud at fratrække udgifter, svarende til de fra FDB modtagne
godtgørelser, ligesom de pågældende i medfør af KL § 24, stk. 1,
ansås berettigede til at fratrække det faste lønmodtagerfradrag.
(Den ene konsulent havde i 1975 modtaget 610 kr. i trækfri rejse-
og befordringsgodtgørelse, 167 kr. pr. måned i faste diæter samt
800 kr. i telefontilskud). De anførte kendelser er udtryk for et
konkret skøn og de fra FDB modtagne godtgørelser kan derfor ikke i
alle tilfælde anses for medgået til fradragsberettigede udgifter.
For skatteydere, som ikke omfattes af anvisningen må man ved
ligningen give fradrag enten efter dokumentation af de faktiske
udgifter eller efter skøn over den antagelige udgift.
Hvor det må antages, at den pågældende i almindelighed har lejlighed
til at spise i marketenderi eller lignende, må fradrag nægtes.
Skatteydere, der medbringer frokostpakke, men må benytte
cafeterier eller lign., indrømmes fradrag efter reglerne for
udearbejde med 22 kr. pr. dag. Fradrag for andre driftsudgifter
gives efter de almindelige regler.
3.18. Havnearbejdere
Havnearbejdere beskæftiget med lastning og losning af skibe indrømmes
uden dokumentation for udgifternes størrelse et fradrag på 2 pct.
af bruttolønnen, dog højst 2.500 kr. årligt (uændret), for
udgifter til arbejdstøj, transport mellem mønstringssted og
arbejdssted, overarbejde og natarbejde m.v.
Ud over dette fradrag gives fradrag for udgifter til
fagforeningskontigent samt til befordring mellem hjem og
mønstringssted efter de sædvanlige regler om fradrag for udgift
til befordring mellem hjem og arbejdsplads.
Der kan ikke ved siden af ovennævnte fradrag foretages fradrag på
1.490 kr. for ødelagt arbejdstøj i forbindelse med losning af
industrifisk (se D 2.3.14).
Såfremt de gældende fradrag for f.eks. udearbejde eller overarbejde
m.v., kan medføre et større fradrag end ovennævnte
standardfradrag, kan dette større fradrag foretages i stedet for
standardfradraget.
Der skal ske en forholdsmæssig reduktion af fradraget, hvis
skatteyderen kun har været beskæftiget som havnearbejder en del af
året. Modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse som
havnearbejder medfører dog ikke reduktion.
3.19. Hjemmehjælpere
Hjemmehjælpere antages i almindelighed ikke at have ekstra udgifter
til forplejning som følge af arbejdet. Fradrag for merudgifter til
fortæring indrømmes derfor kun efter dokumentation, jfr. ØLD af 12. aug. 1983 (skd. 68.46) og ØLD af 29. juni 1984 (skd.71.824).
Under hensyn til, at kammeradvokaten i en tilsvarende sag havde
taget bekræftende til genmæle over for en påstand om godkendelse
af det af ligningsrådet fastsatte fradrag for udgift til ren, hvid
kittel eller lign. anså lsr. en hjemmehjælper for berettiget til
dette fradrag, lsr. 1984.111.
3.20. Hjemmesygeplejersker
En hjemmesygeplejerske, der modtog kontraktmæssig
beklædningsgodtgørels e, kunne ikke fratrække et beløb svarende
til godtgørelsen, men hjemmesygeplejersker anses - ligesom
hjemmehjælpere - berettiget til fradrag for udgift til ren, hvid
kittel eller lign., lsr.1985.102. Om hjemmesygeplejerskers
kørselsgodtgørelse, se D 1.6.1.
Hjemmesygeplejersker og hjemmesygehjælpere kan ikke foretage fradrag
for udearbejde, idet det ikke antages, at de pågældendes
arbejdsvilkår gør det nødvendigt at indtage et måltid ude, Skat
1986.7.471.
3.21. Hjemmeværnet
Distriktsledere skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne den til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet
udbetalte ydelse. Et tilsvarende beløb kan fradrages som medgået
til merudgifter ved hvervet, dog ikke samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag.
Hjemmeværnets befalingsmænd samt kvindelige befalingshavende i
hjemmeværnet skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne det modtagne rådighedsvederlag. Et beløb svarende til 1/3
af rådighedsvederlaget kan fradrages for merudgifter som følge af
hvervet, herunder udgift i anledning af ansvaret for mangler og
svind ved afdelingens materiel, dog ikke samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag.
De til hjemmeværnet som instruktører knyttede læger modtager lønning
og kørselsgodtgørelse, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen,
medens der alene kan foretages fradrag for kørselsudgift og
eventuelt almindeligt lønmodtagerfradrag.
3.22. HT-chauffører og andre chauffører ved amtskommunale trafikselskaber
Chauffører i HT kan ikke foretage fradrag for udearbejde, da arbejdet
efter landsskatterettens opfattelse ikke udføres under sådanne
vilkår, at ekstra forplejning er en nødvendig følge heraf,
lsr.1982.174.
Weekend-godtgørelse berettiger ikke til fradrag.
Fradrag for vedligeholdelse af uniform kan ikke godkendes.
Ligningsrådet har vedtaget, at arbejde som medlem af hovedstadsrådet
eller som ansat i dettes tjeneste må anses for udførelse af
offentligt hverv, således at de af hovedstadsrådet udbetalte
dagpenge m.v. er omfattet af statsskattelovens § 5d. Dette gælder
også ydelser til chauffører ansatte i HT, hvorimod de chauffører,
der er ansat i de private rutebilselskaber, der kører for HT, ikke
kan anses omfattet af statsskattelovens § 5d.
3.23. Huslejenævn
Medlemmer af disse nævn er ikke berettiget til noget fast eller
procentvis ansat fradrag for driftsudgifter, men kan kun fradrage
dokumenterede eller sandsynliggjorte driftsudgifter.
3.24. Hyrevognschauffører
Hyrevognschauffører kan fradrage 3 pct. af bruttolønnen, dog højst
4.400 kr. årligt (sidste år 3.600 kr.), til dækning af
merudgifter, herunder til fortæring, beklædning og forøget
befordringsudgift mellem hjem og skifteplads på tidspunkter, hvor
offentlig befordring ikke kan anvendes.
Forudsætningerne for fradrag af den angivne størrelse er, at
tjenesten udføres som skiftende dag- og nattjeneste, samt at der i
almindelighed ikke er mulighed for at indtage forplejning i
hjemmet eller under kantineforhold. I modsat fald må fradraget
reduceres efter skøn i de enkelte tilfælde.
En taxachauffør blev anset for berettiget til fradrag for
merudgifter i forbindelse med udearbejde og natarbejde i stedet
for det foran nævnte standardfradrag, Skat 1986.8.508.
Selvstændige vognmænd, der arbejder under tilsvarende forhold,
indrømmes fradrag efter samme retningslinier, jfr. lsr.1983.67.
Hyrevognschauffører er ikke berettiget til noget uniformsfradrag.
3.25. Idrætsfolk m.fl.
Dag- og timepenge, der udbetales personalet i Dansk Idrætsforbund på
tjenstlige rejser i overensstemmelse med tjenestemandslovens
regler, anses medgået til formålet, hvorfor der kan foretages et
fradrag af samme størrelse som de medregnede og modtagne ydelser.
Fradraget kan foretages samtidig med det faste lønmodtagerfradrag.
Idrætsdommere
De i forbindelse med dommerhvervet oppebårne honorarer m.v.,
herunder befordringsgodtgørelse og diæter, skal medregnes ved
indkomstopgørelsen som B-indkomst, men ligningsrådet har vedtaget,
at der for honorarer, der ikke overstiger 75 kr. for den enkelte
kamp, kan foretages et standardfradrag af samme størrelse som
honoraret. Hvor honoraret overstiger dette beløb, må fradraget
opgøres i det enkelte tilfælde.
Befordringsgodtgørelse og diæter efter de regler, hvormed de for
tiden ydes, anses fuldtud medgået til formålet. Såfremt en dommer
som følge af sin beskæftigelse i øvrigt er berettiget til det
faste lønmodtagerfradrag, kan de nævnte udgifter fradrages ved
siden af dette.
Amatøridrætsfolk (SD cirk. 1978-26).
Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Det samme gælder
frirejser og forplejning i forbindelse med kampe og stævner samt
transportgodtgørelse for deltagelse i træning.
Kontante præmier, præmiechecks og værdi af præmier i form af varer
er skattepligtig B-indkomst og medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Helt ubetydelige præmier - f.eks.
»foderchecks« på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner - kan
der bortses fra ved indkomstopgørelsen.
Der er ikke oplysningspligt for idrætsforeningen for disse ydelser.
I den opgjorte indtægt kan fradrages de udgifter, der har været
nødvendige for at opnå den skattepligtige præmieerhvervelse, dvs.
udgift til rekvisitter, medhjælpere m.v. samt transport- og
opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i stævner og
turneringer, i det omfang idrætsudøveren kan dokumentere, at han
selv har afholdt disse udgifter. Fradrag kan også godkendes for
egne udgifter til deltagelse i stævner, hvor den pågældende ikke
har opnået præmie, men hvor præmiemulighed har foreligget.
Endvidere kan der godkendes fradrag for transportudgifter og
merudgifter til kost m.v. i forbindelse med træning. (SD cirk. nr.
517).
I tilfælde, hvor fradragsbeløbene overstiger præmieerhvervelsen, kan
det således opgjorte underskud ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Ifølge skd. 56.49 er der ikke i LOSI § 17, stk. 1, hjemmel til at
tillade, at en betydelig præmie, som blev vundet ved en
idrætskonkurrence, beskattes som særlig indkomst.
Naturalgoder - Frirejser
Værdi af fri bolig eller fri bil til lønnet personale er B-indkomst.
Modtageren skal medregne værdien ved indkomstopgørelsen efter de
almindelige regler.
Hvis foreningen afholder udgift til rejse for en spillers ledsager,
er spilleren indkomstskattepligtig af værdien heraf. Dette gælder
dog ikke ægtefælles og ledsagers deltagelse i fælles befordring
til kampe eller turneringer i andre byer.
Der er ikke oplysningspligt for foreningen for disse ydelser.
Løn som spiller
De vederlag en professionel fodboldspiller modtager er A-indkomst,
idet de anses erhvervet i et tjenesteforhold (KL § 43, stk. 1).
Dette gælder både overgangssummen, fast honorar, bonus for vundne
kampe og evt. bonus pr. mål m.v.
Hvis der modtages kilometergodtgørelse for at komme til
træningspladser eller andre steder, er en sådan godtgørelse
A-indkomst og kun trækfri, hvis der rejses fra træningsstedet og
ud til kampe andre steder.
I det omfang, der modtages naturalier som sportsdragt og støvler, er
sådanne goder ikke skattepligtige.
Vederlag i form af gavekort el.lign., der medfører ret til at
erhverve varer, betragtes som A-indkomst.
Trænere
Løn, honorarer og godtgørelse for udgift til befordring mellem hjem
og fast træningsplads er A-indkomst. Der skal trækkes A-skat i det
fulde beløb og indsendes oplysningsseddel, se pkt. 2.2. i SD
cirk.1984-22.
Godtgørelse til træneren til dækning af udgift til transport,
fortæring og overnatning ved rejse til midlertidige
træningspladser, f.eks. ved turneringskampe, er også A-indkomst,
men denne holdes uden for trækgrundlaget. Godtgørelsen skal
opføres på oplysningssedlen.
Omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede.
Ved omkostningsgodtgørelse forstås
a. Kilometergodtgørelse efter ligningsrådets satser til spillere og
trænere for kørsel i egen bil, herunder kørsel med andre
idrætsudøvere, samt til forældre, som i egen bil kører for
idrætsudøvende børn. (I øvrigt henvises til afsnittet om rejse- og
kørselsgodtgørelse i SDs vejledning Skattetræk).
b. Ydelser, der kun dækker udgifter til
- telefon, porto og kontorartikler samt møder
- sportstøj
- vask og rensning af sportstøj.
Godtgørelsen anses for medgået til formålet. Der skal ikke trækkes
A-skat og ikke indsendes oplysningsseddel, jfr. pkt. 2.1. i SD
cirk.1984-22.
3.26. Isoleringsarbejdere
Isoleringsarbejdere, der aflønnes i henhold til overenskomst af 1.
marts 1963, gældende øst for Storebælt, skal ved
indkomstopgørelsen medregne modtagne tillæg for befordring, kost
og logi, men et beløb af samme størrelse kan uden dokumentation
fradrages, da disse ydelser anses for medgået til dækning af
fradragsberettigede udgifter. Tillægget må anses som
rejsegodtgørelse. De pågældende kan herudover til yderligere
dækning af udgifter til befordring fradrage 5 pct. af den samlede
overenskomstmæssige lønindtægt ekskl. ovennævnte tillæg.
Hvor arbejdet udføres mere end 85 km fra arbejdsgiverens
forretningssted, fastsættes tillæg til befordring, kost og logi
ved lokal aftale. Dette tillæg kan indeholde såvel
indkomstskattepligtigt vederlag som godtgørelse for de
fradragsberettigede udgifter. Tillægget skal derfor medregnes ved
indtægtsopgørelsen, men samme beløb kan fradrages i det omfang,
det ikke overstiger de for tjenestemænd gældende godtgørelsesbeløb
for befordring, kost og logi.
En isoleringsarbejder, der var aflønnet efter overenskomsten
gældende øst for Storebælt kunne anvende ovennævnte regler, selv
om han arbejdede i Jylland, lsr. 1972.65.
Isoleringsarbejdere, der aflønnes efter tidligere overenskomster,
samt tagpapdækkere skal ved indkomstopgørelsen medregne modtagne
zonepenge, men halvdelen af beløbet kan uden dokumentation
fradrages for udgifter til befordring og merudgifter til
fortæring.
Såfremt overnatning uden for hjemmet har fundet sted, kan hele det
beløb, der er modtaget til dækning heraf, fradrages for udgift til
befordring, overnatning og fortæring m.v., men et beløb på 43 kr.
pr. dag tillægges for besparelse i hjemmeforbruget.
Der kan ikke ved siden af de ovenfor nævnte fradrag fratrækkes
yderligere udgifter til befordring i anledning af skiftende eller
flere samtidige arbejdssteder, jfr. lsr.1983.56.
3.27. Journalister
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan journalister i
hovedstadsområdet uden dokumentation fratrække 10 pct., dog højst
5.000 kr. årligt, og journalister uden for hovedstadsområdet 5
pct., dog højst 2.500 kr. årligt, af bruttoindtægten ved
journalistisk arbejde, under forudsætning af at de pågældende i
det væsentlige er beskæftiget ved udgående arbejde. For
journalister, der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget
forholdsmæssigt.
Til bruttoindtægten medregnes alle tillæg, såsom
repræsentationstillæg og tilskud til automobilhold, således at
procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.
Procentfradraget skal dække alle udgifter forbundet med erhvervet
inden for byområdet, herunder befordringsudgifter, lsr. 1972.135.
Udgifter til avishold anses indeholdt i procentfradraget, lsr. 1957.53. Også en journalists telefonudgifter fra hjemmet blev
anset som udgifter, forbundet med erhvervet inden for byområdet,
lsr. 1976.53.
Udgifter uden for byområdet kan fratrækkes særskilt i det omfang, de
ikke dækkes af bladet. Procentfradraget omfatter ikke fradrag for
fagligt kontingent.
Ved hovedstadsområdet forstås i denne relation følgende kommuner
København, Frederiksberg, Gentofte, Albertslund, Ballerup,
Birkerød, Brøndbyerne, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev,
Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre,
Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.
Skatteyderen kan i stedet for procentfradraget få fradrag for de
faktiske udgifter, men udgifterne må kunne dokumenteres, lsr. 1973.43. Hvis han vælger dette, må han fortsætte med at anvende
denne fremgangsmåde. Han kan altså ikke senere gå over til at
fratrække procentfradraget.
En journalist, der i årets første 8 måneder arbejdede i
hovedstadsområdet og resten af året i Jylland, fik af lsr. medhold
i, at der ikke skulle foretages en forholdsmæssig reduktion af
maksimumfradraget på 5.000 kr., da hans bruttoindtægt for de
første 8 måneder havde oversteget 50.000 kr., lsr. 1976.52.
Det for udgående journalister fastsatte procentfradrag kan også
godkendes ved indkomstopgørelsen for journalister, der i en
væsentlig del af året har arbejde uden for byområdet, og som får
deres udgifter til rejse og ophold uden for byområdet dækket efter
regning.
Procentfradraget må i de tilfælde, hvor der af bladet er godtgjort
udgifter efter regning i forbindelse med arbejde inden for
byområdet, reduceres med de således godtgjorte beløb.
For journalister, der ikke er udgående, foretages fradrag efter
forholdene i hvert enkelt tilfælde.
Journalister, der er ansat ved uge- og månedsblade, kan fratrække
driftsudgifter efter samme regler, såfremt de i overvejende grad
er beskæftiget med udgående arbejde. Derimod kan free-lance
journalister ved dag- og ugeblade normalt ikke anvende
procentfradrag, lsr. 1967.141. En journalist ansat ved et
politisk partis pressetjeneste er anset berettiget til
journalistfradrag, lsr. 1970.54 og 1972.135.
Redaktører
Ansvarshavende redaktører ved de københavnske dagblade kan uden
dokumentation fratrække 3.000 kr. for udgifter til repræsentation
og andre driftsudgifter, og de øvrige på bladet navngivne
redaktører 2.500 kr.
En ansvarshavende redaktør ved et dagblad blev i en retssag fundet
skyldig i fremsættelse af ærekrænkende sigtelser og blev i den
anledning idømt et antal dagbøder samt tilpligtet at udrede
erstatning til den krænkede, ligesom han skulle afholde udgifterne
til offentliggørelse af dommen og til modpartens og egne
sagsomkostninger. Dagbladet betalte hele beløbet for redaktøren.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne dagbladet
fratrække hele beløbet. Redaktøren skulle medregne beløbet ved sin
indkomstopgørelse, men kunne fratrække et tilsvarende beløb,
bortset fra de idømte bøder.
3.28. Katolske præster og ordenssøstre
Ifølge de gældende regler for optagelse og medlemsskab i et katolsk
ordenssamfund er katolske præster (ordenspræster) og ordenssøstre
(nonner) livsvarigt forpligtede til at afgive al deres indtægt
(f.eks. lønindtægt, folkepension eller formueudbytte) til
ordenssamfundet.
De pågældende skal derfor ikke medregne eventuelle indtægter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men alene værdien af
fri kost og logi og øvrige personlige fornødenheder, som
ordenssamfundet yder.
Verdenspræster tilhører ikke ordenssamfundet, hvorfor de ansættes
til skat efter de almindelige regler.
3.29. Klasselotterikollektører
Disse kan som driftsudgift i forbindelse med virksomheden fradrage
udgifter til brevpapir, konvolutter, porto og protokoller samt en
anpart af eventuelle udgifter til telefon. Som udgift til husleje
kan fradrages et skønsmæssigt beløb, fastsat under hensyn til den
samlede lejeudgift, herunder udgiften til rengøring, lys og varme
for hele lejligheden.
Kollektøren kan anvende det faste lønmodtagerfradrag i
stedet for ovennævnte udgifter, medmindre kollektionen drives
sammen med den pågældendes forretning.
3.30. Kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl.
Beløb, der i henhold til lov om kommunernes styrelse udbetales til
amtsrådsmedlemmer og andre, der er valgt af amtsrådet,
kommunalbestyrelsen eller kommunens beboere, medregnes til den
skattepligtige indkomst, men de med deltagelsen i møder m.v.
forbundne merudgifter kan fradrages.
Fradrag for sådanne merudgifter kan uden dokumentation for
udgifternes størrelse godkendes med 20 pct. af diætbeløbet, dog
højst 1.500 kr.
Befordringsudgifter i medfør af LL § 9 B og § 9 C kan fratrækkes ved
siden af standardfradraget.
Større fradrag end standardfradraget kan alene foretages efter
godtgørelse af udgifternes størrelse.
Fradragene kan foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag
(af anden indtægt).
Maksimumsfradraget på 1.500 kr. nedsættes forholdsmæssigt, når et
medlem ikke har beklædt sit hverv i hele indkomståret.
I lsr. 1980.139 blev et medlem af en ligningskommission anset for
berettiget til det her omtalte procentfradrag, hvorimod en
valgtilforordnet ikke kunne benytte fradraget, jfr. lsr. 1981.22,
men han ansås berettiget til at fratrække dokumenterede eller
sandsynliggjorte merudgifter ved at være tilforordnet og han
opnåede herefter et befordringsfradrag på 147 kr.
Om kommunalbestyrelsesmedlemmers § 5 d-ydelser, se D 1.6.1.
Telefongodtgørelse
Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal ikke beskattes af godtgjorte
abonnements- og samtaleafgifter, idet godtgørelsen anses at dække
de med hvervet forbundne udgifter ved benyttelse af telefonen.
Hvor telefonen vederlagsfrit overdrages til de pågældende, skal
værdien heraf beskattes i det år, hvor overdragelsen sker.
Beskatningen kan dog efter den pågældendes begæring opsættes til
det år, hvori han udtræder af kommunalbestyrelsen, SD cirk. nr.
349 af 30. marts 1973.
Modtagen telefongodtgørelse udelukker ikke retten til
procentfradraget for modtagne mødediæter.
Børnepasningsgodtgørelse
Den godtgørelse, der i h.t. lov om kommunernes styrelse kan
udbetales kommunalbestyrelsesmedlemmer til dækning af
dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning i forbindelse
med deltagelse i møder, skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og udgifterne til børnepasningen kan ikke
fratrækkes.
3.31. Kriminalforsorgen
Efter landsskatterettens praksis kan ikke-fastansatte tilsynsførende,
der fører tilsyn med prøveløsladte fanger, fradrage 1/3 af
tilsynshonoraret som driftsudgifter, jfr. f.eks. lsr. 1952.67 og 1957.59. Reglen omfatter kun det egentlige tilsynshonorar,
derimod ikke honorar for personundersøgelser og lign. Det fremgår
ikke af oplysningssedlen, hvor stor en del af den samlede løn, der
er tilsynshonorar.
Den anførte praksis med fradrag af 1/3 kan ikke påberåbes, når
honoraret udgør betydelige beløb: En skatteyder, der som
tilsynsværge ved kriminalforsorgen og børne- og ungdomsværnet for
indkomstårene 1973 og 1974 havde oppebåret tilsynshonorarer på i
alt henholdsvis 18.218 kr. og 24.840 kr., fik i mangel af
dokumentation kun anerkendt skønsmæssigt fradrag på henholdsvis
3.000 kr. og 4.000 kr., da den omhandlede ligningspraksis med
fradrag af 1/3 ikke kunne benyttes i et tilfælde som det
foreliggende, hvor vederlaget havde udgjort betydelige beløb, lsr.
1977.174.
Da honoraret anses at være lønindtægt, kan fradraget for
driftsudgifter ikke foretages samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag, lsr. 1957.59.
Fradraget på 1/3 af tilsynshonoraret tilkommer som nævnt kun
ikke-fastansatte tilsynsførende. Fastansatte i kriminalforsorgen,
der som led i deres arbejde udfører tilsyn, er kun berettigede til
fradrag for de faktiske udgifter. I mangel af dokumentation må
dette fradrag opgøres efter et skøn.
3.32. Er udgået.
3.33. Lastbilchauffører
Lastbilchauffører skal ved opgørelsen af deres skattepligtige
indkomst medregne samtlige beløb, som de har modtaget til dækning
af de med kørslen forbundne udgifter til fortæring og overnatning,
og de kan som merudgift hertil kun fratrække de til deres ophold
på rejser medgåede udgifter reduceret med værdien af »eget
forbrug«.
Lastbilchauffører, der kører i udlandet (eksportchauffører) og
chauffører, der kører indenlandske langture, som under hensyn til
turenes varighed kan sidestilles med udlandskørsel, kan foretage
følgende fradrag
For rejsedage, for hvilke det dokumenteres, at der er afholdt
udgifter til natophold på hotel eller lignende, ansættes
merudgiften til 265 kr. For rejsedage, for hvilke dokumentation
for overnatningsudgifter ikke foreligger, ansættes merudgiften til
150 kr. For eventuelt tilsluttende rejsedage kan fradrages 75 kr.
Selvstændige vognmænd, der kører under tilsvarende forhold, kan
foretage samme fradrag.
Fradrag for tilsluttende rejsedag kan foretages, når den samlede
rejsetid andrager mindst 30 timer. Læsse- og lossetid i umiddelbar
forbindelse med rejsen medregnes til rejsetiden.
For at fradrag for tilsluttende rejsedag kan opnås, skal der ud over
et eller flere fulde døgn være tale om mindst yderligere 6 timers
rejsetid.
En lastbilchaufførs kørsel mellem Sjælland og Jylland i en afstand
af ca. 60 km fra Juelsminde (benyttede færgeoverfarten
Kalundborg-Juelsminde) kunne ikke betegnes som indenlandske
langture.
Derimod blev fradrag efter foran nævnte regler anerkendt for en
chauffør, der kørte lastvogn fra Viborg til København og retur, og
hvor hver enkelt tur varede ca. 33 timer, lsr. 1977.176.
Standardfradraget på 150 kr. for rejsedage, for hvilke dokumentation
for overnatningsudgifter ikke foreligger, kan kun foretages, når
den samlede rejsetid udgør mindst 20 timer.
Fradrag for rejseudgifter kan foretages ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag, såfremt der er ydet godtgørelse fra
arbejdsgiveren og fradraget ikke overstiger godtgørelsen. Dette
gælder også, hvor den ydede godtgørelse i henhold til faglig
overenskomst er beregnet efter kilometer- og tonstakster, ØLD af
18/8 1975 (Skd. 38.234).
Turistchauffører kan ikke sidestilles med lastbilchauffører med
hensyn til fradrag for udgifter i forbindelse med natophold m.v.
Turistchauffører må derfor dokumentere deres merudgifter i
forbindelse med arbejdet for at opnå fradrag, skd.61.162 og
lsr.1984.164.
3.34. Mannequiner
Der er ikke fastsat generelle fradrag for fotomodeller og
mannequiner.
3.35. Militæret
Angående uniformstilskud og -fradrag henvises til 2.3.13.
Militærtillæg
Officerer, der ud over den faste aflønning oppebærer særligt tillæg,
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et
beløb på 3.000 kr. årligt (uændret). Såfremt den pågældende kun
har tilhørt den nævnte personkreds en del af året, nedsættes
fradraget forholdsmæssigt. For officerer af reserven med
rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres
fradraget også forholdsmæssigt.
Det er kun den nævnte personkreds, der er berettiget til fradraget.
Andre grupper end de nævnte er ikke berettiget til fradraget, selv
om de heller ikke oppebærer militærtillæg. Kadetter
(officerselever) og auditørpersonale er således ikke berettiget
til fradraget.
Øvrigt personel, der oppebærer militærtillæg, skal medregne dette
til den skattepligtige indkomst sammen med ydede tillæg for søn-
og helligdagstjeneste og nattjeneste (natpenge) og kan fradrage 20
pct. af det modtagne militærtillæg og de nævnte variable tillæg.
Andre løntillæg giver ikke ret til noget fradrag. Det gælder f. eks.
søtillæg, flyvetillæg og døgntillæg. Landsskatteretten har således
i flere tilfælde afsagt kendelse, hvorefter pct.-fradraget ikke
kan beregnes af døgntillæg, og fradraget kunne heller ikke
beregnes af et overarbejdsvederlag udbetalt fra
udenrigsministeriet. Ovennævnte fradrag dækker alle udgifter ved
natarbejde, overarbejde samt udearbejde, herunder tjenesterejser,
der ikke medfører overnatning. Der kan dog indrømmes fradrag for
dobbelt husførelse, såfremt betingelserne herfor er til stede.
Fradragene kan ikke foretages samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag.
Beløb, som velfærdsofficerer modtager til dækning af visse
småudgifter i forbindelse med hvervet, anses for medgået til
formålet, og får således ingen indflydelse på fradrag af
militærtillæg.
Overlæge i hjemmeværnet ansås berettiget til at fradrage det da
gældende standardfradrag på 30 pct. af militærtillæg, idet det
antoges, at han ikke i driftsregnskabet for sin private praksis
havde fratrukket udgifter, der vedrørte hans tjeneste i
hjemmeværnet, lsr.1969.161.
Værnepligtige
Værnepligtslønnen berettiger til lønmodtagerfradrag.
Fradrag for dobbelt husførelse kan ikke foretages, jfr. D 2.3.12.
Der kan ydes særlige tillæg til værnepligtige, der gør tjeneste i
Søværnets skibe på togt samt under tjeneste på Færøerne og i
Grønland. Sådanne tillæg er almindelig indkomstskattepligtige og
kan ikke begrunde noget fradrag ved indkomstopgørelsen.
Værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret skal ikke medregne
gratis naturalydelser og kostpenge oppebåret i den periode, der er
fastsat som den første samlede tjenestetid. Tilsvarende gælder
frivilligt personel i den periode, der er fastsat som
uddannelsestid, jfr. LL § 7 s.
Kontraktansat personel
Militært personel, der har tegnet kontrakt med forsvaret om frivillig
tjeneste modtager i uddannelsestiden løn, samt tillæg til løn som
værnepligtige. Efter uddannelsestiden kan frivillige vælge mellem
to aflønningsformer, A eller B.
Efter aflønningsform A modtager den frivillige kontant månedsløn
samt bonus på 10 pct. af den til enhver tid oppebårne løn excl.
tillæg fra det tidspunkt, hvor den pågældende regnet fra mødet ved
forsvaret har forrettet tjeneste i et tidsrum svarende til den for
sergenter af det pågældende indkaldelseshold fastsatte pligtige
tjeneste (p.t. 18 måneder).
Efter aflønningsform B modtager den frivillige kontant månedsløn,
frit kvarter, fri over- og undermundering samt bonus, hvis
størrelse er afhængig af hans alder.
Værdien af frit kvarter medregnes ved indkomstopgørelsen med 260 kr.
pr. måned (uændret). Fri beklædning skal ikke medregnes.
Stampersonel, der var ansat før 1. april 1984, men som endnu ikke
har opfyldt betingelserne for at få udbetalt særligt bonusbeløb
efter 33 måneders uafbrudt tjeneste, kan i stedet for den
hidtidige ordning, med bonus efter 33 måneder og 5 år vælge at
oppebære det særlige bonusbeløb på 7.000 kr. efter fulde 54
måneders tjeneste.
Bonus ydes endvidere til kontraktansatte officerer, der ikke er
omfattet af en pensionsordning, med et beløb, svarende til 10 pct.
af lønnen excl. tillæg. Bonusbeløbene bliver indsat på en spærret
konto i bank, sparekasse o.lign. hver måned og frigives ved
endelig hjemsendelse eller ved overgang til en aflønning, der ikke
giver adgang til bonus.
Alle efter de nævnte kontraktordninger endelig indtjente bonusbeløb
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Forsvaret beregner ved udgangen af hvert kalenderår det i det
forløbne år endelig indtjente bonusbeløb. Dette beløb tillige med
den øvrige skattepligtige indtægt fra forsvaret, herunder værdien
af frit kvarter, medtages på oplysningssedlerne.
Renter af beløb, der er indsat på spærret konto i bank, sparekasse
m.v. er ikke medtaget i oplysningssedlerne, og må derfor medregnes
særskilt ved ansættelsen.
Personel ansat til langtidstjeneste (til det 45., 52., 55. eller 60.
år) samt visse kontraktansatte officerer med pilotuddannelse
oppebærer ikke bonus, men er omfattet af en
kapitalpensionsordning, hvortil den ansatte yder et egetbidrag på
mindst 5 pct. og forsvaret yder et bidrag på 10 pct.
Stampersonel, der forretter korttidstjeneste optjener ret til 1 uges
civiluddannelse for hver måneds tjeneste efter 33 måneders
tjeneste.
Civiluddannelsen afvikles normalt inden for kontraktperioden, og
omkostningerne afholdes af forsvaret, og den kontraktansatte
beskattes ikke heraf, lsr.1983.41.
Til militært personel, der er antaget til at stå til rådighed for
den permanente danske militære beredskabsstyrke til rådighed for
De Forenede Nationer, udbetales et beløb på 1.000 kr. Dette beløb
medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori
beløbet kan begæres udbetalt, d.v.s. normalt ved den etårige
beredskabsperiodes udløb eller ved udsendelse af
beredskabsstyrken.
FN-observatører
Officerer, der af forsvarsministeriet stilles til rådighed for FN til
tjeneste som FN-observatører, får udover den af den danske stat
udbetalte løn med tillæg dagpenge (per diem-ydelse) fra FN til
dækning af personlige merudgifter som følge af tjenesten i
udlandet. De fra FN oppebårne ydelser omfattes af LL § 7 r,
hvorfor de pågældende ikke er berettiget til standardfradrag for
merudgifter ved lønarbejde i udlandet.
Observatørerne kan derimod fradrage den del af de nødvendige
merudgifter ved tjenesten i udlandet, der overstiger ydelserne fra
FN. Til merudgifterne kan bl.a. medregnes den del af familiens
opholds- og forplejningsudgifter, som overstiger, hvad opholdet
efter familiens forhold ville have andraget her i landet, samt
udgifter til børnenes undervisning, lægehjælp m.v., der ikke ville
have påhvilet de pågældende i Danmark, SD-cirk. 1977-10.
Dronningens adjudanter
Disse modtager fra intendanturen godtgørelsesbeløb, der ydes for
afsavn af »bouche en cour« (bespisning ved hoffet), idet
adjudanterne under rejser til og fra de kongelige residenser og
ofte iøvrigt under tjenesten selv må sørge for deres forplejning.
Ifølge lsr.'s praksis beskattes disse beløb ikke. Til gengæld
godkendes der intet fradrag for uniformsudgifter udover det for
gallapligtige officerer gældende fradrag på 1.780 kr. årlig.
Diverse
En læge, der skulle have aftjent en del af sin værnepligt på
Grønland, fik med flyverkommandoens billigelse en anden til at
varetage tjenesten på Grønland mod et vederlag på 3.000 kr.,
således at lægen kunne bevare sin stilling som amanuensis ved
Københavns universitet og herunder afslutte et påbegyndt
disputatsarbejde. Udgiften til vikar blev anset for afholdt for at
bevare indtægten som amanuensis, hvorfor den kunne fratrækkes i
medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1 a.
Udgift til erstatning for kontraktbrud med forsvaret (der blev
påstået at være tilbagebetaling af løn) kunne ikke anses
fradragsberettiget, lsr.1975.157.
Forsvarsministeriets sygerefusionsordning for personel i udlandet er
en ordning, der kompenserer visse af den udstationeredes udgifter
i tilfælde af sygdom m.v. Da den pågældendes bidrag dertil er
indeholdt i det skattefri udetillæg, er bidraget ikke
fradragsberettiget.
Medlemmer af kvindekorpsene, tjenstgørende ved HQ AFNORTH, Oslo, er
ikke berettigede til »standardfradrag for lønarbejde i udlandet«,
da der oppebæres skattefri tillæg. Ved fratræden af stilling ydes
en fratrædelsesgodtgørelse, der anses omfattet af LOSI § 2 nr. 9.
Personel, der gør tjeneste i Norge under NATO, oppebærer et
skattefrit »skattekompensationstillæg«, der er omfattet af LL § 7
r, hvorfor de pågældende ikke er berettigede til standardfradraget
for lønarbejde i udlandet.
3.36. Militærnægtere
Der er ikke indført egentlig værnepligtsløn for de civile
værnepligtige. Der udbetales dagløn, der er B-indkomst.
Naturalydelser og kostpenge er skattefri i henhold til LL § 7 s.
Ifølge SD-cirkulære nr. 512 af 10.2.1977 anses huslejegodtgørelse
til udstationerede civile værnepligtige, som af
udstationeringsstedet betales direkte til udlejerne, for skattefri
efter LL § 7 s, såvel i de tilfælde, hvor boligafgiften er
foranlediget af tjenesten som i de tilfælde, hvor den civile
værnepligtige bor på sin hidtidige bopæl. Skattefriheden dækker
derimod ikke tilfælde, hvor godtgørelsen udbetales til den
værnepligtige selv, eller hvor han forbliver boende i eget hus.
Personel ved styrelsen for den civile værnepligt er ikke omfattet af
anvisningen vedrørende civilforsvarets personel. De kan derfor
ikke fradrage 20 pct. af udbetalt rådighedstillæg.
3.37. Musikere
Udgifter til kost og logi under tourneer kan fradrages efter samme
regler som de tilsvarende udgifter for skuespillere (jfr. D 3.56)
under forudsætning af, at den pågældende overnatter på hotel og
ikke opnår særlige opholdsvilkår som led i aftalen med
arbejdsgiveren.
For rejsedage med overnatning på hotel eller lign. kan dokumenterede
udgifter til natophold fradrages. Merudgiften til fortæring
ansættes uden dokumentation for størrelsen til 180 kr. pr.
rejsedag med overnatning. Hvis betalingen for overnatning
indbefatter betaling for morgenmåltid nedsættes fradraget med 30
kr.
Såfremt det kan godtgøres, at overnatning uden for hjemmet har
fundet sted, men udgiften ikke kan dokumenteres, kan merudgiften
til fortæring samt overnatning fradrages med 265 kr. pr. døgn.
For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden
overnatning tillades merudgiften til fortæring fradraget med 75
kr. pr. dag. Med hensyn til rejsedage uden overnatning må det
være en betingelse for fradrag med 75 kr., at rejsen har haft en
sådan varighed, at der kan antages at være afholdt udgifter til 2
måltider ude. Hvor dette ikke er tilfældet, må fradrag ansættes
skønsmæssigt.
Ønskes fradrag udover de anførte satser, må berettigelsen hertil
godtgøres af skatteyderen.
Ved engagementer af længere varighed uden for hjemstedet, kan der
blive tale om fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse, jfr. D
2.3.12.
Beløb, som ydes til dækning af rejseudgifter, må medtages ved
indkomstopgørelsen. Fradrag kan ikke foretages ved siden af det
faste lønmodtagerfradrag, medmindre der er ydet godtgørelse, jfr. 2.2.
Udgift til tandbehandling kan ikke fradrages, lsr.1975.171 og
1981.143.
Om fradrag for merudgifter til beklædning, se D 2.3.14.
Instrumenter
Der er ikke fastsat generelle fradrag for vedligeholdelsesudgifter
vedrørende musikinstrumenter, men der kan foretages fradrag for
faktiske dokumenterede udgifter.
Afskrivning på strygeinstrumenter er udelukket, da sådanne
instrumenter ikke kan antages at undergå forringelse ved brugen,
lsr.1976.140. Der kan derimod afskrives på harper, lsr.1970.140,
og violinbuer.
Der kan afskrives på flygler, lsr.1975.172. Flygler opstillet i
hjemmet må i almindelighed betragtes som delvis private
indbogenstande og dermed som blandede driftsmidler, der afskrives
efter afsnit II i AL, lsr.1975.172.
I VLD af 5. april 1982 (skd.63.388) fik en koncertpianist og
musikpædagog dog medhold i, at det af ham anskaffede flygel kunne
anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde
herved vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var
adskilt fra beboelsesrummene og som kun anvendtes til undervisning
af elever og til erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der
anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt
et klaver til brug for datteren.
I ØLD af 12. august 1983 (skd.68.48) fik en pianist, der tillige var
ansat som docent ved et musikkonservatorium, medhold i at han
kunne afskrive et flygel, der var opstillet i hans hjem, fuldt ud
som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten
lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var
indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang,
hvortil kom at der var indrettet venteværelse for eleverne.
Underskud ved en koncert, afholdt med henblik på at blive placeret
inden for musikverdenen, kunne ikke fradrages ifølge lsr.1975.173,
men i modsætning hertil blev underskuddet ved en koncert anset
fradragsberettiget ved ØLD af 22. nov. 1977, da koncerten i det
konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have
bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt
som pædagog.
En violinist, som udover at være ansat i et byorkester var lærer på
et musikkonservatorium, havde afholdt en koncert, der gav et
underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om,
at det forudsættes, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske
færdigheder også er i besiddelse af de kvalifikationer, som alene
et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På
denne baggrund gav lsr. fradrag for det nævnte underskud,
lsr.1984.27.
3.38. NESA-montører
I forbindelse med udearbejde oppebærer montørerne forskellige
godtgørelser
Dagtillæg. Der ydes dagtillæg, når der ikke er adgang til
frokoststue eller skurvogn på arbejdsstedet. Når der ydes
zonetillæg, ydes der dog tillige dagtillæg, uanset om der findes
skur opstillet eller ej.
Har der ikke været adgang til frokoststue eller skur, kan der
fradrages 22 kr. pr. dag efter reglerne om udearbejde, jfr.
lsr.1974.151.
Zonetillæg. Ved udearbejde ydes der zonetillæg til dækning af
befordringstid og transportudgift. Zonetillægget, der udmåles
efter afstanden fra hovedarbejdsstedet, udbetales med varierende
beløb. Der trækkes A-skat af beløbet.
Der gives fradrag for de faktiske befordringsudgifter (skiftende
arbejdssteder). I mangel af dokumentation for befordringsudgifter
(kørselsregnskab m.v.), må fradraget ansættes skønsmæssigt.
Befordring. Ved tilkaldelse til ekstraarbejde uden for normal
arbejdstid samt ved transport mellem arbejdssteder kan der - når
selskabet ikke stiller vogn til disposition - ydes
kilometergodtgørelse for brug af egen bil efter statens satser.
Ulempetillæg kan sidestilles med smudstillæg.
3.39. Nævninge og domsmænd
Godtgørelse til nævninge og domsmænd for udførelse af deres hverv
skal medregnes til den skattepligtige indkomst (B-indkomst), men
de med hvervets udførelse forbundne nødvendige udgifter, herunder
merudgifter til fortæring ude, kan fradrages. Der vil dog uden
dokumentation for udgifternes størrelse kunne fradrages 150 kr.
ved heldagsmøder og 75 kr. ved halvdagsmøder.
Fradrag herudover kan kun foretages, såfremt samtlige udgifter
dokumenteres. Et sådant fradrag influerer ikke på retten til det
faste lønmodtagerfradrag af anden indtægt.
Den særlige godtgørelse, der udbetales nævninge og domsmænd for hver
nat, de er borte fra hjemmet, anses omfattet af bestemmelsen i SL
§ 5 d-ydelser
Dagpenge til tjenestemænd og offentlig ansatte, herunder diæter,
time- og sejlpenge, der udbetales under tjeneste, som ikke
medfører ophold uden for hjemstedskommunen, d.v.s. at de ikke er
omfattet af SL § 5 d, medregnes i indkomstopgørelsen, medens de
med opholdet uden for det normale arbejdssted forbundne
merudgifter til sædvanlig forplejning på samme levefod som hjemme
kan fradrages.
Udearbejdstillæg og timepenge, som i henhold til visse nærmere
regler udbetales til civile timelønnede arbejdere ved de under
forsvarsministeriet hørende tekniske virksomheder, medregnes i den
skattepligtige indkomst (og medtages på oplysningssedlen af
Forsvarets fabriksstyrelse), når beløbene er oppebåret under
udførelsen af hverv, der ikke har nødvendiggjort ophold uden for
den kommune, hvori det normale tjenestested er beliggende. De
pågældende arbejdere er i disse tilfælde berettiget til i
indkomstopgørelsen at fradrage 22 kr. pr. dag, såfremt arbejdet er
udført under sådanne vilkår, at ekstra forplejningsudgifter har
været en nødvendig følge deraf.
Afstands- eller distriktstillæg, der udbetaltes en arbejdsmand ved
et amtsvejvæsen til dækning af merudgifter ved udearbejde i
tilfælde, hvor arbejdspladsen var beliggende mere end 10 km fra
hjemmet, kunne fratrækkes, idet hele tillægget anses som medgået
til formålet, lsr.1970.64.
2.3.9. Manglende spiselokale
Lsr. har i nogle tilfælde givet fradrag for merudgifter til
fortæring, når den pågældende har været nødt til at indtage sin
frokost på restaurant eller lign. på grund af, at der ikke på
arbejdspladsen var noget passende spisested, jfr. lsr.1955.70 og
1976.163.
Fradrag kan foretages, såfremt det af forholdene i det enkelte
tilfælde klart fremgår, at der ikke kan spises i arbejdslokalerne
som følge af karakteren af det arbejde, som udføres der, som
f.eks. i vaskerier, slagterier o.l.
Størrelsen af det eventuelle fradrag må fastsættes til 4.400 kr.
årligt, svarende til fradraget for merudgifter til fortæring i
anledning af varigt udearbejde.
2.3.10. Varmt og koldt arbejde
Ekstraordinært varmt arbejde berettiger i almindelighed ikke til
fradrag for ekstraudgifter til drikkevarer, lsr.1966.146 og
1979.179. Dog kan der undtagelsesvis gives et mindre fradrag, hvor
der f.eks. i et jernstøberi arbejdes i nærheden af flydende jern
eller på støberier og glasværker arbejdes direkte ved
varmeovnene.
Heller ikke ekstraordinært koldt arbejde berettiger i almindelighed
til særligt fradrag, lsr.1963.74.
2.3.11. Sundhedsfarligt arbejde
En arbejder beskæftiget med blyompresning på Nordisk Kabel- og
Trådfabrik blev nægtet fradrag for udgift til mælk under hensyn
til, at mælk ikke kan antages at forebygge blyforgiftning.
Fradrag af denne art kan derfor ikke anerkendes.
2.3.12. Dobbelt husførelse
Ligningsrådet har med virkning for indkomståret 1985 vedtaget, at der
kan gives fradrag for merudgift til kost og bolig til enlige
forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse,
ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn, og gifte,
hvis de pågældende på grund af erhverv midlertidigt opretholder
dobbelt husførelse.
Fradraget kan uden videre gives, såfremt samlivet har varet i et år
eller mere. Som dokumentation for varigheden kan man bl.a. lægge
vægt på folkeregisteroplysningerne.
Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold
eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold,
kan der uden dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages
400 kr. pr. uge (uændret). Ønskes fradrag udover dette beløb, må
berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.
På grund af erhverv
Det er en betingelse, at opretholdelsen af dobbelt husførelse skyldes
erhvervsmæssige forhold.
Der gives ikke fradrag, hvis adskillelsen skyldes andre forhold
såsom hensynet til børnenes opdragelse, ægtefællernes personlige
forhold o.lign. Der kan ikke gives fradrag for dobbelt husførelse,
hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophævet som følge af
uoverensstemmelser o.lign., se bl.a. lsr.1985.109.
I et tilfælde, hvor et ægtepar havde fælles bopæl i X, hvor manden
var under uddannelse, og hvor hustruen havde udgifter til kost og
logi på det hospital i Y, hvor hun arbejdede, kunne der foretages
fradrag for dobbelt husførelse, lsr.1970.154.
En skatteyder der i to vinterperioder måtte overnatte i nærheden af
sin arbejdsplads som følge af trafiksammenbrud på grund at
snestorm, fik ikke fradrag for udgifterne herved, da den dobbelte
husførelse ikke var begrundet i hans erhverv, men skyldtes hans
personlige transportforhold, lsr. 1984.114.
Fradrag for dobbelt husførelse under kursusophold, afgøres ud fra en
vurdering af, om kursusudgifterne i øvrigt er fradragsberettigede
som driftsudgifter, lsr.1981.23. Fradrag for dobbelt husførelse
blev nægtet en lærer under et kursusophold uden for hendes
fagområde, lsr.1976.39.
Midlertidig
Det er endvidere en betingelse, at adskillelsen er midlertidig. Det
er ikke nogen betingelse, at der har været etableret fælles
husholdning efter ægteskabets indgåelse, jfr. lsr.1967.136. Efter
6 års ophold og fast arbejde i en anden by kunne adskillelsen ikke
anses som midlertidigt, og fradrag blev nægtet, ØLD af 24. okt. 1974.
Af VLD af 20. april 1979 (skd.56.90) fremgår, at fradrag godt kan
opnås for de første 2 år af et samlet ophold på 5 år, idet retten
henså til, at opholdet oprindelig var tænkt at skulle være
kortvarigt, og at afgørelsen af, om skatteyderen var berettiget
til fradrag for dobbelt husførelse for de 2 første år »måtte ske
ud fra en vurdering af forholdene, som de var ved udgangen af
hvert af disse år.
En forbundssekretær, der havde etableret dobbelt husførelse,
foreløbig for en ansættelsesperiode på 4 år (svarende til
valgperioden som kongresvalgt tillidsmand) ansås ikke berettiget
til fradrag, lsr. 1980.141.
I kendelsen lsr.1971.60 er fradrag nægtet en lokomotivfører ved DSB
udstationeret i X-by, hvor han undertiden måtte overnatte, idet
han ikke kunne anses midlertidigt at opretholde dobbelt
husførelse.
Ved lsr.1973.46 blev fradrag for dobbelt husførelse nægtet en
driftsleder, der efter ult. 1967 at have købt et savværk i Y, tog
ophold der og boede i et lejet værelse, og kun i weekender og når
arbejdet i savværket iøvrigt tillod det, opholdt sig i hjemmet hos
hustruen, der af hensyn til sit erhverv stadig boede i X.
Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå en midlertidig
adskillelse, heller ikke selv om familiens eksistens efter det
oplyste var betinget af hustruens arbejde, og at det ikke havde
været muligt at skaffe hende tilsvarende indtægtsmulighed i Y. Der
kunne derfor ikke indrømmes fradrag for dobbelt husførelse hverken
for manden eller hustruen.
I lsr.1973.47 vedrørende trafikassistent i DSB - der i 1969 blev
forflyttet og først den 1.5.1971 påny fik tjenestested i nærheden
af ægtefællernes fælles bopæl - fandtes adskillelsen kun at have
været midlertidig, og fradrag kunne herefter foretages. Se
endvidere lsr.1974.154 og 1981.24, hvor hhv. en kaptajn og en
premierløjtnant fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse i
forbindelse med forflyttelser.
En kontorfunktionær blev ansat som forbundssekretær i København med
en prøvetid på to år. Efter ansættelsen indgik han ægteskab og
flyttede til ægtefællens bopæl i Jylland. Han blev anset for
berettiget til fradrag for dobbelt husførelse indtil prøvetidens
udløb, da stillingen måtte anses for midlertidig, lsr.1983.17.
En lærer, der i sine ferier og under orlov drev en campingplads og
boede i eget sommerhus i nærheden, fik ikke fradrag for dobbelt
husførelse, da han ikke havde merudgifter til logi og da forholdet
- som en årligt tilbagevendende begivenhed - ikke kunne anses for
midlertidigt, lsr. 1984.115.
Afstanden mellem bopælene
Det må endvidere være en forudsætning for, at der kan opnås fradrag
for dobbelt husførelse, at afstanden mellem ægtefællernes boliger
er så stor, at skatteyderen ikke med rimelighed kan henvises til
daglig at rejse frem og tilbage. I modsat fald kan der kun
foretages sædvanligt befordringsfradrag.
Særlige afgørelser
Det er forudsat, at der er tale om merudgifter i anledning af den
dobbelte husførelse.
I lsr.1966.138 har landsskatteretten statueret, at en skatteyder,
der under en udstationering havde frit logi, og som kunne købe tre
daglige måltider for 7,80 kr. pr. dag, ikke kunne antages at have
haft merudgifter som følge af dobbelt husførelse.
En oberstløjtnant, som var midlertidigt udstationeret i Skive
oplyste, at han under hele sin tjeneste i Skive havde bevaret
bopæl i Århus, at han havde beboet et lejet værelse på
tjenestestedet, når han ikke har kunnet opholde sig i sit hjem,
samt at han havde købt sine måltider på kasernens cafeteria. I VLD
af 2. juni 1982 (skd. 64.97) fik han medhold i sin påstand om
fradrag efter de fastsatte standardsatser, idet landsretten bl.a.
anfører, at der i ligningsrådets anvisning er fastsat »en fælles
fradragssats, omfattende både kost og bolig, og denne sats finder
anvendelse, når skatteyderen bor »under pensionatsforhold eller
ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold.« Det må
antages, at denne fælles fradragssats i første række er tænkt
anvendt i tilfælde, hvor skatteyderen betaler samlet for kost og
bolig, og derfor er afskåret fra at dokumentere merudgiften til
hver af de to poster, men efter bestemmelsens formulering findes
den også at måtte finde anvendelse i tilfælde, hvor skatteyderen
vel betaler særskilt for kost og bolig, når den pågældende
indkvarteringsform typisk vil være forbundet med merudgifter både
til kost og til bolig, og der findes ikke i bestemmelsen noget
grundlag for i disse tilfælde at kræve særskilt dokumentation for
merudgifter til kost og til bolig.' Da skatteyderen har boet
»under tilsvarende forhold,» der typisk medfører merudgifter til
både kost og bolig, findes han at opfylde betingelserne for
fradrag efter den fælles standardsats.
Ligningsrådet har vedtaget, at værnepligtige, der under indkaldelsen
bor på en kaserne, men samtidig opretholder deres hidtidige bopæl,
ikke kan anses berettigede til fradrag for dobbelt husførelse.
Ved lsr.1974.57 blev en skatteyder udover fradrag for dobbelt
husførelse anset berettiget til fradrag for befordring til
hjemrejse i week-enderne, se nærmere under afsnit U om
befordringsudgifter.
En arkitekt, der var udstationeret i Mellemøsten af DANIDA, fik ikke
fradrag for udgifterne ved dobbelt husførelse under hensyn til, at
indtægten fra DANIDA var indkomstskattefri, lsr. 1980.140.
Styrmand, der gjorde tjeneste på færgen mellem Fåborg og Gelting,
blev ikke anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse,
da der ikke var tale om en midlertidig stilling, lsr.1985.156.
Fradrag eventuelt samtidig med det faste lønmodtagerfradrag
Fradrag for dobbelt husførelse kan som hovedregel ikke foretages
samtidig med det faste lønmodtagerfradrag, men da ordet »rejse« i
KL § 24, stk. 1 efter praksis også anses at omfatte midlertidig
fravær fra hjemmet uden daglig rejse, kan skatteydere, der fra
deres arbejdsgiver modtager godtgørelse for udgifter forbundet med
det midlertidige fravær, fratrække udgifter i anledning af dobbelt
husførelse samtidig med det faste lønmodtagerfradrag, såfremt
fradraget ikke overstiger den fra arbejdsgiveren udbetalte
godtgørelse, lsr.1966.55.
Se tillige lsr.1971.59, hvor udgifter, svarende til et tilskud fra
en arbejdsløshedskasse til dækning af merudgifter ved dobbelt
husførelse, kunne fratrækkes samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag.
Specielt om gæstearbejdere
Gifte gæstearbejdere, der opretholder bolig for familien i
hjemlandet, anses for berettigede til fradrag efter reglerne for
dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24
måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden regnes fra
gæstearbejderens tilflytning til Danmark, uanset om han forud har
haft ophold i et andet gæstearbejderland. Der gives ikke fradrag
for en periode, hvor gæstearbejderen ikke har været gift.
Det er ikke nogen betingelse for fradraget, at den pågældendes
ægtefælle er skattepligtig her i landet. Det er derimod en
forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den skattepligtige ved
forevisning af vielsesattest eller lign. dokumenterer, at han er
gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen
med ægtefællen.
Det er endvidere en forudsætning, at den pågældendes ægtefælle
opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at
ægtefællen bor sammen med f.eks. mandens forældre, udelukker ikke,
at hustruen kan anses for at opretholde selvstændig husførelse,
idet forholdet ofte er det, at forældrene forsørges af den
erhvervsaktive generation.
Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge
ægtefæller opholder sig her i landet, medens f.eks. børnene
opholder sig i hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at
opholdet her i landet er midlertidigt, og ægtefællerne
dokumenterer at have udgifter til opretholdelse af den bolig i
hjemlandet, som de fraflyttede.
Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis
gæstearbejderen - i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning -
har flere hustruer, og den ene hustru opholder sig her, medens den
anden hustru opholder sig i hjemlandet. Opholder begge hustruer
sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der gives kun et
fradrag.
Gæstearbejdere er ofte i hjemlandet i kortere eller længere perioder
på grund af ferie o.lign. Der skal ikke ske reduktion af
fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke har varet over 2
måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige
opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i
almindelighed anses for afbrudt i den pågældende periode.
2.3.13. Uniformsudgifter
Tjenestemænd, der modtager tilskud til uniform, kan fratrække et til
den modtagne godtgørelse svarende beløb som udgift.
I visse tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der dog
indrømmes yderligere fradrag, se nedenfor om kordegne, præster og
militære befalingsmænd. Bortset herfra kan der ikke indrømmes
yderligere fradrag for uniformsudgifter, lsr.1971.63.
Kordegne: Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af kjole
eller kordegneuniform medregnes til den skattepligtige indkomst,
men der kan i det år, tilskuddet ydes, foretages et fradrag af
samme størrelse.
Derudover kan der til vedligeholdelse af tjenestedragten og til vask
af tilbehøret foretages et årligt fradrag på 740 kr., hvis der er
ydet tilskud til kjole, og 370 kr., hvis der er ydet tilskud til
kordegneuniform. Såfremt kjole eller kordegneuniform ikke kræves,
gives intet fradrag.
Kordegne, der ikke har modtaget tilskud til genanskaffelse af kjole,
selv om sådan er blevet krævet, kan, indtil næste genanskaffelse
med tilskud finder sted, fradrage 1.190 kr.
Det anførte gælder også for lærere eller andre, der virker som degne
eller kirkesangere.
Præster i folkekirken: Udgift til embedsdragt kan fradrages med 960
kr. årligt.
Militære befalingsmænd: Tilskud til anskaffelse, herunder
genanskaffelse af uniform, medregnes til den skattepligtige
indkomst, men der kan foretages et fradrag af samme størrelse.
Bortset fra det år, hvori tilskud til førsteanskaffelse af uniform
oppebæres, gælder nedennævnte årlige fradrag
Officerer, der er pligtige til at anskaffe gallauniform, kan
fradrage 1.780 kr. Gallapligten omfatter militære tjenestemænd i
lønrammerne 39 og 40, Dronningens jagtkaptajn, chefen for
Dronningens adjudantstab, Dronningens adjudanter, samt de ved den
kongelige livgarde og gardehusarregimentet tjenestegørende
officerer af linien, musikdirigent og musikere.
Øvrige faste officerer af linien og dermed ligestillede kan fradrage
890 kr. årligt.
Officerer af reserven og dermed ligestillede kan fradrage
890 kr. årligt, når de har forrettet tjeneste hele året, og 450
kr., når de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid.
Hvis skatteyderen ved siden af tilskud til genanskaffelse af uniform
har oppebåret førstegangstilskud til gallauniform, er han
berettiget til at fradrage såvel førstegangstilskuddet som
genanskaffelsestilskuddet og det faste uniformsfradrag.
Civilforsvarets befalingsmænd: Tilskud til anskaffelse, herunder
genanskaffelse af uniform, medregnes til den skattepligtige
indkomst, men på den anden side kan der foretages et fradrag af
samme størrelse.
Bortset fra det år, hvori tilskud til førsteanskaffelse af uniform
oppebæres, gælder nedennævnte årlige fradrag
Faste befalingsmænd og befalingsmænd af reserven med tjeneste hele
året kan fradrage 890 kr. årligt. Befalingsmænd af reserven med
tjeneste en kortere tid kan fradrage 450 kr. årligt.
Kvindeligt Flyverkorps: Udgift til anskaffelse, genanskaffelse og
vedligeholdelse af uniform kan ikke fratrækkes.
Andre skatteydere, der selv skal holde sig med uniform i den daglige
tjeneste, kan, hvad enten de modtager uniformstilskud eller ej,
ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst fradrage et beløb
svarende til den merudgift, pligten til at anvende uniform må
antages at påføre de pågældende. Som eksempel herpå kan nævnes
følgende: Lods, 1.190 kr. årligt, skibsfører, maskinmester og
styrmand i handelsflåden, 890 kr. årligt.
Gallauniform: Statstjenestemænd, bortset fra militære befalingsmænd,
kan ved anskaffelsen af gallauniform, hvortil der ikke er ydet
tilskud, i indkomstopgørelsen for anskaffelsesåret fradrage
anskaffelsesudgiften reduceret med et beløb svarende til
uniformens forventede scrapværdi. Der kan herefter i
almindelighed fratrækkes 2/3 af anskaffelsesudgiften (jfr.
lsr.1955.159).
Såfremt der til første anskaffelse af gallauniform er modtaget
tilskud, skal tilskuddet medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, men et beløb af samme størrelse kan
fradrages.
2.3.14. Arbejdsdragt
Som hovedregel kan der ikke foretages fradrag af udgifter til
anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse m.v. af arbejdsdragt.
I de nedenfor under A-D nævnte tilfælde anses arbejdet dog at påføre
de pågældende skatteydere udgifter udover almindelig udgift til
beklædning og renlighed, såfremt de pågældende selv skal afholde
samtlige de med anskaffelsen og vedligeholdelsen af den særlige
arbejdsdragt forbundne udgifter, hvorfor der anerkendes fradrag
svarende til merudgiften
A. Hvor det af en skatteyder kræves, at han under sit arbejde er
iført en påklædning, der i anskaffelse og brug er dyrere end
almindelig beklædning, kan der foretages følgende fradrag
Musiker, såfremt kjole eller påklædning i samme prisklasse kræves,
1.190 kr. årligt.
Tjenere og servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller
vedligeholde standardiseret arbejdsdragt, 590 kr. årligt.
Ovennævnte fradrag for musikere tager ikke sigte på musikere, der
kun lejlighedsvis optræder i særlig påklædning, og anvendelse af
fradraget forudsætter, at den pågældende musiker er lønmodtager.
Såfremt den pågældende ikke er lønmodtager i musikerhvervet, kan
de med erhvervet dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter
fratrækkes.
I et tilfælde, hvor en speciel jakke kun kunne anvendes under et
kortere engagement, gav landsskatteretten den pågældende musiker
ret til at fradrage hele udgiften til jakken 420 kr., jfr.
lsr.1959.154.
Kittel
B. Hvor skatteyderens arbejde medfører stadig anvendelse af ren hvid
kittel eller lignende beklædning, kan der fradrages 590 kr.
årligt.
Søudstyr og anden specialbeklædning
C. Hvor en skatteyders erhverv nødvendiggør et for erhvervet specielt
beklædningsudstyr, herunder søudstyr, kan der foretages fradrag
herfor.
For søudstyr gælder følgende fradrag: Lods, skibsfører, styrmand og
matros i handelsflåden, 890 kr. årligt. Dykker (udover fradrag for
udgift til dykkerudstyr), hvis søudstyr er nødvendigt, 890 kr.
årligt. Om fiskere, se D 3.14.
En navigatør i statens tjeneste kan ikke som skibsførere og styrmænd
i handelsflåden fradrage udgiften til søudstyr uden dokumentation.
Det samme gælder flådeofficer, lsr.1957.140 og 1960.65.
En styrmand med tjeneste på sandpumpere og gravemaskiner under
vandbygningsvæsenet kunne ikke fradrage udgift til søudstyr,
lsr.1969.62.
En styrmand, der gjorde tjeneste på færgen mellem Fåborg og Gelting,
kunne ikke anses for berettiget til fradrag for søudstyr, da
ansættelse på en færge ikke kan sidestilles med ansættelse i
handelsflåden, lsr.1985.156.
Ligningsrådet har ikke fundet anledning til at give statsansatte
skovløbere fradrag for udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse
og renholdelse m.m. af regn- og arbejdstøj.
D. Hvor en skatteyders arbejde efter dets beskaffenhed påfører den
pågældendes hensigtsmæssige beklædning slid eller ødelæggelse, der
i væsentlig grad overstiger normalt slid og ødelæggelse af
arbejdstøj, eller arbejdet er af ekstraordinær smudsig karakter,
gives nedennævnte fradrag (NB. Som det fremgår af det nedenfor
anførte kan der - hvis betingelserne iøvrigt er til stede - gives
fradrag både for ødelagt arbejdstøj og for smudsigt arbejde).
Fradragene under D nedsættes til halvdelen, såfremt skatteyderen fra
sin arbejdsgiver får udleveret arbejdstøj.
Ødelagt (brændt) tøj
Ødelagt (brændt) arbejdstøj.
Nedennævnte kan, uanset om de er berettigede til fradrag for
smudsigt arbejde, uden dokumentation fratrække 450 kr. årligt for
brændt tøj
Formere og støberiarbejdere, beskæftiget ved støbning
Slibere og rensere ved jernstøberier
Jord- og betonarbejdere, beskæftiget med kompressorer og
trykluftværktøj
Svejsere
Brændere
Glasarbejdere
Grovsmedepressere
Isoleringsarbejdere
Terrazzoarbejdere, beskæftiget ved arbejde med anacarbon og andre
farvestoffer
Retorthusarbejdere
Skorstensfejere
Kemigrafer, beskæftiget som ætsere
Andre skatteydere, der er beskæftiget med ætsende stoffer, der
beskadiger deres påklædning væsentlig, f.eks. farveriarbejdere
Galvaniseringsarbejdere
Generatorfyrbødere ved et glasværk
Arbejdere ved Stålvalseværket i Frederiksværk, bortset fra
pladsarbejdere.
Følgende er berettiget til at fratrække 890 kr. årligt for brændt
tøj
Svejsere ved skibsværfter
Svejsere og medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der til
stadighed er beskæftiget med »under-op-svejsning«
Glasarbejdere, beskæftiget direkte ved fyrene
Arbejdere beskæftiget ved ovnene ved Stålvalseværket i
Frederiksværk.
Smudsfradrag
Smudsigt arbejde.
Skatteydere, der godtgør, at de oppebærer særlig smudstillæg, kan
fradrage et beløb af samme størrelse som smudstillægget, dog ikke
udover 1.040 kr. årligt. Det bemærkes, at typografer oppebærer
smudstillæg. I timelønnen til garagearbejdere, mekanikere og
karetmagere ved HT er indbygget et fast smudstillæg pr. time.
Dette tillæg berettiger til fradrag efter smudstillægsreglen.
Arbejdere indenfor nedenstående faggrupper kan uden dokumentation
fradrage 1.040 kr. årligt
Under Specialarbejderforbundet i Danmark.
Fabriks- og industrigruppen
Automobilsmørere
Brændere, beskæftiget ved teglværker
Garveriarbejdere
Arbejdere beskæftiget på fiskehermetikfabrikker, røgerier og ved
destruktionsanstalter
Kedelrensere
Støberiarbejdere, herunder kernemagere
Svejsere
Tagpapdækkere
Arbejdere beskæftiget i tjære- og tagpap- og asfaltindustrien
Arbejdere beskæftiget indenfor den kemiske industri
Arbejdere beskæftiget indenfor cementindustrien
Arbejdere beskæftiget med glasfiberarmering.
Transportgruppen: Arbejdere beskæftiget i brunkulslejer
Kul- og koksafbærere
Lagerarbejdere beskæftiget ved udlevering af kul og koks
Renovationsarbejdere
Stilladsarbejdere.
Anlægs- og bygningsgruppen
Arbejdere beskæftiget ved vejtjærearbejde
Arbejdere beskæftiget ved gravemaskiner
Arbejdere beskæftiget ved kompressorer og trykluftværktøj
Asfaltarbejdere
Cementstøbere
Chauffører beskæftiget med udkørsel af asfalt og færdigblandet beton
Gasværksarbejdere
Isoleringsarbejdere
Terrazzoarbejdere beskæftiget ved arbejde med anacarbon og andre
farvestoffer.
Gartner-, land- og skovgruppen: Arbejdere beskæftiget i sprøjte- og
dampsterilisationsvirksomheder.
Guld-, sølv- og elektropletarbejderforbundet
Slibere
Maskinpolerere
Forsølvere.
Jern- og metalsliberforbundet: Samtlige arbejdere.
Malerforbundet: Skibsmalere.
Dansk maskinbesætningsforbund(Metal Søfart): Samtlige arbejdere.
Centralorganisationen af metalarbejdere: Automobilmekanikere
Blik- og rørarbejderforbundet
Brændere
Formere
Kedelpassere
Kobbersmede
Reparatører ved retortarbejde
Svejsere
Arbejdere beskæftiget med montage-, reparations- og
vedligeholdelsesarbejde på boreplatforme.
Skorstensfejerforbundet: Samtlige arbejdere.
Garveriarbejderforbundet: Samtlige arbejdere.
Litografforbundet: Kemigrafer.
Dansk El-forbund: Kabelmontører, der er beskæftiget med muffe- og
luftledningsmontage.
Uorganiserede arbejdere, der udfører tilsvarende arbejde som de
anførte, og specialarbejdere, der arbejder sammen med faglærte
arbejdere, er berettigede til samme fradrag som disse.
Det samme gælder, hvis arbejdere organiseret under andre forbund
udfører arbejde, der ville berettige til fradrag, hvis det var
udført af arbejdere under specialarbejderforbundet.
Arbejdere, der er beskæftiget med losning af industrifisk direkte
fra lasten, kan, såfremt over halvdelen af deres arbejdsindtægt
hidrører herfra, fradrage 1.490 kr. årligt for ødelagt arbejdstøj,
rengøring af arbejdstøj samt børster m.v. Hvor fisken losses i
kasser, gives intet særligt fradrag. Hvis den pågældende er
berettiget til fradrag som havnearbejder (2.500 kr. årligt, jfr. D
3.18) kan han ikke tillige foretage det her nævnte fradrag.
Arbejdere, der inde i olietanke, krumtaphuse og lignende oliefyldte
rum udfører rensearbejde, kan fradrage halvdelen af det i den
anledning modtagne smudstillæg, dog højst et samlet fradrag for
smudsigt arbejde på 1.780 kr. årligt.
De sidstnævnte fradrag på henholdsvis 1.490 kr. og 1.780 kr.
udelukker det almindelige smudsfradrag på 1.040 kr.
Der gives kun et forholdsmæssigt beregnet fradrag for udgifterne til
arbejdsdragt, når beskæftigelsen kun har varet en del af året.
Maskinarbejdere, som af og til er beskæftiget med svejsning, må
anses berettiget til et forholdsmæssigt beregnet fradrag for
ødelagt arbejdstøj, men fradrag for smudsigt arbejde kan kun
foretages, såfremt de opfylder de ovenfor anførte betingelser
(d.v.s. oppebærer smudstillæg eller henhører under de opregnede
faggrupper).
Såfremt der for ligningsmyndighederne fremsættes nye krav om fradrag
af den omtalte art og disse vedrører større grupper af
skattepligtige, må spørgsmålet om berettigelsen af et sådant
fradrag og dets størrelse forelægges statsskattedirektoratet. I
andre tilfælde afgøres spørgsmålet om fradrag af
ligningsmyndighederne i den sædvanlige instansfølge.
Diverse afgørelser
Telefonmontørers beklædningsgodtgørelse skal medregnes i den
skattepligtige indkomst, og der anerkendes i almindelighed ikke
fradrag for beklædningsudgift.
Ulempetillæg, der ydes til N.E.S.A.'s montører m.fl., kan behandles
som smudstillæg, hvorimod kraftværktillæg, varmetillæg og
ulempetillæg til ansatte ved et kraftværk ikke berettiger til
særligt fradrag.
Kriminalpolitibetjente, der gør tjeneste i centralbureauet for
identifikation, oppebærer en beklædningsgodtgørelse, og er
berettigede til fradrag for smudsigt arbejde.
De til plejepersonale i henhold til faglig overenskomst udbetalte
godtgørelser for brug af privat tøj kan med virkning fra
indkomståret 1984 sidestilles med smudstillæg med heraf følgende
fradragsret.
Fradrag for merudgifter til beklædning blev nægtet en lærer på en
amtskommunal specialskole for multihandicappede børn, da læreren
ikke oppebar særligt smudstillæg, Skat 1986.3.225.
Et tillæg, der ifølge en aftale mellem ekspeditionsarbejderne og et
flyselskab blev udbetalt som genetillæg (kompensation for ulemper
ved »skifteholdsarbejde«) kunne ikke anses som smudstillæg med
deraf følgende ret til smudsfradrag, lsr.1977.173.
Ekstrapostbud blev nægtet fradrag for merudgifter til arbejdstøj,
selv om han hævdede at have større udgifter end postbude med fast
rute, der havde uniform og diverse anden påklædning til rådighed,
lsr. 1979.78.
Seminarielektor, der underviste i idræt og legemsøvelser, blev
nægtet fradrag for udgifter til idrætssko, træningsdragt, trøjer
m.v., da denne særlige beklædning havde medført en tilsvarende
besparelse i hans private beklædning, lsr. 1979.178, jfr. VLD af 29. april 1982 (skd. 64.92).
En cand.scient., der underviste i kemi på et gymnasium fik godkendt
et fradrag for arbejde med ætsende stoffer, men ikke smudsfradrag,
lsr.1983.94.
Landbrugsvikarer anses ikke berettiget til standardfradrag for
udgifter til arbejdstøj.
Miljøkonsulent, der hævdede, at han under sit arbejde dagligt kom i
kontakt med spildevand og ætsende stoffer, blev nægtet fradrag for
merudgifter til arbejdstøj, lsr.1985.103.
2.3.15. Værktøj
Værktøjspenge skal medregnes i indkomstopgørelsen, og
værktøjsudgifter kan fradrages efter afskrivningslovens regler (AL
§ 5 d og skal derfor ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
3.40. Piloter og stewardesser
Indflyvningshonorar, der udbetales til piloter, der foretager
indflyvninger af nye luftfartøjer eller luftfartøjer, hvis vitale
dele er blevet hovedefterset eller repareret efter havari, er
fuldtud skattepligtige, jfr. lsr.1960.16.
Faretillæg til personale i statens luftfartstilsyn og flyvetillæg
til redningskorpsenes flyvere (og andet personel) er
indkomstskattepligtigt.
Dagpenge
Ifølge ligningsrådets vedtagelse anses dagpenge som flyveselskaberne
udbetaler til det flyvende personel under tjenstlige rejser, for
medgået til dækning af de pågældendes opholdsudgifter under
rejsen, såfremt dagpengebeløbet ikke overstiger
1) Statens takster: Ved flyvninger i Danmark.
2) Statens takster med tillæg af 30 pct.: Ved flyvninger til og i
udlandet samt til Grønland og Færøerne.
De pågældende kan eventuelt vælge at dokumentere deres udgifter ved
flyvninger i Danmark og samtidig anvende standardfradraget for
flyvninger til udlandet, jfr. pkt. 2.
Værdien af fri kost på rejse medregnes til indkomsten. Værdien
ansættes for året 1986 til 43 kr. pr. rejsedag.
Befordring
Fradrag for særlige befordringsudgifter forårsaget af tilkaldelse
under beredskabsvagt kan i det omfang, de ikke dækkes af
arbejdsgiveren, fradrages fuldt ud, se U 1.3.6.
SAS yder inden for visse maksimumsgrænser godtgørelse for transport
under ekstraordinære forhold (tilkaldevagt-hurtigt udkald) i form
af hyrevogn eller godtgørelse for brug af egen bil.
Om den af SAS for piloterne tegnede »Loss of License« forsikring, se
I 3.
For piloter ansat i SAS er udgifter til certifikatfornyelse og den i
denne anledning foretagne lægeundersøgelse fradragsberettiget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet det dog er en
forudsætning, at det er en betingelse for de pågældendes
beskæftigelse, at de har gyldigt flyvercertifikat. Fradraget kan
ikke foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.
Udgifter til vedligeholdelse af uddannelse som flyver - under
midlertidigt fravær fra flyvetjenesten - kan fratrækkes.
En i Tyskland uddannet flyvemekaniker måtte, for at få autorisation
som mekaniker og fast ansættelse i et dansk flyveselskab, deltage
i et 18 ugers flyvemekanikerkursus. Kursusudgiften blev ikke
godkendt fratrukket, da formålet med kurset ikke alene havde været
at ajourføre den tidligere erhvervede uddannelse, VLD af 19. dec.
1975 (Skd. 38.244).
Udstationering
Godtgørelse, der ydes under udstationering i udlandet til SAS'
personale, er indkomstskattepligtig, medens de med
udstationeringen forbundne merudgifter kan fradrages.
Ved udstationering af en varighed af mindst 2 måneder vil de
pågældende være berettiget til standardfradraget for lønarbejde i
udlandet,. jfr. D 2.3.28. Der gives ikke nedslag efter LL § 33 A.
Med henvisning til lsr.1973.149 har piloterne m.fl. hævdet, at
udstationeringsgodtgørelsen fuldt ud medgår til dækning af
fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, og har
derfor anset sig berettigede til at undlade at indtægtsføre nogen
del af udstationeringsgodtgørelsen og derudover foretage 10- eller
25%-fradrag af lønindtægten. Dette kan imidlertid ikke godkendes.
Udstationeringsgodtgørelsen må anses at give dækning for
væsentligt mere end de opholds- og forplejningsudgifter, der kan
fradrages efter den vejledende anvisning om »lønarbejde i
udlandet«. Udstationeringsgodtgørelsen må derfor medregnes som
indkomst, og opgørelsen af fradragene foretages således
Lønindtægt under udstationeringen ....... xxxx + udstationeringsgodtgørelsen ........... xx ------ ......................................... xxxx - faktisk afholdte udgifter til ophold og forplejning (bolig- og kostudgifter) .... x ------ yyy - 10- eller 25%-fradrag af yyy .......... y ------
Der må som udgangspunkt kræves dokumentation for de faktisk afholdte
bolig- og kostudgifter. I mangel af dokumentation for udgifternes
størrelse må fradraget ansættes skønsmæssigt. Under forudsætning
af hotelophold kan satserne for tjenestemænds godtgørelse for
tjenesterejser i udlandet være vejledende ved udøvelsen af dette
skøn. Der vil ofte være tale om, at de pågældende ikke bor på
hotel, men i lejet hus eller lejlighed. Statens satser for
godtgørelse for tjenesterejser i udlandet fremgår af
finansministeriets cirkulære af 7. febr.1986.
Om frirejser, se 1.9.3.
3.41. Politiet
Beklædningsgodtgørelse til politibetjente, der ikke gør tjeneste i
uniform, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst (jfr. U.f.R. 1953, s. 1070 H), medens særlige udgifter,
som godtgøres at være afholdt, kan fradrages. Bilassistenter i
færdselspolitiet anses at have sådanne særlige udgifter til
beklædning, hvorfor de kan fradrage et til den modtagne
godtgørelse svarende beløb.
Det særlige tillæg til køreprøvesagkyndige skal medregnes i
indkomsten. Der gives ikke fradrag for merudgifter til beklædning.
Evt. oppebårne kørepenge behandles efter de almindelige regler.
Personlige tillæg medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen, og der
kan ikke foretages noget fradrag alene begrundet i, at tjenestens
art har medført bevilling af personligt tillæg.
Opdagertillæg medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, men et til det modtagne tillæg svarende beløb kan
fradrages.
Særligt tillæg (»polititillæg«) medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indtægt, men et beløb på 400 kr. årligt (uændret)
kan fradrages. Honorarlønnede færdselsbetjente kan fradrage et
tilsvarende beløb.
Fradrag efter reglerne om overarbejde og natpenge kan foretages ved
siden af forannævnte fradrag.
Godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage medregnes ved
indkomstopgørelsen, og udførelse af sådan tjeneste berettiger ikke
til særskilt fradrag.
Der kan ikke foretages fradrag for udefortæring, idet der ved
tjeneste uden for tjenestestedspolitikredsen (hele det
storkøbenhavnske område betragtes i denne relation som eet
tjenestested) ydes time- eller dagpenge (§ 5 d-ydelser).
Eventuelle udgifter til udefortæring inden for politikredsen må
anses omfattet af det faste fradrag på 400 kr.
Stationsledertillæg medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, men et til halvdelen af det modtagne tillæg svarende
beløb kan fradrages. Rådighedstillæg udbetalt til leder af
fiskerikontrolstationen i København kan ikke sidestilles med
stationsledertillæg.
Om Politikommissærer i kriminalpolitiet eller ordenspolitiet kan
fradrage samme beløb som godkendes for mere underordnede
politifolk i kraft af, at disse sidste oppebærer de nævnte særlige
tillæg, hvad politikommissærer ikke gør, må afhænge af, om det i
det enkelte tilfælde kan antages, at politikommissærens arbejde
medfører merudgifter af samme omfang og art, som for de
underordnedes vedkommende har motiveret de særlige tillæg.
Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en erklæring fra de
pågældendes foresatte om, at deres arbejde medfører merudgifter af
samme art og omfang, som for de underordnede politifolks
vedkommende har begrundet det særlige tillæg. Det må også
dokumenteres eller i det mindste stærkt sandsynliggøres, at der er
afholdt udgifter af den påståede størrelse. Spørgsmålet, om
kriminalkommissærer kan fradrage et beløb svarende til det
opdagertillæg, som ydes til tjenestemænd af lavere charge inden
for kriminalpolitiet, afgøres efter samme retningslinier.
Politihunde. Det ydede tilskud skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som medgået til
udgifter ved hundehold.
Fradrag for større udgiftsbeløb end det fra politiet modtagne
tilskud anerkendes ikke, lsr.1974.60.
3.42. Pressefotografer
Pressefotografer, der som hovederhverv er beskæftiget med
reportagearbejde ved bladvirksomhed, kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssigt afholdte udgifter
til fotografiske artikler og kørsel samt eventuelle udgifter til
mørkekammer og leje af biltelefon. I den herefter resterende
indkomst kan fradrages 7 pct. til dækning af de øvrige med
erhvervet forbundne udgifter, dog højst 2800 kr. (uændret). Udgift
til fagligt kontingent kan fradrages ved siden af
procentfradraget.
Om pressefotografer, der er ansat som filmfotografer ved Danmarks
Radio, se 3.44.
Om erhvervsdrivende pressefotografer, se L.7.
3.43. Præster
Præster i folkekirken skal ved indkomstopgørelsen medregne det
boligbidrag, der er fradraget deres løn for en til rådighed
stillet tjenestebolig eller lejebolig. Hvor der ikke er stillet
tjenestebolig eller lejebolig til rådighed, skal et for afsavn
heraf eventuelt modtaget huslejetilskud medregnes ved
indkomstopgørelsen.
1) Udgift til kontor og venteværelse kan fratrækkes med
a. 40 pct. af huslejen. Der tillades dog intet fradrag, hvor der er
stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed. (Ved bolig i
egen ejendom ansættes fradraget til 40 pct. af lejeværdien og ikke
af de faktiske udgifter, lsr.1973.54).
b. Til vedligeholdelse af møbler og inventar i kontor og
venteværelse 720 kr.
c. Til opvarmning og belysning af disse lokaler en fjerdedel af de
samlede udgifter til varme og lys, dog højst 4.500 kr. årligt
(uændret), og kun i det omfang de samlede udgifter kan
dokumenteres regnskabsmæssigt.
d. Til rengøring af kontor og venteværelse kan efter skøn fradrages
en del af udgiften til hushjælp.
2) Oppebåren godtgørelse for kontorhold (godtgørelse for tjenstlige
udgifter) anses medgået til formålet.
Hvor sådan godtgørelse ikke ydes, kan der for kontorholdsudgifter
fradrages et beløb af 500 kr. årligt (uændret).
3) Udgift til embedsdragt kan fradrages med 960 kr. årligt.
4) Øvrige tjenstlige udgifter kan fradrages med 400 kr. årligt.
Provster kan dog fradrage 600 kr. årligt.
De foranstående fradrag kan også anvendes af hjælpepræster, som får
et forholdsmæssigt fradrag svarende til tjenestens omfang.
Fradraget for embedsdragt indrømmes dog fuldt ud.
Ifølge Skat 1986.11.654 kunne en vikar for en sognepræst ikke opnå
fradrag for et kontor, som var indrettet i den private bolig,
bl.a. fordi den pågældende ikke var anset berettiget til
huslejetilskud.
Den tidligere anvisning om fradrag for udgift til husassistent er
ophævet. Det må herefter bero på et konkret skøn, hvorvidt udgift
til husassistent for nogen dels vedkommende kan godkendes
fradraget.
Modtages der alene kørselstilskud fra det offentlige, kan det
modtagne beløb anses for medgået til sit formål. Der kan i så fald
alene med virkning for formueopgørelsen årligt afskrives 15 pct.
af bilens anskaffelsessum.
Kørselsudgifter kan fradrages enten med de af ligningsrådet
fastsatte satser eller med de faktiske udgifter pr. km. (jfr.
afsnit U.4).
Det bemærkes, at den del af kørslen, der dækkes af skattefrie § 5
d-ydelser, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den
fradragsberettigede erhvervsmæssige kørsel.
En sognepræst havde fradraget 5.400 kr. for kørselsudgifter,
svarende til 50 pct. af de samlede udgifter. Han havde ikke ført
noget kørselsregnskab, og han var ikke i stand til nøjere at
redegøre for fordelingen af den samlede kørsel, der
tilnærmelsesvis var opgjort til 18.500 km. Han henviste til, at
han i en årrække upåtalt havde beregnet sin embedskørsel m.v. på
samme måde, og anførte, at en embedskørsel m.v. på 9-10.000 km
måtte anses som rimelig. Han fik ved landsskatteretten godkendt et
fradrag på 20 pct. efter indstilling fra skatterådet, der havde
udøvet et skøn over embedskørslens antagelige omfang, når hensås
til sognets udstrækning, afstand mellem bolig og kirke, sygehuse,
alderdomshjem m.v. samt eventuel tjeneste i nabokirker f.eks.
under ferier o.lign., lsr. 1979.123.
I lsr. 1979.95 nægtedes en sognepræst fradrag for udgift ved
deltagelse i et 3-dages-kursus, arrangeret af Almindeligt Dansk
Præstekonvent.
En sognepræst blev ikke anset berettiget til at fratrække de af ham
afholdte udgifter til en sognemedhjælpers aflønning.
Kirkeministeriet havde oplyst, at præsten ikke modtog tilskud til
aflønning af medhjælpen, at medhjælpen ikke var nødvendig for den
pågældendes bestridelse af sine embedspligter, ligesom det ikke
ventedes eller dog måtte anses for naturligt, at en præst i et
kald som hans udredede løn til en medhjælp som den omtalte af sin
lønindtægt, lsr.1964.139.
3.44. Radio- og fjernsynsmedarbejdere
Journalister og programsekretærer, der gør tjeneste i
hovedstadsområdet, kan uden dokumentation fradrage 7 1/2 pct. af
bruttoindtægten, (lønindtægten) fra Danmarks Radio, dog højst
3.000 kr. årligt (uændret). Journalister og programsekretærer
uden for hovedstadsområdet 4 pct. af bruttoindtægten, dog højst
2.000 kr. årligt (uændret).
I begge tilfælde er forudsætningen, at de pågældende udelukkende er
beskæftiget ved udgående arbejde. For journalister og
programsekretærer, der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget
forholdsmæssigt.
Filmfotografer og filmlydteknikere, der er beskæftiget ved Danmarks
Radios filmproduktion, kan uden dokumentation fradrage 5 pct. af
bruttoindtægten fra Danmarks Radio, dog højst 2.500 kr. årligt
(uændret), under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er
beskæftiget ved arbejde uden for Danmarks Radios lokaliteter.
For begge de nævnte grupper gælder
Til bruttoindtægten medregnes den samlede lønning fra Danmarks Radio
inclusive eventuelt almindelige eller særlige tillæg, herunder
tilskud til automobilhold, eller kørselsgodtgørelse for kørsel med
egen bil inden for byområdet, og procentfradraget beregnes af den
samlede indtægt. Fradraget kan ikke foretages samtidig med det
faste lønmodtagerfradrag.
Der kan ikke ud over procentfradraget fratrækkes udgifter forbundet
med erhvervet inden for byområdet. For rejser uden for byområdet
gives ikke fradrag for rejseudgifter og merudgifter til kost, når
der fra Danmarks Radio udbetales rejsegodtgørelse og dagpenge.
Mulige andre udgifter uden for byområdet kan fradrages særskilt i
det omfang, de ikke dækkes af Danmarks Radio.
Rejse- og kørselsgodtgørelse til ansatte i Danmarks Radio, anses for
omfattet af SL § 5 d.
Procentfradraget omfatter ikke fradrag for fagligt kontingent.
Det bemærkes, at producere og kameramænd ikke har ret til foran
nævnte procentfradrag.
Free-lance medarbejdere. Udgifter til telefonabonnement, avishold og
radiolicens samt til anskaffelse af skrivemaskine blev i en
konkret sag anset for privatudgifter. Anskaffelse af TV-apparat og
udgift til TV-licens kan ikke godkendes fratrukket (privatudgift).
Free-lance producer er ikke anset berettiget til fradrag for udgift
til lejet arbejdsrum (erhvervslejlighed). Under hensyn til
arbejdets karakter kan udgiften hverken helt eller delvis anses
som en naturlig, normal og nødvendig driftsudgift.
3.45. Rejseledere
Rejseledere kan ikke foretage fradrag for driftsudgifter efter samme
regler som handelsrejsende.
En rejseleder, der som løn modtog 40 kr. pr. dag og som udepenge 25
kr. pr. dag til afholdelse af udgifter, der ikke dækkedes af
rejsebureauet (ekstra vask, ekstra forsikringer, ekstra tøjslid,
ødelagte og mistede effekter, kort, faglitteratur, lokale guides
og nødvendige udgifter i forbindelse med rejseselskabet m.v.)
kunne ikke fradrage de modtagne udepenge, men måtte dokumentere
eller i hvert fald sandsynliggøre sine ekstraudgifter ved rejser.
Rejseledere i udlandet er nu i de fleste tilfælde berettigede til
det fastsatte standardfradrag for lønarbejde i udlandet, jfr.
2.3.28.
3.46. Rejsemontører
Ligningsrådet har vedtaget følgende
Diæter for rejser, der medfører natophold uden for hjemmet, skal for
rejsemontører og andre, der rejser under tilsvarende forhold,
medregnes ved indkomstopgørelsen. Det samme beløb kan fradrages,
dog højst 180 kr. pr. døgn. Derudover kan dokumenterede udgifter
til hotelophold fradrages. Hvor betaling for morgenmad er
inkluderet i prisen for overnatning, reduceres fradraget med 30
kr.
Såfremt det kan godtgøres, at overnatning uden for hjemmet har
fundet sted, men udgiften ikke kan dokumenteres, kan merudgiften
til fortæring samt overnatning fradrages med 265 kr. pr. døgn.
For tilsluttende rejsedage kan fradraget ikke overstige 75 kr.
Hvor arbejdsgiveren yder fri kost, nedsættes fradragene til 43 kr.
pr. døgn for andre merudgifter ved rejsen end merudgifter til kost
og logi.
For rejsedage, der ikke er forbundet med overnatning, gives fradrag
efter reglerne for udearbejde (22 kr. pr. dag, jfr. D 2.3.2).
De nævnte standardfradrag gives uden dokumentation for de faktiske
udgifter til forplejning m.v., medens større fradrag alene kan
foretages efter dokumentation af (mer)udgiften.
Fradragene kan foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag,
hvis de ikke overstiger den modtagne godtgørelse fra
arbejdsgiveren.
Modtager den skattepligtige udepenge, der er fastsat ved faglig
overenskomst, kan halvdelen fradrages for merudgifter til
forplejning, befordring m.v., jfr. D 2.3.3.
Rejsemontører, der udfører arbejde i udlandet i en sammenhængende
periode af mindst 2 måneder, er for en sådan periode berettiget
til standardfradraget for lønarbejde i udlandet, jfr. D 2.3.28.
En rejsemontør med skiftende arbejdspladser havde iflg.
overenskomst modtaget et cirkeltillæg beregnet som et
procenttillæg til lønnen gradueret efter udgangsstedet. Ved
afstande ud over 30 km udbetaltes kostpenge. Da et sådant tillæg
aflønningsmæssigt og faktisk er det samme som zonetillæg til
blikkenslagere og rørlæggere, godkendtes fradrag for 80 % af
kostpengene samt 50 % af procenttillægget, jfr. lsr.1977.187.
En murerarbejdsmand, der af sit firma var ansat til at bistå
firmaets murere under deres arbejde forskellige steder i landet,
var ikke berettiget til fradrag efter rejsemontørreglerne, lsr.
1985.158.
En elektromekaniker, der var beskæftiget med udlægning af gasrør i
Nordsøen og Storebælt samt montagearbejde på land i Norge og
Danmark og ved arbejde i udlandet, blev ikke anset for omfattet af
de for rejsemontører gældende regler, og da han ikke iøvrigt blev
anset for at have haft merudgifter i forbindelse med sit
udearbejde, kunne han heller ikke fradrage udgifter ved
udearbejde, lsr. 1986.55.
3.47. Er udgået.
3.48. Salgschauffører - Bryggerierne
1) De københavnske bryggerier (Carlsberg - Tuborg).
Distriktsledere ved de københavnske bryggerier er berettigede til et
fradrag i indkomstopgørelsen på 13 pct. af deres løn- og
provisionsindtægt for udgifter til repræsentation, telefon og
lignende.
Herudover kan fratrækkes kredittab, kørselsudgifter efter
dokumentation samt endvidere for overenskomstmæssigt fastsatte
naturalieydelser til mandskab på vognene et beløb på 38 kr. pr.
mand pr. arbejdsdag.
Landsskatteretten har statueret, at en bryggerkusks medhjælper ikke
er berettiget til fradrag for merudgift til fortæring under hensyn
til, at han ikke selv afholder udgifterne, når han spiser på
restaurant, og at han har adgang til et fast ølforbrug, som ikke
beskattes.
Chauffører ved bryggeriernes depoter anses ikke berettigede til det
nævnte procentfradrag m.v.
2) Provinsbryggerierne.
Ølkuske i provinsen anses berettigede til et fradrag i
indkomstopgørelsen for udgifter til repræsentation, flasketab,
svind og fortæring ude. Fradragets størrelse må bero på et skøn i
de enkelte tilfælde. Tab ved kreditgivning kan fradrages i det
omfang, det dokumenteres.
3.49. Salgschauffører - Brødfabrikkerne
1) Provisionslønnede salgschauffører ved brødfabrikker i hovedstaden
med omegnskommuner samt andre provisionslønnede
brødsalgschauffører, der arbejder under tilsvarende vilkår, er
berettigede til et fradrag i indkomstopgørelsen på 7.400 kr.
årligt for svind, tab ved kreditgivning, fejltælling samt
merudgifter til fortæring. Udover dette beløb kan fradrages
dokumenteret udgift til medhjælp samt eventuelt dokumenteret
udgift til garageleje og vognvask.
2) Brødsalgschauffører, der udenfor hovedstaden med omegnskommuner
for egen regning forhandler brød fra vogn, anses berettigede til
et fradrag i indkomstopgørelsen for varesvind og ekstraudgift til
fortæring. Det tilladte fradrag udgør for de salgschauffører, der
har ret til tilbagelevering af det usolgte brød, 3/4 pct. af
omsætningen incl. merværdiafgift, og for salgschauffører, der ikke
har sådan ret, 1 pct. af omsætningen ligeledes incl.
merværdiafgift.
3.50. Salgschauffører - Is
Der er tidligere i et vist omfang givet salgschauffører, der
forhandler dessertis, et fradrag på 10 % af bruttoindtægten for
tab ved kreditgivning, fejltælling og fejludlevering af varer og
personlig ekstraforplejning. Et sådant fradrag kan ikke længere
godkendes, og der må i stedet foretages en individuel bedømmelse
af salgschaufførernes fradrag for driftsudgifter. Der kan
foretages fradrag for udefortæring efter de sædvanlige regler samt
mindre skønsmæssige fradrag for udgift til fejltælling og
fejludlevering af varer. Større fradrag må kræves dokumenteret,
ligesom fradrag for tab ved kreditgivning må dokumenteres.
3.51. Salgschauffører - Mineralvand m.v.
Mineralvandschauffører kan ikke få standardfradrag, men i mangel af
dokumentation alene et skønsmæssigt fastsat fradrag.
3.52. Salgschauffører - Mælk
1) Mælkeforhandlere med detailsalg fra mejeri, der leverer mælk til
hovedstaden, kan ved indkomstopgørelsen fradrage 15 pct. af den
oppebårne bruttoløn for samtlige driftsudgifter, herunder også
udgift til medhjælp ved læsning på mejeriet.
2) Mælkeforhandlere med engrossalg fra mejeri, der leverer mælk til
hovedstaden, kan ved indkomstopgørelsen fradrage 10 pct. af den
oppebårne bruttoløn. Herudover kan tab på kreditgivning fradrages,
forsåvidt det kan dokumenteres (jfr. lsr.1952.65).
3) Mælkeforhandlere, der udenfor hovedstaden med omegnskommuner
forhandler mælk en detail fra vogn, skal i indkomstopgørelsen
medregne hele den fra mejeriet modtagne bruttoløn (lønning,
forhandleravance og godtgørelse for svind, kørsel samt medhjælp
m.v.), medens de på den anden side kan fradrage den faktisk
afholdte udgift til kørsel, herunder evt. afskrivninger,
forsikringer vedrørende driften, udgifter til medhjælp, faglige
kontingenter, rabatter samt afskrivning på good-will.
I den herefter resterende indkomst kan der foretages et fradrag for
samtlige andre driftsudgifter, såsom udgifter til emballage,
svind, kredittab, repræsentation og merudgift ved fortæring ude.
Ved nedennævnte samlede omsætning med mejeriet af mælk og fløde
(opgjort efter indkøbspris) udgør fradraget i procent af
indkomsten
Omsætning: ikke over 605.000 kr. - fradrag 8 pct. 605.000-660.000 kr. - fradrag 9 pct. 660.000-715.000 kr. - fradrag 10 pct. 715.000-775.000 kr. - fradrag 11 pct. 775.000-830.000 kr. - fradrag 12 pct. over 830.000 kr. - fradrag 13 pct.
Såfremt mælkeforhandleren ikke selv afholder samtlige de af
fradraget omfattede driftsudgifter, nedsættes de angivne procenter
skønsmæssigt.
3.53. Scenefunktionærer m.fl.
Påklædere og scenefunktionærer kan fradrage merudgifter i anledning
af over- og natarbejde efter de almindelige regler. Såfremt de
pågældende har andet erhverv, kan der fratrækkes 20 kr. pr. aften
(uændret), medens scenefunktionærer, der ikke har anden
beskæftigelse, og som typisk har en arbejdstid fra kl. 8-12 og
19-23, kun kan fratrække 2.200 kr. årligt (uændret) for fast
natarbejde under hensyn til arbejdets regelmæssige karakter.
Fradrag for udgift til telefon og fradrag for smudsigt arbejde kan
ikke godkendes.
3.54. Skibspersonale
Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra
at holde ferie, må medregne erstatning herfor til indkomsten for
det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.
Kostpenge
Søfolk, der får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost om bord,
skal, hvor det pågældende skib er omfattet af sømandsskatteloven,
eller hvor forholdene med hensyn til kost kan ligestilles hermed,
alene medregne kostpengene med et beløb svarende til værdien af
fri kost om bord.
Det er dog en betingelse herfor, at de pågældende søfolk normalt
modtager kosten om bord, og at der alene er tale om at udbetale
kostpenge ved særlige lejligheder, lsr. 1969.160.
De anførte betingelser er ikke opfyldt for søfolk beskæftigede ved
en del indenlandske og udenlandske færgeoverfarter (f.eks.
Øresundsfærgerne). Efter landsskatterettens praksis skal
kostpengene medregnes fuldt ud, og der kan alene indrømmes et
fradrag for dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter til
kost som følge af erhvervet, lsr.1969.160 og 1970.66.
Ligningsrådet har udtalt, at der ikke er grundlag for at søfolk ved
Jydsk Færgefart og Molslinien kan opnå fradrag for merudgifter til
kost ombord. Der kan derfor alene godkendes fradrag for
overarbejde, natarbejde og befordringsudgifter efter individuel
fastsættelse for den enkelte sømand efter de almindeligt gældende
regler.
Personale på bugserselskabets både, som får udbetalt kostpenge i
stedet for fri kost ombord, skal medregne hele godtgørelsen i den
skattepligtige indkomst og kan kun fratrække dokumenterede eller
sandsynliggjorte merudgifter ved ude- eller overarbejde.
En maskinmester på et stenfiskerfartøj tilhørende Københavns
Mørtelværker blev anset indkomstskattepligtig af modtagne
kostpenge, og det fandtes ikke antageliggjort, at han havde haft
merudgifter til kost.
Når kostpenge eller værdien af kost om bord medregnes efter de
gældende satser, kan der ikke foretages fradrag af ekstraudgifter
til fortæring (f.eks. under overarbejde).
Kostgodtgørelse under sygdom, der udbetales af direktoratet for
søfarende, indkomstbeskattes med et beløb svarende til værdien af
fri kost om bord.
Sømænds ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven, der
blandt andet omfatter hospitalsophold, lægehjælp og lægemidler,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Dette gælder også
i tilfælde, hvor plejen m.v. gives ved, at rederiet refunderer de
af sømanden afholdte udgifter til de omhandlede formål, jfr.
SD-cirk. 1978 nr. 4.
Diverse tillæg til lønnen.
Køjetillæg, cykeltillæg og søbeklædningstillæg til søfyrbødere m.fl.
ved bugserselskaberne skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
Madraspenge skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, men kan på den anden side fradrages fuldtud som medgået
til formålet, jfr. lsr. 1938.87.
Dækspersonale kan fradrage 890 kr. til søudrustning.
Bonus (kaplak), der er et tillæg til hyren og beregnet som en vis
pct. af indtjent fragt, må beskattes i det år, det er endelig
indtjent, og ikke i udbetalingsåret, lsr. 1976.10.
Halvdelen af det såkaldte »Amerikatillæg« kan uden dokumentation for
de ved sejlads i amerikanske farvande forbundne merudgifter
fradrages ved indkomstopgørelsen. Ligeledes kan ifølge lsr.
1955.71 halvdelen af »Middelhavstillæg«, der udbetales førere af
udstationerede bjærgningsskibe, fradrages som medgået til dækning
af de med udstationeringen forbundne merudgifter. Det samme gælder
de under tilsvarende forhold udbetalte »Rødehavstillæg« og
»Kongotillæg«.
Derimod er det til skibsofficerer under den kgl. grønlandske Handel
udbetalte »Atlanttillæg« (overtidsbetaling) anset fuldtud
indkomstskattepligtigt. Det samme gælder langtrækstillæg, der
udbetales skatteydere ansat i Switzers bugserafdeling.
Visse medlemmer af sømændenes forbund har ikke været påmønstret
skibe, men været beskæftiget på D.F.D.S.'s og Ø.K.'s både, når
disse har ligget i havnen. Sådanne skatteydere er berettiget til
fradrag for søudrustning med 890 kr., og der kan foretages fradrag
efter smudstillægsreglen, ligesom der kan anerkendes fradrag for
ude- og overarbejde efter de almindelige regler.
Udbetalinger efter sømandslovens §§ 42 og 43 og §§ 18 og 45
beskattes som fratrædelsesgodtgørelse, jfr. LOSI § 2, nr. 9, se D
1.10.1.
Dykkere
Der er ikke fastsat et generelt fradrag for dykkeres merudgifter til
forplejning ved arbejde uden for hjemstedskommunen, men et sådant
fradrag kan gives skønsmæssigt af ligningsmyndighederne i hvert
enkelt tilfælde.
Det til medlemmer af Dansk Dykkerforening efter foreningens
overenskomst med Entreprenørforeningen udbetalte dykker-tillæg
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og
der godkendes ikke fradrag for kostudgifter om bord. Fradrag for
udgift til søudstyr kan i de tilfælde, hvor en sådan udgift
afholdes, foretages med 890 kr. årlig (udover fradrag af udgift
til dykkerudstyr).
3.55. Skorstensfejere
Uden dokumentation kan fradrages 1.040 kr. for smudsigt arbejde og
450 kr. for brændt arbejdstøj. Fradraget for udearbejde kan ikke
overstige 4.400 kr. årligt.
Fradrag for udgift til drikkevarer i anledning af varmt arbejde kan
ikke foretages.
3.56. Skuespillere
Skuespillere kan til dækning af merudgiften til fortæring uden for
hjemmet, kostumer, maskering, teaterrekvisitter, vask,
repræsentation o.lign. i den samlede bruttoindtægt ved teater- og
filmarbejde foretage følgende fradrag
Af indtægten indtil 18.000 kr. ........ 20 pct. fra 18.000-27.000 kr. .... 15 pct. fra 27.000-36.000 kr. .... 10 pct. over i alt 36.000 kr. .... 5 pct.
Procentfradraget kan dog maksimalt andrage 10.000 kr. (uændret).
Fradragene kan ikke beregnes af indtægter hidrørende fra fjernsyn og
radio, samt fra grammofonindspilninger, idet fradrag for udgifter
i forbindelse med sådanne indtægter kun kan foretages i det omfang
udgifterne dokumenteres eller sandsynliggøres.
Procentfradraget omfatter ikke udgift til telefon, befordring,
afgift til engageringsbureau eller kontingent til
skuespillerforbundet.
En freelance skuespiller og instruktør blev anset berettiget til at
fratrække halvdelen af sine telefonudgifter, hvorimod udgiften til
et videoanlæg hverken kunne fratrækkes eller afskrives, lsr.
1984.123.
I en række tilfælde træffer Det kgl. Teater aftale med pensionerede
skuespillere og dansere om fortsat engagement, idet der udover
pensionen som løn udbetales forskellen mellem pension og løn ved
fratrædelsen. Skuespillerfradraget beregnes i disse tilfælde af
hele det af teatret udbetalte vederlag.
Forinden procentfradraget beregnes, skal eventuelle merudgifter til
ophold på rejser fradrages i bruttoindtægten.
Som merudgifter kan kun fradrages de til opholdet medgåede udgifter
reduceret med værdien af »eget forbrug«.
For rejsedage med overnatning på hotel eller lignende kan
dokumenterede udgifter til natophold fradrages. Merudgiften til
fortæring ansættes uden dokumentation for størrelsen til 180 kr.
pr. rejsedag med overnatning. Hvis betalingen for overnatning
indbefatter betaling for morgenmåltid, nedsættes fradraget for
overnatningsudgiften med 30 kr.
Såfremt det kan godtgøres, at overnatning uden for hjemmet har
fundet sted, men udgiften ikke kan dokumenteres, kan merudgiften
til fortæring samt overnatning fradrages med 265 kr. pr. døgn.
For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden
overnatning tillades merudgiften til fortæring fradraget med 75
kr. pr. dag.
Ønskes fradrag ud over de anførte satser, må berettigelsen hertil
godtgøres af skatteyderen.
En regissør og en belysningsmester ved Det danske Teater kunne
foretage fradrag for rejseudgifter under turneerne efter samme
regler som skuespillere.
Skuespillere med provinsengagementer kan, når de har bevaret deres
hjem og husførelse i opholdskommunen, fradrage merudgiften ved
opholdet i provinsen, jfr. princippet i lsr. 1956.61 og 1959.152.
Regnskab eller dokumentation for sådanne udgifter, eventuelt
oplysning om, hvorledes det daglige udgiftsbeløb er beregnet, bør
dog forlanges.
Opera- og balletpersonale anses berettiget til samme procentfradrag
som skuespillere. Dansere og danserinder ved Det kgl. Teater kan
forlods fradrage de i lønnen inkluderede skopenge.
Procentfradraget beregnes af den derefter resterende indtægt, jfr.
lsr. 1942.61.
Statister er ikke berettiget til procentfradrag som skuespillere.
En statist ved Det kgl. Teater fik ved lsr. 1962.41 kun det faste
lønmodtagerfradrag. Derimod er medlemmer af operakoret berettigede
til skuespillerfradrag.
Sangerinde blev ikke anset berettiget til pct.-fradrag som
skuespiller. Hun henviste bl.a. til sit medlemskab af Dansk
Skuespillerforbund. Landsskatteretten godkendte i mangel af
fyldestgørende dokumentation alene mindre skønsmæssigt fradrag for
beklædning og kosmetik m.v.
3.57. Statsbanepersonale
Med hensyn til frirejser for statsbanepersonalet påhviler det
Generaldirektoratet for Statsbanerne at give ligningsmyndighederne
oplysning om de hvert år til den enkelte funktionær udstedte
frirejsebilletter til udenlandsrejser. Af praktiske grunde gives
der kun oplysning om rejser udover Hamburg i syd og Stockholm/Oslo
i nord.
Værdien af frirejser til ansatte hos DSB ansættes ifølge
ligningsrådets vedtagelse således
Der kan bortses fra værdien af een rejse inden for kalenderåret
efter den ansattes eget valg.
Rejser derudover værdiansættes til
Zone 1, de nordiske lande og Hamburg ........ 0 kr. Zone 2, Europa .............................. 500 kr.
For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for
børn under 12 år ansættes til det halve af nævnte sats.
Der skal ikke ske beskatning af rejser med 50 pct.s rabat.
Til personale ved banemesterstrækninger ydes en
selvbefordringsgodtgørelse som vederlag for
a. benyttelse af eget motorkøretøj i stedet for kørselsgodtgørelse
efter statens takster,
b. vederlag for arbejde uden for hjemstedet i stedet for time- og
dagpenge,
c. kørsel i fritiden mellem hjem og arbejdssted.
Halvdelen af de som selvbefordringsgodtgørelse udbetalte beløb kan
fradrages ved indkomstopgørelsen som medgået til formålet. Da
beløbet anses for en rejsegodtgørelse, kan fradraget foretages ved
siden af det faste lønmodtagerfradrag.
Det er meddelt DSB, at den fulde godtgørelse skal medtages i
oplysningssedlen pkt. 13 og at den »trækfri« halvdel skal opføres
i felt 20.
3.58. Tilsynsværger
For tilsynsværger ved børne- og ungdomsforsorgen kan fradrag i mangel
af dokumentation kun godkendes efter et skøn over udgifternes
størrelse. Landsskatteretten har givet en tilsynsværge, der havde
oppebåret et honorar på 16.000 kr. (svarende til tilsyn med 10-12
børn), et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. I overensstemmelse
hermed kan der foretages et skønsmæssigt fastsat fradrag varieret
efter antallet af tilsynsværgemål. Fradraget kan ikke foretages
ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.
3.59. Tjenere og servitricer
Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende
afregnes med serveringspersonalet, vil afregningsbeløbet på 13,1
pct. af omsætningen fuldt ud være at tage til indtægt. Herudover
medregnes eventuel modtagen godtgørelse for manglende garanteret
omsætning.
I tilfælde, hvor betjeningsafgiften ikke er indregnet i priserne,
kan den normalt ansættes til 15 pct. af den omsætning, hvoraf
betjeningsafgiften er betalt.
Tab i forbindelse med erhvervelse af indtægten kan alene fratrækkes,
når det dokumenteres eller sandsynliggøres. Tab kan ikke
fratrækkes ved siden af det faste lønmodtagerfradrag.
Tjenere og servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller
vedligeholde standardiseret arbejdsdragt kan fratrække 590 kr.
årligt for merudgifter hertil.
Tjenere i restauranter, hvori der er opstillet spilleautomater
(»enarmede tyve«), oppebærer som regel 10 pct. af omsætningen i
disse automater.
Tjenere og servitricer har som oftest delvis kost på arbejdsstedet.
3.60. Toldtjenestemænd
Toldtjenestemænd får ikke standardfradrag, men er henvist til at
foretage fradrag efter reglerne om udearbejde (jfr. lsr.1983.137),
overarbejde og natarbejde, når betingelserne herfor er til stede.
Toldvæsenets hundeførere oppebærer et hundeførertillæg og
foderpenge. Disse tilskud skal medregnes til den skattepligtige
indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som medgået til
udgifterne ved hundeholdet.
3.61. Tunghøre
Disse kan, selv om brugen af høreapparat er nødvendig for deres
erhverv, ikke fradrage nogen del af udgiften til vedligeholdelse
og drift af apparatet, jfr. lsr. 1962.52. Der kan heller ikke
anerkendes skattemæssig afskrivning på høreapparatet.
3.62. Videnskabsmænd
Forudsætningen for, at der kan foretages fradrag for udgifter i
forbindelse med videnskabeligt arbejde, er at dette drives
erhvervsmæssigt (evt. som en naturlig forudsætning for
skatteyderes indtægtsgivende stilling, f.eks. som
universitetsprofessor). Fradrag er derfor udelukket, hvis det
videnskabelige arbejde er af studie- eller uddannelsesmæssig
karakter (lsr. 1954.45) eller drives som ren hobby.
Lsr. har i nogle tilfælde anerkendt fradrag for videnskabsmænds
udgift til arbejdsværelse m.m., se D 2.3.18.
Der ydes ofte tilskud til dækning af trykningsudgifter vedr.
doktordisputatser. Sådanne tilskud anses omfattet af
ligningsrådets anvisning om skattefrihed for legater til
videnskabeligt arbejde, jfr. E 3.5.2.
3.63. Vurderingsmænd
Vurderingsmænd kan uden dokumentation for størrelsen af udgifter til
kørsel, telefon, porto m.v., som er afholdt i forbindelse med
hvervets udførelse, fradrage 10 pct. af oppebårne honorarer for
vurderingsarbejde udført i landdistrikter og 5 pct. af oppebårne
honorarer for vurderingsarbejde udført i bydistrikter. Fradraget
kan dog i intet tilfælde overstige 1.000 kr.
De anførte fradrag kan foretages såvel for indkomstår, hvori der
foretages almindelig vurdering, som for indkomstår, hvori der
alene foretages omvurdering.
Fradraget kan foretages samtidig med et eventuelt lønmodtagerfradrag
vedrørende anden indtægt. Ovennævnte standardfradrag gælder alene
vedrørende honorarer for offentlige ejendomsvurderinger.
En vurderingsformand er ikke omfattet af de her nævnte regler og han
kan kun fratrække dokumenterede udgifter, jfr. lsr.1982.179.
4. Etableringskonto
Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr. 439 af 18. aug. 1984, som ændret ved lov nr. 256 af 22. maj 1986 og lov
nr. 767 af 12. nov 1986 (Skibsværftsaftalen).
Reglerne omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30. okt. 1984.
Til loven knytter sig bekendtgørelse nr. 319 af 13. juni 1984 samt
bekendtgørelse nr. 524 af 11. okt. 1984.
4.1. Hvem kan foretage indskud
Indskud kan foretages af fuldt skattepligtige personer, som ved
indkomstårets udgang ikke er fyldt 40 år, og som har haft
lønindtægt i løbet af indkomståret.
Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den
skattepligtige - foruden lønindtægten - har indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed. I disse tilfælde kan der i samme
indkomstår desuden henlægges til investeringsfonds.
Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i
etableringsåret, jfr. lsr. 1979.45 samt VLD af 17. sept. 1980
(Skd. 57.202), og heller ikke i de følgende indkomstår, hvori
beløb indskudt før etableringen endnu ikke er frigivet fuldt ud,
jfr. lovens § 1, stk. 3. Om ægtefællers etablering, se D 4.7.
En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i
forbindelse hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår,
kan på grund af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3 ikke med
fradragsmæssig virkning indskyde på en etableringskonto for
omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den 1. oktober ved
at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit
regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. oktober-30.
september. Han indskød 60.000 kr. på en etableringskonto på
grundlag af sin lønindtægt i tiden 1. januar-30. september, men
landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne indskud,
idet han ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den
skatteyder, der bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få
omlagt sit regnskabsår (og som ikke kan få skattemæssigt fradrag
for sit indskud på etableringskonto i etableringsåret), jfr. lsr. 1981.44.
En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i
Danmark, kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den
danske renteindtægt, lsr. 1984.173.
4.2. Beregning af indskuddet
Indskuddet skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 20 pct.
af indskyderens nettolønindtægt.
Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af
arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres
lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse,
ophold og fortæring under rejser - bortset fra § 5 d-ydelser.
Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som
lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, medregnes
i lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og
døgnplejevederlag (kun plejelønnen, ikke omkostningsgodtgørelsen)
kan danne grundlag for indskud.
Til »lønindtægten« medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge - bortset fra sygedagpenge i »arbejdsgiverperioden«,
lsr. 1981.153.
Består der i ansættelsesforholdet en af PL kap. 1 omfattet
pensionsordning, beregnes indskuddet af den skattepligtige
lønindtægt, d.v.s. bortset fra arbejdsgiverens indbetalinger til
pensionsordningen, hvorved bemærkes, at arbejdstagers »egne
bidrag« til pensionsordning også anses som et arbejdsgiverbidrag.
Ved beregning af nettolønindtægten fradrages det faste
lønmodtagerfradrag. Hvis den skattepligtige i stedet for det
almindelige lønmodtagerfradrag fratrækker sine faktiske udgifter,
skal dette beløb fragå ved beregningen af nettolønindtægten.
Derimod skal udgifter til pensionsbidrag, forsikringsudgifter
o.lign. efter PL afsnit II samt udgifter til faglige kontingenter
ikke fradrages.
Honorar og diæter, som en skatteyder ved siden af sin lønindtægt
oppebærer som formand for kommunens sociale udvalg, kan ikke
betragtes som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan
ikke medtages i beregningsgrundlaget for indskud på
etableringskonto.
Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et
kontraheret skib, skal det beregnede indskud nedsættes med
forskudsafskrivningens beløb, jfr. lovens § 3, stk. 2. Henlægger
den skattepligtige samtidig til investeringsfond kan han dog i
stedet vælge afkortning i denne henlæggelse, Skat 1986.5.338.
Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den
selvangivne nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes
tilsvarende. Derimod medfører en nedsættelse af den selvangivne
indkomst reduktion af indskuddet i det omfang, den påvirker
størrelsen af nettolønindtægten.
4.3. Indskud på særlig konto
Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se
dog 4.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal
foretages i dansk bank, sparekasse eller andelskasse, jfr. § 2 i
lov nr. 256 af 22. maj 1986. Kontoen skal betegnes
»Etableringskonto« og skal bære påtegning om den skattepligtiges
navn, adresse og CPR.-nr.
Der kan kun oprettes een konto for hvert indskudsår, men konti fra
forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme
pengeinstitut. Der kan foretages indskud for flere indskudsår på
samme konto, hvis det klart fremgår, hvilke indskudsår de enkelte
indskud vedrører.
Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to
forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der
indrømmes ham skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på
betingelse af, at han flytter det sidst foretagne indskud til det
pengeinstitut, hvor det første indskud er foretaget.
I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut
til et andet.
Indskudsåret
Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden
fra den 16. februar i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste
efterfølgende 15. februar (indskudsåret).
Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun
fradrages, hvis indskuddet er foretaget indenfor
skattepligtsperioden, se A 1.6.1.
En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse
medfører ikke nogen forlængelse af fristen for indskud. Der kan
ikke dispenseres fra indskudsfristen.
Renter og indeståendet
Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved
opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst. Renterne kan
hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler.
Renterne er indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller
ikke. Renter, der henstår på en konto, bliver ikke automatisk
betragtet som indskud og giver derfor ikke fradrag i indkomsten.
Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige formue.
4.4. Fradrag uden indskud
Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i
perioden 1. januar til 15. februar i året efter det år, hvori
fradrag for etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at
forlods afskrivning sker i det indkomstår, der følger efter
fradragsåret, jfr. § 4, stk. 2.
Indskud kan således undlades for indkomståret 1986, når der sker
etablering i perioden 1. januar 1987 til 15. februar 1987, og
betingelserne for at hæve indskud af samme størrelse til forlods
afskrivning i indkomståret 1987 er opfyldt.
Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun
anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods
afskrivning af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye
beløb, der undlades indskudt.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke
anskaffer forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte
frist, kan indskuddet og fradraget for dette ikke godkendes. Der
er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som kan straffes efter
skattekontrolloven.
Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en
konto, behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme
måde som indskud. Det betyder f.eks. at
efterbeskatningsbestemmelserne m.v. i § 11A anvendes, hvis
forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden
efter indskudsårets udløb.
4.5. Benyttelse ved etablering
Etablering skal efter lovens § 8, stk. 1, være sket inden 10 år efter
udløbet af fradragsåret. Er kontohaveren ikke på dette tidspunkt
fyldt 40 år forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette
sker.
Efter lovens § 8, stk. 2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren
dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at
etablering ikke har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til
at forlænge fristen er henlagt til ligningskommissionen (i Kbhvn.
og på Frbg. skattedirektoratet).
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis
forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi
kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte
midler skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i
regnskab eller lignende er anført forkerte oplysninger om
tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der
indrømmes fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens
udløb har købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb.
Det er dog en forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som
kontohaveren ikke har indflydelse på, og som denne heller ikke
kunne forudse.
Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret
eller de to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist
for, hvornår indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne
for hævning af indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske
allerede året efter, at indskuddet er fratrukket ved
indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den 15. februar 1987
for indskudsåret 1986 kan anvendes til etablering fra og med den 1. januar 1987.
Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering
af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der
efter »etableringen« er tale om en egentlig erhvervsmæssig
virksomhed. Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed,
der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller
af begge ægtefæller i forening, jfr. D 4.7.
4.5.1. Hvad forstås ved etablering
Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse
skal forstås ved etablering. Herefter anses etablering af
selvstændig virksomhed at have fundet sted, når den samlede
anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede
formuegoder overstiger 100.000 kr. Beløbet reguleres efter
reguleringspristallet og for 1986 er beløbsgrænsen 118.400 kr.
Ifølge en ny bestemmelse i lovens § 5, stk. 8, (Skibsværftsaftalen)
gælder en særlig beløbsgrænse på 50.000 kr. (ikke
pristalsreguleret), se nærmere D 4.13.
Beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret) kan fraviges, når
særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på
etableringskonto er foretaget inden den 17. maj 1983, se D 4.5.3
(Dispensation).Den selvstændige virksomhed kan enten være en
virksomhed, som kontohaveren selv starter, eller en bestående
virksomhed, som han overtager. Etablering foreligger også, hvis
en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil har drevet, nu
udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver
kommer op over beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret).
Om anskaffelse af kommanditanparter og udbyttekontrakt, se D
4.5.4. og 4.5.5.
Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af
gæld, f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende
formuegode.
Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af
»etableringsåret«, d.v.s. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet
når op over 100.000 kr. (pristalsreguleret), kan ikke medregnes
ved opgørelsen af anskaffelsessummen, medmindre
ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) i
særlige tilfælde dispenserer herfra. Der skal bortses fra
formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før
etableringsårets begyndelse.
De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af
etableringsbeløbet, er først og fremmest de aktiver, hvorpå der
kan foretages forlods afskrivning med etableringskontomidler, jfr. 4.6. Herudover kan medregnes småaktiver og driftsmidler, hvis
levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges fradraget
eller afskrevet. Blandede driftsmidler kan medregnes med en til
den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del af
anskaffelsessummen.
En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed
kan medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget.
Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en
forholdsmæssig del af anskaffelsessummen medregnes.
For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i
sådanne bygninger, anskaffet den 1. jan. 1982 eller senere, er det
ifølge §5, stk. 2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal
medregnes (jfr. AL §19 A, se G 6.1.9).
Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet
ved etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at
medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang
opgjort til fakturapris eller dagspris.
Selv om anskaffelsessummen for goodwill og udbyttekontrakter ikke
længere kan forlodsafskrives, kan disse anskaffelsessummer dog
fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme
gælder anskaffelsessummen for de biler, der ikke længere kan
forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat
personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og
varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift,
men som anvendes erhvervsmæssigt).
Et i en forpagtningskontrakt fastsat depositum kan ikke
medregnes som anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2.
4.5.2. Etableringstidspunktet
Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over
100.000 kr. (pristalsreguleret), berettiger ikke
skattemyndighederne til at anse den pågældende for etableret,
såfremt han ikke selv ønsker at anse sig for etableret med disse
aktiver, lsr.1973.84.
På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet
erhvervsaktiver for over 100.000 kr. (pristalsreguleret), udskyde
etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for
derpå i et efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering
med denne virksomhed.
Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af
etableringsåret og de to næstfølgende indkomstår, anses han for
etableret på det oprindelige anskaffelsestidspunkt.
Indtil den 17. maj 1983 var beløbsgrænsen for etablering 30.000 kr.
Denne beløbsgrænse gælder fortsat, når den skattepligtige inden
den 17. maj 1983 har anskaffet formuegoder for 30.000 kr. og i et
senere år påberåber sig etablering på grundlag af disse
anskaffelser.
Det nedenfor i 4.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at
etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet
udskydes derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.
4.5.3. Selvstændig virksomhed
Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at der er tale om en
virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor
kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig
arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang. Sidstnævnte gælder alle
former for selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder også
enkeltmandsvirksomheder. Om afgrænsningen af selvstændige
erhvervsdrivende overfor lønmodtagere henvises til L 5.7.1.
Kravet til antal ejere og kravet om personlig arbejdsindsats finder
ikke anvendelse, når den skattepligtige inden den 17. maj 1983 har
foretaget anskaffelser, som opfylder betingelserne for at anse
etablering for at være sket.
De nævnte krav gælder heller ikke ved etablering i henhold til den
nye bestemmelse i lovens § 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen), se
nærmere D 4.13.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt af alle, der
ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at
nogle af ejerne deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På
den anden side er det ikke til hinder for frigivelse af
etableringskontomidler for en af ejerne, at andre ejere, der ikke
ønsker etableringskontomidler frigivet, ikke opfylder kravet om en
personlig arbejdsindsats.
Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge
ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet.
Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig,
skal en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som
en vejledende norm. Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder
også ved anskaffelse af fast ejendom. Det afgørende er
arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste ejendom eller
formuegodet i øvrigt benyttes i.
Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv
form for virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer
ejendommen, ikke opfylder kravet om en personlig arbejdsindsats.
Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at
der er tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet
virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil
kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde kravet om en væsentlig
arbejdsindsats, såfremt der ydes en arbejdsindsats på mindst 50
timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, ialt 150 timer.
Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår,
hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende
indkomstår.
Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller
invaliditet, der indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt
til forlods afskrivning, bortfalder kravet. Hvis en virksomhed
drives af ægtefællerne i forening, bortfalder kravet, hvis blot en
af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet bortfalder
tilsvarende ved den skattepligtiges eller denne ægtefælles død
eller konkurs samt ved virksomhedsophør.
Eventuel dispensation
Amtskatteinspektoratet (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) kan
dispensere fra de i lovens § 5, stk. 2, opstillede betingelser for
at anse etablering for at have fundet sted
1) Beløbsgrænsen 2) Ejerantallet og 3) Arbejdskravet.
Beløbsgrænsen
Beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret) kan fraviges, når
særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på
etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.
Dispensationsmuligheden tænkes anvendt over for kontohavere, der med
henblik på senere etablering har indskudt midler på konti på et
tidspunkt, hvor beløbsgrænsen for etablering var 30.000 kr. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis kontohaveren har indskudt midler
for senere at indtræde som kompagnon i en mindre igangværende
virksomhed. Dispensation kan endvidere gives, hvis kontohaveren
etablerer en virksomhed, hvortil der ikke er behov for en samlet
etablering på 100.000 kr. (pristalsreguleret).
Det er dog en betingelse for dispensation, at den samlede
etableringssum overstiger 30.000 kr.
Der kan ikke dispenseres fra beløbsgrænsen på 50.000 kr.
der gælder for etablering efter lovens § 5, stk. 8
(Skibsværftsaftalen), se D 4.13.
Mere end 10 ejere
Indskud på etableringskonti kan, når særlige forhold taler derfor,
tillades hævet, selv om antallet af ejere i virksomheden
overstiger 10.
En sådan dispensation kan særlig komme på tale i tilfælde, hvor en
ansat ønsker at indtræde i en virksomhed som kompagnon, eller hvor
antallet af ejere af en virksomhed vokser i forbindelse med et
generationsskifte.
Dispensationsadgangen kan også komme på tale inden for
erhvervsgrene, hvor virksomheden typisk er organiseret med et
stort antal interessenter, der alle udfører en aktiv og personlig
arbejdsindsats i virksomheden.
Den skattepligtige skal tillige opfylde de øvrige krav, herunder
arbejdskravet. Det er dog ikke til hinder for dispensation fra
ejerreglen, at nogle af de andre interessenter ikke opfylder
arbejdskravet.
Arbejdskravet
Der kan dispenseres fra kravet om personlig arbejdsindsats, når
særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på
etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.
Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret
bedømmelse af ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.
Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen
kan anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og
personlig arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed.
Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes når kontohaveren er
aktivt og direkte økonomisk engageret i en sådan virksomhed.
Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation, når
kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats og virksomheden ejes
som led i en passiv kapitalanbringelse.
Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor
virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden
virksomhed, som drives af et selskab, som den skattepligtige helt
eller delvis ejer. Kontohaveren, dennes ægtefælle, eller
ægtefællerne tilsammen, må dog have en bestemmende indflydelse i
selskabet for at dispensation kan gives.
Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor
skatteyderen selv benytter de aktiver, der er anskaffet ved
etableringen. Den manglende opfyldelse af arbejdskravet kan her
skyldes, at virksomheden er meget lille og derfor meget lidt
arbejdskrævende, eller at virksomhedens ansatte klarer den største
del af arbejdsbyrden.
4.5.4. Kommanditanparter
Efter § 7 B, stk. 1, i etableringskontoloven anses deltagelse i en
virksomhed som kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten
kan derfor ikke få frigivet etableringskontoindskud til forlods
afskrivning på aktiver, der er omfattet af hans anpart.
Reglen i § 7 B, stk. 1 gælder ikke for etablering efter bestemmelsen
i lovens § 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.
§ 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen), udfyldes et skema for hver
hævning.
Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan han
straffes efter §§ 11 B-C, se D 4.12.
Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i
mindst 5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de
skattelignende myndigheder.
4.6. Forlods afskrivning
Etableringskontomidlerne skal ifølge lovens § 7 anvendes til forlods
afskrivning på følgende formuegoder
a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende
anvendes erhvervsmæssigt.
Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis
anskaffelsespris er under 4.200 kr. (i 1986) berettiger ikke til
forlods afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at
fradrage anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Der kan ikke
forlods afskrives på biler, som er indregistreret til privat
personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og
varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.
Last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv
omsætningsafgift, er biler på de såkaldte »papegøjeplader«, som
ikke har kunnet nyindregistreres siden 1971. Der kan ikke forlods
afskrives på driftsmidler m.v. der både anvendes privat og
erhvervsmæssigt.
b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret
skib under bygning, med mindre skibsbygningen er omfattet af
lovens § 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.
c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter
AL § 18, samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod
kan der ikke forlods afskrives på ikke-afskrivningsberettigede
bygninger eller på installationer i sådanne bygninger og heller
ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd. 21.89.
For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i
sådanne bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der
er beregnet i medfør af AL §19 A, se G 6.1.9.
d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og
kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.
e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
g. Goodwill, der er erhvervet før den 1. juli 1982, samt tillige,
hvis vederlaget for overdragelsen af goodwill blot er fastsat i en
bindende aftale, der er indgået inden den 1. juni 1982, selv om
overdragelsen først sker senere, men inden den 1. januar 1987, se
L 5.6.
Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning
af de nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den
skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21,
stk. 2-3.
Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til
etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en
bygning overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis
en privat benyttet del af en blandet bygning overføres til
erhvervsmæssig benyttelse anses det også for en forlods
afskrivningsberettiget anskaffelse.
Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er
erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis
arvingen har succederet i afdødes skattemæssige stilling.
Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i
anskaffelsesåret.
Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte
eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret
eller fuldført. Dette gælder dog ikke for skibsbygning omfattet af
lovens § 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og
etableringskonti, skal etableringskontomidler anvendes til forlods
afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser
anvendes, jfr. lovens § 7, stk. 8.
Afskrivningsgrundlaget
Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret,
medfører, at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver
nedsættes med beløb, der er afskrevet forlods. Forlods afskrivning
kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en
vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med
anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet
forlods. Tilsvarende skal afskrivning på bygninger ske på
grundlag af erhvervelsessummen efter fradrag af det forlods
afskrevne beløb.
Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i
etableringsåret eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere
år afskrevet skattemæssigt på et formuegode, er det den nedskrevne
værdi, der gøres til genstand for forlods afskrivning.
Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et
driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den
uafskrevne pristalsregulerede værdi, der skal afskrives forlods. I
så fald sker forlods afskrivningen efter pristalsregulering af
saldoen og inden årets procentvise afskrivning.
Eksempel 1
En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en
afskrivningsberettiget maskine for 18.000 kr. Året efter anskaffer
den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom for 200.000 kr.,
og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Der hæves
14.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne
pristalsregulerede saldoværdi.
År 1 Fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret (i alt 18.000 kr.) ........................... 15.000 kr. Afskrivning 30 pct. .......................... 4.500 kr. ---------- 10.500 kr. + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen . 3.000 kr. ---------- Saldoværdi ved årets slutning overføres til næste år som ny begyndelsessaldo ......... 13.500 kr. År 2 Pristalsregulering, f.eks. 10 pct. ........... 1.350 kr. ---------- 14.850 kr. Frigivet til forlods afskrivning ............. 14.000 kr. ------------ 850 kr. Afskrivning 30 pct. .......................... 255 kr. ---------- Saldoværdi ved årets slutning ................ 595 kr. ----------
Pristalsreguleringen kan ikke i sig selv bevirke, at den
skattepligtige anser sig for etableret i etableringskontolovens
forstand. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at beløbsgrænsen
100.000 kr. (pristalsreguleret) overskrides på grund af
pristalsreguleringen ifølge AL.
Den del af saldoværdien, der hidrører fra pristalsreguleringen (i
eksemplet 1.350 kr.), kan dog danne grundlag for hævning af
indskud og den forlods afskrivning, der skal foretages.
Eksempel 2
En lønmodtager med etableringskonto indtræder i år 1 i et
interessentskab, hvorved han erhverver en andel på 20.000 kr. af
virksomhedens faste ejendom. Den skattepligtiges andel af den
afskrivningsberettigede bygning udgør 16.000 kr. I år 3 erhverver
den skattepligtige desuden en andel af maskiner for 150.000 kr.,
og den skattepligtige anser sig herefter for etableret i år 3. Der
hæves 10.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne del af
bygningens kontantværdi. Forlods afskrivningen formindsker
afskrivningsgrundlaget i år 3 efter pristalsreguleringen og inden
årets procentvise afskrivning.
Årlig afskrivning 6 pct. Pristalsregulering 10 pct. årligt.
Afskrivnings- grundlag: Foretagen afskrivning: År 1 .................. 16.000 kr. 960 kr. År 2 .................. 17.600 kr. 1.056 kr. År 3 .................. 19.360 kr. -10.000 kr. 9.360 kr. 562 kr. ------------ År 4 .................. 10.296 kr. 618 kr. År 5 .................. 11.326 kr. 680 kr.
Ved beregning af det beløb, der højst kan hæves til forlods
afskrivning på bygningen, skal den uafskrevne del af bygningens
kontantværdi beregnes som den kontantværdiansatte
pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de
pristalsregulerede afskrivninger.
I foranstående eksempel betyder det, at der i år 3 højst kan hæves
et beløb, der opgøres således
Den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum i år 3 ............................................. 19.360 kr. De pristalsregulerede afskrivninger, 12 pct. af 19.360 kr. ....................................... 2.323 kr. ------------ Til forlods afskrivning på bygningen kan højst hæves ............................................ 17.037 kr.
4.7. Ægtefæller
Ifølge lovens § 5, stk. 7, kan indskud hæves ved etablering af en
virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle
eller begge ægtefæller i forening.
Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden
ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne
etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for
etablerede i det pågældende indkomstår og de er derfor afskåret
fra med skattemæssig fradragsvirkning at indskyde på
etableringskonto for etableringsåret, jfr. lovens § 1, stk. 3, og
lsr.1984.135.
Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler
kun hæves delvis, og de ikke-hævede etableringskontomidler på
ægtefællernes konti skal være anvendt inden fristen i § 10, stk.
1, da der ellers vil ske efterbeskatning, jfr. D 4.8.
4.8. Ubenyttede indskud
I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til den
skattepligtige indkomst.
a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af
fradragsåret - evt. udgangen af det år, hvori skatteyderen fylder
40 år, se D 4.5 - skal de ikke anvendte indskud ifølge § 9,
medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra
udløbet af fradragsåret, og indtil fristens udløb.
b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er
anvendt til forlods afskrivning i etableringsåret eller de to
efterfølgende indkomstår, medregnes til den skattepligtige
indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret jfr. § 10,
stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks. er sket i 1985, og
indskyderen i årene 1985-87 kun har hævet 110.000 kr. af et samlet
indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes
til hans skattepligtige indkomst for indkomståret 1987.
Kontohaveren kan dog efter § 10, stk. 2, hæve beløbet allerede i
etableringsåret eller det følgende indkomstår f.eks. fordi han
indser, at han ikke i de nærmeste år vil få brug for at anskaffe
yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes til den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves.
De nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr.
år.
c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der
efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er
bragt til fradrag.
Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra
udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller
konkursåret.
Er kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto
overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende
betingelser. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre indskud
til andre.
d. Såfremt kontohaverens skattepligt efter KL § 1 ophører, skal der
ske efterbeskatning på samme måde som nævnt under c.
Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages
efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig efter KL §
2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden.
Ophører skattepligten kun midlertidigt, inden etablering har fundet
sted, kan ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg.
skattedirektoratet) indrømme udsættelse med efterbeskatningen for
en periode på indtil 3 år, således at efterbeskatning undlades,
hvis kontohaveren inden udløbet af denne periode på ny bliver
skattepligtig her i landet efter KL § 1. Udsættelse med
efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter udløbet
af fristen for etablering.
Etablering opgives
Den omstændighed, at den pågældende opgiver at etablere sig som
selvstændig erhvervsdrivende, medfører ikke, at de foretagne
henlæggelser frit kan hæves mod beskatning.
Med hjemmel i etableringskontolovens § 9, stk. 2, kan
ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet),
når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et indskud
hæves inden udløbet af 10-års fristen, uanset at etablering ikke
har fundet sted, men i stedet efterbeskattes.
Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter
indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have
mulighed for at anvende indskuddet til etableringsformål.
Reglen kan anvendes i tilfælde, hvor en kontohaver i en årrække
efter indskuddets foretagelse ikke har kunnet finde anvendelse for
etableringskontomidlerne til etablering. Det er dog en
forudsætning, at kontohaveren ikke i de sidste 3 år har foretaget
indskud på etableringskontoen. Denne frist regnes altid fra
udløbet af det indkomstår, for hvilket skatteyderen sidst har
foretaget indskud.
Ved anvendelsen af bestemmelsen lægges vægt på
- at kontohaveren kan antages at have haft alvorlige planer om
etablering, som er blevet forhindret ved uforudsete begivenheder.
- at hindringen ikke kan tilregnes kontohaver
- at hindringerne varigt udelukker etableringskontomidlernes
anvendelse til etableringsformål.
Efterbeskatning før fristens udløb tillades normalt ikke, når
anmodningen er begrundet i kontohavers dårlige økonomi eller hvis
anmodningen er begrundet i, at kontohaveren etablerer virksomhed i
aktieselskabsform eller anpartsselskabsform, der medfører at
kontohaveren ikke kan anvende sine indskud.
Langvarig sygdom kan begrunde en tilladelse efter § 9, stk. 2. Det
er dog en forudsætning, at sygdommen er opstået efter, at der er
foretaget indskud på etableringskonto. Skilsmisse kan efter
omstændighederne også begrunde efterbeskatning, hvis det
godtgøres, at ægtefællerne havde planlagt at etablere virksomhed i
fællesskab, og denne virksomhed nu ikke realiseres på grund af
skilsmissen. Det samme gælder ved ophævelse af samlivsforhold, når
parterne har samlevet gennem en årrække.
Når etableringskontoindskud tillades efterbeskattet inden fristens
udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er
fradraget, - med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af
fradragsåret, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
ansøgningen indgives.
4.9. Afhændelse af virksomheden
Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet
indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er
hævet, eller som først er hævet i det indkomstår, hvori
virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den
skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret efter §
11, stk. 3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 45.
Der gælder særlige regler for salg eller ophævelse af retten ifølge
en skibsbygningskontrakt, omfattet af skibsværftsaftalen, se D 4.13.
Ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) kan
dispensere, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller
ophøret påny etablerer selvstændig virksomhed.
En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med
etablering af selvstændig virksomhed ved autoudlejning på
langtidsbasis. Da den pågældende allerede samme år »udlejede« til
sig selv, og sådan udlejning ikke kan anses for selvstændig
erhvervsvirksomhed, blev virksomheden betragtet som ophørt med
deraf følgende efterbeskatning, skd. 39.283.
4.10. Uberettiget hævning af indskud
Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der
ikke kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de
hævede indskud efter § 11 A, stk. 1.
Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan
f.eks. være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet,
eller ved etablering efter § 5, stk. 8 (Skibsværftsaftalen) ikke
indbetaler det hævede beløb senest 1 måned efter udbetalingen fra
pengeinstituttet.
Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud
kan forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis
afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun
den del af indskuddet, der ikke kan forlods afskrives,
efterbeskattes.
Efterbeskatningen sker ved at forhøje indkomsten for de indkomstår,
hvori indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af
5 pct. pr. år fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det
indkomstår, hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med
hele år. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 48.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat
skal der endvidere betales restskattetillæg efter KL § 61.
Reglerne om nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KL §
62 A, stk. 2, finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte
skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales
morarenter efter de sædvanlige regler.
Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den
skattepligtige vælger i stedet at overføre beløbet til forlods
afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods
afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en forudsætning,
at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der
følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset
herfra gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig
således får afvist en forlods afskrivning ved ligningen for
indkomståret 1986, kan han vælge at overføre det ikke-anvendte
etableringskontoindskud til forlods afskrivning på andre aktiver
senest for indkomståret 1987.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods
afskrivninger til andre aktiver, som opfylder betingelserne efter
etableringskontoloven, ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der
efter lovens § 11 A, stk. 3, ske efterbeskatning. I så fald skal
tillæg beregnes til udløbet af det indkomstår, der følger efter
det år, hvori beløbet er hævet.
Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiget til forlods
afskrivning efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte
indskud benyttes til forlods afskrivning på disse aktiver indtil
hele indskuddet er anvendt. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt. 49.
4.11. Sikkerhed for skattekravet
Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de
indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er
fyldestgjort. I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før
skattekravet er opgjort, kan der eventuelt fra
skattemyndighedernes side gives tilladelse til udbetaling af et
acontobeløb af indskuddet.
Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en
konto, når det har modtaget meddelelse herom fra
statsskattedirektoratet. Pengeinstituttet har pligt til at
indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra
skattemyndighederne svarer til skatten.
4.12. Straffebestemmelser
Efter straffebestemmelserne i § 11 B kan en skattepligtig straffes
med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der indleveres
i pengeinstituttet i forbindelse med en hævning. Hvis
overtrædelsen begås med forsæt til skatteunddragelse kan der
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Aktieselskabet, andelsselskaber og lignende kan efter § 11 B, stk.
4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.
Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver
beløb på en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til
beløbet eller hvis den skattepligtige anvender det hævede beløb
til klart ikke-forlods afskrivningsberettigede formål i modstrid
med oplysningerne på det indleverede hæveskema.
Det er endvidere bestemt i § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres
udenretligt ved bødeforlæg.
4.13. Skibsværftsaftalen
Ved lov nr. 767 af 12. november 1986 (Skibsværftsaftalen) er der
indført nogle midlertidige regler, hvorefter der bl.a. under visse
betingelser kan anvendes etableringskontomidler til bygning af
skibe.
Beløbsgrænsen er 50.000 kr., der ikke pristalsreguleres.
Ved anvendelse af de her omhandlede regler, ses der bort fra de i
lovens § 5 stk. 2, opstillede betingelser med hensyn til personlig
arbejdsindsats og antallet af ejere (D 4.5.3.), og fra
bestemmelsen om, at deltagelse i en virksomhed som kommanditist
ikke anses for etablering (D. 4.5.4.), samt fra bestemmelsen om,
at der ikke kan forlods afskrives på et skib under bygning (D
4.6).
Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at
industriministeren har godkendt, at reglerne kan anvendes på
skibsbygningsprojektet, og at hele det beløb, der hæves,
indbetales på købesummen senest 1 måned efter udbetalingen fra
pengeinstituttet. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten er
skriftlig og den skal være indgået senest den 31. december 1990.
Reglerne finder kun anvendelse på indskud på etableringskonto, der
er foretaget i 1985 eller tidligere.
Forlodsafskrivningen skal foretages på byggesummen i de indkomstår,
hvori beløbene hæves. Forlodsafskrivningen begrænses ikke af, at
der er foretaget forskudsafskrivninger (se L. 5.4.). Den samlede
forskuds- og forlods afskrivning kan dog ikke overstige 100 % af
den aftalte byggesum eller anskaffelsessummen, hvis denne er
mindre end byggesummen.
Er der sket etablering efter § 5, stk. 8 og ophæves eller sælges
retten i henhold til kontrakten om bygningen af skibet, skal der
ske beskatning efter § 7 A, stk. 3. Beskatningen gennemføres som
en forhøjelse af den skattepligtige indkomst i fradragsårene med
summen af de foretagne forlodsafskrivninger på skibet med tillæg
af 5 pct. for hvert år regnet fra udløbet af de indkomstår, hvor
indskuddene er foretaget, til udløbet af de indskomstår, hvor
midlerne er hævet.
Har den skattepligtige tillige skibsanparter, der ikke er omfattet
af reglerne, betragtes disse særskilt som en selvstændig
virksomhed.
5. Sømandsskatteordningen
Litteratur m.v.: Sømandsskattetabeller 1986 (udg. af
sømandsskattekontoret 1985), Vejledning for rederier og skibe
(udg. 1980), Vejledning om sømandsskat 1986, H. V. Mørk og Birgit
Ruberg: »Sømandsskatteordningen« i Skatteorientering (udg. af
Foreningen af Yngre Revisorer).
Sømandsskatteloven er senest optrykt ved lovbekendtgørelse nr. 168
af 22. april 1985.
Bekendtgørelse nr. 99 af 22. marts 1967 indeholder bl.a. regler om
beskatning efter udenrigsfart- eller nærfarttabeller.
Bekendtgørelse nr. 603 af 19. december 1969, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 499 af 26. september 1974, indeholder nærmere
regler om bl.a. overførsel af personfradrag og beregning af skat
af indtægt i land, jfr. cirkulære nr. 205 af 26. september 1974.
Udskrivningsreglerne for lønningsåret 1986 er omtalt i cirkulære nr.
77 af 24. juli 1985.
5.1. Sømandsbeskatning m.v. - nogle hovedregler
5.1.1. Hvem er undergivet sømandsbeskatning SSKL §§ 3 og 19
Enhver person, der er ansat til tjeneste om bord på et dansk skib i
udenrigsfart eller nærfart, skal betale sømandsskat af sin indtægt
om bord. Dette gælder også personer, der er ansat om bord hos en
anden arbejdsgiver end rederiet, som f.eks. personale antaget af
hovmesteren (restauratøren), og uanset om de pågældende aflønnes
direkte af arbejdsgiveren, eller i form af drikkepenge.
Besætningsmedlemmer, som var forhyret på et dansk skib, der ikke var
bortchartret på bareboat-basis, og som var aflønnet af et
udenlandsk rederi, var omfattet af sømandsskatteordningen. I det
omhandlede tilfælde, hvor de udenlandske besætningsmedlemmer blev
aflønnet af et indisk rederi, havde Danmark beskatningsretten,
skd. 44.36.
Medejer SSKL § 2, nr. 2
Udføres tjenesten om bord på et skib, i hvilket sømanden som
partreder eller interessent ejer andel, er han ikke omfattet af
sømandsskatteordningen. Tilsvarende gælder for kommanditister,
jfr. skd.17.112. Ministeren for skatter og afgifter kan dog i
henhold til SSKL § 29, stk. 4, tillade, at en person, der ejer en
andel i skibet på højst 10 pct., betaler sømandsskat.
Dansk skib SSKL § 2, nr. 1
Ved dansk skib forstås et med hjemsted her i landet registreret skib,
som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer
eller gods eller som bjærgningsfartøj, og som måler 100
bruttoregisterton eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal
den udgøre 100 eller derover.
Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der
er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i
udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af
dansk rederi (bareboat-chartret).
Skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden
besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses
ikke for dansk skib.
Dispensation SSKL § 29
Efter forskellige bestemmelser i SSKL § 29 kan ministeren for skatter
og afgifter efter indstilling fra sømandsskattenævnet dispensere
fra kravene til et skibs tonnage, anvendelse eller fartområde.
Udenrigsfart - nærfart
Afgrænsningen af udenrigsfart- og nærfartområdet fremgår af SSKL § 2,
nr. 3 og 4.
Reglerne om medarbejdende ægtefælle gælder ikke SSKL § 7,
stk. 8
Reglerne i KL § 37 A om beskatning af medarbejdende ægtefælle gælder
ikke, hvis en af ægtefællerne i det pågældende lønningsår har
været ansat til tjeneste om bord, jfr. SSKL § 7, stk. 8.
En gift kvinde, der var ansat til tjeneste om bord på et ægtefællen
tilhørende skib, kunne ikke beskattes efter reglerne i KL § 37 A.
Indkomsten om bord måtte derfor anses for sømandsskattepligtig,
skd.29.177.
Bestemmelsen om medarbejdende ægtefælle (jfr. B 1.4) kan dog finde
anvendelse, hvor en af ægtefællerne, som omfattet af
sømandsskatteordningen i højst 150 dage, har begæret sig overført
til landbeskatning efter de almindelige regler herom (SSKL § 18),
idet SSKL § 7, stk. 8, må forudsætte, at indtægten ved tjeneste om
bord beskattes efter sømandsskatteloven, skd.42.187.
5.1.2. Af hvilke indtægter skal der betales sømandsskat SSKL § 2,
nr. 5
Der skal beregnes sømandsskat af enhver skattepligtig indtægt i penge
eller penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet
arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge
o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde
eller sin tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der
udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, så længe han
er ansat til tjeneste om bord, samt dagpenge som rederiet
udbetaler efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og
bjærgeløn.
Løn fra rederiet oppebåret af en skibskaptajn, mens han i 2 måneder
var på en studierejse for at undersøge muligheden for oprettelse
af nye skibsruter, kunne ikke anses for oppebåret under
midlertidigt ophold i land. Som følge heraf kunne lønnen ikke
beskattes som sømandsindtægt, jfr. skd.19.21.
Skole- og kursusophold
Hyre under skole- og kursusophold beskattes som sømandsindtægt,
såfremt sømanden må anses at være ansat i det pågældende rederis
tjeneste. Afgørelsen af, om en sømand under skole- og kursusophold
fremdeles må anses at være ansat i rederiets tjeneste, må i hvert
enkelt tilfælde træffes på grundlag af indhentede oplysninger fra
rederiet, skd.46.205.
Pensionsbidrag m.v. SSKL § 4, stk. 1
Ved opgørelsen af indtægten om bord bortses der efter SSKL § 4, stk.
1, fra den del af lønnen, der er tilbageholdt af rederiet til
dækning af sømandens egen udgift til bidrag eller præmier til en
pensionsordning m.v., der er omfattet af afsnit I i PL. Der
bortses endvidere fra tilbageholdte bidrag til
arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD-bidrag).
Værdi af fri kost - kostpenge SSKL § 4, stk. 3
Værdien af fri kost om bord fastsættes af ligningsrådet og udgør for
lønningsåret 1986 43 kr. pr. dag. Kostpenge udbetalt i stedet for
fri kost om bord medregnes alene med et beløb svarende til værdien
af fri kost om bord.
Indtægt i land SSKL § 2, nr. 6
Enhver skattepligtig indtægt, der ikke er indtægt om bord, er indtægt
i land.
Som indtægt i land anses bl.a. indtægt ved »slopkistesalg« for egen
regning, arbejdsløshedsdagpenge og strejkeunderstøttelse samt
sygedagpenge udbetalt af direktoratet for søfarende eller de
sociale udvalg. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er
ligeledes indtægt i land, skd.40.34.
Særlig indkomst LOSI § 2, nr. 9
Udbetalinger efter sømandslovens §§ 42 og 43 og §§ 18 og 45 beskattes
som fratrædelsesgodtgørelse efter LOSI § 2, nr. 9, jfr.
skd.43.272. Tilsvarende gælder for erstatning for uberettiget
afvisning før tjenestens tiltrædelse.
Udbetalinger efter ovennævnte bestemmelser til de i
sømandsskattelovens § 3, stk. 2, og § 19 omhandlede sømænd (sømand
hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et af de øvrige
nordiske lande samt »andre sømand«) omfattes ikke af LOSI, jfr.
LOSI § 10. Det samme gælder for feriepenge af de nævnte
erstatningsbeløb, skd.51.270 og 52.46.
5.1.3. Hvilke fradrag gives der i sømandsindkomst - sømandsskat
A. Faste fradrag i sømandsindtægten/sømandsskatten
De faste fradrag i sømandindtægten/sømandsskatten er indregnet i
sømandsskattetabellerne.
Sømandsfradraget SSKL § 5, stk. 1
Sømandsfradraget, der udgør 995 kr. om måneden, træder i stedet for
1) De i KL § 24, stk. 1, nr. 1-4 nævnte udgifter, og
2) sådanne udgifter til forsikringer m.v., der er omfattet af § 50 i
PL.
Fradraget kan ikke forhøjes, selv om sømanden godtgør, at de
udgifter, som sømandsfradraget træder i stedet for, tilsammen
udgør et større beløb end sømandsfradraget, jfr. SSKL § 5, stk. 2.
Udenrigsfart - fradraget SSKL § 5, stk. 4
Sømænd, der sejler i udenrigsfart er berettiget til et såkaldt
udenrigsfartfradrag, der udgør 1.400 kr. om måneden.
Velfærdsbidraget SSKL § 4, stk. 1
Efter lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende påhviler der
sømanden en afgift på 0,30 kr. pr. dag eller 9 kr. om måneden.
Personfradrag
Personfradraget udgør i 1986 2.190 kr. om måneden. Skatteværdien
heraf udgør 919,80 kr. (42 pct.).
Særligt personfradrag - pensionister SSKL § 7, stk. 6
Under samme betingelser som angivet i KL § 37, stk. 5, nedsættes den
beregnede sømandsskat under anvendelse af et forhøjet
personfradrag, som for en gift pensionist udgør 2.490 kr. månedlig
i 1986.
Er den sømandsbeskattede ved indkomstårets udløb ikke samlevende med
en ægtefælle, eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, udgør
personfradraget i 1986 dog 4.550 kr. Sidstnævnte gælder tillige
for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og
fyldt 62 år (jfr. E 2.4).
I sømandsskattetabellen er kun indregnet et almindeligt
personfradrag, hvorfor differencen mellem et særligt personfradrag
og det almindelige personfradrag må gives som »fradrag i skat«.
B. Særlige fradrag i sømandsindtægten/sømandsskatten
Fradrag i indtægt SSKL § 5, stk. 3
Fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af de faste
fradrag, skal fortrinsvis modregnes i indtægter i land.
De fradragsberettigede udgifter, der overstiger indkomsten i land,
fradrages i indkomsten om bord.
Fradraget udgør 1/10 pr. måned af de fradragsberettigede udgifter,
jfr. 5.2.2.
Fradrag i skat
Fradraget udgør for den enkelte måned 1/10 af skatteværdien af de til
sømandsperioden fra perioden i land eller fra ægtefællen overførte
personfradrag. Se herom og om det særlige personfradrag til enlige
og gifte pensionister D.5.2.3.
Tillæg til skat
Skal en sømands personfradrag nedsættes efter bestemmelserne i KL §
37 C, som følge af at den pågældende har modtaget ydelser efter
kap. 9 og 10 i lov om social bistand, må dette ske ved ligningen
ved et såkaldt »tillæg til skat«, se D.5.2.3.
5.1.4. Hvordan beregnes sømandsskatten
Sømandsskatten er i sit princip en endelig skat, der beregnes af og
tilbageholdes i den enkelte måneds indtægt uden hensyn til
indtægter oppebåret i månederne før og efter lønningsmåneden.
Ordningen bygger på et særligt »10 måneders system«, hvorefter såvel
skatteskala som fradragene er baseret på den forudsætning, at
sømænd gennemsnitligt kun har indtægt om bord i 10 af årets
måneder.
Skattetabeller SSKL § 9
Tilbageholdelsen af skat sker efter tabeller. Der er udarbejdet
skattetabeller dels for udenrigsfart, dels for nærfart og inden
for hver af disse farter såvel for månedsindtægter som for
indtægter i kortere perioder end en måned. Tabellerne er opdelt i
kolonner for henholdsvis nordiske sømænd (»Kol. 1«) og udenlandske
sømænd (»Kol. 2«). Tilbageholdelsen af skat i indtægter, der ikke
kan henregnes til den sædvanlige månedsindtægt, sker efter særlige
tabeller (Særtabeller).
I tabellernes »Kol. 1« er indregnet værdi af fri kost om bord,
herunder værdi af feriekostpenge, sømandsfradrag, velfærdsbidrag,
udenrigsfartfradrag (kun i udenrigsfarttabellen) og det
almindelige sømandspersonfradrag. I tabellernes »Kol. 2« er
herudover indregnet et særligt »udlændingefradrag«.
Udenrigsfart - nærfart
De nærmere regler om, hvornår beskatningen skal finde sted efter
henholdsvis udenrigsfart- og nærfarttabellen findes i
bekendtgørelse nr. 99 af 22/3 1967.
A-indtægt SSKL § 4, stk. 1
Den del af sømandens indtægt, der udgør den sædvanlige månedsindtægt
benævnes »A-indtægt«. Beskatningen foretages på grundlag af
tabellen for det antal dage, hyren er oppebåret, uanset om
sømanden i en del af måneden har været kontraktligt bundet til
rederiet uden at oppebære hyre. Lønbortfald for den første hele
fraværsdag i en sygeperiode formindsker dog ikke det antal dage,
hyren beskattes over.
Særindtægt SSKL § 4, stk. 2
Indtægter, der som f.eks. bjærgeløn, tantieme, bonus, gratiale,
kaplak, godtgørelse for mistede fridage og godtgørelse for mistet
ferie, ikke kan henregnes til den sædvanlige månedsindtægt,
beskattes efter Særtabellen.
»Kol. 1« - skattepligtige SSKL § 3
Sømænd, der er fuldt skattepligtige til den danske stat efter KL § 1,
er pligtige at betale sømandsskat efter reglerne i
sømandsskattelovens kap. II. Skatten tilbageholdes for disse
sømænd efter »Kol. 1« i skattetabellerne.
Endvidere betaler sømænd, der må anses for hjemmehørende på
Færøerne, i Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande, skat
efter »Kol. 1«
»Kol. 2« - skattepligtige SSKL § 19
Sømænd, der ikke er skattepligtige efter SSKL kap. II, er
skattepligtige efter lovens kap. III (»Kol. 2« i
skattetabellerne).
5.2. Skatteansættelse og skatteberegning i land
5.2.1. Skatteansættelsen i land
Sømanden medtages ved skatteansættelsen i land i overensstemmelse med
skattelovgivningens almindelige regler.
Den skattepligtige indkomst opgøres efter SSKL § 14, stk. 1, som
summen af sømandens samlede indtægt om bord og i land, uanset om
indtægten i land er erhvervet i tiden før, under eller efter
tjenesten om bord.
»Lønoplysning«
Sømandsindtægten fremgår af den »lønoplysning«, som
sømandsskattekontoret efter lønningsårets udløb sender til
sømandens slutligningskommune.
Sømandsindtægten (på lønopgørelsen benævnt »nettoindkomst«)
fremkommer som summen af bruttoindtægten og værdien af fri kost om
bord reduceret med sømandsfradrag, udenrigsfartfradrag og
velfærdsbidrag.
I lønopgørelserne for 1986 vil der som værdi af fri kost om bord for
30 dage være anført 1.397,50 kr. svarende til værdi af fri kost i
32,5 dage, hvilket er begrundet i, at feriekostpenge beskattes i
den måned, hvor retten hertil er optjent. Afvikler sømanden senere
ferie med løn i rederiets tjeneste, vil den for feriemåneden
anførte bruttoindtægt være reduceret med værdien af de tidligere
beskattede feriekostpenge.
Udgiftsfradrag
Ved opgørelsen af indtægten i land er skattelovgivningens almindelige
regler afgørende for hvilke udgiftsfradrag, der kan indrømmes,
jfr. SSKL § 14, stk. 2.
Fradragene udgør for så vidt angår de udgifter, som sømandsfradraget
træder i stedet for, så stor en del af de årlige udgifter, som
svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord.
Det faste lønmodtagerfradrag
Fradrag gives med 5 pct. af lønindtægten i land, dog kan fradraget
højst udgøre
3.200 kr. x antal dage i land
-----------------------------
antal dage i alt
Befordrings- udgifter
En sømand, der kun en del af året er undergivet sømandsbeskatning,
kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den
resterende del af året fratrække de under landopholdet afholdte
udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads i
overensstemmelse med reglerne i LL § 9 C. Fradraget skal således
ikke beskæres i forhold til antallet af dage med tjeneste om bord,
som foreskrevet i SSKL § 14, stk. 2, vedrørende årlige udgifter,
jfr. SD-cirk. nr. 518 af 31/3 1977.
Lsr. fandt, at en sømands udgifter til hjemrejse fra USA i
forbindelse med arbejdsforholdets ophør havde været knyttet til
hans arbejde som sømand og ikke til hans senere arbejde i land.
Udgiften faldt dermed ind under sømandsfradraget, lsr. 1980.23.
Børneopsparings- og selvpensioneringskonti
Sømandsfradraget træder i stedet for fradrag for indskud på
børneopsparings- og selvpensioneringskonti, skd.52.46. Det samme
gælder for præmier og bidrag til andre ordninger omfattet af
PL § 50.
5.2.2. Uudnyttede fradrag i landindtægten - særligt fradrag i
sømandsindtægten
Fradragsberettigede udgifter, som ikke hører under de faste fradrag
der gives i sømandsindtægten, skal efter SSKL § 5, stk. 3,
fortrinsvis fradrages i indtægt i land, bortset fra aktieudbytte
m.v., der er omfattet af afsnit VI i KL. Har sømanden ikke sådanne
indtægter i land, eller overstiger udgifterne af den her
omhandlede art disse indtægter i land, indrømmes fradrag for
udgifterne, henholdsvis den overskydende del heraf, i indtægten om
bord. Det er dog en forudsætning, at fradraget vil udgøre mindst
20 kr. om måneden (uændret). Fradraget udgør for den enkelte måned
en tiendedel af det årlige beløb, henholdsvis den overskydende del
heraf. Allerede indrømmede fradrag ændres kun, hvis de udgifter
der har begrundet fradraget, forøges eller formindskes med mindst
200 kr. i lønningsåret (uændret).
Udenlandsk indkomst sidestilles ikke med den i SSKL § 5, stk. 3,
nævnte indtægt i land. Dette medfører, at de fradragsberettigede
udgifter, når skatteyderen foruden sømandsindkomsten kun har
udenlandsk indkomst, indrømmes som et særligt fradrag i
sømandsindkomsten efter de almindelige regler herom, jfr.
skd.42.187, der vedrørte en skatteyder med udenlandsk indkomst
omfattet af LL § 33 A.
En skatteyder, der i perioden 17/9 1975-5/5 1976 arbejdede til søs,
havde i indkomståret 1976 udover sømandsindkomsten tillige
landindkomst. Denne var, bl.a. som følge af ejendomsunderskud,
opgjort til - 24.381 kr. Af det nævnte underskudsbeløb var 10.153
kr. - svarende til 1/10 pr. måned i 125 dage - overført til
fradrag i sømandsindtægten, jfr. SSKL § 5, stk. 3, hvorimod den
resterende del, 14.228 kr., ikke blev udnyttet.
Skatteyderen nedlagde herefter påstand om, at det nævnte »uudnyttede
underskud« kunne fremføres til modregning i indkomsten for det
følgende indkomstår i medfør af LL § 15.
Heri gav hverken Vestre Landsret eller Højesteret ham medhold.
Højesteret henviste til SSKL § 14, stk. 1, hvorefter en sømands
skattepligtige indkomst opgøres som summen af sømandens samlede
indtægt om bord og i land. Opgjort på denne måde udviste
skatteyderens skattepligtige indkomst for 1976 ikke underskud, og
der var herefter ikke i LL § 15 hjemmel til at overføre det
fradrag, som ikke var blevet udnyttet i 1976, til 1977 (Skd.
71.772).
5.2.3. Skatte- beregningen af indtægt i land
Efter SSKL § 15, stk. 1, udregnes den skat, som sømanden skal betale
af indkomst i land, ved en særlig forholdsberegning.
Først beregnes på grundlag af den samlede skattepligtige indkomst
indkomstskatten til staten, folkepensionsbidraget,
dagpengebidraget, indkomstskatten til amtskommunen,
indkomstskatten til kommunen og den kirkelige afgift. Beregningen
sker på grundlag af de udskrivningsregler, der gælder for det
pågældende indkomstår. Ved beregningen indrømmes der ikke sømanden
personfradrag.
Skatterne af sømandens indtægt i land udgør herefter så stor en del
af de beregnede skattebeløb, som - beregnet efter nedennævnte brøk
- falder på indtægten i land
(skat af skattepligtig indkomst) x indtægt i landkattepligtig
indkomst
De således beregnede skatter af indtægten i land nedsættes herefter
med et forholdsmæssigt beregnet personfradrag. Nedsættelsesbeløbet
udgør en så stor del af det årlige personfradrag efter KL, som
svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord.
Uudnyttet personfradrag
Kan personfradraget efter SSKL § 15, stk. 2, ikke fuldt ud udnyttes
ved fradrag i skatten i land, overføres det overskydende beløb til
fradrag i sømandsskatten.
Fradraget udgør for den enkelte måned en tiendedel af skatteværdien
af det overførte beløb. Ved beregningen anvendes laveste
beskatningsprocent efter sømandsskatteskalaen.
Uudnyttet »sømandspersonfradrag« kan ikke overføres til ægtefællen,
jfr. SSKL § 7, stk. 7.
Overført personfradrag fra ægtefælle
Ægtefælles uudnyttede personfradrag overføres, hvis sømanden har
været omfattet af sømandsskatteordningen hele året, til fradrag i
sømandsskatten.
Har sømanden kun været omfattet af sømandsskatteordningen i en del
af året, overføres personfradraget til fradrag i sømandsskatten og
skatten af indkomsten i land i forhold til antallet af dage med
sømandsindkomst og dage uden sådan indkomst.
I det omfang det til fradrag i skatten af indkomsten i land
overførte fradrag ikke kan udnyttes deer, overføres det til
fradrag i sømandsskatten.
Fradraget i sømandsskatten udgør for den enkelte pr. måned en
tiendedel af skatteværdien af det overførte beløb. Ved beregningen
anvendes laveste beskatningsprocent efter sømandsskatteskalaen.
Særligt personfradrag - pensionister SSKL § 7, stk. 6
Som nævnt i afsnit D.5.1.3. må differencen mellem et almindeligt
personfradrag og det i SSKL § 7, stk. 6, nævnte særlige
personfradrag gives som et særligt fradrag i sømandsskatten.
Fradraget i sømandsskatten udgør pr. måned for enlige pensionister
og for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige
og fyldt 62 år, 992 kr., og for gifte pensionister 126 kr.
Uudnyttet »sømandspersonfradrag« kan ikke overføres til ægtefællen,
jfr. SSKL § 7, stk. 7.
Nedsættelse af personfradrag
Bestemmelserne i KL § 37 C om nedsættelse af personfradrag, i
tilfælde hvor den skattepligtige i indkomståret har modtaget
ydelser efter kap. 9 og 10 i lov om social bistand (se E 1.2.1)
finder også anvendelse på personfradrag efter sømandsskatteloven.
Da personfradrag efter sømandsskatteloven er indregnet i de tabeller
sømandsskatten beregnes efter, må en eventuel nedsættelse heraf
ske ved ligningen ved et såkaldt »tillæg til skat«. Det månedlige
»tillæg til skat« udgør 1/10 af skatteværdien af det beløb
personfradraget skal nedsættes med.
5.2.4. »150 dages reglen« SSKL § 18
Når en sømand i et lønningsår har været undergivet sømandsbeskatning
i højst 150 dage, kan han kræve at den sømandsbeskattede indtægt i
stedet overføres til beskatning i land, efter de almindelige
regler om indkomstskat til stat, amtskommune og kommune m.v. Er en
ansættelse om bord påbegyndt før lønningsårets begyndelse eller
vedvarer den efter lønningsårets udgang, er det dog tillige en
forudsætning, at denne ansættelse ikke overstiger 150 dage. Til
ansættelsen om bord henregnes også perioder med indtægt om bord,
der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, så længe
han er ansat til tjeneste om bord, lsr.1985.169.
Indtægten opgøres som summen af bruttoindtægten og værdien af fri
kost om bord reduceret med velfærdsbidrag og evt.
udenrigsfartfradrag. I stedet for sømandsfradraget indrømmes
fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler.
Den opkrævede sømandsskat overføres som foreløbig skat (A-skat) for
det pågældende indkomstår.
Reglerne om medarbejdende ægtefælle vil i givet fald kunne finde
anvendelse, skd.42.187.
5.2.5. Selvangivelsespligt
En sømand er iflg. SSKL § 17 pligtig at indsende selvangivelse i
overensstemmelse med reglerne om selvangivelse af indkomst og
formue m.v., såfremt han
1) ved udgangen af indkomståret ejer skattepligtige aktiver til et
samlet beløb af 20.000 kr. eller derover,
2) i indkomståret
a) har drevet virksomhed, for hvilken der er foreskrevet bogførings-
og/eller regnskabspligt,
b) har været ejer eller bruger af fast ejendom,
c) har haft indtægter i land, herunder dagpenge eller andre sociale
bistandsydelser,
d) har haft indtægt om bord udbetalt af andre end rederiet eller
anden arbejdsgiver,
e) har fået fradrag i indtægten eller skatten om bord i henhold til
sømandsskattekortets rubrik 4 eller 11,
f) har haft indkomster, hvoraf der skal svares særlig indkomstskat,
g) skal svare tillægsskat i medfør af pensionsbeskatningslovens
bestemmelser,
h) har haft udenlandsk indkomst, eller
3) begærer at få sin sømandsindkomst beskattet efter reglerne for
ikke-sømænd (150 dages reglen i SSKL § 18).
Aerogram
I andre tilfælde kan sømanden nøjes med at underskrive et særligt
aerogram (S 70).
»Skattekontrol- lovstillæg«
Bestemmelsen i SKL § 2, stk. 3, om forhøjelse af indkomstskatten i
mangel af behørig selvangivelse og i mangel af rettidig
selvangivelse finder ikke anvendelse på sømandsskatten, jfr. SKL §
2, stk. 6.
§ 7 B, stk. 1, har virkning, når kommanditistens erhvervelse af
anpart i et aktiv, der er omfattet af hans virksomhed som
kommanditist, eller kommanditselskabets anskaffelse af det
pågældende aktiv har fundet sted den 1. januar 1980 eller senere.
Det bemærkes, at reglen i § 7 B alene vedrører forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder
for ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger.
Kommanditisten kan således fortsat foretage ordinære afskrivninger
og forskudsafskrivninger på aktiver, der er omfattet af hans
anpart.
Ifølge skd. 55.296 omhandler § 7 B alene kommanditister, men ikke
andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld,
f.eks. interessenter og partredere.
4.5.5. Udbyttekontrakter
Udbyttekontrakter kan ikke længere danne grundlag for forlods
afskrivning, og der kan derfor ikke ske frigivelse fra
etableringskonti til forlods afskrivning på udbyttekontrakter.
Ændringen har virkning for udbyttekontrakter, der erhverves den 1.
januar 1980 eller senere. Køb af en udbyttekontrakt kan fortsat
medregnes ved afgørelsen af om etablering har fundet sted.
4.5.6. Leasing
Efter lovens § 7 B, stk. 2, kan anskaffelse af aktiver, der er
omfattet af AL afsnit V A, ikke anses som etablering.
Skattepligtige kan derfor ikke hæve etableringskontoindskud til
forlods afskrivning på disse aktiver. Se ligningsvejledningens
afsnit V.
4.5.7. Hævning af indskud - hvornår og hvordan
Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods
afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jfr. lovens § 5.
Midlerne skal som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller
de to efterfølgende indkomstår.
Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når
tidligere indskud er hævet fuldt ud, jfr. § 7, stk. 6.
Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv
bestemme, hvornår han ønsker at hæve et indskud. Han kan hæve et
indskud for et enkelt indskudsår over flere indkomstår, og han kan
omvendt hæve indskud for flere indskudsår inden for et enkelt
indkomstår. Der gælder kun den begrænsning, at indskud først kan
hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud, samt at
restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret,
jfr. § 10, stk. 1.
Etableringskontomidler skal anvendes til forlods afskrivning før
eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr. § 7, stk.
8, i etableringskontoloven.
Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema (S
463) i pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige
erklære, at han har etableret sig og anskaffet forlods
afskrivningsberettigede aktiver i overensstemmelse med loven.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet
er udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra
etableringskontoen, hvis dette krav er opfyldt.
Der skal ved successive hævninger i forbindelse med etablering efter
§ 9, stk. 2.
Oplysningssedlerne for forsikringsagenter, der får udbetalt
acontoprovision, som kan reguleres i det følgende indkomstår, skal
omfatte det af agenterne indtjente beløb, dog mindst det beløb,
der er udbetalt og ikke kan kræves tilbagebetalt, jfr. HD af 30.
juni 1981 (skd.58.304).
I lsr. 1974.12 skulle en provisionsindtægt medregnes på det
tidspunkt, da levering til kunden fandt sted - og ikke ved
ordreoptagelsen. Ordrerne modtoges under forbehold af
leverandørernes accept og var iøvrigt forbundet med så megen
usikkerhed, at landsskatteretten måtte nære betænkelighed ved at
anse skatteyderens erhvervelse af provisionsindtægten for endelig
ved ordreoptagelsen.
Et beløb, der blev beregnet som en fast procentdel af et
omsætningsbeløb, blev anset for at være tantieme og ikke som af
skatteyderen betegnet provision. Da beløbet faktisk havde kunnet
opgøres pr.31. december, havde han erhvervet endelig ret til
tantiemen på denne dato, hvorfor beløbet skulle beskattes i
indtjeningsåret, lsr. 1976.11.
Tantieme vil typisk komme til udbetaling på et tidspunkt, der ligger
senere end indtjenings- og udbetalingstidspunktet for den ordinære
løn, men ifølge bkg.nr. 499 af 20. nov. 1985 skal sådanne
tantiemebeløb beskattes som hidtil, d.v.s. på det tidspunkt, hvor
der er erhvervet ret til ydelsen. Se lsr.1974.107 om et
acontotantiemebeløb, der blev udbetalt i året 1969, medens
restbeløbet udbetaltes i januar 1970. Acontobeløbet blev henført
til beskatning i 1969, idet man fandt, at der var erhvervet en
endelig ret til det i 1969 udbetalte beløb.
Hvor der er tale om funktionærer i et personligt firma, vil retten
til tantieme som regel først være endelig erhvervet, når
arbejdsgiveren har besluttet at udbetale tantieme og har fastsat
tantiemens størrelse, lsr.1961.28 og 1970.103.
Har funktionæren krav på en tantieme, der fastsættes som en
procentdel af omsætningen, overskuddet eller lign., er der dog
allerede ved udløbet af indtjeningsåret erhvervet et endeligt
fikseret krav, selv om størrelsen først opgøres senere, når blot
de faktorer, der er bestemmende for kravets størrelse ligger fast,
lsr.1976.10 og 1976.11.
For funktionærer i aktieselskaber gælder det, at størrelsen af
tantiemen som oftest skal fastsættes af selskabets
generalforsamling, hvorfor der først er erhvervet endelig ret, når
generalforsamlingen har været afholdt. Dette gælder, hvor den
pågældende ikke har krav på et bestemt tantiemebeløb, eller hvor
han har krav på tantieme beregnet som en del af selskabets
overskud, der først fastlægges i forbindelse med
generalforsamlingens godkendelse af regnskabet.
Har den pågældende derimod krav på en tantieme beregnet i forhold
til omsætningen eller krav på en minimumstantieme, anses tantiemen
eller minimumstantiemen for endeligt erhvervet ved udløbet af
selskabets regnskabsår, lsr.1969.14 og 1973.17.
For tantieme til selskabets direktion og bestyrelse gælder det, at
der først ved generalforsamlingen erhverves endelig ret til
tantiemen, lsr.1944.177 og 1974.18. Om tantieme til en
hovedanpartshaver, se lsr.1984.163.
I lsr.1985.64 blev en hovedanpartshaver beskattet af et gagebeløb i
det indkomstår, hvori anpartsselskabet havde fratrukket beløbet
som lønudgift, uanset at selskabets regnskab for det omhandlede
indkomstår først var blevet godkendt af generalforsamlingen i det
følgende indkomstår. Den foreliggende praksis vedrørende tantiemer
kunne ikke finde anvendelse, da der ubestridt var tale om et
lønbeløb.
1.4. Civilløn under militærtjeneste
Funktionærer, der under aftjening af værnepligt oppebærer halv løn,
hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer
til udbetaling, hvis den pågældende efter aftjening af
værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden, bliver i
princippet først indkomstskattepligtige af den tilbageholdte løn,
når de efter et års tjeneste har erhvervet endelig ret til lønnen.
Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærerne, såfremt de ønsker
det, udover den i indkomståret udbetalte gage kan medregne det i
indkomståret godskrevne beløb, såfremt både den udbetalte og den
godskrevne del af denne særlige militærløn medregnes i
trækgrundlaget og fradrages i arbejdsgiverens indkomstopgørelse
for det tilsvarende indkomstår.
Ansatte, der ønsker at gøre brug af denne fordelingsordning, må
træffe aftale med arbejdsgiveren om indeholdelse m.v., jfr.
SD.cirk. nr. 358 af 13. aug. 1973. Det er endvidere en
forudsætning, at begæring indgives senest ved indsendelsen af den
første selvangivelse efter indkaldelsen til militærtjeneste.
1.5. Drikkepenge
Drikkepenge forekommer især for hotelpersonale (portier, hotelkarl
o.lign.), garderobepersonale samt personale i damefrisørsaloner,
på tankstationer o.lign.
Drikkepengeindtægtens størrelse må eventuelt fastsættes
skønsmæssigt, hvis skatteyderen erkender at have haft
drikkepengeindtægt, men ikke har notater, på grundlag af hvilke
indtægten kan opgøres. Der kan ikke stilles krav om, at der er
ført et egentlig kasseregnskab.
Chauffører for turistbusser o.lign. har ofte indtægt ved
drikkepenge, hvorimod chauffører for rutebiler formentlig kun har
drikkepengeindtægt i form af beskedne vederlag for
bagageanbringelse.
Flyttefolk beskattes af drikkepenge, men ikke af værdien af gratis
øl. Om drikkepenge til tjenere, se D 3.59.
1.6. § 5 d-ydelser og andre »rejsegodtgørelser«
1.6.1. SL § 5 d
Dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv, medregnes
efter SL § 5 d ikke i indkomstopgørelsen, når de er oppebåret
under udførelsen af hverv, der har nødvendiggjort ophold uden for
hjemstedskommunen (d.v.s. tjenestestedskommunen).
Som grænser for hjemstedskommune regnes i denne forbindelse med de
umiddelbart forud for 1. april 1970 eksisterende kommunegrænser.
København og Frederiksberg anses dog i denne forbindelse som een
kommune.
I en kommune, hvor der var sket sammenlægning pr. 1. april 1967,
kunne de før 1967 gældende kommunegrænser ikke påberåbes. SL § 5 d
kan kun anvendes ved kørsel ud over den efter 1. april 1967
gældende kommunegrænse, skd.65.159 samt lsr.1984.17.
Personer, der modtager § 5 d-ydelser, kan ikke medregne ydelserne i
indkomsten og som modstykke hertil fratrække de faktiske udgifter,
jfr. HD af 21. marts 1985 (skd.74.512).
Udtrykket »dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt
hverv« omfatter ikke blot dagpenge, der ydes til tjenestemænd, men
også til andre ansatte under stat og kommune, f.eks. elever og
aspiranter samt offentligt ansatte håndværkere, lsr.1956.34.
Godtgørelsen for fraværelse fra hjemstedet for rejser i forbindelse
med varetagelsen af kommunale hverv i medfør af § 16, stk. 8, i
loven om kommunernes styrelse er omfattet af § 5 d.
Det er ligningsrådets opfattelse, at udtrykket »hjemstedskommune« i
SL § 5 d for kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer - i
modsætning til tjenestemænd og andre offentligt ansatte med fast
tjenestested - må være den kommune, hvor den private bopæl er
beliggende, og ikke den kommune, hvor kommunalbestyrelsen eller
amtsrådet har lokaler. Herefter anses kørselstilskud til de
medlemmer, der ved kørsel fra deres hjem til rådhuset m.v.
passerer en umiddelbart før den 1. april 1970 eksisterende
kommunegrænse, for omfattet af SL § 5 d. Dette gælder også, selv
om beløbet ikke i det enkelte tilfælde fastsættes efter den
faktisk tilbagelagte strækning.
Oversigt
Oversigt over godtgørelser m.v., der anses for omfattet af SL § 5 d,
eller som sidestilles hermed
Køre-, time- og sejlpenge til tjenestemænd og andre offentligt
ansatte, SD-cirk.1978 nr. 5.
Rejsepenge til lodser - udbetalt af skibene til dækning af lodsens
udgifter til rejse i forbindelse med en lodsning, jfr. ØLD, af 23.
april 1986 (Skat 1986.5.320). Dommen er anket.
Kørselsgodtgørelse til stævningsmænd.
Kørepenge til lokomotivfører ved privat jernbane.
Banearbejder ansat ved privatbane efter overenskomst med SID, der
fik time- og dagpenge udbetalt med samme takster som statens
tjenestemænd, Skat 1986.7.469.
Udstationeringsgodtgørelse til en stationsbetjent ved privat
jernbane, lsr.1958.51.
Kørselsgodtgørelse til en lærer i forbindelse med deltagelse i et
erhvervslederkursus i en anden kommune, skd.19.4.
Kørselsgodtgørelse til kommunalt ansatte hjemmesygeplejersker
(jordemødre) ved kørsel uden for hjemstedskommunen.
Dagpenge og rejsegodtgørelser til funktionærer ved Jydsk Teknologisk
Institut og ved Teknologisk Institut i København.
Dagpenge, tærepenge og udepenge udbetalt efter reglerne i
overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyens kommunale
Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og
Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark.
Diæter, der udbetales ingeniører og andre tjenestemænd under
administrations- og kontortjeneste i KTAS, FKT og JTAS, SD-cirk.
nr. 539 af 20. juli 1977.
Rejse- og kørselsgodtgørelse til ansatte i Danmarks Radio,
skd.48.28.
Rejse- og kørselsgodtgørelse udbetalt af Statsanstalten for
Livsforsikring, skd.50.184.
Rejse- og kørselsgodtgørelse fra Det Danske Hedeselskab.
Dagpenge og rejsegodtgørelser udbetalt af Civilforsvarsforbundet.
Dagpenge og rejsegodtgørelser til medlemmer af Europa-Parlamentet.
Befordringsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter under rejse til
praktikledere ved Københavns Socialpædagogiske Seminarium.
Kørselsgodtgørelse udbetalt af Danmarks Forvaltningshøjskole i
forbindelse med varetagelse af hvervet som timelærer.
Diæter til en assistent i organisationen »Danmarks frivillige
bloddonorer«, udbetalt efter de for tjenestemænd gældende regler,
lsr.1969.115.
Rejsehjælp til forældre i deres egenskab af forældrerådsmedlemmer
ved anerkendte børne- og ungdomshjem, når der er tale om rejse
uden for de pågældendes hjemstedskommune.
Oversigt over godtgørelser m.v., der ikke er omfattet af SL § 5 d
Godtgørelser til medarbejdere ved Kommunedata I/S til rejser og
befordring.
Godtgørelse til medarbejdere i Kommunernes Landsforening for
merudgifter ved tjenesterejser. Ydelserne kan i almindelighed
anses for medgået til formålet.
Rejse- og kørselsgodtgørelse fra Amtsrådsforeningen.
Flyttegodtgørelse til tjenestemænd, lsr.1974.55.
Godtgørelser til fast personale ved Statens Åndssvageforsorg og ved
dag- og døgninstitutioner for børn og unge under ophold i
sommerlejre (lejrdagpenge).
Lejrdagpenge til lærer ved forsorgscenter i forbindelse med
lejrskoleophold, lsr.1973.32.
Dagpengebeløb fra feriekoloni til lærer for lejrskoleophold,
lsr.1974.164 og 1985.17.
Koloni- og vagttillæg for pædagoger og medhjælpere, skd.64.37.
Kørselsgodtgørelse til kommunalt ansatte hjemmesygeplejersker
(jordemødre) ved kørsel inden for hjemstedskommunen.
Brandvagtspenge til havnebetjente.
Dagtillæg til timelønnede arbejdere hos NESA.
Kostpenge fra NESA til montør, lsr.1974.163.
Godtgørelser til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i det fælles
kommunale Komgas I/S.
Diæter beregnet efter statens regler udbetalt af I/S Midtkraft, idet
landsskatteretten ikke fandt grundlag for at »sidestille« værket
med en offentlig myndighed, jfr. tilsvarende Skat 1986.6.401.
De af Københavns Teknikum udbetalte rejsegodtgørelser, idet
Københavns Teknikum er en selvejende institution, skd. 71.674.
De af den selvejende institution CINA (Centralinstitut for Nordisk
Asienforskning) udbetalte dagpenge og rejsegodtgørelser,
skd.72.76.
Diæter til tilforordnet/valgstyrer ved folketingsvalg (hvorimod
eventuelle befordringsgodtgørelser m.v. er omfattet af § 5 d),
lsr. 1980.26.
Selvbefordringsgodtgørelse til DSB-personale. Halvdelen af den
modtagne godtgørelse kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Afstands- eller distriktstillæg, der udbetaltes til en arbejdsmand
ved et amtsvejvæsen til dækning af merudgifter ved udearbejde, når
afstanden mellem hjem og arbejdsplads oversteg 10 km. Tillægget
ansås som medgået til formålet, hvorefter et tilsvarende beløb
kunne fradrages, lsr.1970.64.
Kørselsgodtgørelse til en lærer med hovedstilling i en kommune, der
havde ekstrajob ved undervisning i en anden kommune, hvorfra han
fik udbetalt godtgørelsen. Godtgørelsen ansås ikke at vedrøre
tjenstlig kørsel, og ekstrajobbet havde ikke nogen skattemæssig
relevant forbindelse med hans hovedstilling, lsr.1976.160.
Kørselsgodtgørelse efter fritidsloven til lærere m.fl. i
ungdomsskolen og inden for fritidsundervisningen for voksne,
såfremt afstanden mellem lærerens bopæl og undervisningsstedet
overstiger 12 km. Ydelsen anses heller ikke for en fra
arbejdsgiveren modtagen rejse- eller befordringsgodtgørelse.
1.6.2. Rejsegodtgørelser
Alle andre rejsegodtgørelser end de foran omtalte § 5 d-ydelser, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, LL § 9,
stk. 2. Under forudsætning af, at der foreligger en egentlig
rejsegodtgørelse, kan de udgifter i forbindelse med rejsen, der er
dækket af godtgørelsen, fratrækkes ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag, jfr. KL § 24, stk. 1, se D 2.2.1.
Den rejsegodtgørelse, der kommer til udbetaling til gæstearbejdere i
forbindelse med deres hjemsendelse, efter at deres arbejds- og
opholdstilladelse er udløbet, anses for skattefri, SD-cirkulære
nr. 393 af 2. oktober 1974.
1.6.3. Kørselsgodtgørelser
En modtagen kørselsgodtgørelse for benyttelse af eget
befordringsmiddel, skal som hovedregel, såvel når den ydes med et
fast beløb som når den betales efter en kilometertakst, medregnes
til den skattepligtige indkomst, medens udgifterne til drift af
befordringsmidlet kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.
Offentligt hverv
Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv, som gør det
nødvendigt for den pågældende at tage ophold uden for sin
hjemstedskommune, er dog i medfør af SL § 5 d den skattepligtige
indkomst uvedkommende.
Som grænser for hjemstedskommunen regnes i denne forbindelse med de
umiddelbart forud for 1. april 1970 eksisterende kommunegrænser,
idet dog København og Frederiksberg anses som een kommune. Se D
1.6.1.
Bilen, der anvendes, afskrives alene over formuen efter de for rent
private biler gældende regler (15 pct. p.a. af
anskaffelsessummen), og ved salg skal der ikke ske nogen
beskatning.
Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv inden for
tjenestestedskommunen er ikke omfattet af SL § 5 d (ØLD af 9.
marts 1970 (3. afd. nr. 11/1969) og lsr.1969.49), hvorfor
godtgørelsen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Udgifterne ved den erhvervsmæssige benyttelse af vognen
kan derefter fratrækkes, se U 4.
En lærer ved en skole uden for byområdet skulle medregne
kørselsgodtgørelse, der var ydet i overensstemmelse med statens
takster for kørsel i egen bil. Da hans ansættelse på skolen var af
blivende karakter, var han kun berettiget til fradrag for
befordring mellem hjem og arbejdssted.
Kørselsgodtgørelse, der ydes med faste beløb, således som det ofte
forekommer for kommunale tjenestemænd, kan ikke anses som en § 5
d-ydelse, selv om den pågældende udelukkende arbejder uden for
tjenestestedskommunen. Beløbet skal derfor medregnes ved
indkomstopgørelsen, og den pågældende kan fratrække udgifterne ved
vognens erhvervsmæssige benyttelse, jfr. U 4.
Den godtgørelse for befordring, som dommerfuldmægtige, der benytter
egen bil, modtager fra rekvirenter af fogedforretninger m.v.,
omfattes ikke af SL § 5 d og skal derfor medregnes ved
indkomstopgørelsen.
1.7. Naturalgoder og tilskud
1.7.1. Kost og logi
For visse lønmodtagergrupper fastsætter ligningsrådet hvert år
værdien af fri kost og logi. Værdien af disse naturalgoder anses i
disse tilfælde, når de ydes i forbindelse med kontant løn, som
A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er fastsat af
ligningsrådet, er B-indkomst, lsr.1973.27.
For 1986 er værdien af fri kost og logi for medhjælpere ved
husholdning og landbrug m.v. ansat (uændret) til 18.600 kr. årligt
(1.550 kr. pr. måned).
Såfremt kontantlønnen ikke er usædvanlig lav, kan ovennævnte satser
også anvendes ved ansættelse af værdien af fri kost og logi til
medhjælpere, der er ansat i forældrenes virksomhed, selv om børn
almindeligvis får noget større vederlagsfri ydelser, end det
normalt er tilfældet i forholdet mellem en medhjælper og hans
arbejdsgiver, lsr.1953.24, 1954.6 og 1966.128, der netop viser, at
forudsætningen for at anvende de fastsatte takster er, at
kontantlønnen ikke er unormalt lav. Se endvidere lsr.1961.103 om
værdiansættelsen i et tilfælde, hvor modtageren var ansat hos
svigerfaderen (satserne blev anvendt, kontantlønnen var normal) og
lsr.1968.19 hvor en skatteyder mod en usædvanlig lille kontantløn
var ansat hos en broder. (Satserne kunne ikke anvendes). I
lsr.1972.114 blev værdien ansat skønsmæssigt i et tilfælde, hvor
den ansatte samlevede med arbejdsgiveren.
Har en person ret til kost og logi, men udnytter vedkommende kun
retten delvis, må værdiansættelsen baseres på et skøn over værdien
af den faktisk oppebårne forplejning.
Om værnepligtige m.fl., se D 3.35.
Fri kost
For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker,
sygehuspersonale, der har bolig uden for hospitalet, medhjælpere
ved husholdning og landbrug, der alene modtager kost, og dermed
ligestillede er
værdien af fri kost (uændret) fastsat til 43 kr. pr. dag,
værdien af delvis fri kost - normalt to måltider - til 33 kr. pr.
dag
og værdien af 1 måltid til 22 kr. pr. dag.
Værdien af gratis kaffe og te uden for et egentligt hovedmåltid
beskattes ikke.
Værdien af søfolks fri kost ombord er fastsat til 43 kr. pr. dag.
Normalt vil antallet af kostdage fremgå af oplysningssedlen.
Værdien af fri kost til fiskere ombord og værdien af fri kost ydet
på Grønland ansættes efter de for sømænd anvendte takster,
lsr.1967.105.
Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den
af ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, 10 kr. (i
1976), selv om hun henviste til, at hun kun havde spist tre stk.
smørrebrød, som hun selv kunne have lavet for ca. 1,35 pr. stk. og
som havde kostet arbejdsgiveren 1,74 kr. pr. stk. , lsr. 1981.72.
For sygehuspersonale, der aflønnes med bruttoløn, hvori der
foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset
fastsat fradrag i lønnen, medregnes hele bruttolønnen ved
indkomstansættelsen.
For sygehuspersonale, der aflønnes med kontantløn plus frit ophold
på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi som for
medhjælpere ved husholdning og landbrug. Dette gælder dog kun for
det mere underordnede personale, men ikke for grupper, der har
bedre boligforhold (mere end et værelse) på sygehuset, se
lsr.1960.25.
I visse tilfælde ydes fri kost og logi (bolig) ikke blot til
lønmodtageren selv, men også til hans familie, ligesom bespisning
af gæster o.lign. afholdes af arbejdsgiverens udgifter til
husholdningen. I sådanne tilfælde må der foretages et samlet skøn
over værdien af alle de goder, der oppebæres i forbindelse med
ansættelsesforholdet, lsr.1967.104.
En højskoleforstander og hans familie - hustru og to børn - havde
modtaget fri kost og logi, herunder gratis el, varme og varmt
vand. Boligen indeholdt 4 værelser. Bl.a. under hensyn til, at
klagerens løn var fastsat af undervisningsministeriet, fandt lsr.,
at den pågældende måtte sidestilles med tjenestemænd, således at
værdien for kost og logi blev beregnet i henhold til
tjenestemandsreglerne og dermed på grundlag af de af staten
fastsatte takster vedrørende fradrag i tjenestemænds løn for
naturalydelser, lsr.1982.71.
1.7.2. Kostpenge
Såfremt retten til fri kost og logi eller fri kost alene afløses af
en kontantydelse, skal denne ydelse principielt fuldtud medregnes
til den skattepligtige indkomst. Se dog D 3.54 om søfolks
kostpenge.
1.7.3. Fribolig
Litteratur: Helkett 14.udg., s.216 ff, Thøger Nielsen i J. 1963. s.42
ff, Jan Hinze i S.O. 1966, s.9 ff.
Ifølge SL § 4, stk. 1 b medregnes »vederlagsfri benyttelse af andres
rørlige og urørlige gods« til den skattepligtige indkomst.
Tjenesteboliger (offentlige)
For offentligt ansatte, der har tjenestebolig, afkortes der i lønnen
et boligbidrag, der fastsættes efter visse nærmere regler under
hensyntagen til boligens størrelse, kvalitet og udstyr. Efter
praksis sker der ikke nogen beskatning af en eventuel forskel
mellem boligens udlejningsværdi og det betalte boligbidrag. De for
tiden gældende tjenesteboligbidrag fremgår af finansministeriets
cirkulære nr. 36 af 28. jan. 1986, som er aftrykt nedenfor.
En assistent, der pligtmæssigt beboede en lejlighed i nærheden af
tjenestestedet, kunne ikke beskattes af et kontant udbetalt
huslejetilskud, idet han af lsr. blev sidestillet med en
statstjenestemand med tjenestebolig, lsr. 1971.123.
Lejeboliger (offentlige)
Stat og kommuner stiller ofte boliger til rådighed for sine
tjenestemænd og funktionærer, uden at der foreligger nogen pligt
til at bebo netop denne bolig (lejeboliger). Heller ikke i disse
tilfælde sker der nogen beskatning af en eventuel forskel mellem
boligens lejeværdi og den faktisk betalte leje, lsr.1966.27-29 og 1967.28. Se endvidere SD-cirkulære af 1. februar 1966.
Angående de af kommunerne udlejede lejeboliger, er det dog en
forudsætning for at undlade beskatning, at lejen er fastsat
således, at den udgør mindst det beløb, der ville være fastsat
efter statens regler.
De for tiden gældende lejeboligbidrag for statens lejeboliger
fremgår af finansministeriets cirkulære nr. 37 af 29. jan. 1986,
der er aftrykt nedenfor.
Evt. andre goder
Stilles der udover selve boligen andre goder som gratis varme, el og
gas, brændsel m.v. til rådighed for en beboer af en offentlig
tjeneste- eller lejebolig eller en privat funktionærbolig skal den
skønsmæssigt ansatte værdi af disse goder beskattes, lsr.1954.109
og 1956.15.
Værdien af fri varme kan ansættes til værdien af olieforbruget
svarende til den frembragte varme, også hvor denne stammer fra
halmfyring eller fyring med træaffald, jfr. Skat 1986.1.68.
En skytte, der bl.a. var aflønnet med fri bolig og frit brænde, som
han afhentede i skoven efter behov, blev beskattet af værdien af
brændet og ikke af værdien af den modtagne varme. jfr. Skat
1986.8.514.
Funktionær- og arbejderboliger (private)
Den skattemæssige værdi af landarbejderboliger og tilsvarende boliger
inden for den private sektor ansættes iflg. SD-cirk. nr. 344 af 11. januar 1973 skønsmæssigt, men sådan at statens satser for
brug af tjeneste- eller lejeboliger skal være vejledende for dette
skøn, således at man henser til tjenesteboligsatserne, når der er
pligt til at bebo den pågældende bolig, ellers henses til
lejeboligsatserne, jfr. lsr.1985.106, hvor tjenesteboligsatserne
blev anvendt og hvoraf i øvrigt fremgår, at der ved opgørelsen af
arealet kun skal medtages arealet for værelser og kamre, og
således ikke gange, køkken, bryggers, forstue m.v.
Boligens størrelse beregnes efter de i finansministeriets cirkulære
nr. 22 af 18. februar 1983 givne retningslinier.
Ved udøvelsen af skønnet må der tages hensyn til, at statens satser
er fastsat ud fra den forudsætning, at både udvendig og indvendig
vedligeholdelse normalt afholdes af staten.
Disse retningslinier anvendes på såvel egentlige tjenesteboliger som
lejeboliger inden for den private sektor f.eks. også på
viceværtboliger og andre funktionærboliger, som arbejdsgiveren
stiller til rådighed for den ansatte som led i selve
arbejdsaftalen, jfr. ØLD af 30. maj 1974 (skd.32.167) og lsr.
1974.19 og 23 samt 1980.136.
Oprindelig blev cirkulærets regler kun anvendt i tilfælde, hvor
relativt beskedne boliger stilledes til rådighed for de ansatte,
medens man, hvor boliger stilledes til rådighed for overordnede
funktionærer, anvendte den objektive udlejningsværdi som målestok.
Men landsskatteretten anvender nu også cirkulærets retningslinier
i tilfælde, hvor friboligen må anses som et rent løntillæg til en
overordnet funktionær. Se dog nedenfor om direktørboliger.
Hvad angår tjenestebolig for en privat ansat funktionær har
Højesteret i en dom (UfR 1963.116) taget stilling til den
skattemæssige værdi af en viceværtbolig i et større boligkompleks.
Ligningskommissionen og skatterådet havde forhøjet den selvangivne
skattepligtige indkomst med forskellen mellem den for
viceværtboligen betalte lavere leje og lejen for tilsvarende
boliger i komplekset. Den betalte leje var fastlagt i en kontrakt
med boligselskabet i henhold til en generel aftale mellem
viceværtens faglige organisation og boligselskabet. Højesteret
fandt, at udlejningsværdien ikke uden videre kunne anvendes som
målestok for boligens værdi i dette tilfælde. Skatterådet fik
derfor pålæg om at omgøre sit skøn under hensyntagen til den
mellem ejendomsselskabet og ejendomsfunktionærernes fagforening
indgåede aftale, og til skatteyderens pligt til at bebo den
pågældende bolig, samt til den leje, som under sædvanlige
omstændigheder gennemsnitligt kunne forventes betalt af en
funktionær med skatteyderens indtægter.
De i dommen angivne synspunkter er senere anvendt af
landsskatteretten bl.a. i lsr.1966.96 og 1967.29 (hvor der dog
ikke skete nogen fravigelse af den objektive udlejningsværdi). I
lsr.1969.102 blev der givet et nedslag i normallejen med 20 pct.
Hvad angår huslejetilskud (lejlighedstillæg) til
ejendomsfunktionærer skal beskatning kun ske i det omfang,
tilskuddet bringer lejen ned under den skønsmæssigt ansatte leje.
Det tilføjes, at statens leje- eller tjenesteboligtakster er
vejledende ved udøvelsen af skønnet.
Ejendomsfunktionærer i ældre ejendomme, hvor huslejen ikke er så
høj, at der kan ydes huslejetilskud, kan ikke fratrække en andel
af den betalte leje.
Værdi af delvis fri bolig for en konsulent, der skulle forestå
udlejning af lejligheder i et boligkompleks, blev fastsat ved
skøn, idet han ikke stod i noget ansættelsesforhold til ejeren.
Boligen kunne derfor ikke sidestilles med de i forannævnte
cirkulære angivne boliger, lsr.1976.111.
Om beskatning af fribolig uden for ansættelsesforhold, f.eks.
aftægtsbolig og fribolig i stiftelser og legatboliger, se E 3.4,
og om eventuel beskatning af den fordel, visse aktionærer og
andelshavere har ved en særlig billig leje for bolig i den
selskabet eller foreningen tilhørende ejendom, se K 2.2.1.
Se ovenfor under »Evt. andre goder« om beskatning af evt. gratis
varme, el og gas m.v.
Direktørboliger
For direktører må boligværdien ansættes efter et skøn med
udgangspunkt i den objektive udlejningsværdi, jfr. ØLD af 5. juli
1977 (skd.44.55).
Det samme gælder boliger, der vederlagsfrit eller mod kun delvis
vederlag stilles til rådighed for et selskabs aktionærer, se K 2.2.1.
Der kan dog foreligge forhold, som kan tale for en reduktion af den
således opgjorte værdi, f.eks. at direktøren selv har afholdt en
del af vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at
der er tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende
eller med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det
daglige boligforbrug, jfr. f.eks. VLD af 30. nov.1981
(skd.61.206). Til den ansatte lejeværdi skal lægges en skønnet
værdi af eventuel gratis varme, el og gas m.v.
Sommerboliger
I tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en sommerbolig til rådighed
for en ansat, kan den værdi, der skal medregnes i modtagerens
skattepligtige indkomst, i mangel af andre holdepunkter for
sommersæsonens vedkommende (ugerne 25-32 inkl.) ansættes til 1/2
pct. pr. uge af den senest ansatte eller regulerede
kontantejendomsværdi inden indkomstårets begyndelse. Uden for
sommersæsonen fastsættes lejeværdien til 1/4 pct. pr. uge.
Betaler den ansatte et lejebeløb fragår det i den beregnede
lejeværdi.
1.7.4. Erstatning for opgivelse af tjenestebolig
Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af
tjenestebolig, anses som erstatning for indtægtstab og derfor som
skattepligtig almindelig indkomst, skd. 21.131 og 26.205.
Erstatningsbeløbet kan ikke beskattes som særlig indkomst, VLD af 4. juni 1975, (skd.37.167).
Hvis en kommunal tjenestemand af kommunen køber den ejendom, som han
hidtil har haft som tjenestebolig, for et beløb, der er lavere end
ejendommens faktiske værdi, skal han som skattepligtig indkomst i
det år, købet finder sted, medregne forskellen mellem den aftalte
købesum og den faktiske værdi af ejendommen.
I visse tilfælde har den gunstige overtagelsespris manifesteret sig
på den måde, at et af køberen (tjenestemanden) udstedt pantebrev
nedskrives over en femårig periode på vilkår, at tjenestemanden i
denne periode fortsætter i kommunens tjeneste. Den successive
nedskrivning af pantebrevet beskattes som almindelig indkomst i
løbet af perioden.
1.7.5. Firmabil
Funktionærer og andre, der benytter arbejdsgiverens bil privat, skal
medregne værdien af den private kørsel ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Under privatkørsel henhører også kørsel
mellem hjem og arbejdssted, som skal medregnes efter de nedenfor
anførte takster, selv om skatteyderen kun kan fratrække befordring
mellem hjem og arbejdsplads med de i LL § 9 C indeholdte
begrænsninger og med de af ligningsrådet fastsatte (lavere)
takster, jfr. lsr.1965.134 og 1977.178 samt VLD af 7. aug. 1981
(skd.59.386).
Om opgørelsen af kilometerantallet for den private kørsel gælder
følgende
Fører skatteyderen en kørebog, som på fyldestgørende måde viser
fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel, bør kørebogens
udvisende lægges til grund ved opgørelsen af privatkørslen, se U 4.1.
Er der ikke ført kilometerregnskab, må den skattepligtige angive
kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis ikke der
foreligger særlige forhold, bør myndighederne normalt anerkende en
privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og
arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig.
Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til, om skatteyderen selv
afholder en del af udgiften, f.eks. til benzin eller lign., idet
skatteyderen i så fald bør beskattes af et beløb svarende til
privatkørslen opgjort efter nedenfor anførte takster, men
reduceret med de af skatteyderen selv afholdte udgifter. At bilen
parkeres i skatteyderens egen garage, giver ingen reduktion af
værdiansættelsen.
Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter
beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens
nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3 kr. og
højst 8 kr. pr. km.
Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den
således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.
Ved nyværdien forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig
værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men
eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt
afgiftsfrie leveringsomkostninger).
Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den
oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som
opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger.
Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra
første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum
arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.
Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering,
og som ikke ændrer bilens værdi væsentligt, medregnes ikke ved den
ovenfor anførte beregning.
Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens
anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter
skøn.
Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende
regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele
1.000 kr. Den beregnede sats afrundes nedad til det nærmeste tal
deleligt med 5.
Overgangsordning
Privat kørsel i arbejdsgiverens bil kan for 1986 og 1987 som
overgangsordning vælges beskattet efter den hidtidige ordning,
såfremt bilen er indregistreret senest 15. november 1985.
Ligningsrådet har fastsat satserne for 1986 således
Vognens egenvægt 1100 kg 1101-1300 kg over 1300 kg og derunder Årlig privat kørsel i km kr./km kr./km kr./km indtil 10.000 3,00 3,75 5,10 resten over 10.000 1,15 1,20 1,25
Biler indregistreret på gule nummerplader henføres til taksten for
den laveste egenvægt, medmindre anskaffelsessummen udgør 200.000
kr. eller mere.
Det er bilens typegodkendte egenvægt, der er afgørende for hvilken
vægtklasse vognen skal henføres til, lsr.1982.70.
Hvis bilens anskaffelsessum udgør 200.000 kr. eller mere, ansættes
værdien af den private kørsel til 6 kr. pr. km for årlig kørsel
under 10.000 km og 1,50 kr. for kørsel derudover.
Ved anskaffelsessummen forstås den oprindelige nyvognspris
(afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og
registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og
ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger).
Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra
første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum
arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.
Såfremt der efter bilens første indregistrering og i en periode op
til eet år foretages forbedringer, der helt eller delvis afholdes
for arbejdsgiverens regning, således at prisen inkl. forbedringer
overstiger 200.000 kr., ansættes værdien af den private kørsel
efter de forhøjede satser.
De ovenfor anførte satser, der er fastsat af ligningsrådet, er faste
satser, der ikke kan fraviges. Der er således ikke - som tidligere
- mulighed for skønsmæssig ansættelse af værdien af kørsel med
særligt dyre biler.
I HD af 4. sept. 1985 (Skat 1985.10.272) fastslås, at de af
ligningsrådet fastsatte takster ikke kan reduceres, selv om bilen
kun har været til rådighed en del af året.
I ØLD af 10. okt. 1983 (skd. 68.50) fastholdes rådets takster
ligeledes, uanset skatteyderens påstand om, »at det ville være
meget billigere at have haft egen bil, hvortil kommer at
arbejdsgiverens udgifter til bilen var mindre end det beløb,
skatteyderen inkl. skat kommer til at betale for bilkørselen.«
Det er den faktisk foretagne private kørsel med bilen, der skal
beskattes, hvorimod der ikke kan ske beskatning af en fiktiv værdi
af selve rådigheden over bilen, jfr. lsr.1954.106 og Kbh.
byretsdom af 26. marts 1969 (skd.10.163).
Beskatning af privat kørsel - såvel mellem hjem og arbejdssted som i
øvrigt - skal ikke foretages, når bilen er uanvendelig til privat
kørsel på grund af, at den f.eks. er indrettet til medbringelse af
værktøj eller lignende eller er udstyret som udrykningsbil med
signallygter og lign.
En chauffør var ansat i et sten- og grusfirma, der havde stillet en
bil til hans rådighed, idet han samtidig havde forpligtet sig til
at medtage flere andre ansatte i bilen under den daglige kørsel
mellem hjemmet og arbejdspladsen. Han havde ved indkomstopgørelsen
medregnet værdi af privatkørsel til 6000 km a 2 kr. eller 12.000
kr., idet han havde bortset fra kørslen mellem hjem og
arbejdsplads under hensyn til, at han fandt det rimeligt
skattemæssigt at blive ligestillet med lønmodtagere, hvis
arbejdsgivere sørger for transporten mellem hjemmet og
arbejdspladsen, i hvilke tilfælde der i almindelighed bortses fra
værdien af denne transport. Landsskatteretten fandt - bl.a. under
hensyn til, at den foreliggende situation, hvor han havde
transporteret arbejdskammerater uden vederlag i arbejdsgiverens
bil til arbejdspladsen, ikke direkte var omhandlet i
statsskattedirektoratets vejledende ligningsanvisninger - at det
af chaufføren anvendte princip kunne godkendes, lsr.1982.17.
1.7.6. Fri beklædning
A. Fri uniform og fri arbejdsdragt.
Værdien af fri uniform og fri arbejdsdragt beskattes ikke.
B. Uniformsgodtgørelse.
Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne
denne fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Har sådanne skatteydere
uniformspligt, indrømmes fradrag som anført under D 2.3.13.
C. Tilskud til anskaffelse af uniform.
Tjenestemænd, der oppebærer tilskud til uniform, skal medregne
tilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men da
tilskuddet må antages kun at dække merudgiften til uniform, kan et
tilsvarende beløb fradrages uden nærmere dokumentation.
1.7.7. Fri telefon og telefongodtgørelse
Fri telefon.
Dækker en privat arbejdsgivers godtgørelse den ansattes samlede
faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes
et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af
telefonen, hvilken værdi af ligningsrådet er fastsat (uændret) til
1.175 kr.
Godtgørelse af telefonudgifter.
Godtgør stat, kommune eller koncessioneret selskab i
overensstemmelse med bestemmelserne i finansministeriets cirkulære
om boligtjenestetelefon en del af de af den ansatte afholdte
abonnements- og samtaleafgifter, anses godtgørelsesbeløbet alene
at dække udgifterne ved den tjenstlige benyttelse af telefonen,
således at modtageren ikke beskattes af nogen del af godtgørelsen.
Dette gælder, såvel hvor det er arbejdsgiveren, som hvor det er
den ansatte, der har oprettet telefonen. Det faste
lønmodtagerfradrag påvirkes ikke heraf.
Har stat, kommune eller koncessioneret selskab installeret
tjenestestedstelefon hos den ansatte, beskattes denne ikke af
nogen del af de af opretteren betalte abonnements- og
samtaleafgifter.
Hvor det inden for privat erhverv må antages, at der ved oprettelse
og opretholdelse af telefon hos en funktionær gælder tilsvarende
forhold som for tjenestemænd ansat i stat, kommune og
koncessioneret selskab, vil godtgørelsesbeløb, der betales af
arbejdsgiveren til funktionæren efter samme regler som ovenfor
anført, være skattefri for modtageren.
I det omfang privat arbejdsgivers godtgørelse overstiger modtagerens
erhvervsmæssige telefonudgifter, skal den medregnes ved opgørelsen
af modtagerens skattepligtige indkomst, jfr. lsr.1984.69.
Ligningsrådet har vedtaget, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke
skal beskattes af godtgjorte abonnements- og samtaleafgifter, idet
godtgørelsen må anses at dække de med hvervet forbundne udgifter
ved benyttelse af telefonen.
I de tilfælde, hvor telefonen vederlagsfrit overdrages til de
pågældende, må værdien heraf indkomstbeskattes i det år, i hvilket
overdragelsen sker. Efter pågældendes begæring kan beskatningen
dog opsættes til det år, hvori han udtræder af
kommunalbestyrelsen. (SD-cirk. nr. 349 af 30. marts 1973).
1.7.8. Flyttegodtgørelse
Flyttegodtgørelser, der udredes til tjenestemænd med et beløb til
dækning af de direkte udgifter ved flytningen samt med en vis
procentdel af den pågældende tjenestemands lønning, skal medregnes
til den skattepligtige indkomst. Beløbet anses som B-indkomst. Om
fradrag af flytteudgifterne, se D 2.3.21.
En af Ø.K. udbetalt overflytningsgodtgørelse kunne først anses for
endeligt erhvervet efter tilflytningen her til landet, idet
godtgørelsen var betinget af, at den pågældende forblev ansat i
Ø.K. efter tilflytningen, hvorfor godtgørelsen skulle medregnes
ved modtagerens indkomstopgørelse.
1.7.9. Repræsentationstillæg og -tilskud
Alle repræsentationstillæg og -tilskud skal medregnes som
skattepligtig indkomst.
Personer, der modtager et i henhold til lov fastsat
repræsentationstillæg, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst som hidtil fradrage et beløb svarende til tillægget (dog
ikke ved siden af det faste lønmodtagerfradrag). De nye regler om
begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter omfatter således
ikke sådanne tillæg, selv om de måtte være benævnt
»repræsentationstillæg«.
Om fradrag for repræsentationsudgifter, se i øvrigt D 2.3.22.
Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot
modtages til dækning af udlæg for arbejdsgiveren. Konsekvensen af,
at et beløb anses modtaget til dækning af udlæg for arbejdsgiveren
er, at beløbet skal holdes uden for indkomstopgørelsen og ikke
påvirker retten til det faste lønmodtagerfradrag. Om afgrænsningen
henvises til D 1.8.
1.7.10. Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren
A. Egentlige forretningsrejser.
For egentlige forretningsrejser gælder, at en ansat - uanset om det
er en funktionær eller en hovedaktionær - ikke skal beskattes af
nogen værdi af egen rejse.
Deltager den pågældendes ægtefælle i en sådan rejse, og er
deltagelsen klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller
ikke ske beskatning af nogen værdi af ægtefællens rejse.
I andre tilfælde, kan der efter omstændighederne blive tale om at
beskatte værdien af ægtefællens rejse, idet godet anses for
afledet af ansættelsesforholdet. Når beskatning kommer på tale
beskattes funktionæren dog i almindelighed ikke af det fulde beløb
svarende til den på ægtefællen faldende del af udgifterne, men af
et mindre beløb svarende til rejsens økonomiske værdi for
ægtefællen (i praksis indtil 50 % af merudgiften ved ægtefællens
deltagelse i rejsen), se f.eks. lsr.1984.145 og Skat 1985.9.258.
Er den ansatte tillige hovedaktionær, må det dog bero på de nærmere
omstændigheder, om hovedaktionæren skal beskattes af ægtefællens
rejse med et beløb svarende til de faktiske udgifter, eller om han
kan nøjes med at medregne den økonomiske værdi.
I et tilfælde, hvor direktøren ejede 50 % af aktiekapitalen, blev
hustruens deltagelse i en rejse til USA ansat til kun 1.500 kr.
(kostpris 5.000 kr.). Den pågældende gjorde gældende, at hustruen
deltog som værtinde og sygeplejerske, mens feriemomentet var af
underordnet betydning.
B. Studierejser af generel karakter.
En funktionær, der af sin arbejdsgiver sendes på en studierejse,
skal, uanset studierejsens generelle karakter eller dens
turistmæssige værdi for ham selv, ikke medregne nogen værdi til
sin skattepligtige indkomst, når rejsen primært tilgodeser
arbejdsgiverens interesser.
En lokomotivfører, der af DSB fik bevilget en frirejse til Munchen
med det formål at se på lokomotiver, skulle således ikke
beskattes, idet der var tale om en studierejse af en væsentlig
værdi for DSB.
En gruppe tillidsmænd inden for HK, der deltog i en af fagforeningen
arrangeret og betalt kursus- og studierejse til USA, blev ikke
anset for indkomstskattepligtige af nogen værdi af rejsen.
Hvor studierejsen nærmest har karakter af en ferie, skal der dog ske
beskatning hos den ansatte. En bogholder i en trælasthandel deltog
sammen med sin hustru i St. Bededagsferien i en studierejse til
Sverige. Den pågældende skulle medregne den økonomiske værdi af
rejsen, ansat til 1/3 af udgifterne, idet rejsen klart havde et
turistmæssigt islæt. Tilsvarende blev en direktør i et korn- og
foderstoffirma skønsmæssigt beskattet af 6.000 kr. Han havde
deltaget i en grupperejse til Kenya, arrangeret af Landsforeningen
af Grovvarehandlere. Den samlede charterudgift var 7.200 kr., som
var afholdt af arbejdsgiveren. Efter det oplyste fandt
landsskatteretten ikke, at klagerens deltagelse i rejsen - som
ikke var beordret af hans arbejdsgiver - havde haft en sådan
erhvervsmæssig betydning for ham i hans stilling som direktør
eller for arbejdsgiveren, at dette gav grundlag for en lavere
værdiansættelse af rejsen for ham end de nævnte 6.000 kr.,
lsr.1983.63.
For direktører gælder samme regler som foran nævnt, såfremt den
pågældende foretager rejsen i egenskab af funktionær,
lsr.1965.140.
Derimod kan en hovedaktionær, der deltager i en studierejse af
generel karakter, efter praksis ikke i denne forbindelse
sidestilles med en funktionær. Værdien af en sådan rejse skal af
hovedaktionæren medregnes med et beløb svarende til selskabets
omkostninger, jfr. lsr.1965.139.
I lsr.1977.164 deltog hovedaktionærens søn under faderens sygdom i
en studierejse til USA. Retten fandt, at sønnens deltagelse var
motiveret af forretningsmæssige hensyn, hvorfor der ikke var
grundlag for at beskatte ham af den fulde værdi, men vurderede det
turistmæssige islæt til skønsmæssigt 2.500 kr. svarende til ca.
1/3 af de afholdte udgifter.
C. Ferierejser, rekreationsrejser og lign.
Såfremt en ansat modtager en sådan rejse af sin arbejdsgiver, skal
der ske beskatning hos den ansatte.
Således har man, i et tilfælde beskattet en ferierejse, der blev
foretaget under lignende omstændigheder som i lsr.1958.105 for en
direktør og hans hustru med en anslået værdi på 1.500 kr. for
begge, mens arbejdsgiverens omkostninger udgjorde 2.686 kr.
På linie hermed er det antaget, at de i et firma ansatte, der modtog
frirejser i vinterhalvåret mod at reducere ferien i sommerhalvåret
og som ikke i stedet kunne få udbetalt en kontant godtgørelse,
skulle beskattes af et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift
til rejsen, dog højst hvad deltagelse i en tilsvarende
charterrejse ville have kostet. Såfremt der ikke foreligger
charterrejser til det angivne rejsemål, ansættes værdien til ca.
50 % af arbejdsgiverens udgifter.
Om fri- og rabatrejser for ansatte i flyselskaber m.v., se D 1.9.3,
og om frirejser for statsbanernes personale, se D 3.57.
Om gaverejser uden for ansættelsesforhold, se E 4.1.3.
D. Ansattes pårørende.
Frirejser til ansattes ægtefæller medregnes til den ansattes
skattepligtige indkomst i overensstemmelse med det foran anførte.
Ægtefællers frirejser til besøg hos udstationeret personale
beskattes dog ikke, lsr.1966.26 (luftnavigatørs hustrus frirejse
til ægtefællens udstationeringssted i Rom) og lsr.1968.20
(frirejse for en udsendt professors hustru og børn).
Inden for søfartsområdet forekommer det, at rederiet tillader, at
søfolks ægtefæller vederlagsfrit medtages til en havn, der anløbes
af det fartøj, ægtefællen er forhyret med. Sådanne frirejser
træder i stedet for hjemrejse på rederiets regning og beskattes
ikke.
1.7.11. Diverse tillæg
Kontorholdsgodtgørelse, fejltællingstillæg og lignende tillæg skal
medtages ved indkomstopgørelsen, idet sådanne tillæg, selvom de
måtte være udbetalt af det offentlige, ikke kan anses som en § 5
d-ydelse, se lsr.1971.20 og 170.
1.8. Udlæg for arbejdsgiveren
Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har
afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved
indkomstopgørelsen, ligesom der ikke skal indeholdes A-skat i
sådanne beløb.
Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for
arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal
udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter,
således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for
udgifterne. Det godtgjorte beløb skal i så fald ikke medregnes til
lønmodtagerens skattepligtige indkomst, heller ikke hvor
lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i
repræsentationsudgifternes afholdelse. »Udlæg efter regning«
foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes
af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne
udgiftsbilag.
Hvis der er tale om godtgørelse efter regning for afholdte rejse-,
opholds- eller fortæringsudgifter, sættes kryds i
oplysningssedlens rubrik 38.
1.9. Diverse goder, herunder frynsegoder
Lønmodtagere opnår ofte økonomiske fordele i kraft af
ansættelsesforholdet. Der tænkes her især på de såkaldte
frynsegoder, hvorved forstås goder, som hverken kan anses som
egentlig kontantløn eller som naturalydelser, der som en del af
lønnen oppebæres i tilknytning til kontantlønnen, såsom fri kost
og logi, egentlig tjenestebolig m.v.
Der er ikke tvivl om, at værdien af frynsegoder principielt skal
medregnes til den skattepligtige indkomst. Det er ikke adgangen
til goderne, men værdien af godernes udnyttelse, der er
skattepligtig.
Det problematiske er værdiansættelsen. For de fleste af de her
omhandlede goder gælder, at der skal være tale om en væsentlig
fordel, før beskatning kommer på tale, og der skal tages hensyn
til, om den skattepligtige også normalt ville udnytte eller
benytte godet, og herved hvad besparelsen i den almindelige
privatudgift er, se nærmere nedenfor.
Vedrørende den skattemæssige behandling af goder såsom fri kost, fri
beklædning, fri bolig, herunder sommerbolig, fri bil, fri telefon
samt frirejser henvises til 1.7.
1.9.1. Udbytteandele, medarbejderaktier m.v.
- LOSI § 16 og LL § 7 A
Efter bestemmelsen i LOSI § 16 kan ministeren for skatter og afgifter
tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver
udreder til personer, der er ansat i hans virksomhed, ikke skal
medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Det er en betingelse, at der udstedes aktier eller obligationer
for disse udbytteandele, og skattefritagelsen omfatter kun selve
værdien af de tildelte aktier eller obligationer, men ikke disses
senere afkast. Der henvises i øvrigt til pkt. 22 i
skattedepartementets cirkulære nr. 79 af 30. maj 1958.
Med virkning fra 1. januar 1986 kan ansatte i datterselskaber også
modtage arbejderaktier og -obligationer udstedt af moderselskabet
efter bestemmelsen i LOSI § 16. Andragender om godkendelse af
vilkårene for arbejderaktier og -obligationer skal som hidtil
indsendes til statsskattedirektoratet.
Ordningen vedrørende medarbejderaktier har hjemmel i LL § 7A, hvori
bestemmes
»stk. 1. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at værdien
af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier
eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes
skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne
m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de
ansatte har erhvervet dem for.
stk. 2. Det er en betingelse for tilladelsen, at vilkårene for
udstedelsen af aktierne m.v. godkendes af ministeren for skatter
og afgifter«.
I skattedepartementets cirkulære af 25. februar 1977 er der redegjort
for de betingelser, hvorunder sådanne ordninger kan godkendes.
Samtidig redegøres der for visse skattemæssige konsekvenser i
tilknytning til disse aktier.
Andragende efter LOSI § 16 eller LL § 7A indsendes til SD til
afgørelse. En af SD truffen afgørelse kan indbringes for
ministeren for skatter og afgifter, (jfr. bekendtgørelse nr. 524
af 11. oktober 1984).
Specielt om medarbejderaktier
De aktier, som medarbejderne kan erhverve, kan hidrøre fra selskabets
beholdning af egne aktier. Medarbejderaktier skal have samme
rettigheder, som selskabets øvrige aktier i samme klasse, således
at vilkår, der alene gælder for medarbejderaktier, f.eks. om
indløsningspligt, ikke anerkendes, skd.31.10.
Medarbejderaktieklassen kan derimod godt tillægges yderligere
rettigheder. Der er således i et ikke-børsnoteret selskab godkendt
en ny aktieklasse, der bl.a. omfatter medarbejderaktier, i hvilken
der ud over de rettigheder, som er tillagt selskabets øvrige
aktier, tillægges aktiebesidderne en indløsningsret.
En medarbejderaktieordning, hvorefter de ansatte kan nytegne eller
købe aktier af selskabets beholdning af egne aktier, kan ikke
godkendes, såfremt aktierne udbydes til en lavere kurs end pari.
Adgangen til at erhverve medarbejderaktier skal stå åben for alle
ansatte i selskabet, hvortil også ansatte i datterselskaber og i
datterdatterselskaber kan medregnes. En medarbejder, der havde
været udlånt til en fabrik i udlandet, men agtede senere at
genindtræde i sin stilling i selskabet, blev sidestillet med de
øvrige medarbejdere med hensyn til at tegne medarbejderaktier,
idet den pågældende fortsat var tilknyttet selskabets
pensions-ordning. Udsendte medarbejdere, der har kontraktsmæssig
ret til genansættelse i selskabet med anciennitet regnet fra det
oprindelige ansættelsestidspunkt, kan ligeledes deltage i
medarbejderaktieordningen.
Ingen gruppe af ansatte må favoriseres særskilt, men tegningsrettens
omfang kan gradueres efter almene kriterier. Således kan adgangen
til at tegne aktier være betinget af en vis anciennitet, op til 3
år er godkendt, og medarbejdere med højere anciennitet kan
tillægges større tegningsret, men dennes omfang skal stå i et
rimeligt forhold til de enkelte medarbejderes aflønning i
selskabet, og der må være fastsat et maksimumsbeløb for den
enkeltes tegningsadgang. For deltidsansatte kan tegningsrettens
omfang gradueres nedefter.
Medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og
EFG-lærlinge, kan holdes udenfor ordningen.
Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan ikke indrages under en
medarbejderaktieordning, uanset om de i forvejen er aktionærer i
selskabet, da de ikke i denne forbindelse kan anses for ansatte i
selskabet.
Hvor aktietegningen er betinget af en vis anciennitet, kan det
godkendes, at medarbejdere, som først på et senere tidspunkt
opfylder denne betingelse, til den tid kan tegne aktier på
tilsvarende vilkår som under den oprindelige ordning.
Der er godkendt medarbejderaktieordninger for de ansatte i danske
datterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således
at de i de danske datterselskaber og filialer ansatte på samme
vilkår som medarbejderne i det udenlandske selskab kunne udnytte
retten til at tegne aktier i dette til en fordelagtig kurs. Det
var en betingelse, at de tegnede aktier skulle båndlægges i en
dansk bank i 5 år, skd.28.82.
Der er ikke lovhjemmel til inden for rammen af en
medarbejderaktieordning at lade en selvejende institution inden
for den pågældende virksomhed tegne aktierne på medarbejdernes
vegne, skd.40.27.
Båndlæggelse
Det er ufravigelige betingelser, at medarbejderen personligt udnytter
tegningsretten, samt at han i en periode på 5 år ikke ved salg,
pantsætning eller på anden måde kan disponere over aktierne. Dette
sikres ved, at aktierne båndlægges i et pengeinstitut.
Båndlæggelsesperioden regnes fra udløbet af tegningsfristen. Hvis
medarbejderen først efter den oprindelige tegningsfrists udløb har
kunnet erhverve medarbejderaktier, f.eks. fordi han først senere
har opnået den fornødne anciennitet i selskabet, regnes
båndlæggelsesperioden fra det tidspunkt, hvor han erhverver
aktierne.
Båndlæggelsen hæves dog før periodens udløb, hvis medarbejderen
afgår ved døden, eller hvis han efter reglerne i lov om social
pension bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste
førtidspension.
Derimod tillades båndlæggelsen ikke ophævet, fordi medarbejderen
f.eks. bliver arbejdsløs og får vigende indtægter, eller fordi han
får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en
længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at
skaffe midler til sin bosætning i udlandet.
Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at disponere
over aktierne. Han vil således ikke i denne periode kunne modtage
et tilbud om køb af aktierne, selv om købesummen for aktierne
båndlægges for den resterende del af båndlæggelsesperioden. Dog
kan en medarbejderaktionær i et selskab, der ophører ved fusion,
forlange sine aktier indløst, hvis beløbet båndlægges for
restperioden, skd.63.340, ligesom det er tilladt, at
medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende
aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af
aktiekapitalen i det pågældende selskab, således at de ombyttede
aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige
medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen
omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale
om beskatning efter reglerne i ABL, skd.66.249.
I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier,
der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med
respekt af båndlæggelsen, skd.66.249 og skd.68.17.
Båndlæggelsen omfatter tillige friaktier (fondsaktier), konvertible
obligationer, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier,
når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier.
Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og
rente af båndlagt provenu.
Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og
aktierettigheder knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er
erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af
rettighederne, dog således, at den 5-årige båndlæggelse af de
herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne
båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsrettigheder knyttet til frie
aktier benyttes til supplering af tegningsrettigheder fra den
enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den
derved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den
båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien,
skd.46.199. Derimod kan et provenu, som en medarbejderaktionær har
erhvervet ved salg af de til hans medarbejderaktier knyttede
tegningsretter, ikke anvendes inden for båndlæggelsesperioden til
nytegning af aktier i forbindelse med en ny aktieudvidelse i
selskabet, skd.38.208. Provenuet kan heller ikke anvendes til
nytegning af aktier i forbindelse med den aktieudvidelse, hvorfra
provenuet stammer, uanset om det er hensigten at lade
båndlæggelsen omfatte de således nytegnede aktier.
Fortjeneste ved salg af tegningsret, knyttet til en båndlagt
medarbejderaktie, behandles efter aktieavancebeskatningslovens
sædvanlige regler om afståelse af tegningsretter, skd.42.180.
Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er
tegningsdagen for denne aktie. Medfører salget af tegningsretten
herefter, at avancen skal beskattes, kan den hertil svarende skat
afholdes af de kontante midler, der måtte være omfattet af den
pågældende båndlæggelse, skd.44.33 og 46.197. En medarbejder kan
afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte
medarbejderaktier, dog således at en tilladelse alene omfatter
sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes
umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie, og således, at
båndlæggelsen omfatter det provenu, der opnås ved salg af de
pågældende aktieretter. Hvis salget medfører beskatning, kan
skatten afholdes af de således kontante, båndlagte midler efter
samme regler, som gælder ved salg af tegningsretter, skd.68.17.
Det antages, at der kan foretages udlæg i en båndlagt
medarbejderaktie med respekt af vilkåret om båndlæggelse, men den
endelige besvarelse af spørgsmålet henhører under domstolene,
skd.38.207.
Salg efter båndlæggelsen
Bortset fra de undtagelsestilfælde, hvor medarbejderen falder ind
under aktieavancebeskatningslovens regler om hovedaktionærer, vil
salg af aktierne efter båndlæggelsesperiodens udløb normalt ikke
få skattemæssige konsekvenser under hensyn til, at almindelige
aktionærer ved salg af deres aktier på et tidspunkt senere end 3
år efter erhvervelsen ikke beskattes af fortjeneste, hverken som
almindelig eller særlig indkomst, ligesom tab ikke kan fradrages.
Om principperne for avanceopgørelsen ved salg af aktierne efter
båndlæggelsesperiodens ophør samt ved salg i båndlæggelsesperioden
af ikke båndlagte aktier med samme rettigheder, se afsnit K.
Oplysningspligt
Tilladelse til en medarbejderaktieordning er betinget af, at
selskaberne med hensyn til hver af de medarbejdere, der har
benyttet sig af adgangen til at tegne medarbejderaktier, samtidig
med indgivelsen af oplysninger om udbetalt løn m.v. meddeler
nærmere underretning herom til den kommunale ligningsmyndighed i
vedkommende medarbejders bopæls- eller opholdskommune.
Underretningen skal omfatte 1) angivelse af medarbejderens navn,
personnummer, stilling, bopæl eller opholdssted, 2) oplysning om i
hvilken udstrækning tegningsretten er udnyttet, 3) oplysning om
tidspunktet for aktietegningen og for båndlæggelsen af de tegnede
aktier, samt hvis aktietegningen er betinget af en vis
anciennitet, 4) tidspunktet for ansættelsen i selskabet. Pligten
til at give underretning til de kommunale ligningsmyndigheder om
medarbejdernes aktieerhvervelser omfatter kun de medarbejdere, der
er skattepligtige her i landet, skd.38.208.
Hvis et selskab som led i en medarbejderaktieordning afhænder aktier
af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte til en
lavere kurs end selskabets erhvervelseskurs, anses de egne aktier
i skattemæssig henseende for afstået af selskabet til aktiernes
handelsværdi på afståelsestidspunktet, således at avance eller tab
opgjort som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på
afhændelsestidspunktet og anskaffelsesværdien behandles efter de i
almindelighed gældende aktieavancebeskatningsregler, se afsnit K.
Omvendt kan selskabet som driftsudgift fratrække forskellen mellem
handelsværdien og den værdi, til hvilken aktierne overdrages
medarbejderne.
1.9.2 Funktionærrabatter
I en række virksomheder kan de ansatte udtage varer til eget brug
enten uden vederlag eller til en pris, der er lavere end den
sædvanlige udsalgspris.
Disse goder er principielt skattepligtige, jfr. statsskattelovens §
4, men i praksis har man undladt beskatning, såfremt goderne ikke
indebærer en væsentlig fordel for de ansatte. Selve adgangen til
goderne er ikke skattepligtig, men alene værdien af godernes
udnyttelse.
Der skal vises en vis tilbageholdenhed ved værdiansættelsen af et
sådant gode. Under hensyn til ønsket om en skattemæssig
ligestilling mellem lønmodtagere og erhvervsdrivende, der efter
gældende praksis kan udtage varer af eget varelager til indkøbs-
eller fremstillingspris uden beskatning, skal der således ikke ske
beskatning af den opnåede rabat hos de ansatte i det omfang
købsprisen ikke er mindre end virksomhedens indkøbs- eller
fremstillingspris.
En bogholder, der var ansat i en tømmerhandel og som lod opføre et
eenfamilieshus til eget brug, opnåede i forbindelse med køb af
materialer i tømmerhandelen rabat på ca. 10.000 kr. Da denne rabat
ikke bragte hans indkøbspris ned under arbejdsgiverens
indkøbspris, blev han ikke beskattet af rabatten, jfr. tilsvarende
afgørelse i lsr. 1980.195, hvor en uddeler gennem foreningen havde
opnået rabatter på 16.422 kr. på indkøbte byggematerialer til sin
private villa.
Derimod blev en ansat hos en automobilimportør anset for
indkomstskattepligtig af funktionærrabat opnået i forbindelse med
køb af ny bil, idet den ansattes kontinuerlige køb og salg af
biler ikke ansås for køb af »varer til eget forbrug«, hvortil kom
at den opnåede rabat havde indebåret en væsentlig fordel for ham,
lsr.1983.55.
Se også D 1.9.6 om fordelagtige køb hos arbejdsgiveren.
Særlige tilfælde
Ligningsrådet har vedtaget, at bryggeriarbejdernes ret til gratis øl
på arbejdet ikke beskattes. For bryggeriarbejdere på bryggerier,
hvor der efter speciel aftale hver måned udleveres øl og vand til
hjemtagning, har ligningsrådet vedtaget, at der beskattes 50 pct.
af værdien af de hjemtagne drikkevarer.
Med hensyn til fri tobak for de ansatte i A/S Skandinavisk
Tobakscompagni er det oplyst, at timelønnede gratis får udleveret
25-30 cigarer eller 50-60 cerutter eller 200 cigaretter om ugen,
at funktionærer gratis får udleveret 150 cigarer eller 250
cerutter eller 800 cigaretter om måneden samt at ledergruppen får
dækket et personligt forbrug.
Ligningsrådet har på denne baggrund vedtaget med virkning fra 1. april 1985 at beskatte den fri tobak med 2.000 kr. pr. år for
timelønnede og funktionærer og med 2.500 kr. pr. år for
ledergruppen.
En række elforsyningsselskaber yder rabatter til nuværende og
tidligere ansatte. Ligningsrådet har vedtaget, at sådanne rabatter
til elselskabernes medarbejdere og pensionister fra og med
indkomståret 1982, kun skal beskattes, såfremt husstandens
el-forbrug overstiger 7.000 kWt - men i så fald beskattes hele
rabatydelsen, jfr. lsr.1983.145.
For ansatte i forsikringsselskaber gælder, at såfremt
forsikringstegning hører under den ansattes arbejdsområde,
indkomstbeskattes den ansatte af provision af egne forsikringer,
jfr. lsr. 1961.9.
Hvis forsikringstegning ikke hører under den ansattes arbejdsområde,
beskattes den ansatte derimod ikke af en udbetalt provision ved
tegning af forsikringer for sig selv, jfr. f.eks. lsr.1955.119 og
1960.106. I lsr. 1973.101 blev en kontorchef ikke anset
skattepligtig af provision af egne forsikringer, selv om han i det
pågældende år havde haft en ikke ubetydelig provisionsindtægt ved
tegning af forsikring for en ven, da forsikringstegning ikke i
øvrigt kunne anses at høre under hans arbejdsområde.
Tegnes forsikringen ikke i eller gennem det selskab, hvor
skatteyderen er ansat, anses en fra et andet selskab modtagen
provision ikke for en funktionærrabat, men for skattepligtig
indkomst, selv om tegning af forsikringer ikke hører under
skatteyderens arbejdsområde, lsr. 1973.30.
En programmør i et forsikringsselskab kunne ikke få fradrag for det
fulde beløb 3.000 kr. på en livsforsikring, som han i kraft af en
rabat kun havde betalt 2.676 kr. for, idet landsskatteretten
fandt, at han kun havde fradragsret for den præmie, der faktisk
skulle erlægges, da han ellers ville opnå fradrag for en udgift,
han ikke havde haft, lsr.1976.119.
Forsikringspræmier kan ikke fradrages med et større beløb end den
reelle præmiebetaling, uanset om rabatten er ydet i form af
nedsættelse af præmiebetalingen eller ved kontant udbetaling af
rabatten.
1.9.3. Frirejser og rabatrejser med fly for ansatte i
flyselskaber m.v. SD-cirk. 1980.31.
1) Værdien af frirejser og rabatrejser med fly er i princippet
skattepligtig indkomst. Beskatning skal dog kun ske, hvis der er
tale om en væsentlig økonomisk fordel for modtageren.
2) Ligningsrådet har vedtaget, at frirejser og rabatrejser med fly
for ansatte i flyselskaber m.v. inden for de nordiske lande og
Hamburg ikke skal beskattes.
For fri- og rabatrejser herudover kan der ved indkomstopgørelsen
bortses fra en fri- eller rabatrejse om året, medens yderligere
frirejser m.v. værdiansættes til 50% af den pris, der gælder i
almindelig handel, med fradrag af den ansattes egen betaling.
3) Ligningsrådet har endvidere i medfør af skattekontrollovens § 8
D pålagt flyselskaber, der er hjemmehørende eller har fast
driftsted her i landet, at give oplysning om frirejser m.v. på
oplysningssedlen for modtageren.
SAS
Ligningsrådet har for ansatte m.v. i SAS fastsat beløbssatser, der
anvendes for fri- og rabatrejser inden for nedennævnte zoner
A.Værdien af een rejse inden for kalenderåret ansættes til 0 kr. for
hver af følgende personer
Ansat personale her i landet samt disses ægtefæller og børn,
pensionister og ansattes efterladte. Ægteskabslignende forhold
sidestilles med ægteskab.
Rejser herudover værdiansættes til følgende beløb pr. person over 12
år
Frirejser 90%-rabat- Sats rejser Sats Zone 1 De nordiske lande og Hamburg ... kr. 0 0 Zone 2 Europa ......................... kr. 500 300 Zone 3 Nordamerika .................... kr. 1.500 1.100 Zone 4 Nærorient samt Afrika (-Johannesburg) ................ kr. 2.700 1.500 Zone 5 Orienten og Johannesburg ....... kr. 4.000 2.000 Zone 6 Sydamerika ..................... kr. 5.000 3.000
For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for
børn under 12 år ansættes til det halve af de nævnte satser.
B. Frirejser og 90%-rabatrejser til ansattes pårørende og andre,
der ikke er omfattet af den særlige værdiansættelsesordning,
medregnes til den ansattes indkomst med rabattens beløb.
C. For styrelses- og bestyrelsesmedlemmer ansættes frirejser og
90%-rabatrejser til 50% af rejsens billetpris ved køb i almindelig
handel.
D. Andre personer, der modtager frirejser og 90%-rabatrejser, er
ikke omfattet af de ovennævnte særlige værdiansættelsesordninger.
Oplysning skal meddeles om den almindelige billetpris for den
tildelte rejse.
1.9.4. Kantinegoder
Ansatte, der gratis får frokost i arbejdsgiverens kantine, er
skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb
svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift.
For ansatte, der er omfattet af ligningsrådets anvisning vedrørende
normalværdien af kost og logi, er værdien af et måltid ansat til
22 kr. pr. dag, jfr. D 1.7.1.
For ansatte, der ikke er omfattet af denne anvisning, fastsættes
værdien skønsmæssigt.
Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den
af ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, 10 kr. (i
1976), selv om hun henviste til at hun kun havde spist tre stk.
smørrebrød, som hun selv kunne have lavet for ca. 1,35 kr. pr.
stk. og som havde kostet arbejdsgiveren 1,74 kr. pr. stk. , lsr. 1981.72.
Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i
arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end
virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris, er principielt
skattepligtige af et beløb svarende til besparelsen i den
almindelige privatudgift. I praksis beskattes de ansatte dog ikke,
medmindre godet indebærer en væsentlig fordel.
Værdien af gratis kaffe eller the beskattes ikke.
Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret
spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på
restaurationer o.lign., anses for indkomstskattepligtige af et
beløb svarende til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af
egen betaling.
1.9.5. Gaver fra arbejdsgiveren
Gaver i anledning af ansattes jubilæum eller arbejdsophør eller
arbejdsgiverens jubilæum er i visse tilfælde omfattet af reglerne
om særlig indkomstskat, se D 1.10.2.
Alle andre gaver fra arbejdsgiveren skal som hovedregel medregnes
ved indkomstopgørelsen, SL § 4.
Såfremt gaven består i et kontant beløb, skal dette beløb medregnes
fuldt ud.
Er der derimod tale om tingsgaver, skal gaven alene medregnes med et
beløb svarende til den værdi, gaven må antages at have for
modtageren. I lsr. 1971.24 fik en ansat et gulvtæppe i
bryllupsgave til en købspris af 2.269 kr. Retten skønnede, at
gavens værdi for den ansatte var 1.500 kr. I lsr. 1978.54 blev en
kontorassistent, der i julegave fik en porcelænsfigur til en
indkøbspris af 712 kr., anset skattepligtig af et beløb på 400 kr.
I lsr. 1978.55 blev en direktør, der ved fratræden af stilling fik
et barokskab til en indkøbspris af 3.670 kr., anset skattepligtig
af et beløb på 2.000 kr. En programmør, der i anledning af 10 års
jubilæum fik et armbåndsur til en indkøbspris af 2.000 kr., blev
anset skattepligtig af et beløb på 1.000 kr.
Den ifølge praksis gældende skattefrihed for gaver af begrænset
værdi i særlige anledninger inden for familie- og
bekendtskabskredsen finder efter omstændighederne også anvendelse
for tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. En bogholder, som i
anledning af sølvbryllup fik et radioapparat til 885 kr., ansås
ikke for skattepligtig af værdien heraf, da landsskatteretten
fandt, at gaven kunne sidestilles med en skattefri lejlighedsgave
til familie og venner, og retten efter omstændighederne ikke
fandt, at det burde føre til et andet resultat, at gaven var ydet
af bogholderens arbejdsgiver, lsr. 1964.112. En gave på 1.500 kr.
til en brugsuddeler og hans kone til en fælles ferierejse i
anledning af deres sølvbryllup ansås for en ikke-skattepligtig
lejlighedsgave, da der var tale om en personlig gave ydet i
anledning af en privat begivenhed, og da den foretagne rejses
værdi ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en
sådan lejlighedsgave, lsr. 1972.25.
Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår
beskattes efter praksis kun, såfremt værdien overstiger 300 kr.
Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud.
1.9.6. Fordelagtige køb hos arbejdsgiveren
Ved overdragelser fra en arbejdsgiver til en ansat kan der efter
omstændighederne blive tale om at beskatte den ansatte af et beløb
svarende til den økonomiske fordel, som den ansatte må anses at
have opnået ved handelen.
I lsr. 1966.92 blev en ansat beskattet af differencen mellem en bils
faktiske handelsværdi og den erlagte købesum, idet retten fandt,
at købesummen ikke kunne forudsættes fastsat udelukkende efter
sædvanlige handelsmæssige overvejelser, da overdragelsen havde
fundet sted fra en arbejdsgiver til en ansat.
I lsr. 1969.29 købte en direktør, der var ansat i et aktieselskab,
en byggegrund af selskabet for 20.000 kr., medens handelsværdien
skønnedes at være 30.000 kr. Retten fandt, at der ved den
foretagne handel måtte anses at foreligge en indkomstskattepligtig
ydelse fra arbejdsgiveren på 10.000 kr.
I lsr. 1970.101 blev en bankdirektør beskattet af den økonomiske
fordel, han havde opnået ved at udnytte en køberet til en ejendom,
som banken tidligere havde erhvervet til ham, idet den omhandlede
køberet var indrømmet ham i nær tilknytning til hans ansættelse
som overordnet funktionær.
Se også D 1.9.2. om funktionærrabatter.
1.9.7. Fri undervisning m.v.
Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og
værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til
rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke.
Ansatte, der efter arbejdsgiverens ønske og på hans regning får et
kørekort, beskattes ikke af beløbet, lsr. 1958.19.
Af lsr. 1981.18 fremgår, at udgift til kursusdeltagelse, herunder
befordringsudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren, ikke
beskattes hos lønmodtageren, når han deltager i kurset »på
arbejdsgiverens foranledning og med henblik på arbejdet i dennes
tjeneste.«
En kommunesekretær, der havde deltaget i Dansk kommunalkursus, blev
ikke beskattet af de af kommunen til det kommunale kursus betalte
skolepenge, se lsr. 1967.64.
Ansatte i et revisionsfirma beskattedes ikke af uddannelsesudgifter,
der var betalt af arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen til
statsautoriserede revisorer.
En overkonstabel ansås ikke for indkomstskattepligtig af forsvarets
tilskud på kr. 13.100 til kursusafgift på en landbrugsskole, idet
forholdet måtte sidestilles med tilfælde, hvor arbejdsgiveren
betalte for en ansats skolegang m.v., lsr. 83.41.
Sygeplejeelever, der gennemgår forskolen på en sygeplejehøjskole,
betaler selv for undervisningen og opholdet, men modtager et
indkomstskattepligtigt statstilskud hertil. Det beløb, eleven
herefter selv kommer til at betale, refunderes senere efter
nærmere fastsatte regler af det hospital, på hvilket eleven er
ansat. Disse refusionsbeløb skal medregnes ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst, SD-cirkulære nr. 326 af 5.
juli 1972, og skd.19.20.
Eleverne på Rigshospitalets forskole har adgang til fri kost og
logi. Det er dog ikke alle, der benytter sig af retten til bolig,
og der bliver i så fald ikke udbetalt nogen erstatning for
afkaldet herpå. Det vil af oplysningssedlerne fremgå, hvad den
enkelte elev har modtaget.
1.9.8. Særlige belønninger
Præmier, der udbetales til lønmodtagere for forslag til forbedring af
arbejdsmetoder o.lign. er almindelig indkomstskattepligtige, se
lsr.1970.115 og skd.17.110, vedrørende beskatning af penge og
genstandspræmier, der ydes til de under staten ansatte for
rationaliseringsforslag.
1.9.9. Ferielotteri
Gevinster ved bortlodning i form af kontante tilskud eller
ferierejser, som arbejdsgiveren betaler, skal beskattes som
almindelig indkomst. For ferierejsers vedkommende henvises
vedrørende værdiansættelsen til D 1.7.10.
Hvor midlerne til indkøb af de bortloddede ferierejser er
tilvejebragt af de ansatte selv, skal gevinsterne også medregnes i
den skattepligtige indkomst, idet der ikke er tale om en offentlig
bortlodning, jfr. SL § 4 f.
1.9.10. Løsøre til rådighed i hjemmet
§ 25).
Det faste lønmodtagerfradrag udgør 3.200 kr., dog højst 5 pct. af
den indtægt, der giver ret til lønmodtagerfradrag.
Dette gælder også, hvis lønindtægten er indtjent på mindre end et
år, f.eks. når skatteyderen kun har været lønmodtager en del af
året.
Hvis en skatteyder derimod ikke er skattepligtig for et helt år, og
indkomstansættelsen derfor omfatter en kortere periode end et år,
er fradraget dog kun 267 kr. for hver påbegyndt kalendermåned
inden for den nævnte periode. Fradraget kan højst udgøre 5 pct. af
lønindtægten i den periode, indkomstansættelsen omfatter.
Ifølge KL § 24, stk. 3 kan der ikke beregnes lønmodtagerfradrag af
særlige honorarer, der ydes uden for et egentligt tjenesteforhold,
f.eks. honorarer til bestyrelsesmedlemmer eller vederlag, der
tilkommer folketingsmedlemmer.
Der kan ikke beregnes lønmodtagerfradrag af skattefri indtægter fra
internationale organisationer, lsr.1974.66.
Består der i ansættelsesforholdet en af PL kap. I omfattet
pensionsordning (en arbejdsgiverordning), beregnes
lønmodtagerfradraget af den skattepligtige lønindtægt, d.v.s.
bortset fra såvel arbejdsgivers som arbejdstagers egne bidrag til
pensionsordningen.
Lønmodtagerfradraget beregnes af de samlede lønindtægter, der er
skattepligtige i indkomståret, herunder lønindtægter, der er
indtjent det foregående år, men som i henhold til bekendtgørelse
nr. 577 af 21. december 1972 først beskattes i udbetalingsåret, se 1.1.
2.1.0. Hvilke indtægter giver ret til det faste
lønmodtagerfradrag?
Som hovedregel kan anføres, at fradraget kan beregnes af enhver form
for lønindtægt, herunder værdi af frit ophold, værdi af kost og
logi samt eventuelle andre goder og naturalydelser. Til lønindtægt
henregnes endvidere beløb, der af arbejdsgiver udbetales
lønmodtageren som godtgørelse for udgifter, der påføres ham som
følge af arbejdets udførelse, dog bortset fra visse rejse- og
befordringsgodtgørelser, se D 2.2.
Vedrørende forståelsen af udtrykket »lønindtægt« henvises bl.a. til
skd.cirk. nr. 247 af 29. december 1951 (til LL).
Der skal være tale om egentlig lønindtægt i et tjenesteforhold. Ved
afgrænsningen over for honorarindtægter lægger man som oftest vægt
på, om der er tale om et over- og underordnelsesforhold mellem
arbejdsgiveren og arbejdstageren, således at der foreligger
instruktionsbeføjelse fra førstnævnte til sidstnævnte.
Ved beregningen af den lønindtægt, hvoraf der kan beregnes
lønmodtagerfradrag, medregnes ikke § 5 d-ydelser, se KL § 24, stk.
4, og LL § 9, stk. 2, samt D 1.6.1. Der medregnes heller ikke
godtgørelse for udgifter til rejse, herunder til ophold og
fortæring under rejsen i det omfang, godtgørelsen er medgået til
dækning af lønmodtagerens merudgifter under rejsen. Det samme
gælder godtgørelse til dækning af de i LL § 9 B nævnte udgifter
til befordring mellem skiftende eller flere samtidige
arbejdssteder i det omfang, godtgørelsen er medgået til dækning af
disse udgifter, se D 2.2.
Som lønindtægt medregnes ikke beløb, der ydes lønmodtageren særskilt
til dækning af udlæg for arbejdsgiveren. Det gælder også, hvis der
udbetales et foreløbigt beløb, for hvilket der senere aflægges
regnskab over de faktiske afholdte udgifter for arbejdsgiverens
regning. Der må som hovedregel foreligge eksterne bilag, som
indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale for at det kan
accepteres, at der er tale om godtgørelse efter regning, se D 1.8.
Nedenfor bringes en oversigt over en række indtægter, der giver ret
til det faste lønmodtagerfradrag, og derefter følger en række
indtægter, der ikke giver ret til dette fradrag.
Oversigt
Indtægter, der giver ret til det faste lønmodtagerfradrag
Sygedagpenge i »arbejdsgiverperioden«, SD-cirk. nr. 351.
Værnepligtsløn.
Beløb, der udbetales maskinmesteraspiranter i uddannelsens sidste 18
mdr., lsr.1975.166.
Overlærers indtægt ved vikaranvisning, lsr.1972.142.
Tømrermester, der arbejdede som lokalrevisor for en spare- og
lånekasse, blev anset som lønmodtager i denne forbindelse,
lsr.1973.152.
Aktieselskabsdirektører er, selv om de behersker aktiemajoriteten i
det selskab, hvorfra lønindtægten stammer, berettiget til
lønmodtagerfradrag, jfr. lsr.1969.155 og 1972.68.
Vederlag til ministre.
Vederlag til forsorgsassistenter ved børneværnet, lsr.1970.69.
Vederlag til tilsynsførende ved Kriminalforsorgen, lsr.1957.59.
Honorarer til hjemmeværnets kompagnichefer og andre befalingsmænd,
lsr.1953.175.
Vederlag til amatøridrætstrænere.
Indtægt som professionel træner.
Indtægt som anmelder ved et dagblad, lsr.1970.70.
Den løn, som EFG-elever oppebærer fra praktikvirksomheden under 2.
del af uddannelsen - hvorimod eventuel ungdomsydelse eller Statens
uddannelsesstøtte, ikke berettiger til lønmodtagerfradrag.
Et selskab beskæftigede ca. 200 interviewere, der blev antaget til
den enkelte opgave. De udførte arbejdet som bibeskæftigelse og
modtog et beløb pr. interview, godtgørelse for udlæg til varekøb,
porto og lign. samt betaling pr. kørt kilometer. De omhandlede
beløb blev anset som lønindtægt for interviewerne.
Fiskere, der aflønnes med en procentdel af overskuddet ved fiskeri
fra den kutter, de sejler med, er berettigede til
lønmodtagerfradrag, såfremt de ikke har part i kutteren eller
deltager i et evt. underskud ved fiskeriet, men da udgift til
søudstyr og merudgift til kost ombord samt udgifter til
vedligeholdelse af eventuelle egne redskaber eller andele i
redskaber ikke kan fradrages ved siden af lønmodtagerfradraget,
vil dette kun undtagelsesvis blive aktuelt.
Gårdejer, der modtog et honorar på 22.000 kr. som formand og
kasserer for en andelskasse, fandtes efter det om arbejdsindsatsen
oplyste at have stået i et sådant tjenesteforhold til kassen, at
han var berettiget til lønmodtagerfradrag, lsr.1977.170.
En tandlæge, der var aflønnet med et beløb svarende til 60 pct. af
de honorarer, der indgik fra patienter behandlet af ham, med
fradrag af teknik og guld, blev anset berettiget til det faste
lønmodtagerfradrag, lsr.1958.48.
Vederlag, der oppebæres af indehavernes hustruer i et
interessentskab som ansatte i interessentskabet forudsat at
vederlaget er fastsat efter almindelige principper, UfR. 1972.435
VLD.
Indtægter, som ikke giver ret til det faste lønmodtagerfradrag
»Efterløn« betragtes ikke som lønindtægt (uagtet den ifølge bkg. nr.
688 af 28. dec. 1978 anses for A-indkomst).
Efterløn til afdød funktionærs ægtefælle.
Indtægter, der består i pension, understøttelse, ventepenge og lign.
Dagpenge under sygdom, sygesikring og revalideringshjælp, - ud over
»arbejdsgiverperioden«, skd.29.170.
Arbejdsløshedsdagpenge.
Kursusgodtgørelse til dækning af tab af indtægt, udbetalt af
arbejdsløshedskasse i henhold til lov om erhvervsmæssig uddannelse
af ikke-faglærte arbejdere, Skat 1986.6.409.
Lærers løn under tjenestefritagelse til videregående uddannelse ved
Danmarks Lærerhøjskole, lsr.1971.58.
Løn fra »civil« arbejdsgiver under militærindkaldelse, lsr.1956.48,
eller anden tjenestefritagelse, lsr.1955.69 og 1957.150.
En bestyrerstilling ved et postindleveringssted anses ikke for et
lønmodtagerforhold, lsr.1968.137.
Legater, herunder Statens uddannelsesstøtte.
Bestyrelseshonorarer, jfr. ØLD af 25. juni 1982 (skd. 64.61)
vedrørende vederlag til en »medarbejdende« bestyrelsesformand i et
andelsslagteri.
Vederlag til vurderingsmænd og -formænd.
Vederlag til skatterådsformænd og skatterådsmedlemmer.
Vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer.
Vederlag til folketingets medlemmer.
Løn til borgmestre, amtsborgmestre og rådmænd.
Diæter udbetalt i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Vederlag til medlemmer af huslejenævn.
Vederlag til bestyrelsesmedlemmer og tillidsmænd (i modsætning til
funktionærer) i fagforbund, fagforeninger, jfr. lsr.1954.133 og
1955.155.
Honorar som beskikket administrator af fast ejendom, lsr.1958.144.
Indtægt som medlem af en sparekasses tilsynsråd, lsr.1959.150.
Honorar til medlemmer af statens kunstfond, lsr.1968.136.
En advokat, der efter regning udførte juridisk bistand for en
kommune, lsr. 1977.172.
Løn til statsrevisorerne.
Indtægt som fodbolddommer.
Skatteyder, der havde biindtægt som dressman, blev i denne relation
ikke anset som lønmodtager, selv om der blev trukket kildeskat af
bureauet. Skatteyderen var tilsluttet et bureau, men udfærdigede
selv regninger og traf selv beslutning om, hvorvidt han ville
acceptere de anviste arbejdsopgaver, ligesom han bar risikoen for
indbetaling af det fulde regningsbeløb til bureauet, lsr.1976.61.
En skatteyder, der var opsagt i december, fik ved forlig med
arbejdsgiveren udbetalt løn for den efterfølgende periode 1.
januar-30. juni. Da der ikke var præsteret arbejdsindsats for
denne løn, kunne der ikke foretages lønmodtagerfradrag,
lsr.1975.26.
En skatteyder, som var under revalidering, var ansat på et
revisionskontor, der kun udbetalte ham lærlingeløn. Differencen op
til en assistentløn efter HK-overenskomsten blev udbetalt ham af
socialforvaltningen. Der kunne kun beregnes lønmodtagerfradrag af
lærlingelønnen, lsr.1980.192.
Interessenter
Indehavere af et interessentskab kan ikke beregne lønmodtagerfradrag
af deres indtægt i interessentskabet, selv om indtægten - helt
eller delvis - betegnes som løn, lsr.1963.51, og heller ikke selv
om interessentskabet organisatorisk ligner et aktieselskab,
lsr.1968.139.
Bestyreren af en minkfarm, der tillige var medejer af farmen med en
anpart på 1/4, blev som interessent ikke anset for berettiget til
lønmodtagerfradrag, skønt han modtog særlig aflønning for sit
bestyrerarbejde, lsr.1973.58, ligesom medejeren af en gård, som
forlods oppebar et beløb for sin arbejdsindsats med pasning af
gården inden overskudsdeling, ikke kunne anses som lønmodtager i
relation til interessentskabet, lsr.1976.158.
Som andre skatteydere kan interessenterne fratrække dokumenterede
udgifter, som står i forbindelse med den oppebårne løn, dog kun i
det omfang disse udgifter ikke allerede er fratrukket i
interessentskabets regnskab.
En direktør i et kommanditselskab havde i kraft af sin stilling som
kommanditist og hovedaktionær i komplementarselskabet en sådan
indflydelse på selskabets dispositioner, at han ikke kunne anses
som lønmodtager i relation til det faste lønmodtagerfradrag, lsr. 1979.77.
2.1.1. Når en lønmodtager også driver selvstændig virksomhed
Der kan normalt ikke beregnes lønmodtagerfradrag, når lønarbejdet
udøves samtidig med driften af en erhvervsvirksomhed. Denne
begrænsning gælder dog kun når erhvervsvirksomheden er drevet i en
sådan forbindelse med den lønnede beskæftigelse, at de ved
opgørelsen af erhvervsvirksomhedens overskud fratrukne
driftsudgifter må antages også at dække udgifter i forbindelse
med den lønnede beskæftigelse.
Dette medfører bl.a., at der normalt kan foretages
lønmodtagerfradrag af landarbejdere og skovløbere, selv om de
samtidig har indtægt af landejendom.
I lsr.1953.173 kunne en privatpraktiserende tandlæge, der tillige
var lønnet medarbejder ved tandlægehøjskolen, foretage
lønmodtagerfradrag ved siden af fradrag for driftsudgifter
vedrørende den selvstændige virksomhed, da lønerhvervet hverken
stod i direkte forbindelse med den private praksis eller med de i
driftsregnskabet fradragne driftsudgifter. Siden har lsr. i
adskillige tilfælde givet lønmodtagerfradrag samtidig med fradrag
af driftsudgifter vedrørende den selvstændige virksomhed. Nævnes
kan således: Arkitekt, der var ansat under Københavns kommune og
samtidig drev en mindre privat praksis, civilingeniør, der var
lærer ved teknisk skole, og som herudover drev konsulentvirksomhed
og organist, der tillige drev selvstændig virksomhed med
musikundervisning i hjemmet og som komponist.
Et fagforeningskontingent blev opdelt i forhold til
bruttoindtægterne fra henholdsvis selvstændig virksomhed og
lønmodtagervirksomhed, hvorefter den del, der forholdsmæssigt
vedrørte den selvstændige virksomhed, kunne fradrages ved siden af
lønmodtagerfradraget, lsr. 1972.145.
En gårdejer, som drev et mindre landbrug og samtidig havde
lønindtægt som chauffør, kunne fradrage kontingent til
Arbejdsløshedskassen for selvstændige Erhvervsdrivende ved siden
af lønmodtagerfradraget, lsr. 1983.99.
Derimod kunne en installatør, der havde omdannet sin virksomhed til
et Aps med sig selv som hovedanpartshaver og direktør, ikke
fratrække kontingent til Danske Næringsdrivendes
Arbejdsløshedskasse ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, da
kontingentet fandtes at knytte sig til lønmodtagerstillingen som
direktør, lsr.1985.159.
Lønmodtagerfradrag kan også foretages ved siden af fradrag for
driftsudgifter vedrørende selvstændig virksomhed, når de to
erhverv er adskilt i tid, idet skatteyderen en del af året har
været lønmodtager og i den anden del af året selvstændig
erhvervsdrivende.
Som eksempler på tilfælde, hvor lønmodtagerfradrag er nægtet, kan -
udover hvad der er anført i skd.cirk.nr. 247 af 29. dec.1951 (til
LL), nemlig lotterikollektion og tipsforhandling, der bestyres fra
skatteyderens forretning - nævnes lsr.1953.174 (direktør for
dampvaskeri samt indehaver af kemisk renseri sammesteds) og
1954.60 (landsretssagfører, der var ansat som fuldmægtig hos en
sagfører og drev egen sagførervirksomhed fra principalens kontor).
Lønmodtagerfradrag er også nægtet dyrlæger, der udover at drive
privat dyrlægevirksomhed, udførte mælkekontrol på
produktionsstederne.
2.1.2. Lønnet bierhverv
Der kan ikke foretages fradrag for udgifter i forbindelse med
bierhverv samtidig med det faste lønmodtagerfradrag, såfremt også
bierhvervet kan karakteriseres som lønnet beskæftigelse,
lsr.1972.142 (en overlærer, der aflønnet af Danmarks Lærerforening
havde ledet vikaranvisningen for et amt).
En assurandør, som modtog fast løn ved undervisning, kunne ikke
foretage fradrag for faktiske udgifter i forbindelse med
undervisningen samtidig med lønmodtagerfradraget, skd.32.100.
En lærer, der havde et bijob som træner i en lokal idrætsforening,
var ikke berettiget til det faste lønmodtagerfradrag som lærer
samtidig med fradrag for faktiske udgifter som træner, idet
indtægten som træner måtte anses for indtjent i et
tjenesteforhold, og således var en del af klagerens samlede
lønindtægt, lsr.1986.56.
2.1.3. Honorarindtægter m.v.
Når en lønmodtager ved siden af sin lønindtægt oppebærer indtægter i
form af honorarer m.v., som ikke berettiger til det faste
lønmodtagerfradrag (jfr. foran), kan udgifter ved erhvervelsen af
honorarerne m.v. fratrækkes samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag vedrørende lønindtægten.
2.1.4. Lønnet medhjælp
Når en lønmodtager har benyttet lønnet medhjælp, må udgiften
betragtes som en driftsudgift for ham, som ikke kan fradrages ved
siden af det faste lønmodtagerfradrag. Som eksempel kan her nævnes
tjeneres udgift til ungtjenere (lsr.1954.132), avisbudes udgift
til hjælpebude samt viceværters udgift til medhjælpere ved
trappevask, vinduespudsning og rensning af centralfyr,
lsr.1960.151.
En lektor ved et gymnasium, der mod honorar førte tilsyn med
samlingerne i skolens fysiklokale, og som havde antaget hjælp til
bestridelse af dette hverv, kunne ikke få lønmodtagerfradrag
samtidig med fradrag for lønnen til medhjælperen. Ligeledes ansås
lærer - med pligt til gårdinspektion - som havde ladet arbejdet
udføre af 7 kolleger mod vederlag til disse, ikke berettiget til
at fratrække udgiften til ordningen samtidig med
lønmodtagerfradraget.
Derimod blev en portier anset berettiget til lønmodtagerfradrag,
uanset at han videregav en del af de af ham oppebårne drikkepenge
til de på hotellet ansatte hotelkarle, idet ingen af disse var
ansat af portieren, eller som medhjælp for ham, lsr.1958.49.
En overtjener, der ved selskaber udbetaler reservetjenerne
(selskabstjenerne) deres tarifmæssige løn, anses ikke for
arbejdsgiver i det pågældende forhold, men må betragtes som
arbejdsgiverens befuldmægtigede. Overtjeneren anses derfor
berettiget til lønmodtagerfradrag ved siden af det foretagne
fradrag af lønudbetalingerne til reservetjenerne.
En håndværkssvend, der af firmaet aflønnes på akkordbasis, kan kun
fratrække den til lærlingene udredede andel af akkordoverskuddet
ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, såfremt udbetalingen
til lærlingene er sket på firmaets vegne i henhold til derom
gældende aftale.
2.2. Fradrag ved siden af det faste lønmodtagerfradrag
I forbindelse med lønindtægt kan der som hovedregel ikke foretages
andre fradrag samtidig med det faste lønmodtagerfradrag, men der
er dog undtagelser
1) Fradrag for godtgjorte rejseudgifter.
2) Fradrag for godtgjorte befordringsudgifter.
2.2.1. Godtgjorte rejseudgifter
Modtagne godtgørelser til dækning af udgifter i forbindelse med
rejse, herunder ophold og fortæring under rejsen, skal medregnes i
indkomstopgørelsen, jfr. LL § 9, stk. 2, men skal ikke medregnes
ved beregningen af lønmodtagerfradraget i det omfang, godtgørelsen
er medgået til dækning af merudgifterne ved rejsen, jfr. KL § 24,
stk. 4.
Heri ligger på den ene side, at der ikke kan beregnes fast
lønmodtagerfradrag af sådanne »medgåede« godtgørelsesbeløb, og på
den anden side, at udgifter til rejse, der er dækket ved
godtgørelse fra arbejdsgiveren, kan fradrages ved siden af det
faste lønmodtagerfradrag, i det omfang udgifterne ikke overstiger
godtgørelsen, KL § 24, stk. 1.
Godtgørelse for rejseudgifter til offentligt ansatte, er skattefri i
henhold til statsskattelovens § 5 d, (jfr. D 1.6.1) og influerer
derfor ikke på retten til det faste lønmodtagerfradrag.
Hvad forstås ved »godtgørelse«
Godtgørelse i den her omhandlede forstand må efter HD af 11. november
1975 (Skd.35.80) anses at foreligge, ikke blot hvor der af
arbejdsgiveren ydes et vist beløb pr. rejsedag eller lign.,
kørselsgodtgørelse pr. kørt kilometer o.s.v., men tillige hvor
godtgørelsen ydes med faste f.eks. månedlige eller årlige beløb,
når størrelsen af godtgørelsen er fastsat på grundlag af en
vurdering af det gennemsnitlige erhvervsmæssige
rejse-/kørselsbehov og alene tilsigter at give dækning for de
forventede faktiske kørsels-/rejseudgifter.
Det må dog herved forudsættes, at arbejdsgiveren løbende fører
kontrol med, at omfanget af de erhvervsmæssige
kørsels/rejseudgifter stort set svarer til, hvad der er forudsat
ved fastsættelsen af godtgørelsen, jfr. SD-cirkulære nr. 466 af 2.
juni 1976.
Godtgørelser, der udredes i henhold til de faglige overenskomster,
ydes i flere tilfælde dels som et tillæg til lønnen, dels til
dækning af særlige udgifter. Ligningsrådet har i en række
anvisninger taget stilling til, hvor stor en del af de udbetalte
godtgørelser, der kan fradrages som medgået til udgift til
befordring, fortæring og eventuel overnatning, og kun denne andel
af den samlede godtgørelse kan betragtes som rejsegodtgørelse.
Hvis der er ydet godtgørelse for udgifter til midlertidig dobbelt
husførelse, kan fradrag herfor foretages ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag, idet godtgørelsen sidestilles med en
rejsegodtgørelse, lsr.1971.59.
Rejse- og kørselsgodtgørelse, der alene er en udgiftsgodtgørelse,
betragtes ikke som A-indkomst, når modtageren ikke i øvrigt
oppebærer løn eller vederlag for hvervet, og der skal ikke
indsendes oplysningsseddel. Ved afgørelsen af om der i disse
tilfælde alene foreligger en godtgørelse af en udgift, kan
reglerne for udbetaling af time- og dagpenge og kørselsgodtgørelse
til statens ansatte anses for vejledende, SD-cirk.1980-30.
Hvad angår rejsegodtgørelse m.v. i forbindelse med udstationering
eller rejse i udlandet kan henvises til lsr.1981.88, hvor en
montageleder havde fradraget sine rejseudgifter ved arbejde i
udlandet med et beløb, svarende til de rejsediæter, han havde
modtaget fra sin arbejdsgiver, svingende fra 214 kr. til 230 kr.
pr. dag (i 1975). Skatterådet havde beskåret hans fradrag efter
skøn. Landsskatteretten godkendte hans fradrag - udover
lønmodtagerfradraget - da hans diæter ikke havde oversteget de af
finansministeriet fastsatte godtgørelser til offentligt ansatte
ved tjenesterejser i udlandet.
Hvad er »rejse«?
I relation til de heromhandlede bestemmelser anses der at være tale
om rejse
1) når arbejdstageren som følge af sit arbejde må tage ophold uden
for den kommune, hvor arbejdsgiveren har sit forretningssted, dog
mindst i en afstand af 4 km fra dette forretningssted, eller
2) når den pågældende på grund af arbejdet må tage ophold mere end
15 km fra sit normale arbejdssted, eller
3) når den pågældende som led i sit arbejde har haft samlet
erhvervsmæssig kørsel på 30 km. pr. dag, selvom han ikke herunder
har taget ophold mere end 15 km fra arbejdsgiverens
forretningssted og ikke har været uden for hjemstedskommunen
(lsr.1972.67).
Når der tales om ophold, skal det bemærkes, at dette ikke behøver at
være forbundet med overnatning ligesom der i og for sig ikke
stilles krav til opholdets varighed. Det afgørende er, at der er
tale om et »ophold« som led i arbejdet, f.eks. kundebesøg eller
inspektion af igangværende arbejde.
På den anden side må »rejse« efter landsskatterettens praksis også
antages at foreligge, når en arbejdstager for en længere periode
er udstationeret udenbys af sin arbejdsgiver.
Der erindres om, at det beløb, der er anført i oplysningssedlens
felt 20 som trækfri A-indkomst, ikke behøver at være identisk med
det beløb, der ligningsmæssigt kan fradrages.
2.2.2. Godtgjorte befordringsudgifter
Modtagne godtgørelser til dækning af befordringsudgifter,
nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige
arbejdssteder, jfr. LL § 9 B, medregnes ikke ved beregningen af
lønmodtagerfradraget i det omfang, godtgørelsen er medgået til
dækning af disse udgifter, jfr. KL § 24, stk. 4.
Udgifter til befordring mellem skiftende arbejdssteder eller flere
samtidige arbejdssteder kan derfor fradrages ved siden af det
faste lønmodtagerfradrag i det omfang udgifterne ikke overstiger
godtgørelsen, jfr. KL § 24, stk. 1.
Det er en betingelse for fradrag ved siden af det faste
lønmodtagerfradrag, at arbejdsgiveren yder en nærmere præciseret
godtgørelse. Dette behøver imidlertid ikke at være en godtgørelse
pr. kørt kilometer eller lign. Også faste tilskud kan komme i
betragtning, når de er fastsat i rimeligt forhold til den faktiske
erhvervsmæssige kørsel, og der føres kontrol fra arbejdsgiverens
side, jfr. ovenfor om rejsegodtgørelse.
Hvor kørselsgodtgørelsen også skal dække udgifter til f.eks.
befordring mellem hjem og (fast) arbejdsplads, kan ingen del af
befordringsudgiften, heller ikke udgiften til den erhvervsmæssige
befordring, fradrages ved siden af lønmodtagerfradraget.
Efterprøvning af arbejdsgivers grundlag for udbetaling af
kørselsgodtgørelse som forudsætning for indrømmelse af fast
lønmodtagerfradrag samtidig med fradrag for befordringsudgifter
bør kun undtagelsesvis finde sted.
Der erindres om, at det beløb, der er anført i oplysningssedlens
felt 20 som trækfri A-indkomst, ikke behøver at være identisk med
det beløb, der ligningsmæssigt kan fradrages. Se i øvrigt nærmere
om fradrag for befordringsudgifter og kørselsgodtgørelser i afsnit
U 5.
Rejse- og befordringsgodtgørelser behandles under eet
Ifølge lsr.1978.186 skal rejse- og befordringsgodtgørelser og de
dertil svarende fradrag ses under eet, når det skal afgøres, om
fradragene overstiger godtgørelserne, således at
lønmodtagerfradraget bortfalder.
En skatteyder fik af sin arbejdsgiver udbetalt
befordringsgodtgørelse på 31.621 kr. og rejsediæter med 7.779 kr.,
ialt 39.400 kr. Ved indkomstopgørelsen fratrak han ialt 33.553
kr., hvoraf 23.328 kr. vedrørte befordringsudgifter og 10.225 kr.
udgifter til fortæring på rejse. Han havde samtidig fratrukket det
faste lønmodtagerfradrag.
Skatterådet anså ham ikke for berettiget til det faste
lønmodtagerfradrag under henvisning til, at fradraget for
fortæringsudgifter oversteg den hertil modtagne godtgørelse.
Da klagerens fradrag for rejse- og befordringsudgifter under eet var
mindre end de fra arbejdsgiveren modtagne godtgørelsesbeløb,
tiltrådte landsskatteretten skatteyderens påstand om, at han var
berettiget til det faste lønmodtagerfradrag.
2.3. Fradrag i stedet for det faste lønmodtagerfradrag
Under dette punkt behandles en række fradrag, som vedrører alle
lønmodtagere eller i hvert fald større (ikke afgrænsede) grupper
af lønmodtagere, hvorimod fradrag for specielle (afgrænsede)
grupper behandles i det følgende afsnit D 3.
Generelle fradrag
KL § 25: »Hvis den skattepligtige godtgør, at de fradrag, som
lønmodtagerfradraget efter § 24 træder i stedet for, tilsammen
udgør et større beløb end lønmodtagerfradraget, kan dette større
beløb fradrages«.
Skatteyderen skal altså godtgøre berettigelsen af de enkelte
fradrag. Hvor der er fastsat satser for det pågældende fradrag, er
det tilstrækkeligt, at skatteyderen dokumenterer berettigelsen til
fradraget uden at dokumentere størrelsen af de udgifter, fradraget
tilsigter at dække. Det gælder f.eks. fradrag i forbindelse med
udearbejde, over- eller natarbejde, hvor skatteyderen, når han kan
godtgøre at være berettiget til fradrag herfor, ikke skal
dokumentere størrelsen af sin ekstraudgift, men umiddelbart kan
foretage fradrag med de fastsatte satser.
Derimod må skatteyderen i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat
generelle satser, normalt godtgøre såvel berettigelsen til
fradraget som størrelsen heraf. Det gælder således
repræsentationsudgifter, hvor der normalt må foreligge
dokumentation for udgiftens størrelse.
Om der i almindelighed må kræves en egentlig dokumentation for en
påstået udgift eller retten til et bestemt fradrag, eller om en
eventuel sandsynliggørelse heraf vil være tilstrækkelig, må
afhænge af den enkelte situation. Visse fradrag kan foretages uden
en egentlig dokumentation, f.eks. visse befordringsudgifter, når
vejstrækning, arbejdssted, mødetid m.v. sandsynliggør udgiften,
medens der til andre fradrag må stilles krav om dokumentation,
f.eks. når der som ovenfor nævnt begæres fradrag for
repræsentationsudgifter, jfr. finansministeriets bekendtgørelse
nr. 443 af 23. december 1966 om pligt til i forbindelse med
selvangivelsen at specificere og dokumentere fradrag for
repræsentationsudgifter, se D 2.3.22.
I modsætning til hvad der gælder for det faste lønmodtagerfradrag,
foretages fradrag for faktiske erhvervsudgifter eller satsmæssige
fradrag, f.eks. for overarbejde, i det år, hvor overarbejdet er
udført, selv om fradraget eventuelt knytter sig til en indtægt,
hvis beskatning udskydes til det følgende år.
Det er efter SL § 6 driftsudgifter, d.v.s. udgifter til at erhverve,
sikre og vedligeholde indkomsten, der er fradragsret for. En
skatteyder, hvis indtægt udelukkende havde bestået af
arbejdsløshedsunderstøttelse, blev således nægtet fradrag for
udgift til telefon, værktøj m.v. Den pågældende blev derimod anset
berettiget til at fratrække fagforeningskontingent i medfør af den
særlige hjemmel i LL §14, stk. 7.
2.3.1. Rejseudgifter
Hvorledes opgøres rejseudgifter, herunder opholds- og
fortæringsudgifter?
I adskillige tilfælde er der givet særlige regler for opgørelsen af
fradraget for specielle grupper. Det gælder således bl.a.
handelsrejsende, blikkenslagere og rørlæggere, rejsemontører,
isoleringsarbejdere m.fl. Reglerne herom omtales i afsnit D 3. De
af ligningsrådet fastsatte takster for fradrag tager sigte på at
give fradrag for merudgifterne. Der bliver altså ikke tale om at
fastsætte værdi af eget forbrug i disse tilfælde.
I andre tilfælde må rejseudgifter m.v. principielt opgøres som
summen af de faktisk afholdte udgifter, reduceret med værdien af
eget forbrug (sparet hjemmeforbrug), eller sagt på en anden måde
Skatteyderen kan fradrage de med rejsen og opholdet m.v. forbundne
merudgifter.
Heraf følger, at hvor der af arbejdsgiveren er godtgjort rejse-,
opholds- og fortæringsudgifter efter regning, hvilken godtgørelse
normalt holdes uden for indkomstopgørelsen, skal skatteyderen til
den skattepligtige indkomst medregne et beløb for eget forbrug
(sparet hjemmeforbrug), medmindre der er tale om uvæsentlige
beløb. I almindelighed kan værdien af eget forbrug ansættes til et
beløb svarende til satsen for værdien af fri kost: 43 kr. pr. dag
(jfr. D 1.7.1).
Hvor der ydes godtgørelse i forbindelse med rejseudgifter, der
består i kørsel i egen bil, opgøres disse udgifter som beskrevet i
afsnit U 4.
2.3.2. Udearbejde
Skatteydere hvis arbejde efter dets natur ikke foregår på et bestemt
sted, som f.eks. erhvervschauffører og bygningshåndværkere, må
antages at have ekstra forplejningsudgifter som følge af, at de
ikke har adgang til marketenderi eller frokoststue på
arbejdspladsen, men er henvist til at indtage deres frokost på
cafeteria o.lign.
Hvor arbejdet udføres under sådanne vilkår, at ekstra
forplejningsudgifter i almindelighed er en nødvendig følge heraf,
kan der uden dokumentation for de afholdte udgifter fradrages 22
kr. pr. dag, dog højst 4.400 kr. årligt.
Det er en forudsætning for, at fradrag kan opnås, at skatteyderen
kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet er af en sådan
karakter, at det medfører ekstra forplejningsudgifter, jfr. herved
bl.a. VLD af 3. sept. 1985 (Skat 1986.2.110).
Det er derimod ikke en forudsætning for fradrag, at der er ydet
godtgørelse fra arbejdsgiveren, men fradragene vil dog ofte være
begrundet i modtagne godtgørelsesbeløb såsom udepenge, skur- og
tærepenge m.v. Sådanne godtgørelser skal medregnes ved
indkomstopgørelsen.
I Skat 1986.9.558 udtaler landsskatteretten som sin opfattelse, at
det for at opnå fradrag for udearbejde ikke er tilstrækkeligt, at
de objektive betingelser er opfyldt (kørsel eller arbejde ude),
men det er en betingelse, at arbejdet er udført under sådanne
omstændigheder, at merudgifter til fortæring er en nødvendig
følge, og landsskatteretten henviser i den forbindelse til den
foran omtalte VLD af 3. sept. 1985.
Sagen angik en montør ved et elektricitetsværk, der ikke havde haft
adgang til skurvogn eller lignende. Han havde af arbejdsgiveren
fået udbetalt 2,50 kr. pr. arbejdstime i skur- og tærepenge. Han
havde hver dag spist sine måltider i bilen. Under hensyn til, at
han havde indtaget sine måltider i bilen, og det ikke var
godtgjort, at havde haft merudgifter til fortæring, kunne han ikke
opnå fradrag for udearbejde.
I ØLD af 12. aug. 1983 (skd.68.46) fandt landsretten, at en
hjemmehjælper ikke havde godtgjort, at hun i forbindelse med sit
arbejde har haft sådanne særlige udgifter til fortæring, at hun
uden dokumentation herfor kunne opnå fradrag.
Hjemmesygeplejerskers og hjemmesygehjælperes arbejdsforhold kan ikke
antages at være af en sådan karakter, at de uden dokumentation for
at have afholdt udgifter til fortæring kan opnå fradrag for
udearbejde, Skat 1986.7.471.
Derimod fik en toldassistent, der var ansat ved et
distriktstoldkammer, fradrag for merudgifter ved udearbejde i 35
dage, hvor han havde været beskæftiget med udgående
kontrolarbejde, lsr. 1983.137.
En buschauffør, der i årets løb havde været beskæftiget med
turistkørsel, kørsel med pensionister, skolebørn m.v., fik
godkendt fradrag for både ude- og overarbejde, idet der herved
blev henset til, at fradrag for udearbejde tilsigter at dække
merudgifter til forplejning inden for den normale arbejdstid, mens
fradrag for overarbejde skal dække merudgifter til forplejning
uden for normal arbejdstid, lsr.1982.66.
Et ekstrapostbud, der mødte kl. 5,30 eller 6,00 om morgenen, gjorde
gældende, at arbejdet påførte ham ekstra forplejningsudgifter, men
han fik ikke medhold, idet han ikke havde fremlagt dokumentation
for at han havde haft merudgifter, lsr.1979.78.
Chauffør i HT kunne ikke foretage fradrag for udearbejde, da
arbejdet efter landsskatterettens opfattelse ikke blev udført
under sådanne vilkår, at ekstra forplejning var en nødvendig følge
heraf, lsr.1982.174.
En håndværker ved statsbanerne fik ikke fradrag for udearbejde, da
arbejdsgiveren havde stillet skurvogn til rådighed, lsr.1981.186.
Matros i DFDS med arbejde i Københavns havn er ikke anset berettiget
til fradrag for udearbejde.
2.3.3. Udepenge - overnatning
Udepenge, som udbetales for udeophold, der medfører overnatning
udenfor hjemmet, skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
Det samme beløb, kan fradrages, dog højst 180 kr. pr. døgn.
Derudover kan dokumenterede udgifter til hotelophold fradrages.
Hvor betaling for morgenmad er inkluderet i prisen for
overnatning, reduceres fradraget med 30 kr.
Såfremt det kan bevises eller sandsynliggøres, at overnatning uden
for hjemmet har fundet sted, men udgiften ikke kan dokumenteres,
kan merudgiften til fortæring samt overnatning fradrages med 265
kr. pr. døgn.
Hvis arbejdsgiveren yder fri kost, nedsættes fradragene til 43 kr.
pr. døgn for andre merudgifter ved rejsen end merudgifter til kost
og logi.
Udepenge, der modtages for dage, hvor modtageren overnatter i
hjemmet, anses ikke uden videre for medgået til
fradragsberettigede udgifter. Hvor arbejdet udføres under sådanne
vilkår, at ekstra forplejningsudgifter er en nødvendig følge
heraf, kan der uden dokumentation fradrages 22 kr. pr. dag.
Eventuelle befordringsudgifter kan fratrækkes efter reglerne for
skiftende arbejdssteder.
Ikke overnatning
Udepenge, der betales efter faglig overenskomst ved udeophold, der
ikke medfører natophold uden for hjemmet, ydes i almindelighed
dels som tillæg til løn, dels til dækning af særlige udgifter.
Sådanne udepenge medregnes derfor i indkomsten, medens der for de
med udeopholdet forbundne merudgifter til sædvanlig forplejning på
samme levefod som hjemme indrømmes et fradrag med halvdelen af de
modtagne udepenge.
En bibliotekar modtog i henhold til faglig overenskomst
timegodtgørelse for arbejde i forbindelse med bogbuskørsel. Lsr.
fandt, at hun kunne sidestilles med skatteydere, som modtager
udepenge i henhold til faglig overenskomst ved udearbejde, og
herefter kunne halvdelen af det modtagne beløb fratrækkes,
lsr.1982.65.
Hvis de almindelige betingelser for fradrag for udearbejde er til
stede, kan skatteyderen fratrække 22 kr. pr. dag med udearbejde i
stedet for halvdelen af udepengene.
En chauffør modtog i henhold til en landsdækkende overenskomst 2.830
kr. i udepenge og fratrak hele beløbet. Skatterådet nedsatte
fradraget til halvdelen, idet udearbejdet ikke havde medført
overnatning uden for hjemmet. Landsskatteretten fandt, at den
pågældende kunne vælge at beregne fradraget efter den af
ligningsrådet fastsatte sats for udearbejde (11 kr. i 1977), dog
begrænset til maksimumsbeløbet (2.300 kr.), lsr.1982.67.
Den faglige overenskomst forudsættes at bygge på nøje kendskab til
de merudgifter, arbejdet medfører, og at tilsigte dels at give
dækning for udgifter til befordring samt merudgifter til
forplejning, dels at indeholde vederlag for medgået tid udover
almindelig arbejds- og befordringstid.
Udepenge, der betales efter lokale aftaler for dage, hvor modtageren
overnatter i hjemmet, anses derimod ikke uden videre for medgået
til fradragsberettigede udgifter for halvdelens vedkommende.
Fradraget i forbindelse med disse udepenge kan derfor ikke
ansættes til halvdelen af udepengene, men der gives uden
dokumentation for størrelsen af den faktiske udgift fradrag med 22
kr. pr. dag for merudgifter til forplejning. Det er en
forudsætning, at der ikke på arbejdspladsen findes adgang til
marketenderi, skur eller lignende. Endvidere gives fradrag for
udgifter for befordring, medens udepengene i deres helhed
medregnes i indkomsten.
I tilfælde, hvor udepenge der udbetales efter en lokal aftale ikke
overstiger de beløb, som den faglige overenskomst ville føre til,
behandles beløbene på samme måde som udepenge, der betales efter
faglig overenskomst.
De »udepenge«, der ydes efter faglige overenskomster eller aftaler,
kan forekomme under flere forskellige former, der er beregnet og
benævnt forskelligt, såsom kørselsgodtgørelse, rejsegodtgørelse,
zonepenge, vejpenge m.v. De enkelte overenskomster indeholder kun
i begrænset omfang angivelse af, hvilke former for merudgift
og/eller ulempe, godtgørelsesbeløbet tilsigter at dække. En hel
del af disse fradrag omtales nærmere i afsnit D 3.
De fradrag, som modtagere af disse godtgørelser er berettigede til,
kan således omfatte såvel rejseudgifter (såfremt kriteriet herfor
er opfyldt, jfr. D 2.2.1) som udgifter, der ikke falder ind under
begrebet »rejseudgift«. Dette har navnlig betydning ved afgørelsen
af, om fradraget kan foretages samtidig med det faste
lønmodtagerfradrag.
Vejtid - vejpenge
Der forekommer ydelser, der alene er betaling for den medgåede tid
til rejse/kørsel, herunder vejtid, rejsetid, vejpenge m.m. Sådanne
ydelser, der kun ydes for den medgåede tid, giver aldrig ret til
fradrag.
Inden for jern- og metalindustrien udbetales vejpenge, også benævnt
udepenge, under to former, hvoraf den ene skal dække såvel
befordringstiden som befordringsudgifterne. Her kan den foran
omtalte anvisnings regel om fradrag for halvdelen af udbetalte
udepenge normalt finde anvendelse. Under den anden form ydes
vejpengene kun som kompensation for den medgåede tid, idet der
tillige udbetales befordringsgodtgørelse, eller befordringen sker
ved arbejdsgiverens foranstaltning. Her giver modtagelsen af
vejpenge ikke ret til noget fradrag.
Der erindres om, at det beløb, der er anført i oplysningssedlens
felt 20 som trækfri A-indkomst, ikke behøver at være identisk med
det beløb, der ligningsmæssigt kan fradrages.
2.3.4. Skur- og tærepenge
Efter overenskomsterne har arbejdsgiverne ofte pligt til at sørge for
skurvogn i forbindelse med udearbejde, medmindre dette er ganske
kortvarigt, eller der findes en tilsvarende lokalitet på stedet.
Når arbejdsgiveren ikke stiller skur til rådighed, skal han yde en
nærmere fastsat ydelse pr. dag (»skurpenge«). Den art af arbejde,
under hvis udførelse skur- og tærepenge normalt ydes, antages at
medføre ekstra forplejningsudgifter, hvorfor der gives et fradrag
på 22 kr. pr. dag. Der kan ikke foretages fradrag for skur- og
tærepenge samtidig med fradrag for halvdelen af modtagne zonepenge
m.v., hvis disse godtgørelser (undtagelsesvis) er ydet for de
samme dage.
Ydes der skurpenge for samtlige arbejdsdage, uanset hvor og under
hvilke forhold der arbejdes, må der skønnes over i hvilket omfang,
der er udbetalt skurpenge for dage, hvor der ikke har været skur
til rådighed, idet der kun gives fradrag for disse dage, jfr. Skat
1985.2.52.
Arbejde på nybygninger, der er så vidt fremme, at et af rummene kan
anvendes til frokoststue, berettiger ikke til det nævnte fradrag
for forplejningsudgift, selv om der modtages skurpenge. Herefter
er f.eks. bygningssnedkere ikke berettigede til fradrag,
medmindre afholdelse af ekstraudgift til forplejning i det enkelte
tilfælde skønnes at have været nødvendig, jfr. nedenfor vedr.
manglende spiselokale.
En rørlægger, hvis arbejde bestod i arbejdsledelse samt kontakt med
myndigheder, beboere m.fl., gjorde gældende, at han ikke kunne
benytte skur, da det tillige anvendtes af arbejdsfolk, som efter
opgravning tilsmudsede rummet, og han i kraft af sine nævnte
opgaver skulle fremtræde rent og pænt påklædt. Han fik alligevel
ikke anerkendt fradrag for de dage, hvor der var skur til
rådighed.
2.3.5. Overarbejde
Fradrag for overarbejde kan kun foretages, hvor overarbejdet har
været væsentligt, hvilket normalt må forstås således, at det har
varet mindst 3 timer udover normal arbejdsdag. Endvidere er det en
forudsætning, at overarbejdet har fundet sted i tilslutning til
den normale arbejdstid, og at det har været nødvendigt at afholde
udgifter til at indtage et måltid uden for hjemmet.
I sådanne tilfælde gives uden dokumentation for afholdte udgifter i
anledning af overarbejdet et fradrag på 35 kr. pr. dag. Fradraget
bortfalder dog, hvis arbejdsgiveren yder et gratis måltid under
overarbejdet. (Der bortses fra gratis kaffe og te).
Det må være en forudsætning for at opnå fradrag for udgifter i
anledning af overarbejde, at overarbejdet sker som en fortsættelse
af det normale arbejde for samme arbejdsgiver, jfr. lsr.1966.143.
I et tilfælde, hvor de 3 timers overarbejde var fordelt med 1 time
før normal arbejdstids begyndelse og 2 timer efter arbejdstidens
ophør, ansås betingelsen for fradraget for opfyldt, lsr. 1979.85.
Ansættelse som kontorfuldmægtig ved statens centrale lønanvisning
med bibeskæftigelse som kontormedarbejder ved statens og
hovedstadskommunernes kursus blev betragtet som ansættelse i to
forskellige stillinger, således at bibeskæftigelsen ikke gav ret
til fradrag for overarbejde, jfr. lsr.1977.78 og tilsvarende Skat
1985.7.196.
Det skal være den for den enkelte skatteyder fastsatte normale
arbejdstid, der skal være overskredet med 3 timer, jfr. således
lsr.1973.148, hvor en nattevagt med en ifølge arbejdsaftalen
normal arbejdstid på 17 timer ikke fik anerkendt fradrag for
overarbejde.
Der kan ikke foretages fradrag i forbindelse med ulønnet
overarbejde.
Overarbejde som følge af rådighedspligt, hvor vederlaget er en del
af lønnen (evt. rådighedstillæg), giver ret til fradrag for
overarbejde.
Der kan ikke gives sygeplejersker med bopæl uden for hospitalet
fradrag for overarbejde i anledning af vagttjeneste i tilslutning
til udført dagtjeneste, når de pågældende ikke under vagttjenesten
har mulighed for at købe fortæring på eller uden for hospitalet,
hvorfor de sædvanligvis medbringer mad og kaffe. Derimod kan der
foretages fradrag for natarbejde.
Fængselsbetjents beredskabsvagt ved et arresthus i provinsen gav
ikke ret til fradrag for overarbejde, lsr. 1978.191.
I lsr.1983.136 nægtede landsskatteretten souschefen i den tekniske
forvaltning i en amtskommune fradrag for overarbejde »under hensyn
til klagerens muligheder for selv at kunne tilrettelægge sit
daglige arbejde«, jfr. tilsvarende lsr.1985.57 (om en
skoleinspektør) og Skat 1985.7.162 (om en administrerende
direktør).
Man kan afkræve skatteyderen dokumentation for antal dage med
overarbejde i form af erklæring fra arbejdsgiveren o.lign.
2.3.6. Natarbejde
Ved natarbejde forstås arbejde, hvoraf en væsentlig del, ikke under 3
timer, udføres i tiden fra kl. 18-6.
Skolepedel, der arbejdede på 2 skoler, henholdsvis kl. 18-19,30 og
kl. 21-23,30, blev ikke anset for berettiget til fradrag for
natarbejde, da der ikke var tale om 3 timers sammenhængende
natarbejde, Skat 1986.8.511.
Der gives uden dokumentation et fradrag for afholdte udgifter som
følge af natarbejde på 20 kr. pr. nat (uændret).
For skatteydere, der har natarbejde som fast erhverv, f.eks.
natvægtere, eller fast udfører deres erhverv som natarbejde, kan
der dog højst foretages et fradrag på 2.200 kr. årligt. Det samme
gælder skatteydere, der har spiselokale (f.eks. et kontor eller
lign.) til rådighed under natarbejdet eller hvis arbejdsforhold
kan sidestilles hermed.
Hvor forplejning under natarbejde ydes af arbejdsgiveren, kunne der
tidligere ikke foretages fradrag, men denne begrænsning er ophævet
efter ligningsrådets vedtagelse. Værdien af den frie kost
beskattes efter de derom gældende regler, jfr. D 1.7.1.
Har natarbejdet været forbundet med overarbejde, der berettiger til
fradrag efter de derom gældende regler, indrømmes der kun fradrag
for natarbejde, såfremt der bortset fra 3 timers overarbejde, er
udført mindst 3 timers natarbejde i sammenhæng inden for tiden kl.
18-6.
Eksempel
En skatteyder har en normal arbejdsdag til kl. 17. For at få fradrag
for overarbejde skal han have arbejdet til kl. 20. For herudover
at få fradrag for natarbejde, skal han arbejde til kl. 23.
Der kan ikke foretages fradrag for natarbejde og/eller overarbejde
for samme tidsrum, hvori oppebæres time- og dagpenge, der er
omfattet af SL § 5 d.
Hvad er »fast natarbejde«
Skifteholdsarbejdere på 2- eller 3-holdsskift anses ikke for at have
fast natarbejde, når det ene skift ligger i dagtimerne, d.v.s. at
det ikke omfatter 3 timer i tiden fra kl. 18-6. De er derfor
berettigede til et fradrag på 20 kr. pr. nat for de skift, hvor
der er tale om natarbejde. Fradraget kan dog ikke overstige 2.200
årligt, såfremt de pågældende under natarbejdet har spiselokale
(f.eks. et kontor eller lign.) til rådighed, eller har
arbejdsforhold, der kan sidestilles hermed.
Er der tale om skifteholdsarbejde, hvor alle skift er natarbejde,
kan der ligeledes højst fradrages 2.200 kr. årligt.
Der kan ikke ved siden af fradrag for natarbejde opnås et
skønsmæssigt fradrag for skifteholdsarbejde, der også tilsigter at
dække de med natarbejdet forbundne merudgifter.
Selv om en skatteyder har delt arbejdstid, således at en del af
arbejdstiden ligger om dagen, som f.eks. hvis den pågældende har
arbejde hver dag fra fra kl. 10-13 og igen fra kl. 18-23, må han
alligevel siges at have fast natarbejde, jfr. lsr.1962.146.
Hvis en skatteyder i den væsentligste del af året har haft
natarbejde, godkendes kun fradrag med 2.200 kr. I et tilfælde,
hvor den pågældende havde haft natarbejde i hele året, bortset fra
4 uger, hvor der var arbejdet på daghold, blev der kun anerkendt
fradrag med det faste årsbeløb.
Hvis skatteyderen i løbet af året er gået over til fast natarbejde,
får han for dette år et fradrag for natarbejde på 20 kr. pr. nat.
Fradraget kan dog højst udgøre 2.200 kr. jfr. lsr.1985.157.
En ungdomsskoleinspektør havde haft aftenarbejde i 144 dage.
Skatterådet havde godkendt et fradrag på 2/3 af det årlige fradrag
for fast natarbejde. Lsr. gav ham det fulde årsfradrag under
hensyn til at han - jævnt fordelt - havde haft »natarbejde« en
meget væsentlig del af skoleåret, lsr.1981.185.
Fabriksansatte, der arbejder 40 timer ugentligt hver anden uge på
fast aftenhold (kl. 15,35-00,10) anses for at have fast
natarbejde. Da natarbejdet er fordelt over hele året, skal der
ikke ske reduktion af det fulde årsfradrag for natarbejde,
skd.61.154.
En sygehjælper, som havde haft nattevagt på et plejehjem hver anden
uge, har ligeledes fået det fulde årsfradrag, lsr.1982.172.
Ligningsrådet har vedtaget, at fradrag for natarbejde gives, såfremt
de objektive kriterier for fradraget foreligger opfyldt, idet der
herved anses at foreligge den fornødne påvisning af
ekstraudgifter. Fradraget skal indrømmes uden efterprøvelse af, om
der i det enkelte tilfælde har været afholdt udgifter.
Man kan afkræve skatteyderen dokumentation for antal dage med
natarbejde i form af erklæring fra arbejdsgiveren o.lign.
2.3.7. Natpenge - nattillæg - forskudttidstillæg
Natpenge, der udbetales i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 6 til
statsansatte, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Halvdelen af det modtagne tillæg kan fradrages, dog
højst 4 kr. pr. time fra kl. 17 til kl. 22 og højst 6 kr. pr. time
fra kl. 22 til kl. 6.
Har den pågældende spiselokale (f.eks. et kontorlokale eller lign.)
til rådighed under natarbejdet eller arbejdsforhold, der kan
sidestilles hermed, kan fradraget dog ikke overstige 20 kr. pr.
døgn eller 2.200 kr. årligt. Den tidligere gældende regel om fast
stationssted er ophævet.
Ikke fradrag for natarbejde i stedet
Skatteydere, der oppebærer natpenge, kan ikke i stedet for at
fradrage halvdelen af natpengene foretage fradrag efter de
almindelige regler om natarbejde, uanset om anvendelsen af disse
regler ville give dem et gunstigere resultat (jfr. lsr.1962.42
vedr. radiotekniker ved Danmarks Radio).
Kun egentlige natpenge
Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om natpenge, at de
pågældende er ansat i en stilling, hvor der under natarbejde ydes
natpenge eller modtages ydelser efter de regler, der er fastsat
herom af finansministeriets lønnings- og pensionsdepartement.
Når natpenge ikke oppebæres
Personer, der ikke modtager ydelser, som kan sidestilles med
natpenge, kan altså ikke fradrage halvdelen af de oppebårne
»natpenge«, men kan i stedet foretage fradrag efter de almindelige
regler om natarbejde under D 2.3.6, jfr. bl.a. lsr.1981.186.
Tjenestemænd, der ikke oppebærer natpenge på de dage, hvor deres
tjeneste slutter kl. 21, anses berettigede til at fratrække
udgifter i anledning af natarbejde på sådanne dage efter de
almindelige regler, lsr.1963.149.
Fængselsbetjentes sovevagtstillæg kan ikke sidestilles med natpenge,
men anses fuldtud skattepligtige. Fængselsbetjentene modtager
herudover natpenge for den faktiske nattjeneste. Fradrag herfor
kan foretages efter almindelige regler.
Det tillæg, der udbetales til matroserne på DSB-færgerne og som
træder i stedet for natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage
efter kl. 14, søn- og helligdage m.v., kan ikke sidestilles med
natpenge, og berettiger ikke i sig selv til fradrag ved
indkomstopgørelsen.
Det til kordegne udbetalte rådighedstillæg kan ikke sidestilles med
natpenge eller forskudttidstillæg, Skat 1986.6.406.
Forskudttidstillæg
Ligningsrådet har med virkning fra 1. jan. 1985 vedtaget et generelt
fradrag for skatteydere, der oppebærer forskudttidstillæg for
arbejde i tiden fra kl. 17 til kl. 6.
Fradraget udgør halvdelen af det modtagne timetillæg, dog maksimalt
4 kr. pr. time fra kl. 17 til kl. 22 og 6 kr. pr. time fra kl. 22
til kl. 6.
Har skatteyderen spiselokale til rådighed eller arbejdsforhold, der
kan sidestilles hermed, kan fradraget ikke overstige 20 kr. pr.
døgn eller 2.200 kr. årligt.
Fradraget beregnes pr. påbegyndt halve time med henholdsvis 2 kr.
fra kl. 17 til kl. 22 og 3 kr. fra kl. 22 til kl. 6.
2.3.8. Dagpenge til offentligt ansatte - bortset fra
Afsnit PD - Indkomstopgørelsen for lønmodtagere
1. Lønindtægter m.v.
Litteratur: Helkett (14.udg.), s.89 ff.
1.1. Løn og honorarindtægt
Efter skattekontrollovens § 7 påhviler det alle, der udbetaler løn,
gratiale, provision eller lign., at indsende oplysningssedler til
skattevæsenet om disse udbetalinger.
Ved ligningen må man tage sit udgangspunkt i det beløb, som
arbejdsgiveren har oplyst at have udbetalt til vedkommende
skatteyder. Kan lønmodtageren ikke godkende den foreliggende
oplysningsseddel, må han selv sandsynliggøre, at arbejdsgiverens
oplysninger er forkerte, og foranledige rettelse indsendt.
I lsr.1976.98 fandt landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag
for at bortse fra en oplysningsseddel, der udviste 2 måneders løn
til hovedaktionæren, uanset at denne hævdede, at udbetalingerne
ikke var løn, men delvis tilbagebetaling af hans tilgodehavende i
selskabet.
Underholdsydelser, som et aktieselskab påtog sig årligt at udbetale
til en betroet medarbejders børn indtil deres 18. år, anså retten
i realiteten for et særligt tillægsvederlag til medarbejderen, og
de udbetalte beløb blev herefter anset som indkomstskattepligtige
for medarbejderen, VLD af 7. aug. 1984 (skd.72.83).
En lønmodtager blev anset for skattepligtig af et beløb, som hans
nye arbejdsgiver havde betalt for ham i konventionalbod til hans
tidligere arbejdsgiver, medens de af den nye arbejdsgiver betalte
omkostninger i forbindelse hermed ikke blev anset for løn eller
gave til den ansatte, jfr. Skat 1986.6.408.
Vederlag, som en skatteyder modtog fra kolleger på rigstelefonen for
at overtage disses vagter, var skattepligtigt, selv om også
kollegerne var beskattet af beløbene, som var medtaget på deres
lønsedler, jfr. Skat 1986.10.601.
Beskatningstidspunktet
Løn- og honorarindtægter beskattes i princippet i det år, hvor
lønmodtageren har erhvervet endelig ret til lønnen ved at have
udført det, arbejdsaftalen pålægger ham. Af praktiske grunde -
især for at skabe overensstemmelse mellem tidspunktet for
skattetræk og beskatningstidspunktet - er der dog sket en række
modifikationer af denne hovedregel.
Bkg.20. nov.1985 - Løn og anden A-indkomst
Bkg.nr. 577 af 21. dec. 1972 er nu afløst af bkg.nr. 499 af 20. nov. 1985.
Den nye bkg. svarer til den hidtil gældende, men indeholder tillige
en bestemmelse om, at lønreduktion, der sker efter udløbet af en
indtjeningsperiode og vedrører lønsummen i denne tidligere
periode, skal placeres i det indkomstår, hvori lønreduktionen
finder sted. Bestemmelsen tager sigte på lønreduktion i
forbindelse med karensdage.
I øvrigt er det som tidligere fastasat, at beskatningen af løn og
anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller på
tilsvarende måde som led i arbejdsgiverens sædvanlige
forretningsgang udbetales efter indkomstårets udløb, udskydes til
det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted.
Sådanne A-indkomster bliver dog skattepligtige senest 6 måneder
efter, at skatteyderen har erhvervet endelig ret til beløbet.
Endvidere foreskrives det, at beskatningstidspunktet senest
indtræder ved skattepligtens ophør.
Ved udbetalingstidspunktet forstås det faktiske udbetalingstidspunkt
eller det tidspunkt forinden, hvor udbetaling kan kræves i henhold
til arbejdsaftalen m.v.
Beskatningen kan ikke udskydes, fordi arbejdsgiveren ensidigt
udskyder betalingen, eller denne forsinkes på grund af sygdom,
betalingsvanskeligheder eller speciel aftale om netop denne
udbetaling, og heller ikke fordi lønmodtageren ensidigt forhaler
afgivelsen af oplysninger, der skal danne grundlag for beregningen
af lønnen for en given periode.
De særlige regler i bekendtgørelsen kan aldrig føre til beskatning
af indtægt på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for
retserhvervelsen, og heller ikke til beskatning af indtægt, som
efter almindelige regler ikke er skattepligtig inden for den
periode, hvori modtageren opfylder betingelserne for fuld eller
begrænset skattepligt.
Lønninger m.v., der er B-indkomst (f.eks. indtægt som hushjælp,
lønindtægt fra udenlandsk arbejdsgiver) eller ydelser, der skal
beskattes efter reglerne i sømandsskatteloven, skal altid
beskattes i optjeningsåret.
Hvad omfattes af »løn«?
Begrebet »løn« i bekendtgørelsen omfatter den almindelige periodiske
arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, honorar, provision eller
andet og ligeledes periodisk sygeløn, dagpenge i
»arbejdsgiverperioden«, understøttelse o.l., som en arbejdsgiver
yder under et stadigt bestående ansættelsesforhold.
Bekendtgørelsen finder også anvendelse på det ferietillæg, der
ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie, og på
søgnehelligdagsbetaling, der således skal beskattes i
udbetalingsåret. Også periodiske udgiftsgodtgørelser, f.eks.
månedlige kørselstilskud er omfattet.
Såfremt beskatningen af den ordinære løn for en vis
indtjeningsperiode udskydes efter det foran nævnte, udskydes også
beskatningen af de i samme periode hos samme arbejdsgiver
indtjente løntillæg, herunder vederlag for overarbejde, forskudt
arbejdstid, provision og lignende A-indkomst, som udbetales senere
end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode.
Ligeledes udskydes beskatningen af feriegodtgørelse, som skal
beregnes på grundlag af en A-indtægt, hvor beskatningen er
udskudt, samt af tantieme o.l., hvor beregningen heraf udelukkende
knytter sig til en sådan A-indtægt, selvom feriegodtgørelse og
tantieme ellers ikke er omfattet af bekendtgørelsen.
Vederlag for akkordarbejde skal normalt beskattes i udbetalingsåret
(jfr. bekendtgørelsen), men et garanteret akkordforskud må som
hidtil beskattes i det år, hvor det kan hæves, uanset om det
faktisk hæves eller ej.
Også tandlægeassistenter, der aflønnes med en vis procentdel af de
indtjente honorarer, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen,
således at deres andel af de indtjente honorarer er skattepligtig
i det år, den udbetales, dog senest 6 måneder efter erhvervelsen
af den endelige ret dertil (ved arbejdets færdiggørelse),
skd.26.196.
Garanteret minimumsprovision for en vis periode sidestilles med
ordinær periodisk løn, og eventuelle udgiftsgodtgørelser, f.eks.
for kørsel, der specielt er knyttet til vedkommende provision
m.v., må behandles som tillæg til denne.
Feriegodtgørelse, tantieme o.l.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2 skal feriegodtgørelse, tantieme
o.l., beskattes i det år, hvori ydelsen er indtjent, d.v.s. det
år, hvori der er erhvervet endeligt krav derpå, selv om
udbetalingen sker i det efterfølgende år, se lsr.1972.111.
Arbejdsgiveren skal derfor lønoplyse sådanne beløb for
indtjeningsåret, idet man dog må være opmærksom på de ovenfor
omtalte tilfælde, hvor beskatningen udskydes af feriegodtgørelse
og tantieme, der beregnes på grundlag af løn m.v., for hvilken
beskatningen er udskudt.
Arbejdstagere med ret til ferie med løn skal først beskattes i
udbetalings- året af den under ferien udbetalte løn.
Beskatning ved skattepligtens ophør
Efter bekendtgørelsens § 2 skal beskatning finde sted senest ved
skattepligtens ophør. Beskatning skal således ske ved den
skattepligtiges død samt når den fulde skattepligt efter KL § 1
ophører af andre grunde end død, uanset om modtageren derefter
bliver begrænset skattepligtig efter KL §2, stk. 1 a eller b.
Skattepligten anses derimod ikke for ophørt, hvor en begrænset
skattepligtig efter KL § 2, stk. 1, bliver fuldt skattepligtig
efter KL § 1.
Ved skattepligtens ophør beskattes herefter alle endeligt erhvervede
tilgodehavende A-indkomster, både erhvervelser i forrige
indkomstår med udskudt beskatning og erhvervelser i samme
indkomstår.
Efterbetalt løn m.v.
Efterbetalt løn m.v. beskattes i princippet i det år, hvor retten til
efterbetalingen er opstået. Er forudsætningerne i ovennævnte
bekendtgørelse opfyldt, udskydes beskatningen dog til
udbetalingstidspunktet, forudsat at udbetalingen sker senest 6
måneder efter retserhvervelsen.
Ved efterbetaling af nogle honorarer, som den pågældende havde haft
ret til at oppebære, men som ikke var kommet til udbetaling
tidligere på grund af den berettigedes uvidenhed om sit krav,
skete beskatningen i de år, hvor den pågældende havde erhvervet et
overenskomstmæssigt fastsat krav på honorarerne, lsr.1972.15.
Overenskomstmæssig lønregulering
Ligningsrådet har vedtaget, at overenskomstmæssige lønreguleringer
skal beskattes fuldtud i det indkomstår, hvor overenskomsten
indgås, selv om reguleringerne helt eller delvis vedrører
tidligere år.
Tilbagefordeling efter ansøgning
Ifølge SD-cirk. nr. 531 af 29. juni.1977 kan
amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksbergs
skattedirektorater tillade fordeling af efterbetaling af løn,
pensioner og understøttelser, erstatning til lønmodtagere for tabt
arbejdsfortjeneste etc.
Andragendet om fordeling forudsættes fremsat senest ved udløbet af
fristen for indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår,
hvori eengangsindtægten er indkomstskattepligtig. Såfremt denne
forudsætning ikke er opfyldt, kan andragendet forelægges
ligningsrådet.
Det må kunne dokumenteres, at indtægten vedrører det indkomstår,
hvortil den ønskes henført til beskatning, og nettobesparelsen ved
den ønskede tilbageregulering skal udgøre mindst 1 % af ansøgerens
skatte- pligtige indkomst i det indkomstår, hvor indkomsten
begæres nedsat.
Når det tillades, at en A-indkomst henføres til et eller flere
tidligere indkomstår, skal den A-skat, der er trukket heri, også
tilbageføres og modregnes i slutskatten for de(t) pågældende
indkomstår, skd.30.254.
Honorar for flere år
Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb,
skal normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og
honoraret for arbejdet er fastsat og udbetalt. Dette udelukker dog
ikke, at beskatningen sker i takt med eventuelle
acontoudbetalinger af honoraret, lsr.1974.108.
Forfatterhonorarer
Forfatterhonorarer skal principielt beskattes, når de er indtjente.
Den del af honoraret, der udbetales som en procentdel af
salgsindtægten, og som først kommer til udbetaling efter det år,
på grundlag af hvis salgsindtægter andelen beregnes, beskattes
efter praksis først i udbetalingsåret.
Acontobeløb beskattes normalt i de år, de bliver udbetalt, men i
nogle tilfælde må et acontobeløb dog anses som forskud, således at
beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor forfatteren har
opfyldt sin del af aftalen med forlaget, se lsr.1971.17.
Forfatterhonorarer, der hidrører fra arvede forfatterrettigheder,
skal løbende medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, selv
om der er betalt arveafgift af de arvede rettigheders
kapitalværdi, jfr. ØLD. af 12. november 1951.
Forskud på løn m.v.
Forskud på løn beskattes først på det tidspunkt, hvor lønnen normalt
ville være kommet til udbetaling.
Såfremt der ikke består nogen tilbagebetalingspligt i tilfælde af,
at lønmodtageren ikke opfylder sin del af arbejdsaftalen, skal
beskatning dog ske på udbetalingstidspunktet. Forskud på provision
kan efter funktionærlovens § 9, stk. 2, ikke indtales af
arbejdsgiveren som en almindelig gældsfordring, hvorfor beskatning
skal ske på udbetalingstidspunktet, lsr. 1970.15.
Tilbagebetaling af løn m.v.
Fradrag for tilbagebetaling af løn, der er modtaget med urette, skal
foretages i de(t) år, hvori den for meget udbetalte løn er
oppebåret og medregnet ved indkomstopgørelsen.
En sygeplejerske havde under kursusdeltagelse fået halv løn,
betinget af, at hun forblev i arbejdsgiverens tjeneste i mindst 5
år efter kursets afslutning. Da hun forlod arbejdsgiverens
tjeneste før de 5 år var gået, måtte hun tilbagebetale den under
kurset udbetalte løn. Ligningsrådet gav hende ikke tilladelse til
at føre tabet af lønindtægten tilbage til det år, hvori lønnen var
oppebåret, idet man efter praksis normalt ikke tillader, at
fradrag for tab føres tilbage til indkomstår, der ligger forud for
tabets konstatering.
En skatteyder, som blev fritaget for en kontrakt med flyvevåbenet
mod betaling af en erstatningsydelse på 10.000 kr., kunne ikke
fratrække beløbet i den skattepligtige indkomst som
»tilbagebetaling af løn«.
Lån
Når arbejdsgivere yder de ansatte lån til anskaffelse af bil, bolig
o.lign., og det ydede lån eftergives successivt under forudsætning
af, at ansættelsesforholdet vedvarer, beskattes de årlige
eftergivelser i eftergivelsesåret, idet eftergivelsesbeløbet anses
som et løntillæg, lsr.1971.28.
Retssag
Hvor et lønkrav - helt eller delvis - har været bestridt, og
spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom
eller voldgift, anses den omstridte del af lønnen først for
erhvervet, når retten til lønbeløbet er fastslået ved endelig dom
eller voldgiftskendelse, lsr.1972.108.
Konkurs m.v. - Lønmodtagernes garantifond
Ved arbejdsgiverens konkurs eller betalingsstandsning kan de ansatte
få deres tilgodehavende løn og feriegodtgørelse udbetalt fra
Lønmodtagernes garantifond, se E 1.4.3.
Udbetalingerne fra fonden periodiseres på samme måde som den
indtægt, de træder i stedet for, jfr. bl.a. lsr.1984.75 og
1985.160.
Løn for en opsigelsesperiode f.eks. fra 1. dec. 1985 til 28. febr.
1986 - udbetalt i januar 1986 - periodiseres således, at et beløb
svarende til løntilgodehavendet for dec. 1985 medregnes i
indkomstopgørelsen for 1985, medens restbeløbet henføres til
indkomsten i 1986.
Lønmodtageren kan dog også vælge at lade beløbet beskatte i det år,
hvori han erhverver endelig ret til det.
Lønkravet uerholdeligt
Konstateres hele eller en del af et udækket løntilgodehavende senere
at være uerholdeligt, vil tabet af den tilgodehavende løn kunne
fratrækkes i det år, hvor tabet konstateres, f.eks. i forbindelse
med konkursboets slutning. Der kan dog være tilfælde, hvor en
lønmodtagers undladelse af at hæve forfaldne lønbeløb må anses som
udtryk for, at der er etableret et låneforhold, således at senere
tab må anses som et ikke fradragsberettiget tab (formuetab). I den
henseende vil det kunne være vejledende, om garantifonden har
nægtet erstatning for det tabte løntilgodehavende.
Undertiden kan lønkravet anses endeligt tabt, uanset at
konkursbehandlingen ikke er afsluttet, lsr.1973.14.
1.2. Feriegodtgørelse - ferie med løn
Litteratur: Spang-Thomsen, S.O., 1979, s. 31.
Arbejdstagere med ret til feriegodtgørelse
Arbejdstageren skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne den i indkomståret optjente feriegodtgørelse.
Dette gælder også en arbejdstager, som i henhold til ferielovens §
14, stk. 2, kræver feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.
Feriegodtgørelse beskattes i indtjeningsåret, selv om beløbets
udbetaling er betinget af, at der faktisk holdes ferie,
lsr.1972.111.
Den helårlige feriegodtgørelse udgør for 1986 12,5 pct. og
tillægget til ferieløn 1 pct., med mindre andet er aftalt ved
overenskomst.
Arbejdstagere med ret til ferie med løn
Lønnen for ferieperioden medregnes ved indkomstopgørelsen for det
år, hvori ferien holdes. Det samme gælder det tillæg til ferieløn,
som modtages i medfør af ferielovens § 14, stk. 1 eller andre
tilsvarende bestemmelser.
En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og
medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved
opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen
løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i
fratrædelsesåret, se lsr.1970.105. Hvis den i tidligere år
optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er medregnet eller
afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal også den
medregnes i fratrædelsesåret.
Overgang til anden stilling (i samme eller anden virksomhed)
Efter overgang til en beskæftigelse med ret til ferie med løn, skal
arbejdstageren medregne den inden tiltrædelsen optjente
feriegodtgørelse samt modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn.
Hvis der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver træffes aftale
om, at arbejdstageren får løn under ferie mod at afgive sin i
tidligere år indkomstbeskattede feriegodtgørelse til
arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst
i tiltrædelsesåret. (Dette beløb udgør også trækgrundlag for
A-skat).
Søfolk
Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra
at holde ferie, skal medregne erstatningen herfor til indkomsten
for det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.
Dødsfald
Ved en arbejdstagers død medregnes den tilgodehavende
feriegodtgørelse for dødsåret og eventuel ikke tidligere medregnet
feriegodtgørelse for det foregående år til indtægten i dødsåret
(»mellemperioden«). Arbejdsgiveren skal ved udbetalingen foretage
skatteindeholdelse med afdødes senest fastsatte trækprocent for
dødsåret.
Særlige forhold
Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af
det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som
tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år.
Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der
ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved
tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som
om han var fratrådt tjenesten, og han må derfor beskattes af
feriegodtgørelsen i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes.
Ved tjenestefrihed af kortere varighed sker der ingen udbetaling af
feriegodtgørelse, men den pågældende bevarer sin ret til ferie med
løn efter sin genindtræden i stillingen.
En tjenestemand, der var ansat ved et universitet, skulle medregne
feriegodtgørelse herfra i udbetalingsåret, hvorimod han skulle
medregne feriegodtgørelse af et censorhonorar på en anden
læreanstalt i indtjeningsåret, skd.22.188.
1.3. Gratialer, provisioner og tantiemer
Gratialebeløb, hvis størrelse ikke er kontrakts- eller kutymemæssigt
fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse,
beskattes i det år, hvor arbejdsgiverens beslutning om gratialets
udbetaling og størrelse er meddelt modtageren, lsr.1970.103.
Provision, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for
den pågældende indtjeningsperiode, beskattes ifølge bkg.nr. 499 af 20. nov. 1985 i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted,
skd.28.73.
Forskud på provisionsindtægter beskattes i udbetalingsåret,
lsr.1970.15. Dette skyldes, at forskud på provision af
arbejdsgiveren kun kan kræves dækket af funktionærens
løntilgodehavende eller indtjente provision, men ikke kan
inddrives som en almindelig gældsfordring, jfr. funktionærlovens
1. Lønindtægter m.v.
1.1. Løn og honorarindtægt
1.2. Feriegodtgørelse
1.3. Gratialer, provisioner og tantiemer
1.4. Civilløn under militærtjeneste
1.5. Drikkepenge
1.6. § 5 d-ydelser og andre »rejsegodtgørelser«
1.7. Naturalgoder og tilskud
1.8. Udlæg for arbejdsgiveren
1.9. Diverse goder, herunder frynsegoder
1.10. Særlig indkomst
2. Fradrag i lønindtægter m.v.
2.1. Det faste lønmodtagerfradrag
2.2. Fradrag ved siden af det faste lønmodtagerfradrag
2.3. Fradrag i stedet for det faste lønmodtagerfradrag - generelle fradrag - se specifikationen under 2.3
3. Specielle grupper af lønmodtagere
3.1. Aftenskolelærere
3.2. Avisbude
3.3. Blikkenslagere og rørlæggere
3.4. Boreplatforme
3.5. Brandmænd
3.6. Brugsforeningsuddelere
3.7. Bygningstapetserere
3.8. Børnedagpleje
3.9. Civilforsvaret
3.10. Diakonisser
3.11. Europaparlamentet
3.12. Fagforeningsfunktionærer
3.13. Falckreddere
3.14. Fiskere
3.15. Folketinget
3.16. Gæstearbejdere
3.17. Handelsrejsende
3.18. Havnearbejdere
3.19. Hjemmehjælpere
3.20. Hjemmesygeplejersker
3.21. Hjemmeværnet
3.22. HT-chauffører m.fl.
3.23. Huslejenævn
3.24. Hyrevognschauffører
3.25. Idrætsfolk m.fl.
3.26. Isoleringsarbejdere
3.27. Journalister
3.28. Katolske præster og ordenssøstre
3.29. Klasselotterikollektører
3.30. Kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl.
3.31. Kriminalforsorgen
3.32. er udgået
3.33. Lastbilchauffører
3.34. Mannequiner
3.35. Militæret
3.36. Militærnægtere
3.37. Musikere
3.38. NESA-montører
3.39. Nævninge og domsmænd
3.40. Piloter og stewardesser
3.41. Politiet
3.42. Pressefotografer
3.43. Præster
3.44. Radio- og fjernsynsmedarbejdere
3.45. Rejseledere
3.46. Rejsemontører
3.47. er udgået
3.48. Salgschauffører - Bryggerierne
3.49. Salgschauffører - Brødfabrikkerne
3.50. Salgschauffører - Is
3.51. Salgschauffører - Mineralvand m.v.
3.52. Salgschauffører - Mælk
3.53. Scenefunktionærer m.fl.
3.54. Skibspersonale
3.55. Skorstensfejere
3.56. Skuespillere
3.57. Statsbanepersonale
3.58. Tilsynsværger
3.59. Tjenere og servitricer
3.60. Toldtjenestemænd
3.61. Tunghøre
3.62. Videnskabsmænd
3.63. Vurderingsmænd.
4. Etableringskonto
4.1. Hvem kan foretage indskud
4.2. Beregning af indskuddet
4.3. Indskud på særlig konto
4.4. Fradrag uden indskud
4.5. Benyttelse ved etablering
4.6. Forlods afskrivning
4.7. Ægtefæller
4.8. Ubenyttede indskud
4.9. Afhændelse af virksomheden
4.10. Uberettiget hævning af indskud
4.11. Sikkerhed for skattekrav
4.12. Straffebestemmelser
4.13. Skibsværftsaftalen
5. Sømandsskatteordningen
5.1. Sømandsbeskatning m.v. - nogle hovedregler
5.2. Skatteansættelse og skatteberegning i land