PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PB - BESKATNINGEN AF ÆGTEFÆLLER OG BØRN

§ 14, at forældrene fortsat er afskåret fra fradrag i indkomsten,

ligesom kapitalværdien ikke kan fratrækkes i formuen, jfr. LL § 21. Derimod vil barnet nu blive skattepligtig af

underholdsydelserne, jfr. SL § 4 c samt lsr. 1960.175 og

1981.182.

c. Består gaven i, at forældrene påtager sig en gældsforpligtelse

overfor barnet, ses der ved indkomstopgørelsen bort fra renten

både hos forældrene og barnet, og forældrene kan ikke fratrække

gælden i formuen.

Når barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab, indtræder der

indkomstskattepligt af renten, jfr. SL § 4 e, og formueskattepligt

af værdien af fordringen. Forældrene kan i henhold til LL § 17

stadig ikke fratrække renten ved indkomstopgørelsen, men de kan nu

fratrække gælden i formuen.

En skatteyder havde købt en fordring på sin søn. Det forhold, at han

overdrog fordringen til sine børnebørn, medførte ikke, at sønnen,

der var skyldner i henhold til pantebrevet, blev afskåret fra at

fradrage den del af den samlede rente, der tilfaldt hans egne

børn, skd.29.166.

En datter udstedte gældsbreve til sin fader, der samme dag gav

gældsbrevene til datterens børn. Gældsbrevenes forrentning sattes

i relation til nogle aktiers udbytte (der i realiteten var nul).

Senere ændrede datteren rentebestemmelserne, således at

gældsbrevene skulle forrentes med 7% p.a. Datteren ansås ved denne

disposition at have givet sine børn en vedvarende

underholdsydelse, som omhandlet i LL § 14 og der var ikke

fradragsret for renterne, VLD af 18. december 1978 (Skd.52.49).

Se Skat 1985.11.319 om overdragelse af anparter i eget ApS til

børnene.

Beskatning efter § 5, stk. 2, finder sted, uanset om barnet er

hjemmeværende hos den pågældende giver eller ikke.

Har barnet modtaget gaven før 1. januar 1969, og var barnet ved

modtagelsen af gaven selvstændig skattepligtig som følge af, at

det forinden havde modtaget formue ved arv eller gave fra andre

end forældrene, sker beskatningen dog hos barnet.

Eventuelt kun delvis gave

Er den barnet tillagte indtægtsnydelse eller formue kun delvis ydet

som gave, idet barnet i et vist omfang har ydet forældrene

vederlag, behandles kun den til gaveandelen svarende del af

indtægterne og formuen efter reglerne i KL § 5, stk. 2, og de

pågældende ligningslovbestemmelser. Den øvrige del er derimod

altid skattepligtig hos barnet, og beskattes ikke hos forældrene.

Et eventuelt underskud ved driften af en virksomhed, der er

overdraget barnet som gave, fradrages hos gavegiveren, dog kun en

så stor del af underskuddet, der svarer til gaveandelen.

Afkald på falden arv

Når forældre giver afkald på arv til fordel for deres børn efter at

arvingerne har tiltrådt arven, må et sådant arveafkald anses som

en gavedisposition fra forældrene til børnene (se nærmere E

4.1.6), hvorfor arven (som formue) og afkastet heraf må beskattes

hos afkaldsgiveren i overensstemmelse med reglen i KL § 5, stk. 2.

Det samme er tilfældet, hvor et barn oppebærer en annuitet ifølge

en inkonvertibel annuitetsforsikring tegnet af barnets fader som

forsikringstager.

Formuegoder, der træder i stedet for gaver fra forældre m.v.,

behandles på samme måde som selve gaven. Hvis barnet f.eks.

benytter en pengegave fra forældre til køb af obligationer, skal

obligationerne og afkastet heraf beskattes hos forældrene.

Indtægt og formue hidrørende fra opsparet børnetilskud og

ungdomsydelser beskattes hos forældrene efter KL § 5, stk. 2, jfr.

VLD af 1. nov. 1982 (skd. 65.196).

Opmærksomheden henledes på, at forældres overtagelse af børns

gældsforpligtelser og renteudgifter i forbindelse hermed ikke er

omfattet af KL § 5, stk. 2, ØLD af 16.9.1976 (Skd.41.126).

Om forældres udlån til børn, se F 1.4.3.

2.3. Forældres løn til deres børn

Efter bestemmelsen i KL § 5, stk. 3, skal løn, som et barn, der ved

indkomstårets begyndelse ikke er fyldt 15 år, oppebærer for

arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed ikke beskattes hos

barnet. Til gengæld kan forældrene ikke ved deres

indkomstopgørelse fratrække lønnen. Se som eksempel lsr. 1973.72

om en 11-årigs indtægter ved mekanikerarbejde og handel med biler.

Reglen gælder, selv om forældrene er separeret eller skilt, og

barnet har arbejdet hos den af forældrene, som ikke har del i

forældremyndigheden, jfr. skd.17.111 og lsr. 1980.30. Derimod

kunne bestemmelsen ikke anvendes overfor løn til et 7-års barn af

en kvinde, som arbejdsgiveren samlevede med, lsr. 1976.69. Fradrag

blev dog her nægtet, da det ikke fandtes sandsynliggjort, at

barnet havde udført arbejde for beløbet.

Er barnet derimod ved indkomstårets begyndelse fyldt 15 år, skal

lønnen medregnes hos barnet og er fradragsberettiget hos

forældrene på sædvanlig måde, forudsat at der er udført et

arbejde svarende til den fratrukne løn.

Det er alene barnets indkomstår, der er afgørende for om reglerne i

KL § 5, stk. 3, skal anvendes. Det er altså uden betydning, om

forældrene eventuelt har et afvigende indkomstår. Se som eks.

skd.37.130.

Hvor barnet er ansat af et interessentskab, hvori en eller begge

barnets forældre deltager sammen med andre, kan lønindtægten ikke

henføres under KL § 5, stk. 3, når lønnen til barnet udredes af

interessentskabets overskud og ikke alene af forældrenes andel

heraf, lsr. 1974.74.

Det samme gælder, når barnet arbejder for et A/S, hvori faderen er

hovedaktionær, lsr. 1977.196.

Avisuddelere, der som hjælpebude anvender egne børn såvel over som

under 15 år, kan fradrage løn til disse børn sammen med eventuel

løn til fremmede hjælpebude, og børnene beskattes af denne

lønindtægt, selvom de er under 15 år, skd.14.149. I dette tilfælde

er der ikke tale om at fratrække løn til børn under 15 år for

arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, men blot tale om en

deling af en A-indkomst.

2.4. Forældres underholdsydelser til deres børn

Et barn, der har ophold i hjemmet, hvor det får kost og logi m.v.,

uden at underholdet er vederlag for arbejde i forældrenes

erhvervsvirksomhed, er uanset dets alder skattefri af værdien af

underholdet, og forældrene kan ikke foretage noget fradrag for

deres udgift, jfr. KL § 5, stk. 4. Også pengebeløb, der ydes af

forældre til dækning af barnets almindelige leveomkostninger, er

omfattet af skattefriheden. Er det pågældende underhold derimod

vederlag for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, behandles

det skattemæssigt på samme måde som lønnen iøvrigt for sådant

arbejde, se lsr. 1957, 84. Værdien af kost og logi m.v., der ydes

af en fader til hans børn uden for ægteskab, er også skattefri for

børnene.

I lsr. 1971.128 havde skatterådet anset en faglærerinde for delvis

skattepligtig af løn og frit ophold som husbestyrerinde for sin

fader. Landsskatteretten anså ikke beløbet for skattepligtigt,

idet der henvistes til, at børn ikke beskattes af, hvad der er

ydet i helt eller delvis underhold af forældrene, medmindre sådant

underhold er vederlag for arbejde i en af forældrenes

erhvervsvirksomhed. Se også lsr. 1973.117.

Pengebeløb, der ydes til et ikke-hjemmeboende barn over 18 år, er

omfattet af gaveafgiftsreglerne.

2.5. Selvangivelse og skatteansættelse

Børn der ved begyndelsen af et indkomstår ikke er fyldt 15 år, skal

kun indsende selvangivelse og medtages ved skatteansættelsen,

såfremt de i indkomståret har haft skattepligtig indkomst og/eller

formue. Selvangivelsen fra en umyndig skal underskrives af

værgen, jfr. SL § 22, stk. 9.

§ 15 C.

Længstlevende beskattes som foran nævnt af sin egen indkomst i

dødsåret og det eller de følgende år, hvori dødsboet er under

skiftebehandling. I denne indkomst indgår bl.a. løn- og

pensionsindtægter efter afdøde (efterløn, efterpension m.v.),

udbetalinger fra længstlevendes egne pensionsordninger med løbende

udbetalinger, rateforsikringer, indeksordninger m.v., samt løbende

udbetalinger fra afdødes pensionsordninger, som i kraft af

begunstigelsesbestemmelser tilfalder længstlevende.

Såfremt der i boet indgår en erhvervsvirksomhed, som længstlevende

driver eller deltager i, eller såfremt længstlevende på anden måde

udfører arbejde for boet, skal den længstlevende beskattes af et

arbejdsvederlag, der svarer til den betaling, som det ville være

muligt at opnå ved arbejde af samme art og omfang, udført for

andre, se KL § 20E.

Til længstlevendes indkomst under skiftebehandlingen medregnes

derimod ikke beløb, som dødsboet udbetaler som renter eller

udbytte af boslod eller arvelod, jfr. KL § 28, ligesom

længstlevende heller ikke i denne periode skal beskattes af

lejeværdi eller værdi af fri bolig, selv om han/hun bebor

dødsboets en- eller tofamilieshus, ejerlejlighed, stuehus m.v.

Lejeværdien beskattes derimod i det skattepligtige bo og medregnes

desuden i den endelige boopgørelse.

1.5.4.3. Begravelsesudlægsboer m.v.

På samme måde, som når et bo efter en afdød skiftes, vil der som

hovedregel ikke blive foretaget en afsluttende ansættelse af

afdødes indkomst indtil dødsdagen, når hans dødsbo udlægges til

dækning af begravelsesomkostningerne i medfør af skiftelovens §

10, stk. 1, eller udlægges efter skiftelovens § 10, stk. 2.

Den længstlevende ægtefælle vil dog efter KL § 14, stk. 9, inden en

måned kunne kræve en afsluttende ansættelse, og er berettiget til

uden om boet at få udbetalt overskydende skat, hvis denne udgør

mindst 500 kr. Overskydende skat for året før dødsåret udbetales

ligeledes uden om boet til længstlevende. Længstlevende hæfter

ikke for eventuelle restskatter.

Længstlevendes egen indkomstansættelse i dødsåret omfatter, ligesom

når der skiftes, hans/hendes bodels- og særejeindkomst indtil

dødsfaldet og endvidere al skattepligtig indkomst efter

dødsfaldet.

1.5.4.4. Formuebeskatningen

Er en af ægtefællerne afgået ved døden inden indkomstårets udløb,

skal den længstlevende medregne hele fællesformuen samt sit

særeje, hvis han/hun i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet har

overtaget boet til hensidden i uskiftet bo.

Er boet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet udlagt uden

skiftebehandling efter skiftelovens § 57, stk. 1, gælder samme

regel, dog således at længstlevendes formueskattepligt tillige

omfatter aktiver, der hidrører fra afdødes særeje.

Hvis boet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller

hvis et uskiftet bo overgår til skifte, skal den længstlevende,

hvis skiftet ikke er afsluttet inden indkomstårets udløb, som

skattepligtig formue kun medregne sit eventuelle særeje samt

aktiver, der måtte være udlagt af boet inden indkomstårets

slutning. Den længstlevende er altså ikke formuebeskattepligtig

af sin andel af det under skifte værende fællesbo.

Hvis boet efter at være undergivet skiftebehandling udleveres til

hensidden i uskiftet bo eller udlægges efter reglen i skiftelovens

§ 26, stk. 6.

»Danmark«

Hvor begge ægtefæller er medlemmer af Fortsættelsessygekassen

»Danmark«, tilkommer fradragsretten den af ægtefællerne, i hvis

navn policen er oprettet. Ønsker ægtefællerne at dele

fradragsretten for præmien, skal begge ægtefællers CPR-numre efter

aftale med »Danmark« være anført under »forsikret« på

kontingentkvitteringen.

Børneopsparing

Hvor børneopsparingskonti er oprettet i strid med § 4, stk. 1, i

bkg. nr. 520 af 20. sept. 1982, idet der ikke er anført en bestemt

af forældrene som indskyder, skal der ske en berigtigelse af

forholdet, således at det noteres, hvem af forældrene der har

indskudsretten og dermed fradragsretten.

1.1.5. Lån mellem ægtefæller

Spørgsmålet om og under hvilke vilkår, ægtefæller med skattemæssig

virkning kan foretage renteberegning af lån imellem sig, må

afgøres af ligningsmyndigheden ud fra en konkret vurdering. Det

tilføjes i denne forbindelse, at ægtefæller i henhold til

ægteskabslovgivningen kan indgå bindende retshandler med

hinanden. I sådanne tilfælde vil lån mellem ægtefællerne

skattemæssigt blive vurderet efter samme retningslinjer, som blev

lagt til grund efter de tidligere gældende regler, hvor

driftskapital til hustruens virksomhed tilvejebragtes gennem udlån

fra manden.

1.2. Opdeling i arbejds- og formueindkomst

Når ægtefæller er samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter

en periode af et helt år, opdeles hver ægtefælles skattepligtige

indkomst på formueindkomst og arbejdsindkomst, jfr. KL § 26.

1.2.1. Formueindkomst KL § 26, stk. 2

Ved opgørelsen af en ægtefælles formueindkomst medregnes ifølge §

26, stk. 2

a) rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter

m.v., der ikke er omfattet af stk. 3, litra c),

b) overskud eller underskud af en- og tofamilieshuse, fritidshuse,

ejerlejligheder, grunde og lignende,

c) overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, der ikke er

omfattet af stk. 3, litra b),

d) fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der ikke

vedrører den skattepligtiges erhvervsvirksomhed, når fortjenesten

eller tabet skal medregnes i den almindelige indkomst,

e) overført underskud efter stk. 6 (fra ægtefællen) eller LL § 15,

f) overført negativ særlig indkomst efter § 9, stk. 3, i LOSI,

g) negativ arbejdsindkomst,

h) fradrag efter investeringsfondsloven vedrørende virksomhed som

nævnt under litra c),

i) fradrag for gaver efter LL § 8 A.

Avancer ved terminsforretninger med obligationer og aktier,

beskattet som almindelig indkomst, blev anset for formueindkomst,

jfr. KL § 26, stk. 2, litra d (Skat 1986.5.337).

Blandede ejendomme og stuehuse i landbruget

Overskud eller underskud af ejerboligen i en blandet ejendom og af

stuehuset på en landbrugsejendom henføres til formueindkomsten.

1.2.2. Arbejdsindkomst KL § 26, stk. 3

Ved opgørelsen af en ægtefælles arbejdsindkomst medregnes efter §

26, stk. 3

a) løn, pension og anden indtægt, der henregnes til A-indkomst,

b) overskud eller underskud af selvstændig virksomhed, i hvis drift

den skattepligtige tager aktiv del,

c) rente, og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v.

vedrørende de under litra b) omhandlede arter af virksomhed,

d) lønmodtagerfradrag,

e) udgift til forsikring eller pensionsordning m.v. med fuld eller

begrænset fradragsret efter pensionsbeskatningsloven,

f) underholdsbidrag og løbende ydelser,

g) udenlandsk almindelig indkomst, der berettiger til lempelse af

skatten i medfør af dobbeltbeskatningsaftale eller i medfør af LL

§§ 33 eller 33 A,

h) fradrag efter etableringskontoloven samt fradrag efter

investeringsfondsloven vedrørende virksomhed som nævnt i litra b),

samt henlæggelsesbeløb, der skal indtægtsføres efter

etableringskontolovens §§ 9-11 og investeringsfondslovens §§ 9-11.

1.2.3. Indkomstarter, der ikke er nævnt KL § 26, stk. 4

Indtægter og udgifter, der ikke udtrykkeligt er anført under

opregningen af formueindkomst i KL § 26, stk. 2, medregnes ved

opgørelsen af arbejdsindkomst.

1.2.4. Indtægt ved selvstændig virksomhed

Efter KL § 26, stk. 3, litra b, er det en betingelse for at henregne

overskud eller underskud af selvstændig virksomhed til

arbejdsindkomsten, at den pågældende ægtefælle har taget aktiv del

i driften af virksomheden. Er dette ikke tilfældet, medregnes

indtægten til ægtefællens formueindkomst ifølge KL § 26, stk. 2,

litra c, jfr. pkt. 2.1 i skd.cirk. nr. 155 af 6. okt. 1983.

Ved bedømmelsen af, om en virksomhedsindtægt herefter skal henføres

til arbejdsindkomsten eller formueindkomsten, skal der henses til,

om indtægten er erhvervet ved ægtefællens personlige

arbejdsindsats eller om indtægten i overvejende grad kan

karakteriseres som afkast af passiv kapitalanbringelse. Afgørelsen

af dette spørgsmål skal ske efter de samme retningslinjer, som er

lagt til grund ved fortolkningen af den før den 1. januar 1983

gældende bestemmelse i KL § 4, stk. 2, litra a, om den særskilt

ansatte hustrus indtægt ved selvstændig virksomhed. Herom henvises

til pkt. 19 i skd.cirk. nr. 198 af 27. oktober 1971. Det må

herefter kræves, at ægtefællen tager aktiv del i virksomhedens

drift og at der er tale om en virksomhed af en vis varighed.

En eventuel forskudsafskrivning henregnes til indtægten ved

selvstændig virksomhed og henføres dermed til arbejds- eller

formueindkomsten sammen med virksomhedens over- eller underskud.

Bortforpagtning og udleje

Efter det foran anførte skal overskud eller underskud ved

udlejningsejendomme og indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom

eller virksomhed i almindelighed medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens formueindkomst.

Overskud eller underskud af en udlejningsejendom medregnes dog under

visse betingelser til en ægtefælles arbejdsindkomst. Det er ikke i

sig selv tilstrækkeligt, at ægtefællen udfører de administrative

funktioner, der normalt påhviler en ejendomsadministrator. Det må

kræves, at udlejningen antager et sådant omfang, at ægtefællen i

det daglige tager del i driften af virksomheden, f.eks. hvor

ægtefællen ligefrem har administration af ejendommen som sit

erhverv, eller hvor arbejdet med udlejningen i øvrigt kan

sidestilles hermed.

Hvis arbejdet i forbindelse med udlejningsvirksomhed i det

væsentlige er overladt til andre, eller ægtefællens arbejde ikke

antager et omfang som beskrevet ovenfor, skal virksomhedens

overskud eller underskud således medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens formueindkomst.

Indtægter og udgifter ved bortforpagtning af landbrug, herunder

bortforpagtning/udleje af en del af et landbrug, vil i

almindelighed være formueindkomst.

Overskud eller underskud medregnes efter de nævnte kriterier i sin

helhed enten til formueindkomsten eller til arbejdsindkomsten.

I/S m.v.

Deltagelse i et kommanditselskab, interessentskab m.v. er ikke i sig

selv tilstrækkeligt til, at virksomhedens overskud eller underskud

skal medregnes til arbejdsindkomsten. Det må kræves, at ægtefællen

tager aktiv del i virksomhedens drift.

1.2.5. Renter m.v. vedrørende selvstændig virksomhed

Rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v.

vedrørende selvstændig virksomhed, i hvis drift den skattepligtige

tager aktiv del, medregnes ved opgørelsen af ægtefællens

arbejdsindkomst, jfr. KL § 26, stk. 3, litra c.

Hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvor overskud eller

underskud medregnes til formueindkomsten, skal renter m.v.

vedrørende virksomheden tilsvarende medregnes ved opgørelsen af

formueindkomsten, jfr. KL § 26, stk. 2, litra a.

Renter af indestående på etableringskonti anses som afkast af

formuen og skal derfor medregnes ved opgørelsen af

formueindkomsten hos den af ægtefællerne, der har foretaget

indskuddet.

Renter, der tilskrives konti for investeringsfonds, skal medregnes

hos den af ægtefællerne, der har foretaget henlæggelsen. Renterne

medregnes ved opgørelsen af ægtefællens arbejdsindkomst.

Evt. fordeling

Der kan forekomme tilfælde, hvor der skal foretages en opdeling af

renter på henholdsvis privat og erhvervsmæssig gæld.

Med hensyn til renteudgifter på en landbrugsejendom, hvis drift

kræver aktiv deltagelse, kan der foretages en opdeling af

renteudgifter på privat og erhvervsmæssig gæld, svarende til den

stedfundne fordeling af ejendomsværdien på henholdsvis stuehus og

driftsbygninger m.v.

Er et lån udelukkende optaget til finansiering af driftsbygninger,

kan renteudgifterne i det hele henføres til arbejdsindkomst.

I øvrigt medregnes renteindtægter/udgifter til arbejdsindkomsten

efter følgende retningslinjer

Ved renteindtægter lægges vægt på, om kapitalen vedrører

virksomhedens nødvendige driftskapital.

Ved renteudgifter lægges vægt på, om disse må anses for passende

efter virksomhedens art og omfang.

En flytning af indtægter og udgifter mellem arbejdsindkomst og

formueindkomst kan i visse tilfælde få betydning for ægtefællernes

samlede skat.

En sådan omfordeling kan især forekomme med hensyn til renter, idet

renteindtægter og -udgifter, som vedrører en virksomhed i hvis

drift der tages aktiv del, som foran nævnt henføres til

arbejdsindkomsten. Andre renteindtægter og -udgifter medregnes til

formueindkomsten.

For ægtefællen med den største arbejdsindkomst vil en ændring af

fordelingen på arbejdsindkomst og formueindkomst ikke have

betydning for skattens størrelse, idet skatten af formueindkomsten

og arbejdsindkomsten beregnes under eet.

Ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst vil typisk have interesse

i, at henføre

- renteindtægt til arbejdsindkomsten og

- renteudgift til formueindkomsten.

Dette har betydning, når skatten af arbejdsindkomsten og skatten af

formueindkomsten beregnes på forskellige skattetrin.

Hvis skatten af formueindkomsten beregnes på et lavere trin end

arbejdsindkomsten (f.eks. hvis ægtefællen med den største

arbejdsindkomst har stor negativ formueindkomst) vil ægtefællen

med den mindste arbejdsindkomst have interesse i den »omvendte«

placering.

Ændring af fordelingen

Der må fra skattemyndighedernes side udvises tilbageholdenhed med at

ændre den af ægtefællerne foretagne opdeling af renter på

henholdsvis privat og erhvervsmæssig gæld, med mindre opdelingen

må anses for at være åbenbart forkert.

1.2.6. Fradrag og genbeskatning af investerings- og

etableringskontohenlæggelser

Fradrag efter investeringsfondsloven vedrørende virksomhed, hvori en

ægtefælle tager aktiv del, medregnes ved opgørelsen af

arbejdsindkomst, jfr. KL § 26, stk. 3, litra h.

Vedrører fradraget ikke sådanne former for virksomhed, medregnes

henlæggelsen til formueindkomsten, jfr. KL § 26, stk. 2, litra h.

Såfremt en skatteyder driver både en aktiv og en passiv virksomhed,

hvor den aktive virksomhed giver overskud og den passive

underskud, kan der henlægges 25 pct. af det samlede

erhvervsoverskud. Når begge virksomheder giver overskud fordeles

en henlæggelse til investeringsfond mellem arbejds- og

formueindkomst ved at en forholdsmæssig andel af henlæggelsen

henføres til den aktive virksomhed og dermed til

arbejdsindkomsten.

Indskud på etableringskonto fradrages i arbejdsindkomsten, jfr. KL §

26, stk. 3, litra h.

Henlæggelsesbeløb, der skal indtægtsføres efter

etableringskontolovens §§ 9-11 og investeringsfondslovens §§ 9-11,

skal ligeledes medregnes til arbejdsindkomsten.

1.2.7. Udenlandsk indkomst

Ifølge KL § 26, stk. 3, litra g, skal udenlandsk almindelig indkomst

medregnes til arbejdsindkomsten, når der er tale om indkomst, der

berettiger til lempelse af skatten i medfør af

dobbeltbeskatningsaftale eller i medfør af LL § 33 og § 33 A.

Bestemmelsen finder anvendelse på al nedslagsberettiget udenlandsk

indkomst. Dette gælder også i de tilfælde, hvor lempelsen sker ved

eksemption med progressionsforbehold efter den såkaldte gamle

metode, hvor den udenlandske indtægt ikke medregnes til den danske

skattepligtige indtægt, men kun ved skatteberegningen.

Udenlandsk indkomst, der ikke berettiger til nedslag, henføres til

arbejdsindkomst eller formueindkomst efter de almindelige

kriterier i KL § 26, stk. 2 og 3.

1.3. Skatteberegningen KL § 35 A

Når ægtefæller, der er fuldt skattepligtige i henhold til KL § 1, er

samlevende i hele indkomståret, og dette omfatter en periode af et

helt år, beregnes indkomstskatten efter følgende regler.

Ægtefællen med den største arbejdsindkomst

For den af ægtefællerne, der har den største arbejdsindkomst

beregnes indkomstskatten på grundlag af dennes skattepligtige

indkomst.

Ægtefællen med den mindste arbejdsindkomst

For den af ægtefællerne, der har den mindste arbejdsindkomst, lægges

formueindkomsten til - eller hvis den er negativ, trækkes den fra

i - den anden ægtefælles skattepligtige, afrundede indkomst.

Forskellen mellem skatten af denne ægtefælles skattepligtige

indkomst og skatten af den således regulerede indkomst, udgør

skatten eller skattenedsættelsen vedrørende formueindkomsten. Se

eksemplerne nedenfor.

Hvor kun en af ægtefællerne betaler kirkeskat, skal skatten eller

skattenedsættelsen efter KL § 35A, stk. 3, 3. pkt., beregnes under

hensyntagen til den kirkeskattemæssige status for ægtefællen med

den mindste arbejdsindtægt, hvis formueindkomst skatteberegnes

efter princippet i § 35A, stk. 3, jfr. Skat 1986.1.74.

Den særlige skatteberegningsregel tager udgangspunkt i, at der kan

udpeges en ægtefælle med størst arbejdsindkomst (ægtefælle 1).

Hvis ægtefællerne ikke har arbejdsindkomster eller hvis de har

lige store arbejdsindkomster, skal den særlige

skatteberegningsregel anvendes på den af ægtefællerne, der har

den mindste formueindkomst (ægtefælle 2).

Såfremt begge ægtefæller har negative arbejdsindkomster, anses den

af ægtefællerne, der har størst formueindkomst, som ægtefælle 1.

Er ægtefællernes arbejdsindkomster lige store, og har begge samtidig

negativ formueindkomst, anses den af ægtefællerne, der har den

mindste negative indkomst som ægtefælle 1.

1.3.1. 1.000 kr.'s-reglen KL § 35 A, stk. 7

Såfremt ægtefælle 2's positive eller negative formueindkomst er

nominelt mindre end eller lig med kr. 1.000, skal den særlige

skatteberegningsregel ikke bringes i anvendelse. I disse tilfælde

indgår formueindtægt og -udgift i skatteberegningen på lige fod

med arbejdsindkomsten hos ægtefælle 2, jfr. KL § 35 A, stk. 7.

1.3.2. Overført underskud

Hvis en ægtefælles skattepligtige indkomst udviser underskud, og

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal

underskuddet i størst muligt omfang fradrages i den anden

ægtefælles skattepligtige indkomst, KL § 26, stk. 6.

Et overført underskud medregnes til den anden ægtefælles

formueindkomst. Om skatteberegningen i dette tilfælde, se eksempel 4.

Udenlandsk indkomst

Ved anvendelse af den forannævnte bestemmelse ses der ved opgørelsen

af ægtefællernes skattepligtige indkomst bort fra indtægter, der

beskattes i udlandet. Dette gælder dog ikke, hvor skatten af den

udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i LL §

33 A.

Den udenlandske indtægt, der kan bortses fra, er nettoindtægten,

dvs. bruttoindtægten reduceret med f.eks. fradrag for arbejde i

udlandet (jfr. D 2.3.28), skd. 70.431.

Eksempler

Nedenfor er vist eksempler på anvendelsen af skatteberegningsreglen

i KL § 35 A.

Eksempel 1

Æ 1 Æ 2 Arbejdsindkomst ..................... 80.000 kr. 30.000 kr. Formueindkomst ...................... 20.000 kr. 10.000 kr. ------------------------- Skattepligtig indkomst .............. 100.000 kr. 40.000 kr. ------------------------- Da Æ 1 har den største arbejdsindkomst kan dennes samlede skat f.eks. beregnes til ............ 45.148 kr. Æ 2's skat beregnes således: Skatten af arbejdsindkomsten 30.000 kr. beregnes f.eks. til ...... 13.350 kr. Skatten af formueindkomsten beregnes som skatten af reguleret indkomst - skatten af Æ 1's indkomst, dvs. skat af (100.000 kr. + (10.000 kr.)) f.eks. .............. 51.038 kr. - skat af 100.000 kr. ............... 45.148 kr. ------------ skat af formueindkomst .............. 5.890 kr. 5.890 kr. ------------------------- Æ 2's skat i alt .................... 19.240 kr. ----------- Eksempel 2 Æ 1 Æ 2 Arbejdsindkomst ..................... 120.000 kr. 90.000 kr. Formueindkomst ...................... -20.000 kr. -20.000 kr. -------------------------- Skattepligtig indkomst .............. 100.000 kr. 70.000 kr. ------------------------- Æ 1's skat af 100.000 kr. f.eks...... 45.148 kr. Æ 2's skat beregnes således: Skat af arbejdsindkomst (90.000 kr.) f.eks. ................. 40.050 kr. Skat af formueindkomst: Skat af reguleret indkomst (100.000 kr.- 20.000 kr.) f.eks. .... 35.600 kr. - skat af Æ 1's indkomst ............ 45.148 kr. ------------------------- Skat af formueindkomst .............. -9.548 kr. -9.548 kr. ------------------------- Æ 2's samlede skat .................. 30.502 kr. ----------- Eksempel 3 Æ 1 Æ 2 Arbejdsindkomst ..................... 90.000 kr. 20.000 kr. Formueindkomst ...................... 10.000 kr. 500 kr. ------------------------- Skattepligtig indkomst .............. 100.000 kr. 20.500 kr. ------------------------- Da formueindkomsten hos den af ægtefællerne, der har den mindste arbejdsindkomst, ikke overstiger 1.000 kr., beregnes skatten af formueindtægten, 500 kr., ikke ved »marginalberegning«, som i eksempel 1, men skatten beregnes direkte af hver ægtefælles skattepligtige indkomst, jfr. KL § 35 A, stk. 7. Eksempel 4 Æ 1 Æ 2 Arbejdsindkomst ..................... 125.000 kr. 100.000 kr. Formueindkomst ...................... -20.000 kr. -125.500 kr. ------------------------- Skattepligtig indkomst .............. 105.000 kr. -25.500 kr. ------------------------- Overførsel af underskud til ægtefælle (KL § 26, stk. 6) Skattepligtig indkomst .............. 80.000 kr. 0 kr. ------------------------- Heraf: Arbejdsindkomst ..................... 125.000 kr. 100.000 kr. Formueindkomst (KL § 26, stk. 2e) ... -45.000 kr. -100.000 kr. Skatteberegning: Æ 1: Skat beregnes af 80.000 kr. f.eks. 36.118 kr. ----------- Æ 2: Først behandles formueindkomsten: Formueindkomsten (-100.000 kr.) trækkes fra Æ 1's skattepligtige indkomst 80.000 - 100.000 kr. ....... -20.000 kr. Den negative formueindkomst overstiger Æ 1's skattepligtige indkomst, hvorfor den overskydende del fratrækkes i Æ 2's arbejdsindkomst jfr. KL § 35 A, stk. 4, der herefter udgør 80.000 kr. Skat af formueindkomst (nu -80.000 kr.) udgør: Skat af reguleret indkomst (80.000 kr. - 80.000 kr.) ........... 0 kr. - Æ 1's skat af 80.000 kr. .......... 36.118 kr. ----------- Skat af formueindkomst .............. 36.118 kr. -36.118 kr. ----------- Skat af arbejdsindkomst (80.000 kr.). 36.118 kr. ----------- Æ 2's samlede skat .................. 0 kr. -----------

1.4. Medarbejdende ægtefælle KL § 37 A

Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge

har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles

eller begges erhvervsvirksomhed, skal indkomsten fra denne

beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad har

drevet virksomheden. Såfremt ægtefællerne anmoder herom, overføres

indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, for 1986 dog højst

114.900 kr., til den anden ægtefælle som indkomst for denne. Den

overførte indkomst er arbejdsindkomst, jfr. KL § 26 A, stk. 3,

litra b. Indkomsten for den ægtefælle, der beskattes af indkomsten

fra virksomheden, nedsættes med det overførte beløb, jfr. KL § 37

A.

Samlevende

Reglen kan kun anvendes, hvis ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, hvilket indebærer, at reglen kan benyttes for

det indkomstår, hvori ægteskabet indgås, men ikke i det

indkomstår, hvor samlivet ophører på grund af ægtefællernes

separation eller skilsmisse. I sidstnævnte tilfælde beskattes den

af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden,

af hele indkomsten indtil samlivets ophør. Det samme gælder i

tilfælde af dødsfald, jfr. KL § 37 A, stk. 3, og lsr.1978.208.

Har en ægtefælle forskudt indkomstår, som f.eks. slutter 30. september, kan der ske overførsel af overskud til den

medarbejdende ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende pr. denne

dato, selv om de eventuelt bliver separeret eller skilt inden

udgangen af kalenderåret, skd.57.157.

Væsentligt omfang

Om kravet til omfanget af ægtefællens medhjælp kan henvises til KL

cirk. nr. 198 af 27. okt. 1971, pkt. 48, hvori bl.a. anføres

»Som nævnt er det en betingelse, at hustruen i det pågældende

indkomstår har deltaget i væsentligt omfang i driften af mandens

eller ægteparrets fælles erhvervsvirksomhed. Det må bero på en

konkret afgørelse, om hustruens deltagelse i det enkelte tilfælde

har haft et væsentligt omfang. Det skal dreje sig om medhjælp af

en fastere karakter, som lægger beslag på en betydelig del af

hustruens arbejdskraft.

Hustruens medvirken må have haft et sådant omfang, at der ved

tilrettelæggelsen af virksomhedens drift er regnet med hendes

deltagelse i arbejdet, således at der derved normalt er sparet

udgift til anvendelse af fremmed arbejdskraft. Det er dog ikke

nødvendigt, at hustruen har medvirket dagligt i hele indkomståret,

reglen vil efter omstændighederne også kunne anvendes, hvor

hustruen kun har deltaget i arbejdet visse dage om ugen eller kun

i en del af indkomståret. Der foreligger dog ikke en væsentlig

medvirken, når hustruen kun yder lejlighedsvis assistance eller

kun arbejder med nogle få timer om ugen (f.eks. i forbindelse med

weekend travlhed), eller når der er tale om sæsonarbejde af

kortere varighed, f.eks. i forbindelse med julehandelen.

Det vil i almindelighed ikke være tilstrækkeligt, at hustruen har

passet mandens forretningstelefon. Arbejdet med regnskabsføring i

den pågældende virksomhed vil kunne begrunde skattemæssig stilling

som medhjælpende hustru, hvis virksomheden har et sådant omfang,

at regnskabsføringen i sig selv eller sammen med andre opgaver i

virksomheden virkelig stiller betydelige krav til hustruens

arbejdsindsats.

Hvor hustruen arbejder med i virksomheden hver dag, må der i

almindelighed være tale om en daglig arbejdsindsats på mindst 3-4

timer. Er der ikke tale om en daglig medvirken eller medvirken i

hele indkomståret, må der normalt kræves en væsentligt større

daglig arbejdsindsats«.

I cirkulæret udtales endvidere: »I en mindre virksomhed, hvor

regnskabsføringen væsentligt består i indførelse af nogle få

daglige poster, vil hustruens arbejde hermed således ikke kunne

danne grundlag for beskatning efter reglerne for medhjælpende

hustruer«. Da gældende regler for momsberegning m.m. efterhånden

har gjort regnskabsføringen mere tidkrævende, må det, uanset om

den medarbejdende ægtefælles bistand i det væsentlige kun omfatter

regnskabsføring på grundlag af kasserapporter, underkastes en

konkret vurdering, om denne bistand kan antages at have krævet en

arbejdsindsats på 3-4 timer dagligt.

De i cirkulæret angivne krav til den medhjælpende hustrus bistand,

gælder efter lovændringen den 8. juni 1978 tilsvarende for en

medhjælpende ægtemand.

Hvis virksomheden er påbegyndt i løbet af året, er det

tilstrækkeligt, at omfanget af den medarbejdende ægtefælles

arbejde har været væsentligt i den periode af indkomståret, hvor

den fælles virksomhed har været i drift, SD-cirkulære 1978 nr. 8.

Se også lsr.1978.190, hvor en virksomhed den 1. maj blev omdannet

til et anpartsselskab.

Er ægteskab indgået i årets løb, er det tilstrækkeligt, at der har

været tale om en væsentlig medvirken i den del af året, ægteskabet

har bestået. Det overførte beløb må dog ikke stå i åbenbart

misforhold til ægtefællens arbejdsindsats i virksomheden, jfr. KL

§ 37 A, stk. 1, 4. pkt.

En ægtefælles øvrige indtægter kan indicere, at medhjælpen ikke kan

antages at have været væsentlig, således hvis de øvrige indtægter

er relativt betydelige, eller såfremt den pågældende har modtaget

sygedagpenge en stor del af året, jfr. Skat 1985.8.224 og

lsr.1986.58, eller har modtaget plejevederlag for flere børn,

ligesom også andre forhold kan tale imod, at væsentlig medhjælp

kan have foreligget. Således er det i praksis antaget, at

væsentlig medhjælp ikke forelå, hvis hustruens medvirken udførtes

i det private hjem, hvor ægteparret havde 4 hjemmeboende børn.

Beskæftigelse af fremmed medhjælp på en landbrugsejendom medfører

ikke i sig selv, at hustruens arbejde ikke kan anses for at være

af væsentligt omfang, lsr.1979.81.

Såfremt ægtefællen medvirker i en erhvervsvirksomhed, der kun drives

en mindre del af året, skal arbejdsindsatsen ikke omregnes til

helårsbasis ved bedømmelsen af væsentligheden, se således

lsr.1974.73 om restauration tilknyttet væddeløbsbane.

Når den medarbejdende ægtefælle deltager i driften af flere af den

anden ægtefælles eller begges erhvervsvirksomheder, kan reglen om

medarbejdende ægtefælle anvendes, såfremt ægtefællens samlede

indsats i de omhandlede virksomheder kan karakteriseres som

væsentlig.

Bivirksomhed

ØLD 3. febr. 1981 (skd.59.370): En overlæge drev en

speciallægepraksis fra sin bopæl ved siden af sygehusarbejdet.

Hans hustru, der var uddannet lægesekretær, havde bistået ham i

konsultationstiden, samt på alle hverdage passet telefonen fra kl.

8 til 9 og varetaget rengøringen af apparatur o.lign. i ca. 3

timer ugentlig. Hun havde endvidere stået for regnskabsføringen,

herunder udfyldelsen af patientkort. Hendes arbejdstid var opgjort

til ca. 20 timer ugentligt.

Landsretten fandt, at det efter bevisførelsen måtte lægges til

grund, at skatteyderens hustru havde deltaget i væsentligt omfang

i driften af sin ægtefælles bivirksomhed. Retten fandt endvidere,

at reglerne om medarbejdende ægtefælle også kan anvendes, hvor der

er tale om medvirken i ægtefællens bivirksomhed.

Er der tale om en bivirksomhed, kan væsentlighedskriteriet i § 37 A

anses for opfyldt, når den medarbejdende ægtefælles indsats kan

anses for væsentlig i forhold til den anden ægtefælles indsats.

Noget minimum i henseende til anvendt timetal i virksomheden kan

ikke kræves. Se skd.65.161 og lsr.1983.51.

I Skat 1986.2.150, der bl.a. vedrørte spørgsmålet om anvendelse af §

37A i forbindelse med indtægten fra et lægeinteressentskab, fandt

landsskatteretten ikke bestemmelsen anvendelig, idet

lægevagtsarbejdet, hvori lægehustruen tog del, måtte anses for en

integrerende del af lægeinteressentskabets arbejdsområde, således

at væsentlighedskriteriet skulle bedømmes ud fra lægens samlede

arbejdsindsats i lægeinteressentskabet.

Driften

En landbruger-hustrus arbejde vedrørende folkehusholdningen,

herunder kostforplejning og renholdelse af værelser, anses for

omfattet af bestemmelsen om medarbejdende ægtefælle.

Den tid, en hustru, der virkede som chauffør for manden, havde været

til rådighed, medens mandens udearbejde stod på, kunne ikke

medregnes ved bedømmelsen af hustruens arbejdsindsats,

lsr.1973.164.

Erhvervsvirksomhed

Reglen om medarbejdende ægtefælle kan ikke anvendes, når ægtefællen

hjælper den anden i en lønnet stilling, se bl.a. lsr.1974.72 og 1975.96.

Der kan undertiden opstå tvivl om, hvornår selvstændig virksomhed

foreligger.

En provisionslønnet assurandør kunne ikke få opdelt indtægten, fordi

der fandtes at være tale om en lønnet stilling, lsr.1975.82.

Heroverfor står lsr.1983.52, hvor en assurandør, der drev et

agentur, hvortil var knyttet 3 agenter på fuldtid og 3-4 agenter

på deltid, ansås for at drive »erhvervsvirksomhed«. Herefter anses

en assurandør for at drive »erhvervsvirksomhed«, når han for egen

regning driver sit kontor, herunder afholder en del af

lønudgifterne.

Stillingen som postekspeditør anses ikke for selvstændig virksomhed,

jfr. lsr.1980.85 og et plejevederlag for børn i døgnpleje kunne

ikke deles mellem ægtefællerne, lsr.1980.86. Heller ikke

partsfiskeri anses for selvstændig virksomhed, skd.32.102.

En repræsentant, der fra sin bopæl drev agentur med salg af møbler

fra flere fabrikker mod provision på 5-6 pct. og som ikke modtog

nogen godtgørelse for sine udgifter og ikke fik feriepenge, blev

anset for selvstændig erhvervsdrivende, lsr.1973.163.

I ØLD af 19. marts 1984 (skd. 70.508) blev en direktør, der på

provisionsbasis solgte anparter for en investeringsfond, anset

berettiget til at overføre en overskudsandel til hustruen.

Salgsarbejdet foregik fra et kontor på ægtefællernes bopæl.

Hustruen passede kontor og telefon i dagtimerne, hvor manden var

fuldtidsbeskæftiget som direktør i en anden virksomhed.

Overskuddet havde andraget 154.668 kr.

Retten lagde vægt på, at direktøren efter aftalen med fonden var

berettiget til selv at tilrettelægge salgsarbejdet, der var

forbundet med et vist kontorhold, og den fornødne kontorhjælp

skulle han antage på egen hånd og i eget navn. Når dette

sammenholdes med salgsarbejdets omfang og med den omstændighed, at

hans vederlag beroede på de præsterede salgsresultater, fandtes

han at have drevet »erhvervsvirksomhed«, således at KL § 37 A

kunne anvendes.

Interessentskaber

Bestemmelsen om medarbejdende ægtefælle kan også anvendes, når den

anden ægtefælle er deltager i et interessentskab, og i følge

lsr.1981.81 gælder dette både når den medarbejdende ægtefælle

alene arbejder for den anden ægtefælle og når arbejdet udføres for

interessentskabet som sådant.

I sidstnævnte tilfælde kan ægtefællen dog i stedet indgå en

almindelig lønaftale med interessentskabet, som vil kunne

godkendes i skattemæssig henseende, jfr. princippet i VLD af 3.

nov. 1983 (skd. 69.257).

Indtil 50 pct.

Såfremt ægtefællerne anmoder herom, kan indtil 50 pct. af

virksomhedens overskud overføres til ægtefællen, dog højst 114.900

kr. i 1986.

Ligningsrådet har vedtaget, at anmodninger om overførsel til

medarbejdende ægtefælle kan fremsættes i indtil 5 år efter udløbet

af det pågældende indkomstår, jfr. skattestyrelseslovens § 29,

stk. 4.

Virksomhedens overskud

Virksomhedens overskud opgøres efter almindelige skatteretlige

regler, således at overførsel beregnes efter foretagne

afskrivninger, investeringsfradrag, henlæggelser til

investeringsfonds, og med tillæg af diverse skattepligtige tilskud

m.v., samt indehaverens sygedagpenge efter reglerne om frivillig

sikring, evt. lejeværdi af bolig i fast ejendom hørende til

virksomheden og evt. værdi af forbrug af egne varer fra

virksomheden.

Det således opgjorte overskud reguleres efter KL § 37 A, stk. 2,

sådan

1) Renteudgifter og valutakurstab, der er fratrukket i overskuddet,

tillægges.

2) Rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse, samt

valutakursgevinst, der er medregnet i overskuddet, fratrækkes.

3) Et fra den pågældende virksomhed hidrørende underskud, der

overføres fra tidligere år, skal fragå i det overskud, hvoraf

overførslen beregnes. Renteudgifter og rente- og udbytteindtægter,

der indgår i underskudsopgørelsen, holdes uden for det underskud,

der fradrages.

Autoforhandlers finansieringsudgifter og -indtægter kan ikke

sidestilles med renter i relation til det overskud, hvor indtægt

som medarbejdende ægtefælle beregnes. Kun beløb, der beregnes som

rente og kan betegnes som rente, skal tillægges eller kan

fratrækkes ved reguleringen af overskuddet, skd.40.29.

En murermesters hustru var medarbejdende såvel i

murermestervirksomheden som ved driften af en manden tilhørende

udlejningsejendom.

Bortset fra et skønnet administrationshonorar var ejendommens

overskud en udbytteindtægt, der ikke kan medregnes i det overskud,

som i medfør af KL § 37 A danner grundlag for overskudsoverførsel

til hustruen, lsr.1981.82.

Det beløb, der er overført til den medarbejdende ægtefælle, anses

for indtjent ved selvstændig virksomhed, og den medarbejdende

ægtefælle kan derfor ikke beregne lønmodtagerfradrag eller

henlæggelse til etableringskonto deraf.

Som foran nævnt beregnes den medarbejdende ægtefælles andel af

virksomhedens overskud efter foretagne afskrivninger,

investeringsfradrag, henlæggelser til investeringsfonds, og med

tillæg af bl.a. evt. lejeværdi af bolig i fast ejendom hørende til

virksomheden og evt. værdi af forbrug af egne varer fra

virksomheden.

Der kan derfor ikke blive tale om særskilt fradrag for

afskrivninger, investeringsfradrag og henlæggelser til

investeringsfonds i den medarbejdende ægtefælles overskudsandel

eller om særskilt tillæg for lejeværdi eller for forbrug af egne

varer til denne overskudsandel, se skd.cirk. nr. 213 af 19.

november 1975.

Reglen om medarbejdende ægtefælle kan ikke anvendes, hvis en af

ægtefællerne har indkomst, hvoraf der svares sømandsskat, jfr.

sømandsskattelovens § 7, stk. 7. Såfremt den pågældende begærer

sig overført til landbeskatning efter sømandslovens § 18, vil der

dog principielt kunne anerkendes overførsel til medarbejdende

ægtefælle, skd.42.187.

En læge, hvis hustru som sygeplejerske var medarbejdende ægtefælle,

kunne ikke - udover den maksimale overførsel til hustruen af

virksomhedens overskud - ved sin indkomstopgørelse fratrække den

del af hustruens pensionskassebidrag, som svarede til

arbejdsgiverens andel heraf i henhold til overenskomsten med Dansk

Sygeplejeråd.

Derimod kunne hustruen som ejer af ordningen selv fratrække det

fulde bidrag efter PL § 18, jfr. lsr. 1984.86.

Ikke åbenbart misforhold

Ifølge KL § 37A må der ikke være et åbenbart misforhold mellem det

overførte beløb og den medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats i

virksomheden. Der kan herved tages hensyn til såvel arbejdets

tidsmæssige udstrækning som karakteren af det udførte arbejde.

Ligningsmyndighederne skal herefter ikke blot vurdere, om den

medarbejdende ægtefælles arbejdsindsats er væsentlig, men skal

også påse, at der ikke er et misforhold mellem arbejdsindsats og

vederlag.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at formålet med den nye

regel er, at skattemyndighederne skal have mulighed for at

tilsidesætte overførsler af beløb på eller tæt ved maksimum, hvis

der alene er tale om et mindstemål af en arbejdsindsats, der i

øvrigt kan karakteriseres som væsentlig.

Det skal imidlertid bemærkes, at overførsel af maksimumbeløbet ikke

forudsætter fuldtidsarbejde, og derfor bevirker en kortere

arbejdstid ikke automatisk en forholdsmæssig afkortning af

maksimumbeløbet, jfr. for eksempel Skat 1986.5.334.

1.5. Ændring af den ægteskabelige status

1.5.1. Ægteskabsindgåelse

I det år, hvor ægteskabet indgås, skal ægtefællerne opgøre deres

skattepligtige indkomster og formue på sædvanlig måde, d.v.s. som

for ugifte personer. Dette følger modsætningsvis af KL § 26, stk.

1 og § 39, stk. 1. Skatten beregnes for hver ægtefælle for sig

uden anvendelse af den særlige skatteberegningsregel i KL § 35 A.

Er ægtefællerne samlevende i skattemæssig henseende ved

indkomstårets udgang, skal der ske overførsel af uudnyttet

personfradrag, jfr. KL § 37, stk. 2. Endvidere skal der ske

overførsel af underskud, jfr. KL § 26, stk. 6, og reglen om

medarbejdende ægtefælle i KL § 37A kan anvendes.

Ifølge HD af 13. okt. 1986 (Skat 1986.10.597) kan overførsel af

uudnyttet personfradrag ikke ske mellem ugifte, der lever sammen i

parforhold.

1.5.2. Separation og skilsmisse

Ved separation eller skilsmisse anses samlivet for ophørt på

tidspunktet for separation eller skilsmissen, jfr. KL § 4, stk. 3.

Den særlige skatteberegningsregel i KL § 35A finder ikke

anvendelse i separations- eller skilsmisseåret. I separations-

eller skilsmisseåret beregnes formueskatten for hver ægtefælle for

sig, jfr. KL § 39, stk. 1, modsætningsvis.

Fradragsretten for prioritetsrenter i tiden mellem separationsdatoen

og den endelige deling af fællesboet ved bodelingsoverenskomsten

tilkommer den af ægtefællerne, til hvis bodel ejendommen hører,

uanset om den anden ægtefælle har afholdt udgifterne vedrørende

ejendommen, lsr.1981.163.

En separeret, der ved bodelingsoverenskomst havde fået tillagt

halvdelen af nogle rentebærende aktiver, der hidtil havde hørt til

den fraseparerede ægtefælles bodel, skulle kun beskattes af

renteafkastet fra overenskomstens dato, uanset renternes

forfaldstidspunkt, jfr. Skat 1986.8.511.

1.5.3. Faktisk samlivsophævelse

Ophæver ægtefællerne samlivet uden separation eller skilsmisse, anses

samlivet i skattemæssig henseende først for ophævet med udgangen

af det indkomstår, hvori ophævelsen af samlivet har fundet sted,

jfr. KL § 4, stk. 4. Dette svarer nøje til den tidligere gældende

regel, hvor sambeskatningen ved faktisk samlivsophævelse først

ophørte med udgangen af det indkomstår, hvor samlivsophævelsen

havde fundet sted.

Om samlivet kan anses for ophævet i skattemæssig henseende afgøres i

overensstemmelse med hidtidig praksis, se LV 1982 B 1.1.1. Det

bemærkes dog, at afsoning af langvarig fængselsstraf ikke længere

anses som ophævelse af samlivet i skattemæssig henseende. Denne

praksisændring har først virkning fra og med indkomståret 1985,

jfr. Skat 1985.10.292.

Skatteberegningsreglen i KL § 35A finder anvendelse i

samlivsophævelsesåret, ligesom reglerne om overførsel af uudnyttet

underskud og personfradrag samt reglen om medarbejdende ægtefælle

kan anvendes.

1.5.4. Død Efterlevende ægtefælles ansættelse

Reglerne om beskatning i dødsfaldsåret har forskelligt indhold

afhængig af, om man skal anvende reglerne i KL § 13 om

længstlevendes beskatning i hele dødsfaldsåret af ægtefællernes

indkomst, eller om man skal anvende reglerne i KL § 14 om

beskatning ved skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet.

Se evt. skattedepartementets vejledning i reglerne om

dødsbobeskatning m.v. (1985).

1.5.4.1. KL § 13 Uskiftet bo m.v.

Hovedanvendelsesområdet for KL § 13 er de tilfælde, hvor den

efterlevende ægtefælle enten i umiddelbar forbindelse med

dødsfaldet har overtaget fællesboet til hensidden i uskiftet bo

eller har fået dødsboet udleveret efter reglerne i skiftelovens §

57, stk. 1.

Hvis den afdøde ægtefælles særeje skiftes samtidig med, at den

efterlevende ægtefælle overtager fællesboet til hensidden i

uskiftet bo, sker beskatningen i dødsfaldsåret ligeledes efter

reglerne i KL § 13. Indtægt af særejet for tiden efter dødsfaldet

beskattes dog ikke hos den længstlevende, men derimod i særboet,

jfr. KL § 14, stk. 10.

KL § 13 finder tillige anvendelse, hvor en ægtefælle efter en

forudgående skiftebehandling af fællesboet får boet udleveret til

hensidden i uskiftet bo eller får boet udleveret efter

skiftelovens § 57, stk. 1, med mindre der forinden er sket skifte

med en eller flere arvinger (partielt skifte), jfr. KL § 20C, stk.

1-3. En arvings arveafkald mod vederlag fra boet anses i denne

forbindelse ikke som en udskiftning af den pågældende arving, se

lsr.1974.184 samt ØLD af 27. juni 1984 (skd.71.801).

Endelig beskattes længstlevende efter KL § 13, jfr. § 20C, hvis

ægtefællerne var barnløse, og længstlevende i medfør af

arveafgiftslovens § 14A får udsættelse med pligten til at svare

arveafgift af hele arvebeholdningen, bortset fra eventuelle

legater.

Hvis to ægtefæller afgår ved døden efter hinanden i samme år, og

længstlevende hensidder i uskiftet bo efter førstafdøde, beregnes

skatten for længstlevendes mellemperiode i overensstemmelse med

reglerne i kildeskattelovens § 13, selvom der skiftes ved

længstlevendes død. Der beregnes herefter skat af førstafdødes

ansættelse efter KL § 35 for sig, ligesom der beregnes skat af

længstlevendes ansættelse efter § 35 for sig. Efter at skatten er

beregnet, fradrages to personfradrag i de sammenlagte skatter,

skd. 69.179. Om personfradragene, se B 1.5.4.5.

Indkomstansættelsen

Længstlevende beskattes af begge ægtefællers indkomst i det

indkomstår, hvori dødsfaldet finder sted, men indkomsten deles op

i to ansættelser. Den ene medtager afdødes indkomst fra

indkomstårets begyndelse indtil dødsfaldet (delansættelsen). mens

den anden medtager længstlevendes indkomst i hele indkomståret.

Dette gælder, hvadenten det er manden eller hustruen, der er

afgået ved døden.

KL § 37A om overførsel af virksomhedsoverskud til en medarbejdende

ægtefælle anvendes ikke på de to ansættelser. Opdelingen i

arbejdsindkomst og formueindkomst foretages ikke, og den særlige

skatteberegningsregel i KL § 35A, anvendes heller ikke på de to

ansættelser.

Cirkulære nr. 44 af 15. marts 1972 om beskatning ved hensidden i

uskiftet bo gælder i princippet fortsat. Hvis afdødes indkomst

stammer fra en selvstændig erhvervsvirksomhed, som videreføres af

længstlevende efter dødsfaldet, eller fra en fast ejendom, kan det

således ikke kræves, at der foretages en egentlig regnskabsmæssig

opgørelse af indtægten fordelt på tiden før og efter dødsfaldet,

idet der i så fald sædvanligvis måtte udarbejdes en skattemæssig

statusopgørelse på tidspunktet for dødsfaldet. Det må i

almindelighed være tilstrækkeligt, at der udarbejdes sædvanlig

regnskabsmæssig opgørelse af indtægten af den selvstændige

erhvervsvirksomhed eller ejendommen for hele året, og at den

således opgjorte indtægt fordeles forholdsmæssigt på tiden før og

efter dødsfaldet.

Om periodiseringen af afdødes renteindtægter og -udgifter er det

fastsat, at længstlevende kan vælge i opgørelsen af afdødes

indkomst at periodisere, således at såvel forfaldne som beregnede

renteindtægter og -udgifter til og med dødsdagen medtages i

afdødes indkomst, eller at medtage en forholdsmæssig del af årets

renter.

Med de i 1984 gennemførte nye rentebestemmelser i LL § 5 tilsigtes i

almindelighed ikke nogen ændring af praksis om periodisering af

renter ved dødsfald, i dødsboer, ved udlæg fra dødsboer og ved

skifte af uskiftet bo. Men § 5, stk. 8, indeholder dog en regel

om, at fradragsretten for ubetalte renteudgifter, som efter reglen

i stk. 7 ikke tillades fratrukket i forfaldsåret på grund af

restancer for tidligere år (se F 3.1.2) og derfor først kan

fratrækkes på betalingstidspunktet, overgår til boet eller den

efterlevende ægtefælle i det indkomstår, renterne betales.

Fradragsretten kan ikke overgå til andre skattepligtige, f.eks.

til børn eller universalarvinger. Betales renteudgifterne af

dødsboet i boets første indkomstår, fradrages de fuldt ud i dette

år. Der sker således ingen fordeling mellem perioden fra

indkomstårets begyndelse til dødsfaldet (mellemperioden) og

dødsboets første indkomstår.

Underskud i afdødes eller længstlevendes indkomst fra tidligere

indkomstår overføres til fradrag henholdsvis i ansættelsen af

afdødes og længstlevendes indkomst i dødsåret. Hvis underskuddet

herefter ikke er udlignet, fratrækkes det i videst muligt omfang i

den andens ansættelse efter KL § 26, stk. 6, medens et herefter

resterende underskud overføres til det følgende indkomstår for

længstlevende.

På tilsvarende måde forholdes, hvis den ene eller eventuelt begge de

skattepligtige indkomster i dødsåret udviser underskud.

Der kan i begge ansættelser gives fradrag på op til 2.000 kr., hvis

ægtefællerne har haft livsforsikringer m.v. med begrænset

fradragsret, og der er mulighed for efter PL § 50, stk. 2, at

overføre uudnyttede fradragsbeløb fra den ene ansættelse til den

anden. Uudnyttede forsikringsfradrag kan overføres til afdødes

indkomst, selv om alene den efterlevende har forsikringer m.v. med

begrænset fradragsret, og selv om indbetalingerne til ordningerne

først finder sted efter dødsfaldet.

Hvis der i afdødes indkomst indgår lønindtægt skal der i

»delansættelsen« - såfremt fast lønmodtagerfradrag efter KL § 24

anvendes - foretages et fradrag på 267 kr. for hver måned, hvis

begyndelse ligger før dødsfaldet, dog højst 5 pct. af

lønindtægten. I ansættelsen af længstlevendes indkomst beregnes

der, såfremt denne er lønmodtager, eet lønmodtagerfradrag for et

helt år vedrørende denne lønindtægt.

Der kan indrømmes nedslag for renteindtægter m.v., hvis

længstlevende opfylder betingelserne herfor. Nedslaget beregnes

for hver af de to opgørelser for sig. De renteindtægter m.v., der

indgår i den pågældende opgørelse samt dennes størrelse, er derfor

afgørende for, hvilket nedslag der kan indrømmes deri.

1.5.4.2. KL § 14 Skifte

Hvis boet skiftes og der ikke bevilges udsættelse efter

arveafgiftlovens § 14A, vil skatten af afdødes indkomst i det

indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, som hovedregel være

endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige skatter, som

forfaldt før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter

indtjent før dette tidspunkt.

Skattemyndigheden eller boet kan dog inden for visse frister stille

krav om, at der foretages en afsluttende ansættelse vedrørende

afdødes indkomst for tiden indtil dødsfaldet (mellemperioden).

Hvis der sker en ansættelse af indkomsten, omfatter denne afdødes

indkomst for indkomståret indtil dødsfaldet. Længstlevende er

indkomstskattepligtig i hele indkomståret og beskattes af sin

indkomst. De to ægtefællers indkomster afgrænses overfor hinanden

efter de almindelige regler, der gælder for ægtefæller efter 1.

jan. 1983 (se B1.1). Dog anvendes reglerne om overførsel af en del

af et virksomhedsoverskud til en medarbejdende ægtefælle ikke,

jfr. KL § 37A, stk. 3, sidste pkt. Hele overskuddet for tiden

indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende

grad drev virksomheden. Underskud kan som hidtil heller ikke

overføres mellem de to ansættelser, se lsr.1974.82.

Opdelingen i arbejdsindkomst og formueindkomst og de særlige

skatteberegningsregler i KL § 35A anvendes ikke i dødsfaldsåret.

Fra dødsfaldet overgår skattepligten af afkastet fra hele fællesboet

og fra afdødes eventuelle særeje til boet (boerne), uanset om det

(de) i det konkrete tilfælde er skattepligtigt eller ej.

Hvis der i fællesboet eller afdødes særbo indgår en

erhvervsvirksomhed, som før dødsfaldet blev drevet af den

efterlevende ægtefælle, skal denne i forbindelse med indgivelsen

af § 14-opgørelsen i dødsboet (boerne) tilkendegive, hvilke

skattemæssige af- og nedskrivninger han/hun vil foretage ved

opgørelsen af sin indkomst for tiden før den anden ægtefælles død.

Længstlevende er ikke berettiget til senere at fravige sit valg af

afskrivnings- og nedskrivningsprocenter for dødsåret, jfr. KL §

15B.

Om periodisering af renteindtægter og -udgifter i dødsåret kan

henvises til skattedepartementets »Vejledning i reglerne om

dødsbobeskatning« side 60 og 76. Heraf fremgår, at i

mellemperiodeindkomsten medregnes såvel forfaldne som beregnede

renter (renteudgifter) vedrørende afdødes bodel og særeje. Det

samme gælder ved den efterlevende ægtefælles indkomstopgørelse,

for så vidt angår fællesejerenter.

Udbyttet af den under skiftet inddragne formue, d.v.s. afdødes

særeje og hele fællesejet, er den længstlevende ægtefælles

indkomstopgørelse uvedkommende, jfr. Skat 1986.2.157.

Får længstlevende udlagt rentebærende aktiver fra dødsboet som arv

eller boslod, bliver han/hun derfor kun beskattet af de renter,

der forfalder efter udlægstidspunktet med fradrag af de til

skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller

acontoudlægstidspunktet beregnede renter, der beskattes i

dødsboet. Om eventuelt fradrag af afdødes ubetalte renter i medfør

af LL § 5, stk. 8, se B 1.5.4.1.

Boet og den efterlevende ægtefælle skal ved indgivelsen af §

14-opgørelsen tilkendegive, hvorledes de efter princippet i KL §

26, stk. 7 fordeler formuegoder og gæld imellem afdøde og

efterlevende. Hvis en sådan tilkendegivelse ikke foreligger,

fordeles formuegoder og gæld på afdødes og efterlevendes bodele og

særejer i overensstemmelse med den seneste selvangivelse, som er

indgivet forud for indgivelsen af § 14-opgørelsen. Fordelingen af

formuegoder og gæld er bindende for beskatningen af den

efterlevende ægtefælle i dødsåret, medmindre der foretages

afsluttende ansættelse af afdødes mellemperiodeindkomst, jfr. KL

§ 57, stk. 1, er længstlevende formueskattepligtig af hele boets

formue.

Er boet sluttet uden skiftebehandling, fordi afdøde intet ejede,

eller er boet udlagt til dækning af begravelsesomkostningerne, vil

der normalt ikke opstå særlige formueskattespørgsmål, men

længstlevende vil være skattepligtig af hele sin egen formue ved

indkomstårets udløb.

1.5.4.5. Skatteberegningen - uskiftet bo m.v.

For en efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo eller har

fået boet udlagt i henhold til skiftelovens § 57, stk. 1, skal

skatteberegningen i dødsfaldsåret - som nævnt under B.1.5.4.1 -

foretages på grundlag af to indkomstopgørelser, hvis såvel afdøde

som længstlevende har haft skattepligtig indkomst.

Af den skat, der er beregnet på grundlag af den efter KL § 35, stk.

3 omregnede delansættelse, skal længstlevende svare så stor en

del, som afdødes indkomst udgør af den omregnede helårsindkomst.

Hvis der ikke indgår engangsindtægter eller -udgifter i afdødes

indkomst, kan skatten reduceres efter forholdet mellem perioden

indtil dødsfaldet og et helt år.

De samlede beregnede skatter af de to ansættelser nedsættes med

skatteværdien af to almindelige personfradrag, hvis længstlevende

ikke er pensionist, jfr. Skat 1986.10.604, og med skatteværdien af

to personfradrag på hver 24.900 kr. (i 1986), hvis længstlevende

opfylder betingelsen i KL § 37, stk. 5, for at få

pensionistpersonfradrag.

Ved ØLD af 13. dec.1983 (12.afd. nr. 155/1982) fik en enke, der

hensad i uskiftet bo og som var pensionist, sin skat iflg. en §

13-ansættelse nedsat med skatteværdien af dels et almindeligt

personfradrag efter KL § 37, stk. 1, og dels et personfradrag som

enlig pensionist efter KL § 37, stk. 5. Dommen er anket.

Såfremt ægtefællerne ikke var samlevende i skattemæssig henseende,

nedsættes den længstlevendes efter KL § 13 beregnede skat med de

personfradrag, der skulle være bragt i anvendelse, hvis dødsfaldet

ikke var indtrådt, altså eventuelt med et eller to forhøjede

fradrag på 45.500 kr. (i 1986), skd.47.292.

Skifte m.v.

Hvis boet skiftes eller ved begravelsesudlæg m.v. indrømmes der, hvis

ægtefællerne var samlevende i skattemæssig henseende i dødsåret,

to personfradrag ved den længstlevendes skatteberegning for

dødsåret, medmindre længstlevende ved årets udløb var samlevende

med en ny ægtefælle, jfr. KL § 37, stk. 4. Også i disse

situationer skal der anvendes to almindelige personfradrag, hvis

længstlevende ikke er pensionist, og to personfradrag på hver

24.900 kr. (i 1986), hvis længstlevende er pensionist, jfr. Skat

1986.2.154.

I lsr.1980.34, jfr. skd. 69.179, fandt landsskatteretten, at der ved

beregning af skatten af den afsluttende mellemperiodeansættelse

for en afdød enke, der havde siddet i uskiftet bo efter sin i

samme indkomstår afdøde mand, skulle indrømmes nedslag med

skatteværdien af to (helårlige) personfradrag, uanset at

indkomstansættelsen for enken omfattede en kortere periode end et

år, og uanset at det i sådanne tilfælde normalt er helårsskatten,

der i henhold til KL § 35, stk. 3, 2. og 3. pkt. nedsættes med

personfradrag.

Hvis ægtefællerne ikke var samlevende i dødsåret, gives der eet

personfradrag ved beregningen af afdødes skat og et personfradrag

ved beregningen af længstlevendes skat. Ved begge

skatteberegninger anvendes de personfradrag, der skulle have været

anvendt, hvis dødsfaldet ikke var indtrådt, skd.74.402.

Den længstlevende ægtefælle kan ikke i dødsåret opnå et ekstra

personfradrag efter reglen i KL § 37B, hvad enten boet skiftes,

udlægges for begravelsesomkostningerne eller udleveres til

hensidden i uskiftet bo.

Oversigt over anvendelsen af personfradrag i dødsåret

A. Uskiftet bo og andre Efterlevende § 13-tilfælde ægtefælle 1) Samlevende i dødsåret a. længstlevende 2 x alm. ikke pensionist personfradrag b. b. længstlevende 2 x pensionistfradrag pensionist (gift), se note 1 2) Ikke samlevende i dødsåret, eller ægteskabet indgået i dødsåret a. begge ikke 2 x alm. pensionister personfradrag b. en af ægtefællerne 1 pensionistfradrag pensionist (ugift) + 1 alm. personfradrag c. begge pensionister 2 x pensionistfradrag (ugift) B. Skifte samt Afdøde Efterlevende begravelsesudlæg m.v. ægtefælle 1) Samlevende i dødsåret a. begge ikke 2 x alm. 2 x alm. pensionister personfradrag personfradrag b. afdøde pensionist, 2 x pensionistfradrag 2 x alm. længstlevende (gift), se note 1 personfradrag ikke pensionist c. længstlevende 2 x alm 2 x pensionistfradrag pensionist. personfradrag (gift), se note 1 Afdøde ikke pensionist d. begge pensionister 2 x pensionistfradrag 2 x pensionistfradrag (gift), se note 1 (gift), se note 1 2) Ikke samlevende i dødsåret (kun skifte), se note 2 a. a. begge ikke 1 alm. personfradrag 1 alm. personfradrag pensionister b. afdøde pensionist længstlevende ikke pensionist c. længstlevende 1 alm. personfradrag 1 pensionistfradrag pensionist. (ugift) Afdøde ikke pensionist d. begge pensionister 1 pensionistfradrag 1 pensionistfradrag (ugift) (ugift) 3) Enlige - herunder »papirløse parforhold« a. afdøde ikke pensionist 1 alm. personfradrag b. afdøde pensionist 1 pensionistfradrag (ugift)

Note 1: Gælder også selv om ægteskabet først er indgået i dødsåret

og afdøde og/eller efterlevende derfor var forskudsregistreret med

personfradrag som enlig pensionist.

Note 2: Hvis samlivet er ophørt i selve dødsåret, skal afdøde og

efterlevende have personfradrag som samlevende på dødstidspunktet,

jfr. punkt B 1.

Personfradragene i 1986

Alm. personfradrag: 23.200 kr. (til staten), 20.700 kr. (til

kommunen).

Pensionistpersonfradrag for samlevende ægtefæller: 24.900 kr.

Forhøjet pensionistpersonfradrag for enlige og for gifte, der ikke

er samlevende i dødsåret: 45.500 kr.

2. Børns beskatning

2.1. Diverse indtægtsarter

Børn er, uanset alder og uanset om de er hjemmeværende eller ej,

selvstændigt skattepligtige, jfr. KL § 5, stk. 1.

Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos

forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har retlig

krav på ydelsen.

Børnepension m.v.

Børnepension efter § 14, stk. 2, i lov om tjenestemandspension,

understøttelser i henhold til § 22 i lov om erstatning til

besættelsestidens ofre og renteydelser, der er tillagt et barn

efter lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde § 39,

beskattes hos barnet. Også børnepension fra private

pensionskasser skal beskattes hos barnet, skd.15.11. Børnepension,

der udbetales i henhold til gl. tjenestemandslov § 69, stk. 1 og

2, skal ligeledes beskattes hos barnet.

Derimod skal børnepensionstillæg til egenpension, der udbetales med

hjemmel i § 14, stk. 1, i lov om tjenestemandspension samt

børnepensionstillæg til egenpension eller enkepension, der

udbetales efter de tidligere gældende pensionsregler (gl.

tjenestemandslov § 66, stk. 1), medregnes til pensionistens og

ikke til barnets indkomst, lsr. 1963.79.

Børnepensionstillæg efter den gamle tjenestemandslovs §§ 67, stk. 12

og 68, stk. 3, tilkommer enken, selv om hun ikke er berettiget til

enkepension, fordi hun er fraskilt, uden ret hertil eller har

mistet retten på grund af nyt ægteskab. Hvis hun har indgået nyt

ægteskab, beskattes børnepensionstillægget som særskilt

hustruindkomst hos modtageren.

Børnetilskud m.v. er skattefri

Børnetilskud og ungdomsydelse efter lov om børnetilskud og andre

familieydelser er i henhold til LL § 7 p skattefri.

Den særlige udbetaling af 800 kr. pr. barn under 10 år, som skete i

1986, er ligeledes skattefrit.

Ydelser, herunder børnetillæg, der efter bistandsloven udbetales til

enlige forsørgere, er skattefri, jfr. LL § 7 j.

Kontanthjælp, der i medfør af bistandslovens § 37 udbetales til en

ung under 18 år, bevirker nedsættelse af personfradrag efter KL §

37 C, stk. 1, hos den unge og ikke hos forældrene, jfr. skd.cirk.

af 26. januar 1976.

Plejevederlag

Vederlag for et barns vedvarende pleje medregnes ikke til barnets,

men til plejeforældrenes skattepligtige indkomst, jfr. herom

afsnit E. Oppebærer plejeforældrene et for barnet fastsat

underholdsbidrag, medregnes dette til barnets skattepligtige

indkomst efter reglerne om underholdsbidrag. I det omfang

underholdsbidraget anvendes af plejeforældrene til barnets

underhold, behandles det hos plejeforældrene som vederlag for

vedvarende pleje.

Der kan i almindelighed ikke ske beskatning hos forældrene af et

skønnet overskud ved et barns ophold i hjemmet, når barnet

modtager invaliditetsydelser, der administreres af forældrene,

lsr. 1976.23.

Underholdsbidrag

Børn beskattes af bidrag, der er tillagt dem i anledning af

skilsmisse, separation eller samlivsophævelse samt af

alimentationsbidrag. Barnet skal også beskattes af sådanne bidrag,

selvom bidragyderen ikke har fradragsret, fordi han bor sammen med

barnet, eller fordi der er tale om bidrag, det er pålagt ham at

udrede udover barnets fyldte 18. år, jfr. KL cirk. pkt. 31 og lsr.

1964.158. S e afsnit F 1.1.

Derimod skal underholdsbidrag til børn under forældrenes faktiske

adskillelse kun medregnes til barnets indtægt, såfremt bidragene

kan fratrækkes af bidragyderen efter reglerne i LL § 10, stk. 2.

Barnet er derfor i almindelighed kun skattepligtig af bidrag

vedrørende tiden efter udløbet af det indkomstår, i hvilket

ophævelsen af samlivet har fundet sted eller evt. efter separation

eller skilsmisse inden dette tidspunkt, jfr. KL § 10, stk. 2. Se

afsnit F 1.2.

Værdien af et barns friplads på et kollegium blev anset som

skattepligtig indkomst for barnet, lsr. 1976.68.

Arbejdsindtægter

Forbudet i arbejdsmiljøloven om beskæftigelse af børn under 14 år

ved erhvervsarbejde udelukker ikke, at barnet kan ansættes

selvstændigt til skat af løn indtjent i strid med dette forbud,

lsr. 1974.75.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for

fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de

mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang

sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter

for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan

derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være

nødvendigt efter et skøn at foretage en fordeling af vederlagene

mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele

vederlaget hos forældrene, jfr. lsr.1985.108.

Ved ØLD af 26. sept.1983 (skd. 69.212) fandt retten det ikke

godtgjort, at løn fra en ejerforening til en vicevært tilkom

viceværtens to børn på henholdsvis 14 og 15 år under hensyn til,

at der ikke med ejerforeningen var truffet aftale om fordeling af

lønnen, som var indgået på faderens lønkonto.

2.2. Gaver fra forældrene

I visse tilfælde skal barnets indtægter og formue beskattes hos

forældrene. Med forældre sidestilles stedforældre, adoptivforældre

og plejeforældre. Det er efter KL § 5, stk. 2, tilfældet, hvor der

er tale om indtægtsnydelse eller formue, som barnet har modtaget

som gave fra forældrene. Som gave anses også arveforskud. Sådan

indtægtsnydelse eller formue og dennes afkast skal beskattes hos

giveren, hvis denne er fuldt skattepligtig her til landet på

afkasttidspunktet (hvorimod tidspunktet for gavens ydelse ikke kan

anses for relevant i relation til spørgsmålet om skattepligt). Er

giveren ikke fuldt skattepligtig her på afkasttidspunktet,

beskattes indtægten og formuen hos barnet.

Denne flytning af beskatningen af barnets indtægter og formue skal

kun finde sted indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet

fylder 18 år eller indtil den dag, hvor barnet indgår ægteskab.

Bestemmelsen må imidlertid sammenholdes med reglerne i LL §§ 14, 17

og 21. Som følge heraf bliver det afgørende, på hvilken måde gaven

ydes.

a. Ydes gaven ved at forældrene overdrager barnet et allerede

foreliggende aktiv, f.eks. en aktie eller en obligation, skal

forældrene indtil de førnævnte tidspunkter selv medregne

indtægterne af aktivet til deres skattepligtige indkomst, og

medtage det i deres skattepligtige formue.

En skatteyder, som ud fra et næringssynspunkt løbende var anset for

indkomstskattepligtig af kursavancerne på de af ham erhvervede

pantebreve, havde - som værge for sine to børn - indkøbt 5

pantebreve for opsparede børnetilskud. Da denne disposition var

omfattet af KL § 5, stk. 2, som en gave fra faderen, ansås han for

skattepligtig af kursavancerne på de indkøbte pantebreve, lsr.

1983.131.

Derimod anses eventuel skattepligtig fortjeneste eller

fradragsberettiget tab ved salg af aktivet (typisk aktier) i

almindelighed ikke for omfattet af bestemmelsen, hvorfor sådan

fortjeneste eller tab skal medtages ved barnets indkomstopgørelse,

lsr. 1975.107.

En skatteyder, der sammen med sine mindreårige børn ejede alle

aktierne i et selskab, overdrog en del af aktierne til et

nystiftet anpartsselskab, hvis anpartskapital fuldt ud ejedes af

skatteyderen og dennes børn. Aktierne var solgt til kurs 150,

hvilket indebar en overpris på 18.000 kr., som i sin helhed blev

anset for maskeret udbytte til skatteyderen, idet denne i medfør

af KL § 5, stk. 2, blev anset for skattepligtig af børnenes andel

i udbyttet, lsr. 1984.103.

Renterne af børneopsparingskonti er indtil datoen for

bindingsperiodens ophør skattefri, medens renteindtægten derefter

er skattepligtig. Dette gælder, uanset hvornår rentetilskrivningen

i pengeinstituttet faktisk finder sted. Hidrører indeståendet fra

indskud foretaget af forældre, stedforældre eller

plejeforældre,sker indkomst- og formuebeskatningen efter

bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det

kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor

barnet indgår ægteskab, jfr. ØLD af 30. jan. 1986 (Skat

1986.2.139).

b. Ydes gaven ved, at forældrene påtager sig en forpligtelse til at

udrede en løbende ydelse (som ikke er underholdsbidrag), kommer

beskatningen hos forældrene til at ske ved, at disse er afskåret

fra fradragsret for ydelserne. De kan heller ikke fradrage

kapitalværdien af de løbende ydelser. Til gengæld skal ydelserne

ikke beskattes hos barnet.

Også efter at barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab, medfører LL

Afsnit PB - Beskatningen af ægtefæller og børn

1. Beskatning af ægtefæller

Reglerne om beskatning af ægtefæller er nærmere omtalt i skd.cirk.

nr. 138 af 5. aug. 1982 og nr. 155 af 6. okt. 1983.

Hver ægtefælle skal selvangive og beskattes af sin indkomst og

formue, jfr. KL § 4, stk. 1.

Der er dog ikke tale om en fuldstændig særbeskatning, idet der ved

beregningen af skatten tages hensyn til den anden ægtefælles

indkomst og formue, jfr. KL § 4, stk. 2, § 26 og § 35 A, se B 1.2

og 1.3.

1.1. Fordelingen mellem ægtefællerne

Indtægter som løn, dagpenge, pensioner og anden A-indkomst og de

dertil hørende fradrag kan i almindelighed umiddelbart henføres

til de respektive ægtefæller. Det samme gælder de fleste

B-indkomster. Om overskud eller underskud ved driften af

erhvervsvirksomhed, se B 1.1.2.

Til brug ved afgørelsen af, om en formueindkomst eller en

formueudgift skal beskattes eller fradrages hos manden eller

hustruen, forudsætter loven, at ægtefællernes aktiver og gæld skal

fordeles imellem dem.

1.1.1. Fordeling af aktiver og passiver mellem ægtefællerne

Indtægter og udgifter samt formue medregnes som hovedregel ved

indkomst- og formueopgørelsen hos den ægtefælle, der efter

ægteskabslovgivningen har rådighed over aktivet eller, hvis der er

tale om fradragsberettigede udgifter, hæfter for betalingen.

En ægtefælle har rådigheden over sin bodel og sit eventuelle særeje,

hvilket vil sige

1) det den pågældende ejede ved ægteskabets indgåelse,

2) det den pågældende har modtaget under ægteskabet som arv, gave

eller til sit personlige underhold, og

3) det den pågældende under ægteskabet har indtjent eller anskaffet

for sin indtjening eller i stedet for disse aktiver.

En ægtefælle hæfter med sin bodel og sit eventuelle særeje for de

forpligtelser, der påhviler den pågældende, hvad enten de er

opstået før eller under ægteskabet. Hvem af ægtefællerne, der

hæfter for en given fordring beror således på, hvem af dem, der

har forpligtet sig over for kreditor ved aftale eller gjort sig

skyldig i erstatningspådragende forhold.

Kontrol af fordelingen

Skattemyndighederne kan normalt henholde sig til den fordeling af

aktiver og passiver, som ægtefællerne har foretaget.

Konstateringen af, at ægtefællerne fra år til år foretager en

væsentlig ændret fordeling af formuegoder eller gældsposter kan

dog medføre, at skattemyndighederne må tage spørgsmålet op til en

nærmere undersøgelse, f.eks. af kontrolmæssige hensyn.

Skattemyndighederne må således påse, at formueindtægter ikke er

gledet ud, og at formueudgifter ikke er medregnet hos begge

ægtefæller.

Såfremt skattemyndighederne i øvrigt finder det fornødent at gribe

ind over for ægtefællernes fordeling af aktiverne, og der opstår

spørgsmål om, hvis særeje eller bodel et givet aktiv hører til,

kan man med hensyn til aktiver, der er registreret på navn, f.eks.

fast ejendom, biler, større både, indestående i pengeinstitutter

o.lign., lægge vægt på, i hvis navn aktivet er registreret. Det

gælder dog ikke, hvis det må antages, at den pågældende ægtefælle

ikke har haft de fornødne midler til anskaffelsen, og aktivet ikke

er erhvervet ved arv eller gyldigt givet gave. I sådanne tilfælde

må det undersøges, hvem der har finansieret anskaffelsen af

aktivet.

For andre aktiver kan der på samme måde lægges vægt på, hvilken

ægtefælle, der anføres som køber i f.eks. en købekontrakt, som

kreditor i et gældsbrev eller som arving eller gavemodtager i et

testamente eller gavebrev.

Bevis for ejerforholdet

Justitsministeren har i forbindelse med lovforslagets behandling i

folketinget, oplyst, at den af ægtefællerne foretagne fordeling af

aktiverne imellem sig i selvangivelserne vil kunne tillægges

betydning som bevis for ejerforholdet i forhold til ægtefællernes

kreditorer, arvinger samt ved skifte af formuefællesskabet i

anledning af skilsmisse. Der vil dog være tale om en samlet

bedømmelse, hvor andre holdepunkter for ejerforholdet kan

tillægges afgørende betydning.

Ligedeling

Kan det ikke afgøres, hvem et indkomst- eller formueskattepligtigt

beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen, jfr. KL § 26,

stk. 7.

Denne regel kan f.eks. anvendes, såfremt ægtefællerne er uenige

eller er i tvivl om, hvem et formuegode tilhører, eller hvem en

fradragsberettiget udgift påhviler.

1.1.2. Hos hvem beskattes erhvervsvirksomhed - KL § 26, stk. 5

I henhold til KL § 26, stk. 5, beskattes indkomst og formue, der

vedrører en erhvervsvirksomhed, hos den ægtefælle, der driver

virksomheden. Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at

afkast af formueaktiver beskattes hos den af ægtefællerne, der

ifølge ægteskabslovgivningen har den retlige rådighed over

aktivet. Bestemmelsen gælder også for renteindtægter og

renteudgifter, der vedrører virksomheden.

Hvis den erhvervsmæssige del af en blandet ejendom, der tilhører den

ene ægtefælle som bodel eller særeje, benyttes af den anden

ægtefælle i dennes erhvervsvirksomhed, skal sidstnævnte ægtefælle

beskattes af den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt.

Har begge ægtefæller deltaget i driften af virksomheden, beskattes

indkomst og formue hos den ægtefælle, der i overvejende grad

driver virksomheden i kraft af sin arbejdsindsats kombineret med

ledelsesfunktioner og eventuel faglig uddannelse, jfr. KL § 37 A,

stk. 1.

Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret,

beskattes den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet

virksomheden, af indkomsten fra denne indtil samlivets ophør, jfr.

KL § 37 A, stk. 3.

Samme uddannelse

Hvor ægtefællerne har samme uddannelse, forekommer det ofte, at de

driver deres virksomhed fra fælles lokaler og med fælles medhjælp.

Det vil ofte være tilfældet inden for erhverv som læge, tandlæge,

advokat, arkitekt o.lign. For at anse dette som en selvstændig

virksomhed for hver af ægtefællerne må det kræves, at ægtefællerne

har hver deres kundekreds, og at det ved regnskab kan godtgøres,

hvad hver ægtefælles indtægt andrager. Under de nævnte

forudsætninger kan de fælles udgifter eventuel fordeles

forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.

Når der ikke foreligger et fyldestgørende regnskab, der viser

fordelingen af indtægterne mellem ægtefællerne, er der ikke

mulighed for en skønsmæssig fordeling af indtægter og udgifter, se

som eksempel lsr.1973.160 om et dyrlægeægtepar. I et sådant

tilfælde er der tale om en fælles virksomhed, og overskuddet

beskattes hos den af ægtefællerne, der må anses for i overvejende

grad at have drevet virksomheden, medens den anden ægtefælle kan

anses for medarbejdende, jfr. eksempelvis VLD. af 20. juni 1986

(Skat 1986.7.460).

Lønaftaler

Ægtefæller kan - som hidtil - ikke indgå lønaftaler med hinanden med

skattemæssig virkning, idet KL § 37 A og § 26, stk. 5, udtømmende

gør op med de forhold, hvor ægtefællerne er beskæftiget i en

fælles virksomhed eller hvor den ene ægtefælle driver den anden

ægtefælles virksomhed.

Når en ægtefælle ansættes og aflønnes af et interessentskab, hvori

den anden ægtefælle er interessent, vil den indgåede lønaftale dog

kunne godkendes i skattemæssig henseende, jfr. princippet i VLD af 3. nov. 1983 (skd. 69.257).

Afskrivninger og overførsel af formuegoder KL § 26 A og 26 B

I følge KL § 26 A foretages skattemæssige afskrivninger på aktiver,

herunder også bygninger, der anvendes i en erhvervsvirksomhed, som

drives af en gift person, af den pågældende, uanset hvem af

ægtefællerne aktivet tilhører.

Overdragelse eller overførsel af aktiver, hvorpå der kan foretages

skattemæssige afskrivninger, fra den ene ægtefælle til den anden

til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, udløser efter KL § 26

A, stk. 2, ikke beskatning af fortjeneste eller fradrag for tab,

og den ægtefælle, der får et sådant aktiv overdraget eller

overført, skal fortsætte de skattemæssige afskrivninger på det

grundlag, som den overdragende ægtefælle havde for sine

afskrivninger. Successionen i den overdragende ægtefælles

skattemæssige stilling gælder også med hensyn til beskatning eller

adgang til at fradrage tab ved et senere salg af det overtagne

aktiv, idet vedkommende ægtefælle også beskattes af den

fortjeneste, der modsvares af afskrivninger, som den overdragende

ægtefælle har foretaget i den periode han/hun benyttede aktivet i

sin virksomhed.

Handelsomkostningerne ved overdragelse af en fabriksejendom til

ægtefællen kan ikke tillægges ejendommens oprindelige

anskaffelsessum i forbindelse med et senere videresalg, idet

ægtefællen succederer i den overdragende ægtefælles skattemæssige

stilling, Skat 1985.8.222.

En ægtefælles køb af den anden ægtefælles ejendom på tvangsauktion

behandles på samme måde efter KL § 26 A og § 26 B som andre

overdragelser mellem samlevende ægtefæller.

Er der tale om overdragelse eller overførsel af et af de i AL afsnit

I eller III omtalte aktiver (driftsmidler eller skibe, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt) sker overførsel af

afskrivningsadgangen og af beskatningen ved senere afhændelse ved,

at det opgøres, hvor meget der under hensyn til de anvendte årlige

afskrivningsprocenter på saldoværdien er afskrevet på dette

driftsmiddels anskaffelsessum og den ikke afskrevne del af

anskaffelsessummen går ud af saldoværdien hos den overdragende

ægtefælle og indgår med samme beløb hos den anden ægtefælle.

Det anførte gælder ikke blot, hvor der overføres enkelte

driftsmidler fra den ene ægtefælle til den anden, men også hvor

der overføres en hel virksomhed.

En ægtefælle succederer i den anden ægtefælles skattemæssige

stilling med hensyn til afskrivninger, selv om det pågældende

aktiv kun er udlånt og ikke endeligt er overdraget til ægtefællen.

Hvis der i forbindelse med overførsel af et aktiv fra den ene

ægtefælle til den anden samtidigt sker ændring i

benyttelsesformen, skal reglerne i AL § 32 anvendes, og overførsel

til ændret benyttelsesform sidestilles derfor med salg og køb af

formuegodet, således at værdien i handel og vandel på

overførselstidspunktet betragtes som salgs- og købesum, jfr. KL §

26 A, stk. 3.

Overdragelse af varer

De omtalte regler gælder ikke for overdragelse af varer mellem

ægtefæller. I disse tilfælde skal betalingen indgå på normal måde

i ægtefællernes regnskab. Det forudsættes, at betalingen svarer

til de priser, der ville blive beregnet i et

forretningsmellemværende mellem uafhængige parter.

KL § 26 B

Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin

samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved

fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens

skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af

erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme

formål som de oprindelige anskaffelser.

Foranstående regler gælder overdragelser inden for det tidsrum, hvor

ægtefællerne anses for samlevende i skattemæssig henseende.

1.1.3. Renteudgift under 3.000 kr.

Hvis en af ægtefællerne har renteudgifter på under 3.000 kr., kan

ægtefællerne, hvis de er enige herom, vælge at lade den anden

ægtefælle medtage de pågældende renteudgifter ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst, når denne samtidig medtager den til

renteudgifterne svarende gæld ved opgørelsen af sin skattepligtige

formue, jfr. KL's § 26, stk. 8. Det er uden betydning for reglens

anvendelse, om renteudgiften skal henregnes til arbejds- eller

formueindkomsten.

1.1.4. Diverse forsikringsfradrag m.v.

Hver af ægtefællerne har efter PL § 50, stk. 2, ret til at fradrage

indtil 2.000 kr. for udgifter til forsikringer m.v., som den

pågældende har oprettet.

Ifølge PL § 50, stk. 2, 3. pkt., kan en ægtefælle i visse tilfælde

overføre et overskydende fradragsbeløb til den anden ægtefælle.

Hvis ægtefællerne har levet sammen i hele indkomståret, og den ene

ægtefælle har fradragsberettigede præmier eller bidrag, der

overstiger 2.000 kr., medens den anden ægtefælle ikke har

forsikringsudgifter m.v. eller disse er mindre end 2.000 kr., kan

den første ægtefælles ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til

den anden ægtefælle og fradrages af denne i det omfang, der er

plads inden for 2.000 kr.'s grænsen. Har for eksempel manden

forsikringsudgifter, der udgør 2.700 kr., medens hustruens

forsikringsudgifter udgør 1.500 kr., udgør mandens fradrag 2.000

kr. Desuden kan 500 kr. af hans udgifter overføres til hustruen.

Indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti kan ligeledes

overføres til fradrag hos ægtefællen i det omfang indskyderen ikke

kan opnå fradrag, skd. 69.176.

Hvis hustruen i det nævnte eksempel ikke har nogen indkomst, således

at forsikringsfradragene medfører, at hendes skattepligtige

indkomst udviser underskud, kan det fra manden overførte beløb på

500 kr. og de af hustruen afholdte forsikringsudgifter på 1.500

kr. herefter fradrages i mandens skattepligtige indkomst, jfr. KL

1. Beskatning af ægtefæller

1.1. Fordelingen mellem ægtefællerne

1.2. Opdelingen i arbejds- og formueindkomst

1.3. Skatteberegningen - KL § 35 A

1.4. Medarbejdende ægtefælle

1.5. Ændring af den ægteskabelige status

2. Børns beskatning

2.1. Diverse indtægtsarter

2.2. Gaver fra forældrene

2.3. Forældres løn til børnene

2.4. Forældres underholdsydelse til børnene

2.5. Selvangivelse og skatteansættelse