DK
PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PA - FULD OG BEGRÆNSET SKATTEPLIGT
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1 nr. 2 finder ikke anvendelse på personer, som udelukkende med
henblik på virksomhed i De europæiske Fællesskabers tjeneste tager
ophold i en anden medlemsstat (end Danmark). Disse personer skal
betragtes, som om de har bevaret deres bopæl i Danmark, jfr.
art.14 i protokol om EF's privilegier og immuniteter. Denne
bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele
ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og
skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed
skattemæssige) tilknytning til hjemlandet, skd.71.661. Se i øvrigt
O.4.
En ægtefælle til en EF-ansat er ligeledes omfattet af protokollens
art. 14, medmindre vedkommende er »selverhvervende«, hvorved
forstås, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde
eller liberalt erhverv og lign.
Oversigt
I det følgende gives en oversigt over en række afgørelser, hvor
skattedepartementet har taget stilling til, om skattepligten kan
anses for ophørt i medfør af KL § 1, nr. 2, ved fraflytning til de
nævnte lande
Abu Dhabi United Arab Emirates
Skattesystemet ikke godkendt, skd.71.663.
Algeriet
Skattesystemet godkendt, skd.75.560.
Andorra
Skattesystemet ikke godkendt. Beskatning kan ikke begrunde
ophør af skattepligten efter §1, nr. 2.
Anguilla
Indkomstskatten for fysiske personer er suspenderet. Skattesystemet
kan ikke godkendes.
Argentina
Skattesystemet godkendt. Har ingen særbeskatning af tilflyttede
udlændinge. Kun indkomst fra kilder i Argentina beskattes. En
erklæring fra det argentinske finansministerium om, at
skattebeskatning er sket i o.m. gældende love vil kunne accepteres
som grundlag for ophør af dansk skattepligt - evt. suppleret med
dokumentation for stedfunden skattebetaling.
Australien
Skattesystemet godkendt, skd.56.44.
Bahrein
Skattesystemet ikke godkendt.
Bangladesh
Skattesystemet godkendt, skd.61.151.
Belgien
F 54-blanketter, der attesteres af rette belgiske skattemyndighed,
kan alene begrunde ophør af dansk skattepligt, såfremt det
dokumenteres, at der i Belgien finder beskatning sted som
»resident«. Beskatning efter de særlige belgiske regler, der
betragter en skatteyder som non-resident, kan ikke bevirke ophør
af dansk skattepligt, skd.70.423.
Bermuda
Har indført en »hospital levy«. Den er på 1 1/2 pct. og er ikke nok
til skattepligtsophør efter §1, nr. 2.
Bolivia
Kun beskatning af indkomst fra kilder i Bolivia. Skattesystemet kan
ikke godkendes, skd.47.295.
Brasilien
Skattesystemet godkendt ved ØLD af 26. nov. 1981 (UfR.1982.708).
Delegacia da Receita Federal kan attestere, skd.65.146.
Burundi
Skattesystemet godkendt, skd.68.22.
Cameroun (Vestafrika)
Skattesystemet godkendt, skd.50.186.
Chile
Chilenske statsborgere: Dansk skattepligt ophører efter § 1, nr. 2,
når skatteyderen præsterer F 54 (skattesystemet godkendt for denne
gruppe).
Ikke-chilenske statsborgere: Den beskatning, som i Chile finder sted
af en udlænding som »resident foreigner« i en begrænset periode
efter tilflytningen med mulighed for forlængelse, bevirker ikke
ophør af dansk skattepligt efter § 1, nr. 2 (skattesystemet »ikke
godkendt«), skd.67.374.
Colombia
Skattesystemet godkendt, skd.44.36.
Costa Rica
Skattesystemet godkendt, skd.62.245.
Cote d'Ivoire (Elfenbenskysten)
Skattesystemet godkendt, skd.51.266.
Cypern
Skattesystemet godkendt, skd.69.180.
DDR
Indkomstbeskatning efter reglerne for personer boende i DDR, d.v.s.
pligt til at betale indkomstskat og i givet fald lønskat, kan
begrunde ophør af skattepligten efter § 1, nr. 2, skd.47.296.
Ecuador
Skattesystemet godkendt, skd.47.295.
EF
Om ansatte i EF, se i tekstafsnittet foran oversigten - særregler
om bopæl i Danmark.
England United Kingdom
Dokumentation for beskatning som »resident« i England er
tilstrækkelig til ophør af skattepligten efter § 1, nr. 2,
skd.57.169.
Ethiopien
Skattesystemet godkendt, skd.63.355.
Finland
Skattesystemet godkendt.
Frankrig
Fraflytningsbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 8.
februar 1957 art. 19, stk. 1: Efter fraflytningen til Frankrig vil
Frankrig være bopælsstat i dobbeltbeskatningsoverenskomstens
forstand. Danmark må efter fraflytningen kun beskatte indkomst,
hvortil Danmark i h.t. overenskomsten har en beskatningsret som
kildestat.
Færøerne
Fraflytningsbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomst af 24.
september 1968, art. 3, stk. 3, (som ændret ved protokol af 13.
august 1971): Skattepligten ophører med udgangen af
fraflytningsdagen.
Gabon
Skattesystemet godkendt, skd.68.23.
Ghana
F-54 blanket underskrevet af »Chief Inspector of Taxes, Central
Revenue Department, P. O. Box 108, Sunyani«, kan godkendes som
dokumentation for indtræden af skattepligt i Ghana, skd.71.664.
Gibraltar
Skattesystemet godkendt, skd.68.22.
Grækenland
Skattesystemet godkendt, men det er en betingelse for ophør af
skattepligten her til landet, at der dokumenteres græsk beskatning
af globalindkomsten (world-wide income), skd.59.352.
Grønland
Der anvendes særlig F-54 G-blanket (dansk og grønlandsk tekst).
Guernsey
Skattesystemet godkendt, lsr.1979.91.
Haiti
Skattesystemet ikke godkendt, skd.50.186.
Holland
Fraflytningsbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 20.
februar 1957, nemlig i Protokol »Ad art. 3«: Skattepligten ophører
med udgangen af den kalendermåned, hvori fraflytning sker.
Hollandsk bopælsskattepligt må ikke sætte ind før samme tidspunkt,
jfr. protokolbestemmelsen.
Hong Kong
Skattesystemet ikke godkendt, skd.44.36.
Indien
Beskatning som »resident« i Indien medfører ophør af skattepligten
efter § 1, nr. 2, Skat 1986.2.167
Indonesien
Skattesystemet godkendt, skd.54.216.
Iran
Ikke-iranske statsborgere beskattes kun af indkomster fra kilder i
Iran. Skattesystemet ikke godkendt, skd.39.290.
Iraq
Tilflyttere beskattes som »residents«, hvis de enten opholder sig i
Iraq i 6 måneder inden for et kalenderår eller i 4 efter hinanden
følgende måneder inden for et kalenderår. Skattesystemet godkendt,
skd.37.132.
Isle of Man
Skattesystemet godkendt, skd.57.168.
Israel
Skattesystemet godkendt, skd.74.399.
Italien
F-54 erklæringer underskrives af kommunerne, der ligesom i Danmark
har skattemæssige funktioner. En F-54 underskrevet af den
kommunale skattemyndighed bør derfor anerkendes.
Japan
Beskatning som »resident« kan bevirke skattepligtsophør i Danmark
efter § 1, nr. 2, hvad enten der i forbindelse med residence
foreligger domicil i Japan, eller der er tale om såkaldt
skattemæssig »non-permanent residence«, skd.72.66.
Jersey
Skattesystemet godkendt.
Jordan
Danskere, som arbejder i Jordan kan ikke fritages for fuld dansk
skattepligt, selv om de ved en F-54-formular kan dokumentere, at
de er omfattet af jordansk skattepligt, skd.69.166.
Jugoslavien
Skattesystemet godkendt.
Kina - Folkerepublikken
Skattepligten til Danmark efter § 1, nr. 2, anses for ophørt fra det
tidspunkt, hvor den pågældende godtgør at være undergivet fuld
kinesisk indkomstbeskatning, herunder af indkomster, der indføres
fra kilder uden for Kina. Sædvanligvis vil denne beskatning først
gennemføres, når den pågældende har opholdt sig i Kina i et fuldt
skatteår eller mere. Det kinesiske skatteår løber fra den 1.
januar til den 31. december og udgør 365 dage, Skat 1986.4.286.
Korea
Se Sydkorea.
Kuwait
Skattesystemet ikke godkendt, skd.58.268.
Lesotho
Skattesystemet ikke godkendt.
Liberia
Skattesystemet godkendt. Skattepligten til Liberia indtræder pr.
datoen for tilflytningen til Liberia.
Libanon
Skattesystemet godkendt, skd.66.250.
Libyen
Skattesystemet godkendt.
Luxembourg
Skattesystemet godkendt, skd.56.45.
Malawi
Skattesystemet godkendt, skd.73.230.
Malaysia
Skattesystemet godkendt, skd.71.662.
Malta
Beskatning som »resident, ordinarily resident and domiciled« kan
begrunde ophør af dansk skattepligt efter §1, nr. 2, skd.59.352.
Man
Se Isle of Man.
Marokko
F-54 attesteret af »le service des imports urbains«, godkendt,
skd.39.290.
Mexico
Skattesystemet godkendt, skd.57.168.
Monaco
Skattesystemet ikke godkendt, skd.20.81.
Namibia
Beskatning efter de i Namibia gældende regler for derboende kan
bevirke skattepligtsophør efter reglerne i KL. §1, nr. 2,
skd.69.175.
Nepal
Skattesystemet godkendt, skd.76.737.
New Zealand
Skattesystemet godkendt, skd.72.61.
Nigeria
Skattesystemet godkendt, lsr.1980.103.
Norge
Skattesystemet godkendt.
Oman
Skattesystemet ikke godkendt.
Pakistan
Skattesystemet godkendt, skd.76.736.
Panama
Skattesystemet godkendt, Skat 1986.11.667.
Papua New Guinea
Skattesystemet godkendt.
Paraguay
Ingen indkomstbeskatning. Skattesystemet ikke godkendt.
Peru
Skattesystemet godkendt, skd.69.174
Philipinerne
Skattesystemet godkendt, skd.63.355.
Polen
Skattesystemet godkendt, skd.65.145.
Portugal
Fraflytningsbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3.
marts 1972, art. 4, stk. 4: Skattepligten ophører med udgangen af
fraflytningsdagen under forudsætning af samtidig tilflytning til
Portugal.
Puerto Rico
Skattesystemet godkendt, skd.68.22.
Rwanda
Skattesystemet godkendt, skd.59.352.
Saudi-Arabien
Der betales ikke indkomstskat. Skattesystemet ikke godkendt.
Schweiz
Schweiziske statsborgere: Artikel 4, stk. 4, i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz af 23. nov. 1973
bevirker reelt skattepligtsophør med udgangen af
fraflytningsdagen. Der benyttes specialblanket F-54 CH.
Ikke-schweiziske statsborgere: Artikel 23, stk. 3, i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten medfører, at dansk skattepligt
fastholdes i 4 år efter fraflytningen fra Danmark, såfremt
fraflytteren i Schweiz kun er undergivet »Pauschalbeskatning«. Der
benyttes specialblanket F-54 CH, skd.43.259.Attestationen bør
eventuelt kræves fornyet med passende mellemrum, skd.41.104. Dansk
skattepligt, der er anset ophørt efter § 1, nr. 2, genindtræder
ved overgang fra fuld schweizisk beskatning til
»Pauschalbeskatning« inden for 4-årsfristen, skd.59.352.
Senegal
En af Direction des Imports, Dakar, Senegal, udstedt attestation (F
54) vil kunne lægges til grund for ophør af skattepligt, Skat
1986.4.284.
Sierra Leone
Skattesystemet godkendt, skd.76.736.
Singapore
Skattesystemet godkendt, skd.63.350.
Spanien
Skattesystemet godkendt, lsr. 1973.95. Fuld skattepligt indtræder,
når en person har boet i Spanien i mere end 183 dage inden for et
kalenderår. Skattepligten omfatter i så fald hele kalenderåret.
Når skattepligt til Spanien er indtrådt efter disse regler fra
kalenderårets begyndelse, ophører skattepligten til Danmark fra
samme tidspunkt, dog tidligst fra tidspunktet for fraflytningen.
Dokumentation for ophør af fuld skattepligt sker ved at den
amtslignende skattemyndighed (Delegacion de Hacienda) udsteder
attestationen på blanket F 54 eller på anden måde, jfr. Skat
1986.10.615) medens attestation fra almindelige spanske kommunale
myndigheder (Ayuntamiento) ikke er tilstrækkelig. Da
attestationens tekst kan variere fra »amt« til »amt«, må der ske
en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde, og i tvivlstilfælde kan
dokumentation forelægges den danske ambassade i Spanien til
legitimering.
Sri Lanka
En person, der fraflytter Danmark til Sri Lanka og der nyder
skattefritagelse under Resident Guest Tax Exemption (lov nr. 6 af
1979) enten som pensionist eller som fremtrædende person inden for
kultur eller videnskab, er fortsat skattepligtig til Danmark,
skd.63.349.
Bortset herfra kan beskatning som »resident« i Sri Lanka bevirke
skattepligtsophør i Danmark efter §1, nr. 2.
Sverige
Skattesystemet godkendt.
Sydafrika
Skattesystemet godkendt, lsr.1977.1.
Sydkorea
Tilflyttere beskattes som »residents«, hvis de opholder sig i Korea i
mindst eet år. Skattesystemet kan godkendes.
Syrien
Skattesystemet godkendt, skd.76.736.
Taiwan
Skattesystemet godkendt, Skat 1986.3.229.
Tonga
Skattesystemet godkendt, Skat 1986.3.229.
Trinidad og Tobago
Skattesystemet godkendt, skd.67.373.
Tunesien
Skattesystemet godkendt. F-54 blanketter kan attesteres af »Service
des Impots Directes Personne Physiques«, skd.52.48.
Tyrkiet
Skattesystemet godkendt, men det er en betingelse for ophør af dansk
skattepligt, at der sker tyrkisk beskatning af globalindkomst -
world-wide income - (forskellige grupper udlændinge har
skatteprivilegier under ophold i Tyrkiet), skd.67.373.
USA
Attestation for beskatning som »non-resident aliens« er ikke
tilstrækkelig til ophør af dansk skattepligt, derimod er
dokumentation for beskatning som »resident aliens« godkendt,
skd.15.12. Director of International Revenue Service Center er den
lokale forbundsskattemyndighed, som attesterer, at en fysisk
person har bopæl i USA og har betalt føderal indkomstskat som
person med bopæl i USA, skd.67.373. Der kræves attestation med
hensyn til føderale indkomstskatter (Federal Income Taxes). Derfor
vil en attestation udstedt af amerikanske, ikke-føderale,
skattemyndigheder (town, county, »state«, dvs.
enkeltstatsmyndigheder) ikke kunne godtages.
Venezuela
Erklæring fra Venezuela's finansministerium godkendes. (Ministerio de
Hacienda), skd.43.268.
Vestberlin
Skattesystemet godkendt, skd.51.266.
Vestindien (Virgin Islands USA)
Attestation for beskatning som »non-resident alien« er ikke
tilstrækkelig til ophør af dansk skattepligt; derimod er
dokumentation for beskatning som »resident alien« godkendt,
skd.68.23.
Vesttyskland
Fraflytningsbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 30.
jan. 1962, art. 2 (2): Skattepligten ophører med udgangen af
fraflytningsdagen.
Zaire
Skattesystemet ikke godkendt, skd.63.350.
Zambia
Skattesystemet godkendt. Beskatning efter de for derboende gældende
regler finder sted i Zambia, når der betales såvel »income tax«
som »personal levy«, skd.74.400.
Zimbabwe
Skattesystemet godkendt, skd.66.250.
Ægypten
Skattesystemet godkendt, skd.67.373.
Østrig
Skattesystemet godkendt, skd.58.267.
Østtyskland
Se DDR.
1.2.2. Personer, der tager ophold i Grønland
Personer, der uden at være fuldt skattepligtige her til landet tager
ophold i Grønland, bliver ikke skattepligtige her til landet, jfr.
KL. § 116.
Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet efter
bestemmelsen i KL. §1, nr. 3 (ophold) og som tager ophold i
Grønland, bringer hermed deres skattepligt her til landet til
ophør.
Ved lov nr. 517 af 21. december 1979 blev der med virkning fra 1.
januar 1980 gennemført ændringer i KL §1, nr. 2, og §7, stk. 2,
hvorefter udrejse til Grønland sidestilles med udrejse til fremmed
stat eller Færøerne.
Herefter gælder følgende
1) Udrejse til Grønland med bevarelse af bopæl her i landet: Der
vil foreligge skattepligt både her og i Grønland.
Beskatningsproblemerne løses ved dobbeltbeskatningsaftalen med
Grønland. Se afsnit 2 i »Dobbeltbeskatning«.
2) Udrejse til Grønland med opgivelse af bopæl her i landet
Skattepligten her til landet bortfalder, når F-54 G foreligger.
Skattepligten ansås bortfaldet for en ansat på en dansk fiskekutter,
der fiskede fra Grønland, idet han havde værelse til rådighed i
Grønland og var skattepligtig der.
Dog var han skattepligtig her under et mellemliggende ophold på over
6 måneder på skipperskole i Danmark, Skat 1986.7.481.
1.3. KL. § 1 nr. 3. Personer, der uden at have bopæl her i landet, opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder
For at ophold her i landet skal medføre skattepligt skal der være
tale om et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-måneders
opholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie
eller lignende.
Hvis arbejdet her i landet foregår på 14-dages skift (dvs. 14
arbejdsdage efterfulgt af 14 fridage) - som det f.eks. ofte er
tilfældet ved arbejde i forbindelse med kulbrinteindvinding - og
udenlandske arbejdere tilbringer de 14 fridage i hjemlandet, skal
opholdene i hjemlandet medregnes i 6-måneders opholdet.
Arbejde på boreplatform
Såfremt udenlandske arbejdere udelukkende befinder sig på en
boreplatform, medens de arbejder her i landet, kan deres
tilstedeværelse her i Danmark ikke betragtes som et ophold, der
omfattes af § 1, nr. 3.
Fra opholdets begyndelse
Skattepligten indtræder efter denne bestemmelse straks fra
begyndelsen af det ophold, der begrunder den fulde skattepligt,
jfr. KL. §8, stk. 1, og vedvarer indtil opholdet ophører.
En skatteyder tog ophold her i landet den 1. juli 1973 og tog
derefter fast bopæl her den 1. okt. 1973 - altså før end der var
forløbet 6 måneder fra opholdets begyndelse. Han blev anset fuldt
skattepligtig fra den 1. juli 1973, lsr.1983.157.
Et andet resultat forelå i lsr. 1986.68. vedrørende en skatteyder og
hendes to børn, der den 6. juli 1981 ankom til Danmark på et
ferieophold. Under dette ophold blev hendes ægtefælle myrdet i
Sydamerika den 9. august 1981. Efter at have erfaret ægtefællens
død, besluttede skatteyderen at opgive sin bopæl i Sydamerika og
tage ophold i Danmark, og i den forbindelse meldte hun den 17.
august 1981 sine børn ind i folkeskolen, anmeldte flytning her til
landet til folkeregistret den 24. august 1981 og købte bolig her
den 28. august 1981.
På baggrund heraf fandt landsskatteretten, at skatteyderen i medfør
af KL § 8 stk. 2 (turistreglen), ikke var skattepligtig her i
landet fra indrejsetidspunktet den 6. juli 1981, men at
skattepligten i henhold til KL § 1 stk. 1 nr. 3 sammenholdt med §
8 stk. 1, først var indtrådt efter den 9. august 1981, hvor hun,
efter erfaringen om ægtefællens død, havde truffet beslutning om
at forblive her i landet. Tidspunktet for skattepligtens indtræden
kunne herefter fastsættes til den 17. august 1981, hvor børnene
blev indmeldt i skolen.
Turistregelen - KL. § 8, stk. 2
Den såkaldte »turistregel« i KL. § 8, stk. 2, udgør en undtagelse fra
KL. § 1, nr. 3. Personer, der som turister eller i studieøjemed
tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver
selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er
indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for
derboende personer, er fritaget for skattepligt efter § 1, nr. 3,
indtil opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over
mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.
Det er en betingelse for skattefriheden, at den pågældende
vedvarende er indkomstskattepligtig til sit hjemland efter de for
derboende personer gældende regler, men bopæl i hjemlandet behøver
ikke at være bevaret. Det er desuden en betingelse, at den
pågældende ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her,
hvorimod lønarbejde ikke udelukker anvendelsen af § 8 stk. 2, jfr.
KL. cirkulære pkt. 4 samt Skat 1985.6.161.
Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist
eller studerende, der vel opfylder betingelserne for fritagelse
for fuld skattepligt efter § 1, nr. 3, bliver begrænset
skattepligtig, hvis han har indtægt ved lønarbejde her i landet,
da turistreglen ikke medfører fritagelse for den begrænsede
skattepligt efter KL. § 2.
Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl
og skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. 1/2 år
med års mellemrum, er omfattet af KL. § 8, stk. 2. Den under
ferien udbetalte løn er ikke skattepligtig her.
§ 1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i § 2.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp,
aflønnet af udsenderstaten) samt private tjenestefolk er fritaget
for beskatning af indtægter i forbindelse med tjenesten (den fra
ambassaden oppebårne løn), men kun, såfremt de ikke har fast bopæl
her i landet.
Familiemedlemmer til repræsentationens chef, til det diplomatiske
personale samt til det administrative og tekniske personale og
tilhørende disses husstand er fritaget for beskatning i samme
omfang som det pågældende medlem af repræsentationen. For
familiemedlemmer til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige
særregler.
3.2.3. Betydningen af dobbeltbeskatningsoverenskomst
Beskatning efter Wienerkonventionens regler kan ikke ske i strid med
bestemmelserne i en mellem Danmark og vedkommende fremmede land
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det bemærkes særligt, at
der i mange af overenskomsterne er optaget en regel om, at
beskatningsretten til lønninger m.v., der udbetales af en af
staterne, tilkommer denne stat.
3.3. Konsulatsembedsmænd
De nærmere regler om beskatningen af konsulatsembedsmænd findes i
KL. § 3, stk. 3, hvori der henvises til bestemmelserne i
Wienerkonventionen om konsulære forbindelser, jfr. pkt. 12 i
cirkulære nr. 137 af 20. juni 1973.
3.3.1. Danske statsborgere
Danske statsborgere, der virker som konsulatsembedsmænd i fremmede
magters herværende konsulater, er fuldt skattepligtige, og de skal
beskattes af deres indtægt fra konsulatet.
3.3.2. Udenlandske statsborgere med fast bopæl
Udenlandske statsborgere, der har fast bopæl her i landet, er fuldt
skattepligtige i medfør af KL. § 1.
3.3.3. Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i
landet
Udenlandske statsborgere, der ikke har fast bopæl her i landet,
ansat ved
1) Konsulater, ledet af »udsendte konsuler« (consules missi)
Konsulatsembedsmænd og konsulatsfunktionærer, som ikke har privat
indtægtsgivende beskæftigelse, er fritaget for fuld skattepligt i
medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige efter reglerne i
§ 2, stk. 1, litra a, sammenholdt med § 43, stk. 1.
Der kan efter omstændighederne blive tale om at anse en del af
honoraret som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for
selskabets bestyrelse, jfr. KL § 2, stk. 1, litra b, sammenholdt
med § 43, stk. 2, litra a. I sådanne tilfælde er det uden
betydning for den begrænsede skattepligt, om arbejdet er udført
her i landet eller i udlandet.
Ifølge ØLD af 4. juni 1984 (13.afd. 322/82) blev en tidligere
direktør og aktionær i et dansk selskab anset for begrænset
skattepligtig af hele honoraret i henhold til en konsulentaftale
med selskabet. Skatteyderen fastsatte selv omfanget af sin
konsulentvirksomhed, og uanset at skatteyderen kun opholdt sig få
dage i Danmark, ansås honoraret at hidrøre fra virksomhed udført
her i landet.
Pensions- og forsikringsudbetalinger
De skattepligtige forsikringsudbetalinger, der er gjort til
A-indkomst i henhold til finansministerens bekendtgørelse af 28.
marts 1969, begrunder begrænset skattepligt, hvad enten modtageren
- f.eks. under en tidligere opholds- eller bopælsperiode - har
haft fradragsret for præmierne eller ikke.
Det er ligeledes uden betydning, om det tjenesteforhold, som
pensionen har sammenhæng med, vedrører arbejde, der har været
udført i Danmark eller i udlandet, skd.15.13.
Personer, der ikke er skattepligtige her til landet, kan ligesom
andre vælge fuldt fradragsberettigede renteforsikringspræmier og
pensionskassebidrag henført under den begrænsede fradragsret. I så
fald er kun 70 pct. af de løbende udbetalinger
indkomstskattepligtige.
Afgift i anledning af udbetaling fra eller ophævelse af en pensions-
eller forsikringsordning skal ifølge PL § 32, stk. 1, svares af
det fulde beløb, selv om arbejdstageren eller ejeren af
forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den
periode, hvor indbetalingerne har fundet sted. For indbetalinger
før lovens ikrafttræden den 1. januar 1972 gælder PL § 32, stk. 2.
Det var tidligere antaget, at afgiften kunne bortfalde i medfør af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne praksis er ændret, idet
skattedepartementet har tilkendegivet, at bestemmelserne i de
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster ikke er til hinder for
det danske afgiftskrav, se SD-cirk. nr. 519 af 20. apr. 1977.
Kursusgodtgørelse, der udbetales i h.t. lov nr. 93 af 17.3.1971
for Grønland om erhvervsmæssig uddannelse, er ikke A-indkomst og
begrunder altså ingen begrænset skattepligt efter KL § 2.
2.3. KL § 2, stk. 1c. Udlejning af arbejdskraft
Efter denne bestemmelse bliver en arbejdstager, der udlejes til
udførelse af arbejde her i landet (såfremt han ikke er fuld
skattepligtig) begrænset skattepligtig af vederlaget for det
pågældende arbejde. Skatten udgør 30 pct. af det vederlag i penge
plus eventuel fri kost og logi, som den pågældende modtager for
det udførte arbejde. Se skd.cirk.nr. 70 af 3. juni 1983.
2.4. KL. § 2, stk. 1d. Erhvervsvirksomhed
Personer, der uden at være omfattet af § 1, udøver et erhverv med
fast driftssted her i landet eller deltager i en
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller på anden måde er
berettiget til andel i overskuddet af en sådan virksomhed, er
begrænset skattepligtige.
En person udøver erhverv her i landet, selv om virksomheden drives i
interessentskabsform. Er der derimod tale om et aktieselskab,
bliver aktionæren ikke begrænset skattepligtig efter denne
bestemmelse, men efter § 2, stk. 1f (udbytte).
En murermester havde i en årrække været medinteressent i en
virksomhed, hvis indtægter dels hidrørte fra udlejning af
beboelseslejligheder og dels fra fortjeneste ved salg af
ejerlejligheder. Indtægterne fra virksomheden, herunder renter og
kursavancer på afdrag vedrørende de sælgerpantebreve, der var
fremkommet ved salg af ejerlejligheder, havde af interessenterne
været selvangivet som almindelig indkomst. Skatteyderen påstod, at
indtægter ved renter og kursavance vedrørende sælgerpantebrevene
efter hans emigration til udlandet i 1973 ikke var skattepligtig
indkomst for ham, idet der ikke var hjemmel til en sådan
beskatning i KL § 2. Under hensyn til, at de pågældende
sælgerpantebreve - udstedt til skatteyderen som fordringshaver -
ved fremkomst efter tinglysning var indgået direkte i åbent depot
på skatteyderens navn i en herværende bank, kunne det tiltrædes,
at pantebrevene havde opnået en af det herværende driftssted
uafhængig eksistens således, at de omhandlede renter og
kursavancer ikke kunne medtages til beskatning her i landet i
medfør af KL § 2, lsr.1981.197.
Derimod fandt landsskatteretten i lsr.1983.60 at en skatteyder, der
som medinteressent havde deltaget i et som næringsvirksomhed
drevet udstykningsforetagende med fast driftssted her i landet,
var skattepligtig efter KL § 2, stk. 1, litra c (nu d), af renter
og kursavancer på pantebreve, hidrørende fra salg af
interessentskabets grunde, da pantebrevene ikke var udskilt af
interessentskabets regnskab og derfor var en del af
interessentskabets formue.
Deltagelse som kommanditist i flere rederikommanditselskaber blev
anset som en samlet virksomhed. Den begrænsede skattepligt ophørte
derfor først ved afhændelse af den sidste anpart, hvorfor
tilbageføring af forskudsafskrivninger i forbindelse med
annullation af en skibsbygningskontrakt inden dette tidspunkt
medførte beskatning efter KL § 2, stk. 1c (nu §2, stk. 1d), jfr.
ØLD af 3. december 1982 (skd.66.299).
Andel i overskud
KL.-cirkulære nr. 198 af 27. okt. 1971, pkt. 13 uddyber begrebet
»andel i overskud« derhen, at der skal være tale om andel i
nettooverskud. Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på de
tilfælde, hvor udlændinge som gengæld for ydede lån,
kapitalindskud af mere varig karakter, licenstilladelser eller
lignende, betinger sig en andel i overskuddet i herværende
virksomheder.
Betinger man sig en egentlig rente eller et fast beløb, der skal
udredes, hvad enten den danske virksomhed giver overskud eller
underskud, bliver der ikke tale om nogen begrænset skattepligt.
Hvis en virksomhed bortforpagtes mod fast forpagtningsafgift,
indtræder der heller ikke begrænset skattepligt, lsr.1972.1 og
skd.18.166.
Beskatning af en overskudsandel i tilfælde, hvor den berettigede
ikke deltager aktivt i virksomhedens drift og/eller ikke hæfter
for eventuelt underskud, vil normalt ikke være afskåret i medfør
af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, jfr.
således ØLD af 30. november 1984 (15. afd. nr. 271/1983), som er
appelleret til HR.
Fast driftssted
Ved fastlæggelsen af, hvornår der foreligger fast driftssted, må der
lægges afgørende vægt på den præcisering af begrebet, der har
fundet sted i tilknytning til vore
dobbeltbeskatningsoverenskomster, samt på den tidligere
landsskatteretspraksis.
Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når
virksomheden drives gennem: Filial - Kontor - Fabrik eller
værksted her i landet samt hvor der er tale om byggevirksomhed her
i landet i en periode på normalt 12 mdr. eller derover.
Fast driftssted foreligger ikke, blot fordi der her i landet
forekommer en formidleragent (agent, der i den i udlandet
beliggende virksomhed skal have accept på de ordrer, han modtager)
og heller ikke hvor virksomheden her i landet ledes af en helt
uafhængig repræsentant (grosserer eller lignende).
Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret
agent, der fra det udenlandske firma, han repræsenterer, har
fuldmagt til at indgå handler med bindende virkning for
virksomheden, foreligger der fast driftssted her i landet.
I lsr.1983.60 fandt landsskatteretten, at en skatteyder var
skattepligtig efter KL § 2, stk. 1, litra c (nu d) af renter og
kursavancer på pantebreve hidrørende fra salg af parceller
tilhørende et som interessentskab etableret
udstykningsforetagende, hvori skatteyderen var medinteressent.
Landsskatteretten lagde ved afgørelsen til grund, at det som
næringsvirksomhed drevne udstykningsforetagende havde fast
driftssted her i landet, da beføjelsen hos en af de herboende
interessenter til at underskrive salgsdokumenter måtte anses som
en fuldmagt for denne til med bindende virkning at handle på de
øvrige interessenters vegne.
Såfremt der via et filialkontor med lager her i landet sker bindende
salg til såvel Danmark som tredieland, omfatter den begrænsede
skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til Danmark og
tredielande.
Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke
tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted, idet det er
en forudsætning, at der drives indtægtsgivende virksomhed her i
landet.
Om begrebet fast driftssted, se Erik Møller i RR. 1963, s.8.
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt
kommanditisterne i et tysk kommanditselskab kunne beskattes i
Danmark af indtægter, de havde ved firmaets aktivitet her i landet
i forbindelse med etableringen af naturgasnettet.
Kommanditselskabet havde specialiseret sig i svejseteknikker og
påtog sig arbejder af en varighed af 3-6 måneder. Arbejder skulle
udføres af tyske arbejdstagere og driftsmateriellet skulle fragtes
mellem de forskellige arbejdssteder, idet man forventede at indgå
aftaler om 3-4 arbejder årligt, de næste 5-10 år.
Arbejdet skulle udføres for forskellige danske naturgasselskaber med
forskellig geografisk placering, således at der ikke nødvendigvis
var en direkte geografisk sammenhæng mellem de enkelte arbejder.
Kommanditselskabet havde hverken driftskontor eller fast adresse i
Danmark.
Ligningsrådet fandt at kommanditisternes skattepligt her til landet
afhang af, om selskabet havde etableret et fast driftssted her. Da
selskabets aktivitet faldt ind under bygge-, anlægs- og
monteringsarbejder forelå der kun fast driftssted, hvis et arbejde
varede mere end 12 måneder. Rørledningsarbejde indenfor
naturgasselskabernes hovedregi blev anset for at udgøre et
kommercielt og geografisk hele, hvorefter den virksomhed der
udøvedes på hvert sted var en del af et arbejde med en varighed
over 12 måneder. I overensstemmelse hermed fandtes
kommanditisterne at være skattepligtige til Danmark af overskuddet
af nævnte virksomhed efter KL § 2 stk. 1, litra d.
2.5. KL. § 2, stk. 1e. Fast ejendom
Personer, der uden at være omfattet af KL § 1, ejer fast ejendom her
i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet
oprettet familiefideikommis, herunder kapital båndlagt i henhold
til lensafløsningsloven, er begrænset skattepligtige.
Også bortforpagteren af en ejendom må som ejer af ejendommen anses
for skattepligtig efter denne bestemmelse, se KL.-cirkulære nr.
198 af 27. okt. 1971, pkt. 13.
Bestemmelsen er for så vidt angår fast ejendom i overensstemmelse
med tidligere regler og giver ikke anledning til særlige problemer
bortset fra sådanne, som knytter sig til indkomstopgørelsen.
Beskatningen af indtægter af fast ejendom, der oppebæres af
ikke-ejere, er mere vidtgående end den tilsvarende beskatning
efter § 2, stk. 1d, hvor der kun sker beskatning af
overskudsandele.
Det følger af princippet i lsr.1970.85 og 1972.8, at renter af
indestående i Grundejernes investeringsfond ikke skal medregnes
ved opgørelsen af ejendomsoverskuddet, da indeståendet ikke kan
henføres til ejendommens driftskapital. Dette fremgår også af
skd.34.266, hvor det tillige afgøres, at beløbene, når de frigives
ved bindingsperiodens ophør, ikke er omfattet af den begrænsede
skattepligt.
En begrænset skattepligtig, der havde indtægter her i landet fra
nogle udlejningsejendomme, og som i overskuddet herfra havde
foretaget fradrag for henlæggelser til investeringsfond, blev
anset for skattepligtig af renterne på investeringsfondskontiene,
som blev anset for undergivet begrænset skattepligt sammen med den
virksomhed her i landet, som kontiene havde tilknytning til.
En begrænset skattepligtig, der havde indtægter her i landet fra
bortforpagtning af landbrug, og som havde foretaget fradrag for
henlæggelser til investeringsfond, blev anset for skattepligtig af
renterne på investeringsfondskontiene. (Skat 1986.3.225)
2.6. KL. § 2, stk. 1f. Udbytteindtægter
Personer, der uden at være omfattet af KL § 1, oppebærer
udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til KL. § 65 skal
foretages indeholdelse af udbytteskat, er begrænset
skattepligtige.
Udlodning af »maskeret udbytte« kan i almindelighed ikke antages at
medføre begrænset skattepligt efter § 2, stk. 1 f. I ØLD af 27.
maj 1983 er det dog antaget, at en hovedanpartshaver er begrænset
skattepligtig efter KL § 2, litra e (nu f), af ydelser, han
tilførte en af ham behersket Anstalt i Liechtenstein fra det
danske APS ved at lade dette købe varer af Anstalten til overpris.
2.7. KL § 2, stk. 1g. Skattegodtgørelse
Skattegodtgørelse til udenlandske aktionærer - som i henhold til en
dobbeltbeskatningsaftale er berettiget til skattegodtgørelse af
udbytte fra danske selskaber - beskattes i Danmark med 30 pct.
ligesom aktieudbytter. Se skd.cirk.nr. 70 af 3. juni 1983.
2.8. Beskatning af udenlandske artister m.fl.
Udenlandske artister og solister uden bopæl i Danmark bliver i
almindelighed ikke skattepligtige af honorarer oppebåret i
Danmark, se dog 1.3 (om skattepligt efter 6 måneders ophold).
2.9. Skattepligt ifølge kulbrinteskatteloven
Personer, der har indtægt i forbindelse med forundersøgelse,
efterforskning og indvinding af kulbrinter og dertil knyttet
virksomhed, vil være skattepligtige til Danmark i medfør af
kulbrinteskatteloven. For disse personer indebærer
kulbrinteskatteloven derfor en udvidelse af den subjektive
skattepligt.
I det omfang personerne ikke tillige er fuldt skattepligtige efter
KL § 1 eller begrænset skattepligtige efter KL § 2, foretages
ansættelsen af ligningsrådet og statsskattedirektoratet foretager
beregning og opkrævningen af skatter, der pålignes i medfør af
kulbrinteskatteloven.
For personer, der tillige er skattepligtige efter KL §§ 1 og 2
gælder der ingen særlige regler i kulbrinteskatteloven med hensyn
til ansættelse, beregning og opkrævning af skatter. Ansættelsen
for disse personer skal således fortsat foretages af de kommunale
ligningsmyndigheder.
2.10. Indkomstopgørelse og skatteberegning
2.10.1. Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages
udgifter i det omfang, de vedrører disse indtægter, KL. § 2, stk.
2 og lsr.1973.96. En begrænset skattepligtig kan således ikke
fratrække underholdsbidrag til en herboende fraskilt hustru,
skd.32.93.
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele
den pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han
havde givet afkald på halvdelen af den til fordel for sin
tidligere ægtefælle.
En skatteyder, der var begrænset skattepligtig af A-indkomst ved
virksomhed udført her i landet, blev ikke anset berettiget til at
fratrække bidrag til en svensk sygeforsikring.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et
familiefond, som han ønskede at oprette i udlandet.
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages,
derimod ikke beregnede renter af egenkapital jfr. lsr.1983.121.
Med virkning fra og med indkomståret 1980 har ligningsrådet
vedtaget, at der for begrænset skattepligtige ejere af fast
ejendom her i landet kan godkendes fradrag i formueopgørelsen for
almindelig prioritetsgæld samt for anden gæld mod sikkerhed i
ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på
80% af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb.
Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den
skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene
vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved
formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens
handelsværdi, selv om både ejendom og gæld nu skal ansættes til
kontantværdien i formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i
valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i
gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen
på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80% af
ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af
begrænsningen af fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som
efter det anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten
for renter begrænses for det eller de sidste lån i
prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og
som følge heraf er begrænset skattepligtig efter § 2, stk. 1d (nu
stk. 1e), skal beskattes af avance ved salg af ejendom
(skd.14.151 og 18.153).
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk. 1a, b, d og e, skal der foretages en
samlet opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af
indkomstkilderne negativ, kan denne bringes til fradrag i en
positiv indkomst fra en anden indkomstkilde.
Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast
ejendom eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet
og i årets løb under kortvarige ophold her i landet oppebærer
A-indkomst, således at der bliver tale om skattepligt også efter §
2, stk. 1a, skal der foretages en indkomstansættelse af erhvervs-
eller ejendomsindtægten med tillæg af de inden for samme periode
faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om skattepligtsperioderne for
indkomsterne er forskellige, skal periodeindtægterne altså
alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene foretages på
grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd.19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering m.v. er det
bestemt i hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal
forskudsregistreres, og hvor flere kommuner kommer på tale træffer
statsskattedirektoratet bestemmelse om i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har
indtjent lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages
omregning til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn,
lsr.1974.2. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsperioderne vedrører
et fast ansættelsesforhold hos den danske arbejdsgiver, lsr. 1979.92.
Udbytteindtægt - skattegodtgørelse
Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige aktionærer er
endeligt opfyldt ved den af selskabet indeholdte udbytteskat på 30
pct., samt den beregnede skat på 30 pct. af eventuelle
skattegodtgørelser. Der skal ikke foretages nogen slutligning, og
udbytte skal ikke tillægges andre indtægter, hvoraf den pågældende
skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom
aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra
andre indkomstkilder, der begrunder en begrænset skattepligt for
den pågældende.
Udlejning af arbejdskraft
For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold
til bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som
omtalt foran vedrørende udbytteindtægt, jfr. skd.cirk.nr. 70 af 3.
juni 1983.
2.10.2. Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige - bortset fra begrænset skattepligtige
aktionærer og personer, der er udlejet som arbejdskraft her, -
betaler statsskat efter den sædvanlige skala, medens han fra og
med 1985 betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede
kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1986
andrager 27 pct. Der er ikke hjemmel til at påligne begrænset
skattepligtige folkepensionsbidrag, dagpengefondsbidrag eller
kirkelige afgifter.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KL. § 2 af indtægter som
omhandlet i KL. § 43, stk. 1 og stk. 2, litra b, c, d og f
nedsættes de beregnede skatter under anvendelse af et
personfradrag efter KL. § 37, stk. 1, jfr. stk. 7.
Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb er ugift eller har
indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved udgangen af
det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen
for at oppebære folkepension eller i henhold til lov om
invalidepension og førtidspension m.v. (Lov om social pension)
modtager eller får forskud på pension eller modtager
invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, nedsættes de
beregnede skatter under anvendelse af et forhøjet personfradrag
efter KL. § 37, stk. 5, jfr. stk. 7.
Er en begrænset skattepligtig med ret til personfradrag gift ved
udløbet af indkomståret, nedsættes de beregnede skatter under
anvendelse af yderligere et personfradrag, såfremt ægtefællen ikke
har opnået en skattenedsættelse gennem personfradrag. Dette
yderligere personfradrag beregnes efter KL. § 37, stk 1. Der gives
nedsættelse efter denne bestemmelse, selv om ægtefællen ikke
opholder sig her i landet, men det er en forudsætning, at
ægtefællerne kan anses for samlevende.
Under ganske særlige omstændigheder kan SD indrømme personer, som er
skattepligtige efter § 2, stk. 1a, b, d og e, nedsættelse i videre
omfang, dog ikke med større beløb, end der tilkommer personer, som
er fuldt skattepligtige, KL. § 37, stk. 7, sidste pkt.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til
personfradrag, og dels andre indtægter, gives der fuldt
personfradrag i den samlede indtægt.
Skd.30.254 vedrører en begrænset skattepligtig kvinde, der havde ret
til et personfradrag efter KL. § 37, stk. 5, 1. pkt., og hvis mand
var død i løbet af indkomståret. Hun opnåede 2 personfradrag i
henhold til KL. §37, stk. 5, sidste pkt. (nu stk. 7).
2.11. Formueskattepligten og opgørelsen af formuen for begrænset skattepligtige
Begrænset skattepligtige er kun formueskattepligtige af formue,
hvorfra indtægter ved erhvervsvirksomhed og ejendomsbesiddelse
hidrører. Der er ikke knyttet nogen formueskattepligt til den
begrænsede indkomstskattepligt i henhold til § 2, stk. 1, a, b og
c. Personer, der er begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1 f
og g er ikke formueskattepligtige af aktiernes kursværdi.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af
udlejningsejendom her i landet, var ikke formueskattepligtig af
indskud i Grundejernes investeringsfond, da det bundne beløb ikke
kunne henføres til ejendommens driftskapital, lsr.1970, 85.
2.12. Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet
i § 2, stk. 1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse
indtægter. Personer, der er skattepligtige i henhold til § 2,
stk. 1d og e, er endvidere pligtige at selvangive den formue,
hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.
3. Undtagelser fra skattepligten
3.1. Kongehuset
Ifølge KL. § 3, stk. 1 er kongen, dennes ægtefælle og medlemmer af
det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem
der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, og disses
ægtefæller, fritaget for enhver skattepligt - fuld eller
begrænset.
3.2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.v.
Kildeskattelovens § 3, stk. 2, henviser om beskatningen af fremmede
staters herværende diplomater til Wienerkonventionen, men
skattedepartementet har givet nærmere regler i cirkulære nr. 137
af 20. juni 1973, pkt. 12.
3.2.1. Danske statsborgere
Danske statsborgere er som hovedregel fuldt skattepligtige.
Undtagelse fra denne hovedregel gælder alene for repræsentationens
chef og det diplomatiske personale, d.v.s. de medlemmer af
repræsentationens personale, der har diplomatisk rang. Disse
personer er, selv om de er danske statsborgere, fritaget for fuld
skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset skattepligtige i
overensstemmelse med reglerne i § 2.
3.2.2. Udenlandske statsborgere
Repræsentationens chef og det diplomatiske personale er fritaget for
fuld skattepligt i medfør af § 1, men de er begrænset
skattepligtige efter reglerne i § 2.
Det administrative og tekniske personale er, såfremt de ikke har
fast bopæl her i landet, fritaget for fuld skattepligt i medfør af
§ 2.
Konsulatsfunktionærer, som har privat indtægtsgivende beskæftigelse
her, er fuldt skattepligtige i medfør af § 1.
Tjenestepersonale (d.v.s. personale, beskæftiget som hushjælp,
aflønnet af udsenderstaten) er fuldt skattepligtige i medfør af §
1) Har de ikke privat indtægtsgivende beskæftigelse her, er de
fritaget for beskatning af den løn, som de modtager for deres
tjeneste ved konsulatet.
Familiemedlemmer til konsulatsembedsmænd og -funktionærer og
tilhørende disses husstand er fritaget for beskatning i samme
omfang som de ved konsulatet beskæftigede. For familiemedlemmer
til tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
For privat tjenestepersonale gælder ingen skattemæssige særregler.
2) Konsulater, ledet af »honorære konsuler« (consules electi)
Konsulatsembedsmænd er fritaget for beskatning af vederlag, som de
modtager fra udsenderstaten for varetagelsen af konsulære opgaver.
For konsulatsfunktionærer, tjenestepersonale og familiemedlemmer til
den ved konsulatet beskæftigede gælder ingen skattemæssige
særregler.
Det bemærkes, at KL § 3, stk. 3, (om konsuler m.fl.) bl.a.
adskiller sig fra § 3, stk. 2, ved ikke at nævne privat
tjenerskab. Det skyldes, at konsularkonventionen ikke, som
diplomatkonventionen, indeholder skattemæssige særregler for denne
persongruppe.
Såvel diplomatkonventionen som konsularkonventionen indeholder
bestemmelse om, at »fast bopæl i modtagerstaten« udelukker
skattefrihed. Dette udtryk - »fast bopæl i modtagerstaten« -
betyder i begge konventioner: fast bopæl på tidspunktet for den
pågældendes ansættelse ved repræsentationen, således at en
efterfølgende etablering af fast bopæl her ikke udelukker
skattefrihed.
§ 8 stk. 2 omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse
påbegynder en specialuddannelse eller en videreuddannelse inden
for deres fag og under deres ophold her i landet aflønnes som
færdiguddannede.
Hvis en turist eller studerende inden for den i bestemmelsen
omhandlede toårsperiode får ophold her i mere end 365 dage,
indtræder hans fulde skattepligt fra den 366. dag og altså ikke
med tilbagevirkende kraft til den dag, hvor opholdet tog sin
begyndelse.
1.4. KL. § 1, nr. 4. Danske statsborgere, der uden at være omfattet af bestemmelserne under nr. 1-3 gør tjeneste eller varigt opholder sig ombord på skibe med hjemsted her
Danske statsborgere fritages for skattepligten som følge af opholdet
på danske skibe, såfremt de godtgør, at de har bopæl i udlandet,
eller at de aldrig har haft bopæl her i landet.
Med bopæl i udlandet sidestilles bopæl i Grønland. Grønlændere, der
gør tjeneste ombord på danske skibe, bliver derfor ikke fuldt
skattepligtige her til landet i medfør af § 1 nr. 4.
Udenlandsk statsborger, der inden sin tjeneste eller sit ophold
ombord senest har været fuldt skattepligtig her i landet,
sidestilles i denne forbindelse med dansk statsborger.
Skattepligten omfatter også personer, der varigt opholder sig ombord
uden at gøre egentlig tjeneste på skibet, altså også f.eks.
hovmestre og skibstandlæger.
Ved varigt ophold forstås i denne forbindelse en periode af mindst 6
måneders varighed, KL. cirkulære pkt. 6.
Bestemmelsen i § 1, nr. 4, tager ikke stilling til spørgsmålet om,
hvilke skattepligtige sømænd, der er omfattet af
sømandsskatteordningen. Herom henvises til sømandsskatteloven,
bl.a. til afsnit III om begrænset sømandsskattepligt.
1.5. KL. § 1, nr. 5. Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i nr. 1-3
Reglen medfører skattepligt for en række personer, der efter de
tidligere regler ofte var fritaget både for skattepligt til
Danmark og til bopælslandet. Samtidig med reglens indførelse er
indsat en ny bestemmelse i LL. §7 r, hvorefter udetillæg,
hjemflytningstillæg, bosættelsespenge og andre lignende ydelser,
der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i
udlandet, er skattefri.
Skattepligten for de af staten udsendte omfatter tillige de med
sådanne personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende
børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse. Det er
dog en forudsætning for, at disse »tilknyttede« personer forbliver
fuldt skattepligtige, at de er danske statsborgere, og at de ikke
er skattepligtige til fremmed stat efter reglerne for derboende
personer.
Udsendt af den danske stat
Selv om der i første række tages sigte på sådanne personer, der i
kraft af de folkeretlige immunitetsregler ikke er underkastet
beskatning i opholdsstaten, omfatter bestemmelsen efter sin ordlyd
dog en større personkreds og altså også sådanne af den danske stat
i dens tjeneste udsendte personer, der ikke nyder skattefrihed i
opholdslandet.
I lsr. 1975.100 anså landsskatteretten dog ikke bestemmelsen for at
indeholde tilstrækkelig sikker hjemmel til at opretholde
skattepligten for en af Danmarks Radio udsendt korrespondent, som
havde fast bopæl i udlandet, og som havde svaret skat til det
pågældende land. Skatteyderen gjorde under sagens behandling
gældende, at Danmarks Radio ikke er en statsinstitution, men en
selvstændig af radiorådet ledet offentlig institution.
Det er ikke en betingelse for reglens anvendelse, at den udsendte er
tjenestemandsansat.
Danske statsborgere, der er bosiddende i udlandet, og som på lokalt
plan opnår ansættelse til f.eks. kontorarbejde i den danske
ambassade i bopælslandet, bliver ikke skattepligtige efter § 1,
nr. 5, idet de pågældende ikke er udsendte.
Personer i følgende ansættelsesforhold er anset for skattepligtige
efter KL. §1, nr. 5
- eksportstipendiater udsendt af handelsministeriet
- personer, der er tjenstgørende ved den danske militære enhed på
Cypern, selv om enheden kommandomæssigt står under FN's
generalsekretær (Lsr. 1973.93 og lsr. 1974.1),
hvorimod følgende ikke er anset for skattepligtige efter
bestemmelsen
- velfærdssekretærer beskæftigede ved handelsflådens velfærdsråd i
udlandet
- en dyrlæge ansat i et udviklingslands centraladministration, der
oppebar løntilskud fra den danske stat (Skd.13.91)
- medarbejdere udsendt af Danmarks turistråd
- ulandsfrivillige udsendt af Danida og Folkekirkens Nødhjælp
- en DSB tjenestemand med 3 års tjenestefrihed med henblik på
midlertidig ansættelse i selskabet »Interfrigo«, Schweiz, uanset
at han under opholdet i Schweiz oppebar et løntillæg fra DSB, som
ikke kunne beskattes her i landet.
1.6. Indkomstopgørelsen for en periode under et år
Der henvises til KL-cirkulære nr. 198 af 27. okt. 1971, pkt. 42.
1.6.1. Opgørelse af periodeindtægten - Renter
Ved lov nr203 af 17. maj 1984 er der gennemført ændringer af reglerne
om periodisering af renteindtægter og -udgifter ved fraflytning
til udlandet, jfr. LL § 5, stk. 6 og § 5B. Bestemmelserne finder
anvendelse i de tilfælde, hvor skattepligten efter KL § 1 ophører
ved fraflytningen. Om prioritetsrenter, se nedenfor under Fast
ejendom.
Efter LL § 5, stk. 6, skal forudforfaldne renteudgifter fradrages
efter periodiseringsprincippet, hvis skatteyderen emigrerer inden
udløbet af den periode, renten vedrører. Renten kan dog kun
fradrages, hvis renten er forfalden til betaling før
skattepligtens ophør. Dette gælder også, hvis
forudbetalingsperioden er under 6 måneder. Skatteyderen opnår
således ikke fradragsret for renteudgifter, der vedrører
tidsrummet efter ophøret af den fulde skattepligt.
Hvis et lån med forudforfalden rente for en periode under 6 måneder
stiftes mod slutningen af et indkomstår, kan renteudgiften
fradrages fuldt ud i stiftelsesåret efter forfaldsprincippet. Hvis
den fulde skattepligt imidlertid ophører på grund af fraflytning i
det følgende indkomstår, før forudbetalingsperioden er udløbet,
indebærer § 5, stk. 6, at skatteansættelsen for stiftelsesåret
skal ændres således, at renteudgiften periodiseres.
I henhold til LL § 5B medregnes renteindtægter, der forfalder efter
det tidspunkt, hvor skattepligten er ophørt, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for den periode, renteindtægterne
vedrører.
Personer, der både har bagudforfaldne renteindtægter og
bagudforfaldne renteudgifter, kan således i forbindelse med
emigration komme i den situation, at der skal ske en periodisering
af renteindtægter, der ikke er forfaldne ved skattepligtens ophør,
jfr. § 5B, uden at der foretages en tilsvarende periodisering af
de renteudgifter, der ikke er forfaldne, jfr. § 5, stk. 6.
LL § 5, stk. 6, har virkning for renteudgifter, der forfalder den 20. maj 1984 eller senere og LL § 5B har virkning, når
skattepligten ophører den 20. maj 1984 eller senere.
Ved tilflytning finder de almindelige periodefordelingsregler
anvendelse. En renteindtægt tilskrevet uden for
skattepligtsperioden kan således ikke tages i betragtning, heller
ikke med et for perioden anslået beløb, lsr. 1964, 13. På
tilsvarende måde kan renteudgifter som hovedregel kun fradrages,
hvis renterne er forfaldne inden for skattepligtsperioden, lsr.
1961, 56. Det samme gælder indskud på etableringskonto og
indekskonto.
En skatteyder, hvis skattepligt til Danmark var indtrådt pr. 23.
juni 1982, blev anset for indkomstskattepligtig af nogle pr. 1.
juli 1982 forfaldne obligationsrenter, idet han ved salg af
obligationerne pr. 2. juni 1982 havde beholdt rentekuponerne mod
refusion til køber. (Skat 1986.3.224)
For renteudgifter omfattet af LL § 5, stk. 2, (se herom F.3.1.2)
skal der dog ske periodisering også ved tilflytning.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter,
herunder renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt
skattepligtig her) den 1. august 1977, købte den 1. september 1977
et enfamiliehus. Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder
fradrag for renter af prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af
delårsindkomsten opgøres efter et rent refusionsprincip uden
hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende tilfælde med
skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under
hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde
udgør 153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i
den pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for
så vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens
driftsresultat i øvrigt - være at beregne således, at de relevante
indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage multipliceres med
365/153.
Skatteyderen havde i 1978 betalt forfaldne renter vedrørende den
faste ejendom på i alt 70.288 kr., og det forhold - at der ved
beregningen af den skattepligtige indkomst for perioden fra 1.
august til 31. december 1977 var indrømmet ham fradrag for en del
heraf, 13.609 kr., der ikke var forfalden til betaling i 1977 -
kunne efter landsskatterettens opfattelse ikke berøve ham retten
til fradrag heraf ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1978,
lsr.1982.77.
Lønmodtagerfradrag
Om opgørelsen af det faste lønmodtagerfradrag i disse tilfælde findes
en udtrykkelig bestemmelse i KL. § 24, stk. 2. Efter denne regel
udgør lønmodtagerfradraget 267 kr. for hver kalendermåned, hvis
begyndelse ligger inden for den nævnte periode, dog højst 5 pct.
af lønindtægten.
1.6.2. Afpasning til helårsindtægt - eengangsindtægter og
-udgifter
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode
end et år, skal den ansatte skattepligtige indkomst ifølge KL.
§35, stk. 3, omregnes således, at den kommer til at svare til et
helt års indkomst, skd.32.104 og 105 samt lsr.1981.196. Indtægter
og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større
beløb, end hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et
helt år.
Som eengangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning
kan nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytter med tilhørende skattegodtgørelse
- tantiemer
- feriepenge, optjent året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens
skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning
til Spanien den 1. april, skulle ikke omregnes til helårsindkomst
ved opgørelsen af skattetilsvaret for fraflytningsåret, idet det
opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter de foreliggende
oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år, Skat
1985.9.256.
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden
for skattepligtsperioden, jfr. LL § 5B, omregnes, således at
indtægten svarer til et års renteindtægt af pågældende
obligationsbeholdning, tilgodehavende o.s.v., jfr. skd.62.246.
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af
indkomsten således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette
gælder ifølge praksis f.eks.
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen
på datoen for skattepligtens ophør
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset
om ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og
deling af årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de
forskellige indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a.
lsr.1982.77 omtalt under A 1.6.1.
Af eengangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring
- indskud på børneopsparingskonti og selvpensioneringskonti.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller
begrænset skattepligt, sidestilles med eengangsudgifter, der ikke
skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i
indkomst i en anden periode i samme kalenderår med fuld
skattepligt, før omregning til helårsindkomst i henhold til KL §
35, stk. 3, lsr.1983.58.
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i
handel og vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96.
Landsskatteretten udtalte i øvrigt videre, at der i
tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig afskrivning
for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien
reduceres kun med det tilsvarende beløb.
Ved beregningen af uudnyttet personfradrag, jfr. KL § 37, stk. 2,
foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den
skattepligtige indkomst er 0 kr. eller negativ, og i denne
relation kan skattemæssige underskud for indkomstår før
tilflytningsåret kun tages i betragtning som eengangsbeløb, jfr.
det i det foregående anførte.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler
om opgørelsen ved skattepligtsophør, se KL. afsnit X og KL.
cirkulære, afsnit IX.
Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af helårsindkomsten, og de beregnede skatter
nedsættes efter KL § 36 med personfradrag som omhandlet i §§ 37,
37B og 37C. Indkomstskat svares derefter med lige så stor en del
af de nedsatte skattebeløb, som indkomsten i perioden udgør af
helårsindkomsten, jfr. KL § 35, stk. 3.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til
udlandet kunne overføres til manden i medfør af KL. § 37, stk. 2,
da ægtefællerne, der fraflyttede samtidig, var sambeskattede på
tidspunktet for deres fraflytning til udlandet, skd.32.105.
Også i tilfælde, hvor mands og hustrus skattepligt ophører på
forskellige datoer, kan der ske overførsel af den ene ægtefælles
uudnyttede fradrag til den anden ægtefælle, idet »indkomstårets
udgang« i denne forbindelse må forstås som udløbet af indkomståret
for den først fraflyttede ægtefælle, skd.30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som
følge af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres
en forholdsmæssig del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag
til den anden ægtefælle, da den tilflyttede ægtefælle efter KL §
35, stk. 3, kun ville have fået godskrevet en forholdsmæssig del
af personfradraget i sin egen indtægt.
Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KL § 37C,
når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og
indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.
2. Begrænset skattepligt
2.1. KL. § 2, stk. 1a. Lønindtægt
Bestemmelsen omfatter personer, der ikke er fuldt skattepligtige
efter KL § 1, når de oppebærer indkomst her fra landet af den i
KL. § 43, stk. 1 nævnte art hidrørende fra virksomhed udført her i
landet.
To betingelser skal altså være opfyldt for at den, der oppebærer
lønindtægt, kan anses begrænset skattepligtig her til landet
a) lønindtægten skal hidrøre her fra landet,
b) og lønindtægten skal hidrøre fra virksomhed udført her i landet.
Løn fra et udenlandsk firma, der ikke har hjemting her i landet,
medfører ikke begrænset skattepligt, selv om arbejdet udføres her.
Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen
foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her, jfr. KL §46,
stk. 4.
En ikke fuldt skattepligtig person, der for en herværende
arbejdsgiver og betalt af denne udfører virksomhed i udlandet
eller Grønland, er ikke begrænset skattepligtig her til landet af
denne indtægt, jfr. bl.a. lsr.1983.158.
Vederlag for tjeneste på visse af den danske marines
inspektionskuttere samt på SKA-bådene er ikke undergivet begrænset
skattepligt i henhold til KL. § 2, idet disse er fast stationerede
i Grønland.
Hvor der er tale om feriegodtgørelse, skal beløbet være indtjent i
forbindelse med arbejde i Danmark.
Særlige vanskeligheder opstår, hvor en person, der er bosat i
udlandet, arbejder for en dansk arbejdsgiver både i Danmark og i
udlandet. I et tilfælde, hvor en svensker deltog i møder her i
landet hver 14.dag, men iøvrigt udførte arbejdet i Sverige, ansås
den pågældende begrænset skattepligtig af den del af honoraret,
der kunne henføres til arbejde udført her i landet.
Se om konsulenthonorarer under A 2.2.
Et stipendium fra statens medicinske forskningsråd til amerikansk
ingeniør her blev ikke anset for begrænset skattepligtig indkomst,
da beløbet ikke kunne anses som arbejdsvederlag, men som et af KL
§ 43, stk. 2, litra e omfattet beløb, skd.37.141.
Visse former for lønindtægt er ikke A-indkomst, jfr. KL § 45, stk.
1., men uanset dette kan indtægten dog være undergivet begrænset
skattepligt i henhold til KL. § 2, stk. 1a. Som eksempel herpå kan
nævnes løn til hushjælp m.v. i private husholdninger. Lønnen
(herunder værdien af fri kost og logi) er vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold og vil derfor - selv om der er tale om
en B-indkomst - medføre begrænset skattepligt for modtageren.
Ansættelse i udenlandske koncernforbundne selskaber
Et udenlandsk firma, der har en registreret filial her, vil have
hjemting her i landet og lønindtægt, der optjenes for arbejde, der
udføres for filialen her i landet - herunder på kontinentalsoklen
- er begrænset skattepligtig. Dette gælder også, hvor
lønudbetalingen sker direkte fra det udenlandske hovedkontor, når
lønudgiften som en driftsudgift vil være at henføre til den danske
filials driftsregnskab.
Et skotsk selskab, der havde aktiemajoriteten i off-shore selskaber
i England og Norge, havde tillige registrerede filialer i Danmark,
Vesttyskland og Holland. I 1985 havde man planlagt at udstationere
en medarbejder fra den hollandske filial, en fra datterselskabet i
England og en fra datterselskabet i Norge til udførelse af arbejde
i Danmark i under 183 dage.
Statsskattedirektoratet fandt ikke, at der var etableret et sådant
ansættelsesforhold mellem den danske filial af det skotske
moderselskab og de udsendte medarbejdere fra henholdsvis
datterselskabet i England og i Norge, at beskatning af disse
personer kunne gennemføres efter KL § 2, stk. 1, litra a.
Beskatning ville alene kunne ske efter reglerne om arbejdsudleje
eller eventuelt efter kulbrinteskatteloven.
Vedrørende den udstationerede medarbejder fra filialen i Holland
fandt direktoratet, at en filial i denne forbindelse måtte
sidestilles med en afdeling af moderselskabet, uanset at filialen
var placeret i et andet land i egne lokaliteter. Den hollandske
medarbejder var således omfattet af reglerne om begrænset
skattepligt i den periode, hvor han var udstationeret for at
arbejde for den danske filial. Dette gælder, uanset om
lønudbetalingen skete direkte fra det skotske hovedkontor eller
fra den hollandske filial, når lønudgiften som en driftsudgift
skulle henføres til den danske filials driftsregnskaber, Skat
1985.7.202.
Det forhold, at indtræden af begrænset skattepligt for her til
landet udsendte medarbejdere kan være afhængig af ansættelse i et
bestemt udenlandsk selskab, jfr. ovenfor, medfører, at
ligningsmyndighederne kan anmode om at få belyst realiteten i de
ansættelsesforhold, som påstås lagt til grund for ligningen. Rent
formelle arrangementer kan således ikke tillægges betydning for
skattepligten.
Hvornår indtræder skattepligten
Begrænset skattepligt efter KL. § 2, stk. 1a, indtræder efter det
almindelige princip i KL. § 6, stk. 1, når skattepligtsbetingelsen
er opfyldt, d.v.s. fra det tidspunkt, den pågældende oppebærer
lønindtægt ved virksomhed udført her i landet. Det er i denne
forbindelse afgørende, hvornår arbejdet er påbegyndt, medens der
ikke kan lægges vægt på tidspunktet for lønudbetalingen.
En person, der opholder sig nogen tid her i landet, før han tager
lønarbejde, vil altså få en skattefri periode fra opholdets
begyndelse og indtil det tidspunkt, hvor arbejdet påbegyndes.
Bliver han i stedet for fuldt skattepligtig, fordi opholdet bliver
af mere end 6 måneders varighed, indtræder den fulde skattepligt
imidlertid fra opholdets begyndelse.
Hvis en ikke fuldt skattepligtig person nu og da tager arbejde her i
landet inden for samme år, indtræder og ophører skattepligten
flere gange inden for samme år, og der skal principielt foretages
et tilsvarende antal ansættelser. Se A 2.10.1.
Derimod blev en finsk kapelmester, der i henhold til kontrakt havde
været ansat som kunstnerisk leder af et dansk byorkester i hele
indkomståret, anset for begrænset skattepligtig for hele det
pågældende indkomstår, og ikke kun for de 12 perioder (af en
varighed fra 2 til 34 dage), i hvilke han havde opholdt sig her i
landet, lsr. 1979.92.
2.2. KL. § 2, stk. 1b. Anden A-indkomst
Personer, der uden at være omfattet af § 1, oppebærer indkomst af
den i KL. § 43, stk. 2 nævnte art, der er gjort til A-indkomst,
bliver ligeledes begrænset skattepligtige.
Denne bestemmelse har især betydning for personer, der oppebærer
bestyrelseshonorarer, pensioner, skattepligtige forsikringsydelser
m.v. her fra landet. Den omfatter bl.a. også livrenteydelser
efter loven om erstatning til besættelsestidens ofre,
lsr.1980.205.
Der stilles i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til
landet end den, der ligger i, at den skattepligtige indkomst
hidrører her fra landet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan dog medføre, at Danmark er
afskåret fra at udnytte den beskatningsret, som KL. § 2, stk. 1b.
giver. Hvis beskatningsretten efter overenskomsten tilkommer
vedkommende udland, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver
udbetaling dokumenteres, at betingelserne herfor er til stede.
Bestyrelseshonorar
Det er uden betydning for den begrænsede skattepligt af
bestyrelseshonorarer, om bestyrelsesmøderne afholdes her i landet
eller i udlandet.
Konsulenthonorar
Når fraflyttede personer pålægger deres herværende selskaber at
udbetale beløb uden at det dokumenteres eller sandsynliggøres, at
udbetalingen står i forbindelse med udførte opgaver for selskabet,
vil der efter omstændighederne foreligge »maskeret udbytte«.
Hvis honoraret er vederlag for arbejde, som helt eller delvis er
udført her i landet, indtræder der begrænset skattepligt, jfr. KL
Afsnit PA - Fuld og begrænset skattepligt
1. Fuld skattepligt
I dette afsnit omtales kildeskattelovens regler om,
1) hvilke personer, der er skattepligtige her i landet, og
2) inden for hvilket tidsrum skattepligten består.
Reglerne er omtalt i cirkulære nr. 198 af 27. oktober 1971 og
cirkulære nr. 137 af 20. juni 1973.
Der henvises derudover til Ole Bjørn m.fl.: Lærebog om indkomstskat
(5. udg.) 1985, s.363-396, Thøger Nielsen: Indkomstbeskatning II,
s.1, Moritz Hansen: Kildeskat (3. udg.) s.1-49, Helkett (14. udg.)
s.13-25 og s.65-86, Hinze: Skat ved Flytning til Udlandet (1982),
Hinze i S.O. 1979, s.199ff., Mazanti-Andersen, R. R. 1978,
s.467ff., Strobel i S.O. 1977 s.232ff., Thøger Nielsen, UfR
1982B, side 125ff. og side 286-7 samt Aage Michelsen UfR 1982B,
side 260ff. og side 287-8.
Endvidere foreligger pjecerne »Værd at vide om skat ved udrejse til
udlandet« (udg. af skattedepartementet) og »Skatteproblemer i
forbindelse med udrejse til Grønland« (udg. af ministeriet for
Grønland).
1.1. Kl. § 1, nr. 1. Personer, der har bopæl her i landet
Begrebet »bopæl« er nærmere beskrevet i KL-cirkulæret pkt. 2: »Ved
afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig
praksis, d.v.s. at der navnlig lægges vægt på om den pågældende
ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre
foranstaltninger har tilkendegivet, at han agter at have hjemsted
her.«
I praksis lægges hovedvægten på, om den pågældende har en
helårsbolig til rådighed her i landet. Se nærmere om
bopælsbegrebet under A 1.1.3.
Det er de faktiske bopælsforhold der er afgørende, medens mere
formelle kriterier - såsom til- eller framelding til
folkeregistret og ansøgning om opholdstilladelse - ikke spiller
nogen selvstændig rolle, jfr. f.eks. lsr.1981.99 og ØLD af 10.
september 1982 (Skd.65.170).
Efter KL. § 6, stk. 1 består skattepligten normalt netop i den
periode, hvor betingelserne for skattepligt er opfyldt.
1.1.1. Tilflytning Bopæl og ophold
Ved tilflytning er det normalt uden betydning at fastslå, om den
pågældende har taget bopæl her eller om der kun er tale om ophold,
idet skattepligten i almindelighed først indtræder, når den
pågældende tager ophold her (KL §7, stk. 1). Det er kun nødvendigt
at tage stilling til, om skatteyderen har erhvervet bopæl her i de
tilfælde, hvor opholdet strækker sig over mindre end 6 måneder,
eller hvor der er spørgsmål om undtagelse fra skattepligten efter
6 måneders-reglen i KL §1, nr. 3, eller den pågældende påny
afbryder opholdet, således at det skal afgøres om bopæl er
bevaret.
Fuld skattepligt indtræder som nævnt ikke ubetinget ved enhver
erhvervelse af bopæl her, idet KL. §7, stk. 1, fastslår, at
personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage
ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold
her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i
landet på grund af ferie eller lignende.
Hvad er »kortvarigt ophold«
Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed
på mere end 3 måneder eller samlede ophold inden for et tidsrum af
1 år på ialt mere end 180 dage ikke for »kortvarigt ophold på
grund af ferie eller lignende«, skd.21.139. Ved beregning af
opholdets varighed her i landet medregnes i denne forbindelse
ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. Iøvrigt må der ved
afgørelsen lægges vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til
landet.
De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, må betragtes som et
maksimum for ophold uden at skattepligten indtræder på grund af
bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne
accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold her har et
(overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort
af en regelmæssig (»løbende«) personlig varetagelse af
indtægtsgivende erhverv, f.eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn
med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran
anførte må i hvert fald lægges til grund, hvor der er tale om
personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær
familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet
land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have
karakter af »ferie eller lignende« fra det pågældende land.
I andre tilfælde må der foretages en mere konkret vurdering af, om
opholdet her har det fornødne feriemæssige præg. Efter
omstændighederne kan den fulde skattepligt efter §1, nr. 1,
indtræde straks fra begyndelsen af det første ophold efter
bopælserhvervelsen. Dette kan således være tilfældet, hvor der
foreligger personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her
(jfr. ovenfor). Samme resultat kan ligeledes fremkomme, selv om
vedkommendes indtægtsgivende (hoved)erhverv udøves i udlandet,
navnlig når den pågældende ikke har bopæl i og anden fast
tilknytning til et andet land (jfr. ovenfor), og derfor som regel
opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige
beskæftigelse (f.eks. som flypilot, sømand, sælger, kunstner m.v.)
levner praktisk mulighed herfor, og der således ikke foreligger
ferieophold i Danmark, »set fra« et »hjemsted« i udlandet. Særlig
klart vil forholdet være, hvis boligen her tillige benyttes til
helårsbeboelse af den pågældendes familie eller faste
samlivspartner.
1.1.2. Fraflytning. Hvornår er bopæl bevaret
Om skattepligten kan anses for bevaret ved fraflytning beror på en
samlet bedømmelse af skatteyderens forhold.
Almindeligvis vedvarer skattepligten så længe den pågældende
disponerer over en helårsbolig her, se bl.a. lsr.1982.185 og 186.
Selv om boligen fremlejes under opholdet i udlandet, anses den
pågældende i almindelighed for at have bevaret sin bopæl her,
medmindre boligen er udlejet bindende for ham i mindst 3 år,
skd.21.139 samt lsr.1975.102 og 1976.88, hvor en skatteyders bopæl
ansås for opgivet ved udrejsen, idet han havde udlejet sin ejendom
uopsigeligt og senere solgt den. Hvis en ugift skatteyder under
sit udlandsophold har et værelse til rådighed (hos forældre eller
andetsteds), anses bopælen for bevaret.
Sommerhus
Bevarelsen af et sommerhus (fritidshus) anses almindeligvis ikke for
bevaret bopæl. I denne henseende kan der dog ikke udelukkende
lægges vægt på ejendommens hidtidige faktiske benyttelse som
sommerbolig, hvis ejendommen - eventuelt efter mindre bekostelige
foranstaltninger - kan benyttes som helårsbolig, og den i øvrigt,
efter bl.a. beliggenhed og boligmæssig standard, kan anses som en
alternativ bolig. Forholdet vil da kunne opfattes således, at
skatteyderen hidtil har haft to boliger her i landet, hvoraf kun
den ene er opgivet, medens den anden bevares til fortsat rådighed.
Ved vurderingen af om boligen kan anses for bopæl, bør der vises
tilbageholdenhed, når muligheden for benyttelse som helårsbolig
skyldes offentlige foranstaltninger, f.eks. ændring af
zonegrænser, efter ejendommens erhvervelse.
Hvis på den anden side en skatteyder efter opgivelsen af sin
hidtidige helårsbolig faktisk benytter et - nyerhvervet eller
tidligere erhvervet - sommerhus (fritidshus) til beboelse i en
væsentlig del af året, kan dette efter omstændighederne indebære
fortsat skattepligt efter § 1, nr. 1, uanset om en sådan
benyttelse helt eller delvis er ulovlig.
Se nedenfor under A 1.1.3. bopælsbegrebet om bopæl i et sommerhus i
forbindelse med tilflytning.
Byggegrund
Besiddelse af en byggegrund medfører ikke, at bopælen anses bevaret.
Dette gælder, selv om den pågældende under sit ophold i udlandet
påbegynder et byggeri, således at huset står klart til
indflytning, når han vender tilbage til Danmark.
Andre momenter
Mere sekundære tilknytningsmomenter, såsom medlemskab af foreninger
m.v. eller ejerskab til en her indregistreret bil, er ikke i sig
selv tilstrækkelige til at anse bopælen bevaret. Ved HD af 29.
okt. 1975 blev en skatteyder anset for at have bevaret bopæl her,
idet han havde bevaret tilknytning til Danmark, hvor familien var
forblevet, UfR 1975, s.1079.
1.1.3. Bopælsbegrebet
Om forståelsen af begrebet »bopæl« kan endvidere henvises til ØLD af 11. april 1980. Skatteyderen var pr. 1. juli 1967 fraflyttet sin
helårsbolig i Danmark til en bolig i Schweiz. Tilbage i Danmark
blev hans 8 børn, der dengang var mellem 9 og 26 år. Skatteyderen
var tillige hovedaktionær i et dansk aktieselskab, ligesom han
fortsat ejede selskabets fabriksejendom, den tidligere
helårsbolig, et sommerhus og indtil september 1972 en
kaffeforretning. Ved dommen ansås han for at have bevaret bopælen
her i landet. Retten lagde vægt på, at han i væsentligt omfang
havde deltaget i aktieselskabets drift, idet han som hovedaktionær
og ejer af fabriksejendommen deltog i selskabets bestyrelsesmøder
og bevarede sin ene-prokura. Videre toges hensyn til, at han
efterlod sine børn i Danmark, børnenes alder, bevarelsen og brugen
af den tidligere helårsbolig og sommerhuset, bevarelsen af anden
økonomisk tilknytning til Danmark, blandt andet gennem
kaffeforretningen. Der lagdes tillige vægt på, at skatteyderen
havde fortsat betalingen af visse private kontingenter m.v. samt
hans ophold i Danmark. I HD af 27. april 1982 (skd. 62.296) blev
det tiltrådt, at skatteyderen måtte anses at have bevaret bopæl
her i landet. (Når han alligevel ikke blev anset for fuldt
skattepligtig her, skyldes det, at hans skattepligt inden den 1.
januar 1970 var bortfaldet på grund af varigt ophold i udlandet
efter de dagældende regler, og derefter vil han efter bestemmelsen
i § 3, stk. 1, i ikrafttrædelsesloven til kildeskatteloven først
blive skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, ved at
tage ophold her i landet (bortset fra kortvarige ophold på grund
af ferie eller lignende) og det fandtes ikke tilstrækkeligt
godtgjort, »at han havde haft sådant varigere ophold her i
landet«).
Ved ØLD af 26. november 1981 (skd.63.368) fandt retten, at
skatteyderens fulde skattepligt var ophørt ved hans fraflytning
til Brasilien.
Skatteyderen var i april 1973 rejst til Brasilien for at tiltræde en
stilling, og i august s.å. fulgte hans hustru og to børn efter. I
juni 1974 rejste hele familien tilbage på ferie her, og
skatteyderen vendte alene tilbage til Brasilien, idet der var
udbrudt en meningitisepidemi i Brasilien. Af ægteskabelige grunde
vendte skatteyderen atter tilbage til Danmark i november 1974 og
efter påny at være rejst til Brasilien blev han i april 1975 løst
fra sin stilling for om muligt at redde sit ægteskab.
Ægteparrets bolig i Danmark, som tilhørte hustruen, blev ved
udrejsen tømt for bohave og der blev en overgang udfoldet
bestræbelser for at udleje den. Da skatteyderen i august 1974
modtog slutopgørelse, baseret på begrænset skattepligt, ophørte
disse bestræbelser, idet familien nu var indstillet på at bruge
huset, der oprindeligt var bygget som sommerhus, som feriebolig i
Danmark. Han havde i øvrigt afviklet alle sine forhold i Danmark.
Når bosættelsen i Brasilien alligevel ophørte i april 1975,
skyldtes det de uforudsete omstændigheder.
Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandt
landsretten, at skatteyderen ved udrejsen i april 1973 havde
opgivet sin bopæl her i landet.
Ifølge VLD af 22. marts 1984 (7. afd. B 2471/80) skulle der ved
afgørelsen af om en skatteyder havde bopæl her i landet den 28.
juli 1978 lægges vægt på, at hans indbo inden den omhandlede dato
var flyttet til udlandet, hvor han havde erhvervet en helårsbolig
og taget ophold med sin familie, at hans hidtidige helårsbolig her
i landet forinden var stillet til salg og kort tid efter blev
solgt, og at en anden ejendom her i landet var overdraget til hans
datter ved et reelt salg den 6. juli 1978. Det forhold, at hans
flytning til udlandet eller tidspunktet herfor måtte antages at
være begrundet i ønsket om at undgå dansk beskatning, fandtes ikke
i sig selv at kunne bevirke, at flytningen frakendes reel
karakter. Som følge heraf ansås han ikke at være skattepligtig
efter KL § 1, nr. 1, af en fortjeneste indvundet ved salg af
aktier den 28. juli 1978. Dommen er anket.
ØLD af 28. maj 1986 (Skat 1986.6.389) vedrørte en skatteyder, der
pr. 1. april 1980 tiltrådte en stilling i Zurich i Schweiz.
Skatteyderens familie blev boende i villaen i Fåborg, medens han
de første 3 måneder i Schweiz boede på et pensionat, hvorefter han
lejede en lejlighed. Pr. 1. juli 1981 blev han udnævnt til leder
og ombyttede pr. 1. december 1981 sin hidtidige lejlighed med en
større. Det var meningen at hele familien skulle flytte med, og i
efterårsferien 1981 var familien i Zurich, hvor børnene blev
orienteret om skoleforholdene. Det førte til at datteren, født
1967, ikke ville flytte. Det blev derfor besluttet, at hustruen
først skulle flytte til Zurich, når datteren i 1986 havde
afsluttet sin skolegang.
Skatteyderen lod sin kontante formue blive i Danmark, idet ca.
halvdelen af denne tjente som sikkerhed for et erhvervsmæssigt
arrangement i Israel. Desuden var det billigere at lade midlerne
blive i Danmark, hvor familien skulle have noget at leve af.
De schweiziske skattemyndigheder oplyste, at skatteyderen er blevet
beskattet som fuldt skattepligtig efter de i Schweiz gældende
regler fra den 1. april 1980.
Landsretten fandt det ubestridt, at skatteyderen fra den 1. april
1980 har taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde
nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse. Da bevarelsen af en
bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og de
yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses
for at være af underordnet betydning, finder retten ikke at
sagsøgeren skatteretligt har bevaret bopæl i Danmark efter
udrejsen til Schweiz. Dommen er anket.
En tyrkisk statsborgers ferie i Tyrkiet i ca. 2 måneder efter 2-3
års ophold i Danmark afbrød ikke hans skattepligt, idet han havde
permanent arbejdstilladelse og genoptog arbejdet efter ferien hos
sin tidligere arbejdsgiver, lsr.1976.1.
Den fulde skattepligt for en skatteyder, der opholdt sig i udlandet
i et år, ansås for ophørt ved udrejsen. En landbrugsejendom, som
han købte nogle måneder før udrejsen, men som han først tog bolig
i efter hjemkomsten, havde i mellemtiden været udlejet og
bortforpagtet, lsr.1977.1.
Den fulde skattepligt ophører ikke, blot fordi den pågældende også
har bopæl i udlandet og er underkastet fuld skattepligt til dette
land. Den dobbeltbeskatning, som kan forekomme i sådanne tilfælde
af »dobbelt domicil«, må løses ved hjælp af
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller ved hjælp af reglerne i
LL. §§33 og 33A. Der henvises herom til »Dobbeltbeskatning«,
afsnit 1.3.2, samt til Revisionsmeddelelse 1983-1, afsnit 3.
»Bopæl« kan på den anden side ikke anses for bevaret, hvis den
pågældende ikke under en eller anden form - helt eller delvis -
har en helårsbolig »til rådighed« her i landet.
En skatteyder emigrerede den 24. februar 1980 til Spanien. Han blev
separeret fra sin hustru ved bevilling af 29. december 1980. Den
fælles bolig tilhørte hustruen som hendes særeje. Da ægtemanden
ikke kunne anses for at have krav på at opretholde bolig i
ejendommen, som tilhørte hustruen, ansås hans skattepligt for
ophørt ved udrejsen til Spanien, lsr. 1984.175.
I juni 1983 flyttede en skatteyder til en lejet bolig i Sverige og
ophævede samtidig samlivet med sin hustru. Ægtemanden var
registreret som ejer af familiens hidtidige bolig, som hustruen
overtog ved separationen i nov.1984.
Lsr. fandt, at han ikke efter flytningen kunne anses at have bolig
til rådighed her i landet, Skat 1986.11.663.
En skatteyder havde i 1968 forladt Danmark, og siden da arbejdet på
forskellige boreplatforme i udlandet. Han havde siden 1972
investeret i fast ejendom i Danmark i form af sommerhuse og
lejligheder, der udlejedes via et udlejningbureau. Da han ikke
havde bolig eller indbo til rådighed her i landet, fandt
landsskatteretten ikke, at han kunne siges at have haft bopæl her,
jfr. Skat 1986.4.277
En skatteyder, der i 1961 flyttede fra Danmark til Ghana, tog i
sommeren 1979 sammen med familie ophold i et sommerhus, som han
havde beholdt her i landet. På grund af den politiske situation i
Ghana forblev skatteyder og hans familie boende i sommerhuset.
Landsskatteretten antog, at skatteyderen ved hjemkomsten fra en
rejse til Ghana den 12. december 1979 havde truffet endelig
beslutning om at blive i Danmark og opgive bopælen i Ghana, og der
blev statueret fuld skattepligt fra denne dato, Skat 1985.1.23.
Kendelsen er udtryk for, at sommerhuset på tidspunktet for
opgivelsen af den tidligere helårsbolig i Ghana, ændrer karakter
fra et midlertidigt opholdssted til en varig bopæl. Skatteyderen
havde ikke andre bopæle.
Ophør af skattepligt som følge af en dødsformodningsdom indtræder på
det tidspunkt, fra hvilket dødsformodningen ifølge dommen skal
regnes, skd.63.352.
1.2. KL. §1, nr. 2. Personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her
1.2.1. Personer, der tager ophold i udlandet
Efter bestemmelsen i KL. §1 nr. 2 er personer, der inden for de
sidste 4 år har haft bopæl her i landet, fuldt skattepligtige,
medmindre de godtgør at være undergivet indkomstbeskatning til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende
personer.
Skattepligten efter §1, nr. 2 ophører altså enten
a) når der er forløbet 4 år efter bopælsopgivelsen, eller
b) såfremt det godtgøres, at den pågældende er blevet undergivet
beskatning i et fremmed land, på Færøerne eller i Grønland efter
reglerne for derboende personer.
Det er en forudsætning for at anse den under b) nævnte betingelse
for opfyldt, at den pågældende er blevet undergivet fuld
skattepligt »efter de for derboende personer gældende regler«, og
altså ikke blot som begrænset skattepligtig.
Det er endvidere en forudsætning, at den skattepligtige udtrykkelig
har godtgjort, at betingelserne for ophør af skattepligten er til
stede jfr. skd.43.267 og Skat 1986.6.414 - i almindelighed ved
indsendelse af en »F 54-erklæring«, jfr. skd.75.560.
Dokumentation for indtræden af skattepligt efter reglerne for
bosiddende personer må afgives af skattemyndighederne i det
pågældende land eller eventuelt af anden myndighed, som
tilkendegiver at være beføjet til at handle på
skattemyndighedernes vegne.
I Revisionsmeddelelse 1983-1, afsnit 2, findes en nærmere omtale af
kontrolmæssige problemer vedrørende administrationen af
bestemmelsen i KL § 1, nr. 2.
Selv om den pågældende på grund af indtægtens størrelse rent faktisk
ikke betaler skat, kan fritagelsesreglen alligevel anvendes. Se
lsr. 1973.95, hvorefter en skatteyder, der i Spanien betalte en
minimal lønskat, blev anset underkastet beskatning efter reglerne
for derboende personer.
Dette blev dog ikke accepteret vedr. en skatteyder, der fra okt.1979
til april 1981 havde opholdt sig i Spanien i et hus, han havde
købt i 1978. Han havde på de spanske selvangivelser anført »No
residente« og havde ikke selvangivet indkomst til Spanien. Uanset
at der forelå en behørig attesteret F 54-erklæring, fandt lsr., at
han ikke at have været undergivet beskatning til Spanien, Skat
1986.11.658.
Skattepligten ophører med virkning fra a) det tidspunkt, hvor 4 års
perioden er udløbet eller b) den dato, fra hvilken den pågældende
ifølge attestation er undergivet indkomstbeskatning til fremmed
stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne for derboende
personer, dog tidligst fra bopælsopgivelsen i Danmark.
Når en person inden for 4-årsperioden flytter fra et land, hvor han
har godtgjort at være undergivet fuld skattepligt, til et andet
land, hvis skattesystem ikke kan godkendes i relation til KL § 1,
nr. 2, bliver han påny fuldt skattepligtig her til landet.
Det samme gælder eksempelvis ved overgang fra fuld schweizisk
skattepligt til »Pauschalbeskatning« inden for 4-årsperioden,
skd.59.352.
Den omstændighed, at en person, der har opgivet bopæl her i landet,
een gang har fremsendt blanket F 54 eller anden tilsvarende
dokumentation, er ikke til hinder for at afkræve den pågældende
fornyet dokumentation med passende mellemrum, eventuelt 1 gang om
året, indtil der er forløbet 4 år efter opgivelsen af bopæl her,
jfr. Revisionsmeddelelse 1983-1, afsnit 2.3.
Hvis det skønnes formålstjenligt, kan der gennem
statsskattedirektoratet rettes henvendelse til skattemyndighederne
i tilflytningslandet for at få afklaret, om den pågældende person
har indgivet selvangivelse og er pålignet skat efter
tilflytningslandets regler, jfr. Revisionsmeddelelse 1983-1.
afsnit 2.4., samt Revisionsmeddelelse 1982-1.
Anvendelsen af §1 nr. 2 er underkastet visse begrænsninger, idet det
efter KL. §7 stk. 2 er en forudsætning for anvendelsen af §1 nr.
2, at den tidligere bopæl her i landet har strakt sig over et
sammenhængende tidsrum af mindst 4 år. Der kan altså ikke ved
udfindelsen af 4 års bopælsperioden ske sammenlægning af flere
perioder med bopæl her.
Den foran omtalte 4-årsfrist i KL § 1, nr. 2 (efter
bopælsopgivelsen) regnes fra udgangen af den bopælsperiode her i
landet på mindst 4 år, som omtales i ovennævnte KL § 7, stk. 2.
Fristen afbrydes ikke ved, at der i en periode efter fraflytningen
påny indtræder fuld skattepligt, jfr. Skat 1986.6.412.
Har man kun haft ophold her i landet vil skattepligten ophøre straks
ved fraflytningen uanset opholdets varighed. En opholdsperiode,
der er gledet over i en bopælsperiode, medregnes ikke ved
udfindelsen af, om betingelsen med 4 års bopæl er opfyldt.
EF
1. Fuld skattepligt
1.1. KL § 1, nr. 1. Personer, der har bopæl her i landet
1.2. KL § 1, nr. 2. Personer, der inden for de sidste 4 år har haft bopæl her
1.3. KL § 1, nr. 3. Personer, der opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder
1.4. KL § 1, nr. 4. Danske statsborgere, der gør tjeneste eller varigt opholder sig ombord på skibe med hjemsted her
1.5. KL § 1, nr. 5. Danske statsborgere, som af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget
1.6. Indkomstopgørelsen for en kortere periode end et helt år
2. Begrænset skattepligt
2.1. KL § 2, stk. 1a. Lønindtægt
2.2. KL § 2, stk. 1b. Anden A-indkomst
2.3. KL § 2, stk. 1c. Udlejning af arbejdskraft
2.4. KL § 2, stk. 1d. Erhvervsvirksomhed
2.5. KL § 2, stk. 1e. Fast ejendom
2.6. KL § 2, stk. 1f. Udbytteindtægter
2.7. KL § 2, stk. 1g. Skattegodtgørelse
2.8. Beskatning af udenlandske artister m.fl.
2.9. Skattepligt ifølge kulbrinteskatteloven.
2.10. Indkomstopgørelse og skatteberegning
2.11. Formueopgørelse
2.12. Selvangivelsespligten
3. Undtagelser fra skattepligten
3.1. Kongehuset
3.2. Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentanter m.v.
3.3. Konsulatsembedsmænd