LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1986 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1986

Ligningsinstruktionen for 1986

Denne ligningsinstruktion for indkomståret 1986 er udarbejdet til brug for myndighederne og indeholder en kort omtale af nye love, cirkulærer, anvisninger og konkrete afgørelser.

Civilretlige domme og kendelser fra landsskatteretten er ikke medtaget, da disse bliver offentliggjort i henholdsvis »Meddelelser fra skattedepartementet« og i »Meddelelser fra landsskatteretten« samt i »Skat«.

Afsnit 1. En kort gennemgang af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer, der har virkning for 1986. Endvidere er under punkt 1.15 medtaget diverse indeksregulerede beløb for 1986 og 1987.

Afsnit 2. En oversigt over de ændringer, der er foretaget i ligningsrådets anvisninger efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.

Afsnit 3. En oversigt over samtlige cirkulærer fra statsskattedirektoratet, udsendt i perioden 7. januar 1986 til 30. december 1986, med kort omtale af cirkulærenes indhold.

Afsnit 4. Særlige afgørelser.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Ligningsloven

1.1.1 Begrænsning af fradrag for repræsentationsudgifter Ved lov nr. 534 af 13. december om ændring af ligningsloven er der sket en begrænsning i retten til ved indkomstopgørelsen at fradrage udgifter til repræsentation, jfr. ligningslovens § 8, stk. 4 og 9, stk. 3. Den begrænsede fradragsret gælder for repræsentationsudgifter, der afholdes fra og med den 1. januar 1986. Repræsentationsudgifter, der afholdes i tidsrummer 1. januar - 31. december 1986, kan kun fradrages med et beløb svarende til 75 % af udgifterne. Repræsentationsudgifter, der afholdes den 1. januar 1987 eller senere, kan kun fradrages med 25 % af de afholdte udgifter. Begrænsningen af fradrag for repræsentationsudgifter omfatter ikke udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet. Der henvises ti øvrigt til skattedepartementets cirkulære nr. 5 af 21. januar 1986 om begrænsning af fradrag for repræsentationsudgifter.

1.1.2 Lejeværdi Ved lov nr. 194 af 9. april 1986 er der i ligningslovens § 15 G indsat et nyt stk. 3 og stk. 4 vedrørende begrænsning af lejeværdistigning fra et indkomstår til det følgende. Stk. 3 vedrører personer under 67 år, og der er ikke sket realitetsændringer af reglerne. Stk. 4 vedrører personer over 67 år m.v. Ifølge det nye stk. 4 nedsættes lejeværdien, hvis lejeværdien i forhold til lejeværdien for det forudgående år er steget med mere end 1.000 kr., med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 % og nedsat med 2.5000 kr. Ligningslovens § 15 G gældende for indkomståret 1986 ser herefter således ud: § 15 G. Lejeværdien beregnes som 2,5 pct. af den del af det efter §§ 15 B - 15F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et grundbeløb på 646.300 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 2. Er den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af kalenderåret fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 2,5 pct. til 1,2 pct. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattes af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, såfrent den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden kalenderårets begyndelse. Stk. 3. Hvis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 1 er steget med mere end 3.500 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Stk. 4. HVis lejeværdien for skattepligtige omfattet af stk. 2 er steget med mere end 1.000 kr. i forhold til lejeværdien for det forudgående indkomstår, nedsættes lejeværdien med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til lejeværdien for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 2.500 kr. Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3 og 4, for følgende ejendomme: 1) Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15 B, stk. 3 eller § 15 C. 2) Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter § 15 H. 3) Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har tjent til bolig for den skattepligtige. I medfør af ligningslovens § 15 G, stk. 5 har ministeren for skatter og afgifter ved bekendtgørelse nr. 203 af 7. april 1986 fastsat nærmere regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående indkomstår, der skal lægges til grund efter stk. 3 og stk. 4 for de i stk. 5,1) - 3) nævnte ejendomme.

1.2. Udskrivningsloven 1.2.1 Udskrivningsprocenten for 1986 m.v. Lov nr. 245 af 6. juni 1985 om udskrivningsprocenten, reguleringstallet, personfradrag samt skatteloft for 1986. Loven fastsætter udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten til 90 for 1986, svarende til udskrivningsprocenten for 1985. Reguleringstallet i udskrivningslovens § 4, der bl. a. er bestemmende for størrelsen af personfradragene og trinene i skalaen for indkomstakatten til staten, er forhøjet med 2 % fra 126,6 i 1985 til 129,1 i 1986. Pensionisternes personfradrag er ved loven dog reguleret svarende til udviklingen i pensionerne. Dette er sket ved fastsættelse af særlige personfradrag, som kun gælder for 1986. For 1986 udskrives indkomstskatten til staten efter følgende skala: Af de første 113.400 kr. svares 14,4% Af de næste 72.700 kr. svares 28,8% Af beløb over 186.100 kr. svares 39,6% For 1986 udgør personfradragene: Almindeligt personfradrag ved beregning af statsindkomstskat og sociale bidrag 23.200 kr. Almindeligt personfradrag ved beregning af kommunale skatter og kirkelige afgifter 20.700 kr. Personfradrag for gifte, samlevende persionister 24.900 kr. Personfradrag for enlige persionister 45.5.. kr. Det »skrå« skatteloft i udskrivningslovens ? 3, stk. 5, er fastsat til 73 % for 1986, hvilket er uændret i forhold til 1985.

1.3. Kursgevinstloven 1.3.1 Pengefordringer m.v. Ved lov nr. 532 af 13. december 1985 er der gennemført ændrede regler om den skattemæssige behandling af kursgevinster og -tab på fordringer og gæld. Loven har virkning fra og med indkomståret 1986. Det principielt nye i loven er reglerne om kursgevinstordningen for private investorer. Hensigten med disse regler er at modvirke, at pengefordringer udstedes med indbyggede kursgevinster. Derfor har man i lovens § 7 indført en regel om, at såfremt fordringens pålydende rente på tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen er lavere end en fastsat mindsterente, vil en eventuel kursgevinst ved såvel afståelse som hel eller delvis indfrielse af fordringen være skattepligtig. Tab kan ikke fratrækkes. Kursgevinsten medregnes til kapitalindkomsten, jfr. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2. Der er fastsat følgende mindsterente: 2. oktober 1985 - 31. december 1985: 9 % 1. januar 1986 - 1. april 1986: 9 % 2. april 1986 - 30. juni 1986: 7 % 1. juli 1986: 8 % Reglerne gælder for alle fordringer udstedt den 2. oktober 1985 eller senere samt for fordringer udstedt før 2. oktober 1985, men erhvervet denne dato eller senere. Sidstnævnte fordringer er dog kun omfattet af reglerne, såfremt kursgevinst realiseres inden 1. januar 1987. Mindsterentereglen gælder også for fordringer i fremmed valuta. Her er reglen dog udformet som en ren erhvervelsesregel, således at det afgørende er, om den pålydende rente opfylder mindsterentekravet på erhvervelsestidspunktet. Loven opretholder i øvrigt gældende regler i statsskattelovens §§ 4-6 og praksis vedrørende næringsbeskatning for skattepligtige, der driver egentlig handelsvirksomhed med fordringer eller finansieringsvirksomhed, ligesom praksis for så vidt angår fordringer medtaget som skattepligtigt vederlag i næring opretholdes. Ligningslovens § 4 ophæves med virkning fra og med indkomståret 1987 og erstattes af en ny regel i kursgevinstlovens § 2, hvis anvendelsesområde i forhold til ligningslovens § 4 er mere præcist afgrænset. Ligningslovens § 4 skal dog fortsat anvendes på beholdningen af fordringer ultimo indkomståret 1986. Endvidere indeholder loven regler, der ajourfører ligningslovens § 8 D, som ophæves med virkning for indkomståret 1986. Endelig ophæves beskatning af gevinst og tab på fordringer ud fra spekulationssynspunktet med virkning for salg foretaget i indkomståret 1987 eller senere. Kursgevinstloven er med de seneste ændringer optrykt som lovbekendtgørelse nr. 519 af 8. august 1986. Der henvises i øvrigt til skattedepartementets cirkulære af 9. oktober 1986. Den 18. december 1986 vedtog folketinget lov om ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld. (Ændring af visse overgangsbestemmelser).

1.4. Selskabsskatteloven

1.4.1 Udloddende investereingforeninger Ved lov nr. 533 af 13. december 1985 om ændring af selskabsskatteloven (udloddende investeringsforeninger) er der med virkning fra og med indkomståret 1986 sket en tilpasning til kursgevinstordningen. Der er indført en bestemmelse om at investeringsforeninger kun er skattefri, såfremt foreningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til at udlodde de i indkomståret a) indtjente renter og udbytter, b) realiserede kursgevinster på fordringer, hvor den pålydende rente ikke opfylder kravet til mindsterenten efter kursavancebeskatningsloven og c) realiserede fortjenester som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 og § 2 a. Loven finder ikke anvendelse på kursgevinster på fordringer, som er erhvervet før den 2. oktober 1985, medmindre der er tale om uforrentede, børsnoterede obligationer. Loven finder heller ikke anvendelse på kursgevinster på fordringer i danske kroner, som er udstedt før den 2. oktober 1985, men erhvervet den 2. oktober 1985 eller senere, hvis gevinsten realiseres efter 31. december 1985. For uforrentede, børsnoterede obligationer, der er erhvervet før den 2. oktober 1985, finder loven ikke anvendelse på kursgevinster, der overstiger forskellen mellem afståelsessummen for fordringens værdi pr. 31. december 1985. Ved opgørelsen af den fortjeneste ved afståelse af aktier, som investeringsforeningen er forpligtet til at udlodde, træder for aktier, der er erhvervet før den 13. december 1985, kursværdien pr. 1. januar 1986 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

1.5. Pensionsbeskatningsloven

1.5.1 Forsikringer med begrænset fradragsret Ved bekendtgørelse nr. 94 af 27. februar 1986 om præmier eller bidrag til livsforsikring er fastsat nærmere retningslinier vedrørende forsikringsselskabernes indberetning til statsskattedirektoratet af forfaldne præmier og bidrag angående de i PL § 50, stk. 1, nr. 1, nævnte forsikringer. Ved skattedepartementets cirkulære om ændring af pensionsbeskatningsloven m.v. af 26. september 1986 er der redegjort for de regler som følger af den ved lov nr. 527 af 11. december 1985 gennemførte ændringer af pensionsbeskatningsloven (40 %-afgift af præmoer eller bidrag til visse livsforsikringer).

1.5.2 Invalidesumforsikring - udlodning af pensionsordning ved skifte af fællesbo Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v. er med virkning fra den 27. marts 1986 gennemført følgende ændringer: 1. Ved indsættelse af et stk. 2 i henholdsvis §§ 10 og 12 er der skabt mulighed for at kombinere en kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed med en invalidesumforsikring, såfremt denne forsikring kun giver ret til udbetaling i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om social pension berettiger den forsikrede til at oppebære højeste eller mellemste førtidspension. Ved § 25, nr. 3, er udbetaling af nævnte invalidesum gjort selvstændig afgiftspligtig. 2. Ved § 30, stk. 2, er ægtefællen gjort selvstændig afgiftspligtig af en pensionsordning som med reskekt af udbetalingsvilkårene udloddes til denne ved skifte af fællesbo. Samme ægtefælle kan uden afgiftsmæssig virkning indsætte begunstigelse efter reglerne i §§ 5, stk. 2; 11 A, stk. 1, nr. 6 og 12, stk. 1, nr. 4. 3. Ved §§ 20, stk. 1, nr. 4; 25 nr. 6; 29, stk. 2 og 48, stk. 1, 2. pkt. er gennemført de beskatningsmæssige konsekvenser for pensionsordninger, der er udloddet ved skifte af et fællesbo for så vidt angår udbetalinger til ægtefælle eller begunstigede. Disse regler gælder også for pensionsordninger udloddet ved skifte af fællesbo før 27. marts 1986.

1.5.3 Ophævelse af diverse bekendtgørelser Med virkning fra 8. november 1986 er bekendtgørelse nr. 303 af 5. juli 1979, bekendtgørelse nr. 469 af 21. novevber 1979, bekendtgørelse nr. 113 af 27. marts 1980 og §§ 17-23 og 26-35 i bekendtgørelse nr. 39 af 7. februar 1984 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatning af persionsordninger m.v. For indkomståret 1986 er der i bekendtgørelsens kapitel 3 sket mindre ændringer i reglerne for anbringelse af midlerne i en opsparing i pensionsøjemed. Med virkning fra 13. november 1986 er §§ 1-16 og 24-25 i bekendtgørelse nr. 39 af 7. februar 1984 og ovenstående bekendtgørelse nr. 94 af 27. februar 1986 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 om kontrollen af pensionsordninger m.v.

1.6. Aktieavancebeskatningsloven 1.6.1 Salg af aktier i visse udenlandske selskaber Ved lov nr. 565 af 19. december 1985 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (visse udenlandske investeringsselskaber m.v.) er i lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983 indføjet § 2 a. Herefter skal fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages, 1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse, 2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og 3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler. Loven har virkning for afståelse af aktier, der finder sted den 1. januar 1986 eller senere.

1.7. Skibsværftsaftalen Ved lov nr. 767 af 12. november 1986 om ændring af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen) er der givet adgang til forhøjet forskudsafskrivning på skibe samt til anvendelse af etableringskonto- og investeringsfondsmidler, uden at der stilles krav til antallet af ejere eller arbejdsindsats. Det er en betingelse for anvendelse af disse regler, at industriministeren har godkendt, at reglerne kan anvendes på det skibsbygningsprojekt, der er indgået kontrakt om, og at skriftlig aftale om bygningen er indgået senest den 31. december 1987 med aftalt levering senest den 31. december 1990. Skibsværftsaftalen berører følgende love

1.8. Afskrivningsloven For indkomståret 1986 kan der forskudsafskrives med indtil 20 pct. og for indkomstårene 1987 og 1988 med indtil 25 pct. af den aftalte byggesum for et skib. Når forskudsafskrivningen påbegyndes i 1986, kan denne i alt højst udgøre 45 pct. af den aftalte byggesum, og i alt højst 50 pct., når forskudsafskrivningen påbegyndes i 1987.

1.9. Etableringskontoloven

1.9.1 Skibe Der kan anvendes etableringskontomidler til køb af skibe, omfattet af skibsværftsaftalen, selv om skatteyderen ikke udøver en aktiv arbejdsindsats og uafhængigt af antallet af ejere. Endvidere er etableringskravet ved køb af skibsanparter nedsat til 50.000 kr. Dette gælder alene midler, der er indskudt for indkomståret 1985, eller tidligere år. Indestående midler kan hæves fra og med det indkomstår, hvori kontrakt om bygning af skib er indgået, til og med det indkomstår, hvori levering sker, dog senest i 1990. Det er en betingelse, at det fra etableringskontoen hævede beløb indbetales til køb af skibsanparter senest 1 måned efter, at beløbet er hævet. Forlodsafskrivningen foretages i de indkomstår, hvor beløbene hæves. Der kan forskudsafskrives på hele den aftalte byggesum, selv om der samtidig benyttes etableringskontomidler til forlods afskrivning. Den samlede forlods- og forskudsafskrivning kan dog ikke overstige 100 % af den aftalta anskaffelsessum.

1.9.2 Indskud i andelskasser Ved lov nr. 256 af 22. maj 1986 er lovens § 4 ændret således, at der er givet andelskasser adgang til at føre etableringskonti uden krav om medlemsskab af Foreningen Danske Andelskasser. Indskud på etableringskonto i en andelskasse, der er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af lov om banker og sparekasser m.fl. love, kan kun foretages, hvis andelskassen er medlem af en sammenslutning som omhandlet i kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser, eller hvis andelskassens egenkapital udgør mindst 8 % af de samlede gælds- og garantiforpligtelser opgjort efter § 21 i lov om banker og sparekasser og antallet af andelshavere mindst andrager 50, der hver har indbetalt mindst 1.000 kr. af andelskapitalen.

1.10. Investeringsfondsloven

1.10.1 Skibe Der kan anvendes investeringsfondsmidler til køb af skibe, omfattet af skibsværftsaftalen, selv om skatteyderen ikke udøver en aktiv arbejdsindsats i skibsvirksomheden, og uafhængigy af antal ejere af skibet. Dette gælder alene for henlæggelser, foretaget for indkomståret 1985 og tidligere år. Med hensyn til hævning af beløb til forlodsafskrivning gælder det samme som foran anført vedrørende etableringskonto.

1.10.2 Indskud i andelskasser Ved lov nr. 257 af 22. maj 1986 er lovens § 5 ændret således, at der er givet andelskasser adgang til at føre investeringsfondskonti uden krav om medlemsskab af Foreningen Danske Andelskasser.

1.11. Ejerlejlighedsbeskatningsloven

1.11.1 Beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. Ved lov nr. 193 af 9. april 1986 om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder m.v. er der gennemført ændrede regler om beskatning af fortjeneste ved afståelse af visse ejerlejligheder. De nye regler har virkning for afståelse af ejerlejligheder, hvor lejeforholdene er ophørt den 12. februar 1986 eller senere. Efter lovens § 1, stk. 4, indtræder skattepligt, når der i en periode på indtil 5 år forud for lejeforholdets ophør i den lejlighed, der afståes, er ophørt lejeforhold i 5 andre af den skattepligtiges ejerlejligheder. 5-års perioden regnes tilbage i tiden og begynder 5 år forud for det tidspunkt, hvor lejeforholdet i den aktuelle lejlighed ophører. 5-års perioden begynder dog tidligst den 12. februar 1986. Ejerlejlighedsbeskatningsloven vedrører kun beskatning af fortjeneste ved afståelse af ejerlejligheder, der ikke er erhvervet som led i næring. Fortjenesten skal dog opgøres efter samme regler, som gælder for næringsskattepligtige og således medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst. Tab kan ikke fratrækkes. For samlevende ægtefæller medregnes fortjenesten i 1986 ved opgørelsen af den pågældende ægtefælles formueindkomst, jfr. kildeskattelovens § 26, stk. 2, litra d. I 1987 og efterfølgende år medregnes fortjenesten ved opgørelsen af den personlige indkomst.

1.12. Renteafgiftsloven

1.12.1 Afgift på 20 % af renter af forbrugslån Ved lov nr. 698 af 17. oktober 1986 er indført en afgift på 20 % af renter af forbrugslån. Loven har virkning for renter, der forfalder den 1. januar 1987 eller senere. Afgiften beregnes på grundlag af den afgiftspligtiges nettorenteudgift opgjort efter nærmere fastsatte regler. Afgiften omfatter ikke renter af erhvervsmæssige lån, lån til finansiering af ejerbolig (real- og realkreditlignende lån), og renter af statslige og statsgaranterede studielån), og renter af statslige og statsgaranterede studielån. Endvidere er renter af lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom, der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle undtaget fra afgiftspligten, såfremt aftalen om udstedelse af pantebrev eller låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev, skadesløsbrev eller sælgerpantebrev er det endvidere en betingelse, at afviklingen blev aftalt over en periode på mindst 8 år. De afgiftspligtige kan vælge inden for visse frister at indbetale det afgiftsbeløb, der er beregnet for afgiftsåret 1987, enten til en persionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller til en særlig konto i et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring. Indbetalingen kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De nærmere regler for den administrative gennemførelse af disse regler vil blive fastsat af ministeren for skatter og afgifter.

1.13. Skattekontrolloven

1.13.1 Virksomhedsskemaet Ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 er der i skattekontrolloven indsat en ny § 3 A. Efter bestemmelsen er der åbnet mulighed for at pålægge de erhvervsdrivende at afgive regnskabsoplysninger m.v. i standardiseret form (virksomhedsskemaet). Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 1986. De nødvendige bekendtgørelser er under udarbejdelse og påregnes snarest udsendt. Såfremt en erhvervsdrivende undlader at afgive oplysningerne i de former, som vil blive fastsat ved bekendtgørelse, vil der kunne pålægges kontrollovstillæg og foretages skønsmæssig ansættelse.

1.13.2 Advokaters regnskabsmateriale m.v. Ved skattedepartementets cirkulære nr. 74 af 2. juli 1986 er der fastsat retningslinier for advokaters pligter til efter opfordring at indsende/udlevere regnskabsmateriale m.v. til de skattelignende myndigheder, jfr. skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 3.

1.13.3 Automatisk oplysningspligt vedrørende visse forsikringer, pensionsordninger m.v. Ved lov nr. 527 af 11. december 1985 og lov nr. 340 af 4. juni 1986, er skattekontrollovens § 8 B og 8 F ændret. Lovændringerne er i et vist omfang udtryk for en onredigering, hvorved den oplysningspligt, der kan pålægges forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter, beskrives klarere end tidligere. De realitetsændringer, der indholdes i bestemmelsernes nye udformning, og som særligt vedrører § 8 F, er begrundet i de ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 (om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger m.v.) stedfundne ændringer af pensionsbeskatningsloven. Ved bekendtgørelse nr. 743 af 17. oktober 1986 om kontrollen med pensionsordninger m.v. er der nærmere redegjort for, hvorledes oplysningspligten i §§ 8 B, 8 E og 8 F skal praktiseres. De fleste af oplysningspligtsbestemmelserne i bekendtgørelsen har dog først virkning for indkomståret 1987.

1.13.4 Oplysninger fra skattemyndighederne til de oplysningspligtige til opfyldelse af indberetningspligten Ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 blev skattekontrollovens § 8 K ændret. Skattemyndighederne kan herefter meddele de oplysningspligtige de oplysninger, der nødvendige (typisk CPR.NR.) for at kunne foretage automatisk indberetning af oplysninger vedrørende pensionsordninger m.v. i forsikringsselskaber og pengeinstitutter (§§ 8 B og 8 F) og oplysninger i henhold til rentekontrolordningen (§§ 8 H, 8 P, 8 Q og 19 A).

1.13.5 Rentekontrolordningen Ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 blev skattekontrollovens § 8 M ændret. Skattemyndighederne kan herefter forlange, at de oplysningspligtige i henhold til rentekontrolordningen skal indsende materiale, der har tjent som indberetningsgrundlag. Bekendtgørelse nr. 569 af 29. august 1986 om skattemæssig kontrol med renter m.v. afløser bekendtgørelse nr. 492 af 7. september 1977 og bekendtgørelse nr. 621, 622 og 623 alle af 22. november 1984 om uidentificerede konti finder dog stadig anvendelse. Der er tale om en redaktionel ændring.

1.13.6 Uidentificerede konti Ved bekendtgørelse nr. 284 af 22. november 1984 om inddragelse til fordel for statskassen af visse uidentificerede konti i pengeinstitutter m.v. er der fastsat regler for inddragelse til fordel for statskassen af konti oprettet før 1. juli 1977, hvor CPR.NR. ikke er noteret i pengeinstituttet.

1.13.7 Indberetning fra de sociale myndigheder Ved lov nr. 150 af 19. marts 1986, er indsat en ny § 11 C. Bestemmelsen pålægger de sociale myndigheder pligt til uopfordret at indberette ydelser modtaget efter bistandslovens kapitel 9 og 10 til skattemyndighederne. Reglen har tidligere været at finde i kildeskattelovens § 37 C, stk. 2, og der er alene tale om en redaktionel flytning.

1.13.8 SD-cirkulære 1986-23 af 10. juli 1986 om delegation af ligningsrådets kompetance til statsskattedirektoratet i skattestraffesager I cirkulæret delegeres ligningsrådets kompetance i en række dagligdags skattestraffesager til statsskattedirektoratet. Sager, der har været genstand for betydelig offentlig interesse, og sager hvor skatteyderen ønsker personligt foretræde for ligningsrådet, forelægges dog stadig for rådet. Det samme gælder sager om nedsættelse eller eftergivelse af bøder, tillægsskat og 1.13.9 Lov om ændring af skattekontrolloven Den 18. december 1986 vedtog folketinget lov om ændring af skattekontrolloven (oplysningspligt for visse B-indkonster og oplysningspligt og skattemæssige regnskabskrav for visse fonde og foreninger m.v.).

1.14. Skattemæssige konsekvenser af lov om uddannelsesopsparing og lov om boligsparekontrakter Ifølge lov nr. 697 af 17. oktober 1986 skal beløb, som forældre og bedsteforældre m.v. indbetaler på et barns uddannelseskonto eller boligsparerkontrakt ved formueopgørelsen alene medregnes hos barnet, ligesom renteafkastet skal beskattes her.

1.15. Indeksregulerede beløb

1.15.1 Indkomståret 1986 For indkomståret 1986 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen: Personfradrag Det almindelige personfradrag udgør til staten 23.200 kr. og 20.700 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør personfradraget 24.900 kr. og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 45.5.. kr. Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 114.900 kr. Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 65.200 kr. Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 80.600 kr. Statsskatteskalaens grænsebeløb Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 113.400 kr. og 186.100 kr. Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala: Skattepligtige indkomst Statsskat før personfradrag Indtil 113.400 kr. 14,4 % Over 113.400 kr. men 16.329,60 kr. af 113.400 kr. ikke over 186.100 kr. og 28,8 % af resten. Over 186.100 37.329 kr. af 186.100 kr. og 39,6 % af resten. Folkepensions- og dagpengefondsbidrag Bidraget er for 1986 fastsat til 5,5 %. Grænse for privatforbrug Begrænsning af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger 119.200 kr. Bundgrænse for formuebeskatning Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.253.500 kr.

1.15.2 Indkomståret 1987 For indkomståret 1987 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelsen i personskattelovens § 20. Bundfradrag i personlig indkomst ved beregning af 12 %- skat udgør 200.000 kr. Bundfradrag i personlig indkomst + positiv kapitalindkomst ved beregning af 6 %-skat udgør 130.000 kr. Overgrænsen for 3 %-fradraget, der beregnes af den skattepligtige indkomst, udgør 3.200 kr. Personfradrag Det almindelige personfradrag udgør til staten 27.100 kr. og 21.200 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør personfradraget 26.200 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 46.500 kr. For ugifte under 18 år udgør personfradraget i 1987 18.800 kr. Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 25 A, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 117.300 kr. Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter Den i § 3, stk. 2, i lov nr. 343 af 4. juni 1986 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 66.600 kr. Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, ændret ved lov nr. 148 af 19. marts 1986, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 25.000 kr. Statsskatten består af følgende tre skatter: 22 pct. af den skattepligtige indkomst. 12 pct. af den del af den personlige indkomst, der overstiger et grundbeløb på 200.000 kr. 6 pct. af den personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 130.000 kr. For ægtepar udgør beløbet 260.000 kr. Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.278.700 kr. Folkepensions- og dagpengebidrag er medregnet i 22 pct.'s skatten. Overgangsordning for 1987 benyttes når: 1) Positiv nettokapitalindkomst overstiger 600.000 kr. 2) Negativ nettokapitalindkomst overstiger 35.000 kr. 3) Ligningsmæssige fradrag overstiger 20.000 kr.

2. ANVISNINGER

2.1. Færøske og grønlandske studerende Det beløb, der er nødvendigt for de studerendes ophold, er for 1986 fastsat til 41.000 kr.

2.2. Udgiften til erhvervsmæssig benyttelse af egen bil Satsen for kørsel indtil 12.000 km i et år er for perioden 1/7 til 31/12 fastsat til 189 øre pr. km. For kørsel udover 12.000 km i et år er satsen i samme periode 107 øre pr. km. Samme satser anvendes ved benyttelse af egen bil i privat arbejdsgivers tjeneste.

2.3. Privat kørsel i arbejdsgivers bil Der er med virkning fra 1. januar 1986 vedtaget nye regler om beskatning af privat kørsel i arbejdsgiverens bil. Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3,00 kr. og højst 8,00 kr. pr. km. Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1.50 kr. pr. km. Nyværdien er den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstra udstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger). Kan der ikke fremskaffes oplysninger om denne værdi, anvendes den oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger. Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn. Privat kørsel i arbejdsgiverens bil kan for 1986 og 1987 som overgangsordning vælges beskattet efter den hidtidige ordning, såfremt bilen er indregistreret senest 15. november 1985. Værdien af den private kørsel ansættes ud fra de for 1986 gældende satser.

2.4. Medhjælperes andel i lejeværdi Der kan for hver medhjælper, som har logi i stuehuset, fratrækkes 1.300 kr. årlig for andel i lejeværdien.

2.5. Landbrugsbesætninger - pelsdyr Der er fastsat nye normalhandelsværdier pr. 31. december 1986.

2.6. Natarbejde, forskudtstid, natpenge Anvisningen herom er præciseret. Ved natarbejde forstås således arbejde i ikke under 3 sammenhængende timer, der udføres i tiden fra kl. 18.00 - 6.00. For skatteydere, der har fast natarbejde eller spiselokale til rådighed, eller hvis arbejdsforhold kan sidestilles hermed, kan der uden dokumentation kun gives et fradrag på 2.200 kr. årligt. Dette gælder tilsvarende for skatteydere med forskudttid og for skatteydere, der modtager natpenge.

2.7. Hyrevognschauffører Det hidtil gældende maksimumfradrag på 3.600 kr. er for 1986 forhøjet til 4.400 kr.

2.8. Militært personel Det hidtil gældende fradrag for repræsentationsudgifter på 100 kr. pr. måned er bortfaldet.

2.9. Sammenbeskatning af selskaber Der er med virkning fra og med skatteåret 1987/88 fastsat et nyt vilkår i anvisningen om sambeskatning af selskaber. Der er tale om en begrænsning i adgangen til at fradrage underskud i overskud, der er indtjent af de selskaber, der i øvrigt er omfattet af sambeskatningen, og hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

2.10. Frugtplantager Anvisningen om frugtplantager er udgået.

2.11. Hjemmeværnets distriktsledere Ved opgørelsen af den skattepligtihe indkomst for 1986 medregnes en ydelse på 300 kr.

3. STATSSKATTEDIREKTORATETS CIRKULÆRER I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkullærer udsendt i tiden 7. januar til 30. december 1986. 1986-1 af 7. januar 1986 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven. For indkomståret 1986 er beløbsgrænsen for småaktiver 4.200 kr. og for etablering 118.400 kr. 1986-2 af 10. januar 1986 om vurdering af skove og plantager ved 18. alm. vurdering. Cirkulæret beskriver, en fremgangsmåde, der kan benyttes ved fastsættelse af ejendomsværdier, grundværdier og fradrag for forbedringer samt mulighederne for, at skyldrådene kan få bistand af de af ministeren for skatter og afgifter beskikkede skovsagkyndige medhjælpere. I bilag til cirkulæret vurderingstabeller. 1986-3 af 4. februar 1986 om værdiansættelse af ædelmetaller ultimo 1985. 1986-4 af 10. februar 1986 om falckreddere og brandfolk. I cirkulæret fastsættes standardfradrag for indkomstårene 1985 og 1986 for falckreddere og brandfolk samt deltidsansatte brandfolk. 1986-5 af 18. februar 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer. Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 1. kvartal 1986 til brug ved værdiansættelse af anden gæld. 1986-6 af 18. februar 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien I cirkulæret angives, hvilken kurs og effektiv rente pantebreve normalt vil kunne ansættes til pr. 1. januar 1986. 1986-7 af 28. februar 1986 om betalingsstandsning. Cirkulæret indeholder en vejledning i fremgangsmåden i tilfælde af skatteyders betalingsstandsning. 1986-8 af 18. marts 1986 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning). Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal anskaffelsessummer pristalsreguleres. Pristallet for 1986 udgør 151,9. 1986-9 af 17. marts 1986 om ændring af mindsterenten for halvåret januar-juni 1986. Mindsterenten medsættes til 7 % p.a. for fordringer, der er udstedt den 2. april 1986 eller senere. 1986-10 af 1. april 1986 om ligningskommissionernes adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen. I cirkulæret er anført de nærmere retningslinier, hvorefter ligningskommissionerne kan foretage ansættelser efter udløbet af ligningsfristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 5. 1986-11 af 4. april 1986 om underretning til skyldner om foretagelse af udlæg og angivelse af klagemulighed og klagefrist. cirkulæret angiver at der, efter statsskattedirektoratets opfattelse, i meddelelsen fra pantefogeden om foretagelse af udlæg bør gives oplysning om klagemulighed og klagefrist. 1986-12 af 18. april 1986 om takster for indkomstårene 1985 og 1986 for bespisning af forretningsforbindelser fra en virksomhedskantine. 1986-13 af 24. april 1986 om foreninger og institutioner, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A. Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver i indkomståret 1985 med den virkning, at giveren kan fratrække disse. Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening eller institution ufgør mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 300 kr., og kan højst udgøre 1.000 kr. 1986-14 af 14. maj 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien. I cirkulæret angives hvilken kurs og effektiv rente pantebrevene normalt vil kunne ansættes til pr. 1. april 1986. 1986-15 af 14. maj 1986 om kontant omregning af overdragelsessummer. Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 2. kvartal 1986 til brug ved værdiansættelse af anden gæld. 1986-16 af 19. maj 1986 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for 1986. Cirkulæret omhandler de af ligningsrådet fastsætte vejledende mindstesatser vedrørende 1986 for handlendes forbrug af egne varer, privat andel af telefonudgifter, privat andel af elektricitet og varme, privat hestehold og privat benyttelse af bil. 1986-17 af 19. maj 1986 om fremkørsel af skattemæssige underskud i medfør af ligningslovens § 15 ved akkord. Cirkulæret beskriver ændring af praksis vedrørende fremføring af underskud efter ligningslovens § 15, som følge af en højsteretsdom af 16.april 1986, samt konsekvenserne for ændring af ansættelser af andre skatteydere, hvor underskudsfremførsel ikke er godkendt. 1986-18 af 11. juni 1986 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver. Reguleringspristallet for april 1985 og 1986 er henholdsvis 148,1 og 153,5. 1986-19 af 12. juni 1986 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning. Jfr. bemærkningerne til cirkulære nr. 1986-38. 1986-20 af 24. juni 1986 om mindsterenten for halvåret juli - december 1986. Mindsterenten for 2. halvår af 1986 er 8 % p.a. 1986-21 af 1. juli 1986 om undladelse af opkrævning af A-skatterestancer. Cirkulæret omhandler, hvem der er bemyndiget til at efterkomme ansøgninger om undladelse af opkrævning af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, samt betingelserne for at undlade opkrævning. 1986-22 af 9. juli 1986 om omgørelse af hovedaktionærdispositioner. I cirkulæret bemyndiges de lokale ligningsmyndigheder til, efter nærmere beskrevne retningslinier, at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner. 1986-23 af 10. juli 1986 om delegation af ligningsrådets kompetance til statsskattedirektoratet f.s.v. angår skattestraffesager. I cirkulæret delegeres ligningsrådets kompetance i en række dagligdags skattestraffesager til skatsskattedirektoratet. Sager, der har været genstand for betydelig offentlig interesse, og sager hvor skatteyderen ønsker personligt foretræde for ligningsrådet, forelægges dog stadig for rådet. Det samme gælder sager om nedsættelse eller eftergivelse af bøder, tillægsskat og dødsbotillæg samt forskellige kategorier af andre sager. 1986-24 af 6- august 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien. I cirkulæret angives hvilken kurs og effektiv rente pantebreve normalt vil kunne ansættes til pr. 1. juli 1986. 1986-25 af 6. august 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer. Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 3. kvartal 1986 til brug ved værdiansættelse af anden gæld. 1986-26 af 1. september 1986 om udgifter til plantning af træer bestemt til anvendelse som juletræer eller til pyntegrønt, samt frugttræer og frugtbuske. Cirkulæret omhandler reglerne for afskrivning eller fradrag for disse udgifter. Reglerne har virkning for udgifter, der afholdes i indkomståret 1986 eller senere indkonstår og SD-cirkulære 1982-36 om fradrag for udgifter til plantning af juletræer ophæves samtidig. 1986-27 af 2. september 1986 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads - kilometertakst for indkomståret 1987 For indkomståret 1987 beregnes det daglige fradrag med følgende kilometertakster: 0-20 km intet fradrag 21-54 km 110 øre pr. km. over 54 km 27,5 øre pr. km. Anvendes egen bil til befordringen, og overstiger den daglige befordring 54 km, kan fradrag foretages med 105 øre pr. km for befordring ud over 20 km pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan anvendes. 1986-28 af 2. september 1986 om kilometersatser gældende fra 1. juli 1986. Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb: Kørsel indtil 12.000 kr. i eet år 189 øre pr. km. Kørsel uf over 12.000 kr. i eet år 107 øre pr. km. Satserne for privatkørsel i arbejdsgiverens bil fremgår af SD-cirkulære 1985-33. Kilometertaksterne for befordring mellem bopæl og arbejdsplads for 1986 fremgår af SD-cirkjlære 1985-27. 1986-29 af 15. september 1986 om færøske og grønlandske studerende. Det beløb, der er nødvendigt for disse studerendes underhold er for 1987 fastsat til 42.000 kr. 1986-30 af 15. september 1986 om »nødvendigt underhold« i henhold til personskattelovens § 26, stk. 5 - forhøjelse af personfradrag. Efter personskattelovens § 26, stk. 5 kan personfradraget forhøjes for enlige forsørgere af børn over 17 år, såfremt barnet ikke selv har været i stand til at afholde mindst 50 % af ufgiften til det nødvendige underhold med tillæg af eventuelle særlige uddannelsesudgifter. Udgiften for det nødvendige underhold er for indkomståret 1987 fastsat til 35.000 kr. For 1987 udgør forhøjelsen af personfradraget 2/3 af det efter personskattelovens § 10 opgjorte personfradrag. 1986-31 af 16. september 1986 om skattefri fusion. Behandling af disse sager udlægges til amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksbergs skattedirektorater. 1986-32 af 26. september 1986 om inddrivelse af bunden opsparing. Cirkulæret angiver fremgangsmåden ved inddrivelse af bunden opsparing. 1986-33 af 3. oktober 1986 om ændring af SD-cirkjlære nr. 15 af 7. maj 1985. Den skattemæssige behandling af vindmøller. Punkt 3. Bopælskrav. Fro at opnå overensstemmelse mellem tilskudsreglerne og beskatningsreglerne er SD-cirkjlære 1985-15 pkt. 3 med virkning fra 1. januar 1986 ændret. (Vedrørende ejere, der bor udenfor forsyningsområdet). 1986-34 af 6. oktober 1986 om afgangsførelse på grund af gældssanering. Cirkulæret indeholder en vejledning herom. 1986-35 af 22. oktober 1986 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1986 for bogførings- eller regnskabspligtige personer, dødsboer og selskaber. Som noget nyt er der generel henstand til 5. maj 1987 for regnskabspligtige personer og dødsboer og til 30. juni 1987 for selskaber. 1986-36 af 28. oktober 1986 om normalværdi af kost og logi. For 1987 har ligningsrådet fastsat værdien af kost og logi til 19.200 kr. pr. år. Værdien af kosten er ansat således: 43 kr. pr. dag for fuld kost. 33 kr. pr. dag for delvis fri kost, normalt 2 måltider. 22 kr. pr. dag for 1 måltid. 1986-37 af 31. oktober 1986 om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens § 13. Cirkulæret omhandler retningslinier for administrativ bødefastsættelse ved skatteyders overtrædelse af skattekontrollovens § 13. SD-cirkulære 1983-36 ophævedes samtidig. 1986-38 af 4. november 1986 om procentsats til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning. Procentsatsen til brug for tilbageregulering af forbedringsudgifter m.v. ved beregning af maksimal lejeværdistigning udgør for indkomstårene 1985: 78,1 %, 1986: 90,9 % og 1987: 82,6 %. 1986-39 af 7. november 1986 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien. I cirkulæret angives, hvilken kurs og effektiv rente pantebreve normalt vil kunne ansættes til pr. 1. oktober 1986. 1986-40 af 7. november 1986 om kontantomregning af overdragelsessummer. Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 4. kvartal 1986 til brug ved værdiansættelse af anden gæld. 1986-41 af 12. november 1986 om landbrug m.v., indkomståret 1987: Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer. Normaludgift pr. kostdag: 32.00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes andel i lejeværdi: 1.500 kr. årligt for hver medhjælper. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere: De vejledende mindstesatser er fastsat således: Okse- og kalvekød 15,30 kr. pr. kg. Svinekød 8,00 kr. pr. kg. Heste-, fåre- og lammekød 15,30 kr. pr. kg. Fjerkræ, herunder æg 100,00 kr. Mælk 210,00 kr. Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn under 14 år. Satserne er eksklusive moms. 1986-42 af 12. november 1986 om døgnplejevederlag. Fradragssatser for indkomståret 1986. Hele plejeverlaget er skattepligtigt, men følgende fradrag uden dokumentation. 1. januar - 31. marts 1986: 1. og 2. barn - pr. barn: u. 10 år 74 kr. pr. døgn o. 10 år 78 kr. pr. døgn 3. og flg. børn - pr. barn: 72 kr. pr. døgn Fra 1. april 1986: 1. og 2. barn - pr barn: u. 10 år 77 kr. pr. døgn o. 10 år 81 kr. pr. døgn 3. og flg. børn - pr. barn: 72 kr. pr. døgn Mulighed for større fradrag ved dokumentation. 1986-43 af 14. november 1986 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1986 for heste og kreaturer m.v. 1986-44 af 18. november 1986 om normalværdier pr. 31. december 1986 for pelsdyr. 1986-45 af 21. november 1986 om natarbejde, forskudttid og natpenge. Anvisninger om betingelserne for at få disse fradrag og satserne herfor. 1986-46 af 4. december 1986 ligningsplan for indkomståret 1986. 1986-47 af 9. december 1986 ikke-erhvervsdrivende fonde, periodisering af renter. Ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger kan under visse betingelser periodisere renteindtægter og -udgifter i forbindelse med indtræden af skattepligt. Det valgte princip kan kun ændres efter tilladelse fra de stedlige ligningsmyndigheder. 1986-48 af 17. december 1986 om værdien af fri bil. Nye regler for beskatning af værdien af fri bil. Satser for indkomstårene 1986 og 1987. 1986-49 af 19. december 1986 om mindsterenten for halvåret januar-juni 1987. Mindsterenten for 10 halvår af 1987 er 10 % p.a. 1986-50 af 23. december 1986 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven For indkomståret 1987 er beløbsgrænsen for småaktiver kr. 4.300 og for etablering kr. 122.600. For indkomståret 1986 er beløbsgrænsen for småaktiver kr. 4.200 og for etablering kr. 118.400. For indkomståret 1985 er beløbsgrænsen for småaktiver kr. 4.000 og for etablering kr. 113.300. 1986-51 af 29. december 1986 om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for indkomståret 1987 Cirkulæret omhandler satserne for skattefri kørselsgodtgørelse for benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel samt satserne for skattefrie godtgørelser i forbindelse med ophold og fortæring i Danmark i i udlandet. 1986-52 af 29. december 1986 om satser for indkomståret 1987 vedrørende fortæring. Cirkulæret omhandler satser for indtægtsposter og udgiftsposter vedrørende fortæring. 1986-53 af 29. december 1986 om erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Ligningsrådet har vedtaget, at regnskabs- og bogføringspligtige fra og med 1. januar 1987 kan anvendes de af ligningsrådet fastsatte takster for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Cirkulæret omhandler en beskrivelse af reglerne for skattepligtige, der anvender egen bil såvel erhvervsmæssigt som privat.

4. SÆRLIGE AFGØRELSER

4.1. Kapitaltilførselsafgift er ikke fradragsberettiget Statsskattedirektoratet blev spurgt, om kapitaltilførselsafgift er fradragsberettiget i de tilfælde, hvor kapitaludvidelsen er lovpåbudt. Statsskattedirektoratet svarede, at kapitaltilførselsafgift ikke er fradragsberettiget. Dette gælder såvel ved frivillig som lovpåbudt kapitaludvidelse, idet kapitaltilførselsafgiften vedrører selskabets indkomstgrundlag.

4.2. Ejendomsvurdering - stokeranlæg incl. lagertank En maskinfabrik fremstiller stokersystemer, bestående af en underbrænder, påmonteret en stålsilotank, der er boltet fast til et betonfundament. Et sådant stokeranlæg skal tilkobles eksisterende kedel og skorsten i en fast ejendom. Understokeren/siloudmader er påmonteret siloens bund ved hjælp af bolte, og med en sneglkanal forbundet/tilkoblet den oprindelige kedel, ligeledes med bolte. Siloen fungerer som brændselslager til opbevaring af findelt halm og er ved hjælp af blæserør ofte tilkoblet: 1. Møbelvirksomhedens ventilations- og udsugningssy- stem. 2. Landbrugets transportanlæg af snittet halm, d.v.s. blæser eller snitter. Silo med understoker placeres udendørs og sneglem føres gennem murværk ind til kedel i fyrrum. Siloen kan uden større besvær flyttes, afhændes m.v., og fortsat fyring kan ske i det oprindelige varmesystem, f-eks. oliefyr o.l., idet det oprindelige varmesystem ikke nedtages ved opsætning af stokeranlæg, men fortsat kan benyttes som varmekilde. I mange tilfælde indrettes anlægget således at oliefyret, såfremt stokeranlægget standser, automatisk tilkobles. Ligningsrådet fandt, at det beskrevne anlæg måtte ses som en naturlig del af hidtidigt fyringsanlæg, og må som dette anses som en installation.

4.3. Ejendomsvurdering - tankanlæg Et tankanlæg indgår i en virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med distribution al olie dels til private dels til erhvervsvirksomheder. Der anvendes i forbindelse hermed en række store, tunge tankvogne. Tanklageret benyttes som mellemlager, idet der normalt udkøres direkte fra olieleverandøren. Tankanlægget er placeret på tværs af 2 grunde, således at den ene grund (1) er bebygget med en kontorejendom, medens den anden grund (2) hidtil har været ubenyttet. På grund nr. (1) er der i forbindelse med tankanlægget nedgravet tanke på 4 x 50 kubikmeter samt en tank på 2 1/2 kubikmeter. På grund nr. (2) er der nu bygget en åben vognport, indeholdende en smøregrav, og i tilslutning til vognporten er indrettet et mindre lukket lager. Den resterende del af grunden er i overvejende grad belagt med køresten, og under belægningen findes et net af rør og kloakforbindelser, tilsluttet tankene m.v. Overfor vognporten er etableret en pumpeø til betjening af lastbiler. Statsskattedirektoratet udtalte, at de omhandlede nedgravede tanke med tilhørende rørforbindelse ikke skulle medtages ved ejendomsvurderingen og således skattemæssigt kunne behandles som driftsmidler, medens alle anlæggets øvrigt bestanddele: Kloakker, vognport, lager, pumpeø, smørregrav og belægning skal medtages ved ejendomsvurderingen som egentlige bygningsbestanddele.

4.4. Dødsbobeskatning - ikke »dobbeltbeskatning« af renter I december 1984 fik fru M boet efter sin den 16. juli 1984, afdøde ægtefælle udlagt for begravelsesomkostningerne i medfør af skiftelovens § 10. Afdøde havde ladet sig forskudsregistrere af en post obligationer tilhørende længstlevendes særeje, og betalte i perioden 1. januar - 16. juli 1984 6 B-skatterater a kr. 3.064 eller i alt kr. 18.384 af renteindtægten fra de omhandlede obligationer. Da obligationerne tilhørte længstlevende, blev hele obligationsrenteindtægten for indkomståret 1984 selvangivet hos hende. Skatteyderen ansøgte herefter om at få den herved fremkomne »dobbeltbeskatning« ophævet enten gennem afsluttende mellemperiodeansættelse for afdøde eller ved, at renteindtægten ikke blev beskattet hos hende selv i perioden 1. januar - 16. juli 1984. Da henvendelse til kommunen ikke medførte ophævelse af nogen del af beskatningen anmodede skatteyder i april 1985 statsskattedirektoratet om dispensation fra fristen i kildeskattelovens § 14, stk. 9. Denne ansøgning kunne efter statsskattedirektoratets opfattelse ikke imødekommes, da der ikke findes hjemmel til at dispensere fra den i kildeskattelovens § 14, stk. 9, omhandlede frist. Statsskattedirektoratet svarede herefter, at længstlevende - i overensstemmelse med principperne i de i departementets vejledning i dødsbobeskatning p. 76-77 givne retningslinier samt kildeskattelovens § 15 C, stk. 3, analogt alene burde beskattes af den omhandlede renteindtægt i perioden 16. juli - 31. december 1984.

4.5. DSB - frikort - befordringsfradrag Statsskattedirektoratet blev spurgt, om en skatteyder, der havde frikort til DSB og således kørte gratis med toget til og fra arbejdet, var berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C for indkomståret 1985. Fra og med 1985 er reglerne om fradrag for befordring ændret således, at fradraget efter ligningslovens § 9 C er uafhængig af de faktiske udgifter. Statsskattedirektoratet svarede derfor, at skatteyderen uanset anvendelse af frikortet kunne foretage befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C. Efter hidtidig praksis beskattes værdien af DSB-frikort ikke. Denne praksis er ikke ændret.

4.6. Hvornår er man hovedaktionær Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende: Anses de 4 søskende søn 1, søn 2, søn 3 og datter alene som hovedaktionærer i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3 vedrørende deres aktiebeholdning i selskab S indtil 5 år efter, at de hver for sig har bragt deres aktiebesiddelse i det pågældende selskab ned under 25 %, uanset deres anpartsbesiddelse i et nystiftet holdingselskab? De nærmere omstændigheder var følgende: Aktiekapitalen i S var fordelt således: Søn 1 23,42 % Søn 2 23,42 % Søn 3 23,33 % Datter 23,33 % Faderen 6,50 % ------- 100,00 % Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, anses aktionærer som hovedaktionærer, hvis vedkommende enten selv eller sammen ved visse nærmere i stk. 3 nævnte pårørende, herunder forældre og børn, eller nærmere i stk. 3 nævnte selskaber m.v. på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Alle aktionærerne var således hovedaktionærer. Faderen agtede at sælge sine aktier til det udstedende selskab, og han havde i den anledning søgt og opnået dispensation i henhold til ligningslovens § 16 B, stk. 6. Ved afgørelsen af, om em aktionær inden for de seneste 5 år har ejet 25 % af stemmeværdien i selskabet, ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier, jfr. herved aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, sidste punktum. Efter faderens aktieafståelse til det udstedende selskab ville de 4 søskendes procentandel af selskabets aktiekapital - efter fradrag af selskabets egne aktier - herefter være således: Søn 1 25,04 % Søn 2 25,04 % Søn 3 24,96 % datter 24,96 % -------- 100,00 % Søn 1 og søn 2 ville således efter faderens aktieafståelse fortsat være ejere af mere end 25 % af selskabets aktiekapital i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. De 4 søskende havde herefter til hensigt at stifte et anpartsselskab H (holdingselskab), hvori hver skulle eje 24,5 % af indskudskapitalen, medens de sidste 2 % skulle købes af en fremmed investor. Der skulle ikke i form af vedtægtsbestemmelser eller overenskomst tillægges nogen anpartspost eller anpartshaver i selskabet særlige rettigheder. De 4 søskendeagtede herefter over en årrække at overdrage aktier i selskab S til det nystiftede anpartsselskab H. Ligningsrådet svarede følgende: Søn og datter anses for hovedaktionærer i henhodt til aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, indtil 5 år efter det tidspunkt, hvor faderen har afstået sin aktiebeholdning til det udstedende selskab S, mens søn 1 og søn 2 vil være omfattet af bestemmelserne indtil 5 år efter det tidspunkt, hvor den pågældendes aktiepost er nedbragt til under 25 % af aktiekapitalen, idet der ved beregning af aktiekapitalen ses bort fra selskabets beholdning af egne aktier. Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til, hvorvidt de 4 søskendes aktiesalg til holdningselskabet skal behandles efter reglerne i ligningslovens § 16 B.

4.7. Ændring af praksis for godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Selvsupplerende bestyrelser Ved godkendelser efter ligningslovens § 8 A er der efter den hidtil fulgte praksis stillet krav bl.a. til den ansøgende forenings eller institutions vedtægtsbestemmelser vedrørende bestyrelsens sammensætning. Der er således stillet krav om, at bestyrelsen ikke må være selvsupplerende. Bestyrelsen for en forening skal være valgt på foreningens generalforsamling, og for fonde o.l. er der stillet krav om, at mindst eet medlem skal kunne anses for en i forhold til stifteren eller bidragsyderne uvildig og uafhængig person. Skattedepartementet har i skrivelse af 18. december1985 meddelt, at departementet i forbindelse med, at lov om fonde og visse foreninger (lov nr. 300 af 6. juni 1984) og lov om erhvervsdrivende fonde (lov nr. 286 af 6. juni 1984) trådte i kraft den 1. januar 1985, har overvejet fremtidig praksis vedrørende arveafgiftsnedsættelse efter arveafgiftslovens § 3, stk. 4, og godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Skattedepartementet har herefter, efter brevveksling med justitsministeriet bestemt, at det ikke skal anses som betingelse for arveafgiftsnedsættelse eller godkendelse efter ligningslovens § 8 A, at institutionens bestyrelse ikke er selvsupplerende. Praksisændringen gælder alene institutioner, der er omfattet af de nævnte fondslove og de deraf følgende garantier for, at institutionens bestyrelse anvender midlerne til det almennyttige eller almenvelgørende formål. For foreninger m.v., der ikke er omfattet af de nævnte love, opretholdes den hidtidige praksis.

4.8. Værdiansættelse af skovejeres beholdninger af opskivet træ. Statsskattedirektoratet blev spurgt, om skovejeres beholdninger af opskovet træ kunne opgøres til de direkte afholdte omkostninger, herunder lønudgifter, til skovning, opmåling og transport til bilfast vej. Beholdninger af opskovet træ er omfattet af varelagerloven. Efter varelagerloven kan den skattepligtige vælge at opgøre varelageret på grundlag af indkøbsprisen, dagsprisen eller fremstillingsprisen. Dagsprisen for egne fremstillede varer er den pris, som virksomheden kan fremstille varen til på statustidspunktet. Skovejeres beholdninger af eget opskovet træ kan således opgøres til fremstillingsprisen. Efter hidtidig praksis, der var vedtaget af ligningsrådet i 1955, kunne skovejere optage beholdningen af opskovet træ til 85 % af salgsprisen. Denne regel var bl.a. begrundet i vanskelighederne med at foretage en konkret opgørelse af fremstillingsomkostningerne for træ. Inden for landbruget skal kun de direkte produktionsomkostninger medregnes ved indkomstopgørelsen, idet de indirekte produktionsomkostninger ligesom for andre fremstillingsvirksomheder ikke kræves medregnet. De direkte produktionsomkostninger skal som minimum omfatte de direkte afholdte udgifter til råvarer (udsæd og gødning), fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt) og forbrug af hjælpevarer (brændstof m.v. til maskiner). Ligningsrådet tiltrådte herefter, at skovejeres beholdninger af opskovet træ kan opgøres til fremstillingsomkostningerne, d.v.s. løn til skovning, opmåling og transport til bilfast vej m.v. Derimod skal der ikke medregnes en værdi, der svaret til landbrugets udsæd.

4.9. Skattefritagelse efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 Selskab S, som ejede 49 % af aktierne i selskab A, ønskede at erhverve hele aktiekapitalen i A, således at de personlige aktionærer i A som vederlag skulle modtage B-aktier i selskab S. Der ansøgtes herefter om dispensation i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 ved de personlige aktionærers ombytning af aktier i A med B-aktier i S. Aktiviteten i de to selskaber var inden for samme branche. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at overdragelse af aktier ikke medfører skattemæssige konsekvenser for hovedaktionærer eller almindelige aktionærer i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærerne i dette selskab som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Til gengæld skal der ved afståelse af de modtagne aktier ske beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 4 i det omfang, afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler, og de modtagne aktier anses for anskaffet til samme pris og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Det er oplyst, at ønsket om at erhverve de resterende aktier i A var opstået hos bestyrelsen for S, idet erhvervelsen indebar den fordel, at man ved overdragelsen af de resterende aktier fik bedre betingelser for at opbygge en landsdækkende virksomhed med den til enhver tid driftsmæssige optimale struktur. Der havde gennem mange år bestået et driftsmæssigt samarbejde mellem A og S. Formand for bestyrelsen i A havde i en årrække tillige været direktør i S. For de personlige aktionærer i A forventedes ombytningen af deres aktier til børsnoterede B-aktier i S at indebære, at de fik adgang til at sælge de vederlagte B-aktier over fondsbørsen til en kurs, der måtte antages at være højere, end hvad de tilsvarende unoterede aktier i A måtte antages at kunne sælges til. De personlige aktionærer havde accepteret at ville stemme for ombytningen ved den ekstraordinære generalforsamling i november 1985 alene betinget af, at bytteforholdet ikke blev ringere end 1:1. Det bemærkes herved, at det af skattedepartementets cirkulære af 2. januar 1984, pkt. 38 fremgår, at aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, kun kan anvendes, hvor den fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor aktionærerne i det købte selskab alene modtager aktier i det andet selskab. Ligningsrådet kan dog bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab ikke indgår i overdragelsen, f.eks. hvor det købende selskab allerede ejer en del af aktierne i det købte selskab. På baggrund heraf afslog ligningsrådet at imødekomme det ansøgte. Herefter rettede revisor i november 1985 henvendelse til skatte- og afgiftsministeren vedrørende fortolkningen af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, samt skattedepartementets cirkulære af 2. januar 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., pkt. 38. Som begrundelse for anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2 i relation til nærværende sag henviste revisor til, at aktionærerne ville kunne opnå de samme konsekvenser ved fusion af selskaberne pr. 1. januar 1986 som ved dispensation efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, men at denne løsning bl.a. ville medføre en række ekstra omkostninger. I anledning af revisors henvendelse til skatte- og afgiftsministeren udtalte statsskattedirektoratet i december 1985 over for skattedepartementet, at direktoratet og ligningsrådet hidtil var gået ud fra, at der ikke var hjemmel til at meddele dispensation i tilfælde, hvor det købende selskab i forvejen ejede en betydelig del af aktiekapitalen i det opkøbte selskab. På baggrund af, at indførelsen af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, var et ønske om så vidt muligt at sidestille de tilfælde, hvor selskaberne fusionerede med de tilfælde, hvor der af forretningsmæssige grunde ønskedes etableret et moder/datterselskabsforhold, fandt statsskattedirektoratet dog intet at indvende imod, at der blev skabt mulighed for også at dispensere fra beskatning i de tilfælde, hvor det købende selskab i forvejen var ejer af en betydelig del af aktierne i det købte selskab. Statsskattedirektoratet forudsatte dog herved, at der fortsat, såfremt de konkrete omstændigheder tilsagde det, kunne være grundlag for at nægte dispensation også i sådanne tilfælde. Samtidig tilkendegav skatsskattedirektoratet, at sagen på ny ville blive forelagt for ligningsrådet, såfremt skattedepartementet var enig i disse betragtninger. Skattedepartementet meddelte herefter revisor, at skattedepartementet, uanset det i pkt. 38 i cirkulære af 2. januar 1984 anførte, ikke havde noget at indvende imod, at der i konkrete tilfælde kunne dispenseres efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2, selv om det købende selskab ejede en ikke ubetydelig del af det opkøbte selskab, såfremt betingelserne for dispensation i øvrigt var opfyldt. På baggrund heraf imødekom ligningsrådet herefter ansøgningen om dispensation.

4.10. Afskrivning på kørerlæreres øvelsespladser Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende: 1. Kan der afskrives på en øvelsesplads på egen grund, når der ikke er bygninger på grunden? 2. Kan der afskrives på udgifter til etablering af øvelsesplads på lejet grund, hvor der er krav om retablering af arealet ved lejeforholdets ophør? 3. Kan der afskrives på bygning til teorilokale, tårnbygning og garagebygning på en øvelsesplads, og vil selve baneanlægget i så fald blive anset som accessorium hertil, når anlægget etableres på egen grund? 4. Gælder det samme som under 3, dersom bygninger og øvelsesplads er liliggende på lejet grund§ Dansk Køreæærer-Union skal koordinere etableringen af det nødvendige antal øvelsespladser, der indebærer, at den indledende praktiske undervisning for at erhverve kørekort skal foregå på en lukket øvelsesplads. Der ønskes i den forbindelse nærmere oplysning om afskrivningsadgangen på de hertil knyttede etableringsomkostninger, Der er i lovgivningen stillet visse krav til indretning m.v. af øvelsespladserne. Øvelsespladsen skal omfattet et jævnt areal med kørefast overflade på ca. 100 m x 50 m. Øvelsespladsen skal være indhegnet, således at uvedkommende ikke har adgang til området, og indkørslen skal være forsynet med kæde eller bom. Hvor øvelsespladsen støder op til vej eller lignende skal der ske etablering af en sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer på øvelsesbanen til standsning. Der skal i fornødent omfang etableres sikkerhedsarealer, således at udskridende køretøjer ikke risikerer væltning. Det er kørelærerne selv, der skal sørge for etableringen af øvelsespladserne, og projektet tænkes gennemført ved, at der lokalt stiftes selskaber, der skal forestå såvel anlæg som drift af øvelsespladserne. Øvelsespladserne vil formentlig blive etableret på en af 4 følgende måder: 1. Anlæg af øvelsesplads på egen grund uden opførsel af bygninger. 2. Anlæg af øvelsesplads på lejet grund uden opførsel af bygninger og med krav om retablering af arealet ved lejeforholdets ophør. 3. Anlæg af øvelsesplads på egen grund med opførelse af tilhørende: Bygning til teorilokale Tårnbygning incl. administrationslokaler Garagebygning. 4. Anlæg af øvelsesplads på lejet grund med opførelse af tilhørende: Bygning til teorilokale Tårnbygning incl. administrationslokaler Garagebygning. Ligningsrådet svarede følgende: Ad. spørgsmål 1: Såvel kørebane som indhegning og indkørsel med bom vil blive anset for bygningsbestanddele, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 18; stk. 1, litra b. Ad spørgsmål 2: Hvor øvelsespladsen etableres på lejet grund, kan der afskrives på udgifterne til indretningen efter statsskattelovens § 6 a, jfr. praksis om afskrivning på bygninger på lejet grund, statsskattedirektoratets ligningsvejledning for 1984, side 504 FF. Udgifterne kan også vælges afskrevet efter afskrivningslovens § 18, stk. 1 b. Ad spørgsmål 3: Når der på egen grund opføres bygninger, indeholdende undervisningslokaler til teoriundervisning af elever, og/eller garageanlæg og tårnbygninger, vil bygningerne og baneanlægget kunne afskrives i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b: Ad spørgsmål 4: opføres der på lejet grund undervisningslokaler, garageanlæg og tårnbygning i forbindelse med øvelsespladsen, vil der kunne afskrives herpå i medfør af ststsskattelovens § 6 a. Der kan i stedet vælges afskrivning efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, litra b og c.

4.11. Omkostningsdækning ved »prøvesag« Efter at landsskatteretten havde stadfæstet skatteansættelserne for ni personer og selskaber, der alle havde påstået sig berettiget til fradrag for klorakbidrag, blev der indgået aftale imellem de pågældende skattepligtige om, at alene to af sagerne skulle indbringes for domstolene som prøvesager'. Samtlige ni skattepligtige skulle deltage i afholdelse af omkostningerne, der var forbundet med de to øprøvesager'. Der blev herefter for alle ni søgt om omkostningsdækning for personens/selskabets andel i udgifterne ved retssagerne i henhold til lov nr. 233 af 23. maj 1984. De syn skattepligtige, som ikke første retssag, opfyldte ikke umiddelbart betingelserne for at opnå omkostningsdækning. Efter at sagen havde været forelagt skattedepartementet svarede statsskattedirektoratet, at der kunne indrømmes onkostningsdækning, idet der ikke herved blev udbetalt større omkostningsdækning, end hvis udgifterne ikke blev delt mellem flere.

4.12. Medicinalfirmaers udgifter til konferencer anset for repræsentationsudgifter Statsskattedirektoratet er blevet spurgt om den skattemæssige behandling af udgifter, som medicinalfirmaer afholder til møder, konferencer m.v., hvor nye præparater præsenteres. Deltagerkredsen består typisk af læger, og medicinalfirmaerne afholder tillige udgifterne til deltagernes bespisning og eventuelle rejse. Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede udgifter ikke kan sidestilles med interne udgifter og heller ikke kan anses at have karakter af reklameudgifter, men må anses for repræsentationsudgifter, for hvilke der alene haves begrænset fradragsret, jfr. ligningslovens § 8, stk. 4.

4.13. Den vurderings- og skattemæssige behandling af moduler til kornopbevaring Der var stillet statsskattedirektoratet forskellige spørgsmål vedrørende den vurdetings- og skattemæssige behandling af nogle moduler til kornopbevaring. Det var oplyst, at modulerne skal opstilles i en bygning med betongulv til brug for kornopbevaring. Modulerne består af profilerede ståldragere og spånplader samt samlestykker til samling af modulet. Spånpladerne spændes fast mellem ståldragerne, når disse samles ved at de vandrette samlestykker skrues på med bolte. Modulet er ikke egentlig fastgjort til gulvet, men på ydersidens nederste del af ståldrageren er der et stykke jern med et hul i, og der bores tilsvarende hul i gulvet, hvorefter der sættes en løs jernpind med i gulvet, for at modulet ikke skal skride. Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede moduler ikke efter direktoratets opfattelse skal medtages ved ejendomsvurderingen, hvorfor modulerne skattemæssigt kan behandles som inventar, idet det tilføjedes, at det i denne forbindelse ikke har nogen betydning, om modulerne ikke opstilles i den samme bygning hvert år.

4.14. Ejendomsvurdering. El-panel-radiatorer i udlejningsejendomme Et revisionsfirma forespurgte, om el-panel-radiatorer i udlejningsejendomme skal medtages ved ejendomsvurderingen eller kan anses som løsøre. Det var oplyst, at de nævnte radiatorer var løst ophængte på værelsernes paneler og tilsluttet lysnettet med almindelig stikkontakt. Statsskattedirektoratet udtalte, at de omhandlede radiatorer skulle medtages ved vurderingen af den faste ejendom som sædvanligt tilbehør til denne, og således i skattemæssig henseende kunne behandles som installationer.

4.15. Vedligeholdelsesudgifter på ubenyttede ejendomme En kommune spurgte, om vedligeholdelsesudgifter, der afholdes på mindre landbrugsejendomme, hvor de tidligere driftsbygninger henstår ubenyttede, er fradragsberettigede. Statsskattedirektoratet svarede, at udgifter til vedligeholdelse af »driftsbygninger«, der henstår helt ybenyttede, ikke kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Fradrag kan dog kun nægtes i klare tilfælde, hvor en bygning ikke benyttes. Hvis driftsforholdene bevirker, at en bygning midlertidigt ikke anvendes, er der fortsat vedligeholdelsesfradrag. Den praksis, der anvendes i forbindelse med afskrivning, vil også kunne være vejledende på dette område. Det tilføjedes, at man nu i højere grad en hidtil vil undlade ejerboligvurdering for små landbrug, der reelt tjener til beboelse. For sådanne ejendomme vil der således skulle beregnes lejeværdi efter procentreglerne for hele ejendommen og fradrag for vedligeholdelsesudgifter vil være begrænset til standardfradrag.

4.16. Vedligeholdelse - landbrug De Danske Landboforeninger har rejst spørgsmål om den skattemæssige behandling af visse vedligeholdelsesudgifter på ejendomme med stuehusvurdering. Statsskattedirektoratet udtalte i denne anledning: Vedligeholdelsesudgifter vedrørende et halmfyringsanlæg, der ikke er placeret i stuehuset, men alene anvendes til opvarmning af dette, er ikke fradragsberettigede. Anvendes halmfyret derimod både erhvervsmæssigt og privat, vil vedligeholdelsesudgifterne være fuldt fradragsberettigede, se ligningsvejledningen 1985, side 502. Hvor fyringsanlægget er placeret i stuehuset, men hvor over halvdelen af varmen anvendes i driftsbygningerne, vil vedligeholdelsen på anlægget være fuldt fradragsberettiget. Vedligeholdelse af vandforsyningen, f.eks. vedligeholdelse af eksisterende brønde, pumper, vandledninger m.v., der placeret uden for stuehuset, men som både leverer vand til privat og erhverv, er fuldt fradragsberettiget. Tilsvarende gælder vedligeholdelse af gårdsplads og veje, som både tjener stuehuset og driftsbygningerne. Udgifter, der afholdes til vedligeholdelse af en bygning, der anvendes såvel til stuehus som erhvervsmæssigt, kan fradrages med den del af udgifterne, der skønsmæssigt kan henføres til den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen. Det er herved forudsat, at den erhvervsmæssigt anvendte del af bygningen ikke indgår i stuehusvurderingen, hvorimod der ikke lægges vægt på, om bygningen opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 20, stk. 2, for at være delvis afskrivningsberettiget.

4.17. Ikke fradrag for udgifter til befordring med færge for skatteyder med frikort Statsskattedirektoratet blev forespurgt om en skatteyder, der som følge af frikort ikke havde afholdt udgifter til transporten, var berettiget til fradrag for udgifter til befordring med færge. Det var oplyst, at den pågældende havde bopæl i Svendborg, og var ansat ved DSB, hvor han arbejdede på Storebæltsoverfarten med mødested i Korsør: Skatteyderen anvendte således enten færgen Knudshoved-Halsskov eller færgen Nyborg-Korsør ved befordringen til sit arbejdssted. Skatteyderen havde frikort til DSB, således at der ikke var særlige udgifter til færgeoverfarten. Ifølge bekendtgørelse nr. 627 af 13. december 1984 kan der indrømmes fradrag for udgifter til færgetransport ved befordring mellem hjem og arbejde. Det er et særligt fradrag, der kan foretages, da udgift til færgetransport ikke altid står i remiligt forhold til den tilbagelagte strækning ved beregning af befordringsfradraget efter reglerne i ligningslovens § 9 c, stk. 1-4. Fradraget for udgifter til færgetransport kan ifølge førnævnte bekendtgørelses § 3 kun foretages mod dokumentation af de faktiske udgifter. Statsskattedirektoratet svarede, at da den pågældende ikke har udgifter til færgetransport - ved befordring mellem hjem og arbejde, er han ikke berettiget til fradrag for færgetransporten.

4.18. Landbrug - straksfradrag Statsskattedirektoratet blev spurgt om, i hvilket omfang udgifter til nye gyllebeholdere og møddingsanlæg m.v. berettiger til straksafskrivning efter afskrivningslovens § 21, stk. 2. Som følge af ny miljølovgivning skal landbruget foretage omfattende investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning og ensilage. Der kan bl.a. være tale om gyllebeholdere, aljebeholdere, møddingspladser, beholdere til ensilagesaft samt ensilagesiloer. Efter afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger fradrages i det år, hvori udgiften afholdes (straksafskrives). Det årlige fradrag kan ikke overstige 5 % af et nærmere angivet beregningsgrundlag. Bestemmelsen vedrører ombygning, forbedring og tilbygning. Derimod kan udgiften til opførelse af nye bygninger eller indsættelse af nye installationer ikke straksafskrives. Anskaffelse af nye gyllebeholdere og møddingspladser m.v. kan således straksafskrives i det omfang der er tale om bygning eller forbedring af de eksisterende bygninger. Ved afgørelsen af, om der foreligger ombygning, forbedring eller opførelse af et nyt selvstændigt anlæg, må der ses på den vurderingsmæssige benandling af gylleanlæg m.v. Vurderingsmæsigt sondres der imellem bygninger, bygningsbestanddele og sædvanligt tilbehør til den faste ejendom. Praksis vedrørende vurderingen af gylleanlæg har ændret sig, således at sådanne anlæg nu i almindelighed betragtes som bygningsbestanddele. Tilsvarende gælder for aljebeholdere, ensilagesaftbeholdere og møddingspladser. Sagen blen forelagt for ligningsrådet, der var af den opfattelse, at nye anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der må anses for bygningsbestanddele, og som etableres i tilknytning til bygningerne på ejendommen, må behandles som ombygning/forbedring af de eksisterende bygninger. Udgifterne kan således straksafskrives. Der kan ligeledes straksafskrives på udgifterne til opførelse af en ny ensilagesilo, såfremt siloen betragtes som en bygningsbestanddel og er opført i tilknytning til bygningerne på ejendommen.

4.19. En borgmester kunne tillige være formand for kommunens ligningskommission Statsskattedirektoratet blev spurgt, om det er i overensstemmelse med skattestyrelsesloven og andre regler, at den borgmester, der har skattevæsenet i sin magistrat, er formand for ligningskommissionen. Efter at sagen havde været forelagt skattedepartementet, udtalte statsskattedirektoratet, at der ikke er noget til hinder for, at en borgmester i en kommune tillige er formand for kommunens ligningskommission.

4.20. Ejendomsvurdering - tyverialarm En revisor forespurgte for sin klient, hvordan en af klienten i lejede lokaler installeret tyverisikring skulle behandles vurderings- og afskrivningsmæssigt. Der var oplyst, at tyverisikringen bestod af flg.: 1. Montering af tyverialarm. 2. Udskiftning af dørparti i træ med aluminiumsdørpar- ti med panserglas. 3. Jerngitre i kældervindue. 4. Tilmuring af kældervindue. Statsskattedirektoratet udtalte, at selve tyverialarmen i den konkrete situation, hvor revisors klient kun var lejer i ejendommen, kunne behandles som inventar. Aluminiumsdørparti med panserglas, jerngitre i kældervindue eller tilmuring af kældervindue måtte anses som egentlige bygningsbestanddele, der som sådanne skulle medtages ved ejendomsvurderingen.

4.21. Udgifter til frokost, der serveres, når brancheforeninger m.v. afholder møder med hinanden, anses for repræsentationsudgifter Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om udgifter til forkost, der serveres, når brancheforeninger, interesseorganisationer m.v. afholder møder med hinanden, må anses for repræsentationsudgifter. Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede udgifter må anses for repræsentationsudgifter, der alene er begrænset fradragsberettigede, jfr. ligningslovens § 8, stk. 4. Det tilføjedes, at registreringspligtige fonde og foreninger, som underkastes skattepligt fra og med 1987, vil være omfattet af begrænsningen af repræsentationsfradraget.

4.22. Banks salg af aktier var ikke næring En bank etablerede i 1983 sammen med nogle andre lokalbanker et selskab, S, med hjemsted i København, hvis vedtægtsmæssige formål var også at drive bandvirksomhed. Af årsberetningen i selskabets regnskab for 1983 fremgik nærmere, at selskabet var stiftet med det formål - for aktionærbankerne - at udføre særlige bandforretninger, specielt inden for områderne fords, likviditet og udland og derved sikre aktionærbankernes konkurrenceevne ved betjening af større erhvervskunder. Aktionærbankerne ønskede samtidig, at denne nye bank skulle deltage i de betydelige forretningsmuligheder, der forefindes i København. Den påtænkte afståelse af aktierne var affødt af en planlagt ændring af den selskabsretlige opbygning af samarbejdet. Den eventuelle afståelse ville fremkomme ved, at bank, B sammen med de øvrige banker inden for samarbejdet overdrog deres aktiebesiddelser - eventuelt successivt - til et nystiftet holdingselskab, og som vederlag modtager A-aktier i holdingselskabet i samme indbyrdes forhold som det eksisterende i selskab S. Hensigten var, at holdingselskabet skulle være eneaktionær i selskab S, medens hele A-aktiekapitalen i holdingselskabet skulle være i de samarbejdende bankers besiddelse, samt at holdingselskabet efterhånden skulle varetage forskellige funktioner i samarbejde interesse, eventuelt via selvstændige datterselskaber. Ligningsrådet svarede, at bank B's aktiepost i selskab S under hensyntagen til de foreliggende oplysninger, ikke kunne anses for erhvervet med videresalg for øje som led i bankvirksomheden, hvorfor aktierne ikke findes at kunne betragtes som næringsaktier i relation til aktieavancebeskatningslovens § 3. Det stillede spørgsmål kunne herefter besvares bekræftende. Der var ikke ved besvarelsen taget stilling til, om aktiesalget skattemæssigt skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ligningslovens § 16 B.

4.23. Anmodning om ændring af en forlodsafskrivning Et landbocenter anmodede på en gårdejers vegne om tilladelse til at ændre en i indkomståret 1985 foretagen forlodsafskrivning på udgifter til en ny gylletank, således at udgifterne i stedet blev straksafskrevet i medfør af afskrivningslovens § 21, stk. 2. De hævede investeringsfondsmidler ønskedes anvendt i indkomståret 1986 i overensstemmelse med investeringsfondslovens § 10 A, stk. 2 og 3. Det var til støtte for ansøgningen anført, at en gylletank som den omhandlede efter den i 1985 gældende praksis ikke berettigede til straksfradrag, og at landbocentret først er blevet opmærksom på muligheden for straksafskrivning ved ligningsrådets besvarelse af en forespørgsel i maj 1986. Statsskattedirektoratet svarede, at der efter direktoratets opfattelse ikke var hjemmel til at imødekomme det ansøgte.

4.24. Befordringsudgifter ved rejse mellem Spanien og Danmark En skatteyder spurgte om han i sin indkomst som begrænset skattepligtig (bl.a. af lønnen som pilot i SAS, region Danmark kunne foretage fradrag for befordringsudgifter mellem Spanien og Danmark. Skatteyderen oplyste, at han af hensyn til sin hustrus helbred og sin egen tidligere persionering, i forårets 1985 købte en lejlighed i Spanien. Skatteyderen vil fortsat være ansat som pilot i SAS, region Danmark, indtil hans pensionering i 1987. Skatteyderen vil flyve to til tre ture om måneden for SAS og efter hver flyvning fortsætte til Spanien, hvor ægtefællerne agter at bosætte sig permanent. Skatteyderen forudsætter, at den fulde skattepligt til Danmark ophører ved nævnte emigration til Spanien. Ligningsrådet svarede: Skatteyderen vil være begrænset skattepligtig af sine indtægter fra SAS. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 1. punktum, kan udgifter fratrækkes i det omfang, de vedrører indkomst, der er undergivet begrænset skattepligt i medfør af § 2, stk. 1, litra a, b, d og e. Der vil herefter i henhold til ligningslovens § 9 C ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af ligningsrådet. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 20 km. Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 54 km beregnes fradraget med den kilometertakst ligningsrådet fastsætter (for 1986 1,10 kr/km). For befordring herudover beregnes fradraget med 25 % af den fastsatte kilometertakst. Når bortses fra transport i egen bil finder ovennævnte regler anvendelse uanset, hvilken transportform, skatteyderen anvender og hvilke befordringsudgifter, der rent faktisk afholdes af skatteyderen. Det tilføjes, at skatteyderen som et accessorium til lønindtægten fra SAS, vil være begrænset skattepligtig af evt. hel eller delvis frirejser mellem Spanien og Danmark efter satser der fastsættes af ligningsrådet.

4.25. Befordringsudgifter - ligningslovens § 9 B eller 9 C Statsskattedirektoratet har i den senere tid fået stillet spørgsmål om der - med indførelsen af de nye regler om befordringsfradrag - er tilsigtet en ændring af praksis i de tilfælde, hvor en befordringssituation hidtil har været anset omfattet af ligningslovens § 9 B. Det har ikke været hensigten, at bestemmelserne i ligningslovens § 9 B om fradrag for udgifter til befordring ved skiftende eller flere samtidige arbejdssteder skulle ændres med indførelse af de nye regler i ligningslovens § 9 C om fradrag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Dette fremgår bl.a. af skattedepartementets cirkulære nr. 188 af 13. december 1984, hvor det bestemmes, at fordeling af fradrag skal ske efter de samme regler som hidtil. Hovedprincippet bag de nye fradragsregler i ligningslovens § 9 C er, at fradraget afhænger af afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen. Fradragets størrelse er som hovedregel uafhængigt af den faktiske befordringsmåde og dermed af de udgifter, der er forbundet med befordringen. Dette medfører, at det i visse tilfælde kan være en fordel for skatteydere at foretage fradrag efter § 9 C i stedet for efter § 9 B. Dette gælder f.eks., hvor flere skatteydere kører sammen til arbejdsstedet, eller hvor en arbejdsgiver stiller transport til rådighed for de ansatte på en sådan måde, at der efter praksis ikke sker beskatning af fribefordringen. Statsskattedirektoratet finder, at spørgsmålet om i hvilken udstrækning ligningsmyndighederne skal anvende ressourcer på i sådanne tilfælde, hvor skatteyderen har selvangivet fradrag efter ligningslovens § 9 C, at iværksætte og foretage dyberegående undersøgelser af, om den selvangivne befordring snarere må anses for omfattet af ligningslovens § 9 B, må afgøres som led i den almindelige prioritering af ligningsarbejdet. Når også henses til principperne bag de nye regler i ligningslovens § 9 C og de igangværende overvejelser om eventuelle ændringer i praksis vedrørende beskatning af fri befordring, er direktoratets opfattelse, at en sådan vurdering må føre til, at ligningsmyndighederne bør begrænse ressourceanvendelsen til tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at den omhandlede befordring er omfattet af ligningslovens § 9 B. Denne afgrænsning bør foretages så der ikke iværksættes dyberegående undersøgelser i tilfælde, hvor den daglige befordring har en høj grad af lighed med sædvanlig befordring mellem bopælen og fast arbejdssted, således f.eks. hvor skatteyderen i årets løb nok har haft forskellige arbejdssteder, men hvor hver af disse i en periode har været permanente. I modsætning hertil står tilfælde, hvor der er tale om egentlig kørsel i arbejdsgiverens tjeneste, f.eks. for chauffører, og i tilfælde med flere daglige arbejdssteder eller med nye arbejdssteder hver dag f.eks. for montører. I disse sidstnævnte tilfælde kan der være grundlag for at foretage dyberegående undersøgelse af det foretagne fradrag, hvis spørgsmålet er af væsentlig provenumæssig betydning.

4.26. Præmieudgifter til bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende: 1. Er præmieudgiften til en bestyrelses- og direktions- ansvarsforsikring, der afholdes af det pågældende bestyrelses-/direktionsmedlem fradragsberettiget? 2 a. Er præmieudgiften fradragsberettiget for det pågældende selskab, såfremt selskabet afholder udgiften? b. Finder der i dette tilfælde beskatning sted af bestyrelses-/direktionsmedlemmet? 3. Er forsikringssummer, der kommer til udbetaling, skattepligtig indkomst? Et forsikringsselskab påtænkte at introducere en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring, som skulle dække det erstatningsansvar, den sikrede måtte pådrage sig i egenskab af bestyrelses-/direktionsmedlem. Forsikringen dækkede ikke erstatningsansvar, der beroede på forsæt eller grov uagtsomhed. Bestyrelses-/direktionsmedlemmer er erstatningsansvarlige over for selskabet, kreditorer og trediemand efter dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen, d.v.s., at der opstår erstatningspligt, såfremt der er handlet uagtsomt eller forsætligt. Bestyrelses-/direktionsmedlemmer indtager en mellemgruppe mellem egentlige lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende. De modtager således vederlag fra selskabet, men er ikke undergivet tilsyn og instruktion, svarende til, hvad der gælder for egentlige lønmodtagere. Risikoen for bestyrelses-/direktionsmedlemmers handlinger bæres i normale tilfælde af selskabet. Kun i ekstraordinære tilfælde, hvor bestyrelses-/direktionsmedlemmet har handlet uforsvarligt, er forholdet selvstændigt erstatningspådragende for denne. Anvendelsesområdet for forsikringen er således de tilfælde hvor der opstår tab som følge af bestyrelses-/direktionsmedlemmers handlinger eller undladelser, der ligger uden for området af naturlige driftsmæssige dispositioner. Ligningsrådet svarede: Ad 1. Da afholdelsen af præmieudgiften ikke kan anses for at vedrøre en med erhvervet som bestyrelses-/direktionsmedlem forbunden naturlig driftsrisiko, men må betragtes som en udgift uden tilknytning til den løbende indkomsterhvervelse, er det ligningsrådet opfattelse, at der ikke er fradragsret herfor. Ad 2a. Såfremt selskabet afholder præmieudgiften, vil denne have karakter af en lønudgift, der hermed er fradragsberettiget. Ad 2b. Præmieudgifter er et lønaccessorium, der skal medregnes i den almindelige indkomstopgørelse jfr. statsskattelovens § 4. ad 3. Forsikringsummen er et surrogat for et ikke fradragsberettiget formuetab og er derfor indkomstopgørelsen uvedkommende, jfr. statsskattelovens § 5 b.

4.27. Rentefradrag for medlemmer af ejerforening Der anmodedes om bindende forhåndsbesked om rentefradragsret for de enkelte medlemmer af en ejerlejlighedsforening, der påtænker at erhverve en funktionærlejlighed. Lejligheden var beliggende i samme ejendom. Der spurgtes, om der var fradragsret for prioritetsrenter for hvert ejerforeningsmedlem, når ejerforeningen står som den formelle køber, og renteudgiften blev fordelt efter de i ejerforeningen anvendte fordelingstal og blev opkrævet særskilt. Formålet med at lade ejerforeningen stå som køber var at lette det administrative arbejde ved ikke at skulle udstede skøde til samtlige medlemmer og undgå efterfølgende tinglysninger ved ejerskifte. Ligningsrådet svarede at de enkelte medlemmer af ejerforeningen ikke var berettiget til at fradrage deres andel efter fordelingstal af renteudgifter vedrørende prioritetsgæld i funktionærlejligheden, idet der ikke påhvilede de enkelte medlemmer en aktuel gældsforpligtelse, hverken overfor panthavere i funktionærlejligheden eller overfor ejerforeningen.

4.28. Aftale om udbetaling af en særlig godtgørelse ved fratræden Et selskab påtænkte at indføre en generel ordning med ydelse af en fratrædelsesgodtgørelse til samtlige selskabets timelønansatte, ca. 200 medarbejdere af en samlet medarbejderstab på ca. 400. I den oprindeligt skitserede ordning var fratrædelsesgodtgørelsen påtænkt beregnet i forhold til det antal timer, som medarbejderen havde været ansat i selskabet. Godtgørelsen ville f.eks. andrage 1 kr. pr. time for det første års ansættelse, stigende herefter med f.eks. 10 % pr. år. Selskabet fremkom efterfølgende med en ændret ordning med ydelse af en godtgørelse på 2.000 kr. pr. års ansættelse, stigende med 10 % pr. års ansættelse. Det var en forudsætning for modtagelse af godtgørelsen, at den pågældende medarbejder havde opnået mindst 3 års anciennitet i selskabet. Fratrædelsesgodtgørelsen beregnes i forhold til det antal timer, som medarbejderne har været ansat i selskabet. Der er derfor tale om et på forhånd fastlagt beløb. Ligningsrådet svarede, at den som fratrædelsesgodtgørelse betegnede ydelse ikke kunne betragtes som en godtgørelse for tab af stilling, men måtte anses som et løntillæg, som er almindelig indkomstskattepligtig, og som skal beskattes i det indkomstår, det er optjent. Den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse var fradragsberettiget for selskabet som en lønudgift.

4.29. Ejendomsvurdering - Silo af mærket BB En landboforening forespurgte, hvordan en plansilo fra Byggebjerg Betonvarer skulle ligestilles vurderings- og afskrivningsmæssigt. Det var oplyst, at BB plansiloen, der bl.a. kan anvendes til opbevaring af korn, kunstgødning, ensilage og kartofler, er af beton, og at elementerne fås i højden fra 150 cm til 600 cm. Siloen kan placeres såvel udendørs som indendørs, og placeringen kan ske uden ekstra forankring eller nedstøbning. Statsskattedirektoratet udtalte, at den beskrevne silo ikke skulle medtages ved ejendomsvurderingen og således skattemæssigt kunne betragtes som løsøre.

4.30. Overdragelse af forsikring oprettet før 1972 Et forsikringsselskab udstedte i 1971 en livsforsikringspolice med M som ejer og forsikringstager og hans hustru som forsikret. Af helbredsgrunde kunne M ikke forsikres. Forsikringen var en ikke konvertibel annuitetsforsikring med udløbsdag den 1. juni 1986 eller ved den forsikredes død forinden. Fra udløbstidspunktet udbetales i 10 år ved månedlige udbetalinger en nærmere bestemt ydelse. Forespørgeren havde forinden udløbsdagen i afventning af denne bindende forhåndsbesked fået rykket første udbetalingsdag til 1. januar 1987, inden hvilket tidspunkt den påtænkte overdragelse ville finde sted. M ønskede at overdrage policen til hustruen som gave. Overdragelsen ønskedes bl.a. af arvemæssige grunde, men også fordi det var rimeligt, at hustruen, der havde været bogholder m.v. i hans virksomhed gennem ca. 25 år, blev ejer af policen, således at der kunne blive rettet på den skæve fordeling af bodelene. Ligningsrådet svarede at den påtænkte ændring af forsikringen findes forenelig med pensionsbeskatningslovens regler for rateforsikring i pensionsøjemed, jfr. §§ 31, og 9. Overdragelsen vil herefter kunne ske uden at der udløses afgift og tillægsskat. Der var ikke herved taget stilling til spørgsmålet om evt. gaveafgift, idet spørgsmålet herom ikke er omfattet af loven om bindende forhåndsbesked.

4.31. Fradrag godkendt for bidrag til *Flytning 86' Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om bidrag til *Flytning 86' afholdt af nogle handlende kunne fradrages. De handlende havde indrykket annoncer i aviserne med oplysning om, at de ville give en vis procentdel af deres omsætning til flygtningehjælpen. Samtidig reklamerede de i forretningen med, at de ydede bidrag til »Flygtning 86«. Statsskattedirektoratet svarede, at de omhandlede bidrag kunne fradrages som reklameudgifter.

4.32. Ligningslovens § 33 - »ferie eller lignende« En skatteyder arbejdede som salgskonsulent i Tjekkoslovakiet for et dansk firma fra 1. juni 1976 til 31. maj 1977. Typisk opholdt han sig i udlandet i perioder på ca. 28 dage afbrudt af 5 dages rapportering i Danmark. Under opholdene i Danmark skulle skatteyder aflægge rapport og medtage instrukser vedrørende salgsarbejdet. Ved Højesterets dom af 18. marts 1986 blev skatteyder anset for omfattet af LL § 33 A. Højesteret lagde herved til grund, at skatteyderen har haft ophold og arbejdssted i Tjekkoslovakiet, og at hans arbejde under besøgene i Danmark kun har vedrørt hans salgsarbejde i Tjekkoslovakiet. Højesteret fandt derfor, at besøgene ikke havde bevirket, at hans ophold i udlandet kunne anses for afbrudt. Selv om opholdene i Danmark hovedsagligt skyldtes arbejdsmæssige grunde, blev de af Højesteret karakteriseret som »ferie og lignende«.

4.33. Faglitteratur Der kan ikke opstilles en i praksis ufravigelig regel om, at en lønmodtager ikke kan fradrage udgifter til anskaffelse af faglitteratur, der er tilgængelig på arbejdsstedet. Ved Østre Landsrets dom af 17. marts 1986 fik en byretsdommer medhold i fradrag for udgifter til U.f.R. samt Karnovs lovsamling. Værkerne havde han anskaffet til brug i sit arbejde, der ubestridt i et vist omfang var udført i hans hjem. Det var oplyst, at de pågældende værker var til rådighed på domstolenes bibliotek, men ikke i et antal eksemplarer, der muliggjorde hjemlån, ligesom det ikke var velset, hvis den yngste dommer lagde beslag længere tid på materiale, som de ældre kommere kunne have brug for i deres arbejde. Det må således afgøres ud fra en konkret bedømmelse, om litteraturens tilstedeværelse på arbejdsstedet udelukker fradragsret.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Ligningsloven

1.2. Udskrivningsloven

1.3. kursgevinstloven

1.4. Selskabsskatteloven

1.5. Pensionsbeskatningsloven

1.6. Aktieavancebeskatningsloven

1.7. Skibsværftsaftalen

1.8. Afskrivningsloven

1.9. Etableringskontrolloven

1.10. Investeringsfondsloven

1.11. Ejerlejlighedsbeskatningsloven

1.12. Renteafgiftsloven

1.13. Skattekontrolloven

1.14. Skattemæssige konsekvenser af lov om uddannelsesopsparing og lov om boligsparekontrakter

1.15. Indeksregulerede beløb

2. Anvisninger

2.1. Færøske og grønlandske studerende

2.2. Udgiften til erhvervsmæssig benyttelse af egen bil

2.3. Privat kørsel i arbejdsgivers bil

2.4. Medhjælperes andel i lejeværdi

2.5. Landbrugsbesætninger - pelsdyr

2.6. Natarbejde, forskudtstid, natpenge

2.7. Hyrevognschauffører

2.8. Militært personel

2.9. Sammenbeskatning af selskaber

2.10. Frugtplantager

2.11. Hjemmeværnets distriktsledere

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer

4. Særlige afgørelser

4.1. Kapitaltilførselsafgift er ikke fradragsberettiget

4.2. Ejendomsvurdering - stokeranlæg incl. lagertank

4.3. Ejendomsvurdering - tankanlæg

4.4. Dødsbobeskatning - ikke »dobbeltbeskatning« af renter

4.5. DSB - firkort - befordringsfradrag

4.6. Hvornår er man hovedaktionær

4.7. Ændring af praksis for godkendelse efter ligningslovens § 8 A. Selvsupplerende bestyrelser

4.8. Værdiansættelse af skovejeres beholdninger af opskovet træ

4.9. Skattefritagelse efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 2

4.10. Afskrivning på kørerlæreres øvelsespladser

4.11. Omkostningsdækning ved »prøvesag«

4.12. Medicinalfirmaers udgifter til konferender anset for repræsentationsudgifter

4.13. Den vurderings- og skattemæssige behandling af moduler til kornopbevaring

4.14. Ejendomsvurdering. El-panel-radiatorer i udlejningsejendomme

4.15. Vedligeholdelsesudgifter på ubenyttede ejendomme

4.16. Vedligeholdelse - landbrug

4.17. Ikke fradrag for udgifter til befordring med færge for skatteyder med frikort

4.18. Landbrug - straksfradrag

4.19. En borgmester kunne tillige være formand for kommunens ligningskommission

4.20. Ejendomsvurdering - tyverialarm

4.21. Udgifter til frokost, der serveres, når brancheforeninger m.v. afholder møder med hinanden, anses for repræsentationsudgifter

4.22. Banks salg af aktier var ikke næring

4.23. Anmodning om ændring af en forlodsafskrivning

4.24. Befordringsudgifter ved rejse mellem Spanien og Danmark

4.25. Befordringsudgifter - ligningslovens § 9 B eller 9 C

4.26. Præmieudgifter til bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring

4.27. Rentefradrag for medlemmer af ejerforening

4.28. Aftale om udbetaling af en særlig godtgørelse ved fratræden

4.29. Ejendomsvurdering - Silo af mærket BB

4.30. Overdragelse af forsikring oprettet før 1972

4.31. Fradrag godkendt for bidrag til »Flytning 86«

4.32. Ligningslovens § 33 - »ferie eller lignende«

4.33. Faglitteratur