Legislator Case Law & Legislation
E19857MA0025 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1985 0928 DEP. OVERSKYDENDE MOMS - MODREGNING MED BIDRAGSRESTANCE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1985

0928 Dep. Overskydende moms - modregning med bidragsrestance

Et amtsankenævn rejste spørgsmål om adgangen til at modregne toldvæsenets udbetaling af overskydende moms til nedbringelse af en restance på børnebidrag.

Det var bl.a. oplyst, at det i socialministeriets cirkulære af 10. april 1979 er anført under punkt 5, at der ifølge skattedepartementet kan ske modregning i overskydende skat af det offentliges krav på tilbagebetaling af bidrag, der er udlagt forskudsvis.

Departementet meddelte, at der i toldvæsenets udbetalinger af overskydende moms til en momsregistreret virksomhed modregnes andre statslige krav mod den pågældende virksomhed i overensstemmelse med de almindelige betingelser for modregning og reglerne om statens adgang til modregning.

Det offentliges krav på tilbagebetaling af bidrag, der er udlagt forskudsvis, kan således modregnes i udbetalinger af overskydende moms i samme omfang som i overskydende skat.

Det vil efter de almindelige modregningsbetingelser inden for momssystemet være en betingelse for en sådan modregning, at den pågældende momsregistrerede virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, hvis indehaver hæfter for betalingen af bidragsrestancen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →