MOMSVEJL., AFGØRELSER 1985 0923 DEP. PERIODISERING AF INDGÅENDE AFGIFT VED KONKURS
Statutory Text (1 Articles)
0923 Dep. Periodisering af indgående afgift ved konkurs
Der var rejst spørgsmål om periodisering af indgående afgift af advokat- og revisorydelser præsteret under en virksomheds betalingsstandsning og efterfølgende konkursbehandling.
Ministeriet for skatter og afgifter meddelte, at der principielt bør ske en opdeling af vederlaget for de omhandlede ydelser svarende til det arbejde, som den pågældende advokat/revisor har udført henholdsvis før og efter konkursens indtræden (konkursdekretets afsigelse (nu "fristdagen")).
Afgiften af vederlaget for det arbejde, der er udført før betalingsstandsningen, respektive i betalingsstandsningsperioden, medregnes herefter til virksomhedens indgående afgift, medens afgiften af det arbejde, der er udført efter konkursens indtræden, medregnes til boets indgående afgift. Modregning over for virksomheden, henholdsvis boet, kan ske efter de gældende regler.
Se også Dep.774 samt Østre Landsrets dom af 10. februar 1984.